Kommuneplan

Relaterede dokumenter
Kommuneplan temaer. Forslag

6.3.1 Ring 3 - vest. Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby.

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

Indledning. Ikke teknisk resumé

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Sammenfattende miljøredegørelse

7. Miljøvurdering 171

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl

Ring 3 vest. En landskabelig konsekvensvurdering. ny ringvej

Forslag til Lokalplan nr. 543

Kommuneplantillæg nr. 7

UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

VVM for Hønsinge Omfartsvej. Indkaldelse af ideer og forslag

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Sammenfattende miljøredegørelse

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Sammenfattende redegørelse Kommuneplan for Tønder Kommune

Bilag 2. NOTAT - Indkomne bemærkninger til tillæg til Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune

Miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse efter Miljøvurderingslovens 9 stk. 2

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Sammenfattende redegørelse. Hedensted Kommune SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR OG KOMMU-

Sammenfattende redegørelse

Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til boligformål ved Vestre Ringvej i Lysbro

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan 800-L05 for Biogasanlæg på Ugiltvej syd for Sindal

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST

Noter vedr. store husdyrbrug

Tillæg nr. 10 til Herning Kommuneplan

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Skema til projektafgrænsning

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej

Sammenfattende redegørelse. Kommuneplan for Brønderslev Kommune

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Miljørapport og sammenfattende redegørelse. For kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Kommuneplan for Odense Kommune

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 2

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune

Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4. Højlager ved Danrice i Ørbæk

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2

Screening af planens/programmets miljømæssige konsekvenser

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLANTILLÆG 1 TIL KOMMUNEPLAN

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

Miljørapport Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplanramme 5.2.E.1 Erhvervsområde ved Toftegårdsvej i Glamsbjerg

Kommuneplantillæg nr. 43 Avnø

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

Kommuneplan for Odense Kommune

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Kommuneplan for Odense Kommune

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE, MILJØRAPPORT

Tillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

Sammenfattende redegørelse Tillæg 7 Byvækst og fritidsformål til Kommuneplan 2013

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan for erhvervsområde ved Skærbækvej og Vejle Landevej. Forslag vedtaget af Fredericia Byråd den xx. xx.

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Skovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Sammenfattende redegørelse

Aarhus Kommune. Lokalplan nr Åbent land og jordbrugsområde ved Brydehøjvej i Harlev. Ophævelse af del af lokalplan.

Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Transkript:

Tillæg til Kommuneplan 2009-2021 Interessezone Ring 3 vest

Ring 3 vest For at sikre en sammenhængende overordnet transportstruktur i den vestlige del af Odense, udlægges der en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Interessezonen for ny vestlig Ring 3 skal sikre, at der er mulighed for at planlægge for en videreførelse af vejen mod nord til Otterupvej. Der er med udgangspunkt i interessezonens tilslutning til Bogensevej vest for Næsbyhoved-Broby foreløbigt vurderet, at den naturlige forlængelse af vejen med forbindelse til Otterupvej ved Bladstrupvej er et forløb, der passerer landskabet omkring Viemoserende vinkelret og bedst kan tilpasses landskabet nord om Allesø. Det skal senest i forbindelse med udarbejdelsen af VVM for en ny vestlig Ring 3 afklares, efter hvilke principper linjeføringen eventuelt forlænges. I det område hvor interessezonen udlægges, er der væsentlige naturmæssige, landskabelige og rekreative værdier. Interessezonen passerer bl.a. vandløbene Stavis Å og Ryds Å, som begge også er væsentlige elementer i kommunens Grøn-blå struktur, ligesom en ny vestlig Ring 3 vil passere skovrejsningsområdet Elmelund og naturområderne omkring Ryds Å med forekomst af internationalt beskyttede dyrearter (tykskallet malermusling). Ådalslandskaberne vest for Odense, som strækker sig fra centrum og ud i den omgivende landzone, er karakteristiske for kommunen. Det meget kuperede morænelandskab er en stor kvalitet og kontrast til kommunens øvrige ret flade landskab. Disse udfordringer for planlægning af vejen gør det hensigtsmæssigt at fastlægge nuancerede retningslinjer for vejen. Der fastsættes derfor retningslinjer for interessezonen, der generelt fastlægger, at der ikke må etableres anlæg, der kan forhindre etableringen af en ny vestlig Ring 3. Derudover opdeles interessezonen i 3 områder med konkrete retningslinjer for det enkelte delområde. Interessezonen er udlagt under hensyn til de mange interesser i området og der er sket en afvejning i forhold til: At sikre, at der tages hensyn til omliggende samlede bebyggelser med en planlægningsafstand på 300 m, hvor det er muligt At sikre muligheden for en videreførelse af en ny vestlig Ring 3 mod nord vest for Næsbyhoved-Broby At sikre, at der i videst muligt omfang tages hensyn til landskab og karaktergivende skove i området At sikre den mest hensigtsmæssige passage af naturområderne ved Ryds Å og Stavis Å At sikre, at Elmelund skovrejsningsområde kan etableres som et sammenhængende område Interessezone til en ny Ring 3 vest. Det skal bemærkes, at den udlagte interessezone ikke betyder, at projektet på nuværende tidspunkt er planlægningsmæssigt fuldt afklaret. F.eks. forudsætter en realisering, at der forinden gennemføres en såkaldt efterfølgende VVM proces (Vurdering af Virkningen på Miljøet) efter planlovens bestemmelser herfor. VVM omfatter særlige procedurer, der sikrer belysning af alternative linjeføringer, herunder om nødvendigt også linjeføringer udenfor interessezonen, miljøkonsekvenser og evt. afværgeforanstaltninger.

