Studieretningsprojektet I GYMNASIET - 2011



Relaterede dokumenter
DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF

Studieretningsprojektet I GYMNASIET /16

Studieretningsprojektet I GYMNASIET

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Studieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

SRP-processen - tidslinje

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf,

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Større skriftlig opgave i 2hf

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Studieretningsprojektet ÅSG 2017

projekt VEJLEDNING TIL SRP

projekt VEJLEDNING TIL SRP

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

SRP. Studieretningsprojekt

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

Progressionsplan for skriftlighed

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Store skriftlige opgaver

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Ikast-Brande Gymnasium SRP: Skoleåret Elevmanual til studieretningsprojektet 3g,

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Studieretningsprojektet i 3g på SG 14/15

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

større skriftlig opgave

Større skriftlig opgave Vejledning for kursister

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Eksamensprojekt

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19

Studieretningsprojektet SRP

Eksamensprojekt

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Dansk-historie-opgave 1.g

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

projket VEJLEDNING TIL SRP

HF SSO 2019 (Større skriftlig opgave)

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

Studieretningsprojektet

Information om studieretningsprojektet SRP - køreplan 2018

kast-brande Gymnasium SSO: Skoleåret Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf,

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

Håndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv

Dansk/historie-opgaven

større skriftlig opgave

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16

HF: Større Skriftlige Opgave

Dansk-historie-opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

VUC Nordjylland, Aalborg

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d kl til Fredag d kl

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

Hvad er SSO og hvem skal skrive den?

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, åpril-måj 2014

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Studieretningsprojektet en kort vejledning

prøven i almen studieforberedelse

STUDIERETNINGSPROJEKT 3.G 2014/2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Studieretningsprojektet 2015

Eksamensprojekt for HF Enkeltfag

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

TÅRNBY GYMNASIUM & HF DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

SRO 2017 SRO 2G

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

Transkript:

Studieretningsprojektet I GYMNASIET - 2011 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted Tlf. 9792 3488, www.thisted-gymnasium.dk, post@thisted-gymnasium.dk

Indholdsfortegnelse Reglerne for studieretningsprojektet side 3 Mulige fagkombinationer (opstillet klassevis) side 4 Eksempler på stillede opgaver (kommenterede) side 6 Eksempler på stillede opgaver (ikke kommenterede) side 12 Om processen side 12 Kort introduktion side 13 Café til inspiration side 13 Valg af fag side 13 Café med vejledning om område og faglig problemstilling side 13 Evt. ændring af valg af fag side 13 Endeligt valg af område/faglig problemstilling side 14 Arbejdet før projektperioden side 14 Arbejdet i projektperioden side 15 Det færdige studieretningsprojekt side 15 Snyd side 16 Stx-bekendtgørelsen side 18 Kalender 22 side 20 #22 2

REGLERNE FOR STUDIERETNINGSPROJEKTET (Se bekendtgørelsen side 16 i dette hæfte) Eksamensopgave - I 3.g skal du lave et studieretningsprojekt i 2 fag. Denne opgave er en eksamensopgave, hvor karakteren påføres eksamensbeviset og tæller med i gennemsnittet med dobbeltvægtning. - Opgaven skal skrives individuelt. - Opgaven skal skrives i løbet af 14 dage, og disse dage er undervisningsfrie. - Du skal skrive i et studieretningsfag på A-niveau (herunder et studieretningsfag på B-niveau, som du har hævet til A-niveau) i kombination med et fag på mindst B-niveau. - I særlige tilfælde kan du - på baggrund af en skriftlig ansøgning til rektor - få lov til at skrive studieretningsprojektet i 1 eller 3 fag. - Opgaven skal indeholde et engelsk resumé (Abstract). Omfang - Med mindre andet fremgår af opgaveformuleringen, må den færdige besvarelse maksimalt have et omfang på 48.000 anslag (=tegn med mellemrum). I naturvidenskabelige fag kan der ikke regnes i anslag men i side. tal (det konkrete omfang aftales med vejlederne). (svarende til 15-20 maskinskrevne A4-sider med 1½ linieafstand) Indholdsfortegnelse, noter, litteraturlister, grafer og tabeller samt eventuelle illustrationer og tekstbilag medtælles ikke ved opgørelse af besvarelsens omfang, heller ikke når de er placeret inde i teksten. - En væsentlig overskridelse af 48.000 anslag (= tegn med mellemrum) indgår i bedømmelsen. - Det engelske resumé (Abstract) må normalt max. fylde 15-20 linjer. Aflevering - Opgaveformuleringen udleveres onsdag 7. december kl. 12.00. - Den færdige opgave afleveres senest onsdag den 21. december kl. 12.00. - Vær opmærksom på, at der kan være specielle tider for de eksperimentelle fag. - Den udleverede opgaveformulering skal altid placeres forrest (som forside). - Du skal aflevere 3 identiske og underskrevne eksemplarer. Underskrift, dato for aflevering og antal anslag i opgaven (excl. bilag, litteraturliste m.v.) placeres nederst på den udleverede opgaveformulering (forsiden). - Hvis du skriver i 1 eller 3 fag, skal du aflevere i henholdsvis 2 eller 4 eksemplarer. - Det engelske resumé (Abstract) skal placeres umiddelbart efter opgaveformuleringen. Sygdom - Bliver du syg i opgaveugerne, eller sker der andet, der forhindrer dig i at færdiggøre opgaven, skal du omgående kontakte skolen. 3

