Lovbekendtgørelse 2012-11-09 nr. 1055 Færdselslov (*) som ændret ved L 2012-12-18 nr. 1241, L 2012-12-18 nr. 1246, L 2012-12-23 nr. 1389, L 2013-06-12 nr. 626, L 2013-06-12 nr. 627, L 2013-06-12 nr. 630 og L 2013-06-12 nr. 631 Fremtidige lovændringer: L 2010-06-25 nr. 716, L 2012-06-18 nr. 565, L 2013-06-12 nr. 622 og L 2013-06-12 nr. 626 KAP 1. LOVENS OMRÅDE m.v. Lovens område(1) 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Definitioner m.v. 2. I denne lov forstås ved: 1. Akseltryk: det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel. 2. Bil: motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg.(2) 3. Blokvogn:(3) motordrevet køretøj eller dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering, og som er beregnet til transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods. 4. Egenvægt:(4) vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke til egenvægten. 5. Fodgængerfelt: den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane eller cykelsti, og som er særligt afmærket. 6. Førerret: retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. 7. Knallert:(5) to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm³ eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen. 8. Krybespor:(6) særlig vognbane, som med færdselstavle anvises for langsomtkørende færdsel. 9. Kørebane: den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebane gælder også for færdsel på cykelsti og ridesti. 10. Køretøj: indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt dem, der fører heste eller driver kreaturer.(7) 11. Lygtetændingstiden: tiden fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende(8) dårlige sigt- eller lysforhold er påkrævet enten for at gøre køretøjet synligt for andre trafikanter eller for at give føreren tilstrækkelig synsvidde. 12. Motorcykel: motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg.(9) 13. Motordrevet køretøj: køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestol,(10) som er konstrueret til en hastighed af højst 15 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.(11) 14. Motorkøretøj:(12) motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel. 15. Motorredskab:(13) motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og kun med en væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab. 16. Motorvej og motortrafikvej:(14) vej, som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer, og som med færdselstavler er afmærket som henholdsvis motorvej og motortrafikvej. 17. Parkering:(15) enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. 18. Påhængskøretøj: køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab. 19. Påhængsredskab:(16) andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab. 20. Påhængsvogn:(17) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1
påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget. 21. Sidevogn: et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et to-hjulet køretøj, og som hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods. 22. Sættevogn: påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvist hviler på det trækkende køretøj. 23. Totalvægt: køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og last (faktiske totalvægt) eller den ved registrering eller godkendelse tilladte største vægt af køretøjet med driftsmidler, fører og last (tilladte totalvægt). 24. Trafikant:(18) enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj på vej. 25. Traktor:(19) motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen. 26. Tættere bebygget område:(20)(21) område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning. 27. Vej: vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. 28. Vejkryds: vejkryds, vejforgrening og vejudmunding. 29. Vognbane: enhver af de baner, i hvilke kørebanen kan deles, og som hver er tilstrækkeligt bred til at kunne benyttes af en række køretøjer med 4 hjul. KAP 2. REGLER FOR AL FÆRDSEL Grundregler m.v. 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.(22) Stk. 2. (23) Særligt hensyn skal vises over for børn,(24) skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af justitsministeren fastsat kendetegn(25) eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen. Stk. 3. Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene(26) mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.(27) Anvisninger for færdslen 4. (28) Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde, jf. 95.(29) Stk. 2. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet(30) eller andre, som justitsministeren har bemyndiget til at regulere færdslen, jf. 89. Disse anvisninger skal efterkommes forud for anvisninger i stk. 1. Stk. 3. Anvisningerne i stk. 1 og 2 skal efterkommes forud for færdselsreglerne. Stk. 4. Trafikanter skal uanset afmærkning, der tilkendegiver ubetinget vigepligt, rette sig efter signalanlæg, der regulerer færdslen i det pågældende vejkryds. Færdsel over jernbanespor m.v.(31) 5. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold. Stk. 2. (32) Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel, når: 1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg, 2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller 3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. Stk. 3. Standsning(33) skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for passage af andre overkørsler(34) samt for kørsel på eller over spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende uden at være afgrænset derfra. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser(35) om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved passage af jernbaneoverkørsler med 1) transporter, der er særligt langsomme eller tunge, 2) transporter, der overskrider de almindelige bestemmelser for bredde, længde eller højde, der er fastsat i medfør af 84, eller 3) dyr, der trækkes eller drives. Leg m.v. 6. Ingen må springe af eller på et køretøj, der er i bevægelse, eller opholde sig på et køretøjs trinbræt eller lignende, medmindre det er særligt godkendt hertil. Stk. 2. Slæde, trækvogn eller lignende må ikke hænges efter køretøj. Den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende, må ikke trækkes af køretøj. Stk. 3. Der må ikke på vej køres på rullebræt eller laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset fra legegader(36) må der ikke leges eller spilles bold til ulempe for færdslen.(37) Udrykningskørsel m.v. 7. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om udrykningskørsel(38) og kan herunder fravige regler i denne lov. Stk. 2. Når der ved kørsel med udrykningskøretøj anvendes særlige af justitsministeren fastsatte lyd- eller lyssignaler, skal andre trafikanter i god tid holde vejen åben for køretøjet.(39) Kørende skal om nødvendigt standse.(40) Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til sikring af ambulancers og brandslukningskøretøjers uhindrede kørsel til og fra uheldsstedet eller brandstedet. Stk. 4. Motorkøretøj, der i et enkelt tilfælde benyttes til kørsel med alvorligt syge eller tilskadekomne eller i et andet lignende øjemed, som ikke tåler opsættelse, og som foran på køretøjet på iøjnefaldende måde har anbragt en hvid dug, er under denne kørsel ligestillet med udrykningskøretøj. Føreren af motorkøretøjet skal snarest muligt, efter at sådan kørsel har fundet sted, give politiet meddelelse herom. Uberettiget anvendelse af hvid dug er forbudt. Stk. 5. Uvedkommende må ikke komme så nær til et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes. Stk. 6. Trafikanter skal give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets kolonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog.(41) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2
Beskadigelse af færdselstavler m.v. 8. Den, der med eller uden egen skyld beskadiger(42) færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter.(43) Forpligtelser ved færdselsuheld(44) 9. En trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse.(45) Stk. 2. Trafikanten skal endvidere 1) i muligt omfang yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade, 2) deltage i de foranstaltninger til sikring af færdslen, som uheldet giver anledning til, 3) opgive navn og bopæl til en anden, der er indblandet i uheldet, hvis denne anmoder om det, 4) opgive navn og bopæl til den, på hvis ejendom eller ting der er sket skade, hvis denne anmoder om det, 5) snarest muligt underrette politiet, hvis trafikanten har forvoldt ikke ubetydelig skade på en anden person, og 6) snarest muligt underrette skadelidte eller politiet, hvis trafikanten har forvoldt skade på ejendom eller ting og der ikke er nogen til stede, som kan modtage oplysninger om trafikantens navn og bopæl. Stk. 3. (46) Er nogen dræbt eller kommet alvorligt til skade ved færdselsuheldet, må der ikke ændres ved forholdene på uheldsstedet eller fjernes spor, som kan være af betydning for opklaringen af uheldet. Køretøj, der har været indblandet i uheldet, skal dog flyttes, hvis dets placering er til fare for færdslen.(47) KAP 3. FÆRDSELSREGLER FOR GÅENDE(48) 10. Gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat, dog ikke midterrabat. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, såfremt der ikke findes fortov, gangsti eller egnet rabat.(49) Stk. 2. Gående, som benytter kørebanen, skal gå yderst i venstre side i færdselsretningen(50) eller, hvis vedkommende trækker cykel eller knallert, yderst i højre side.(51) Den gående kan dog gå i den modsatte side, hvis den pågældende ellers ville blive udsat for fare, eller hvis særlige omstændigheder tilsiger det. Stk. 3. På fortov, gangsti, cykelsti eller rabat må gående ikke trække cykel eller knallert eller medføre omfangsrige genstande, såfremt dette vil være til væsentlig ulempe for andre gående. Gående, som benytter cykelsti, må ikke være til ulempe for kørende på cykelstien.(52) Stk. 4. (53) Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold.(54) Stk. 5. Ved passage over kørebane eller cykelsti skal fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant findes i nærheden.(55) Findes fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen eller tunnelen om muligt benyttes. Stk. 6. I andre tilfælde end nævnt i stk. 5 skal passagen ske lige over kørebane eller cykelsti og fortrinsvist i tilslutning til vejkryds. Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning.(56) 11. Som gående anses også den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter(57) eller lignende, og den, der fører barnevogn eller legevogn. Den, der skubber(58) kørestol, trækker cykel eller knallert, anses ligeledes som gående. 12. (59) Sluttet optog skal så vidt muligt færdes på rabat, dog ikke midterrabat, eller i kørebanens højre side i færdselsretningen. Børn i gruppe med højst to ved siden af hinanden skal om muligt benytte fortov, gangsti, rabat, dog ikke midterrabat, eller cykelsti. Optog, som i lygtetændingstiden benytter rabat, kørebane eller cykelsti, skal foran mod vejens midte medføre mindst én lygte, der viser hvidt eller gult lys fremad, og bagtil mindst én lygte, der viser rødt lys bagud. 13. (60) Invalid, der selv fører kørestol, må, hvis der køres med almindelig ganghastighed, benytte fortov, gangsti eller rabat samt fodgængerfelt og anses i så fald som gående. KAP 4. FÆRDSELSREGLER FOR KØRENDE Anvendelsen af vejens forskellige baner 14. Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med køretøj af den pågældende art.(61) Stk. 2. Lille knallert skal føres på cykelsti, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.(62) Hastigheden skal på cykelsti afpasses således, at der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den øvrige færdsel på denne. Cyklist og fører af lille knallert må kun anvende cykelsti i højre side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.(63) Stk. 3. Cykel eller lille knallert må ikke føres på cykelsti såfremt køretøjet på grund af dets bredde i belæsset eller ubelæsset stand kan være til væsentlig ulempe for andre kørende på cykelstien.(64) Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om cyklisters anvendelse af fortov og gangsti. Der skal i sådanne tilfælde være klar adskillelse mellem den del af fortovet eller gangstien, hvorpå cyklister må færdes, og den del, der er forbeholdt for gående.(65) Stk. 5. Hvor der findes et krybespor,(66) skal dette anvendes af køretøjer, der fremføres med en lavere hastighed end den, som er angivet på færdselstavlen ved krybesporet. Andet køretøj må ikke føres i krybespor.(67) Ved udkørsel fra krybespor skal den kørende sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.(68) Placeringen på vejen 15. Kørende skal under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt.(69) Stk. 2. Har kørebanen tre vognbaner, må et køretøj ikke benytte den vognbane, som er beliggende yderst til venstre i færdselsretningen, medmindre færdslen på kørebanen er ensrettet. Stk. 3. (70) Afstanden til foran kørende skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes. Køretøjer, for hvilke der gælder en særlig hastighedsbegrænsning, jf. 43, skal uden for tættere bebygget område tillige holde en sådan afstand til foran kørende, at overhalende køretøjer uden fare kan føres ind imellem et sådant køretøj og køretøjet foran. Stk. 4. (70) Kørende skal holde til højre for helleanlæg, færdselsfyr og lignende,(71) der er anlagt eller anbragt på kørebanen. Kørende kan dog også køre venstre om, hvis dette er tilkendegivet ved afmærkning, eller indretningen er beliggende på kørebaner med ensrettet færdsel. Stk. 5. Køretøj der anvendes ved vejarbejde,(72) kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. Svingning m.v. 16. I god tid(73) før vejkryds(74) skal kørende i de tilfælde, hvor kørebanen har to eller flere vognbaner,(75) der er forbeholdt færdslen i samme retning, anbringe sig i vognbanen længst til højre, hvis der Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3
skal svinges til højre, og i vognbanen længst til venstre, hvis der skal svinges til venstre.(76) Den, der skal lige ud, kan anbringe sig i den vognbane, som under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er den mest hensigtsmæssige.(77) Stk. 2. (78) Kørende, som i vejkryds ønsker at ændre færdselsretning, skal før forberedelsen og udførelsen af manøvren sikre sig, at denne kan foretages uden fare eller unødig ulempe for andre, som færdes i samme retning.(79) Stk. 3. Ved svingning til højre skal køretøjet føres så langt ud mod kørebanens højre kant som muligt. Svinget skal gøres så lille som muligt.(80) Ved svingning til venstre skal køretøjet føres så langt som muligt ind mod kørebanens midte eller, hvis kørebanen har ensrettet færdsel, mod kørebanens venstre kant. Svingningen skal foretages på en sådan måde, at køretøjet, når det forlader krydset, befinder sig til højre på den kørebane, det svinger ind på. Stk. 4. Har den kørebane, som køretøjet efter svingningen føres ind på, to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen uanset bestemmelserne i stk. 3 udføres på den måde, der under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er mest hensigtsmæssig. Stk. 5. Modkørende køretøjer der fra hver sin side føres ind i et vejkryds, hvor de begge skal svinge til venstre, kan køre forbi hinanden til venstre, hvis dette kan ske uden fare eller ulempe.(81) 17. 16, stk. 1-3, gælder også ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 2. Køretøj, der anvendes ved vejarbejde,(82) kan med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. Vending, bakning og vognbaneskift m.v. 18. (83) Kørende skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre.(84) Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.(85) Stk. 2. (83) Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.(86) Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.(87) Stk. 3. (88) Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden,(89) lette udkørslen fra tilkørselsbanen. Stk. 4. (90) Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold,(91) herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.(92) Stk. 5. (93) Frakørselsbane (decelerationsbane) skal benyttes straks ved banens begyndelse. Det samme gælder baner, der er forbeholdt en vis art færdsel,(94) samt baner, der skal benyttes ved svingning. skal specielt være opmærksom på, om børn befinder sig på kørebanen eller er på vej ud på denne. Møde 20. Kørende, som møder hinanden, skal holde til højre. De skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem køretøjerne,(100) og samtidig udvise særlig agtpågivenhed over for trafikanter, der færdes i kørebanens højre side.(101) Er vejen delvis spærret, skal det køretøj, i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og lade det mødende køretøj passere.(102) Stk. 2. Ved møde med køretøjer, som anvendes ved vejarbejde,(103) kan der med fornøden forsigtighed køres på den måde, som er mest hensigtsmæssig. Overhaling 21. (104) Overhaling skal ske til venstre. Dog skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis fører svinger til venstre eller tydeligt forbereder et sådant sving. Cyklist og fører af lille knallert kan overhale køretøjer af andre arter til højre.(105) Stk. 2. (104)(106) Kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare, herunder særligt: 1) at den vognbane, hvor overhalingen skal foregå, på en tilstrækkeligt lang strækning er fri for modkørende færdsel, og at der ikke er anden hindring for overhalingen, 2) at den foran kørende ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj, 3) at bagfra kommende køretøjer ikke har påbegyndt overhaling,(107) og 4) at det, bortset fra tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme,(108) efter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet ind i trafikstrømmen uden at være til ulempe for denne. Stk. 3. (104) Den overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøj og det køretøj, der overhales. Sker overhaling til venstre, skal den overhalende holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller ulempe.(109) Køretøjet behøver dog ikke at blive ført tilbage i vognbanen til højre, hvis den overhalende efter overhalingen har til hensigt straks at overhale endnu et køretøj, og betingelserne for at foretage overhaling i øvrigt er opfyldt.(110) Stk. 4. Køretøj, som anvendes ved vejarbejde,(111) kan med fornøden forsigtighed overhales på den måde, der er mest hensigtsmæssig. 22. (112) Når en foran kørende(113) bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt og må ikke øge hastigheden. Stk. 2. (114) Hvis et køretøj føres med lav hastighed eller optager megen plads, og kørebanen er smal eller bugtet, eller der er modkørende færdsel, skal føreren være særlig opmærksom på bagfra kommende færdsel. Såfremt det kan gøre overhalingen lettere, skal føreren nedsætte hastigheden og om nødvendigt føre køretøjet ud til siden, så snart dette er muligt, og eventuelt helt standse. Kørsel ved busstoppested m.v. 19. Kørende, som i tættere bebygget område nærmer sig et stoppested,(95) hvor en bus er standset, skal, hvis føreren af bussen giver tegn til igangsætning, nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse, således at bussen kan forlade stoppestedet.(96) Føreren af bussen fritages dog ikke herved for at udvise særlig forsigtighed for at undgå fare.(97) Stk. 2. Kørende, som nærmer sig en skolebus,(98) der er standset for at optage eller afsætte passagerer, skal udvise særlig agtpågivenhed. Det samme gælder, når en skolebus forlader et sådant sted. Føreren(99) Forbud mod overhaling 23. (115) Overhaling må ikke foretages: 1) umiddelbart foran eller i vejkryds, medmindre: a) køretøjerne er placeret i vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, jf. 16, stk. 1,(116) b) overhaling skal ske til højre af hensyn til køretøj, der svinger til venstre, c) færdslen i krydset reguleres af politi eller ved signalanlæg, eller Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4
d) færdslen på den krydsende vej har ubetinget vigepligt i medfør af 26, 2) umiddelbart foran eller på en jernbaneoverkørsel, eller 3) når oversigten foran eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve er begrænset, medmindre kørebanen i kørselsretningen har mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme.(117) Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.(118) Forbikørsel og vognbaneskift i tæt færdsel 24. (119) Er færdslen tæt, og fremføres den i flere rækker med en hastighed, der bestemmes af de foran kørende, skal det ikke anses som overhaling, hvis et køretøj i en vognbane(120) føres forbi et køretøj i en anden vognbane.(121) I sådanne tilfælde må der ikke skiftes vognbane, medmindre det er påkrævet efter 16, stk. 1, 17, stk. 1, 18, stk. 3-5, eller det sker for at parkere eller standse. Stk. 2. Føres et køretøj i en vognbane, der ved afmærkning er forbeholdt en vis art af færdsel, forbi et køretøj i en anden vognbane, som ikke er forbeholdt en sådan art af færdsel, eller bliver det forbikørt, anses dette ikke som overhaling.(122) Overhaling og forbikørsel ved fodgængerfelt 25. (123) Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling eller forbikørsel af et andet køretøj, såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over fodgængerfeltet.(124) Vigepligt m.v.(125) 26. Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds.(126) Stk. 2. (127) Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt(128) for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af 95.(129) Stk. 3. (127) Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område(130) uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på.(131) Cyklist eller knallertkører, som fra en cykelsti, der ikke er anlagt i forbindelse med en vej, kører ind på eller over en vej, samt cyklist eller knallertkører, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen, har ligeledes ubetinget vigepligt. Stk. 4. (127)(132) Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højre-vigepligt),(133) medmindre andet følger af 18. Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe.(134) Stk. 6. (127) Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel.(135) Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende cyklister og knallertkørere.(136) Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 7. Kørende, som nærmer sig eller kører ind i vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen på den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i krydset. I kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv om signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende på grund af færdselsforholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kunne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys for krydsende færdsel.(137) Forpligtelser over for gående 27. Kørende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen.(138) Stk. 2. Kørende, som kører over fortov eller gangsti, eller i øvrigt fører køretøj ind på kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder ved kørsel ind på eller over gågade.(139) Stk. 3. Ved kørsel på gågade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående. Stk. 4. Ved busstoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem, skal de kørende på cykelstien holde tilbage og om fornødent standse for på- eller afstigende passagerer.(140) Stk. 5. (141) Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 6. Ved fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, skal den kørende, selv om han i øvrigt ifølge signalet eller politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for gående, som befinder sig i feltet på vej over kørebanen.(142) Er et sådant fodgængerfelt beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette.(143) Stk. 7. (144) Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere. Stk. 8. Kørende skal så vidt muligt undgå, at køretøjet standses i fodgængerfeltet.(145) Standsning og parkering 28. (146) Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen. Stk. 2. Standsning eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen. På mindre befærdet vej og vej med ensrettet færdsel kan standsning eller parkering dog ske i venstre side.(147) Ved standsning eller parkering skal køretøjet anbringes i vejens længderetning ved kørebanens yderkant(148) eller om muligt uden for denne. Ved standsning eller parkering på parkeringsplads, som uden for tættere bebygget område(149) er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal føreren så vidt muligt benytte parkeringsplads, der er beliggende til højre i færdselsretningen. Stk. 3. Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov.(150) Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.5 t, kan dog, medmindre andet bestemmes i en lokal bekendtgørelse,(151) standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov,(152) såfremt dette ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.(153) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5
