Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Relaterede dokumenter
Ishøj Kommunes retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner

KOMMUNEPLAN tillæg 26 Retningslinier for master og antenner

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Eksempler(Mastevejledning)

Retningslinjer for opstilling af master og teknikhuse i Skanderborg Kommune

Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø

ANTENNER & -MASTER. Retningslinier for Viborg Kommune

Rammebestemmelser for master og antenner

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan Retningslinjer for master og antenner

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Administrationsvejledning for etablering af antenneanlæg i Esbjerg Kommune

Retningslinier for MASTER OG ANTENNER

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN

Mastepolitik Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø den 3. november 2010

Administrationsgrundlag. januar opsætning af solfangere og solcelleanlæg

MASTEPLAN. Retningslinjer for opstilling af antenner og master i Langeland Kommune

Hvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

/ Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm Sønderborg

/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre Sønderborg

Thomas Kjær Jacobsen Møllegade Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej Nordborg

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

Notatark. Indsigelsesnotat. Nr. Navn Resumé af bemærkning 1 Ditte Maria Nørgaard og Christian Schwartz Hedenstedvej Stenderup

Ansøgningen Det ansøgte omfatter nedrivning af eksisterende 113 m² fritidshus og eksisterende 30 m² garage. Eksisterende 40 m² terrasse fjernes.

TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN

Sønderborg Kommune har den 16. maj 2019 modtaget din ansøgning om at ændre det tidligere erhverv i bygning 2 til henholdsvis beboelse og udhus.

Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune

Afgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune.

Lotte & Kim Carlsson Sørens Møllevej 13, Asserballeskov 6440 Augustenborg

Søgård Byg Flensborg Landevej Aabenraa

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Eksisterende beplantning mod Nørre Landevej skal bibeholdes, og der skal etableres en afskærmende beplantning mod øst og vest, se kort på næste side.

/ Lars Hansens Byggeforretning Sct. pauli Broager

AFGØRELSE i sag om opstilling af antennemast i lokalplanlagt erhvervsområde i Ringsted Kommune

/ Chresten Andreas Jørgensen Nørskov Aabenraa

Lars Kenneth Pabst Slotsvej 11 Iller 6310 Broager

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Masteplan Haderslev Komunne

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej Aalborg

Robert Rigelsen Nyballe 7 Skelde 6310 Broager

Nils Haubenreisser Felstedvej Gråsten

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by.

Solcelle- og solfangeranlæg

Jan Spangsberg Mathiasen Kløvermarken 5 Tørsbøl 6300 Gråsten

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

Morten Holmboe Andersen Sundgade Egernsund

/ Bostedet Kærlykke Kær Bygade Sønderborg

Projekt & Anlæg Lille Rådhusgade Sønderborg. Att. Johanne Burgemann

Du har søgt om landzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus på ejendommen. 2a Butterup By, Butterup Butterup Byvej 5, 4420 Regstrup

Transkript:

Mastepolitik Thor Randers Kommune

Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver mere og mere udbredt og har for længst oversteget antallet af fastnetabonnenter. Det nyeste tiltag på markedet er 3. generations mobiltelefoni (3G). Denne forholdsvis nye teknologi kræver et væsentligt tættere net af antennepositioner end hidtil. På den baggrund vil man i de kommende år kunne forvente et stigende antal ansøgninger om opsætning af maste- og antennesystemer til brug for mobiltelefoni. Udover udviklingen indenfor mobiltelefoni ser man også et behov for master og antenner i forbindelse med udbredningen af trådløst bredbånd. For at imødekomme det stigende antal ansøgninger om opstilling af maste- og antennesystemer har Randers Kommune udarbejdet denne mastepolitik. Mastepolitikken indeholder en række retningslinier, der skal være med til at sikre en positiv udvikling af den trådløse kommunikation, samtidig med, at hensynet til vores by- og landområder varetages bedst muligt, og antallet af master og antenner begrænses til et minimum. I modsætning til kommuneplanen og lokalplaner har mastepolitikken, på trods af at den er politisk vedtaget, ikke de samme retsmæssige bindinger. Den skal ses som et redskab til samling og formidling af det grundlag, hvorpå Randers Kommune administrerer ansøgninger om opstilling af maste- og antennepositioner. Formål De overordnede formål med mastepolitikken er at: sikre en god dækningsgrad for telekommunikation i Randers Kommune, samtidig med at antallet master og antenner begrænses mest muligt. skabe en mere ensartet og gennemskuelig administrationspraksis i Randers Kommune. sikre en optimal placering af master og antenner i overensstemmelse med interesserne i by og landområder. Som en konsekvens af de nye teknologier indenfor mobiltelefoni, som 3G og snart 4G, er ansøgningerne om opsætning af maste- og antennepositioner steget. Efterhånden som datamængden stiger, stiger behovet for et tættere mastenet ligeledes. Med mastepolitikken vil Randers Kommune forsøge at begrænse antallet af nye master, uden at dækningsgraden i kommunen som helhed forringes. Mastepolitikken indeholder en række retningslinier, der indgår i den daglige behandling af ansøgninger om opstilling af maste- og antennesystemer. Dermed bliver det nemmere for ansøgere, borgere og andre interessenter at få overblik over de forhold, der kan give mulighed for eller forhindre en ny antenne eller mast.

Der er en lang række interesser i både by- og landområder, der skal tages hensyn til ved placeringen af nye antenner og master. Nogle interesser vejer tungere end andre, og mastepolitikken beskriver nærmere, hvordan de enkelte interesser varetages i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger.

Lovgivning Masteloven, Planloven, Naturbeskyttelsesloven og byggelovgivningen er de fire lovområder, der er mest relevante i forbindelse med behandlingen af mastesager. Masteloven Masteloven har til formål at sikre en optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt. Loven fastlægger bestemmelser om fælles udnyttelse af master. Det betyder, at ejere af master til radiokommunikationsformål har pligt til at imødekomme alle anmodninger om fælles udnyttelse af den pågældende mast fra andre, der er tildelt radiofrekvenser, og som har behov for at sætte antennesystemer op. En anden vigtig bestemmelse loven slår fast er adgangen til at sætte antenner og master op på egnede bygninger og master. Egnede bygninger omfatter bygninger hvis ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn. Det vil sige, at ejere af bygninger eller andre høje konstruktioner, herunder fx master, skorstene og vindmøller, har pligt til at imødekomme anmodninger om opsætning af antennesystemer på den pågældende bygning eller anden konstruktion. Såfremt en maste- eller bygningsejer afviser at give en ansøger adgang, kan kommunen udstede et påbud til ejeren om fælles udnyttelse. I forhold til ansøger kan kommunen give påbud om at bruge en eksisterende mast eller bygning. Ligeledes kan kommunen i en tilladelse til en ny mast, stille yderligere krav om fx mastens højde, med henblik på at fremtidssikre masten, så den kan anvendes til fælles udnyttelse senere. Planloven Planloven regulerer arealanvendelsen i Danmark og skal værne om natur og miljø samt værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Retningslinier for anvendelsen af det åbne land blev indtil udgangen af 2006 fastlagt i regionplanen. De tidligere amter havde ansvaret for udarbejdelsen af regionplanerne. I forlængelse af kommunalreformen skal retningslinierne for det åbne land fremover fastlægges i kommuneplanen. I henhold til Planloven skal hver kommune udarbejde en kommuneplan, der fastlægger de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen. Kommuneplanen er blandt andet med til at fastsætte rammerne for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. I forbindelse med antenne- eller masteansøgninger kan kommunen nedlægge forbud, såfremt det ansøgte strider i mod enten kommuneplanen eller en lokalplan. Det ansøgte