MULIGE FAGKOMBINATIONER - opstillet klassevis I praksis har du følgende valgmuligheder - afhængig af din klasse og studieretning: 3a (studieretningen Engelsk A - Samfundsfag B - Filosofi B) Engelsk A - Samfundsfag B Engelsk A - Filosofi B Engelsk A - andet fag på mindst B-niveau 3a (studieretningen Græsk A - Latin A) Græsk A - Latin A Græsk A - andet fag på mindst B-niveau Latin A - andet fag på mindst B-niveau 3b (studieretningen Spansk A - Engelsk A - Samfundsfag B) Spansk A - Engelsk A Spansk A - Samfundsfag B Engelsk A - Samfundsfag B Spansk A - andet fag på mindst B-niveau Engelsk A - andet fag på mindst B-niveau 3c (studieretningen Engelsk A - Samfundsfag B - Filosofi B) Engelsk A - Samfundsfag B Engelsk A - Filosofi B Engelsk A - andet fag på mindst B-niveau 3c (studieretningen Spansk A - Engelsk A - Samfundsfag B) Spansk A - Engelsk A Spansk A - Samfundsfag B Engelsk A - Samfundsfag B Spansk A - andet fag på mindst B-niveau Engelsk A - andet fag på mindst B-niveau 3m (studieretningen Fransk A - Engelsk A - Tysk B Fransk A - Engelsk A Fransk A - Tysk B Engelsk A - Tysk B Fransk A - andet fag på mindst B-niveau Engelsk A - andet fag på mindst B-niveau 44 4 #44 4

3m (studieretningen Musik A - Engelsk A - Dramatik B) Musik A - Engelsk A Musik A - Dramatik B Engelsk A - Dramatik B Musik A - andet fag på mindst B-niveau Engelsk A - andet fag på mindst B-niveau 3x (studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B) Matematik A - Fysik A Matematik A - Kemi B Fysik A - Kemi B Matematik A - andet fag på mindst B-niveau Fysik A - andet fag på mindst B-niveau 3y (studieretningen Matematik A - Kemi B - Biologi B Matematik A - Kemi B Matematik A - Biologi B Matematik A - andet fag på mindst B-niveau 3y (studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B) Matematik A - Fysik A Matematik A - Kemi B Fysik A - Kemi B Matematik A - andet fag på mindst B-niveau Fysik A - andet fag på mindst B-niveau 3z (studieretningen Samfundsfag A - Matematik B - Naturgeografi B - Biologi B) Samfundsfag A - Matematik B Samfundsfag A - Naturgeografi B Samfundsfag A - Biologi B Samfundsfag A - andet fag på mindst B-niveau OBS! Ovenstående muligheder er baseret på, at du vælger at skrive studieretningsprojektet i 2 fag. Andre fagkombinationer end de nævnte vil være mulige for enkelte elever, såfremt de har hævet et studieretningsfag på B-niveau til A-niveau. 5

EKSEMPLER PÅ STILLEDE OPGAVER - med uddybende kommentarer fra faglærerne Som en hjælp til at komme i gang med at få idéer til studieretningsprojektet, kan du herunder se nogle eksempler på stillede opgaveformuleringer. Efter de enkelte opgaveformuleringer har faglærerne tilføjet uddybende kommentarer. Samfundsfag A Naturgeografi B Gør rede for forekomster af olieressourcer i undergrunden og olieressourcernes geografiske fordeling i relation til den geografiske fordeling af olieforbruget. Forklar oliens rolle i energiforsyningen, hvordan udviklingen i olieressourcerne forventes at være i fremtiden og hvilke alternativer til olie, der er. Diskutér energiressourcernes betydning i en sikkerhedspolitisk sammenhæng på globalt plan. Redegørelsen er hovedsageligt naturgeografisk, men lægger allerede op til diskussionsspørgsmålet. Det er oplagt, at man skal bruge naturgeografiske kerneområder i forbindelse med redegørelsen for forekomster af olieressourcer i undergrunden, og der er fokus på det fordelingspolitiske spørgsmål, som her kan dokumenteres med faglige mål fra naturgeografien (grafisk præsentation, tabeller, figurer osv.) I undersøgelsesdelen er begge fag med, dog med en overvægt til naturgeografi, idet der specifikt spørges til ressourcernes udvikling, hvor der dog også er et økonomisk aspekt angående ressourcer/reserver, men især inddragelse af alternativerne. I diskussionsspørgsmålet er samfundsfag mest i spil. Det skal også ses i lyset af, at det er samfundsfag på A-niveau. Her er det kernestof om international politik, der er i centrum. Her er der også gode muligheder for eleven til selv at vælge fokus, f.eks. kunne klimakonferencen i København været meget centralt placeret, men den kan for så vidt også være meget lidt involveret. Der kræves helt klart brug af teoretisk stof fra international politik, men eleven er også tvunget til at indsamle materiale om konkrete energikonflikter globalt. Spørgsmålet er heller ikke kun relateret til olie, men kan inddrage A-kraft, gas, vand osv. For at opnå en høj karakter kræves der også overblik og struktur i dette spørgsmål. Matematik A Fysik A Inertimomenter af rullende legemer. Din opgave tager udgangspunkt i beskrivelse af stive legemers bevægelse. Du skal gøre rede for kraftmoment og impulsmoment og du skal vise momentsætningen og Steiners sætning. Du skal gøre rede for intertimoment og vise hvordan man teoretisk kan beregne inertimomentet om en akse gennem tyngdepunktet for forskellige legemer som f.eks. en cylinder, en cylindrisk ring og en kugle ved brug af integralregning. 66 Du skal ud fra egne målinger af legemer der ruller ned af et skråplan eksperimentelt eftervise Inertimomentet for de udvalgte legemer, idet du nøje analyserer og diskuterer #66 6