Stk. 4. Når føreren af et køretøj forlader(154) dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre.(155) Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion.(156) Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes. Stk. 5. Åbning af vogndøre, på- eller afstigning og på- eller aflæsning skal finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe.(157) 29. (158) Standsning eller parkering må ikke ske: 1) på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller udkørslen, 2) i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant, 3) på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, 4) på en sådan måde, at færdselstavle eller -signal dækkes, 5) på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel, 6) på eller i nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving, 7) på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning, 8) ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og linjen er mindre end 3 m,(159) og der ikke mellem køretøjet og spærrelinjen findes en punkteret linje, 9) i krybespor eller 10) på afmærket holdeplads for hyrevogne. Stk. 2. Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbuddet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet. Stk. 3. Parkering(160) må ikke ske: 1) nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel,(161) 2) ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres,(162) 3) på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område, 4) ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra to-hjulet cykel, to-hjulet knallert eller to-hjulet motorcykel uden sidevogn, eller 5) på en sådan måde, at adgangen til andet køretøj herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra stedet. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte yderligere forbud mod standsning og parkering, herunder gældende for enkelte typer af køretøjer.(163) 30. 28 og 29 gælder ikke for køretøj, der anvendes ved vejarbejde,(164) såfremt standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet, og der træffes fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Det samme gælder standsning eller parkering, der foretages af politi, kriminalforsorg, redningsberedskab eller redningskorps.(165) Forpligtelser ved standsning og parkering på særlige områder og i særlige tilfælde 31. Er køretøj standset eller parkeret på spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende, eller inden for 2 m fra nærmeste skinne, må føreren ikke fjerne sig længere fra køretøjet, end at vedkommende til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik ad sporet. Når det kan ses eller høres, at tog eller andet skinnekøretøj nærmer sig, skal føreren uopfordret fjerne køretøjet.(166) Stk. 2. Køretøj, som på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag er standset på et sted, hvor det er forbudt at standse eller parkere, skal snarest muligt flyttes til et passende sted, medmindre andet følger af bestemmelserne i 9.(167) Er køretøjet standset på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen, skal føreren, såfremt køretøjet ikke straks fjernes, træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter.(168) Motordrevet køretøj, bortset fra tohjulet knallert(169) og tohjulet motorcykel uden sidevogn samt påhængskøretøj skal afmærkes med en trekantet advarselsanordning. Denne skal anbringes, så kørende, der nærmer sig, advares i god tid. Transportministeren fastsætter nærmere regler om advarselsanordningen og dens anbringelse.(170) Stk. 3. Er køretøjet standset på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, skal føreren, hvis køretøjet ikke straks kan flyttes, også træffe sådanne foranstaltninger, der er nødvendige for at advare førere af tog eller andet skinnekøretøj. Signaler og tegn 32. Kørende skal, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare, ved lyd- eller lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren.(171) I lygtetændingstiden skal fører af motorkøretøj anvende lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er overhængende. Lydsignal må ikke anvendes uden for de tilfælde, der er nævnt i 1. og 2. pkt., og må ikke vare længere end nødvendigt.(172) Lyssignal gives ved blink med køretøjets fjern- eller nærlys. Stk. 2. (173) Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning. Kørende skal endvidere give tegn før vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på motorvej. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på anden vej end motorvej skal kørende give tegn, når det er påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel. Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden. Stk. 3. (174) Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af havariblink, herunder regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej. Stk. 4. Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter hastigheden, skal give tegn, når det er påkrævet til vejledning for andre. Tegnet skal gives ved brug af stoplygte, hvor anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller tilladt,(175) og i øvrigt ved, at en arm rækkes i vejret. Stk. 5. De tegn, der nævnes i stk. 2 og 4, skal gives i god tid før den påtænkte manøvre og på en tydeligt synlig og utvetydig måde. Tegngivningen skal senest være ophørt, når den pågældende manøvre er afsluttet.(176) Lygteføring 33. Ved kørsel i lygtetændingstiden skal de påbudte lygter holdes tændt.(177) På flere sammenkoblede køretøjer er det kun nødvendigt at holde baglygter tændt bagest på vogntoget og nummerpladebelysningen tændt ved vogntogets bageste nummerplade. Stk. 2. Fjernlys (langt lys) skal anvendes, når førerens synsvidde under hensyn til køretøjets hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel. Stk. 3. Fjernlys (langt lys) må ikke anvendes: 1) på strækning, hvor vejen er tilstrækkeligt oplyst, 2) ved møde med andet køretøj(178) i sådan afstand fra dette, at føreren kan blændes, 3) ved møde med tog, som fremføres langs med vejen, hvis der kan opstå risiko for blænding ved anvendelse af fjernlys, eller 4) ved kørsel bag efter et andet køretøj, såfremt den forankørende kan blændes af fjernlyset og anvendelse af nærlys under hensyn til køretøjets hastighed og lysforholdene i øvrigt giver føreren tilstrækkelig synsvidde til sikker kørsel. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6
Stk. 4. Såfremt fjernlys (langt lys) efter stk. 2 ikke findes påkrævet, kan nærlys (kort lys) anvendes. Hvis fjernlys (langt lys) i medfør af stk. 3 ikke må anvendes, skal nærlys (kort lys) anvendes. Stk. 5. Tågelygter(179) må kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i stedet for de foreskrevne lygter. Hjælpelygter må ikke anvendes til andet formål end det, hvortil lygten er bestemt. Stk. 6. Lygter må ikke anvendes således, at andre førere kan blændes. Stk. 7. Anvendelse af andre lygter og andre refleksanordninger end påbudt eller tilladt i denne lov eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, er forbudt.(180) 33 a. (181) Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer. Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes tågeforlygter eller særligt kørelys. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til at anvende nærlys m.v. ved lejlighedsvis kørsel med veterankøretøjer og ved kørsel med køretøjer under opbygning eller reparation.(182) Stk. 3. 33, stk. 7, gælder også ved kørsel uden for lygtetændingstiden. 34. Køretøjer, der ikke skal være udstyret med lygter,(183) skal i lygtetændingstiden være afmærket efter bestemmelser, der fastsættes af transportministeren. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om afmærkning af ridende.(184) 35. (185) Er køretøj i lygtetændingstiden standset eller parkeret på vej, skal køretøjets positionslys (parkeringslys), baglygter og nummerpladebelysning holdes tændt. Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte bestemmelser om, at også andre lygter end dem, der er nævnt i 1. pkt., skal eller kan holdes tændt. Stk. 2. Køretøj, der ikke skal være udstyret med lygter, skal, når det i lygtetændingstiden er standset eller parkeret på vej, være afmærket efter bestemmelser, der fastsættes af transportministeren.(186) Stk. 3. Andre lygter end dem, der er omfattet af stk. 1 og 2, må ikke holdes tændt. Stk. 4. Er et motordrevet køretøj, hvis længde og bredde ikke overstiger henholdsvis 6 m og 2 m, parkeret langs vejens kant i tættere bebygget område, behøver kun positionslys (parkeringslys) og baglygte mod vejens midte at være tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet køretøj. Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte bestemmelser om, at der i stedet kan anvendes særlig sidelygte.(187) Stk. 5. Ved standsning eller parkering af sammenkoblede køretøjer gælder bestemmelsen i 33, stk. 1, 2. pkt. 36. 35 gælder ikke, såfremt vejen er så godt oplyst, at køretøjet tydeligt kan iagttages på tilstrækkelig afstand, eller såfremt det er standset eller parkeret på parkeringsplads eller andet afmærket område for parkering.(188) Stk. 2. Belysningen behøver heller ikke at være tændt på tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, såfremt køretøjet henstilles langs vejens yderste kant. Cykel- og motorløb(189) 37. Cykelløb må kun finde sted med politiets tilladelse. Politiet kan forbyde træningskørsel på visse veje og visse tider. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om gennemførelse af motionsløb for cyklister. Stk. 3. Justitsministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at: 1) internationalt motorløb passerer dansk område, 2) der afholdes orienteringsløb og præcisionsløb med motorkøretøjer og knallerter, 3) der afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje, der på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel, og at 4) der afholdes motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Stk. 4. (190) Al anden kap- og væddekørsel på vej må ikke finde sted. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om betaling for eventuel politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet under afviklingen af de i stk. 1-3 nævnte løb. Stk. 6. Motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, må kun finde sted med politiets tilladelse og på en af politiet godkendt afspærret bane. Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgørelser efter stk. 3 og 6 og om adgangen til at påklage disse afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Justitsministeren kan endvidere efter forhandling med transportministeren fastsætte nærmere bestemmelser om politiets godkendelse af baner til motorløb omfattet af stk. 3, nr. 4, og stk. 6, og om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere ved disse motorløb. Unødig støj m.v. 38. Fører af motordrevet køretøj skal betjene køretøjet således, at det ikke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg eller gasarter.(191) Stk. 2. I og ved bebyggelse må kørsel, der er unødvendig og forstyrrende, ikke finde sted. Hastighed og køremåde i øvrigt skal på sådanne steder afpasses således, at andre ikke unødigt forstyrres.(192) Forsvarets og redningsberedskabets køretøjer 39. (193) For forsvarets og redningsberedskabets køretøjer gælder færdselsreglerne i den udstrækning, de kan anvendes. Hvor reglerne fraviges, skal der træffes foranstaltninger til at undgå fare eller unødig ulempe for andre trafikanter. Lokale trafiksaneringer 40. (194) Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren og i samråd med miljøministeren, efter indstilling fra de kommunale myndigheder, fravige reglerne i kapitlerne 2, 3 og 4 i det omfang, det er nødvendigt for i lokalområder at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering. KAP 5. HASTIGHED Almindelige regler 41. (195) Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand og belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. Ved nedblænding fra fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys) skal hastigheden før nedblændingen tilpasses de nye sigtforhold. Stk. 2. Kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed: 1) i tættere bebygget område, 2) når sigtbarheden er nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene, 3) ved vejkryds og i vejsving, 4) foran fodgængerfelt, Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7
5) foran bakketop eller på andre steder, hvor oversigten er begrænset, 6) ved risiko for blænding, 7) ved møde med andet køretøj på smal vej, 8) i vådt, glat eller fedtet føre, 9) hvor køretøjet nærmer sig bus, der holder for at optage eller afsætte passagerer, 10) hvor køretøjet nærmer sig børn(196) på eller ved vejen, 11) hvor køretøjet nærmer sig heste eller kreaturer på vejen, 12) hvor der foretages arbejde på vejen, og 13) forbi uheldssted på vejen. Stk. 3. Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse.(197) Stk. 4. I dårligt føre skal den kørende afpasse hastigheden således, at andre så vidt muligt ikke tilstænkes. Generelle hastighedsbegrænsninger 42. (198) På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser: 1) i tættere bebygget område:(199) 50 km i timen, 2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen. Stk. 2. (200) På motorveje må hastigheden ikke overstige 130 km i timen. Stk. 3. På motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 80 km i timen. Stk. 4. (201) For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige henholdsvis 90 km i timen og 130 km i timen. Stk. 5. (201) For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område. Hastighed for særlige typer af køretøjer 43. For busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, må hastigheden uanset 42 ikke overstige 80 km i timen. For busser, der opfylder betingelserne fastsat efter stk. 10, må hastigheden på motorvej dog ikke overstige 100 km i timen.(202) Stk. 2. (203) For andre biler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler), og for vogntog bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og et registreringspligtigt påhængskøretøj må hastigheden på andre veje end motorveje uanset 42 aldrig overstige 70 km i timen.(204) I tættere bebygget område må hastigheden ikke overstige 50 km i timen, uanset om der er fastsat en højere lokal hastighedsgrænse. Stk. 3. (205) For biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg må hastigheden på andre veje end motorveje uanset 42 aldrig overstige 70 km i timen, hvis der er tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn. Tilsvarende gælder for motorcykel, hvis der er tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab. Stk. 4. (203) For de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer må hastigheden på motorveje uanset 42 aldrig overstige 80 km i timen. Stk. 5. For biler og motorcykler, hvortil der er tilkoblet et ikke-registreringspligtigt påhængsredskab, og for traktorer og motorredskaber må hastigheden uanset 42 aldrig overstige 30 km i timen.(206) Stk. 6. For motordrevet køretøj eller vogntog, på hvilket et eller flere hjulpar har massiv hjulbeklædning, må hastigheden uanset 42 aldrig overstige 15 km i timen. Stk. 7. Ved registrering eller godkendelse af et motordrevet køretøj kan der fastsættes en særlig, lavere hastighedsgrænse, såfremt køretøjets konstruktion nødvendiggør det. Stk. 8. Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren, hvor forholdene taler derfor, fastsætte en højere hastighedsgrænse end de i stk. 1-5, nævnte, gældende for særlige køretøjstyper, såfremt færdselssikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske grunde ikke taler derimod.(207) Stk. 9. Uanset bestemmelserne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 kan justitsministeren efter forhandling med transportministeren træffe bestemmelse om udførelse af forsøg med højere hastigheder på motorveje for de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer. Stk. 10. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at en bus må køre med op til 100 km i timen, jf. stk. 1, 2. pkt. 43 a. (198)(208) For stor knallert må hastigheden uanset 42 aldrig overstige 45 km i timen. For lille knallert må hastigheden uanset 42 aldrig overstige 30 km i timen. KAP 6. SÆRLlGE REGLER FOR FÆRDSEL PÅ MOTORVEJ OG MOTORTRAFIKVEJ(209) Motorvej(210) 44. Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer,(211) som på vandret vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst 50 km i timen.(212) Stk. 2. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel med blokvogn, hvis en transport ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde.(213) Stk. 3. Uanset stk. 1 kan politiet tillade kørsel som led i erhvervsudøvelse fra nærmeste tilkørsel til nærmeste frakørsel på motorveje over Storebælt og Øresund med andre motordrevne køretøjer end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis kørslen ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde. Der kan ikke gives tilladelse til kørsel med knallert på de nævnte vejstrækninger. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej efter stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af sådan kørsel. 45. (214) Indkørsel på motorvej må kun ske ved dennes begyndelse eller ad særligt anlagt tilkørselsvej. Stk. 2. Bortkørsel fra motorvej må kun ske ved dennes endepunkt eller ad særligt anlagt frakørselsvej. 46. Kørsel over midterrabat eller gennem åbninger i denne er ikke tilladt. Stk. 2. På motorvej og på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej er det ikke tilladt at foretage vending eller bakning. Der må ikke standses eller parkeres uden for de anviste parkerings- eller rastepladser.(215) Standsning ved nødtelefon er dog tilladt med henblik på anvendelse af nødtelefonen. Justitsministeren kan fastsætte regler om lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer, der ikke udfører vejarbejde. Stk. 3. Såfremt der i samme færdselsretning findes tre eller flere vognbaner, må biler med en tilladt totalvægt på over 3,5 t og vogntog, hvis længde overstiger 7 m, kun benytte en af de to vognbaner længst til højre, medmindre andet følger af 16, stk. 1.(216) Stk. 4. (217) Vejarbejde på motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til sådan vej skal foretages under udvisning af særlig forsigtighed. Køretøjer, der anvendes ved vejarbejde, skal anvende en eller flere lygter, der tydeligt synligt fra alle retninger viser gult blinkende lys. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 8
Hvis de ikke omfattes af 44, stk. 1, skal de køre til og fra arbejdsstedet ad nærmeste tilkørsels- og frakørselsvej. 47. (218) Tvinges et køretøj til standsning på grund af færdselsuheld, motorfejl eller af anden årsag, skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen og derefter snarest muligt fjernes fra motorvejen, medmindre andet følger af bestemmelserne i 9. Såfremt køretøjet ikke straks fjernes fra kørebanen, skal føreren træffe foranstaltninger for at advare andre trafikanter, jf. 31, stk. 2, 3.-5. pkt. Reparation af køretøjet på stedet må kun udføres, hvis det er nødvendigt, for at køretøjet snarest muligt kan fjernes fra motorvejen. Under brug af nødtelefon skal køretøjet så vidt muligt placeres uden for kørebanen. Stk. 2. Hvis det for at kunne udføre reparation på stedet, jf. stk. 1, 3. pkt., er nødvendigt at inddrage en del af kørebanen, skal der forinden ske underretning af politiet, som beslutter, om reparation på stedet kan iværksættes. Der skal endvidere ske forudgående underretning af politiet, hvis fjernelse af et køretøj i øvrigt vil skulle foregå ved inddragelse af en del af kørebanen. Stk. 3. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om brug af tavlevogn og anden afmærkning ved fjernelse af et køretøj og ved udførelse af reparation på stedet.(219) Motortrafikvej 48. 44-47 finder tilsvarende anvendelse på motortrafikvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej. KAP 7. SÆRLIGE REGLER FOR CYKLER(220) 49. Cykel må ikke føres ved siden af andet køretøj.(221) Hvor der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe. Gives der signal til overhaling, må cyklister ikke køre ved siden af hinanden, medmindre færdselsforholdene tillader eller nødvendiggør dette.(222) Cykel med tre eller flere hjul må dog aldrig føres ved siden af anden cykel. Stk. 2. (223) Cyklist skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af(224) kan dog om nødvendigt anvendes under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre.(225) Stk. 3. (226) Før vejkryds skal cyklist, der skal lige ud eller svinge til venstre, uanset 16, stk. 1 og 3, fortsat holde til højre på vejen. Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen.(227) Cyklist, der ønsker at svinge til venstre, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side og må først foretage svingningen, når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel.(228) Dette gælder uanset afmærkning, medmindre det fremgår af denne, at den gælder for cyklister. 1.-4. pkt. gælder også ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 4. Cyklist skal under kørslen have begge fødder på pedalerne og mindst den ene hånd på styret. Stk. 5. Det er forbudt at cykle på fortov eller gangsti, medmindre andet følger af de regler, der fastsættes af justitsministeren efter 14, stk. 4. Cyklist kan dog køre over fortov og gangsti.(229) Stk. 6. Cyklist må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj. Stk. 7. Cykel, der henstilles, skal holdes aflåst, medmindre henstillingen er ganske kortvarig.(230) 50. Barn under 6 år må ikke cykle uden at være under ledsagelse og kontrol af en person, der er fyldt 15 år. Stk. 2. På en cykel må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til.(231) Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om transport af børn på cykel og personer i påhængsvogn (cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler om indretning af passagerers siddeplads og om cyklistens alder. Stk. 3. På cykel må ikke medføres genstande, der er mere end 3 m lange eller 1 m brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre cyklisten i at have fuldt herredømme over cyklen eller i behørig tegngivning.(232) Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om største længde, bredde, højde og vægt for genstande, som befordres på cykler, der er særligt indrettet til varetransport, samt på påhængskøretøj og sidevogn til cykel.(233) KAP 8. SÆRLlGE REGLER FOR KNALLERTER(234) 51. Knallert må ikke føres ved siden af andet køretøj.(235) Stk. 2. 49, stk. 2 og 3, om placering på vej og kørsel i vejkryds gælder også for lille knallert.(236) Stk. 3. Tohjulet knallert skal trækkes over fortov eller gangsti. Knallert kan dog køres over fortov eller gangsti, når overkørslen sker fra en sidevej.(237) Stk. 4. Fører af tohjulet knallert skal under kørslen have begge fødder på pedalerne eller fodhvilerne og mindst den ene hånd på styret. Stk. 5. Knallertkører må ikke under kørslen holde fast i andet køretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj. Stk. 6. På tohjulet knallert må ikke befordres andre personer end føreren. På trehjulet knallert må ikke befordres flere personer, end knallerten er konstrueret til.(238) Stk. 7. (239) Passagerer under 5 år må ikke befordres på trehjulet knallert, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk. 8. På knallert må ikke medføres genstande, der er mere end 2 m lange eller 70 cm brede. Genstande, der medføres, må ikke hindre knallertkøreren i at have fuldt herredømme over knallerten eller i behørig tegngivning.(240) Knallertkørere må heller ikke medføre genstande, der i øvrigt er til ulempe for den øvrige færdsel. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om største længde, bredde, højde og vægt for genstande, som befordres på knallerter, der er særligt indrettet til varetransport eller som invalidekøretøj. KAP 9. SÆRLIGE REGLER FOR MOTORCYK- LER(241) 52. Motorcykel må ikke føres ved siden af andet køretøj. Stk. 2. (242) Motorcyklist må kun anvende fortov eller gangsti i de tilfælde, der er nævnt i 27, stk. 2. Stk. 3. En passager på en motorcykels bagsæde skal sidde med et ben på hver side af motorcyklen. Stk. 4. På motorcykel og i sidevogn hertil må ikke befordres flere personer, end den er beregnet til. Dog må der derudover i sidevogn medbringes et barn under 10 år. Stk. 5. (243) Børn med en legemshøjde på under 135 cm må ikke befordres på tohjulet motorcykel, medmindre barnet er fyldt 5 år og anvender et barnesæde eller andet sikkerhedsudstyr, der opfylder de krav, som fastsættes i medfør af 68. Endvidere må børn under 5 år ikke befordres på trehjulet motorcykel eller i sidevogn til motorcykel, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk. 6. Med henblik på kontrol af, at bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., er overholdt, kan politiet til enhver tid kræve, at et barn, der befordres på en tohjulet motorcykel, måles. Målingen foretages af politiet. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 9
KAP 10. FØRERE AF KØRETØJER m.v. Spirituskørsel 53. (244)(245)(246)(247) For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger(248) at føre et motordrevet køretøj(249) efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen(250) i blodet under eller efter(251) kørslen overstiger(252) 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft.(245) Stk. 2. (253) For spirituskørsel straffes endvidere den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.(254) Kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v. 54. (255)(256) Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten.(257)(258) Stk. 2. (259) Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager(260) befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.(261)(262) Stk. 3. Cykel, hestekøretøj eller hest må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der af de grunde, der er nævnt i stk. 2, eller som følge af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde.(263) Stk. 4. (264) Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj eller en hest til en person, der af de i stk. 2 nævnte grunde eller på grund af påvirkning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde. Stk. 5. Har en person på en restauration eller andet serveringssted, hvortil der er offentlig adgang, indtaget spiritus, og værten(265) eller dennes medhjælper ved eller har grund til at antage, at den pågældende er fører af køretøj eller hest og på grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at føre køretøjet eller hesten på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre køretøjet eller hesten. Kontrol m.v. 55. (266) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter afgiver udåndings-,(267) spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne besigtige. Politiet kan forlange, at en person afgiver udåndingsprøve på et andet sted, end hvor den pågældende er antruffet, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt 53.(268) Stk. 2. Politiet kan fremstille(269) en person til udtagelse(270) af blodog urinprøve,(271) hvis der er grund til at antage at han har overtrådt 53 eller 54, stk. 1, 2 eller 3,(272) eller han nægter(273) eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor.(274) Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte prøver og undersøgelser.(275) Brug af mobiltelefon og andet teleudstyr 55 a. (276) Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner. Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte nærmere regler om brug af andet teleudstyr og lignende under kørsel.(277) Kørekort til motorkøretøj og stor knallert 56. Motorkøretøj og stor knallert må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort.(278) Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det til politiet. Stk. 2. Kørekort kan udstedes til en person, der: 1) er fyldt 18 år, jf. dog 57,(279) 2) er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed,(280) og 3) ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne. Stk. 3. Kørekort kan nægtes den, der er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer(281) eller ikke er ædruelig.(282) Spørgsmålet herom kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens 78, stk. 3.(283) Stk. 4. Har en ansøger ikke tidligere haft kørekort til et motordrevet køretøj af samme art, skal den pågældende have modtaget undervisning i kørefærdighed hos en godkendt kørelærer. Den indledende praktiske undervisning skal foregå på lukkede øvelsespladser. Undervisningen vedrørende motorkøretøjer skal endvidere omfatte udvidet øvelseskørsel på særlige køretekniske anlæg.(284) Stk. 5. (285) Justitsministeren fastsætter bestemmelser om køreuddannelsen, herunder om køretøjer, der anvendes til køreprøver, og om undervisning på særlige lukkede øvelsespladser og anlæg.(286) Justitsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende og indhold. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af køreprøve afholdes af ansøgeren. 56 a. (287) Justitsministeren kan henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om kørekort til kommunalbestyrelserne. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget af de opgaver, som i medfør af stk. 1 kan henlægges til kommunalbestyrelserne. 56 b. Træder ikraft 2013-12-01 57. Justitsministeren kan tillade, at kørekort til langsomtkørende(288) invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte yderligere betingelser for erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer(289) og til visse motorcykler. Justitsministeren kan endvidere fastsætte særlige bestemmelser om erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, der benyttes til buskørsel, godstransport, transport af farligt gods eller til kørsel med personer eller gods i international trafik.(290) 58. Kørekort til motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, kan nægtes under den i straffelovens 78, stk. 2, nævnte betingelse.(291) 59. Kørekortet udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog højst indtil den pågældende er fyldt 70 år. Er den pågældende på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes kørekortet med en gyldighedstid på 5 år. For kørekort til de motorkøretøjer, der er nævnt i 57, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte en kortere gyldighedstid.(292) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 10
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om gyldighedstiden for kørekort, der udstedes til personer, der er fyldt 70 år. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at et kørekort, når forholdene taler derfor, skal gælde i kortere tidsrum end fastsat i stk. 1.(293) Stk. 3. Kørekortet kan fornys, såfremt den pågældende stadig opfylder betingelserne. Politiet bestemmer, om der skal aflægges ny prøve. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om aflæggelse af ny prøve.(294) 59 a. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at allerede udstedte kørekort skal ombyttes.(295) Stk. 2. For ombytningen betales 120 kr.(296) Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. Inddragelse og generhvervelse af førerretten 60. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort. Såfremt en person nægter at medvirke til de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, kan politiet straks inddrage førerretten.(297) Spørgsmålet, om den pågældende er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens 78, stk. 3.(298) Stk. 2. (299) Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en kontrollerende(300) køreprøve bestås. Har førerretten været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, kan retten kun generhverves, såfremt ansøgeren forinden har gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve. Køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af kørekort. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af A/T-kursus.(301) Stk. 3. Er førerretten blevet frakendt betinget,(302) skal føreren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel, skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/Tkursus). Førerretten inddrages, hvis den kontrollerende køreprøve ikke bestås eller vedkommende undlader at medvirke til den. Kontrollerende køreprøve skal dog ikke aflægges, hvis domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af A/T-kursus. Stk. 4. (303) Justitsministeren fastsætter bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af A/T-kurserne samt om kontrollerende køreprøve og om inddragelse af førerretten i medfør af stk. 3. Stk. 5. Den, der midlertidigt eller endeligt har mistet førerretten, skal aflevere sit kørekort til politiet.(304) 60 a. (305) Er kørselsforbud pålagt i medfør af 127 for forhold omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 11, eller stk. 3, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve.(306) Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt i medfør af 127 for forhold omfattet af 125, stk. 1, nr. 8, eller 126, stk. 2, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført et A/T-kursus og har bestået en kontrollerende køreprøve.(306) Stk. 3. For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig køreundervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for hvilken førerretten er frakendt ubetinget 1) i medfør af 126, stk. 1, nr. 5, 2) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af 125, stk. 1-3, og et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3 og dette forhold er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret, eller 3) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af 126, stk. 1, nr. 8 eller 10. Stk. 4. Særlig køreundervisning eller A/T-kursus skal gennemføres, og kontrollerende køreprøve skal aflægges, uanset om domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til kørselsforbuddet eller den ubetingede frakendelse.(307) Stk. 5. Den, der har fået inddraget førerretten ved et kørselsforbud, skal aflevere sit kørekort til politiet.(308) Stk. 6. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om indholdet og gennemførelsen af den særlige køreundervisning og kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter stk. 1 og 2.(309) 60 b. Træder ikraft Ikke fastsat 60 c. Træder ikraft Ikke fastsat 60 d. Træder ikraft Ikke fastsat 60 e. Træder ikraft Ikke fastsat Udenlandske førere(310) 61. Personer, der ikke har bopæl her i landet, kan, uden at være i besiddelse af dansk kørekort, under ophold her i landet føre motorkøretøj efter bestemmelser, der fastsættes af justitsministeren.(311) Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der har ret til at føre motorkøretøj i udlandet, kan få dansk kørekort.(312) Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at udgifter til oversættelse af et udenlandsk kørekort i de tilfælde, hvor en sådan oversættelse kan kræves efter bestemmelser fastsat i medfør af 1. pkt., afholdes af ansøgeren. Stk. 3. Kørekort, der er udstedt i Island, Liechtenstein, Norge eller i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, er efter justitsministerens nærmere bestemmelse gyldige her i landet, også efter at indehaveren har taget bopæl her.(313) Kørekort til traktor og motorredskab 62. Traktor og motorredskab må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller særligt kørekort til traktor (motorredskab).(314) Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kørsel på vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller afmærkning,(315) eller for kørsel med motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående.(316) Sådan kørsel kan foretages af personer, der er fyldt 16 år. Stk. 3. (317) 56-60, bortset fra 56, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, og 57, stk. 1, gælder også med hensyn til kørekort til traktor (motorredskab). Kørekortet kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år. Kørekort til lille knallert 63. (318) Lille knallert må kun føres af personer, som har erhvervet kørekort til lille knallert, stor knallert, bil eller motorcykel. Føreren Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 11
skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det til politiet. Stk. 2. Kørekort til lille knallert kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år, og som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil. Kørekort til lille knallert kan tillige udstedes til en person, der er fyldt 18 år, og som har bestået en teoriprøve. Stk. 3. Kommunen sørger for undervisningen og afviklingen af prøver for personer under 18 år. Politiet sørger for afviklingen af teoriprøver for personer over 18 år. Stk. 4. 56 a, 59 og 59 a gælder også med hensyn til kørekort til lille knallert. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter for lille knallert bestemmelser om undervisningen, prøverne og kørekortets udseende og indhold. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af prøverne afholdes af ansøgeren. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om yderligere betingelser for udstedelse af kørekort til lille knallert ud over de i stk. 2 nævnte. Justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 for øvelseskørsel på vej. Stk. 6. Føreren af en ikke registreringspligtig lille knallert skal under kørslen medbringe præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft, jf. 105, og skal på forlangende forevise kvitteringen til politiet. Stk. 7. Den, der midlertidigt eller endeligt har mistet retten til at føre lille knallert, skal aflevere sit kørekort eller knallertbevis til politiet. Kørekortet skal dog kun afleveres, hvis retten til at føre lille knallert er angivet på kørekortet. 63 a. (319) Stor knallert må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller motorcykel. Stk. 2. Føreren skal under kørsel have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til politiet. Øvelseskørsel(320) 64. (321) Øvelseskørsel for personer, der uddanner sig til kørsel med bil, må kun finde sted, når der i køretøjet ved siden af eleven findes en godkendt kørelærer eller en kørelæreraspirant,(322) der er under opsyn og vejledning af en hertil særligt godkendt kørelærer, som er til stede i bilen. Kørelæreren eller kørelæreraspiranten anses da for at være fører af bilen.(323) Under køreprøven anses eleven dog for at være fører. Såfremt en person, der allerede har kørekort, foretager øvelseskørsel i et dertil godkendt køretøj med en godkendt kørelærer eller kørelæreraspirant ved siden af sig, anses kørelæreren eller kørelæreraspiranten for at være fører af køretøjet. I de tilfælde, hvor kørelæreren eller kørelæreraspiranten må anses som fører, gælder bestemmelserne i 53-55 også for eleven.(324) Stk. 2. Øvelseskørsel med motorcykel må kun finde sted under vejledning og overvågning af en godkendt kørelærer eller af en kørelæreraspirant,(322) der er under vejledning og tilsyn af en hertil særligt godkendt kørelærer. I begge tilfælde har den godkendte kørelærer ansvaret for, at øvelseskørslen foregår på sådanne steder og på en sådan måde, at det efter elevens uddannelsestrin må antages at kunne ske uden fare for den øvrige færdsel.(325) Tilsvarende gælder øvelseskørsel med traktor. Stk. 3. Øvelseskørsel på motorvej må kun foretages med elever, der gennem forudgående uddannelse i såvel bykørsel som landevejskørsel uden for motorveje har opnået en sådan kørefærdighed, at øvelseskørslen på motorvej kan ske uden fare for færdselssikkerheden og uden unødigt at sinke færdslens afvikling. Stk. 4. Øvelseskørsel må ikke finde sted tidligere end 3 måneder før det tidspunkt, hvor eleven efter sin alder kan få udstedt kørekort, og for personer, hvem førerretten er frakendt ubetinget, ikke tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om øvelseskørsel, herunder om køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, kontrol med disse køretøjer og om indretning af særlige lukkede øvelsespladser og anlæg.(326) Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sikkerhedsudstyr og forsikring for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel på særlige lukkede pladser og anlæg.(327) Oplysningspligt m.v. 65. Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet.(328) Stk. 2. Ejeren (brugeren), føreren(329) og den, der i øvrigt har rådighed over et motordrevet køretøj, må ikke overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet. Kørelærere 66. Ret til at opnå godkendelse som kørelærer har enhver, der: 1) er fyldt 21 år.(330) 2) i de sidste 3 år jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel,(331) 3) har gennemgået en godkendt kørelæreruddannelse,(332) 4) har bestået en prøve for kørelærere(333) og 5) ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens 78, stk. 2.(334) Stk. 2. (335) Godkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort. Godkendelsen kan fornys, såfremt indehaveren stadig opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 5, og godtgør i den forløbne periode 1) jævnligt at have drevet teoretisk og praktisk undervisning som kørelærer og indstillet elever til prøve eller 2) jævnligt at have drevet teoretisk og praktisk undervisning af kørelæreraspiranter og indstillet aspiranter til prøve eller 3) jævnligt at have virket som ledende køredommer i forsvaret eller som civil prøvesagkyndig i politiet. Stk. 3. (336) Hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, for fornyelse af en godkendelse ikke er opfyldt, skal indehaveren bestå en ny kørelærerprøve for at opnå godkendelse. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om supplerende efteruddannelse(337) som betingelse for fornyelse af godkendelsen som kørelærer. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen og om kørelærernes virksomhed.(338) 66 a. Den, der ved dom findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler om udøvelse af virksomhed som kørelærer, kan ved dommen frakendes retten til at udøve virksomhed som kørelærer for et nærmere fastsat tidsrum af mindst 1 år eller for bestandig.(339) Stk. 2. Er retten til at udøve virksomhed som kørelærer frakendt for længere tid end 2 år efter stk. 1, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, kan gengivelse af retten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst, når der er forløbet 5 år. Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 1 kan retten ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer. Det kan i kendelsen bestemmes, at kære ikke har opsættende virkning. Afsiges der med hensyn til rettighedsfrakendelse frifindende dom i sagen, bortfalder forbuddet, selv om dommen ankes. Stk. 4. Den, der har fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, skal aflevere sit kørekort til politiet. Den, der under en sags Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 12
behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer, jf. stk. 3, skal aflevere sit kørekort til politiet mod udstedelse af midlertidigt kørekort uden kørelærergodkendelse. Stk. 5. Har retten til at udøve virksomhed som kørelærer været frakendt efter stk. 1, er opnåelse af kørelærergodkendelse efter frakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende består en ny kørelærerprøve, opfylder betingelserne i 66, stk. 1, nr. 2, og ikke efter frakendelsen er dømt for et forhold, der omfattes af straffelovens 78, stk. 2. KAP 11. KØRETØJER m.v. Køretøjers indretning og udstyr m.v.(340) 67. (341) Et køretøj skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden skade for vejene. Stk. 2. (342) Ejeren eller den person (brugeren),(343) som har varig rådighed over køretøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand. Stk. 3. (344) Føreren af et køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særligt at styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater samt lygter virker forskriftmæssigt og sikkert, og at tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig. 68. (345) Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør(346) og om personligt sikkerhedsudstyr(347) til førere og passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet med.(348) For forsvarets og redningsberedskabets køretøjer kan transportministeren fastsætte fornødne lempelser.(349) Stk. 2. (350) Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod salg og markedsføring(351) af køretøjer samt udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og af personligt sikkerhedsudstyr(352) til førere og passagerer, hvis køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret eller sikkerhedsudstyret ikke opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, eller køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret eller sikkerhedsudstyret ved anvendelse(353) vil medføre, at føreren eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod at udføre konstruktive ændringer på et køretøj, for så vidt angår indretning og udstyr, der indebærer, at køretøjet ikke opfylder bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 4. (354) Transportministeren kan, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, forbyde brugen af et køretøj, selv om det opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1. 68 a. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om privates adgang til at blive autoriserede til at installere, justere, plombere og kontrollere hastighedsbegrænsere i biler og kan herunder fastsætte regler om, at det tilkommer private at afgive indstilling om, hvem der bør autoriseres.(355) Ændring af køretøjers klassificering 69. (356) Transportministeren afgør i tvivlstilfælde, til hvilken køretøjskategori et køretøj skal henføres. Stk. 2. Transportministeren kan, hvis særlige grunde taler derfor, bestemme, at et køretøj eller køretøjer af en bestemt type skal henføres under en anden køretøjskategori end den, der følger af definitionerne i 2.(357) Tilkobling og slæbning 70. (358) Til bil, bortset fra ledbus, må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. Til stor knallert må kobles én påhængsvogn. Til traktor og motorredskab må kobles to påhængsvogne eller én påhængsvogn og ét påhængsredskab. Til cykel må kobles én påhængsvogn. Til lille knallert må ikke kobles påhængskøretøj. Stk. 2. Til motorcykel og cykel må kobles sidevogn, der skal være anbragt til højre for motorcyklen eller cyklen. Til motorcykel, der er registreret første gang før den 1. juli 1955, må dog kobles sidevogn, der er anbragt til venstre for motorcyklen. Til knallert må ikke kobles sidevogn, Stk. 3. (359) Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om tilkobling af påhængskøretøj og sidevogn, herunder fastsætte bestemmelser om de køretøjer, der kan sammenkobles. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, hvad der må medføres på sådanne køretøjer.(360) Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1, 4. pkt., for kørsel inden for særlige områder. Stk. 4. (361) Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om slæbning af køretøjer. Modulvogntog 70 a. Transportministeren kan uanset forbuddet i 70, stk. 1, 1. pkt., fastsætte bestemmelser om, at det på nærmere angivne strækninger, hvor forholdene taler herfor, tillades at køre med lange vogntog bestående af bil og et eller to påhængskøretøjer (modulvogntog).(362) Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser for modulvogntog og de køretøjer, der indgår heri, herunder for køretøjernes indretning og udstyr, belæsning, vægt og dimensioner m.v.(363) 71. (Ophævet). Registrering 72. (Ophævet). 73. (Ophævet). 73 a. (Ophævet). 73 b. (Ophævet). Traktorer, der er fritaget for registrering 74. (Ophævet). Godkendte traktorer 75. (Ophævet). Udenlandske køretøjer 76. (Ophævet). Kontrol og inddragelse af nummerplader 76 a. (Ophævet). Kontrol af køretøjer 77. Politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet.(364) Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan det indkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets nummerplader inddrages.(365) Stk. 2. Ved broer og andre særlige vejstrækninger, f.eks. dæmninger, kan der iværksættes fast kontrol med køretøjers vægt og størrelse. 78. (Ophævet). Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 13
Udlejning 79. (366) Justitsministeren fastsætter bestemmelser om udlejning af motorkøretøjer uden fører. KAP 12. SIKKERHEDSUDSTYR Sikkerhedsseler(367) 80. (368) Hvis en siddeplads i bil, på motorcykel eller knallert er forsynet(369) med sikkerhedssele, skal(370) denne under kørslen anvendes(371) af den person, der benytter siddepladsen, jf. dog stk. 2 og 3 og 80 a.(372) Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude. Stk. 2. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold.(373) Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele, jf. stk. 1,(375) herunder ved særlige former for kørsel.(376) Stk. 4. (374) Det påhviler føreren at påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsseler i overensstemmelse med stk. 1 samt regler herom fastsat i medfør af stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at føreren af en bus helt eller delvist fritages for den i 1. pkt. nævnte pligt, samt om, hvilke foranstaltninger føreren i stedet skal træffe. Sikkerhedsudstyr til børn 80 a. Ved befordring i andre biler end busser og på motorcykel eller knallert, der har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler, skal børn med en legemshøjde på under 135 cm under kørslen anvende godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt, jf. dog stk. 5.(377) Stk. 2. I andre biler end busser, der ikke har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt, må børn under 3 år ikke befordres, mens børn på 3 år og derover med en legemshøjde på under 135 cm alene må befordres på et andet sæde end forsædet, jf. dog stk. 5.(378) Stk. 3. Børn må ikke befordres i bil i en bagudvendende barnestol på en passagersiddeplads med frontairbag, medmindre airbaggen er deaktiveret.(379) Stk. 4. Ved befordring i bus skal børn på 3 år og derover med en legemshøjde på under 135 cm anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er forsynet hermed, jf. dog stk. 5.(380) Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr ved befordring af børn med en legemshøjde på under 135 cm, herunder om, at stk. 1, 2 og 4 helt eller delvist ikke skal finde anvendelse.(381) Stk. 6. Det påhviler føreren at påse, at bestemmelserne i stk. 1-4 samt regler fastsat i medfør af stk. 5 overholdes.(382) Justitsministeren kan fastsætte regler om, at føreren af en bus helt eller delvist fritages for den i 1. pkt. nævnte pligt, samt om, hvilke foranstaltninger føreren i stedet skal træffe. Stk. 7. (383) Med henblik på kontrol af, at bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt regler fastsat i medfør af stk. 5, jf. stk. 6, 1. pkt., er overholdt, kan politiet til enhver tid kræve, at et barn, der befordres i bil, på motorcykel eller på knallert, måles og vejes. Målingen og vejningen foretages af politiet. Antallet af passagerer, der lovligt kan befordres 80 b. Antallet af passagerer, der befordres på forsædet i en bil, må ikke overstige antallet af passagersiddepladser, som er forsynet med sikkerhedsseler. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår befordring af passagerer på bagsædet eller bagsæderne i en bil.(384)(385) Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved befordring i biler, hvor passagersiddepladserne på forsædet ikke er forsynet med sikkerhedsseler. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved befordring af passagerer i biler, hvor siddepladserne på bagsædet eller bagsæderne ikke er forsynet med sikkerhedsseler.(384) Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse i særlige situationer, herunder ved befordring af passagerer, som i medfør af regler fastsat efter 80, stk. 3, og 80 a, stk. 5, er fritaget for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr, og under befordring ved særlige former for kørsel.(385) Stk. 4. Det påhviler passageren, der lader sig befordre, at påse, at bestemmelsen i stk. 1 samt regler fastsat i medfør af stk. 3 overholdes. For så vidt angår passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, påhviler det dog føreren at påse overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 samt regler fastsat i medfør af stk. 3.(386) Styrthjelme(387) 81. Føreren af motorcykel og knallert og enhver passager, som er fyldt 15 år, skal under kørsel anvende fastspændt styrthjelm. Stk. 2. Der skal dog ikke anvendes styrthjelm, hvor der er pligt til at anvende sikkerhedssele.(388) Stk. 3. (389) Føreren skal påse, at passagerer, der er fyldt 5 år, men endnu ikke 15 år, anvender fastspændt styrthjelm, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Stk. 4. Pligten til at bære styrthjelm gælder ikke under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om fritagelse for pligten til at anvende styrthjelm.(390) Personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og passagerer 81 a. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om 1 krav til personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og passagerer,(391) 2 anvendelse af sådant sikkerhedsudstyr og 3 forbud mod salg og markedsføring af personligt sikkerhedsudstyr, hvis det ikke opfylder de krav, der er fastsat i medfør af nr. 1, eller ved anvendelse vil medføre, at brugeren af sikkerhedsudstyret eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ulempe.(392) KAP 13. BEFORDRING, BELÆSNING, VÆGT, DI- MENSIONER m.v. Køretøjets belæsning 82. Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i 32, stk. 2 og 4, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules. Stk. 2. (393) Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre. Stk. 3. (394) Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 14
Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af last og om fastgørelse af denne samt om afmærkning af langt eller bredt gods.(395) Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om transport af farligt gods,(396) herunder om tvungen ansvarsforsikring(397) til dækning af erstatningsansvar, der opstår i forbindelse med transport af sådant gods. Stk. 6. (398) Justitsministeren kan henlægge sine beføjelser efter stk. 5 til anden statslig myndighed. Justitsministeren kan endvidere henlægge administrationen af de efter stk. 5 fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed, privat organisation el.lign. og i forbindelse hermed fastsætte regler om godkendelse af sådanne myndigheder og organisationer m.v. og i øvrigt fastsætte regler for myndighedens eller organisationens virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne. Stk. 7. (398) Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 6, 2. pkt., herunder om, at afgørelser, der er truffet af offentlige myndigheder, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Befordring af personer(399) 83. Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte sikkerhedsbestemmelser vedrørende befordring af personer.(400) 83 a. Campingvogn må ikke benyttes til befordring af personer.(401) Køretøjers bredde, længde og højde(402) 84. Transportministeren fastsætter bestemmelser om køretøjers og vogntogs største bredde, længde og højde i såvel belæsset som ubelæsset stand, herunder om kørsel med særligt brede, lange eller høje køretøjer eller vogntog. Stk. 2. Uanset de bestemmelser om største tilladte højde, som fastsættes i medfør af stk. 1, har føreren pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende at sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe. Stk. 3. Justitsministeren kan for transporter, der efter de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, kun kan gennemføres efter forud indhentet tilladelse fra politiet, fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved sådanne transporters gennemførelse. Vægt og akseltryk(403) 85. (404) Transportministeren fastsætter bestemmelser om største tilladte akseltryk og totalvægt for køretøjer i såvel belæsset som ubelæsset stand. Stk. 2. (405) Politiet kan efter forhandling med vedkommende vej- eller brobestyrelse tillade fravigelse af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 om største tilladte totalvægt eller akseltryk, såfremt den pågældende transport ikke med rimelighed vil kunne kræves gennemført på anden måde. Politiets tilladelse skal medbringes under kørslen. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af transporter, der kræver tilladelse efter stk. 2. Kørsel med blokvogne(406) 86. Kørsel med blokvogn i belæsset stand må kun ske med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse. Tilsvarende gælder for kørsel med blokvogn i ubelæsset stand, hvis blokvognen overskrider de i medfør af 84 og 85 fastsatte bestemmelser om køretøjers bredde, længde og højde samt om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk. Tilladelse gives til en enkelt kørsel eller til kørsel på en bestemt strækning eller inden for et bestemt område. Blokvogn må kun anvendes til transport, som ikke med rimelighed vil kunne gennemføres på anden måde. Stk. 2. Transportministeren fastsætter bestemmelser om blokvognskørsel. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved gennemførsel af sådanne transporter. KAP 13 a. KØRE- OG HVILETID(407) 86 a. (408) Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver samt internationale aftaler, overenskomster eller lignende om køre- og hviletid inden for vejtransport. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i de i stk. 1 nævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil. Stk. 3. Justitsministeren kan henlægge administrationen af de efter stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser til anden offentlig myndighed, privat organisation el.lign. og i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler om særlig godkendelse af sådanne myndigheder eller organisationer og i øvrigt fastsætte regler for myndighedens eller organisationens virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne, jf. stk. 1 og 2.(407) Stk. 4. Justitsministeren kan i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om værksteders og installatørers adgang til at blive autoriseret til at installere og reparere kontrolapparatet, der er omfattet af de forordninger eller direktiver, der er nævnt i stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 1, fastsætte vilkår om, at værkstedet eller installatøren underkaster sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat organisation el.lign., jf. stk. 3.(407) Stk. 5. Politiet har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs forordninger om køre- og hviletid inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2.(407) KAP 14. HINDRINGER PÅ VEJ Forurening af vej m.v. 87. (409) Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen.(410) Stk. 2. Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet. Stk. 3. (411) Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Transportministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af vejmaterialer på vej. Stk. 4. Politiet kan forlange privat luftledning, der føres over vej, fjernet, såfremt den er til fare eller ulempe for færdslen. Dyr på vej 88. Ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan nå ind på vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning.(412) Stk. 2. Hunde må under færdsel på vej ikke føres i bånd fra motordrevet køretøj, hestekøretøj eller af ridende.(413) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 15
KAP 14 a. SÆRLIGE FORHOLD FOR PERSONER MED HANDICAP 88 a. Justitsministeren og transportministeren kan for at imødekomme særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne lovs kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.(414) Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt eller delvist fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning fastsat i medfør af 92, stk. 1, nr. 1,(415) og fritager visse personer med handicap for betaling for køreprøver i medfør af kapitel 17 a. Stk. 2. (416) Justitsministeren kan henlægge administrationen af de efter stk. 1 fastsatte regler om fritagelse af visse personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning til en privat organisation og i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler om klageadgang og betaling for organisationens udstedelse af tilladelser samt i øvrigt fastsætte regler for organisationens virksomhed i forbindelse med administrationen af opgaverne. KAP 15. FÆRDSELSREGULERING OG AFMÆRK- NING m.v. Færdselsregulering 89. Politiet kan regulere færdslen på steder, hvor det skønnes nødvendigt. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om andre personers adgang til at regulere færdslen.(417) Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om tegngivning til regulering af færdslen.(418) 90. (419) Ved vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der pludseligt opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejbestyrelse eller den kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder anvisning af omkørsel. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om regulering af færdslen efter stk. 1. Udlægning af hovedveje og motortrafikveje 91. Politiet træffer med samtykke fra vedkommende vejbestyrelse bestemmelse om udlægning af hovedveje.(420) Tilsvarende gælder med hensyn til motortrafikveje.(421) Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politi og vejbestyrelse, afgøres sagen af transportministeren. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til transportministeren. Færdselsindskrænkninger 92. (422) Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parkering og standsning, 2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader. Stk. 2. Vejbestyrelsen kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde. Stk. 3. Når særlig tungtvejende hensyn taler herfor, kan vejbestyrelsen og vejmyndigheden efter stk. 1 træffe bestemmelse om, at en parkeringsplads skal reserveres til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap. 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen, for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, træffe bestemmelse om 1) indførelse af ubetinget vigepligt og 2) påbud om ensrettet færdsel. Stk. 2. (423) Politiet træffer afgørelser efter 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejbestyrelsen, og, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, efter forhandling med vejmyndigheden. Stk. 3. I forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område kan vejbestyrelsen eller vejmyndigheden over for politiet tage initiativ til, at der træffes afgørelser efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2.(424) 92 b. Afgørelser efter 92 og 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forhandling med vedkommende jernbane- eller færgeselskab. 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i 92 og 92 a, afgøres sagen af rigspolitichefen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Afgørelser i henhold til 92 og 92 a kan påklages til rigspolitichefen, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende, eller hvor foranstaltningen er etableret. Rigspolitichefens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i 92 og 92 a nævnte beføjelser.(425) Stk. 4. Foranstaltninger af den art, der nævnes i 92 og 92 a, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. Såfremt en foranstaltning efter 92, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. 92 d. (426) Justitsministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæssige hensyn. Justitsministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i 2, nr. 2, 7, 9 og 12-14, 5, stk. 2, 6, 10, 11 og 13.(427) Ministeren kan udstede forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse. Stk. 2. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af kommunalbestyrelsen til Justitsministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Stk. 3. Kommuner kan opkræve betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af forsøg som omhandlet i stk. 1.(428) 92 e. Justitsministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med håndhævelse af bestemmelser om cykelparkering fastsat i medfør af 92, stk. 1, nr. 1, og afmærket i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af 95, hvorved kom- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 16
munen kan flytte en ulovligt parkeret cykel til et nærmere angivet område i nærheden, hvortil der er almindelig adgang. Stk. 2. Flytningen kan ske uden meddelelse til cyklens ejer eller bruger. Det skal ved tydelig skiltning på stedet fremgå, at en ulovligt parkeret cykel vil kunne blive flyttet, og hvortil flytningen vil ske. Ved kommunens afgørelse om at flytte en ulovligt parkeret cykel i forbindelse med forsøg som omhandlet i stk. 1 finder forvaltningslovens 19 ikke anvendelse. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af forsøgsordninger i medfør af stk. 1. Stk. 4. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af kommunalbestyrelsen til Justitsministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Parkeringsskiver 93. (429) Justitsministeren kan bestemme, at parkering af motorkøretøjer, hvor adgangen til parkering er tidsmæssigt begrænset, kun må ske under benyttelse af parkeringsskive. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om parkeringsskiver og deres benyttelse. Stk. 2. Justitsministeren kan henlægge administrationen af de regler, der er fastsat efter stk. 1, til en anden offentlig myndighed. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2, herunder om, at afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Tøbrudsrestriktioner 94. Transportministeren kan i tøbrudsperioder eller under lignende særlige forhold, hvor vejene skønnes særlig udsat for beskadigelser, midlertidigt forbyde færdsel med køretøjer, hvis faktiske totalvægt eller akseltryk overstiger en vis grænse, eller begrænse den tilladte kørehastighed for sådanne køretøjer. Almindelige bestemmelser om afmærkning(430) 95. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af: 1) færdselstavler, 2) afmærkning på kørebanen, 3) signalanlæg og 4) anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdslen. Stk. 2. Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning efter stk. 1.(431) Stk. 3. Transportministeren fastsætter endvidere bestemmelser om anvendelsen af afmærkningen i stk. 1, herunder om indhentelse af samtykke fra politiet.(432) Stk. 4. Transportministeren kan bestemme, at tekniske regler og normer vedrørende afmærkning udarbejdes i forbindelse med de af transportministeren fastsatte vejregler.(433) 96. Afmærkningen i 95 tilvejebringes og bekostes for offentlige vejes vedkommende af vejbestyrelsen, medmindre andet følger af vejlovgivningen.(434) Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politiet og vejbestyrelsen om afmærkningen, afgøres sagen af transportministeren.(435) Adgang til anvendelse af afmærkning på private veje 97. (436) Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, kræver godkendelse. Såfremt der ved afmærkningen indføres færdselsmæssige bestemmelser omfattet af 92 og 92 a, meddeles godkendelsen efter reglerne i de nævnte bestemmelser. Anden afmærkning godkendes af vejmyndigheden. Stk. 2. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i 95, på andre private fællesveje end de i stk. 1 nævnte og på private veje og broer, kræver politiets samtykke. Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på disse veje og broer, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i medfør af 95, stk. 1, fjernes. Stk. 3. Såfremt en vej- eller broejer, der er berettiget til uden tilladelse efter 57, stk. 1, i lov om private fællesveje at forbyde visse arter af færdsel, ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes.(437) Politiet kan påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være til fare for færdslen. Afmærkning af vejarbejder 98. (438) Når der foretages vejarbejde,(439) er den, som forestår arbejdet, ansvarlig for, at det til enhver tid er forsvarligt afmærket. Vildledende afmærkning m.v. 99. Færdselstavler, signalanlæg eller indretninger til regulering af eller til advarsel eller vejledning for færdslen(440) må ikke anbringes ved offentlige veje uden for de tilfælde, der er angivet i denne lov eller de i medfør af denne fastsatte bestemmelser. Stk. 2. (441) Skilte, opslag, lysindretninger og lignende må ikke anbringes på eller i forbindelse med afmærkning efter 95, stk. 1. Stk. 3. Genstande af den i stk. 2 nævnte art, der kan ses fra vej, kan af politiet forlanges fjernet, hvis de har lighed med afmærkning efter 95, stk. 1, eller de i øvrigt kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen. Stk. 4. Reflekterende materiale på privat område må ikke anbringes således, at det kan tilbagekaste lyset fra køretøj på vejen. Vejanlæg(442) 100. Afgørelse om udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, herunder om anlæg af parkeringspladser og holdepladser for busser, træffes af vejbestyrelsen med samtykke fra politiet. Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, afgøres sagen af transportministeren. KAP 16. ERSTATNING OG FORSIKRING(443) Ansvarsgrundlaget m.v.(444) 101. (445) Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder(446) ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet. Stk. 2. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.(447) Stk. 3. Erstatningen for tingsskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.(448) 102. (449) Hvis et motordrevet køretøj volder skade på anden måde end nævnt i 101, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for køretøjet, betale erstatning efter lovgivningens almindelige regler. 103. Personskade eller tab af forsørger, der er en følge af sammenstød mellem motordrevne køretøjer, erstattes efter reglerne i 101, stk. 1 og 2.(450) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 17
Stk. 2. Sker der tingsskade ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer, afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om og med hvor stort et beløb erstatning bør ydes.(451) 104. Erstatningsansvaret efter 101-103 påhviler den ejer eller bruger,(452) der benytter køretøjet eller lader det benytte. Stk. 2. Føreren er erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Forsikringspligt 105. (453) Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer(454) skal være dækket(455) af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed.(456) Et udenlandsk forsikringsselskab, der har koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv), og som i Danmark er anmeldt til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, kan ligeledes tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark. Alle forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer i Danmark, skal være medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Betingelser for betaling af løbende ydelser til DFIM fastsættes af justitsministeren. Alle forsikringsselskaber, der ønsker at tegne ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne køretøjer i Danmark, skal herudover anmelde dette til Centralregisteret for Motorkøretøjer. Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade eller tab af forsørger på indtil 50 mio. kr. og tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede skade. Stk. 3. De i 105, stk. 2, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb anvendes uafrundet som grundlag for reguleringen af beløbene det følgende år. De årlige beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb. Justitsministeren kan med henblik på at gennemføre Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv) foretage yderligere regulering af de i 105, stk. 2, nævnte beløb. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.(457) Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang forsikringen skal dække skader forvoldt i udlandet.(458) 106. For motordrevne køretøjer, der skal registreres eller godkendes, påhviler forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet Stk. 2. For andre motordrevne køretøjer påhviler forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej. 107. (459) Justitsministeren fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse, herunder om forsikringsselskabers pligt til at deltage i en gensidig hæftelsesordning i tilfælde af, at et ansvarsforsikringsselskab ikke opfylder sine forfaldne erstatningsforpligtelser i henhold til de tegnede lovpligtige ansvarsforsikringer, og om forsikringsselskabers pligt til at udstede attester om erstatningskrav for skader, som berører et forsikret køretøj, eller om, at der ikke foreligger sådanne krav. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om forsikringsselskabers og garantifondens betaling til det i 115 a og 115 b omhandlede erstatningsorgan og informationskontor samt om garantifondens betaling til erstatningsorganer i andre medlemsstater i Den Europæiske Union. 115 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.(460) Stk. 3. Præmier for forsikringen er tillagt udpantningsret. Er forsikring tegnet for et større beløb end efter 105, stk. 2, gælder denne regel hele præmien. Forsikringsselskabets hæftelse og regres 108. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter 105, stk. 1.(461) Stk. 2. En aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter 104 er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.(462) Selvforsikrede køretøjer 109. Motordrevne køretøjer, der tilhører staten eller en kommune, er undtaget fra forsikringspligt efter 105.(463) Stk. 2. Justitsministeren kan træffe tilsvarende bestemmelse med hensyn til motordrevne køretøjer, der tilhører fremmede stater eller internationale organisationer.(464) Stk. 3. Er et køretøj efter stk. 1 og 2 ikke forsikret, hæfter den danske stat eller den kommune, der ejer køretøjet, for erstatning i samme omfang som et forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring efter 105.(465) Stk. 4. (466) Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af erstatning for skader, som forvoldes i udlandet af de køretøjer, der er nævnt i stk. 1 og 2. Sagernes behandling 110. (467) Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige enhver, der er ansvarlig efter 104, til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens 175 gælder for vidner i borgerlige sager.(468) Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2. Stk. 2. Enhver, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham. 111. (469) Hvis der rejses tiltale for en skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre erstatningsansvar efter dette kapitel, skal der gives den eller de skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten dog, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.(470) 112. Påkendelse af erstatningsspørgsmålet kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for det køretøj, som tiltalte benyttede, eller den, der efter 109, stk. 3, hæfter for den skete skade, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens 175 gælder for vidner i straffesager.(471) Stk. 3. Påhviler der efter 104 andre end tiltalte erstatningsansvar, skal tillige disse tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.(472) Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge sagsomkostninger.(473) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 18
113. Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den indankede sag, tillige som part under anken, hvis erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse.(474) Stk. 2. Den i retsplejelovens 996 nævnte adgang til at anke i den borgerlige retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen.(475) Stk. 3. Med hensyn til anke betragtes en særskilt påkendelse af straffeeller erstatningspåstanden som en selvstændig dom. Stk. 4. Retsplejelovens 995, stk. 4, finder ikke anvendelse i de sager, der er nævnt i 111.(476) 114. (Ophævet). 115. Hvis spørgsmålet om straf for en skadeforvoldende lovovertrædelse, der kan medføre erstatningsansvar efter dette kapitel, er afgjort ved udenretligt bødeforelæg, skal politiet efter anmodning fra en skadelidt indbringe erstatningsspørgsmålet for den ret, for hvilken der ellers ville være blevet rejst tiltale. Erstatningsspørgsmålet behandles herefter, som om der var rejst tiltale i sagen. 111, stk. 2, 112, stk. 2-4, 113, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Politiet skal underrette de skadelidte om deres adgang til at forlange erstatningsspørgsmålet indbragt for retten. Erstatningsorgan m.v. 115 a. Justitsministeren opretter eller anerkender et erstatningsorgan, der kan udbetale erstatning for skader forvoldt af et motordrevet køretøj, hvis 1) skadelidte er bosat i Danmark,(477) 2) køretøjet er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller køretøjet er ukendt eller det ikke er muligt at identificere det forsikringsselskab, der har ansvarsforsikret køretøjet,(478) og 3) skaden er sket i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en ikkemedlemsstat, der har tilsluttet sig ordningen med grønne kort. Stk. 2. Erstatningsorganet skal endvidere kunne udbetale erstatning for skader forvoldt af et motordrevet køretøj, der er forsikret i Danmark,(479) hvis 1) skadelidte er bosat i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, 2) køretøjet er hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union end den, hvor skadelidte er bosat, og 3) skaden er sket i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union end den, hvor skadelidte er bosat, eller i en ikkemedlemsstat, der har tilsluttet sig ordningen med grønne kort. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang ikkemedlemsstater i de i stk. 1, 2 og 4 samt 115 b nævnte tilfælde sidestilles med stater, der er medlem af Den Europæiske Union. Stk. 4. (480) Justitsministeren kan med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv) fastsætte nærmere regler om udbetaling af erstatning fra erstatningsorganet og om erstatningsorganets virksomhed. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers og skadebehandlingsrepræsentanters behandling af erstatningskrav med henblik på at gennemføre de i 1. pkt. nævnte direktiver. Informationskontor 115 b. (481) Justitsministeren opretter eller anerkender et informationskontor, der efter en skade forvoldt af et motordrevet køretøj bistår med at skaffe de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af skadesager, hvis skadelidte er bosat i Danmark, køretøjet er forsikret eller hjemmehørende i Danmark eller skaden er sket i Danmark. Dette gælder dog kun, hvis 1) skadelidte er bosat i en medlemsstat i Den Europæiske Union, 2) køretøjet er forsikret og hjemmehørende i en medlemsstat i Den Europæiske Union og 3) skaden er sket i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en ikkemedlemsstat, der har tilsluttet sig ordningen med grønne kort. Stk. 2. Justitsministeren kan med henblik på at gennemføre Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv) fastsætte nærmere regler om informationskontorets virksomhed, herunder om, hvilke oplysninger der er omfattet af stk. 1, samt om forsikringsselskabers og skadebehandlingsrepræsentanters pligt til at give oplysninger til det i stk. 1 nævnte informationskontor og til informationskontorer i andre medlemsstater i Den Europæiske Union.(482) Ansvar efter lov om fragtaftaler ved international vejtransport 116. (483) Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på en fragtførers ansvar, hvis dette er omfattet af lov om fragtaftaler ved international vejtransport. KAP 17. STRAF,(484) AFGIFTER m.v. Straf(485) 117. Spirituskørsel og overtrædelse af 54, stk. 1 eller 2, med motorkøretøj, stor knallert, traktor eller motorredskab straffes med bøde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis 1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00 promille eller alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen har oversteget 1,00 mg pr. liter luft, 2) føreren under særdeles skærpende omstændigheder har overtrådt 54, stk. 2,(486) 3) føreren findes skyldig i flere tilfælde af spirituskørsel eller overtrædelse af 54, stk. 1 eller 2, 4) føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af 54, stk. 1 eller 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig, 5) føreren tidligere er pålagt kørselsforbud efter 127 som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af 54, stk. 1 eller 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at afgørelsen om kørselsforbuddet blev endelig, 6) føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af 54, stk. 1 eller 2, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden,(487) 7) spirituskørslen eller overtrædelsen af 54, stk. 1 eller 2, er foregået ved uberettiget brug af et motorkøretøj, en stor knallert, en traktor eller et motorredskab, jf. straffelovens 293, stk. 1, og 293 a, eller 8) føreren findes skyldig i forhold, der er omfattet af 125, stk. 1, nr. 1 og 3-5, eller 126, stk. 1, nr. 3. 117 a. (488) Den, som fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, til trods for at retten til at være eller Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 19
blive fører af et sådant køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med bøde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren 1) findes skyldig i flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden(489) eller 2) tidligere er straffet for kørsel i frakendelsestiden.(490) 117 b. (491) Bøder idømt efter 117, stk. 1, udmåles under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Ved udmåling af bøder for spirituskørsel skal der endvidere tages hensyn til alkoholkoncentrationen i blodet eller i udåndingsluften under eller efter kørslen. Stk. 2. (492) Bøder idømt efter 117 a, stk. 1, udmåles under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det samme gælder bøder, der i medfør af straffelovens 58 idømmes i forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter 117, stk. 2, eller 117 a, stk. 2. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde taler derfor. 117 c. Spirituskørsel og overtrædelse af 54, stk. 1 eller 2, med lille knallert straffes med bøde, jf. dog stk. 2. På samme måde straffes den, som fører lille knallert, til trods for at retten til at føre lille knallert er frakendt den pågældende ubetinget, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren tidligere er dømt for forhold som nævnt i stk. 1.(493) 117 d. Overtrædelse af 9, stk. 2, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år, under formildende omstændigheder dog med bøde.(494) Stk. 2. Overtrædelse af 56, stk. 1, og 62, stk. 1, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse af 56, stk. 1, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Er overtrædelsen af 56, stk. 1, begået under kørsel med et køretøj omfattet af 43, stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde.(495) 118. Med bøde(496), jf. dog stk. 5, straffes den, der: 1) overtræder 3, stk. 1 og 2, 4-8, 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, 10, 12, 14-52, 54, stk. 3-5, 55 a, stk. 1, 60, stk. 5, 60 a, stk. 5, 62, stk. 2 og 3, 63-65, 66 a, stk. 4, 67, 70, stk. 1 og 2, 80-81, 82, 83 a, 84, stk. 2, 86-88, 97-99 og 105, 2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven eller 3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven. Stk. 2. (497) Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med 1) biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn, 2) lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, 3) busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, 4) vogntog bestående af de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjer og registreringspligtige påhængskøretøjer, 5) ledbusser eller 6) motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab. Stk. 3. (498) Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, jf. stk. 2, skal det tillige indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller derover. Stk. 4. (499) Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, jf. stk. 2, udmåles en særligt skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, hvis hastighedsoverskridelsen er på 30 pct. eller derover. Stk. 5. (500) Straf efter stk. 1 kan under de i 126, stk. 1, nr. 5, nævnte omstændigheder stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Stk. 6. Overtrædelse af de i 121, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser og forbud straffes dog kun, såfremt standsningen eller parkeringen har været til fare for andre eller unødigt voldt ulempe for færdslen.(501) Stk. 7. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af 86 a, stk. 1.(502) Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af bestemmelserne om brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort som omfattet af 2. pkt. skal det indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne som nævnt i 2. pkt.(503) Stk. 8. For overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af 85, stk. 1, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.(506) Tilsvarende gælder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af 86 a, stk. 1. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 9. (507) Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 118 a. Bøder for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til 1.000 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500. For gående og førere af cykel, hestekøretøj eller hest udmåles bøder dog til 700 kr. eller derover og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr. eller derover. Stk. 2. (508) Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love. Stk. 3. (509) Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre love medfører frihedsstraf. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.(510) Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i 86 a, Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 20
stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af 86 a, stk. 1. Bøderne for de i 1. pkt. nævnte overtrædelser udmåles til 500 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500. 118 b. (511) Hvor der ikke er fastsat særlige bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde, kan det ved straffens fastsættelse kun indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen, hvis det nye forhold er begået, inden 5 år, jf. dog stk. 2, efter at den tidligere afgørelse blev endelig. Stk. 2. I sager om overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af 85, stk. 1, er den i stk. 1 nævnte periode dog 2 år. Sagernes behandling 119. (512) Sager om overtrædelse af denne lov behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78 og 80, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse efter 119 a. Retsplejelovens 897, stk. 1, finder ikke anvendelse i sager om betinget frakendelse af førerretten.(513) Stk. 2. Domsmænd medvirker, jf. dog stk. 3, i sager, 1) hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, 2) hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten efter 126, stk. 1, nr. 5,(514) eller 3) som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Stk. 3. (504) Domsmænd medvirker uanset reglerne i stk. 2 ikke i sager, der 1) behandles efter reglerne i retsplejelovens 831, 2) vedrører overtrædelse af 53, 3) vedrører overtrædelse af 54, stk. 1, 4) vedrører overtrædelse af 56, stk. 1, 62, stk. 1, eller 63, stk. 1, eller 5) vedrører overtrædelse af 117 a. Stk. 4. (505) Offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens 731 og 732. Hvis tiltalte fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige offentlig forsvarer 1) i sager, hvor der bliver spørgsmål om frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert og der ikke medvirker domsmænd, og 2) i sager om overtrædelse af 53 eller 54, stk. 1. Stk. 5. Tiltalte skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse. 119 a. (515) Hvis en sag efter 125, stk. 1, nr. 3-10, 125, stk. 2 eller 3, 126, stk. 1, nr. 1-4, 129, stk. 1, nr. 3-6, eller 129, stk. 3, nr. 1, 2 eller 4, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager kørselsforbud, frakendelse af førerretten eller frakendelse af retten til at føre lille knallert i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum og en eventuel udskydelse af det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan få udstedt kørekort.(516) Stk. 2. Hvis en sag efter 125, stk. 1, nr. 1, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde og der skønnes at være et sikkert grundlag for betinget frakendelse af førerretten eller kørselsforbud, kan anklagemyndigheden anvende den i stk. 1 beskrevne procedure, når der er tale om 1) uagtsom fremkørsel for rødt lys, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. 4, stk. 1, 2) passage af jernbaneoverkørsel, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. 5, stk. 2, 3) vending, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. 18, stk. 1, 4) manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt i form af hajtænder eller anden afmærkning, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. 26, stk. 2, 5) manglende iagttagelse af ubetinget vigepligt ved udkørsel fra parkeringsplads, over fortov el.lign., hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. 26, stk. 3, 6) manglende iagttagelse af vigepligt ved højresving, hvorved føreren forårsager færdselsuheld med medkørende cyklist eller knallertfører, jf. 26, stk. 6, 7) manglende iagttagelse af vigepligt ved venstresving, hvorved føreren forårsager færdselsuheld, jf. 26, stk. 6, 8) påkørsel af gående i et fodgængerfelt, jf. 27, stk. 6 eller 7, eller 9) bakning i nødsporet på motorvej eller i nødsporet på tilkørselseller frakørselsvej til sådan vej, jf. 46, stk. 2. Stk. 3. Med hensyn til tilkendegivelser efter stk. 1 og 2 finder bestemmelsen i retsplejelovens 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om indholdet af anklageskrift tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Sager omfattet af stk. 1, hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde, kan, når retten ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres, ved at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager kørselsforbud eller betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten eller betinget eller ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i et nærmere angivet tidsrum og en eventuel udskydelse af det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan få udstedt kørekort. Under samme betingelser kan sager om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. 125, stk. 1, nr. 1, og 129, stk. 1, nr. 1, afgøres, ved at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager kørselsforbud, betinget frakendelse af førerretten eller betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i et nærmere angivet tidsrum.(517) Stk. 5. Vedtagelser efter stk. 1, 2 og 4 har med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning samme virkning som en dom. (518) 119 b. I forbindelse med tilkendegivelser efter 119 a, stk. 1 og 2, skal politiet vejlede den sigtede om, at han, inden han tager stilling til spørgsmålet om vedtagelse, kan få bistand af en offentlig forsvarer, jf. 733, stk. 1, i lov om rettens pleje. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med Advokatrådet takster for forsvareres vederlag i de pågældende sager.(519) Tilbageholdelse af køretøjer 120. Er såvel føreren som det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er begået, hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil forskyldte bøder, standsnings- og parkeringsafgifter,(520) sagsomkostninger, erstatningsbeløb eller præmier for lovpligtig ansvarsforsikring er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.(521) Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation, tilsvarende anvendelse Tilbageholdelsen kan kun ske, for så vidt den findes påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb.(522) Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske. Stk. 3. Reglen i stk. 1 finder bortset fra forskyldte standsnings- og parkeringsafgifter ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige.(523) 120 a. (524) Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 21
1) forskrifter udstedt i medfør af 68 om hastighedsbegrænseres funktion, 2) forskrifter om køretøjers største tilladte totalvægt udstedt i medfør af 85, 3) forskrifter om køre- og hviletid udstedt i medfør af 86 a, 4) Det Europæiske Fællesskabs forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (køre- og hviletidsbestemmelser inden for vejtransport),(525) 5) Det Europæiske Fællesskabs forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport(525) eller 6) den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETRoverenskomsten). Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter stk. 1 finder retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Standsnings- og parkeringsafgifter(526) 121. (527) Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af: 1) 28, stk. 2, 1. pkt., 2) 28, stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på cykelsti, gangsti, midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering med hele køretøjet på fortov,(528) 3) 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2, 4) 29, stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for indog udkørsel til og fra ejendom,(529) nr. 3 og 4, 5) standsnings- eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,(530) 6) de bestemmelser om parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges i medfør af 40, 7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter 92 og 92 d, selv om forbuddet ikke angives ved afmærkning, 8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af 92, 92 d og 93, og 9) de bestemmelser om benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller lignende, der udfærdiges i medfør af 107, stk. 2, i lov om offentlige veje. Stk. 2. Afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed og er ikke omfattet af forvaltningslovens 19.(531) Afgiften tilfalder statskassen. Stk. 3. Afgiften pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet eller overgives til føreren.(532) Stk. 4. Afgiften påhviler den, der har foretaget den uretmæssige standsning eller parkering. Betales afgiften ikke inden den fastsatte frist, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.(533) Stk. 5. Afgiften udgør 510 kr. Parkeringskontrollører 122. Justitsministeren kan bestemme, at det inden for bestemte områder overdrages særlige parkeringskontrollører, der ansættes under politiet, helt eller delvist at varetage kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i 121, stk. 1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om parkeringskontrollørernes virksomhed.(534) 122 a. Justitsministeren kan bestemme, at kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i 121, stk. 1, helt eller delvist overlades til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvist at varetage den parkeringskontrol, som i medfør af stk. 1 overlades til kommunalbestyrelsen.(535) Stk. 3. Parkeringsafgift pålagt i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2 fordeles efter justitsministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, på hvis område kontrollen udføres. Reglerne i 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale parkeringskontrols virksomhed. Modregning m.v. 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger modregnes i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler. 122 c. (Ophævet). 122 d. (Ophævet). Politiets fjernelse og salg af køretøjer(536) 123. Politiet kan foranledige de nedenfor under nr. 1-3 nævnte køretøjer fjernet, såfremt de henstår på et af færdselsloven omfattet område: 1) køretøj, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller parkering, 2) havareret eller i øvrigt defekt køretøj og 3) registreringspligtigt køretøj, der henstår uden nummerplader. Stk. 2. Køretøjet bringes til den af politiet anviste opbevaringsplads, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De af politiet afholdte udgifter til transport og opbevaring påhviler føreren.(537) Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Beløbet kan inddrives ved udpantning. Stk. 3. Det påhviler politiet at underrette ejeren af et køretøj, der er fjernet og anbragt efter politiets anvisning, om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det opbevares. Underretningen skal tillige indeholde en tilkendegivelse om, at køretøjet, såfremt det ikke afhentes inden udløbet af en fastsat frist(538), vil blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 4. Kan underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at køretøjet er blevet fjernet af politiet. Stk. 4. Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 3 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen, dog at ejeren i 1 år fra salgsdatoen har krav på udbetaling af dette med fradrag af de med transporten, opbevaringen og salget forbundne udgifter. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyndelse af den i stk. 3 nævnte meddelelse til ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer og om salg af disse. 124. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der uden at være omfattet af 123, stk. 1, er i politiets varetægt, kan sælges i overensstemmelse med bestemmelserne i 123, stk. 3 og 4. KAP 17 a. BETALINGSBESTEMMELSER Køreprøver, kørekort m.v. 124 a. (539) For afholdelse af køreprøve betales 600 kr., jf. dog 124 d, stk. 1 og 5. Afholdes køreprøve til erhvervsmæssig personbefor- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 22
dring samtidig med køreprøve til bus, betales 600 kr. for den første og 580 kr. for den anden af prøverne. Stk. 2. (540) For praktiske prøver til mellemstor motorcykel, stor motorcykel og almindelig bil med stort påhængskøretøj betales 280 kr. Stk. 3. (541) For kontrollerende køreprøver betales 890 kr., jf. dog 124 d, stk. 6. For første kontrollerende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør af 60, stk. 2 eller 3, eller 60 a. 124 b. Udebliver en ansøger fra en berammet teoretisk eller praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl 12.00 5 hverdage før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom, eller at øvelseskørsel ikke har kunnet gennemføres inden for de sidste 2 hverdage inden den teoretiske eller praktiske prøve og dette skyldes vejrliget. 124 c. (542) Der betales: 1) 280 kr. for ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, jf. dog 124 d, stk. 7, 2) 280 kr. for udstedelse af duplikatkørekort, jf. dog 124 d, stk. 8, 3) 120 kr. for fornyelse af kørekort, jf. dog nr. 4-6 og stk. 3-5, 4) 155 kr. for fornyelse af kørekort til lille lastbil, lastbil, lille bus, bus samt henholdsvis lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år, 5) 280 kr. for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse og 6) 280 kr. for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog stk. 5. Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales 170 kr., jf. dog 124 d, stk. 9. Stk. 3. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 50 kr. Stk. 4. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år. Stk. 5. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset, betales 120 kr. Stk. 6. For udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr. 124 d. (543) For afholdelse af teoriprøve og udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år, betales 120 kr. Stk. 2. For udstedelse af kørekort til lille knallert til personer under 18 år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil, jf. 63, stk. 2, 1. pkt., betales 440 kr. Stk. 3. For afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve til lille knallert for personer under 18 år ud over første prøve, jf. stk. 2, betales 200 kr. Stk. 4. For udstedelse af kørekort til lille knallert efter udløbet af en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, jf. 129, stk. 3, betales 120 kr. Stk. 5. For afholdelse af køreprøve til stor knallert betales 245 kr. Stk. 6. For kontrollerende køreprøve til stor knallert betales 245 kr. For første kontrollerende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør af 60, stk. 2 eller 3, eller 60 a. Stk. 7. For ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort til lille eller stor knallert betales 120 kr. Stk. 8. For udstedelse af duplikatkørekort til lille eller stor knallert betales 120 kr. Stk. 9. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til lille eller stor knallert til kørsel i udlandet betales 120 kr. Stk. 10. For udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der har ret til at føre lille knallert, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af 60, stk. 5, betales 120 kr. Stk. 11. De i stk. 1-10 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. 124 e. (544) For afholdelse af kørelærerprøve betales 340 kr. for den første og 320 kr. for hver efterfølgende kategori. Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel, betales dog 460 kr. Stk. 2. Betalingen omfatter både den skriftlige og den mundtlige prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske fornyet betaling. Dette gælder, både når den skriftlige prøve ikke bestås, og når den er bestået, samt når ansøgeren udebliver fra en af disse prøver. Stk. 3. For udstedelse af kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af 66 a, stk. 4, 1. pkt., betales 120 kr. Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. 124 f. For udstedelse af fartskriverkort til brug for den digitale fartskriver betales 525 kr.(545) Stk. 2. For udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods betales 250 kr. Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. 124 g. Det i 124 c, stk. 1, nr. 3, nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det i 124 c, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb med fradrag af 10 kr. 124 h. For udstedelse af kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af 63, stk. 7, betales 120 kr. Stk. 2. For ombytning af kørekort med kode om frakendelse af retten til at føre lille knallert til kørekort uden sådan kode, når frakendelsestiden er udløbet, betales 120 kr. Stk. 3. For udstedelse af kørekort i forbindelse med generhvervelse af førerretten uden krav om kontrollerende køreprøve, jf. 129, stk. 4, betales 120 kr. Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. 124 i. (Ophævet). Nummerplader m.v. 124 j. (Ophævet). Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 23
