Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015



Relaterede dokumenter
Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

NOTAT. Velfærdsteknologi

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING

VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

3.1a Initiativbeskrivelse

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Statusmåling i uge 3-5, 2015

1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Velfærdsteknologipolitik

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

råd og vejledning i udførelse af opgaverne

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Forbedret Livskvalitet

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

Kontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter

Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi for velfærdsteknologi

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen

Bilag 1. Velfærdsteknologisk oversigt Ballerup Kommune 2016

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Status for arbejdet med velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

STATUSMÅLING, JUNI Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi

VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Emne Indhold og mål Anbefalinger Økonomisk handleplan for voksenhandicapområdet

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

Notat. Fælles besvarelse til indsendte høringssvar vedr. Værdighedspolitikken Vedrørende Værdighedspolitik

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Juli Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger

VTV af Opus 5 multifunktionel seng

NOTAT. 18. maj Ældreudvalget

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Dato 24. april Dok.nr /15 Sagsnr. 13/6262

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Velfærdsteknologi er bedre end sit rygte

Sektorredegørelse center for Sundhed & Pleje

Juli Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

Kommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre?

Generelle oplysninger

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr Politiske målsætninger

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

Hvad er velfærdsteknologi? Eksempler og overvejelser

Skanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017

KL s netværksmøde Fredericia 3. maj 2017 Puljer og evaluering v. Lisbeth Bjerre og Guðny Vang, Vejle Kommune

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Program for velfærdsteknologi

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

Midler til løft af ældreområdet

OPLÆG TIL KONKRETE INDSATSER PÅ BAGGRUND AF UDVALGET FOR ÆLDRE OG SUNDHEDS INSPIRATIONSTUR NOVEMBER 2018 AKTIV HELE LIVET

De danske kommuner kan spare op mod EN MILLIARD KRONER I ÆLDREPLEJEN hvert eneste år...

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Det gode og aktive hverdagsliv

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Udviklingsplan Værdighedspolitik Ny bevilling. Forventet forbrug 2016 Kr. Indsatser Beskrivelse af aktiviteter Budget 2016 kr.

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Transkript:

I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler. Løsningerne skal have landsdækkende udbredelse i kommunerne i 2017. I Økonomiaftalen for 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre netto for mindst 500 mio. kr. frem til 2017. Det er i den forbindelse aftalt, at de økonomiske bliver i kommunerne, og at dokumentationen af ne måles for alle 98 kommuner under ét og de fire indsatsområder under ét. Første måling er foretaget i 2014, og der måles igen i 2015, 2016 og 2017. Hjælp til løft Kommunerne i hele landet skal anvende moderne forflytningsteknologi (fx lifte monteret på skinner i loftet, badestole på hjul mv.), og omlægge arbejdsgange, så forflytning af borgere med fysisk funktionsnedsættelse på ældrecentre og i eget hjem, foretages af én medarbejder i stedet for to, de steder hvor det er muligt. 2013-2017 Der kan enten startes forløb og installeres lifte hos borgere med flest visiterede timer, for at se hvilken reducering det vil give i visiterede timer. Eller der kan startes forløb hos de borgere der har færrest visiterede timer, for at vurdere om de helt kan blive fri for hjælp. Umiddelbart vurderes det, at der vil være størst potentiale ved borgere med få visiterede timer. Der kan evt. opstartes pilotprojekter i enkelte distrikter, hvor det vurderes at der vil være det største potentiale. De udpegede distrikter kan med fordel være med til, at udvælge de borgere som de mener, Større tryghed for borgeren, samt øget selvstændighed og En øget servicekvalitet for borgerne, i form af mindre belastende forflytningsmetoder. Frigørelse af medarbejderressourcer til borgernære opgaver. Forbedret arbejdsmiljø og mindre nedslidning. Større effektivitet i arbejdsgangene, mindre ventetid for både borgere og medarbejdere. Borgeren kan nøjes med at få hjælp af én medarbejder i stedet for to, eller borgeren kan blive helt fri for at få hjælp. For at de kan blive helt fri for hjælp vil det typisk også indebære at borgeren Loftlift; 12.000kr pr. stk. En plejetime koster 177 kr. Hvis vi går fra to til en medarbejder, spares der gennemsnitligt 177 kr. om dagen. Det vil sige 64.605 kr. om året. Herudover spares transport ved hjemmeplejen (udegrupper). Se notat for implementering af loftlifte. Antal af borgere der kan flyttes ved hjælp af én medarbejder i stedet for to. Større trivsel, og færre sygedage pga. af overbelastning og nedslidning. Ændrede arbejdsgange. Ændringer i visiterede timer. Evaluere både hos borgere som er motiverede for selvhjælp og hos borgere som ikke er. Mindre kørsel og mindre ventetid for medarbejdere, hvilket er som ikke vil fremgå af færre visiterede timer. 1

vil have mest gavn af får flere hjælpemidler. en loftlift. Den primære gevinst vil forventelige være i forbindelse med mindre belastning for personalet. Mindre risiko for tryk og slag for borgeren i en loftlift, i forhold til en gulvlift. Vasketoilet Spiserobot For borgere med behov for hjælp til toiletbesøg kan et vasketoilet være et vigtigt redskab til øget værdighed. Samtidig reduceres behovet for personlig hjælp, og medarbejderne i hjemmeplejen får færre opgaver i slidsomme stillinger. Automatiske vasketoiletter kan derfor udbredes til relevante borgere i eget hjem, på ældrecentre og boformer. Borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder kan med 2013-2017 Relevante borgere er dem der får hjælp til toiletbesøg, og borgere der har mange indlæggelser. Borgere der vil kunne få væsentlig forbedret livskvalitet og selvhjulpenhed ved at få et vasketoilet. De borgere der har et stort ønske om at kunne klare sig selv. Et forslag til en potentiel målgruppe kan være svært overvægtige / bariatriske borgere, hvor medarbejderne kan komme ud for belastende arbejdsgange. 2013-2017 Borgeren skal selv være motiveret til at ville bruge spiserobot, Øget værdighed, selvhjulpenhed, selvbestemmelse og livskvalitet for borgerne. Øget servicekvalitet for borgerne, i form af større sundhed, bedre hygiejne og færre urinvejsinfektioner. Færre indlæggelser. En reducering i arbejdsog transporttid for medarbejderne, samt et forbedret arbejdsmiljø. En reducering i behovet for hjælp. Ved svært overvægtige / bariatriske borgere vil en forventet gevinst være mindre belastning for medarbejderne. En øget selvhjulpenhed, værdighed, selvbestemmelse og Vasketoilet: Pr. stk. fra 8.000 kr. til 35.000kr. eks. moms alt efter model. Eksempelvis en borger får 5 besøg af 10 min pr. døgn, og en plejetime koster 177.kr så kan der spares147,50pr.døgn. Dermed kan der opnås en besparelse op 53837,50 kr. om året Udgiften til vasketoilet er dermed indtjent på under et år. Spiserobot: 5250kr. pr. styk Sparet arbejdstid. Færre visiterede timer. Antal af indlæggelser. 2

en spiserobot indtage og have en forståelse livskvalitet for måltider ved egen hjælp for maden og måltidet. borgerne. Bedre eller med mindre hjælp fra For borgere på arbejdsmiljø, i form af andre. For den enkelte ældrecentre eller på aflastning af betyder det øget boform. personalet. selvstændighed og I spisesituationer kan en medarbejder hjælpe mere end en af gangen, men der er forsat behov for hjælp i et omfang der gør at det ikke vurderes muligt med en egentlig besparelse. Medarbejdertrivsel. Sparet arbejdstid tid brugt på andre opgaver. Tid sparet pr. dag pr. borger. Bedre brug af hjælpemidler Øget fokus på træning og hjælpemidler skal øge borgernes selvhjulpenhed betydeligt og mindske behovet for personlig pleje og praktisk hjælp. Hjælpemidler kan eksempelvis være rengøringshjælpemidler, i form af robotstøvsuger, bordopvaskemaskine osv. Tilgangen skal understøtte kommunernes igangværende indsats med at sikre rehabilitering af ældre borgere med faldende fysisk funktionsevne. 2013-2017 Pilotprojekt med robotstøvsuger, hvis borger er interesseret/ønsker det, evt. robotstøvsuger på ældrecentre. Pilotprojekt med bordopvaskemaskine. Pillemaskine, som husker på medicin, evt. kombineret med facetime, til overvågning af at medicinen bliver taget. Ved bedre brug af hjælpemidler er tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp kan reduceres. Borgere der modtager under tre timers hjælp pr. 14. dag, bliver mere selvhjulpne (49 pct. helt selvhjulpne og 35 pct. delvist selvhjulpne). Robotstøvsuger på ældre center: 2000 pr. stk. På et ældre centre med 30 lejligheder og tilhørende fælles arealer kan der spares 2 timer og 30 minutter om ugen til en pris af 177 kr. pr. time hvilket giver ca. 23.000 kr. om året. Bordopvasker: 1400 kr. pr. stk. 20 minutter om ugen svarende til 59 kr. På årsbasis en besparelse på 3068 kr. Det tager altså flere år at indtjene investeringen. Medarbejdertrivsel. Sparet tid på hjælp i hjemmet, færre besøg. Sparet vejtid. Det er særligt de borgere som får mindst hjælp, der kan have størst gavn af indsatsen, og hvor der også kan frigøres mest tid for personalet. Pillemaskine: 300 pr. stk. 3

En case viser at en udegruppe kan gå fra 28 til 1 besøg om ugen. Et besøg er typisk 10 min. hvis der ikke skal gøres andet. Besparelse n er3 timer om ugen, det vil sige 27.612kr om året pr. borger. Velfærdsteknol ogistue Sundhedsudvalget har godkendt, at der indrettes en bolig på Mastruplund med velfærdsteknologier, som skal bruges som et living lab til uddannelse af medarbejdere, afprøvning af borgere og test af fremtidige teknologier. Med stuen får vi sat fokus på velfærdsteknologi og skabt nogle rammer, hvor vi kan afprøve teknologier, inden de indkøbes i evt. større mængder. Velfærdsteknologistuen er tæt koblet med kommunens øvrige indsatser. 2014-2015 Stuen skal opdateres og vedligeholdes årligt. Der er nedsat en styregruppe til dette projekt. Borgerne får mulighed for afprøvning og vejledning, hvilket kan give en øget tryghed og selvhjulpenhed for borgeren. Kompetenceudvikling af medarbejderne. Overblik over og afprøvning af de nyeste teknologier. De nationale initiativer om digital velfærd kommer i fokus. Fremme en kultur omkring brug af velfærdsteknologi, der inddrager borgere, pårørende og medarbejdere. Fra SU sagsfremstillingen maj 2014 Udgiften til husleje afholdes i forvejen over kontoen for tab af husleje som følge af mange tomme boliger, hvorfor denne udgift kan afholdes inden for rammerne af det eksisterende budget. Prøvelejligheden forventes i stor udstrækning udstyret med velfærdsteknologiske hjælpemidler i samarbejde med leverandører af hjælpemidlerne. Den resterende udgift finansieres af den afsatte bevilling til køb af velfærdsteknologi. Forvaltningen arbejder med en række tiltag 4

omkring velfærdsteknologiske hjælpemidler, bl.a. som følge af bevillingen på budget 2014 på 1,0 mio. kr. til investering i området, samt i forbindelse med udarbejdelse af strategi på området velfærdsteknologi og digitalisering som led i fremtidens senior- og handicapservice. 5