maste- eller antennesystem kan kun etableres, hvis kommunen giver dispensation. En dispensation vil kræve en forudgående nabohøring, hvor der ikke kommer væsentlige indsigelser. Er en påtænkt mast eller antenne ikke i strid med kommune- og lokalplanlægningen eller anden lovgivning, kan kommunen som hovedregel ikke afvise det ansøgte. Kommunen har dog mulighed for at nedlægge et 14 forbud, fx hvis det ansøgte er uforeneligt med særlige arkitektoniske eller andre planlægningsmæssige hensyn. Et evt. forbud skal følges op med en lokalplan inden for et år ellers bortfalder forbudet. En mast eller antenne i landzone, der kræver en byggetilladelse, vil også kræve en landzonetilladelse. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven fastlægger en række beskyttelsesbestemmelser med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder, såvel som de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. I forhold til master og antenner er der forskel på, hvor restriktiv en beskyttelsesbestemmelse administreres. Placering af master eller antenner indenfor de beskyttede områder vil i alle tilfælde kræve en ophævelse eller dispensation. Kommunen har kompetencen til at dispensere for skovbyggelinie, sø- og åbeskyttelseslinie og kirkebyggelinie. I særlige tilfælde kan der også gives dispensation for fortidsmindebeskyttelselinie, og 3 områder. Byggelovgivningen Master og antenner er i lovens forstand bebyggelse, og er underlagt byggelovgivningen ved nybyggeri og ombygning. Det betyder, at opstilling af en mast med et antennesystem eller opsætning af et nyt antennesystem på en eksisterende mast eller bygning, er omfattet af denne lovgivning. Det samme gælder ved forhøjelsen af eksisterende mast. Byggelovgivningen fokuserer primært på selve mastens eller antennesystemets udformning, størrelse, placering i forhold til naboskel, sti og vej m.m. Ifølge byggelovgivningen kræver langt de fleste master og antennesystemer en byggetilladelse.

Retningslinier for opstilling af master og antenneanlæg I det følgende beskrives de retningslinier, der er gældende for Randers Kommunes behandling af sager vedrørende master og antenner. Retningslinierne er delt op efter forskellige områder i Randers Kommune, hhv. Randers midtby, øvrige byområder, erhvervsområder, landsbyer og det åbne land. Indledningsvis findes de generelle retningslinier, der omfatter alle områder i kommunen. I forhold til placeringen af master og antenner, er øvrige byområder og landsbyer defineret således: Øvrige byområder er sammenhængende byområder med større boligområder og erhvervsområder. Landsbyer er byer der stadig har karakter af landsby og kun har mindre boligområder. I det åbne land er der en lang række interesser, der er beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven og Planloven. For at gøre det mere overskueligt, har kommunen inddelt det åbne land i tre områder, interesseområde 1, 2 og 3. Interesseområde 1 består af 3 områder, spredningskorridorer, fortidsmindebeskytte lseszone, fredede områder, naturområder, områder af særlig landskabelig interesse, internationale naturbeskyttelsesområder og strandbeskyttelseslinie. Interesserne administreres meget restriktivt og tilladelse til placering af master og antenner gives normalt ikke. Interesseområde 2 består af skovbyggelinie, sø- og åbeskyttelseslinie, bevaringsværdige kulturmiljøer, skovrejsningsområde og eksisterende skovområde. Placering af master og antenner inden for interesseområde 2 skal så vidt mulig undgås, og tilladelse gives kun i særlige tilfælde. Interesseområde 3 er områder hvor der ikke umiddelbart er nogen restriktioner. Tilladelse til master og antenner er normalt muligt, så længe det er i overensstemmelse med retningslinierne i mastepolitikken. De tre interesseområder er vist på vedlagte kortbilag, se kortbilag 1. Afgrænsningen af Randers midtby, øvrige byområder og landsbyer er vist på kortbilag 2. Kortbilaget må kun betragtes som vejledende. De viste afgrænsninger er ca. afgrænsninger og ændringer kan forekomme. En konkret vurdering og evt. besigtigelse kan stadig være nødvendig i behandlingen af ansøgninger. Generelt Det er Randers Kommunes holdning, at der i kommunen skal være mulighed for at sikre en god og tilfredsstillende dækning i forhold til nye kommunikationssystemer. Samtidig er det, som nævnt i mastepolitikkens indledning, kommunens holdning at en sådan udbygning af kommunikationsnettet skal ske velovervejet, med respekt for omgivelserne og i henhold til den gældende lovgivning.