forsøgene. Besvarelsens omfang forventes at være mellem 15 og 20 sider, hvortil kommer bilag i form af eksperimentelle data, grafer og lignende. Dette er et eksempel på en opgaveformulering, der kan bruges i kombination med fysik og matematik. Det faglige grundlag i matematik er integralregning og vektorregning, hvilket er kernestof på A-niveau. I fysik er grundlaget kendskab til stedfunktion, hastighed og acceleration. Desuden skal man bruge sin kernefaglige viden om kræfter og mekanisk energi. Kravet om faglig fordybelse er opfyldt, idet inertimomenter ikke er med i kernestoffet på fysik på A-niveau. I opgaveformuleringen bruges vendingen: h Du skal gøre rede for hvilket betyder man skal gengive alt det der er relevant for at forstå og behandle emnet. I nogle tilfælde skal man gennemgå den viden man har opnået ved at studere forskellige kilder, i andre tilfælde kan det være nok at referere fra en enkelt kilde. h idet du nøje analyserer..her skal man inddrage og sammenligne flere komponenter. F.eks. skal man analysere de data man har opnået gennem sine eksperimenter og undersøge om de bekræfter den teori man har opstillet for projektet. h..og diskuterer..her er man på det højeste abstrakte niveau. Man generaliserer og reflekter over de resultater man er kommet frem til. Man kan f.eks. vurdere om de systematiske fejlkilder i det forelæggende eksperiment er skyld i for store eller for små forsøgsresultater. Man kunne også vurdere hvilke fejlkilder der har størst indflydelse på resultatet. Endelig kunne man også perspektivere sit projekt til andre lignede situationer eller foreslå andre måleprogrammer. Tysk A Psykologi B Du skal gøre rede for identitetsbegrebet (Erikson, Giddens) og anvende det i analyse og fortolkning af udvalgte kapitler af Jana Hensel: Zonenkinder, Rowohlt 2002. Til sidst skal du vurdere forfatterens troværdighed. Der er tre niveauer: 1. Under redegørelse skal du klart og tydeligt præsentere Eriksons og Giddens opfattelse / forklaring af begrebet identitet. Du skal være objektiv, dvs. beskrivende, og du skal bruge dit eget sprog. 2. Under analysen skal du anvende de psykologiske begreber (identitetsbegrebet) til at løfte analysen, dvs. du skal blive klogere på personernes psykologi (identitet). Du skal samtidig foretage en litterær analyse, f.eks. komposition, fortæller, synsvinkelforhold, kontekst. Du skal huske at citere på tysk! 3. Under vurderingen skal du forholde dig kritisk til fortællingen og genren erindringsroman. Engelsk A - Historie A Du skal foretage en analyse og fortolkning af Arthur Millers drama The Crucible (1953) 7