Delstrækning - Stavis Ådal Den nordligste del af interessezonen til en ny vestlig Ring 3 forløber gennem Stavis Ådal vest for Næsbyhoved-Broby og tilsluttes Bogensevej. Forløbet vest om Næsbyhoved-Broby anses for at være det mest skånsomme i forhold til landskab, natur og miljø, fordi en evt. kommende nordlig forlængelse af ringvejen vil forløbe i det åbne agerbrugslandskab vest for Allesø, og fordi der her er mulighed for samlet set at skabe den mest skånsomme passage af Viemoserenden. Omkring Stavis Å har staten igangsat et stort naturgenopretningsprojekt, hvor vandløbet genslynges og omgivende vandløbsnære arealer naturgenoprettes. Der er store rekreative interesser i området. Forløbet vest om Næstbyhoved-Broby giver den bedste mulighed for at tilpasse et vejprojekt til landskabet. Ved projektering af vejen skal der tages hensyn til de rekreative interesser og naturen i og omkring Stavis Å, så vejanlægget ikke er en barriere for dyr, planter og mennesker Et vejprojekt skal sikre, at der etableres forbedrede rekreative forbindelser. Der skal senest i forbindelse med udarbejdelse af VVM for en ny vestlig Ring 3 tages stilling til en evt. forlængelse af vejen mod nord. Retningslinje 6.3.1.a Inden for reservationen for en ny vestlig Ring 3 omkring Stavis Å må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af en ny vestlig Ring 3. Det er vejmyndigheden for en ny vestlig Ring 3, der vurderer, om det er tilfældet. Ved fastlæggelse af den endelige linjeføring af en ny vestlig Ring 3 skal vejmyndigheden anvise linjeføring for en evt. forlængelse mod Otterupvej. Der skal endvidere ved udformningen af vejanlægget tages særlige hensyn til grundvandsinteresserne. Vejmyndigheden skal endvidere tage særligt hensyn til en rekreativ anvendelse af de berørte arealer. Landskabet på delstrækningen er kendetegnet ved et åbent og udstrakt agerland med levende hegn med et langstrakt terrænfald ned til Stavis Å. Der skal tages hensyn til, at passage af Stavis Ådal sker med størst mulig tilpasning i forhold til dette landskab og med mindst mulig barrierevirkning i forhold til passage for dyr, planter og mennesker. Ved omkringliggende bebyggelser skal det sikres, at den visuelle påvirkning minimeres i videst muligt omfang gennem formgivning af landskab og bevidst anvendelse af beplantning. Vejmyndigheden skal særligt tilstræbe, at vejens forløb ved krydsning af Rugårdsvej, i videst muligt omfang, etableres i afgravning. Dette skal ske af hensyn til begrænsning af støjpåvirkning og visuel barrierevirkning omkring forløbet langs Rugårdsvej og den omkringliggende bebyggelse. Hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til den omkringliggende bebyggelse, skal vejen visuelt afskærmes med beplantning. En nærmere detaljering af anlæggets udformning vil finde sted i forbindelse med en efterfølgende VVM-undersøgelse. Miljøministeriets støjnormer på L-den 58 db ved udendørs opholdsarealer ved boligområder i samlede bebyggelser skal overholdes.

