Projektbeskrivelse til Grønt partnerskabsprojekt: Okt. 2009 Genudsætning af sorte egern på Langeland Introduktion Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling på Langeland har udtrykt ønske om at genudsætte egern (Sciurus vulgaris) på Langeland. Desuden har man fra flere sider ønsket at forsøge at redde det sorte fynske egern fra at uddø, ved at undgå opblanding med det ekspanderende røde egern. Problemerne har været diskuteret i Danmarks Naturfredningsforening, og senest i en gruppe med repræsentanter for Skov-og Naturstyrelsen, Fyn (SNS-Fyn) (Søren Kirk Strandgaard, Tøger Weis Stranddorf), Danmarks Naturfredningsforening (DN) (Henriette Mørck, Nis Arne Rattenborg, Helle Vilhelmsen), Statens Naturhistoriske Museum (SNM), Pattedyrsamlingerne (Hans J. Baagøe) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Århus Universitet (Tommy Asferg). Alle fandt det relevant at foretage DNA-analyser der klarlægger det sorte egerns genetiske status, inden man udsætter egern på Langeland. DNA-ekspert Prof. Eske Willerslev fra SNM, Københavns Universitet (KU) har givet tilsagn om at deltage i projektet. Desuden er SNMs kurator for kvartærzoologi Kim Aaris-Sørensen også interesseret. Det sorte egern Vi ved ingenting om genetikken hos de danske egern. Dog ved vi, at der mange steder tidligere er sket udsætninger af oprindelige røde danske eller tyske individer i de lokale og oprindelige danske bestande (Degn 1974). Forholdene er så komplekse og fakta fortaber sig så meget i historien, at det er umuligt at få noget klart billede. Dog synes den oprindelige bestand på, i hvert fald, Fyn og i Vendsyssel at have været sort (Pontoppidan 1763). Muligvis var dette også tilfældet på Sjælland. I følge Spärck (1936) og Shorten (1954) angives Fyn at være det eneste sted i verden, hvor en ren sort bestand fandtes. Måske har der altid været enkelte røde eller brune farvevarianter selv på Fyn (Degn 1974), men yderst få i gamle dage. Senere har brune og røde varianter spredt sig på Vestfyn, måske hjulpet af udsætninger (Degn 1974). Disse har spredt sig østover, men i lang tid var der overvejende sorte egern på Øst- og Sydfyn. Tilsyneladende er dette stadig tilfældet i visse skove på Østfyn (Hald-Mortensen pers. opl.) men vi kan ikke være helt sikre på om en opblanding ikke allerede er i gang. Det bør undersøges og der er ingen tvivl om at det haster. Som nævnt ved vi i realiteten meget lidt. Men med vor nuværende viden er der størst sandsynlighed for, at den sorte variant på Fyn (og Sjælland) faktisk repræsenterer en tidligere isoleret, oprindelig dansk form af Sciurus vulgaris, (se også Spärck 1936). Der kan være tale om recessive gener, der udkonkurreres af gener for rød eller brun farve, eller noget mere komplekst. Udsætning af egern på Langeland Ved at udsætte egern på Langeland, vil der være tale om reintroduktion til øen (af en oprindeligt hjemmehørende art) ikke en introduktion. Langeland ligger midt i egernets udbredelsesområde, og der vil derfor reelt være tale om translokation. De vigtigste af de kriterier der kræves for at en art kan reintroduceres, eller translokeres, er opfyldt. Der henvises til IUCNs kriterier for reintroduktion (se Baagøe, 2001 eller IUCN, 1998). 1
Det er helt overvejende sandsynligt, at der tidligere har levet egern på Langeland. Der er to subfossile fund af egern fra Langeland: et fra bondestenalderen og et fra Historisk tid(14-1500 e:kr.). Yderligere grundlag for formodningen om at arten tidligere har forekommet på Langeland er at hele Syddanmark tidligere indgik i én stor sammenhængende landmasse med Tyskland og England, og desuden dengang overvejende var dækket af skov. Egernet menes indvandret til Danmark i præboreal tid for ca. 11.000 år siden og har tilhørt vor fauna lige siden (Aaris-Sørensen 1998, og 2007). I flere tusinde år indgik Langeland i den store landmasse og selv efter at denne gik i opløsning, var øen stort set landfast med Fyn og andre sydfynske øer indtil for ca. 2000 år siden. Der kan have været egern på Langeland langt op i tiden, og arten kan meget vel være forsvundet meget sent som et resultat af jagt og måske også menneskets manipulation af området ved fældning af skoven og opdyrkning af området. Man kan således sige, at Langeland ligger midt i egernets naturlige udbredelsesområde, og at en genudsætning på øen derfor må betegnes som en translokation (flytning). I dette tilfælde er der tale om en reintroduktion (translokation) som giver en klar mulighed for naturgenopretning, idet en dyreart er forsvundet på grund af menneskets overdrevne indgreb i den lokale natur (herunder jagt), men hvor naturforholdene senere tilsyneladende har ændret sig positivt for arten. Der er fra lokalt hold fremsat to forslag vedr. egern på Langeland: a) Man ønsker arten genindført, for at den kan indgå i naturen dér og spille sin rolle som frøspreder mv. b) Man vil forsøge at redde det sorte egern. Det første ved vi noget om. Det sidste er en mulighed, men vor viden er utilstrækkelig og vil kræve en afklaring det sorte egerns status. Formål Hovedformålet med projektet er, at sikre det sorte egern fra opblanding med det røde egern igennem udsætning på Langland. Projektet har flere delmål: - At reintroducere egern til Langeland. - At opnå viden om mulige genetiske forskelle på det sorte og det røde egern. Hvis det sorte egern har en særlig genetisk form: - At sikre det sorte egern mod opblanding med det røde egern. - At formidle ny viden om, det i så fald unikke, sorte egern. Aktiviteter og metoder Projektet indeholder to hovedaktiviteter: 1) en genetisk undersøgelse og 2) reintroduktion af egern til Langeland. 2
Genetisk undersøgelse Til afdækning af det sorte egerns genetiske status anvendes videnskabeligt funderede DNAanalyser. Undersøgelsen involverer aktiviteter som falder i 4 faser. Fase 1-3 gennemføres som et speciale på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet i samarbejde med frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening. Universitets omkostninger ved at huse en specialestuderende samt vejledning indgår som en del af egenfinansieringen i projektet. DNA undersøgelserne i fase 4 finder sted efter specialets afslutning og kræver en ekstern konsulent, men også her vil indgå en del frivilligt arbejde. De 4 DNA-faser er nærmere beskrevet herunder. 1. Analyse af skind: Der udvælges et antal sorte egernskind fra Fyn i Statens Naturhistoriske Museums (Zoologisk Museums) samlinger fra den tid, hvor der alene fandtes sorte egern på Fyn samt et antal skind fra røde danske egern. Disse analyseres for forskelle i mitokondrie- DNA (mtdna, control region) 2. Analyse af subforssile knogler: For yderligere at få afklaret den oprindelige (tidligst indvandrede) population af egern i Danmark vil det være nødvendigt at analysere mtdnaprøver fra de subfossile knogler (underkæber) som findes i Statens Naturhistoriske Museums (Zoologisk Museums) samlinger, for at se, hvorledes de passer ind i sammenligning med ovennævnte sorte og røde recente egern. Herved vil man kunne få oplyst om det sorte egern er en oprindeligt tidligt indvandret form. 3. Analyse af dødfundne egern: Hvis der er forskel på de to former indsamles evt. samtidig med 1) og 2), dødfundne (trafikdræbte) egern af forskellig farve fra Fyn og det analyseres om disse stadig er rene sorte egern, og om der er områder, hvor der kun forekommer sorte egern. Indsamling foretages af Skov- og Naturstyrelsen, Fyn og DN (samles i fryser på Skovdistriktet og sendes til prøvetagning og præparation på SNM). 4. Analyser fra indfangede egern før udsætning: Drejer det sig stadig om rene sorte egern, vil vi indfange sorte egern (se herunder) i de samme områder hvorfra de øvrige recente sorte egern stammer. De indfangede egern holdes i voliere i få dage, mens deres mtdna analyseres. Såfremt de sorte egern genetisk set er rene, blive de udsat på Langeland, og man ville i så fald have reddet det sorte egern. Er der derimod ingen genetisk forskel mellem det røde og det sorte egern, kan man på et bedre grundlag vælge blot at genudsætte egern på Langeland enten fynske egern uanset farve eller stadig prøve at holde sig til sorte egern. Reintroduktion (translokation) af egern til Langeland Forudsætningerne for udsætning af egern på Langeland vurderes umiddelbart at være til stede. Dels er der ikke længere jagt på egern og dels findes stabile blandede løv- og nåleskove, som udgør egerns fortrukne biotop med det fornødne fødeudbud. Egerneksperterne Tommy Asferg og Hans Jørgen Degn bekræfter at de økologiske forudsætninger for en bestand af egern synes at være til stede på øen, idet skovforholdene på Langeland minder meget om de fynske. Der er intet i øens øvrige biologi eller klimaforhold, der taler imod at arten vil kunne glide på plads i sin biologiske niche dér. Der er ej heller det mindste grundlag for at mene, at arten vil kunne true eksisterende naturværdier. Tværtimod vil den med sin adfærd være en god og naturlig spreder af frø fra træer og buske. 3
Ved genudsætning af egern indgår følgende aktiviteter (4 udsætningsfaser): 1. Inden udsætning: Der udfærdiges en beskrivelse og vurdering af Langeland som udsætningslokalitet for egern, således at man kender de bedst egnede steder på øen. Denne undersøgelse foretages af Tommy Asferg DMU. Relevante myndighedsgodkendelser indhentes hos Skov- og Naturstyrelsen. 2. Indfangning: 3-5 assistenter som er vant til at håndtere levende dyr/vildt og som bor hvor man kan forvente at finde og indfange egern (i skove) kontaktes (f.eks. pensionerede skovfogder). Disse assistenter gennemgår et kursus i fældefangst og håndtering af levende egern. Assistenterne har ansvar for de levende dyr og betales et engangsbeløb som vederlag. Afhængig af behovet kan assistenterne få hjælp fra frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening, men af hensyn til dyrene er det vigtigt at én person har et klart ansvar for dyrene inden de sættes ud. Tommy Asferg (DMU) udlåner fælder og vejleder i fældefangst af egern. 3. Udsætning: Skov- og Naturstyrelsen, Fyn har et større sammenhængende skovområde på Nordlangeland, som kunne være relevant til udsætning. Folk der bor i skoven involveres i at følge egernbestanden. 4. Overvågning: Inden udsætning skitseres et realistisk overvågningsprogram som kan følge og dokumentere opbygningen af bestanden på Langeland i 5 år. Umiddelbart er kriterierne for en genudsætning af egern på Langeland opfyldt. Dette er baseret på et biologisk fagligt grundlag. Det Grønne Råd på Langeland er orienteret om projektet på et møde den 17. september 2009 og er positivt over for projektet (referat forelå endnu ikke 9. okt). Skov- og Naturstyrelsen, Fyn vil genfører en offentlig høringsprocess på Langeland og forventes at give de nødvendige tilladelser til indfangning og genudsætning af egern. Tidsplan DNA undersøgelser og udsætning af egern forløber over 2 1/2 3 år, hertil kommer 5 års overvågning af den udsatte egernbestand på Langeland. Omkostninger forbundet med selve overvågningsdelen indgår ikke i dette projekt. År 1: DNA faserne 1-3: Prøvetagning, præparation, indsamling af dødfundne egern og 3 måneders laboratoriearbejde (DNA analyser). Indeholdt i et kandidat speciale. Udsætningsfase 1: Udfærdigelse af beskrivelse og vurdering af Langeland som udsætningslokalitet for egern. År 2-3: Udsætningsfase 2 og 3 samt DNA fase 4. Fangst af egern og prøvetagning, DNA analyser (svarer til 3 måneders laboratoriearbejde), udsætning af egern på Langeland. Usikkerheden med hvor lang tid denne del tager skyldes, at fangst og udsætning kun kan ske udenfor yngletiden. År 3-8 Overvågning af nyudsat egernbestand på Langeland Formidling af projektet I forbindelse med selve udsætningen inviteres pressen. Efterfølgende vil DN og Skov- og Naturstyrelsen, Fyn arrangere offentlige ture, hvor historien om de sorte egern formidles. 4
Ny viden om de danske egerns DNA vil blive tilgængelig i et speciale og om muligt i videnskabelige artikler. Projekt organisation Projektstyregruppe Tommy Asferg, Hans J. Baagøe, Bo Håkansson og Mogens Krog. Projektdeltager Navn Organisation Opgaver Hans J. Baagøe, Lektor Statens Naturhistoriske Museum, KU Pattedyrekspert Tommy Asferg, Seniorbiolog DMU, AU Egernekspert Bo Håkansson DN Projektleder og mobilisering af frivillige Mogens Krog, Forstfuldmægtig Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Projektdeltager Eske Willerslev, Professor Statens Naturhistoriske Museum, KU DNA-ekspert Kim Aaris-Sørensen, Lektor Statens Naturhistoriske Museum, KU Quartærzoologiskekspert Litteratur Asferg, T. & A.B. Madsen, 2007: Egern Sciurus vulgaris Linnaeus, 1758: I: H.J. Baagøe & T.S.Jensen (red.) Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. s. 108-111. Baagøe, H.J., 2001: Reintroduktion og genindvandring af pattedyr, fugle, padder og krybdyr. I: Naturrådet 2001. Invasive arter og GMO'er - nye trusler mod naturen. Temarapport nr.1. s.188 ISBN:87-601-8939-8. s. 68-79 Degn, H. J., 1974: Egernets (Sciurus vulgaris) nuværende og tidligere forekomst i Danmark. Danske Vildtundersøgelser, Hæfte 23. Vildtbiologisk Station Hamann, O., 2001: Bioinvasioner et globalt problem. I: Naturrådet 2001. Invasive arter og GMO'er - nye trusler mod naturen. Temarapport nr.1. 188 s. ISBN:87-601-8939-8. s. 14-25 IUCN, 1998: Guidelines for Re-introductions. Prepared by the IUCN/SSC Re-introduction Specialist Group, IUCN, Gland, Schweiz: http://www.iucnsscrsg.org/download/english.pdf Spärck. R., 1936: Bidrag til dansk zoogeografi og faunistik. IV. Om egernets udbredelse og hyppighed i Danmark. Vidensk. Medd. fra Dansk Naturh. Foren. 99: 267-281. Aaris-Sørensen, K., 1998: Danmarks forhistoriske dyreverden. Gyldendal. s. 232 Aaris-Sørensen, K., 2007: Fra istid til nutid: I: H.J. Baagøe & T.S.Jensen (red.) Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. s. 312-321. 5