med særlig fokus på dramaet som et billede på kommunistforfølgelsen i USA. Ukendt aspekt: Perspektiver til John F. Kennedys tale America s Stake in Vietnam (1956) (vedlagt problemformuleringen) om konsekvenserne af kommunistfrygten i USA og Den kolde Krig. Der forventes ikke en egentlig retorisk analyse af talen. Du skal også kort gøre rede for de faktorer, der fører til optrapningen af Den kolde Krig i perioden frem til midten af 1950 erne. Dernæst ønskes af diskussion af, hvorfor det lykkedes senator McCarthy at oppiske en antikommunistisk stemning i det amerikanske samfund i begyndelsen af 1950'erne. Historie: Når opgaveformuleringen at man skal gør rede for de faktorer, der fører til optrapningen af Den kolde Krig, er der tale om mere end en redegørelse. Man skal fremdrage de politiske, økonomiske og militære forhold, der kunne være med til at eskalere konflikten - og ved vurderingen af opgaven vil der blive lagt vægt på, om man er i stand til at sortere mellem væsentlige og uvæsentlige faktorer og evt. se en sammenhæng i en række af begivenhedsforløb. Og altså ikke bare nævne froskellige begivenheder i flæng. For at kunne besvare det stillede spørgsmål, må man skaffe sig et pænt - men ikke nødvendigvis detaljeret - overblik over forløbet af konflikten mellem USA og USSR i perioden mellem 1945 og 1955. Set ud fra en historisk synsvinkel stiger sværhedsgraden, når man skal til at diskutere, hvorfor McCarthy fik held til at oppiske en antikommunistisk stemning i USA dengang. Her må man i gang med at finde litteratur, hvor emnet er behandlet, for at have lidt at holde sig til. Det kan faglige værker, hvor historikere tager emnet op - eller det kan være artikler fra tidsskrifter eller aviser. Helt oplagt er det selv af finde og analysere nogle samtidige eksempler på den antikommunistiske propaganda. I en diskussion skal man ikke nødvendigvis komme frem til et facit, men derimod forsøge at fremdrage nogle mulige svar på problemstillingen. Engelsk: Eleven har valgt kommunistforfølgelsen i USA som emne. Selvom opgaveformuleringen først nævner redegørelse som tredje punkt, vil det være naturligt at begynde med den, eftersom redegørelse er det laveste taksonomiske niveau (og dermed også den del af opgaven, som skal fylde mindst!!). Dernæst skal The Crucible analyseres og fortolkes, og det er vigtigt i den forbindelse dels at huske, at fokus/rød tråd er kommunistforfølgelse og dels at anvende de analyseredskaber (og dermed den terminologi), som hører til analyse/fortolkning. Et kommenteret referat er ikke en analyse/fortolkning. Som ukendt aspekt skal Kennedys tale inddrages. Bemærk at opgaveformuleringen ikke kræver en egentlig retorisk analyse af talen det er stadig kommunistforfølgelse, der er fokus, og det er dén, der skal lægges vægt på. Eleven er naturligvis mere end velkommen til at anvende retoriske begreber (fx etos, logos, patos). Relevant faglig terminologi er altid et plus. Både perspektivering og diskussion hører til tredje taksonomiske niveau, og det er helt i orden fx at inddrage Kennedys tale i diskussionen. I det hele taget er det vigtigt, at opgaven hænger sammen som en helhed (der skal 88 være kohærens). Alt for ofte fremstår kapitlerne som selvstændige afsnit. Hvis man #88 8

begynder hvert skriveforløb med at læse, hvad man allerede har skrevet, er det lettere at sikre, at man skriver videre i stedet for at begynde forfra. Spansk A - Samfundsfag A Venezuela: diktatur og demokrati i nyere tid. Redegør kort for den neoliberale dagsorden der prægede Venezuela indtil præsidentvalget i 1998, og giv i forlængelse heraf en kort karakteristik af det bolivarianske projekt samt en præsentation af Hugo Chavez rolle i denne. Der ønskes en analyse af Hugo Chavez tale ved FN s generalforsamling d. 20. september, 2006, specielt med henblik på etableringen af fjendebilledet, USA, og hans anvendelse af retoriske virkemidler. Endvidere ønskes en diskussion af den venezuelanske styreform set i henhold til demokratisk legitimitet, og en vurdering af fremtidsudsigterne for det bolivarianske projekt. Samfundsfag: Kort redegørelse for det politiske billede i Venezuela op til 1998, med inddragelse af kvantitativ data. Efterfølgende en redegørelse for de politiske grundtræk i det bolivarianske projekt, herunder præsident Hugo Chavez rolle. Derved fremstår spændingsfelt mellem liberalisme og socialisme. I analysedelen undersøges hvorledes og hvorfor fjendebilledet USA fremstilles som tilfældet er og i denne forbindelse inddrages populisme-begrebet. I diskussionsafsnittet diskuteres fordele og ulemper ved det præsidentialistiske styre, eventuel i sammenligning med parlamentarisme. Vurdering af fremtidsudsigterne på baggrund af den erhvervede viden. Spansk: I analysen af talen på spansk anvendes de humanistisk faglige metoder i forbindelse med afdækningen af, hvorledes Hugo Chavez etablerer fjendebilledet USA. Dvs. en grundlæggende tekstanalyse, herunder hans brug af de retoriske virkemidler: anvendes der fortrinsvis logos, ethos eller pathos og med hvilken effekt? Musik A - Historie A Oasis og industrialiseringen af Manchester. Giv i hovedtræk en redegørelse for den industrielle udvikling i Storbritannien med særlig vægt på udviklingen i Manchester-området i perioden 1750 2000. Diskuter karakteristiske træk for den britiske arbejderklasse (dens attitude, værdier og moral) i det 20. århundrede. Analyser sangene Rock n Roll Star, Bring It On Down og Cigarettes & Alcohol og diskuter, hvorledes de reelle arbejds- og levevilkår i Oasis baggrundsmiljø er kommet til udtryk i musikken og teksterne. CD og noder vedlagt. I første del skal eleven redegøre for den lange linje i den industrielle udvikling i Storbritannien hvilke faser gennemløber udviklingen, hvilken industrialisering foregår i 9