KORT

Delstrækning - Ryds Ådal På denne strækning udlægges interessezonen mellem Korup og Villestofte. Planlægningen for interessezonen er sket, så der ved placeringen respekteres en planlægningsafstand på 300 meter til samlede bebyggelser, hvor det er muligt. Ryds Å er et af de eneste kendte levesteder for arten tykskallet malermusling, som er på listen over særligt beskyttede arter i henhold til EU's habitatdirektiv (bilag IV). Beskyttelsen medfører, at artens levested ikke må forringes. Arten er stærkt truet, fordi den forekommer så fåtalligt, og det vurderes, at den har vanskeligt ved at reproducere sig under de givne forhold. Odense Kommune har en særlig forpligtelse til at beskytte denne art, som bl.a. er udpeget af Miljøministeriet som kommunal ansvarsart. Muslingen forekommer i den centrale del af Ryds Å mellem Korup og Højstrup, syd og sydvest for den nye udstykning ved Tyrsbjergvej. Derfor skal der ved projektering og anlæggelse af en ny vestlig Ring 3 igennem naturområderne ved Ryds Å tages særligt vidtgående hensyn overfor natur og biologiske interesser. Området har desuden høj naturværdi knyttet til områdets lavbundsarealer. Odense Kommune har modtaget tilsagn fra Fødevareministeriet til gennemførelse af et vådområdeprojekt i området. Området vurderes generelt at være levested for stor vandsalamander. Stor vandsalamander er ligeledes beskyttet af EU's habitatdirektiv (bilag IV). Hensynet til landskabet er vægtet højt i planlægningen af interessezonen. Med den valgte placering passeres Ryds Å så skånsomt som muligt. Den valgte placering giver mulighed for at passere Ryds Å med en kombination af en lav bro og lave dæmningsanlæg. Lige syd for Ryds Å er der taget hensyn til at bevare Kohave som samlet skov/landskabselement. Med den bynære placering er de rekreative interesser store, så det sikres, at Langesøstien opretholdes som forbindelse. Samtidigt skal det sikres, at der ved projekteringer åbnes for adgangen til naturområdet i og omkring Ryds Å. Retningslinje 6.3.1.b Inden for reservationen for en ny vestlig Ring 3 omkring Ryds Å må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af vejanlægget. Det er vejmyndigheden for en ny vestlig Ring 3, der vurderer, om det er tilfældet. Ved planlægning og anlæg af en ny vestlig Ring 3 skal vejmyndigheden tage særligt vidtgående hensyn til natur og biologiske interesser. Vejmyndigheden skal endvidere tage særligt hensyn til en rekreativ anvendelse af de berørte arealer. Landskabet på delstrækningen er kendetegnet ved en karakter uden præcis afgrænsning, som har et svagt terrænfald mod Ryds Å. I den nordlige del af delstrækningen er terrænnet relativt fladt. Der skal tages hensyn til, at passage af Ryds Ådal sker med størst mulig tilpasning til dette landskab og med mindst mulig barrierevirkning i forhold til passage for dyr, planter og mennesker. I den sydlige del skal vejanlæggets udformning tage hensyn til den landskabelige oplevelse af skoven Kohave. I den efterfølgende detailplanlægning skal der ske en særlig landskabelig bearbejdning af krydsningen med Langesøstien. Ved omkringliggende bebyggelser skal det sikres, at den visuelle påvirkning minimeres i videst muligt omfang gennem formgivning af landskab og bevidst anvendelse af beplantning. Vejmyndigheden skal særligt tilstræbe, at vejens forløb ved krydsning af Rugårdsvej, i videst muligt omfang, etableres i afgravning. Dette skal ske af hensyn til begrænsning af støjpåvirkning og visuel barrierevirkning omkring forløbet langs Rugårdsvej og den omkringliggende bebyggelse. Der skal endvidere ved udformningen af vejanlægget tages særlige hensyn til grundvands-interesserne. Hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til den omkringliggende bebyggelse, skal vejen visuelt afskærmes med beplantning. En nærmere detaljering af anlæggets udformning vil finde sted i forbindelse med en efterfølgende VVM-undersøgelse. Miljøministeriets støjnormer på L-den 58 db ved udendørs opholdsarealer ved boligområder i samlede bebyggelser skal overholdes.