Opsætningen af nye master til kommunikationsformål vil altid være en afvejning af dækningsgraden i forhold til indpasningen af masten i de eksisterende omgivelser. Randers Kommune vil derfor altid vurdere og behandle sager om opsætning af master og antenner individuelt, og ikke automatisk give tilladelser til opsætning. Der er forskellige problemstillinger ved opstillingen af master, alt efter hvor i kommunen opsætningen skal ske. Udgangspunktet er dog, at opstillingen skal ske i områder, hvor der i forvejen er høje bygninger eller anlæg, og hvor det ikke umiddelbart skæmmer, som f.eks. i erhvervsområder. Generelle retningslinier: Den gældende lovgivning skal være overholdt, for at der kan gives tilladelse til en ansøgning. Der dispenseres ikke fra Masteloven. Nye antenner og master skal søges placeret i erhvervsområder. Kun hvis det kan godtgøres, at der ikke er andre muligheder, kan en opstilling i andre områder i byen/landsbyer eller i det åbne land accepteres. Radiokommunikationsanlæg tillades fortrinsvis på eksisterende bygninger eller på eksisterende master. Det gælder også bygninger/master, der benyttes af andre operatører. Ved ansøgning om nye antennepositioner skal antenner søges placeret samlet. Der tillades kun opstillet nye master, hvor det ikke er muligt at bruge bygninger eller eksisterende master. Ved opstilling af master til mobiltelefoni stilles krav om, at der skal være plads for andre operatører. Hvor der meddeles tilladelse til opstilling af master, tinglyses krav om fjernelse senest 1 år efter, at mastens anvendelse til telekommunikationsformål er ophørt. Mastehøjden skal afstemmes med de omkringliggende bygninger/omgivelsers højde og arealmæssige udstrækning. Masten skal gøres så lav som mulig, uden at tilsidesætte mulighederne for, at flere operatører kan anvende samme mast til samme eller andre sendesystemer. Hvor lokalplaner ikke giver mulighed for opstilling af master, kan der gives dispensation, hvis opstillingen af master eller antenner ikke strider mod formålet i lokalplanen. Indenfor lokalplanlagte områder med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø, og indenfor en afstand af 300 m fra en kirke eller en fredet bygning, gælder samme retningslinier som for Randers midtby. Langs veje skal mastens placering vurderes i forhold til synsfeltet fra vejen, og oversigtsarealer ved vejkryds mm. skal friholdes.