Manchester-området og hvorledes udvikler Manchester-området sig i forhold til det øvrige Storbritannien mht.industrialisering. I anden del skal eleven koncentrere sig om den arbejderklasse, der netop dominerer Manchesterområdet pga. den industrielle udvikling og diskutere hvordan arbejderklassens styrke, politisk og socialt, familiernes levevis, fritidsinteresser og værdier er. I denne diskussion skal man overveje, hvilke træk der er væsentlige og man skal kunne argumentere for det. I tredje del skal eleven analysere musikken og teksterne. Man behøver ikke at gå i dybden med alle analysepunkter i alle sangene, men i løbet af analysen af de tre sange skal man sørge for at vise at man mestrer alle punkterne. I stedet er det vigtigt at fokusere på de analysepunkter der i den enkelte sang er relevante for opgavens besvarelse. Man skal altså koncentrere sig om at få noget information ud af musikken og teksten som kan bygge bro over til historiefagets del af opgaven, dvs. musikgruppens tilknytning til Manchesters arbejderklassemiljø. Biologi A - Dansk A Redegør for, hvad stamceller er og, hvad man mener, de kan bruges til nu og, hvad de i fremtiden vil kunne bruges til. Med udgangspunkt i en redegørelse for retorisk teori om forskningsformidling skal du undersøge, hvordan forskere og journalister i aviser og blade formidler foreliggende viden om stamceller. Giv en begrundet vurdering af, hvorvidt fakta i forskningen og formidlingen af samme stemmer overens. Der er umiddelbart tre taksonomiske niveauer, - og det gælder begge fag: 1) I biologidelen af redegørelsen skal du definere stamceller og referere, hvad man i øjeblikket ved om deres anvendelse, ligesom du skal redegøre for de hypoteser og forhåbninger, man har til deres anvendelse i fremtiden. I danskdelen af redegørelsen skal du redegøre for det teoretiske materiale, hvor sprogfolk og retorikere har opstillet kriterier for, hvad god formidling er. Materialet her er lærebøger og videnskabelige artikler. 2) Til brug i analysedelen har du selv fundet nogle artikler i aviser eller (populær)videnskabelige tidsskrifter, skrevet af henholdsvis journalister og forskere, idet forskningsformidling netop går ud på at skrive det vanskelige videnskabelige stof på en lettere tilgængelig måde. Du skal analysere, hvordan disse skribenter får formidlet den viden/det indhold, så det bliver forståeligt for ikke fagfolk. Relevante redskaber for analysen kunne netop være din faglige viden om stamceller og forskningsformidling, som du har fremlagt i dine redegørelsesafsnit. Dvs. du skal bruge de begreber og kriterier, som din læser allerede er blevet introduceret til og lægge det ind over artiklernes indhold og sproglige form. 3) Til sidst skal du konkludere på dine analyser, idet du skal vurdere, hvor vellykkede de formidlende artikler er med hensyn til gengivelse af et korrekt videnskabeligt indhold i en forståelig 1010 form. #1010 10

Fransk A - Dansk A Giv en kort introduktion til Saint-Exupérys liv og forfatterskab. Redegør for oversættelsesteoretiske problemstillinger og undersøg Antoine de Saint- Exupérys bog: Le petit prince (1943) og Asta Hoffs oversættelse fra 1950 med henblik på at belyse såvel leksikalske som syntaktiske elementer i forholdet mellem kildetekst og måltekst. Her skal du fokusere din analyse af Le petit prince på forholdet mellem den lille prins og rosen og den lille prins og ræven, og du skal inddrage en tolkning af udtrykket apprivoiser. Sammenlign med tegneserieudgaven v. Joan Sfar, og diskuter, hvad genreforskellen betyder både for det tekstlingvistiske og det pragmatiske. Her skal du også inddrage de originale illustrationer. Vurder kvaliteten af Asta Hoffs gengivelse af kildeteksten, og diskuter, hvad de forskellige udgaver fortæller om deres samtid. Der er umiddelbart tre taksonomiske niveauer, - og det gælder begge fag: 1) Du skal læse om forfatteren og forfatterskabet og redegøre for det læste. Desuden skal du studere oversættelsesteori og redegøre for, hvilke sproglige overvejelser sprogforskere gør sig, når de oversætter. Det kunne fx være på det syntaktiske, glosemæssige og kulturelle plan. Materiale: Lærebøger og videnskabelige artikler/bøger. 2) Så skal du foretage en analyse af dit hovedværk Le petit prince og oversættelsen af samme, hvor du netop undersøger ordvalg og syntaks i overensstemmelse med de problemstillinger, du har introduceret din læser for i redegørelsesafsnittet. I opgaveformuleringen er det specificeret, hvor du skal slå ned, idet besvarelsen selvfølgelig styrkes ved at være grundig i bestemte afsnit og ikke generel og skøjtende. Muligheden for ikke kun at lave en sproglig og oversættelsesteoretisk analyse, men også en analyse med et stærkere litterært perspektiv giver opgaveformuleringen dig, i og med at du specifikt bedes om den lille prins og rosen og den lille prins og ræven og en udlægning af udtrykket apprivoiser. Materiale er originaludgaven af Le petit prince og Asta Hoffs danske oversættelse fra 1950. Din analyse skal desuden inddrage tegneserieudgaven, idet du her skal fokusere på, hvad genren betyder: Hvilken forskel er der på en bog med tegninger og en egentlig tegneserie? Ordet pragmatisk betyder netop, at du skal se på tekstens genre, kommunikationssituation og i det hele taget betragte den i en bredere kulturel sammenhæng. Tekstlingvistisk betyder, at din undersøgelse af tegneserien også giver eksempler på ordvalg og sætninger i forhold til originalen. Materiale: Joan Sfars tegneserieudgave fra 200? 3) I det konkluderende afsnit skal du samle op på dine undersøgelser og vurdere, hvor vellykket Asta Hoffs oversættelse er, ligesom du skal forholde dig kritisk til, om oversættelsen fungerer og opfattes tidssvarende i dag, eller den er præget af 1950-ernes sprog. Hvordan forholder det sig med originalen? Bærer den evt. bedre igennem som tidløs tekst? 11

