Træthed efter apopleksi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træthed efter apopleksi"

Transkript

1 Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

2 Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt viden om årsagerne til træthed efter apopleksi (Colle 2006, van de Port 2006, Choi-Kwon 2005). Der er ikke fundet konsistente associationer mellem diverse demografiske og kliniske karakteristiska (alder, køn, lokalisering af apopleksi, grad af hjerneskade, depression eller disability og udvikling af træthed efter apopleksi) (Ibid).

3 Konsekvenser Nedsat livskvalitet Nedsat fysisk og psykosocialt funktionsniveau Øget afhængighed af hjælp til dagligdags gøremål Ændrede sociale roller og relationer Kan føre til nedsat arbejdsevne og problemer med at vende tilbage til arbejdet (van de Port 2007, Colle 2006)

4 Christensen et al.: Dimensions of Post-Stroke Fatigue: A Two-Year Follow Up Study. Cerebrovascular Diseases Multidimensional Fatigue Inventory (MFI-20) (Generel træthed, Fysisk træthed, Nedsat aktivitet, Reduceret motivation, Mental træthed) Apopleksipatienter er mere trætte end baggrundsbefolkningen Peger på, at træthed efter apopleksi er karakteriseret ved forhøjet niveau af Fysisk træthed, men ikke ved forhøjede værdier af Reduceret motivation eller af Mental træthed En stor andel af patienterne lider af Patologisk træthed (score > 12 på Generel træthedsscore) Styrken i træthed aftager i løbet af de første 3 mdr. og stabiliserer sig herefter på et konstant niveau

5 Træthed som et multifaktorielt problem? Forårsaget af både fysiske og psykosociale faktorer En kombination af den organiske hjerneskade og utilstrækkelig coping med den nye livsituation efter apopleksien (De Ridder 2004, Sisson 1998)

6 Håndtering af træthed? Det formodes, at en række faktorer kan bidrage til at øge eller reducere træthed efter apopleksi: Eksempelvis graden og arten af fysisk aktivitet, søvnproblemer, miljømæssige faktorer, samt personlige karakteristika, såsom coping strategier (van de Port 2007, Colle 2006).

7 Strategier til at afhjælpe trætheden? I en enkelt mindre RCT har man undersøgt træthed efter apopleksi relateret til mobilitet, fitness, funktionsniveau, social støtte og Efficacy for Falls (Michael 2006). Konklusion: Nødvendigt med yderligere undersøgelser af om rehabiliteringsstrategier, der omfatter både fitness, mobilitet, sociale/adfærdsmæssige, samt self-efficacy komponenter (selvkompetencer), er associeret med træthed og øget funktionsniveau (Ibid.).

8 Spørgsmålet er: Kan fysisk træning, samt påvirkning af psykosociale og miljømæssige faktorer føre til reducering af træthed?

9 Pointe Der er begrænset viden om effektive interventioner, som er anvendelige i klinisk praksis og der mangler know how om, hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan støtte patienterne.

10 Ph.d. projekt ved Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi udvikling og afprøvning af et program med henblik på at reducere og mestre træthed. Fokus for projektet: udvikling af program i samarbejde med patienter og professionelle, afprøvning af programmet, samt en grundig procesevaluering.

11 Delformål 1. At gennemføre systematisk litteraturgennemgang med henblik på at kortlægge eksisterende viden om fysiske, psykosociale og miljømæssige faktorer, der er associeret med træthed hos patienter med apopleksi (Systematisk Review). 2. At udvikle et evidens- og teoribaseret program, der bygger på de identificerede prædiktorer for træthed, som er potentielle mål for intervention. 3. At af prøve programmet i klinisk praksis med henblik på a) at evaluere patientens oplevede nytteværdi af programmet, b) at evaluere implementeringsprocessen. 4. At identificere relevante outcomes, samt vurdere egnede redskaber, som kan anvendes til at måle disse outcomes.

12 Resultat Det nødvendige videnskabelige fundament for udførelse af en Randomiseret Kontrolleret Undersøgelse i stor skala med kliniske effektmål (MFI-20, Stroke Specific Quality of Life Scale, Viden, Self-efficacy, andre?).

