VB s Talentakademi - et tilbud til alle drenge og piger fra U8-U12 Vejle Boldklub er glade for igen at kunne tilbyde fredagstræning på talentakademiet, som er for alle, der har lyst til endnu mere fodbold og endnu mere individuel dygtiggørelse. Vi havde 61 glade deltagere i foråret 2016 og håber på mindst ligeså mange i år. VB s dygtige trænere planlægger og står for træningen, som foregår efter VB s principper og standarder, så deltagerne får et indtryk af den røde tråd i klubben. Er du markspiller, så læs her: Træningen vil tage udgangspunkt i Vejle Boldklubs røde tråd og spillerudviklingsprogram. Træningen er udelukkende varetaget af Vejle Boldklubs DBU-uddannede trænere. Spillerne bliver niveauopdelt efter evner og efter ønsket modul. Som afslutning på forløbet får alle en personlig evaluering af udvikling og fokuspunkter. Niveau-valg: Eliteniveau: Du tilmelder dig dette niveau, hvis du har deltaget i større stævner mod dygtige hold (licensklubber) og generelt træner og spiller på et højt niveau til daglig. Det forventes, at man er træningsparat og der stilles ekstra høje krav til deltagere på dette niveau. A-niveau: Du tilmelder dig dette niveau, hvis du deltager i DBUs A/B-turnering og generelt træner på et middelhøjt niveau til daglig. Det forventes, at man er træningsparat og klar til at lære på dette niveau. Hvis der er tvivl om spillerens niveau er I velkomne til at sende en email eller ringe til den sportslige leder Thomas B. Graabæk - graabeck_10@hotmail.com 2857 3894
Modulvalg: Forsvarsmodulet: Den ypperste opgave er, at forhindre modstanderen i at score mål. Erobr bolden og vind boldbesiddelsen! En enormt vigtig position. Vejle Boldklub og KUV-klubberne har tidligere lavet dygtige forsvarsspillere - helt tilbage fra Gert Eg, John Sivebæk, Klaus Eskildsen og frem til Ole Bisp. I dette modul trænes der defensive færdigheder, såsom fodstilling, duelspil, hovedspil og 1 mod 1. Lær og træn nogle af de vigtigste egenskaber som forsvarsspiller. Skillsmodulet: Neymar, Messi, Bolasie, Kim Elgaard og Agon Muccoli der findes mange, som gør det underholdende at se fodboldkampe. Utrolige finter og 1 mod 1-færdigheder. I dette modul trænes der udelukkende finter og skills. Lær og træn en masse finter og få flere værktøjer til at drible din modstander. Angribermodulet: For at vinde fodboldkampe skal man score flere mål end sin modstander. For at gøre dette, har vi brug for stærke og skarpe angribere, der høvler kasser ind på stribe! I dette modul lærer du at afslutte rigtigt. Der bliver afsluttet på alle tænkelige måder og fra alle mulige vinkler. Alt sammen i håbet om at udvikle den næste Bent Sørensen (159 mål i 200 kampe!), Steen Thychosen (topscorer i den bedste danske række i 1984!)eller måske endda den nye Allan Simonsen. Lær og træn hemmelighederne bag den gode afslutning og VIND kampen for dit hold! Modulerne bliver matchet undervejs i træningen, således at forsvarerne kommer til at stå ansigt til ansigt med spillere fra skills-modulet. På den måde lærer forsvarsspillerne at forsvare overfor spillere som er dygtige til at udfordre og vores skillsspillere lærer at stå overfor en dygtig forsvarsspiller. Angriberne bliver matchet mod målmændene, så de lærer at afslutte mod en dygtig keeper. Målmændene bliver udfordret af afsluttere som udelukkende har trænet deres skud, så de bliver udfordret mest muligt. Ved at matche grupperne undervejs (i 4. og 8. træningssession) håber vi at kunne give dem nogle oplevelser og en matchning som er helt ekstraordinær! Dét er hele ideen bag VB s Talentakademi!
Hvad får jeg (spiller)? 8 træninger á 1 times varighed med DBU-uddannet VB-træner Teknisk og taktisk fejlretning af VB-trænere Niveauinddelt træning tilpasset spilleren Modulinddelt træning tilpasset spilleren Muligheden for at træne sammen med spillere man ikke træner med til daglig Muligheden for at træne efter Vejle Boldklubs filosofi og principper Træning med individuelt fokus Muligheden for at møde VBs 1. divisionsspillere (gæstetrænere) Den bedste matchning i området 1 x billet til Vejle Boldklub hjemmebanekamp 1x VB-drikkedunk 1 x skriftlig evaluering af Vejle Boldklubs trænere af udviklingsforløbet
Er du målmand, så læs her: Målmandstræningen bliver varetaget af de dygtige DBU-uddannede instruktører fra Vejle Boldklubs målmandsakademi. VB målmandsakademi er udviklet til både bredde- og elitemålmænd. Målmændene kan ved tilmelding vælge, om de ønsker træning i bredde- eller elitegruppen. Breddegruppen er en gruppe, hvor der er tid og plads til alle uanset alder, niveau og erfaring. Træningstemaerne vil være basis gribe, spring og faldteknik, placering samt koordination. Elitegruppen er en gruppe hvor målmændene vil få selvtræningsøvelser og opgaver, som de skal arbejde med derhjemme inden næste træning. Træningstemaerne vil her være, reaktion, hurtighed, bevægelse, indlæg, igangsætninger, spil med fødderne, 1:1 situationer samt koordination og teknik. Eliteniveau: Du tilmelder dig dette niveau, hvis du spiller på højere niveau, eller føler du har styr på de basale målmandsteknikker. Eliteniveau er for dig som har et højt ambitionsniveau som målmand. Det forventes, at man er træningsparat. Basisniveau: Du tilmelder dig dette niveau, hvis du vil være dygtigere til målmandsfagets basale teknikker. Her er det også muligt at lege målmandstræningen ind hos de yngste. En fint sted at starte for de mindste og et fint sted at blive dygtigere hvis man mangler basale teknikker. Hvis der er tvivl om spillerens niveau er I velkomne til at sende en email eller ringe til den sportslige leder Thomas B. Graabæk - graabeck_10@hotmail.com 2857 3894 Hvad får jeg (målmand)? 8 træninger á 1 times varighed med DBU-uddannet målmandstræner Professionel struktureret målmandstræning Træning med individuelt fokus Rådgivning og vejledning Træningstemaer som følger VB-målmændenes røde tråd Selvtræningsøvelser Udviklingsplan Muligheden for at møde VBs 1. divisionsspillere 1 x billet til Vejle Boldklub hjemmebanekamp 1 x VB-drikkedunk
Praktisk info: Hvad: 8 træninger á 1 time enten 15-16, 16-17 eller 17-18 afhængig af holdsammensætning tidspunkt meldes ud hurtigst muligt efter deadline. Der er som minimum 1 træner pr. 6 spillere. Dette giver mulighed for specialisering og individuel coaching på spillerne. Målmandstræningen foregår i mindre grupper, men er også opdelt efter niveau. Hvornår: 24/10-4/11-11/11-18/11-25/11-2/12-9/12-16/12 Hvor: VB Parken, Hellumvej 9, 7100 Vejle Tilmelding senest 7/10-2016 på mail: kontor@vejleboldklub.dk oplys venligst: - Spillers navn - Årgang - Klub - Spiller / målmand - Niveau (elite, A eller B for spillere og elite eller basis for målmænd) - Ønsket modul - Kontaktperson - Mail - Mobil Betaling: Beløbet overføres til 3409 11588441 (husk at oplyse VBT+navn på overførslen) - Spiller 1.199,- - Målmand 1.499,- N.B: bemærk at tilmeldingen først er endelig når beløbet er indbetalt Spørgsmål: Kan rettes til Thomas B. Graabæk, sportslig leder VB U9-U12, mobil: 2857 3894 eller mail: graabeck_10@hotmail.com