Der skal foretages indhegning i en højde af 2 m omkring en masts fod, så uvedkommende hindres i at klatre op i masten. Af sikkerhedsmæssige grunde kan der også kræves indhegning af teknikhus og kabelfremføring. Hvis teknikrum er synligt fra et boligområde, byens indfaldsveje og landskabets overordnede veje, skal det afgrænses med afskærmende beplantning. Der må indenfor kystnærhedszonen ikke opstilles master, der kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. Randers midtby Randers har som de fleste større danske byer en historisk midtby, der på alle måder skal værnes om. Navnlig i Randers er der et stort antal fredede bygninger, som der i forhold til master og antenner skal tages særlig hensyn til. Opstillingen af master til kommunikationsformål skal i forhold til Randers midtby som udgangspunkt undgås og kun tillades i særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for sikring af dækningsgraden. I sådanne tilfælde skal det ske under hensyntagen til samspillet med bevaringsværdige bygninger og indpasses i forhold til de omkringliggende bygninger. Placeringen af antenner skal som udgangspunkt ske således, at antennen placeres så harmonisk og diskret på bygningerne som muligt. Hvis det fra kommunens side skønnes hensigtsmæssigt, skal antenner bygges ind i eksempelvis eksisterende skorstene eller bygningsdele, og såfremt dette ikke er muligt, i attrapper. I forhold til placeringen på eller ved fredede bygninger skal det sikres, at antennen ikke skæmmer unødigt og indpasses i den oprindelige arkitektur. Retningslinier for Randers midtby: Opstilling af nye master i Randers midtby skal som udgangspunkt undgås. Antenner skal som udgangspunkt ikke placeres i Randers midtby og heller ikke indenfor andre områder, hvor der i en lokalplan er bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø. Som udgangspunkt kan der ikke gives tilladelse til opsætning af antenner på fredede eller bevaringsværdige bygninger. Kun i særlige tilfælde kan en sådan placering af en antenne accepteres. Placeringen af antenner skal i hvert tilfælde afvejes efter det enkelte hus konstruktion og arkitektur samt i forhold til husets bevaringsværdi. Teknikrum skal søges placeret i eksisterende bygninger eller i et nyt baghus og i sit ydre tilpasses de omgivende bygninger, bl.a. mht. konstruktion, materialer og farver.

Øvrige byområder Placeringen af master i byområder skal så vidt muligt undgås, for ikke at genere naboer og skæmme unødigt. Det er derfor kun i tilfælde, hvor det kan godtgøres, at dækningsgraden ikke kan opfyldes på andre måder end ved opsætningen af en mast, at der kan tillades en opsætning. Ved placering af master og antenner i byområder, er det vigtigt, at der tages hensyn til de omkringboende, enten ved afskærmende beplantning eller ved udformningen af maste- og antennekonstruktionen. I forhold til de tilhørende teknikkabiner er det vigtigt, at disse udformes eller afskærmes så de fremtræder diskrete og indpasset i den omgivende arkitektur. Retninslinier for øvrige byområder: Opstilling af nye master tillades kun, hvis det godtgøres, at der ikke kan findes anden løsning. Antenner kan som udgangspunkt placeres på alle tage eller indarbejdes i bygningens konstruktion og arkitektur. Antenner skal som udgangspunkt placeres, så de ikke er synlige i gadeplan. Ved placering af antenner på saddeltage, skal de placeres tilbagetrukket fra gavlen. Placeres flere antenner på samme tag, skal der tages højde for det symmetriske udseende. Teknikrum skal som udgangspunkt placeres i eksisterende bygninger, i baggårde eller på flade tagflader, der ikke er synlige fra gadeplan. Nyt bag- eller taghus skal i sit ydre tilpasses de omgivende bygninger, bl.a. mht. konstruktion, materialer og farver. Erhvervsområder Master og antenner skal primært placeres i erhvervsområder. Placeringen i erhvervsområder er fordelagtig, idet der her allerede er mange og forskelligartede tekniske anlæg. Dog skal der også ved opstilling af master og antenner i erhvervsområder tages hensyn til de omkringliggende bygninger og arealer, således at erhvervsområderne fremstår attraktive og harmoniske. De eksisterende anlæg, master og skorstene skal også i erhvervsområderne som udgangspunkt bruges til opsætning af nye antenner, således at unødvendige master undgås, jf. Mastelovens bestemmelser. Retningslinier for erhvervsområder: I erhvervsområder dvs. områder, der i forbindelse med kommuneplanen og/eller en lokalplan er udlagt til håndværks- og industriformål, vil der som udgangspunkt gives tilladelse til opstilling af master og antenner, dog er de generelle retningslinier også gældende her. I erhvervsområder prioriteres det, at det industrielle udseende bibeholdes ved opstil-

lingen af master eller antenner. Antennernes udseende skal som udgangspunkt vælges efter omgivelserne. Teknikrum skal som udgangspunkt placeres i eksisterende bygninger eller tilpasses omgivelserne ved konstruktion, materialevalg og farver, eller udformes med afskærmende beplantning. Landsbyer Ved placering af master og antenner i landsbyer er det vigtigt, at der tages hensyn til den skala landsbyerne har i forhold til det omgivende land. Derfor skal master og antenner dimensioneres således, at de ikke virker dominerende eller skæmmende på landsbyens udtryk. Samtidigt er det vigtigt, at master eller antenner, såfremt de af dækningsmæssige hensyn er nødvendige at placere i landsbyer, tager mest muligt hensyn til fredningsinteresser og kulturhistoriske miljøer. Master og antenner skal i landsbyerne forsøges udformet, så de passer ind i de omgivelser, som de placeres i. Teknikkabiner skal så vidt muligt udføres med afskærmende beplantning, eller ved materialevalg indpasses i den eksisterende bebyggelse. Retningslinier for landsbyer: Antenner og master skal søges tilpasset byens skala. I byområder med høj bevaringsværdi og fredningsinteresser skal udvises særlige hensyn. Ved valg af placering skal den landskabelige karakter vægtes. Ved kulturhistoriske værdier skal udvises særlige hensyn. Teknikrum skal placeres i eksisterende bygninger eller tilpasses omgivelserne ved konstruktion, materialevalg og farver, eller udformes med afskærmende beplantning. Placeringen af nye antenner og master, og væsentlige ændringer af bestående anlæg i udenfor byzone, forudsætter en landzonetilladelse, medmindre en lokalplan for området fastsætter andet. Det åbne land Placering af master og antenner i det åbne land er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssig, idet master i det åbne land kan virke særligt dominerende eller skæmmende på det omgivende landskab. Placering af master eller antenner kan dog blive nødvendig, såfremt dårlige dækningsforhold kræver det, eller fordi en placering her er mere diskret end placeringen i en landsby. Placering af antenner i det åbne land skal som udgangspunkt altid ske på eksisterende høje bygningsværker, så

unødige antenner undgås. Ved placering i det åbne land er der mange frednings- og naturbeskyttelseshensyn at forholde sig til. Retningslinier for det åbne land: Interesserne inden for interesseområde 1 administreres meget restriktivt og tilladelse til placering af master og antenner gives normalt ikke. Placering af master og antenner inden for interesseområde 2 skal så vidt mulig undgås, og tilladelse gives kun i særlige tilfælde. I interesseområde 3 er der ikke umiddelbart nogen restriktioner. Tilladelse til master og antenner er normalt muligt, så længe det er i overensstemmelse med retningslinierne i Mastepolitikken. Nye antenner og master skal søges placeret hos erhvervsvirksomheder eller på landbrugsejendomme. Kun hvis det kan godtgøres, at der ikke er andre muligheder, kan en anden opstilling i det åbne land accepteres. Nye antenner skal så vidt muligt anbringes på eksisterende master, siloer eller andre høje bygninger/bygningsdele, der egner sig til formålet. Ved placering af antenner og master skal der tages hensyn til beliggenheden af boliger i det åbne land, så genevirkninger for de omkringboende som udgangspunkt bliver mindst mulige, og generer så få som muligt. Placering af antenner og master skal i hvert tilfælde vurderes i forhold til naturen og landskabets karakter, sammenholdt med antennens betydning for dækningsgraden. I områder, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, og som har særlig kulturhistorisk interesse, skal udvises særlige hensyn. Placeringen af nye antenner og master, og væsentlige ændringer af bestående anlæg i det åbne land, forudsætter en landzonetilladelse, medmindre en lokalplan for området fastsætter andet.