EKSEMPLER PÅ STILLEDE OPGAVER - fra andre skoler (er derfor ikke kommenterede) Fysik A - Dansk A Du skal udarbejde en artikel om ladede partiklers bevægelse i hhv. et magnetfelt og et elektrisk felt. Artiklen skal rumme en redegørelse for, hvorledes forholdet mellem elektronens ladning og masse kan findes eksperimentelt. Ligeledes skal du komme ind på, hvorledes en ladet partikel accelereres op til store hastigheder. Artiklens målgruppe er den typiske læser af et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen. Som baggrund for artiklen skal du i skolens laboratorium bestemme forholdet mellem elektronens ladning og dens masse. Matematik A - Dansk A Du skal behandlet emnet Diofantiske ligninger, herunder Diofantiske, Heroniske og Pythagoræiske trekanter. Euklids sætning pm primitive pythagoræiske talsæt skal bevises. Du skal på baggrund heraf udarbejde en artikel om Diophantiske ligninger. Artiklen skal rumme en behandling af udvalgte matematiske resultater inden for emnet. Artiklens målgruppe er den typiske læser af et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen. OM PROCESSEN (Se kalenderen på hæftets bagside) Der er flere faser i arbejdet med opgaven: 1. Kort introduktion til processen (1 time). 2. Café til inspiration. 3. Valg af fag (kan evt. ændres efter næste café) 4. Café med vejledning om område/faglig problemstilling. 5. Evt. ændring af valg af fag. 6. Valg af område/faglig problemstilling (bindende). 7. Arbejdet før projektperioden: - Søgning og indsamling af materiale / sekundærlitteratur. - Afgrænsning og præcisering af området. - Grundig læsning af primærlitteraturen. - Afprøvning af apparatur. - Samtaler med vejlederen/vejlederne. 8. Arbejdet i projektperioden, herunder abstract og specielt om eksperimentelle fag. 9. Opgaveformuleringen, som vejlederen/vejlederne har formuleret, udleveres. 1212 Opgaveugerne begynder. #1212 12

Disse faser vil i det følgende blive kommenteret. Den faglige vejledning får du af din vejleder/dine vejledere. Ad 1) KORT INTRODUKTION TIL PROCESSEN Efter en nærmere plan (vil fremgå af Ludus) får du 1 times oplæg som startsskud til arbejdet med studieretningsprojektet. Ad 2) CAFÉ TIL INSPIRATION I 4 lektioner er du sammen med lærerne i dine studieretningsfag og nogle af dine andre fag, hvor de fortæller om rammerne for at skrive i deres fag og diskuterer gode idéer til valg af område/faglige problemstillinger med dig og dine kammerater. Ad 3) VALG AF FAG (kan evt. ændres efter næste cafè) Senest torsdag 15. september 2011 skal du have besluttet, hvilke fag, du vil skrive din opgave i. Du får udleveret en blanket, som du skal udfylde, underskrive og aflevere på kontoret. Herefter udpeger skolen din vejleder/-e. Allerede i denne fase er det vigtigt at du overvejer, hvilket område/hvilken faglig problemstilling du ønsker at skrive om, idet et område naturligvis kan få forskellige faglige drejninger. Så sørg for at diskutere dette med dine lærere, så du kommer til at skrive i de fag, der bedst matcher den faglige drejning, du ønsker. Dit valg af fag kan evt. ændres efter næste café, hvis du og din(e)/vejleder(e) finder det hensigtsmæssigt. Ad 4) CAFÉ MED VEJLEDNING OM OMRÅDE/ FAGLIG PROBLEMSTILLING En halv undervisningsdag, hvor du af skolen får tildelt individuelle vejledningstidspunkter hos dine vejledere. Dine idéer til område/faglig problemstilling diskuteres. Resten af tiden anvender du til materialesøgning og til evt. at konsultere bibliotekaren. Ad 5) EVT. ÆNDRING AF VALG AF FAG Enkelte elever kan - efter aftale/samtale med vejleder(e) have behov for at ændre valg af fag. Hvis du og din(e) vejleder(e) finder det hensigtsmæssigt at ændre dit første valg, skal du udfylde ny blanket med dit endelige valg af fag. Blanketten fås ved henvendelse på kontoret og skal afleveres senest mandag 10. oktober 2011. 13

Ad 6) VALG AF OMRÅDE/FAGLIG PROBLEMSTILLING (bindende) Du får udleveret den tidligere udfyldte blanket, hvor du nu skal angive, hvilket område/ hvilken faglig problemstilling, du vælger. Endvidere skal du angive titlen på din dansk- og/eller historieopgave samt studieretningsopgaven i 2g - naturligvis for at undgå overlapninger. Blanketten skal med vejlederens/vejledernes underskrift afleveres senest torsdag den 3. november 2011. Det er dig, der har ansvaret for valg af område og faglig problemstilling, og det er dig, der skal tage initiativet til, i samarbejde med vejlederen/vejlederne, at få det endeligt formuleret. Ad 7) ARBEJDET FØR PROJEKTPERIODEN I tiden fra den 3. november til den 7. december 2011, hvor du får opgaveformuleringen, drejer det sig om at nå så langt som muligt med forberedelserne. Udkast til vigtige afsnit i opgaven kan du godt have under udarbejdelse inden projektugerne. Samarbejdet med vejlederen/vejlederne Du har initiativet og skal sørge for at have god kontakt med vejlederen/vejlederne, så du kan få valgt relevant sekundærlitteratur og materiale og få dit område inden for fagene afgrænset og præciseret. Brug dine erfaringer fra dansk- og/eller historieopgaven, ATsynopsisopgaven og opgaven i studieretningsfagene i 2g. Over for vejlederen/vejlederne kan du evt. skriftligt gøre rede for dit interessefelt, herunder give nogle forslag til centrale emner for projektet og præsentere forslag til mulig litteratur. Vær især opmærksom på, hvordan dine fag både hver for sig og tværfagligt kan belyse dit interessefelt. Jo bedre din vejleder er orienteret om dit projekt, jo bedre vil hun/han være i stand til at formulere en opgave, der rammer det, du gerne vil skrive om. Vurderingskriterier Fagene har forskellige traditioner og ikke helt de samme kriterier for, hvad det er, der gør en opgave god, så sørg for at være godt orienteret om fagenes vurderingskriterier både med hensyn til indhold og udformning (se iøvrigt eksemplerne tidligere i denne pjece). Materialesøgning Brug studiecentret, bogdepotet, dit lokale folkebibliotek - i nævnte rækkefølge. Begynd søgningen mindst 4 uger inden projektugerne. Der kan være ventetid på det søgte materiale, eller det kan være svært at finde noget. Litteratursøgning har et mindre omfang i eksperimentelle fag. Her bruges en del af forberedelsestiden til at sætte sig ind i eksperimentelle metoder og apparatopstillinger. 1414 Under "Studiecenter" på skolens hjemmeside er der flere oplysninger, der kan være relevante i forbindelse med opgaveskrivningen. #1414 14

Internettet kan være et nyttigt redskab i forbindelse med både den brede orientering og den snævre materialesøgning. Men vær kritisk i behandlingen af materialet fra internettet. Både vejlederen/vejlederne og bibliotekaren kan hjælpe dig med at finde materiale og især specialmateriale. I projektperioden har bibliotekaren udvidet træffetid, og der kan aftales individuel vejledning. Ad 8) ARBEJDET I PROJEKTPERIODEN Når du får opgaveformuleringen, vil din vejleder/dine vejledere være til stede på skolen, eller de kan kontaktes telefonisk, så du har mulighed for at stille spørgsmål, hvis du ikke helt er klar over, hvilke krav der stilles i opgaven. Når du begynder at skrive, ophører den egentlige indholdsmæssige vejledning, men du kan stadig få vejledning i forhold til afgrænsede spørgsmål. Det kan f.eks. gælde omfanget, problemformuleringen, vægtningen af de to fag og konkrete faglige begreber. Vejlederen må til gengæld ikke vurdere/bedømme dele af besvarelsen. Aftal med din vejleder/-e, hvordan vedkommende kan kontaktes. Abstract - det engelske resumé Normalt vil det kunne skrives på 15-20 linjer, og en disposition kan se sådan ud: - Problem statement - Approach - Results - Conclusions iveprocessen! Specielt om eksperimentelle fag Inden for de naturvidenskabelige fag har eksperimenter normalt en central placering. Laboratoriearbejdet udføres normalt i projektugerne og vil typisk have et omfang svarende til 2 dage. Du vil kunne få vejledning til "den tekniske del" af dette arbejde af din vejleder/dine vejledere eller en anden laboratoriekyndig, der er instrueret i problemstillingen. Det er vigtigt, at du fører en omhyggelig journal, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af opgaven. Laboratoriearbejdet kan foregå i skolens laboratorium, på en virksomhed eller institution. Inden projektugerne vil du normalt få lejlighed til at stifte bekendtskab med det apparatur, du skal måle på i projektugerne. DET FÆRDIGE STUDIERETNINGSPROJEKT Den overordnede struktur Følgende 8 punkter strukturerer opgaven: 1. Opgaveformuleringen: Opgaveformuleringen er den titel/opgave, som din vejleder/dine vejledere har formuleret (titel = opgave). Du skal altså ikke selv finde på en titel. 15