13 Apopleksirehabilitering det ideelle forløb

Ph.d. projekt Dansk Selskab for Neurorehabilitering, 17. marts 2016

Ph.d. projekt Dansk Selskab for Neurorehabilitering, 17. marts 2016 Ph.d. projekt Dansk Selskab for Neurorehabilitering, 17. marts 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Klinisk Neurologisk afdeling F, Aarhus Universitetshospital Træthed efter apopleksi udvikling, afprøvning

Læs mere

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?

Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke? Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke? Rikke Steen Krawcyk, PhD, MSc., PT 8. Oktober 2019 Overordnet formål Hvordan faciliteres patienter med et lille stroke til fysisk træning tidligt

Læs mere

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet

Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet Akkreditering i almen praksis - Formål Akkreditering gennemføres i perioden

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Evidens og kommunal prioritering

Evidens og kommunal prioritering Evidens og kommunal prioritering 26. november 2007 - Nyborg Strand v/ Helle N.Rasmussen, Sundhedschef, MPH Evidensbaseret kommunal forebyggelse - hvorfor? Opnå sundhedsgevinst blandt borgerne omkostningseffektivt

Læs mere

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort præsentation af teoridelen på de to institutioner Gruppedrøftelse med fokus på pause undervejs Præsentation

Læs mere

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning Status 2018:

Læs mere

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser

Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser Eva Ejlersen Wæhrens, Ergoterapeut, PhD Seniorforsker og leder af ADL enheden ved Parker Instituttet, Københavns Universitetshospital Bispebjerg og Frederiksberg

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD

Læs mere

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Gør noget få det godt til mennesker med kræft Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret

Læs mere

Hvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet?

Hvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet? Hvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet? Maj 2018 Linda Aagaard Thomsen Afdelingschef, Dokumentation & Kvalitet lath@cancer.dk Anvendelsespotentialer Populationsniveau

Læs mere

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand

Læs mere

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold

Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold Fokuserede spørgsmål Hofteartrose ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA. Indhold PICO 1 Bør patienter med hofteartrose tilbydes neuromuskulær/funktionel træning? 2 PICO 2 Bør patienter med

Læs mere

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte

Læs mere

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden Hysse Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Ph.d., klinisk lektor, Glostrup Hospital Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

Læs mere

Kommunikationi sundhedsvæsenet

Kommunikationi sundhedsvæsenet Kommunikationi sundhedsvæsenet - vejen til empowerment Tiltrædelsesseminar Sygehus Lillebælt Den 20. august 2014 Jette Ammentorp Professor, forskningsleder 1 2 3 Juni 2009 Vejen til empowerment Disposition

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE

COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE 5. Nationale Neurokonference Middelfart 23. - 24.05.2018 Trine Hørmann Thomsen, cand.cur., ph.d.-studerende

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Fakta til Er det mon en prop i hjernen? 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

DEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?

DEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi? DEFACTUM Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi? Marie Louise Overgaard Svendsen, ph.d., cand.scient.san. Tel. +45 2921 7802, e-mail: marie.louise.svendsen@rm.dk www.defactum.dk 1 RAMMEN

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer

Læs mere

Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter

Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter Ibsen C, Schiøttz-Christensen B, Nielsen CV, Hørder M, Maribo T. PRO-seminar mandag den 16. april 2018 PRO i Danmark Charlotte

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte En konkret persongruppe Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Kohortedesign Giver eksponering X og outcome

Læs mere

Et dansk perspektiv på træthed efter apopleksi -et overblik over evidensen for medikamentel behandling

Et dansk perspektiv på træthed efter apopleksi -et overblik over evidensen for medikamentel behandling Dansk Selskab for Neurorehabiliterings årsmøde 2018 Et dansk perspektiv på træthed efter apopleksi -et overblik over evidensen for medikamentel behandling Mai Bang Poulsen, læge Ph.d Hillerød Hospital

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere