FAIF nyhedsservice November 2014
Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det til fælles, (i) at de ikke indebærer ændring af FAIF-loven, men (ii) desuagtet alle har direkte eller indirekte betydning for FAIF er og AIF er. De tre forskellige forventede lovændringer er følgende: Ikrafttræden af reglerne om et centralt ejerregister. Lempelse af placeringsregler for forsikringsselskaber og pensionskasser. Lempelse af kravene for erhvervelse og drift af landbrug. Ikrafttræden af reglerne om et centralt ejerregister Erhvervsstyrelsen har i denne uge offentliggjort, at det offentlige ejerregister, der var en del af selskabslovsreformen, der blev vedtaget i maj 2009, nu efter mere end 4 års IT-arbejde står klart og vil blive åbnet for registrering den 15. december 2014. Formålet med et offentligt ejerregister er at skabe øget gennemsigtighed og åbenhed om ejerforholdene i danske selskaber. Det nye offentlige ejerregister omfatter alle kapitalejere i både eksisterende og nystiftede aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS) og partnerselskaber (P/S), hvis de ejer eller kontrollerer 5 % eller mere af stemmerne i selskabet. Oplysninger om ejerandele i kommanditselskaber (K/S) er indtil videre ikke omfattet af ejerregistret. Der er imidlertid, som en del af regeringens skattelypakke, foreslået, at K/S er tillige skal omfattes af registeret, hvilket navnlig forvaltere af traditionelle private equity fonde bør være opmærksomme på, idet disse fonde typisk netop er organiseret som kommanditselskaber. Det samme gælder naturligvis forvaltere af AIF er, der er 10-mands kommanditselskabsprojekter. Der skal ske registrering, når en ejer af et A/S, ApS, IVS eller P/S opnår en ejerandel eller stemmerettigheder på 5 % af selskabskapitalen eller de samlede stemmerettigheder i selskabet. Der skal ligeledes ske registrering, når en ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 % og grænserne på 1/3 eller 2/3 af selskabskapitalens stemmerettigheder eller selskabskapitalen nås eller ikke længere er nået. Selskabslovens regler om ejerregistret er indrettet således, at investorerne har pligt til indenfor 2 uger at give meddelelse til selskabet (dvs. AIF en), når en ændring i ejerforholdet bevirker, at ovenstående grænseværdier overskrides - uanset om det sker ved forøgelse eller formindskelse af ejerandelen. Det er derefter AIF ens ledelse, der har ansvaret for hurtigst muligt at indberette ændringen til det centrale ejerregister. Derfor bør det også være klart defineret mellem AIF en og FAIF en, hvem der i praksis skal forestå denne opgave. De fleste forvaltningsaftaler mellem FAIF er og AIF er omfatter også selskabsadministration, herunder førelse af ejerbog og ejerregister, hvorfor indberetningsopgaven i de fleste tilfælde allerede vil påhvile FAIF en i kraft af den indgåede forvaltningsaftale. Omfatter forvaltningsaftalen imidlertid ikke selskabsadministration, eller tager den ikke eksplicit stilling til spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at føre AIF ens ejerregister, bør dette i lyset af ovenstående præciseres
ved den næstkommende forhandling/drøftelse af forvaltningsaftalen. Registrering foretages direkte i det offentlige ejerregister på www.virk.dk. Manglende overholdelse af indberetningspligten kan for så vidt angår både investorerne og selskabet (AIF en) i henhold til selskabsloven straffes med bøde. Endvidere er AIF ens revisor (ved sin revision af AIF ens årsrapport) forpligtet til at afgive en såkaldt supplerende oplysning om, at der er sket brud på selskabsloven. De oplysninger, der skal registreres i det centrale ejerregister, er (i) den samlede besiddelse af kapital og stemmer samt tidspunktet for opnåelse heraf, og (ii) identifikation af investoren, herunder navn og bopæl (samt CVR-nr. og hjemsted for selskaber). Registreringen af kapitalandele/stemmer sker i intervaller, dvs. ejer man f.eks. 24 %, vil dette blive registreret som 20 %, idet man har krydset 20 % grænsen ( men ikke 25 % grænsen). Tilsvarende vil en ejerandel på 19 % blive registeret som 15 % i ejerregistret. Det offentlige ejerregister åbner for registrering den 15. december 2014 forudsat, at den foreslåede ændring af selskabsloven er trådt i kraft inden da. Lovforslaget bliver p.t. behandlet i Folketinget. Det centrale ejerregister åbner for offentligheden den 15. juni 2015. Nystiftede selskaber skal foretage registreringen ved stiftelsen, mens der for eksisterende selskaber er sat en frist indtil 15. juni 2015 til at foretage registreringen af oplysningerne. Hvis der sker ændringer i ejerforholdene i eksisterende selskaber, skal disse ændringer dog registreres på samme måde som ved nye selskaber. Lempelse af placeringsregler for forsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber (pensionskasser) Som udgangspunkt må finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber (pensionskasser), alene drive virksomhed indenfor virksomhedsområdet, dvs. forsikringsvirksomhed. Som en undtagelse hertil er der dog i 29 i lov om finansiel virksomhed hjemmel til, at forsikringsselskaber i tillæg til deres forsikringsvirksomhed også må drive virksomhed med opførelse, eje og drift af fast ejendom, men kun som varig anbringelse af midler. Dog må lovsforsikringsselskaber (pensionskasser) allerede efter de gældende regler opføre boligbyggeri med videresalg for øje under visse betingelser, herunder at mindst halvdelen af beboelseslejlighederne udlejes til helårsbeboelse. Erhvervs- og Vækstministeriet har imidlertid sendt et lovforslag i høring, der forventes at blive behandlet af Folketinget i starten af 2015, hvor kravet om varig anbringelse af midler ophæves, ligesom bestemmelsen udvides til også at omfatte infrastruktur, herunder veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernevarme m.v. Med lempelsen vil det (forudsat lovforslaget vedtages i 2015) i langt højere grad end i dag blive muligt for forsikringsselskaber og pensionskasser at foretage investeringer i AIF er, der fører en mere spekulativ investeringsstrategi i fast ejendom, herunder f.eks. fonde der opkøber nødlidende investeringsejendomme med henblik på optimering og videresalg. Tilsvarende vil mulighederne for investering i egentlige infrastrukturfonde blive forbedrede. De mere generelle placeringsregler for forsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber i 158 168 i lov om finansiel virksomhed, herunder at midlerne skal investeres på en hensigtsmæssig og på en for forsikringstagerne tjenlig måde, vil naturligvis fortsat være gældende (i hvert fald indtil den 1. januar 2016 hvor Solvens-II
direktivet for forsikringsselskaber skal implementeres i dansk ret, hvilket vil betyde væsentlige ændringer i de nugældende generelle placeringsregler). Lempelse af kravene for erhvervelse og drift af landbrug Af forskellige årsager er flere større investorer, herunder såvel danske som udenlandske, i nyere tid begyndt at se nærmere på landbrug (primært jordbesiddelser, men i nogle tilfælde også landbrug med en tilhørende dyrebesætning) som et alternativ til mere traditionelle investeringer. Reglerne i landbrugsloven, herunder kravet om en fysisk person ( landmanden ) med bestemmende indflydelse samt reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord for tilstødende landbrug har imidlertid i praksis afskrækket en del investorer fra at investere i landbrugsejendomme, godser m.v., hvilket også var årsagen til, at Natur- og Landbrugskommissionen som en del af deres anbefalinger om ændring af landbrugsloven bl.a. anførte følgende: Landbrugsloven indeholder barrierer for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og dermed også for kapitaltilførsel til erhvervet. Det skyldes krav i landbrugsloven om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse. For eksterne investorer står deres indflydelse dermed normalt ikke mål med deres investering i landbrug. Endvidere vil fortrinsstillingen indtræde og vil give nærtliggende mindre landbrugsejendomme mulighed for køb, såfremt landmanden udtræder og erstattes af en anden person. Det skaber usikkerhed for investorerne Natur- og Landbrugskommissionen foreslår derfor, at landbrugslovens bar-rierer for selskabsdannelse skal fjernes for at tilvejebringe ny kapital, og dette indebærer, at reglerne om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber og reglerne om for-trinsstilling bortfalder. I overensstemmelse med anbefalingerne blev der den 9. oktober 2014 fremsat et forslag om ændring af landbrugsloven, hvor kravet om en landmand med bestemmende indflydelse samt reglerne om suppleringsjord foreslås ophævet. Hvis lovforslaget vedtages, vil ændringerne efter deres nuværende indhold træde i kraft den 1. januar 2015. Hvis/når lovforslaget vedtages, vil der ved selskabers erhvervelse af landsbrug fortsat som udgangspunkt være krav om, at en fysisk person skal have bopæl på ejendommen, men den pågældende behøver som nævnt ovenfor ikke at have bestemmende indflydelse i selskabet. Med lempelsen vil den nuværende tendens, hvor navnlig udenlandske fonde, herunder også mere traditionelle PE-fonde, i stigende grad udviser interesse for danske landbrugsejendomme, med al sandsynlighed blive forøget, ligesom det må forventes, at der i en vis udstrækning vil ske en konsolidering og selskabsgørelse af en række mindre landbrug, hvor disse vil blive omdannet fra personlige virksomheder til selskaber og derefter fusioneret til større enheder med henblik på at gøre dem til attraktive investeringsobjekter for de større investorer. Fra en regulatorisk (FAIF) synsvinkel skal det for en god ordens skyld nævnes, at et landbrug (naturligvis) opfylder kriterierne for en erhvervsvirksomhed og dermed ikke i sig selv udgør en AIF. Dette vil derimod være tilfældet for selskaber, der er etableret med henblik på at fungere som holdingselskab for en række investorers investering i en portefølje af landbrugsselskaber. I denne henseende er der ikke nogen større regulatorisk forskel på AIF er, der er klassiske PE-fonde, der investerer i industrivirksomheder, og de nyere fonde (der formentlig vil blive flere af i 2015), der er etableret med henblik på investering i landbrugsvirksomheder. Tilmelding til FAIF-nyhedsservice For nærmere info samt tilmelding til FAIF-nyhedsservice bedes du skrive til mcj@lett.dk.
LETT Advokatpartnerselskab København Aarhus lett.dk CVR 35 20 93 52