2. Abstract (engelsk resumé). 3. Indholdsfortegnelse. 4. Indledning. 5. Selve opgaven. 6. Konklusion. 7. Noter og henvisninger: Vær opmærksom på, at fagene har forskellige traditioner for, hvordan der laves noter og henvisninger. 8. Litteraturliste/kildefortegnelse: Litteraturlisten ordnes alfabetisk efter forfatterens efternavn. Efter denne står titel, by og udgivelsesår. Husk Internet-materiale. 9. Eventuelle bilag, herunder materiale hentet på Internettet. Elektroniske kilder Hvis der er benyttet materiale fra internettet, skal du sørge for, at det er tilgængeligt og censor og eksaminator. Dvs. at det enten skal vedlægges opgaven eller kunne rekvireres fra dig. Lidt om lay-out - Sørg for, at alt i opgaven er læseligt - dvs., at du skal sørge for, at margen er så bred, at opgaven nemt kan læses uden at tage siderne ud. - Marker citater tydeligt - gerne med en større venstremargen og/eller kursiv skrift. SNYD Snyd i forbindelse med studieretningsprojektet har - ligesom snyd ved eksamen i øvrigt - meget alvorlige konsekvenser. Ved konstateret snyd skal rektor bortvise eleven fra den pågældende prøve. Eleven kan så skrive en ny opgave i den næste ordinære eksamenstermin, dvs. et år senere, og kan altså ikke afslutte sin eksamen sammen med resten af klassen. Ved formodet snyd indkalder rektor straks eleven til en samtale m.h.p. belysning af sagen. Hvis formodningen bekræftes, beslutter rektor at annullere opgaven. Den pågældende elev kan så næste år skrive en ny opgave. Det samme gælder, hvis der i forbindelse med bedømmelsen eller senere opstår mistanke om, at en elev ikke selv har udarbejdet besvarelsen, eller at væsentlige dele af besvarelsen er afskrift fra eller omskrivning af ikke angivne kilder, herunder elevens egne tidligere bedømte skriftlige arbejder. Det er altså snyd: 1. hvis en elev afleverer en opgave, som han/hun ikke selv har lavet. 2. hvis en elev skriver væsentlige dele af eller omskriver ikke angivne kilder. For ikke at blive udsat for formodning om snyd er det vigtigt at være opmærksom på de 1616 specielle regler for benyttelse af kilder fra elektroniske medier (se side 15). Også den elev, der hjælper en anden med at snyde, kan bortvises fra den pågældende #1616 16

prøve. Det er altså også snyd, hvis en elev bevidst lader en anden skrive sin opgave af eller udarbejder opgaven for en anden. Snyd eller forsøg på snyd er med andre ord en meget alvorlig sag. Sørg derfor for at være meget omhyggelig med at henvise til det materiale, som du anvender til udarbejdelsen af din opgave. Det gælder både det materiale, du direkte citerer fra, og det, du bruger i omskrevet form. 17

Bilag 1 studieretningsprojektet Studieretningsprojektet - stx, juni 2010 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. 2. Mål Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne: - demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder, - demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse, - beherske relevante faglige mål i de indgående fag, - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale, - demonstrere evne til faglig formidling, - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen samt - beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). 3. Projektets rammer 3.1 I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. 3.2 Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og faglig problemstilling, således at et af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolen skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området. 3.3 Skolens leder kan dog, på baggrund af en begrundet ansøgning fra eleven, undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A-niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at der inddrages flere faglige tilgange og metoder, og at målet om faglig fordybelse kan realiseres. 3.4 Såfremt der i elevens studieretningsprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før 3.g, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget. 3.5 Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget. 3.6 Besvarelsen af studieretningsprojektet skal udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger i tidsrummet fra 15. oktober til 1. marts. Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens start. De første fem dage kan efter skolens valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er 1818 afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning. #1818 18

4. Vejledning og opgaveformulering 4.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolen tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Samtidig skal skolen ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen. 4.2 Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 4.3 Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. 4.4 Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal - være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgaven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen, - gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet, - være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet samt - have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse samt - tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden. 4.5 Ved studieretningsprojekter, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det / de fremmede sprog. 4.6 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. 4.7 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk. 5. Bedømmelseskriterier 5.1 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse. 5.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. 19

Sidste frist for aflevering af projektet Kalender Onsdag 31. august 2011 Mandag 5. september 2011 Torsdag 15. september 2011 Fredag 30. september 2011 Mandag 10. oktober 2011 Torsdag 3. november 2011 Onsdag 7. december 2011 kl. 12.00 Onsdag 21. december 2011 kl. 12.00 Torsdag 9. februar 2012 Kort introduktion (1 time) Café til inspiration (3.-6. time) Valg af fag Café med individuel vejledning om område/faglig problemstilling. Evt. ændring af valg af fag Valg af område/faglig problemstilling (bindende) Udlevering af opgaveformulering Sidste frist for aflevering af projektet Seneste frist for afgivelse af karakter. Karakteren oplyses af vejleder, når enighed med censor er opnået. 2020 #2020 20