KORT

Delstrækning - Elmelundsområdet Mellem Middelfartvej og motorvejen har Vandcenter Syd, Naturstyrelsen og Odense Kommune opkøbt arealer til skovrejsningsprojektet Elmelund. Området skal medvirke til at sikre drikkevandet, men også øge mængden af skov og natur i kommunen og indbyde til rekreative oplevelser i naturen. Det nye skovområde bliver et af de få store sammenhængende offentligt ejede skovområder i kommunen, som ligger bynært. Skoven vil blive Odenses nye store skov med et stort rekreativt potentiale. Selve skovrejsningen er påbegyndt og vil ske over de næste mange år. For ikke at stoppe skovrejsningen i området gives der mulighed for tilplantning af arealerne indenfor interessezonen. Ved anlæg af vejen skal der etableres erstatningsskov efter skovlovens regler for de skovtilplantede arealer, der berøres. Det skal sikres at erstatningsskoven så vidt muligt etableres indenfor Elmelundsområdet. Der skal i forbindelse med etablering af nye anlæg mm. i hvert tilfælde ske en konkret vurdering af vigtigheden af det nye anlæg i forhold til muligheden for at etablere en ny vestlig Ring 3. Dette skal f.eks. ske i forbindelse med etablering af yderligere anlæg til vandforsyning. Retningslinje 6.3.1.c Inden for reservationen for en ny vestlig Ring 3 omkring Elmelund må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af vejanlægget. Det er vejmyndigheden for en ny vestlig Ring 3, der vurderer, om det er tilfældet. Der kan dog etableres skov i overensstemmelse med allerede påbegyndte skovrejsningsprojekter. Vejmyndigheden skal endvidere tage særligt hensyn til en rekreativ anvendelse af de berørte arealer, så vejanlægget giver mindst mulig barrierevirkning i forhold til de rekreative interesser. Erstatningsskov skal primært etableres i forbindelse med Elmelundsprojektet. Landskabet på delstrækningen er kendetegnet ved et markant kuperet terræn, som stiller særlige krav til detailplanlægningen af vejanlægget. Ved omkringliggende bebyggelser skal det sikres, at den visuelle påvirkning minimeres i videst muligt omfang gennem formgivning af landskab og bevidst anvendelse af beplantning. Vejmyndigheden skal særligt tilstræbe, at vejens forløb ved krydsning af Middelfartvej, i videst muligt omfang, etableres i afgravning af hensyn til begrænsning af støjpåvirkning og visuel barrierevirkning. Der skalendvidere ved udformningen af vejanlægget tages særlige hensyn til grundvands-interesserne. Hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til den omkringliggende bebyggelse, skal vejen visuelt afskærmes med beplantning. En nærmere detaljering af anlæggets udformning vil finde sted i forbindelse med en efterfølgende VVM-undersøgelse. Miljøministeriets støjnormer på L-den 58 db ved udendørs opholdsarealer ved boligområder i samlede bebyggelser skal overholdes.

KORT

Forudsætninger Kommuneplanen og kommuneplantillæg skal efter planlovens 11e indeholde en redegørelse, der beskriver planens forudsætninger. Kommuneplantillæggets forudsætninger har sit udgangspunkt i redegørelsen for Kommuneplan 2009-2021. Et skitseforslag for interessezonens afgrænsning og placering danner baggrund for fremlagte forslag til kommuneplantillæg for interessezone for Ring 3 vest. Se skitseforslag her. Trafiktal for en vejforbindelse indenfor interessezonen vurderes at være 17.500 biler i døgnet på Ring 3 vest.

MILJØVURDERING Ikke-teknisk resumé Det er vurderet, at Ring 3 vest kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Dette er vurderet i Miljørapporten med henblik på at kunne træffe hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger. Ring 3 vest er indsnævret til en interessezone, der alene kan realisere én principiel linjeføring. Der skal gennemføres en mere detaljeret planlægning og miljøvurdering, inden endelig linjeføring fastlægges - en såkaldt VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Miljøvurderingen er foretaget på et overordnet niveau, svarende til kommuneplanniveau og på baggrund af den aktuelle viden.

Lovgrundlag Den 21. juli 2004 trådte Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004 i kraft. Loven er senest ændret med lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009. Scopingsfasen Miljøvurderingen begynder med en nærmere fastlæggelse af miljøvurderingens indhold - også kaldet scopingsfasen. I denne fase foretages der en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold, der især forventes påvirket, og hvilke faktorer, der bør undersøges nærmere enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Høring af myndigheder Afgrænsning af indhold og omfang er i mindre omfang fastsat i loven. Endelig fastlæggelse af indhold og omfang sker på baggrund af høring hos berørte myndigheder. Berørte myndigheder er myndigheder, hvis tilladelse, godkendelse mv. er en forudsætning for, at planerne kan realiseres. Miljørapporten Miljørapporten skal ikke beskrive og vurdere alle miljøforhold i forbindelse med planen, men skal indeholde de miljømæssigt væsentligste konsekvenser, hvis planen gennemføres. Desuden skal et 0-alternativ altid indgå i vurderingen. Miljørapporten skal indeholde oplysninger om, hvad der gøres for at afbøde negative indvirkninger, og det skal beskrives, hvordan miljøpåvirkningerne overvåges. Formålet med overvågningen er bl.a. at identificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin for at være i stand til at træffe enhver hensigtsmæssig afhjælpende foranstaltning. Rapporten skal desuden indeholde et ikke-teknisk resumé. Miljørapporten er en del af planerne og skal i offentlig høring samtidig med planerne. Sammenfattende redegørelse Den ansvarlige myndighed skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Derudover skal der redegøres for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de alternativer, der har været behandlet, og hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøvirkninger af planen. Ønskes en mere grundig gennemgang af lov nr. 936, henvises der til Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk, hvor der også kan downloades en vejledning til loven.

Rammer for miljøvurderingen Indholdet i miljøvurderingen fastlægges ikke alene på baggrund af planernes indhold, men også på baggrund af planernes sammenhæng med øvrige planer, overordnede strategier mv. og på baggrund af de miljøbeskyttelsesmål, der er relevante for den specifikke plan. Derudover skal miljøvurderingen omfatte et 0-alternativ, som er den udvikling og anvendelse, der vil være uden planernes realisering. Til grund for miljøvurderingen ligger screeningsskema, som ligeledes ses under afsnittet Miljørapport - Ring 3 vest. Planernes forbindelse til andre planer Planen vil supplere eksisterende afsnit 6.3.1 i Kommuneplan 2009-2021 og udgør dermed en del af Kommuneplanen. Kommuneplanen formidler visioner og målsætninger for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og er dermed en konkret udmøntning af kommunens Planstrategi, Miljøpolitik og de forpligtigelser, der er indgået ved tiltrædelsen af Aalborg Commitment og Countdown 2010. Derudover bestemmes indholdet i kommuneplaner af statslige krav, som f.eks. statslige interesser i kommuneplanlægningen, krav til planlægningen af Natura 2000-områder og vandplanlægning, og via lovgivningen i øvrigt, som f.eks. naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelsesmål Overordnede statslige og internationale miljøbeskyttelsesmål skal implementeres i kommuneplanen. Kommuneplanentillægget er screenet i forhold til dets betydning for de udpegede Natura2000 områder i Odense Kommune jf. habitatbekendtgørelsens 5 og 6 (BEK nr 408 af 01/05/2007). Det vurderes samlet, at planenforslaget hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil påvirke Natura2000 områderne væsentligt eller vanskeliggøre opfyldelsen af områdernes bevaringsmålsætninger i øvrigt. I forbindelse med fastlæggelsen af miljørapportens indhold på det overordnede niveau er der taget udgangspunkt i de lokale miljøbeskyttelsesmål, da disse udgør målsætninger, der rækker ud over de centrale målsætninger. Relevante internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål indgår i miljøvurderingen af det konkrete arealudlæg. De lokale mål er at varetage interesserne i kommunen gennem en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning ved at sikre, at Ring 3 etableres med særligt hensyn til landskabelige, naturbeskyttelses- og rekreative interesser og hensyn til befolkningen. 0-alternativ 0-alternativet vil som udgangspunkt være den eksisterende eller den i kommuneplanen allerede planlagte anvendelse, samt en eksisterende overordnede vejstruktur med de allerede besluttede ændringer bl.a kanalforbindelsen. 0-alternativet, samt sammenfattende behandling af rejste alternativer fremgår under vurderingen af planen for Ring 3 vest i afsnittet Miljørapport - Ring 3 vest.

Høring af berørte myndigheder Fastlæggelsen af miljøvurderingens indhold er bl.a. foretaget ud fra tilgængelige oplysninger i kommuneplanen og Odense Kommunes elektroniske databaser. Scopingen har vist, at der skal gennemføres en miljøvurdering af udlæg af interessezone til ny vestlig Ring 3. Resultatet af scopingen med bilag er den 21. november 2012 sendt i høring hos Naturstyrelsen, Vejdirektoratet, Region Syddanmark, Assens Kommune og Nordfyns Kommune. Odense Kommune har modtaget høringssvar fra Naturstyrelsen og Vejdirektoratet. Naturstyrelsen Naturstyrelsen bemærker i mail den 30.11.2012, at miljøvurderingens scopingskema bør indeholde rubrik om "fredskov". Odense Kommune vurderer, at den indsnævrede interessezone ikke berører fredskovarealer, fordi Kohave er udtaget af zonen, er bemærkningen ikke relevant for denne miljøvurdering. Vejdirektoratet Vejdirektoratet bemærker i mail den 30.11.2012, at den stigning i trafikken på motorvejen, som Ring 3 vest forventes at medføre, bør inddrages i en evt. videre planlægning for vejen senest i forbindelse med en VVM herfor. Dette vil Odense Kommune imødekomme igennem efterfølgende planlægning.

Miljørapport - Ring 3 vest Miljømål at sikre, at Ring 3 etableres med særligt hensyn til landskabelige, naturbeskyttelses- og rekreative interesser og hensyn til befolkningen. Planens indhold Der udlægges en 7,5 km interessezone (dækkende i alt 1,5 km2 ) omkring en ny Ring 3 vest om Odense. Ring 3 vest forbinder Bogensevej med Rugårdsvej og Middelfartvej med tilslutning til E20 ved Vejrup. Vejen kan forlænges videre mod nord fra Bogensevej til Otterupvej med tilslutning ved Bladstrupvej. Ring 3 vest skal aflaste Ring 2, der belastes til kapacitetsgrænsen af den forøgede trafik, som bl.a. Kanalforbindelsen skaber i Odense vest sammen med en generel samfundsskabt stigning i trafikken. Der skal gennemføres en VVM-vurdering (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) i forbindelse med en endelig stillingtagen til vejens placering; men der er foretaget en overordnet miljømæssig vurdering i forbindelse med udlægning af interessezonen. I denne fase er projektet allerede på forhånd søgt afgrænset, så det belaster miljøet mindst muligt. Miljøvurdering Befolkning og sundhed Enkelte boliger langs vejen vil blive støjbelastet. Aflastning af Ring 2 vest vil imidlertid betyde, at tætbeboede områder langs Rismarksvej vil blive belastet mindre. De rekreative landskabelige værdier vil blive påvirket væsentligt, da vejen vil udgøre en barrierevirkning. Derudover vil udpegningen af interessezonen lægge visse begrænsninger på anvendelsen af ejendomme i området. Biologisk mangfoldighed (flora og fauna) Interessezonen gennemskærer et område, der er yngle og levested for bl.a. habitatarten tykskallet malermusling. Denne musling er beskyttet af Habitatbekendtgørelsen, og Odense Kommune har en særlig forpligtigelse til at bevare og forbedre forholdene for den tykskallede musling. Etablering af vejanlægget skal tage hensyn til dette. Interessezonen gennemskærer Stavis Ådal og Ryds Ådal med tilhørende åbeskyttelseslinier samt engarealer, overdrev og moser, udpeget efter Naturbeskyttelseslovens 3. Omkring Stavis Å har staten igangsat et stort naturgenopretningsprojekt, hvor vandløbet genslynges og omgivende vandløbsnære arealer naturgenoprettes. Der planlægges endvidere et nyt vådområde ved Ryds Å, som vejanlægget passerer. Ved en eventuel vejforlængelse mod Otterupvej vil vejanlægget krydse ådalen omkring Viemoserenden nord for Bogensevej. Landskab og jordbund Interessezonen gennemløber tre af de sammenhængende landskabsområder, der udgør en del af kommuneplanens Grøn-blå struktur og berører betydende landskabsinteresser i Odense Kommune ved at skabe barriereeffekt i forhold til disse. Interessezonen for Ring 3 vest gennemskærer geologiske interesseområder. Områderne er udpeget på grundlag af de markante istidstunneldale i landskabet vest for Odense. Etablering af større tekniske anlæg er ikke umiddelbart forenelige med de geologiske beskyttelsesinteresser.

Øvrige forhold Interessezonen er beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser og berører indvindingsoplande i det planlagte skovrejsningsområde omkring Elmelundsområdet. Mellem Middelfartvej og motorvejen har Vandcenter Syd, Naturstyrelsen og Odense Kommune opkøbt arealer til skovrejsningsprojektet Elmelund. Området skal medvirke til at sikre drikkevandet, men også øge mængden af skov og natur i kommunen og indbyde til rekreative oplevelser i naturen. Det nye skovområde bliver et af de få store sammenhængende offentligt ejede skovområder i kommunen, som ligger bynært. Skoven vil blive Odenses nye store skov med et stort rekreativt potentiale. Interessezonen omkring Ring 3 vest er i skovrejsningsområdet ved Elmelund fastlagt, så der resterer størst muligt sammenhængede skovareal. Til gengæld berøres en golfbane ved Vejrup. Sammenfattende redegørelse Såfremt vejanlægget ikke etableres, vil trafikken skulle afvikles med store fremkommelighedsproblemer til følge på det eksisterende vejnet i det vestlige Odense. Ring 2 vil blive belastet til kapacitetsgrænsen af forøget trafik som følge af bl.a. Kanalforbindelsen og en generel samfundsskabt stigning i trafikken. Der har på baggrund af indsigelser i den indledende høring for Ring 3 vest været behandlet alternative linjeføringer. Af de behandlede alternativer vurderes planen for en forbindelse mellem motorvej E20 og Bogensevej med tilslutning vest for Næsbyhoved-Broby at være mindst belastende for mennesker i forhold til støj- og miljøforhold og antallet af ekspropriationer. De to forbindelser, som i størst grad vil aflaste trafikken i Odense vest, forbinder begge Bogensevej ved Næsbyhoved-Broby. Planen for Ring 3 vest med tilslutning vest for Næsbyhoved-Broby er den forbindelse, der vurderes mindst at belaste landskab og rekreative interesser omkring Stavis Ådal. Etablering af vejen vil imidlertid berøre en lang række overordnede beskyttelsesinteresser, herunder habitatområde og landskabsområder, der er del af den Grøn-blå struktur, geologisk interesseområde, et større skovrejsningsområde samt potentielt store rekreative værdier. En endelig afvejning af disse interesser og tilpasning af projektet vil ske i forbindelse med VVM-processen. Det er ikke muligt på det aktuelle detaljeringsniveau af planlægningen at opstille retningslinjer for eventuelle overvågningsforanstaltninger. Disse vil blive nærmere beskevet i forbindelse med en efterfølgende VVM-redegørelse. Screeningsskema til grund for miljøvurderingen ses her.