124 k. (Ophævet). 124 l. (Ophævet). 124 m. (Ophævet). 124 n. (Ophævet). 124 o. (Ophævet). 124 p. (Ophævet). Opkrævning m.v. af betaling 124 q. (546) Justitsministeren og transportministeren kan fastsætte bestemmelser om betalinger efter denne lov. Regulering af betalingsbeløb 124 r. (Ophævet). KAP 18. FRAKENDELSE AF FØRERRET M.V.(547) Betinget frakendelse af førerretten(548) 125. (549) Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis 1) føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden(550) har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,(551) 2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af 9, stk. 2, nr. 1, og der ikke foreligger formildende omstændigheder, 3) føreren har overskredet de tilladte hastigheder efter 42 og 43 a eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. eller har kørt med en hastighed på 160 km i timen eller derover,(552) 4) føreren under kørsel i et af de i 43 nævnte køretøjer, under kørsel med blokvogn eller mobilkran, jf. 86, stk. 1, eller ved slæbning af køretøjer, jf. 70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte hastigheder, jf. 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. for hastighedsgrænser på højst 30 km i timen eller med mere end 40 pct. for hastighedsgrænser på over 30 km i timen,(553) 5) føreren under kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg har overtrådt de i medfør af 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end 30 pct.,(554) 6) føreren har overtrådt bestemmelser om køretid eller hviletid fastsat i de forordninger, der er nævnt i 86 a, stk. 1, eller i forskrifter, der er udstedt i medfør af 86 a, stk. 1, med mere end 30 pct.,(555) 7) føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i seks forhold vedrørende kontrolapparatet, der er omfattet af de forordninger, der er nævnt i 86 a, stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af 86 a, stk. 1,(555) 8) føreren har gjort sig skyldig i spirituskørsel, der ikke er omfattet af 126, stk. 1, nr. 1,(556) 9) føreren har gjort sig skyldig i en overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt., eller en overtrædelse af 54, stk. 2, der ikke er omfattet af 126, stk. 1, nr. 2, 10) føreren har benyttet en stor knallert, som er konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse, eller som er i en sådan ulovlig stand, at den kan køre 64 km/t. eller derover, og som føreren er ejer (bruger) af, hvis føreren en gang tidligere inden for de seneste 3 år, før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i en overtrædelse af 67, stk. 2, ved at være ejer (bruger) af en stor knallert i en sådan ulovlig stand, eller 11) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.(557) Stk. 2. (558) Føreren skal endvidere betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af 1) 5, stk. 2, 15, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 16, stk. 2, 18, stk. 1 og 2, 21, stk. 1-3, 22, stk. 1, 24, stk. 1, 25, 37, stk. 4, 51, stk. 7, 52, stk. 5, 80, stk. 4, 1. pkt., 80 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, 1. pkt., 80 b, stk. 4, 2. pkt., og 81, stk. 3, 2) 4, stk. 1 og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel mod rødt lyssignal, kørsel mod kørselsretningen, overskridelse af spærrelinjer eller overskridelse af ubrudt kantlinje i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor, 3) 23 eller forbud mod overhaling fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, 4) 26, stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, eller 5) 42-43 a eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning, hvis hastighedsoverskridelsen er på mere end 30 pct. Stk. 3. (558) Under samme betingelser som nævnt i stk. 2 skal føreren betinget frakendes retten til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, hvis føreren har gjort sig skyldig i to forhold omfattet af stk. 2 og forholdene er begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret. Stk. 4. Under særlig formildende omstændigheder kan betinget frakendelse af førerretten efter stk. 1, nr. 7, undlades.(559) Stk. 5. (560) Betinget frakendelse af førerretten sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes. Ved betinget frakendelse af førerretten udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Stk. 6. (561) Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af førerretten, fastsætter retten en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse. 125 a. (Ophævet). Ubetinget frakendelse af førerretten 126. (562) Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,(563) bortset fra lille knallert, skal ubetinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren 1) har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft,(564) 2) har gjort sig skyldig i overtrædelse af 54, stk. 1, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af 54, stk. 2,(565) 3) ulovligt har ført køretøjet uden hastighedsbegrænser eller føreren har foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller dens forbindelser eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er foretaget et sådant indgreb, eller hvis føreren har betjent køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom,(566) 4) har ført køretøjet, selv om denne vidste eller burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets kontrolapparat eller dets forbindelser,(567) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 24
5) forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde,(568) 6) har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 253, stk. 1, jf. stk. 2, 7) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-10, eller stk. 2 eller 3, dog således at to forhold omfattet af henholdsvis 125, stk. 1, nr. 3 og 10, som er begået samtidig, i denne forbindelse dog anses for ét forhold,(569) og at frakendelse for flere forhold alene omfattet af 125, stk. 1, nr. 6, kun sker ubetinget, hvis forholdene er begået i forbindelse med mere end ét kørselsforløb, samt at frakendelse kun sker ubetinget, hvis der er tale om forhold, der ikke er omfattet af 125, stk. 1, nr. 7, alene, idet der dog i særlig grove tilfælde kan ske ubetinget frakendelse, selv om forholdene alene er omfattet af 125, stk. 1, nr. 7,(570) 8) tidligere er frakendt førerretten betinget og har begået et nyt forhold i prøvetiden,(571) 9) tidligere er pålagt kørselsforbud og har begået et nyt forhold inden 3 år efter, at kørselsforbuddet blev pålagt,(571) 10) tidligere er frakendt førerretten ubetinget og har begået et nyt forhold inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden,(572) 11) har kørt med en hastighed på 200 km i timen eller derover(573) eller 12) ved kørsel med en hastighed på mere end 100 km i timen har overskredet de tilladte hastigheder efter 42 og 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 100 pct.(573) Stk. 2. Under særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget.(574) Kørselsforbud 127. (575) Hvis en forseelse omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-4, 8, 9 eller 11, 125, stk. 3, eller 126, stk. 2, jf. 126, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 6, 11 eller 12, bliver begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, indtil særlig køreundervisning eller A/T-kursus, jf. 60 a, stk. 1 og 2, er gennemført og kontrollerende køreprøve er bestået.(576) Frakendelsestiden 128. (577) Ubetinget frakendelse af førerretten sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ubetinget frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af 54, stk. 1 eller 2, sker for et tidsrum af mindst 3 år.(578) Stk. 3. Førerretten kan frakendes for bestandigt, hvis føreren under kørslen har begået grove kørselsfejl, kørslen har resulteret i alvorlig personskade og der foreligger sådanne oplysninger om førerens tidligere færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for bestandigt skønnes påkrævet af hensyn til færdselssikkerheden og retshåndhævelsen. Stk. 4. Er føreren under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 18 år.(579) Frakendelse af retten til at føre lille knallert m.v. 129. Føreren af en lille knallert skal betinget frakendes retten til at føre lille knallert, hvis 1) føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor, 2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af 9, stk. 2, nr. 1, og der ikke foreligger formildende omstændigheder, 3) føreren har overskredet den tilladte hastighed for lille knallert efter 43 a med mere end 60 pct., 4) føreren har gjort sig skyldig i spirituskørsel, der ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1, 5) føreren har gjort sig skyldig i en overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt., eller en overtrædelse af 54, stk. 2, der ikke er omfattet af stk. 3, nr. 2, eller 6) den benyttede knallert er konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse eller er i en sådan ulovlig stand, at den kan køre 43 km i timen eller derover, og føreren tillige er ejer (bruger) af knallerten. Stk. 2. Betinget frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører lille knallert under sådanne omstændigheder, at retten til at føre lille knallert skal frakendes. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden. Stk. 3. Føreren af en lille knallert skal ubetinget frakendes retten til at føre lille knallert for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis 1) føreren har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft, 2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af 54, stk. 1, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af 54, stk. 2, 3) føreren forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført knallerten på særlig hensynsløs måde, 4) føreren ved kørsel med en hastighed på mere end 100 km i timen har overskredet de tilladte hastigheder efter 42 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 100 pct., 5) føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 1, idet to forhold omfattet af henholdsvis stk. 1, nr. 3 og 6, som er begået samtidig, i denne forbindelse dog anses for ét forhold, 6) føreren tidligere er betinget frakendt retten til at føre lille knallert og har begået et nyt forhold omfattet af stk. 1 i prøvetiden eller 7) føreren tidligere er frakendt retten til at føre lille knallert ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet af nr. 1-4 eller stk. 1, inden 2 år efter udløbet af frakendelsestiden. Stk. 4. Er den fører, der ubetinget frakendes retten til at føre lille knallert efter stk. 3, under 18 år på gerningstidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan erhverve førerret, desuden i 6 måneder, for så vidt angår kørekort med et alderskrav på 18 år. Har føreren på afgørelsestidspunktet erhvervet førerret, frakendes førerretten ubetinget i 6 måneder. Bestemmelsen i 60, stk. 2, finder herved ikke anvendelse. Under særlige omstændigheder kan frakendelse af førerretten undlades. Stk. 5. Under særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 3 ellers skulle ske ubetinget. Stk. 6. (580) Er føreren under 16 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 16 år. Stk. 7. (580) Begår den fører, der er ubetinget frakendt retten til at føre lille knallert, i frakendelsestiden et nyt forhold, der er omfattet af stk. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 25
1 eller stk. 3, nr. 1-4, kan der fastsættes en yderligere udskydelse eller frakendelse efter stk. 4. Den samlede udskydelse eller frakendelse efter stk. 4 kan dog ikke overstige 2 år. Har førerretten været frakendt i en sammenhængende periode på 1 år eller mere efter stk. 4, kan førerretten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås. Tilsvarende gælder, hvis der ved ansøgning om generhvervelse af førerretten er forløbet mere end 1 år regnet fra begyndelsestidspunktet for frakendelsen. Bestemmelserne i 60, stk. 2, 3. og 4. pkt., finder herved anvendelse. Inddragelse af førerretten m.v. under sagen 130. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger, kan politiet midlertidigt inddrage førerretten eller retten til at føre lille knallert. Politiet skal i forbindelse hermed vejlede føreren om prøvelsesretten, jf. stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om politiets inddragelse af førerretten og retten til at føre lille knallert, herunder om foreløbig inddragelse af kørekort og knallertbevis mod udstedelse af midlertidigt kørekort. Stk. 2. Den, hvis førerret eller ret til at føre lille knallert er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af retten. Retten træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen. Stk. 3. Det tidsrum, hvori førerretten eller retten til at føre lille knallert har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden. Virkningen af anke m.v.(581) 131. Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at førerretten eller retten til at føre lille knallert har været inddraget i medfør af 130, har ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved kendelse. Det samme gælder anke af en dom, hvorved en person over 18 år, der ikke har førerret, ubetinget er frakendt retten til at erhverve denne ret. I andre tilfælde kan byretten på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende virkning. Stk. 2. Afsiges der i en sag, hvori førerretten eller retten til at føre lille knallert er inddraget efter 130, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal kørekortet eller knallertbeviset udleveres, selv om dommen ankes. Generhvervelse af førerret m.v. inden frakendelsestidens udløb 132. (582) Er retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvist, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden. Stk. 2. Såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af førerretten, regnes de i stk. 1 nævnte frister for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende.(583) 132 a. Træder ikraft Ikke fastsat 132 b. Spørgsmålet om generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kan ud over de i 132 nævnte tilfælde indbringes for domstolene, hvis føreren var under 17 år på tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden udløber, efter at føreren er fyldt 20 år. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når den pågældende er fyldt 20 år. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. 132 c. Spørgsmålet om generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens udløb kan ud over de i 132 nævnte tilfælde indbringes for domstolene, hvis føreren var under 16 år på tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden udløber, efter at føreren er fyldt 19 år. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når den pågældende er fyldt 19 år. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Erstatning for inddragelse eller frakendelse af førerret m.v.(584) 133. Reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens pleje finder anvendelse på krav om erstatning for frakendelse eller inddragelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert i anledning af strafforfølgning.(585) KAP 18 a. KONFISKATION(586) 133 a. (587) Ved grove overtrædelser af færdselsloven, eller hvor føreren flere gange har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, kan der ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Under tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.(588) Stk. 2. Konfiskation skal ske, hvis 1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12, og 2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, der har medført eller medfører ubetinget frakendelse af førerretten, eller som nævnt i stk. 4, nr. 1.(589) Stk. 3. Konfiskation skal endvidere ske, hvis 1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter 126, stk. 1, nr. 1 eller 2,(590) og 2) den pågældendes førerret på gerningstidspunktet var frakendt ubetinget for et forhold som nævnt i nr. 1 begået inden for de seneste 3 år før det nye forhold.(591) Stk. 4. (592) Konfiskation skal ligeledes ske, hvis 1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i overtrædelse af 56, stk. 1, 1. pkt., 62, stk. 1, eller 117 a og 2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1 eller stk. 2, nr. 1. Stk. 5. Konfiskation af lille knallert skal ske, hvis 1) ejeren har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter 129, stk. 3, nr. 1-4, og 2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, der har medført eller medfører ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, eller som nævnt i stk. 7, nr. 1.(593) Stk. 6. Konfiskation af lille knallert skal endvidere ske, hvis Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 26
1) ejeren har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert efter 129, stk. 3, nr. 1 eller 2,(594) og 2) den pågældendes ret til at føre lille knallert på gerningstidspunktet var frakendt ubetinget for et forhold som nævnt i nr. 1 begået inden for de seneste 2 år før det nye forhold. Stk. 7. Konfiskation af lille knallert skal ligeledes ske, hvis 1) ejeren har gjort sig skyldig i overtrædelse af 63, stk. 1, 1. pkt., eller 117 c, stk. 1, 2. pkt., og 2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1 eller stk. 5, nr. 1. Stk. 8. Konfiskation efter stk. 2-7 skal ske, selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse. Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 2-7 kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.(595) Stk. 10. (596) En knallert, som er konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse, eller som er i en sådan ulovlig stand, at den, for så vidt angår lille knallert, kan køre 43 km i timen eller derover og, for så vidt angår stor knallert, kan køre 64 km i timen eller derover, skal konfiskeres, hvis ejeren (brugeren) af knallerten en gang tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i en tilsvarende overtrædelse af 67, stk. 2. Konfiskation kan dog undlades, hvis særlige grunde taler derfor. Stk. 11. I øvrigt gælder straffelovens regler om konfiskation.(597) KAP 18 b. STRAF M.V. VED ÆNDRET REGULE- RING 133 b. Spørgsmålet om straf og frakendelse af førerret, pålæggelse af kørselsforbud og frakendelse af retten til at føre lille knallert i anledning af hastighedsovertrædelser, jf. 42-43 a, eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning afgøres efter de på gerningstidspunktet gældende regler.(598) KAP 19. HANDLINGER FORETAGET I UDLAN- DET(599) 134. Lovens bestemmelser om straf og frakendelse af førerretten finder med de begrænsninger, der følger af straffelovens 7, 10, 10 a og 10 b, også anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.(600) Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse over for den, der uden at overtræde nogen dansk forskrift, i Finland, Island, Norge eller Sverige handler i strid med de dér gældende regler vedrørende: 1) kørsel med motordrevet køretøj, uden at der som foreskrevet er tegnet ansvarsforsikring til dækning af erstatningskrav for skade forvoldt ved brug af køretøjet, 2) pligt for trafikanter til at efterkomme færdselsanvisninger givet af politiet, 3) køretøjers hastighed, 4) køretøjers plads på vejen, færdselsretning, møde med eller overhaling af andre køretøjer, svingning, vending samt kørsel over jernbaneoverkørsler, 5) vigepligt, 6) pligt til at give fri passage for udrykningskøretøjer, 7) pligt til at efterkomme anvisninger, der gives ved færdselstavler, signaler eller afmærkning på kørebane eller cykelsti, 8) køretøjers standsning og parkering, 9) forbud mod benyttelse af køretøjer eller kategorier af køretøjer på visse veje, f.eks. på grund af køretøjernes vægt og dimensioner, 10) sikkerhedsanordninger for køretøjer og last, 11) afmærkning af køretøjer og last, 12) køretøjers lysanordninger og brugen af lys, 13) køretøjers last og lasteevne, 14) køretøjers registrering og deres forsyning med nummerplade og nationalitetsmærke eller 15) kørsel uden kørekort. Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at stk. 2 skal finde anvendelse med hensyn til overtrædelser begået i andre stater end de nævnte. Stk. 4. 118, stk. 6, gælder ikke for de i stk. 1-3 nævnte sager. Stk. 5. Handlinger omfattet af artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport m.v. (køre- og hviletidsforordningen) hører under dansk straffemyndighed, uanset om betingelserne i straffelovens 6-9 er opfyldt. Det samme gælder overtrædelser af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer (kontrolapparatforordningen) og Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR) under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hviletidsforordningen.(601) KAP 19 a. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 134 a. (602) Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen eller en anden under Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. 134 b. Justitsministeren kan bemyndige Rigspolitichefen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt justitsministeren. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. 134 c. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til bemyndigelse efter 56 a, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.(603) 134 d. (Ophævet). KAP 20. IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGS- BESTEMMELSER FOR LOVENS REGLER OM SPIRITUSPÅVIRKNING m.v. OG OM FRAKENDEL- SE AF FØRERRETTEN Ikrafttræden 135. 53-55, 60, stk. 2-5, 64, stk. 1 og 4, 117, stk. 1, 2 og 4, 119, kapitel 18 og 135-138 træder i kraft den 1. juli 1976. Stk. 2. Det samme gælder følgende bestemmelser i det omfang, de kan anvendes i forbindelse med de i stk. 1 nævnte regler. 1, 2, nr. 2, 6, 12, 13, 14 og 24, 117, stk. 3, 118, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, 134, stk. 1-3, og 143. Stk. 3. Fra samme tidspunkt ophæves 15, 16 og 18a, 20, stk. 1 og 3, 54, stk. 2, 69, stk. 2, 4 og 5, og 70-70 h i færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, som ændret senest ved lov nr. 270 af 26. juni 1975. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 27
Regler, som også gælder i forbindelse med overtrædelse af færdselsloven af 1955 136. 64, stk. 1, 119 og kapitel 18 i denne lov gælder også i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, som ændret senest ved 135, stk. 3, og i forbindelse med overtrædelser af de i medfør af færdselsloven af 1955 givne bestemmelser. Overgangsregler 137. Spørgsmål om frakendelse af førerretten i anledning af forhold, som er begået, men ikke endeligt påkendt den 1. juli 1976, afgøres alene efter reglerne i denne lov Stk. 2. Skal førerretten i anledning af et sådant forhold frakendes efter 126, stk. 1, nr. 1 eller 3, gælder 126, stk. 2, nr. 4, dog ikke for så vidt angår tidligere frakendelser, der er sket i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens 16, stk. 1. Stk. 3. Sager om frakendelse af førerretten i anledning af forhold, som er begået inden lovens ikrafttræden, behandles efter 119, såfremt sagen ikke er domsforhandlet i første instans inden dette tidspunkt. 138. Betingede og ubetingede frakendelser af førerretten efter de hidtil gældende regler bevarer deres gyldighed og har retsvirkninger efter denne lov, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. For personer, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens 16, stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen kun blev straffet med bøde, bortfalder fuldbyrdelsen af dommens bestemmelse om frakendelse eller den resterende del af denne fuldbyrdelse ved lovens ikrafttræden. 60, stk. 2, finder kun anvendelse, hvis den dømte ved lovens ikrafttræden har fuldbyrdet mindst 6 måneder af dommens bestemmelse om frakendelse. Stk. 3. For alle personer, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens 16, stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen kun blev straffet med bøde, forkortes endvidere fristen i 126, stk. 2, nr. 4, til 3 år. Hvis dommens bestemmelse om frakendelse ikke var fuldbyrdet den 1. juli 1976, regnes den nævnte frist fra den 1. juli 1976. Stk. 4. Politidirektøren kan efter ansøgning bestemme, at en person, som efter de hidtil gældende regler om frakendelse i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens 16, stk. 1, er frakendt førerretten for et kortere tidsrum end 2 år, og som ved dommen blev idømt straf af hæfte eller fængsel også efter andre regler end 69, stk. 1, i færdselsloven af 1955, skal være omfattet af stk. 2 og 3. Sådan bestemmelse kan dog kun træffes, hvis det forhold, der gav anledning til frakendelsen, må antages kun at ville have medført betinget frakendelse efter denne lov. Politidirektørens afgørelse kan af den dømte forlanges indbragt for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse. Stk. 5. For alle personer, som er frakendt førerretten i mindre end 1 år efter de regler, der gjaldt før den 1. juli 1975, forkortes fristen i 126, stk. 2, nr. 4, til 3 år. Hvis dommens bestemmelse om frakendelse ikke var fuldbyrdet den 1. juli 1975, regnes den nævnte frist fra den 1. juli 1975. KAP 21. IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGS- BESTEMMELSER m.v. FOR LOVENS ØVRIGE REGLER 139. De bestemmelser i loven, som ikke er sat i kraft ved 135, stk. 1 og 2, træder i kraft den 1. maj 1977. Stk. 2. Transportministeren kan dog bestemme, at lovens regler om vægt og akseltryk træder i kraft på et tidligere tidspunkt, og at de tilsvarende regler i færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, samtidig ophæves. 140. Den 1. maj 1977 ophæves færdselsloven af 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 9. marts 1973, bortset fra 73-73 e,(604) som affattet ved lov nr. 363 af 13. juni 1973 og lov nr. 310 af 19. juni 1974, og 69, stk. 1, sammenholdt med de nævnte bestemmelser. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter, hvilke bekendtgørelser udstedt i henhold til den tidligere lov der forbliver i kraft efter den 1. maj 1977.(605) Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde. 118, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 7, samt 119 finder tilsvarende anvendelse. 141. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser personer, der regelmæssigt har kørt traktor, uden at aflægge køreprøve kan erhverve kørekort til traktor med adgang til at foretage den kørsel, der omhandles i 74. 142. 105, stk. 2, har virkning for skader, der er forvoldt efter lovens ikrafttræden. Ansvarsforsikringer, der er tegnet inden 1. maj 1977, og som ikke opfylder kravene i 105, stk. 2, ændres i overensstemmelse med denne bestemmelse. De ældre policer behøver ikke at forsynes med påtegning herom. Forsikringstagerne kan ikke opsige forsikringsaftalen på grund af en forhøjelse af præmierne, som alene er begrundet med den ændring af forsikringen, der følger af 2. pkt. 143. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.(606) 144. (Ophævet). - - - Lov 2010-06-25 nr. 716 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Færdselslovens 119 a, 119 b, 126, stk. 1, nr. 9-12, 127, 1. pkt., og 133 a som affattet eller ændret ved denne lovs 1, nr. 9-15, 18-21 og 24-29, træder i kraft den 1. oktober 2010. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af færdselslovens 60-60 e, 62, stk. 3, 118, stk. 1, nr. 1, 124 a, stk. 3, 124 c, stk. 7, 127, 2. pkt., og 132 a som affattet eller ændret ved denne lovs 1, nr. 2-4, 16, 17, 22 og 23. Stk. 4. Færdselslovens 132 a som affattet ved denne lovs 1, nr. 23, finder efter ikrafttrædelsen også anvendelse i forhold til personer, som inden ikrafttrædelsen var frakendt førerretten. Stk. 5. Færdselslovens 119, stk. 3, nr. 4, som affattet ved denne lovs 1, nr. 8, finder anvendelse i straffesager, hvor der efter lovens ikrafttræden rejses tiltale i første instans. - - - Lov 2010-12-21 nr. 1537 (Lov om private fællesveje), der ændrer færdselslovens 92, 92 a og 97, indeholder følgende ikraftttrædelsesbestemmelse: 101. Loven træder i kraft den 1. januar 2012. - - - Lov 2010-12-21 nr. 1551 (implementering af tredje kørekortdirektiv, ændring af gyldighedstiden for kørekort) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 19. januar 2013. - - - Lov 2011-05-23 nr. 479, der - bortset fra ændringen af 93 - træder i kraft 2013-01-19, indeholder følgende overgangsbestemmelse: Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 28
5. Kravet om kørekort for at føre lille knallert, jf. færdselslovens 63, stk. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 7, gælder ikke, hvis føreren 1) er fyldt 18 år inden lovens ikrafttræden eller 2) har gyldigt knallertbevis eller kørekort til traktor (motorredskab), som er erhvervet inden lovens ikrafttræden. Stk. 2. Personer, som fører lille knallert uden kørekort i henhold til stk. 1, nr. 2, skal under kørslen have det pågældende knallertbevis eller traktorkørekort hos sig og skal på forlangende vise det til politiet. Stk. 3. Overtrædelse af stk. 2 straffes med bøde. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, som inden lovens ikrafttræden er fyldt 18 år eller har erhvervet knallertbevis eller kørekort til traktor (motorredskab). For en sådan udstedelse betales et beløb, som svarer til beløbet i færdselslovens 124 d, stk. 6, jf. stk. 9, som affattet ved denne lovs 1, nr. 24. - - - Lov 2012-06-18 nr. 565, der genindfører en aldersgrænse på 16 år for førere af lille knallert, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: 6. Loven træder i kraft den 19. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens 1, nr. 9 ( 124 d) og 12 ( 129), og færdselslovens 132 a som affattet ved bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 3. 2-4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 7. Kravet om kørekort for at føre lille knallert, jf. færdselslovens 63, stk. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, gælder ikke, hvis føreren 1) er fyldt 18 år inden lovens ikrafttræden eller 2) har gyldigt knallertbevis eller kørekort til traktor (motorredskab), som er erhvervet inden lovens ikrafttræden. Stk. 2. Personer, som fører lille knallert uden kørekort i henhold til stk. 1, nr. 2, skal under kørslen have det pågældende knallertbevis eller traktorkørekort hos sig og skal på forlangende vise det til politiet. Stk. 3. Overtrædelse af stk. 2 straffes med bøde. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, som inden lovens ikrafttræden er fyldt 18 år eller har erhvervet knallertbevis eller kørekort til traktor (motorredskab). For en sådan udstedelse betales et beløb, som svarer til beløbet i færdselslovens 124 d, stk. 7, jf. stk. 11, som affattet ved denne lovs 1, nr. 8 og 9.(607) - - - Lov 2012-06-18 nr. 570, der udvider adgangen til at frakende en kørelærer retten til at udøve virksomhed som kørelærer, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 15. juli 2012, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens 1, nr. 3, træder i kraft den 1. oktober 2012. Stk. 3. Færdselslovens 66 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, finder kun anvendelse på forhold begået efter den 15. juli 2012. Forhold begået før den 15. juli 2012 kan dog tillægges betydning ved pådømmelsen af, om et forhold begået efter den 15. juli 2012 bør medføre, at retten til at udøve virksomhed som kørelærer frakendes efter 66 a, stk. 1. - - - Lov 2012-12-23 nr. 1389, der ændrer 47, træder i kraft den 1. juli 2013. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 29
Ad lbkg 2012 nr. 1055: (*) Administreres af: Justitsministeriet, Færdselsstyrelsen. Ved kgl res 2001-11- 27 er sager vedrørende dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd overført fra Trafikministeriet til Justitsministeriet. Ressortomlægningen indebærer, at færdselsloven samt opgaver og regelfastsættelse om færdsel, færdselsadfærd, færdselssikkerhed og køreog hviletid hører under Justitsministeriet. Under Trafikministeriet hører opgaver og regelfastsættelse om tekniske krav, herunder om indretning, udstyr, vægt og dimension vedrørende køretøjer, syn heraf og selve synsopgaven samt udformningen og betydningen af færdselstavler og vejafmærkning, jf. L 2003 432. Jf. endvidere bkg 2012 893, hvorefter beføjelser, herunder til at udstede regler, træffe afgørelser og afgøre klager, som i medfør af loven er tillagt transportministeren, almindeligt udøves af Trafikstyrelsen. Jf. bkg 2011 1285, hvorefter de tilsvarende beføjelser efter vejlovgivningen er henlagt til Vejdirektoratet. Hovedloven: L 1976 287: FT 1975-76: 127, 570, 10509, 11288; A 289; B 1803, 2241. Ændringslove: L 1977 167 ( 2, nr. 6), L 1977 302 ( 63, stk. 2), L 1978 243 ( 133), L 1978 245 ( 6, stk. 3, 14, stk. 2, 26, stk. 6, 29, stk. 1, 121, stk. 1, 144), L 1978 268 ( 63, stk. 1), L 1981 191 ( 42, stk. 1 og 2), L 1981 258 ( 117 og 127, stk. 2), L 1982 165 ( 118, stk. 2, 120, stk. 1, 2 og 3, 121, stk. 1), L 1984 299 ( 119, 119 a, 119 b), L 1985 158 ( 37, stk. 3, 42, 43, 56, stk. 4 og 5, 57, stk. 2, 59 a, 64, stk. 5, 78, stk. 1, 92, stk. 4), L 1985 495 ( 101, 103, 105, 107, stk. 2, 108, 109, stk. 3, 114, 115). L 1989 846: FT 1989-90: 3274, 3496, 3763, 4079 indføjede en ny 59 a, stk. 2; (i kraft 1989-12-22); L 1990 62: FT 1989-90: 2859, 3223, 3451, 3764, 5095; A 2489; B 203, 461, 481 ændrede 60, stk. 4, og indføjede nye 37, stk. 5, 1. pkt., og 86 a; loven trådte i kraft 1990-02-09. L 1990 396: FT 1989-90: 276, 696, 10204, 10690; A 749; B 1527 ændrede 117, stk. 5, og indføjede nye 119, stk. 3, 4. og 5. pkt.; loven trådte i kraft 1990-07- 01, L 1990 401: FT 1989-90: 4770, 5147, 9122, 10006; A 4043; B 801, 1203 ændrede 26, stk. 3, 1. pkt., 49, stk. 3, 2. pkt., 73, stk. 1, nr. 5, 80, 91, 118, stk. 1, nr. 1 og 121, stk. 1, nr. 9. Der blev indføjet 33 a, 49, stk. 5, 2. pkt., 51, stk. 3, 2. pkt., 83 a, 33, stk. 4, 3. pkt. og stk. 5 og 52, stk. 3, blev ophævet (i kraft 1990-07-01; ændringerne vedr. 33, 33 a, 52 og 80 dog først 1990-10- 01), L 1991 278: FT 1990-91 (2. samling): 686, 1492, 5098, 5433; A 1189; B 441 indførte nyt stk. 2 til 132 samt et nyt kap. 18 a om konfiskation (i kraft 1991-07-01). L 1991 279: FT 1990-91 (2. samling): 693, 1503, 5099, 5433; A 1211; B 389, 555 indsatte 73 a om ønskenummerplader, (i kraft 1991-07-01), L 1991 351: FT 1990-91 (2. samling): 1380, 2716, 5518, 5854; A 2941; B 583 ophævede gebyrreglerne i 37, stk. 5, 1. pkt. og 86 a (i kraft 1992-01-01), L 1991 942: FT 1991-92: 2786, 3300, 4258, 4562; A 2865; B 335, 463 indsatte 122 a (i kraft 1992-01-01), L 1992 283: FT 1991-92: 5406, 5699, 8989, 9140; A 4251; B 1011 ændrede 42, stk. 2 og indsatte nyt stk. 2 og 3 i 118, idet motorvejshastigheden øgedes og bødeniveauet skærpedes (i kraft 1992-05-01), L 1992 385: FT 1991-92: 5404, 6082, 10088, 10295; A 4141; B 1475, 1501 ændrede 119 og 119 a, i forbindelse med revision af rpl's regler om påtalekompetence m.v. (i kraft 1992-10-01), L 1992 386: FT 1991-92: 9256, 9571, 10376, 10420; A 6597; B 2219 ændrede 56, stk. 5, 2. pkt., 60, stk. 4, 63, stk. 4, 2. pkt., 66, stk. 4, 73, stk. 1, 73 a, stk. 1, 75, stk. 3, og 121, stk. 5. Samtidig ophævedes 78, stk. 2, og der indsattes nyt 107, stk. 3, og kap. 17 a ( 124 a-124 q). Disse ændringer skete som følge af den ved den såkaldte gebyrsag rejste betænkelighed med hensyn til det kalkulations- og hjemmelsgrundlag, der hidtil har været gældende for opkrævning af gebyrer på en række områder. Det blev anført, at gebyrerne overstiger omkostningerne ved de foranstaltninger, som de angår, således at lovhjemmel er nødvendig (i kraft 1992-05-22 med virkning fra 1992-04-24), L 1993 469: FT 1992-93: 113, 879-99, 10306, 10532-533; A 817; B 1553 ændrede 119 (i kraft 1993-09-01). L 1994 98: FT 1993-94: 2283, 3139, 5772, 6041; A 1789; B 495 ændrede 2, nr. 6, 14, stk. 2 og 3, 21, stk. 1, 28, stk. 3, 31, stk. 2, 32, stk. 2, 51, stk. 2-4 og 6, 56, stk. 2, 61, stk. 3, 63, stk. 1, 72, stk. 1, 80, stk. 1, 81, stk. 1 og 2, 105, stk. 1, 107, stk. 1, 117, stk. 1, 3 og 4, 134, stk. 4, 135, stk. 2, samt 140, stk. 2. Endvidere indsattes nye 63 a, 68 a og 134 a (nyt kap. 19 a). Ændringsloven gennemfører følgende EF-direktiver: - Rdir 92/61 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer. - Rdir 91/439 om kørekort (»andet kørekortdirektiv«), (EU-KARNOV 2005 s. 987). - Rdir 92/6 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (»direktiv om hastighedsbegrænsere«). - Rdir 92/49 (EU-KARNOV 2001 s. 413) om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af Rdir 73/239 (EU-KARNOV 2001 s. 400) og Rdir 88/357 (EU-KARNOV 2005 s. 515) om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv Rdir 73/239 og Rdir 88/357 (»tredje skadesforsikringsdirektiv«). L 1994 382: FT 1993-94: 6691, 7542, 10173, 10389; A 7203; B 993, 1169 ændrede overskriften til 71, 71, 78 og 118, stk. 1. Loven gennemførte Rdir 91/328 om ændring af Rdir 77/143 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil. Efter direktivet er medlemsstater, som ikke allerede har en ordning med periodisk teknisk kontrol (syn) af almindelige personbiler, forpligtet til at gennemføre en sådan synsordning inden 1998-01-01. Periodisk syn af almindelige personbiler skal foretages af Statens Bilinspektion, der forestår al synsvirksomhed i Danmark. De periodiske syn af personbiler skal foregå dels i Statens Bilinspektions synshaller, dels ved pladssyn, hvor bilinspektionens personale syner ude på private værksteder. Statens Bilinspektion omdannes til en statsvirksomhed under Færdselsstyrelsen. Det nuværende system til kontrol af synspligtens overholdelse anvendes også i forbindelse med indførelse af periodisk syn af almindelige personbiler. Kontrollen sker herefter gennem Centralregisteret for Motorkøretøjer. Loven er endnu ikke trådt i kraft. L 1995 258: FT 1994-95: 3649, 3941, 4303, 4434; A 2418; B 323 ændrede 105, stk. 3. Loven ændrede reguleringsmåden af forsikringsdækningsbeløbene for den lovpligtige ansvarsforsikring. L 1995 317: FT 1994-95: 1976, 2320, 4632, 4698; A 1226; B 342 ændrede 7, stk. 6, 23, stk. 2, 30, 37, stk. 6 (som ved ændringen blev stk. 7), overskriften til 39, 64, stk. 1 og 2, 66, stk. 2, 68, stk. 1, 73, stk. 2, 92, stk. 4, 92, stk. 5, 2. pkt., 96, stk. 2, 105, stk. 1, 118, stk. 7, 120, stk. 2, 124 a, stk. 2, og 130, stk. 1. Der indsattes ny 37, stk. 6, kap. 14 a ( 88 a) og 92, stk. 6 (hvorefter stk. 6 blev stk. 7). Endvidere ophævedes 5, stk. 3, 2. pkt., og 100, stk. 2, 2. pkt. Loven indeholder bl.a. en mulighed for i konkrete tilfælde at dispensere fra loven for at imødekomme særlige behov for personer med handicap. Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at dispensere fra lovens almindelige færdselsregler samt fastsætte mere lempelige regler for parkering af invalidekøretøjer. L 1995 1122: FT 1995-96: 44, 148, 1898, 1970; A 1; B 55 ændrede 29, stk. 1, nr. 2, 49, stk. 1, 50, stk. 3 og 124 g, stk. 2 (der blev stk. 3). Desuden indsattes nyt 124 g, stk. 2 (hvorefter stk. 2 blev stk. 3). Ændringerne medførte bl.a., at to cyklister kan køre ved siden af hinanden, at den afstand til et kryds, inden for hvilken der ikke må parkeres, udvidedes til 10 m, og at der skal betales for omstillingssyn. L 1995 1123: FT 1995-96: 1721, 1918, 2138, 2352; A 2774; B 261 ændrede 121, stk. 5, 124 a, stk. 1, 2 og 3, 124 c, stk. 1, 124 e, stk. 1, 124 j, stk. 1, Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 30
124 m, stk. 1, 124 o, stk. 1, og 124 p, stk. 1. Endvidere indsattes en ny 124 r. Ændringerne regulerer en række betalingsordninger, bl.a. parkeringsafgiften og betalingen for nummerplader, ejerskifter og køreprøver m.v. Ved loven indførtes der for fremtiden en automatisk prisregulering. L 1997 467: FT 1996-97: 4784, 7849, 8257; A 3702; B 1006 ophævede 14, stk. 6. Ændringen trådte i kraft 1997-07-01. L 1997 468: FT 1996-97: 4784, 7849, 8258; A 3702; B 1006 ændrede 37, stk. 5, 50, stk. 2, 53, stk. 1 og 3, indsatte et nyt stk. 4 i 53, et nyt stk. 4 i 55, indsatte en ny 55 a, ændrede 60, stk. 2-4, indsatte en ny 73 b, ændrede 81, stk. 3, 85, stk. 3, og 86, stk. 2, indsatte et stk. 2 i 88 a, ændrede 117, stk. 1, indsatte et nyt stk. 4 i 117 og ændrede stk. 5, ændrede 118, stk. 1, 3 og 7, 119 a, stk. 1, 119 b, 122, stk. 1, 124 a, stk. 1-3, 134 c, stk. 1, 124 i, 124 j, stk. 1, 124 k, stk. 2, 124 r, 126, stk. 1 og 2, 132, stk. 2, samt 134, stk. 3. Central er ændringen af 53, stk. 3, hvorefter den hidtidige grænse for promillekørsel nedsættes fra 0,80 til 0,50 promille. Loven giver hjemmel til at anvende udstyr til måling af udåndingsluften som bevismiddel ( 53, stk. 4, og 55, stk. 3 og 4). Straffen for spiritus- og promillekørsel i et brugsstjålet køretøj er skærpet ( 117, stk. 4). Sanktionsmulighederne over for trafikanter, der kører for stærkt, er skærpet ved 126, stk. 1, nr. 2, om, at der ved hastighedsoverskridelser på mere end 70 % - mod efter hidtidig retspraksis 100 % - skal ske (betinget) frakendelse af førerretten. 55 a forbyder anvendelse af håndholdte mobiltelefoner. L 1998 73: FT 1997-98: 2052, 3215, 3603; A 2155; B 227 (lovforslag 100). Den ændring om promille- og spirituskørsel, der blev gennemført ved L 1997 468, forudsatte indførelse af ækvivalensregler mellem alkoholkoncentrationen i udåndingsluften og i blodet. pga. uklarhed om udformningen af disse regler kan bemyndigelsen efter 53, stk. 4, endnu ikke udnyttes. Derfor bemyndiges ministeren til at nedsætte promillegrænsen i 53, stk. 3, for alkoholkoncentrationen i blodet fra 0,80 til 0,50 og samtidig ikraftsætte konsekvensændringen af 126, stk. 1, nr. 3. Dette er med virkning fra 1998-03-01 sket ved bkg 1998 88. Ændringen af 119, stk. 3, nr. 2, der er trådt i kraft 1998-02-05, skyldes en»forglemmelse«ved ændringerne i medfør af L 1997 468. L 1998 292: FT 1997-98 (2. samling): 1033, 1121, 1281; A 1866; B 118 (lovforslag 74) tillader med virkning fra 1998-06-10, (jf bkg 1998 324) kørsel med motorcykel med påhængsvogn eller påhængsredskab og justerer som følge heraf en række andre bestemmelser i loven ( 43, stk. 3, 2. pkt., 43, stk. 4, 70, stk. 1 og 3, 118, stk. 3, 3. pkt., og 124 g, stk. 1, 2. pkt., nr. 1-3 samt stk. 2, nr. 1-3). L 1998 484: FT 1997-98 (2. samling): 607, 2012, 2231; A 1722; B 257 (lovforslag 62) ændrer definitionen af en traktor ( 2, nr. 24) som følge af EP/Rdir 97/54, således at traktorer kan være konstrueret til en hastighed af højst 40 km/t mod de hidtidige 30 km/t og ændrer som følge heraf definitionen af et motorkøretøj ( 2, nr. 13). Ministeren bemyndiges til at fordele indtægter fra kommunal parkeringskontrol ( 122 a, stk. 2), og der indføres regler om lønindeholdelsesadgang for ubetalte parkeringsafgifter ( 122 b og c). Bestemmelserne om brugerbetaling ved typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr ( 124 f. og i) ophævedes, og ministerens bemyndigelse til at lægge opgaver ud til styrelser m.v. præciseres ( 134 a). Bortset fra ændringerne vedrørende lønindeholdelse m.v. ( 122 b og c), der trådte i kraft 1999-02-01, jf. bkg 1999 58, og som også anvendes på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden, er loven trådt i kraft 1998-07-01. L 1999 187: FT 1998-99 2229, 4827, 4923; A 2776; B 449 (lovforslag 108). Loven gennemfører Rdir 98/76 om ændring af Rdir 96/26 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej m.v., EFT 1998 L 277/17. Loven skærper reaktionen over for overtrædelser af bestemmelser om hastighed, vægt og brug af hastighedsbegrænsere begået under kørsel med»tunge køretøjer«. Endvidere indsættes bemyndigelse til ministeren vedrørende køre- og hviletidsområdet. Tillige en række bestemmelser om betaling, forhøjelse af visse betalingsbeløb samt satsregulering vedrørende bl.a. syn af køretøjer, udlevering af nummerplader og godkendelse. Reglerne om tilbagekaldelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning eller godkendelse som ansvarlig leder i et selskab i henhold til godskørselsloven effektiviseres, og adgangen til domstolsprøvelse ændres. Herudover skabes hjemmel til gennemførelsen af Rdir 96/35 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods. Godskørselslovens krav om indfødsret for indehavere af tilladelser til godskørsel for fremmed regning samt for ansvarlige ledere i selskaber m.v. ophævedes. Med loven inkorporeres L 1974 257 om international godstransport med motorkøretøjer m.v. i godskørselsloven. L 2000 292: FT 1999-2000: 3065, 6348, 6605; A 4191; B 528, 545, 546 (lovforslag 156). Loven ændrede 29, stk. 1, 37, stk. 1 og 3, 43, stk. 1 og 2, 46, stk. 2, 70, stk. 1, 96, stk. 2, 97 (med tilhørende overskrift), 119 a, stk. 3, 121, stk. 1, 124 g, stk. 1-3 og 5, 126, stk. 1, 132, stk. 1. Loven indsatte 43 a, nyt 92, 92 a-92 d, og 132, stk. 3. Loven indebærer en række ændringer for så vidt angår kompetenceforholdet vedrørende færdselsreguleringer mellem politiet og kommunerne, færdselsregulerende forsøg, generhvervelse af førerretten, mulighed for afholdelse af motorløb på vej, ændret regulering af cykelløb, indenretlig frakendelse af førerretten, hastighedsgrænser for knallerter og betaling for syn af knallerter, en ændret regulering af ledbusser, standsnings- og parkeringsforbud på broer over motorveje samt tilladelse til lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer på motorveje. L 2000 433: FT 1999-2000: 3842, 8438, 8748; A 3808 (lovforslag 146). Loven ændrede 117, 118, stk. 5, 119, stk. 1 og stk. 3 (nr. 1). Ikrafttræden 2001-07- 01. Hovedformålet med loven er at gennemføre de ændringer som L 2000 432 om fuldbyrdelse af straf m.v. nødvendiggør. I loven indgår bl.a. afskaffelse af hæftestraffen, der bygger på bet 1987 1099 om strafferammer og prøveløsladelse. L 2000 473: FT 1999-2000: 6679, 7996, 8743; A 7364; B 737 (lovforslag 263). Loven indsatte 43, stk. 8, og 44, stk. 3 og 4. Ikrafttræden 2000-07-01. Loven giver mulighed for at afholde forsøg med højere hastighedsgrænser på motorveje for køretøjer omfattet af de køretøjsbestemte hastighedsgrænser, samt mulighed for at køre med langsomtkørende motordrevne køretøjer på motorvejsstrækninger over Storebælt eller Øresund og de nærmeste til- og frakørsler til disse. L 2000 475: FT 1999-2000: 6667, 7996, 8743; A 7325; B 736 (lovforslag 262). Loven indsatte 118 a. Loven nyordner og forenkler bødefastsættelsen på færdselslovens område. L 2000 1316: FT 2000-01: 509, 2467, 2820; A 1998; B 369 (lovforslag 4). Ændrer 80, 124 c og 124 p. Sikkerhedssele skal herefter benyttes, hvis siddepladsen i en bil, på en motorcykel eller på en knallert er forsynet hermed. Det giver under nærmere angivne betingelser mulighed for at undlade brug af styrthjelm. Det tydeliggøres, at også børn under 3 år skal anvende passende sikkerhedsudstyr. L 2000 1318: FT 2000-01: 1352, 2381, 2457; A 2172; B 107 (lovforslag 80). Ændrer 124 g og 124 r, således at gebyrerne for frivillige syn bliver de samme som for lovpligtige syn. L 2001 341: FT 2000-01: 5187, 6997, 7331; A 5128; B 898 (lovforslag 174). Standsnings- og parkeringsafgifter undtages fra forvaltningslovens bestemmelser om partshøring, således at kommunernes og politiets hidtidige praksis i forbindelse med disse afgifter, hvorefter der ikke foretages partshøring, videreføres. L 2001 498: FT 2000-01: 7887, 8580, 9225; A 7019; B 1408 (lovforslag 225). Loven indfører en hjemmel til fængselsstraf for nogle af de forseelser, der hidtil har medført en ubetinget frakendelse af førerretten. Endvidere indføres en ordning med kørselsforbud, hvor førere, der overtræder færdselsloven inden for de første to (efter L 2003 432»tre«) år efter, at de pågældende første gang har fået kørekort, og hvor overtrædelsen har en sådan grovhed, at den hidtil har medført betinget frakendelse af førerretten, bliver pålagt et kørselsforbud. Dette indebærer, at pågældende bliver stillet som ikke at have bestået sin oprindelige køreprøve og har derfor ikke førerret. Vedkommende skal gennemgå en særlig, ny køreuddannelse, og bestå en sædvanlig kontrollerende køreprøve, inden førerretten bliver givet tilbage. Loven indebærer endvidere, at førere, der inden for de første to (efter L 2003 432»tre«) år efter førstegangserhvervelse af kørekort begår en forseelse, som medfører en ubetinget frakendelse af førerretten, tillige skal gennemgå den særlige, nye køreuddannelse forinden generhvervelse af førerretten. Loven ændrer 60, stk. 2 og 4, indsætter en ny 60 a, indsætter i 118, stk. 1, efter ordene»med bøde«:»jf dog stk. 4«, ændrer 118, stk. 1, nr. 1, indsætter i 118 et nyt stykke 4, indsætter i 119, stk. 2, et nyt nummer 3, ændrer 119 a, stk. 1, og 126, stk. 2, nr. 3, indsætter i 126, i stk. 2, et nyt nummer 4 og et nyt stykke 4, samt ændrer 134, stk. 4. Den først nævnte ændring af 118, stk. 1 indsættelsen i 118 af et Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 31
nyt stk. 4 og ændringen af 134, stk. 4, er sket med ikrafttræden 2001-07-01. De øvrige ændringer ikrafttrådt 2002-03-01, jf. bkg 2001 1084. L 2002 217: FT 2001-02 (2. samling): 2360, 4592, 4990; A 2201; B 362 (lovforslag 77). Loven gennemfører dele af EP/Rdir 2000/26 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rdir 73/239 og 88/357 (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv). Dette direktiv har til formål at forbedre skadelidtes muligheder for at få erstatning efter færdselsuheld i en anden EU-medlemsstat mv. Direktivet ligger i forlængelse af første, andet og tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv (72/166, 84/5 og 90/232), der alle er gennemført i dansk ret. Direktivet er endvidere et supplement til den såkaldte grønkortordning. Direktivet gælder for skadelidte bosat i en EU-medlemsstat i tilfælde, hvor skaden er forvoldt i en anden EU-medlemsstat end skadelidtes bopælsstat eller i en ikkemedlemsstat, som har tilsluttet sig grønkortordningen, og af et motorkøretøj, der er forsikret og hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Loven ændrer 107 og indsætter 115 a og 115 b. Ikrafttræden 2002-04-24. L 2002 380: FT 2001-02 (2. samling): 3280, 7181, 7733; A 2925; B 1284 (lovforslag 118). Loven, der i det væsentlige ændrer strfl og rpl, skærper blandt andet straffen for biltyveri, strfl 293 a, hvilket medfører en ændring af 117, stk. 4. Ikrafttræden 2002-06-08. L 2002 1049: FT 2002-03: 239, 1863, 2229; A 64; B 64 (lovforslag 3). Loven afskaffer den automatiske pris- og lønregulering af visse betalingsbestemmelser, som er fastsat i bl.a. færdselsloven. De pågældende betalingsbestemmelser fastlåses i nominelle termer på niveauet for 2002. Loven ophæver 124 r, således at den automatiske regulering af visse betalingsbestemmelser ophører, jf. seneste regulering ved bkg 2001 931. Endvidere ændres de betalingsbestemmelser, der efter ophævede 124 r har været omfattet af den automatiske regulering. L 2003 432: FT 2002-03: 208, 10075, 10498; A 2; B 1600 (lovforslag 2). Loven forhøjer (fra 2004-04-30) den generelle hastighedsgrænse på motorveje for personbiler og motorcykler i 42, stk. 2, fra 110 til 130 km i timen og ændrer 42, stk. 4, så adgangen til for en vejstrækning at fastsætte en højere lokal hastighedsgrænse end den generelle ikke gælder for motorveje. Der indsættes et nyt stk. 4 i 118, hvorefter det ved fastsættelsen af alle hastighedsbøder skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller mere. Bestemmelsen danner grundlag for et særligt»højhastighedstillæg«. 126, stk. 1, nr. 2, ændres, således at den hidtidige regel om betinget førerretsfrakendelse ved en overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 70 % suppleres med en fast overgrænse på 160 km i timen. Ved ændring af 32 (stk. 2 og 3) gøres fra 2003-09-01 blandt andet tegngivning ved vognbaneskift på motorvej obligatorisk, og der indføres hjemmel for administrative regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved kødannelse mv. på motorvej. Loven gennemfører endvidere en række tekniske ændringer, der blandt andet er en følge af, at sager vedrørende dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd ved kgl. res. 2001-11-27 er overført fra Trafikministeriet til Justitsministeriet ( 32, stk. 4, 35, stk. 1 og 4, 37, stk. 6 og 7, 40, 43, stk. 7 og 8, 44, stk. 4, 50, stk. 2, 53, stk. 4, 55, stk. 3, 55 a, stk. 2, 60 a, stk. 3, 73, stk. 1, 73 a, stk. 3 [ophæves], 73 b, stk. 2 [ophæves], 82, stk. 1, 83, 85, stk. 3, 86, stk. 2, 88 a, stk. 1, 92 d, stk. 3, 118, stk. 1, 122, stk. 1, 124 a, stk. 3, 124 q, 126, stk. 4, 133, stk. 3, 134, stk. 3 og 4, og 134 b [ny]). L 2004 267: FT 2003-04: 2923, 8255, 8432; A 3177 (lovforslag 98). Loven indfører et klippekortsystem for kørekortindehavere, hvorefter trafikanter, der gentagne gange begår grovere overtrædelser af færdselsloven, frakendes førerretten, 126, stk. 2 og 3 (nye). Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af hastighedsgrænserne på andre veje end motorveje skal der udmåles en skærpet bøde, hvis hastighedsoverskridelsen har været på 30 pct. eller derover, 118, stk. 5 (ny). Den generelle procentvise grænse for betinget frakendelse af førerretten ved overskridelse af hastighedsgrænserne nedsættes fra 70 % til 60 %, 126, stk. 1, nr. 2 og 3. Loven indeholder endvidere en række yderligere tiltag til styrkelse af færdselssikkerheden. Loven ændrer 60 a, stk. 1, 2 og 3, 118, stk. 1, 118, stk. 6, 119, stk. 2, 119 a, stk. 1, 126, stk. 1, 4, 5 og 6 og 134, stk. 4, og indsætter nye bestemmelser som 118, stk. 5, 126, stk. 2 og 3, og 133 b i et nyt kapitel 18 b. De væsentligste ændringer er trådt i kraft 2004-06-01. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for de øvrige reglers ikrafttræden. L 2004 473: FT 2003-04: 9124, 10502; A 6954 (lovforslag 201). Lov om godkendelse og syn af køretøjer etablerer nye rammer for synsområdet, herunder for udførelse af synsvirksomhed. Loven indebærer, at private virksomheder kan få tilladelse til at udføre syn og omsyn, hvis en række betingelser er opfyldt. Hidtil har Statens Bilinspektion (SBI) haft monopol på disse opgaver. Samtidig er det hensigten, at sælge SBI umiddelbart efter åbning af fri konkurrence af synsmarkedet. I loven samles alle bestemmelser om godkendelse og syn af køretøjer, der hidtil har været spredt i færdselsloven. Der tages udgangspunkt i de hidtidige definitioner af køretøjstyper i færdselsloven. Da der ikke er tiltænkt nogen afvigelse fra disse, er de ikke gengivet i loven. Der sker ikke nogen udvidelse af det eksisterende synsområde. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rdir 96/96 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, EP/Rdir 2000/30 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Fællesskabets område og Rdir 94/55 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej. Loven ophæver 71, 78, 88, stk. 1, 3. pkt., og 124 g og ændrer 73, stk. 1, og 118, stk. 1, nr. 1. L 2005 363: FT 2004-05 (2. samling): 277, 2622, 3177; A 144; B 265, 311 (lovforslag 7) som ændret ved L 2006 543 (FT 2005-06): 6755, 7787; A 7007, 7709; B 1438 (lovforslag 232). Loven, der i vidt omfang bygger på bet 2004 1448 om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, indeholder følgende hovedelementer: 1) Færdselslovens hidtil gældende terminologi ændres, således at man ikke længere opretholder betegnelsen»promillekørsel«for kørsel med en alkoholpromille under 1,21. Enhver overtrædelse af lovens forbud mod at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, efter indtagelse af alkohol, benævnes nu spirituskørsel. 2) Straffen for spirituskørsel skærpes og forenkles. Med henblik på en skærpelse af straffen for spiritus- og promillekørsel forhøjes strafmaksimum i 117 fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. For førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00 forudsættes det, at straffen skal være en bøde svarende til den pågældendes månedlige nettoløn ganget med alkoholpromillen. Har promillen i førstegangstilfælde været 2,01 eller derover forudsættes det, at straffen som udgangspunkt skal fastsættes til fængsel i 20 dage, der som udgangspunkt gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, samt en tillægsbøde. Det forudsættes, at strafpositionerne i gentagelsestilfælde som udgangspunkt forhøjes med 10 dages fængsel pr. gang, startende med 10 dages fængsel ved en promille i intervallet 0,51-2,00 og 30 dages fængsel ved en promille på 2,01 eller derover ved andengangstilfælde. Det forudsættes endvidere, at der som udgangspunkt kun kan idømmes én betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 3) Strafmaksimum for gentagen kørsel i frakendelsestiden forhøjes fra 1 års fængsel til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. 117 a. Hensigten er, at straffen for gentagen kørsel i frakendelsestiden skal svare til straffen for spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00. Udgangspunktet er ligesom ved spirituskørsel, at der kun kan idømmes én betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 4) Der skal ske en betinget frakendelse af førerretten for kørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80, således at der kommer til at gælde det samme som, hvis der køres med en promille i intervallet 0,81-1,20. 5) Frakendelsestiden, hvis der skal ske ubetinget frakendelse som følge af spirituskørsel, skal i alle tilfælde være mindst 3 år. Det forudsættes, at frakendelsestiden for spirituskørsel normalt fastsættes til 3, 5 eller 10 år. Der er ikke længere muligt at frakende førerretten for bestandig, medmindre der foreligger særdeles graverende kørsel med alvorlig personskade til følge. 6) Den særlige regel i 132, stk. 2, hvorefter personer, der har gennemført alkoholistbehandling, kan generhverve førerretten væsentligt hurtigere end andre, ophæves. 7) Forenkling af de hidtidige regler om gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning, således at gentagelsesvirkningen af en afgørelse om spirituskørsel skal ophøre samtidig både med hensyn til straffen og frakendelsessanktionen. Gentagelsesvirkningen for en afgørelse om spirituskørsel, hvor førerretten er frakendt Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 32
ubetinget, skal både for så vidt angår straffen og frakendelsen ophøre 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. 8) Reglerne om konfiskation af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der har været anvendt til spirituskørsel, skærpes. Der indføres bl.a. en regel om obligatorisk konfiskation af en førers køretøj, når den pågældende tredje gang inden for en periode på 3 år gør sig skyldig i spirituskørsel af en sådan grovhed, at den i sig selv vil medføre ubetinget frakendelse af førerretten. 9) Kravet om deltagelse i et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) udvides til at omfatte personer, der har fået førerretten frakendt betinget på grund af spirituskørsel. Loven vedrører nye formuleringer af følgende bestemmelser: 53, 55, stk. 3, 60, stk. 2 og 3, 60 a, 117, 117 a, 117 b, 117 c, 117 d, 118, stk. 6, 119, stk. 3, 119 a, 125-129, 131, stk. 1, 132, stk. 2 og 3, og 133 a. - Loven er ved bkg 2005 783 sat i kraft pr. 2005-09-01. Ved L 2006 543 ændredes ikrafttrædelsesbestemmelsen ( 3, stk. 4 og 5), så alle, som før 2005-09-01 er blevet frakendt førerretten som følge af spiritus- eller promillekørsel, får mulighed for at søge om generhvervelse af førerretten i overensstemmelse med ordningen efter den ophævede bestemmelse i færdselslovens 132, stk. 2. Det forudsættes, at ansøgninger om generhvervelse i henhold til overgangsordningen behandles i overensstemmelse med forarbejderne til og praksis efter den tidligere 132, stk. 2. Ikrafttrædelsesbestemmelserne er gengivet i lovteksten. L 2005 428: FT 2004-05 (2. samling): 793, 3489, 3631; A 4357; B 584, 760 (lovforslag 111). Loven er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Loven gennemfører de ændringer af lovgivningen, der er en følge af skatteforvaltningsloven. Ved ændring af 124 m, stk. 2, fritages ejerskifter, der sker som følge af overdragelser af køretøjer i medfør af kommunalreformen, for betaling af gebyr. L 2005 430: FT 2004-05 (2. samling): 808, 3494, 3632; A 4670; B 614, 765 (lovforslag 113). Loven fastlægger konsekvenserne af L 2005 429 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Loven indebærer gennem ændring af 122 b, stk. 2-4, at inddrivelsen af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger m.v. overføres fra politiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen til restanceinddrivelsesmyndigheden. L 2005 431: FT 2004-05 (2. samling): 1844, 3495, 3633; A 6681; B 639, 769 (lovforslag 149). Loven er en del af kommunalreformens forenkling af reglerne om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf. L 2005 429 og L 2005 430. Loven indsætter 122 d, der giver restanceinddrivelsesmyndigheden hjemmel til at eftergive parkeringsafgifter m.v. L 2005 551: FT 2004-05 (2. samling): 1010, 4092; A 1992; B 889 (lovforslag 29). Med loven, der er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen, bemyndiges justitsministeren ved indsættelse af de nye paragraffer 56 a og 134 c til at henlægge opgaver på kørekort- og pasområdet, der har karakter af administrativ borgerbetjening, herunder i et vist begrænset omfang afgørelseskompetence, til kommunalbestyrelserne. L 2005 552: FT 2004-05 (2. samling): 1017, 4092; A 2010; B 892 (lovforslag 30). Som følge af amtskommunernes nedlæggelse som et led i kommunalreformen ændres 92 d. L 2005 554: FT 2004-05 (2. samling): 1698, 4093; A 5510 (lovforslag 132). Formålet med loven, der er at modernisere og forbedre rpl's regler om bl.a. sagsomkostninger, fjerner adgange i 112, stk. 4, til at kunne pålægge rettergangsbøder under behandlingen af en færdselssags erstatningsspørgsmål. L 2005 557: FT 2004-05 (2. samling): 2099, 4093; A 6851 (lovforslag 153). Med ændring af definitionen af knallert i færdselslovens 2, nr. 6, hvorefter knallerter inddeles i»stor knallert«og»lille knallert«, og ændring af 72, stk. 1, indføres en registreringsordning for alle knallerter svarende til den gældende registreringsordning for de knallerter, der hidtil har været registreringspligtige (knallert 45). Registreringspligten for lille knallert omfatter dog alene fabriksnye knallerter, der erhverves 2006-06-01 eller senere. Samtidig indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i 72, stk. 1, der gør det muligt fortsat at fritage visse knallerter som f.eks. invalideknallerter fra registreringspligten. Sager vedrørende regulering af registrering af køretøjer mv., som omhandlet i 72-75, 88 a, stk. 1, for så vidt angår fritagelse for betaling af nummerplader, 124 h-124 p og 124 q for så vidt angår betalinger, der sker i henhold til disse bestemmelser, er ved kgl res 2005-02-18 overført fra Justitsministeriet til Skatteministeriet. Loven indeholder en skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, jf. 118, 125, og 126 indføres et skærpet bødesanktionssystem og mulighed for frakendelse af førerretten ved grovere eller gentagne overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Herudover skærpes bøderne for overtrædelse af 56, stk. 1, om kørsel uden kørekort, og af 65 om oplysningspligt samt om at overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet, jf. 117 d og 118, stk. 2, 2. pkt., når overtrædelsen vedrører kørsel med tunge køretøjer uden den fornødne førerret. Loven indeholder nye bestemmelser i færdselslovens 86 a, stk. 3-5, i forbindelse med indførelse af et nyt kontrolapparat (digital fartskriver), som bl.a. tillægger politiet kompetence til uden retskendelse at foretage virksomhedskontrol som led i den administrative tilsynsopgave med at føre kontrol med overholdelsen af reglerne om køre- og hviletid. På området for tunge køretøjer ændres herudover 43, således at forsøgsordningen med højere hastigheder på motorveje for visse køretøjer omfattet af de køretøjbestemte hastighedsgrænser gøres permanent. Det vil således være tilladt for lastbiler mv. at køre 80 km i timen på motorveje. Loven indeholder herudover en række ændringer og tilpasninger af færdselsloven bl.a. ændring af 49, stk. 5, således at cyklister tillades at køre over fortov og gangsti og udvidelse af den kommunale parkeringskontrol, således at kontrollen med overholdelsen af 29, stk. 3, nr. 4, om parkering i 2. position tillige kan varetages af den kommunale parkeringskontrol. Lovændringen berører følgende bestemmelser: 2, nr. 6, 14, stk. 2, 37, stk. 3, 6 og 7, 43, stk. 2-4, 43 a, 49, stk. 5, 51, stk. 2, 56, stk. 5, 60 a, stk. 1-3, 61, stk. 3, 63, stk. 1 og 6, 63 a, stk. 1, 64, stk. 5, 68 a, 72, stk. 2, 86 a, stk. 3-4, 88 a, stk. 1, 117 d, 118, stk. 2, 6, 8 og 9, 118 a, stk. 6, 119 a stk. 1 og 3, 121, stk. 1, 124 f, 124 h, 124 j, stk. 2, 124 m, stk. 1, 124 q, 125, stk. 1 og 2, 126, stk. 1, og 127. - Ikrafttrædelsesbestemmelsen til denne lov er gengivet i lovteksten. L 2006 303: FT 2005-06: 3043, 4976, 5172; A 2546; B 621 (lovforslag 85). Loven gennemfører EP/Rdir 2003/20 om ændring af Rdir 91/671 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3,5 ton (seledirektivet). Seledirektivet indebærer bl.a., at der ikke må befordres flere personer i biler, hvori der er monteret sikkerhedsudstyr, end der er siddepladser forsynet med sikkerhedsudstyr, at børn med en legemshøjde på under 150 cm skal anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr, og at børn i bagudvendende barnestole kun må befordres på en passagersiddeplads med en ikke-deaktiveret frontairbag. Loven bemyndiger transport- og energiministeren til at fastsætte regler om krav til og anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr til andre trafikanter end førere og passagerer, f.eks. gående og ridende. Muligheden for at forbyde forhandling af udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer udvides til at omfatte forbud mod både salg og markedsføring. Samtidig udvides forbudsmuligheden til også at omfatte køretøjer og personligt sikkerhedsudstyr til andre trafikanter end førere og passagerer, jf. bkg 2006 357 om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler og bkg 2006 595 om chiptuning. Loven ændrer 68, stk. 1 og stk. 2, 80, 118, stk. 1 og 2, 120 a, nr. 4 og 5, 122 a, 122 b, stk. 5, 6 og 7, og 125. stk. 2, nr. 1. Endvidere indsættes nye 80 a, 80 b, 81 a og 88, stk. 2. L 2006 309: FT 2005-06: 3841, 5182, 5475; A 4298; B 815, 844 (lovforslag 144) som ændret ved L 2007 106: FT 2006-07: 1329, 3202, 3361; A 2349; B 441 (lovforslag 66). Loven, der administreres af Skatteministeriet, giver det retlige grundlag for, at private kan registrere køretøjer i statens register over køretøjer og udlevere nummerplader. Efter gældende regler og indtil 2008 registreres en bil ved henvendelse til et af politiets motorkontorer. Efter lovændringen kan forhandlere, synsvirksomheder og omsynsvirksomheder autoriseres til at foretage denne registrering. Også den enkelte borger skal i forbindelse med en privat bilhandel selv kunne foretage omregistreringen af bilen. Med registreringsordningen skabes et nyt digitalt registreringssystem, der kan håndtere privat registrering af køretøjer over internettet. Loven er en selvstændig lov om registrering af køretøjer, der samtidigt fjerner reglerne om registrering af køretøjer fra færdselsloven. Ved L 2007 106 udvides afgiftsfritagelsen ved ejerskifte til omfatte overdragelser som følge af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 33
regionale inddeling eller om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Loven ændrer færdselslovens 118, stk. 1, nr. 1 og 124 q og ophæver 72-76, 88 a, stk. 1, 3. pkt., og 124 j-124 p. Skatteministeren har ikraftsat loven 2011-06-05, jf. bkg 2011 542. L 2006 538: FT 2005-06: 4466, 7775, 8137; A 5137; B 1482, 1833 (lovforslag 168). Loven gennemfører den største samlede reform af politiets og domstolenes forhold i nyere tid. Reformen medfører væsentlig større politikredse og byretter for at skabe det nødvendige ressourcemæssige grundlag for, at mere reel beslutningskompetence og flere opgaver kan flyttes til det lokale niveau, dvs. til politikredsene og til byretterne. Ændringerne i færdselsloven er konsekvensændringer af 92 c, 119, 199 a og 138. L 2006 1560: FT 2006-07: 653, 2183, 2231; A 1202; B 130 (lovforslag 25). Loven gennemfører det femte EU-motorkøretøjsforsikringsdirektiv (EP/Rdir 2005/14) i dansk ret. Direktivet indeholder bestemmelser, der forhøjer beskyttelsesniveauet for skadelidte ved færdselsuheld mv. Loven består hovedsageligt af ændringer af bemyndigelsesbestemmelser i færdselsloven. De nye regler indebærer bl.a., at en skadelidt har krav på et begrundet tilbud om erstatning - eller et begrundet afslag, hvis der ikke er grundlag for at yde erstatning - senest tre måneder efter fremsættelse af erstatningskrav, at informationskontoret skal bistå med flere oplysninger, at en forsikringstager skal kunne anmode sit forsikringsselskab om en erklæring (skadesattest) om eventuelle skader eller i givet fald skadefri kørsel vedrørende det forsikrede køretøj i de seneste fem år, at der ikke længere stilles krav om, at såkaldt grønt kort og grænseforsikringspolice vedrørende visse køretøjer fra EU/EØS-lande, der i hjemlandet er undtaget fra forsikringspligten, skal medbringes ved kørsel her i landet, og at der i sager, hvor der udbetales erstatning for personskade forvoldt af et ukendt køretøj, også skal udbetales erstatning for tingsskade, hvis sådan foreligger. Loven ændrer 105, stk. 3, 107, stk. 1, 115 a, stk. 4, og 115 b, stk. 1 og stk. 2. L 2006 1565: FT 2006-07: 1780, 2454; A 2463; B 407 (lovforslag 71A). For at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne om sikkerhedsudstyr til børn, der befordres i bil mv., får politiet hjemmel til uden samtykke fra forældremyndigheden at foretage måling og vejning af børn med henblik på at kontrollere, om føreren har iagttaget sin pligt til at påse, at mindre børn anvender korrekt sikkerhedsudstyr og er korrekt placeret ( 80 a, stk. 7). Vejbestyrelser og vejmyndigheder får endvidere, når særligt tungtvejende hensyn taler herfor, hjemmel til med politiets samtykke at reservere parkeringspladser til bestemte køretøjer, der anvendes af personer med handicap ( 92, stk. 3). L 2007 106: FT 2006-07: 1329, 3202, 3361; A 2349; B 441 (lovforslag 66). Loven er primært et led i indførelsen af digitale systemer for tinglysning og for skibsog luftfartøjsregistrering. Loven ændrer 124m, stk. 2, nr. 6. L 2007 208: FT 2006-07: 499, 3761, 3841; A 1241, 1247; B 495 (lovforslag 35). Loven giver transport- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om kørsel med lange vogntog med et eller to påhængskøretøjer, de såkaldte modulvogntog, på særlige strækninger (hovedsageligt motorvejsnettet). Loven indsætter 70a og ændrer 118, stk. 8. L 2007 346: FT 2006-2007: 4175, 5361, 5475; A 4754, 4728; B 671 (lovforslag 144). Loven, der administreres af Skatteministeriet, gennemfører en mere effektiv inddrivelse af offentlige restancer og harmoniserer og forenkler reglerne om modregning for gæld til det offentlige. Loven ændrer færdselslovens 122 b, stk. 1, så det alene bestemmes, at ubetalte parkeringsafgifter kan inddrives ved modregning. Ændringen sikrer, at adgangen til at foretage modregning for ubetalt parkeringsafgift følger de almindelige modregningsregler, og at kommunen ydermere for kommunale krav på parkeringsafgift indtræder i retten til modregning i udbetalinger fra staten. Skatteministeren, der fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, har endnu ikke sat loven i kraft. L 2007 514: FT 2006-07: 1780, 2454, 7871; A 2463, 2479; B 407, 1253 (lovforslag 71 B). Loven indeholder et forbud mod befordring af børn, som er under 5 år på trehjulet knallert eller trehjulet motorcykel eller i sidevogn til motorcykel, hvor der ikke er sikkerhedssele. Børn med en legemshøjde på under 135 cm må ikke befordres på tohjulet motorcykel. Overtrædelse af forbuddet vil medføre klip i kørekortet. Samtidig udvides pligten for føreren af en knallert eller motorcykel til at påse, at passagerer i alderen 8-14 år anvender styrthjelm, så pligten også gælder børn i alderen 5-7 år. Loven indsætter 51, stk. 7, og 52, stk. 5 og 6, og ændrer 81, stk. 3, og 125, stk. 2, nr. 1. L 2007 524: FT 2006-07: 5217, 7560, 7870; A 6515, 6560; B 1163 (lovforslag 180). Loven indfører anvendelse af målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluft som bevis i sager om spirituskørsel. I forlængelse heraf præciseres færdselslovens regler om politiets efterforskningsbeføjelser. Dernæst suppleres den hidtidige bestemmelse i færdselsloven om kørsel under påvirkning af andet end alkohol med en såkaldt nulgrænse for kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Nulgrænsen indebærer, at det er strafbart at føre eller forsøge at føre motordrevet køretøj for personer, hvis blod indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Nulgrænsen gælder ikke for stoffer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept. Loven skærper sanktionerne for kørsel under påvirkning af andet end alkohol således, at de tilnærmes sanktionerne for spirituskørsel. Loven justerer færdselslovens regler om politiets efterforskningsbeføjelser, således at det bl.a. gøres muligt for politiet at anvende spyt- og svedprøver samt øjenbesigtigelse med henblik på at konstatere mistanke om påvirkning af euforiserende stoffer i forbindelse med kørsel. Endvidere gennemføres en forenkling af færdselslovens regler om domsmænds deltagelse i færdselssager. Loven ændrer 53, 54, 55, 60 a, 117, 117 b, 117 d, 118, 119, 119 a, 125, 126, 127, 128 og 133 a. L 2008 491: FT 2007-08 (2. samling): 3138, 5330, 5682;A 3499, 3517; B 851 (lovforslag 96). Loven indfører en ny bestemmelse om konfiskation af knallerter, som indebærer, at der skal ske konfiskation af en knallert, som er konstruktivt ændret med henblik på hastidhedsforøgelse, eller som kan køre 43 km/t eller derover (lille knallert) eller 64 km/t eller derover (stor knallert), hvis ejeren (brugeren) én gang tidligere inden for de seneste tre år, før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i en tilsvarende overtrædelse af 67, stk. 2. Loven indebærer også en lovliggørelse af befordring af børn, der er under 135 cm, men som er fyldt 5 år, på tohjulede motorcykler, hvis barnet anvender et barnesæde eller andet sikkerhedsudstyr. Loven ændrer 52, 55, 82, 105, 119, 124, 133a og indsætter 134 d. L 2008 498: FT 2007-08 (2. samling): 3543, 6224, 6466; A 5696, 5728; B 1259 (lovforslag 164). Loven skærper straffen for trafikanter, der flygter fra et færdselsuheld. Det tilsigtes at skærpe straffene på området, bl.a. således at en trafikant, der flygter fra et færdselsuheld, som viser sig at have haft ikke ubetydelig personskade til følge, som udgangspunkt idømmes en kort frihedsstraf. Der indsættes endvidere et nyt stykke i strfl's 253, der skal sikre, at der i de groveste sager idømmes en noget længere frihedsstraf. Samtidig skabes hjemmel til at frakende førerretten alene som følge af flugtbilisme. Loven ændrer 9, 60 a, 117, 117 a, 117 d, 118, 119 a, 125, 126 og 127. L 2008 1336: FT 2008-09 (lovforslag 21). Sammen med den samtidig vedtagne L 2008 1333 om inddrivelse af gæld til det offentlige udgør loven sidste led i en række forenklinger af inddrivelsesreglerne, som herefter er yderligere harmoniseret og samlet i én lov. Med loven er kildeskattelovens regler om lønindeholdelse, udpantningslovens og særlovenes regler om udpantning og opkrævningslovens regler om eftergivelse ophævet, idet tilsvarende regler er samlet i L 2008 1333. Loven ændrede 122 b og ophævede 121, stk. 4, 3. pkt., 122 c og 122 d. Ikrafttræden 2009-01-01. L 2008 1338: FT 2008-09 (lovforslag 24). Loven har overordnet tre formål. 1. At forberede digitaliseringen og den delvise privatisering af registreringen af køretøjer; den såkaldte digitale motorregistrering. 2. At styrke politiets og toldog skatteforvaltningens muligheder for at kontrollere brugen af køretøjer på de danske veje, herunder at der er betalt registreringsafgift af køretøjerne. Det præciseres, at politiet kan standse et køretøj alene med det formål at kontrollere, at køretøjet er registreret korrekt, og at dette kan ske som en stikprøvekontrol uden forudgående mistanke. Efter loven skal føreren af et køretøj efter anmodning legitimere sig over for politiet eller told- og skatteforvaltningen og oplyse, hvem der ejer køretøjet. 3. At justere administrationen vedrørende tilbagebetaling af registreringsafgift i forbindelse med eksport af et køretøj. Herudover medfører loven, at tinglyste rettigheder i et køretøj, der eksporteres, skal respekteres ved udbetaling af godtgørelsen. I øvrigt indeholder loven regler om prisen på de kommende papegøjenummerplader til varebiler, der må bruges privat. Loven Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 34
vedrører 72-76 a, 88, 107, 118, 124 j-124 q, 134 og 134 d. Ikrafttrædelsesbestemmelsen til ændringsloven er gengivet i lovteksten. L 2009 347: FT 2008-09 (lovforslag 87). Loven skærper bødestraffen for overtrædelse af 65, stk. 1, som forpligter ejeren af en bil til efter anmodning fra politiet at oplyse, hvem der på et givent tidspunkt har kørt bilen. Loven lemper reglerne om frakendelse af førerret ved overtrædelse af reglerne om kontrolapparater på køre- og hviletidsområdet ( 125, stk. 1, nr. 7, og stk. 4). Loven indfører mulighed for at strafforfølge chauffører og virksomheder for overtrædelser af reglerne på køre- hviletidsområdet, som konstateres her i landet, selv om overtrædelserne er begået i udlandet af en udlænding ( 134, stk. 5). L 2010 716: FT 2009-10 (lovforslag 179). Loven indfører en alkolåsordning i sanktionssystemet vedrørende spirituskørsel. Personer, der frakendes førerretten ubetinget som følge af grove tilfælde af spirituskørsel, herunder visse gentagelsestilfælde, skal deltage i en alkolåsordning i de første 2 år efter frakendelsestidens udløb som en (obligatorisk) betingelse for at generhverve førerretten. Undtaget fra ordningen er førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på op til 2,00 og andengangstilfælde af spirituskørsel med en promille på op til 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00. I disse tilfælde indføres i stedet en (valgfri) mulighed for at generhverve førerretten 1 år før den oprindelige frakendelsesperiodes udløb på betingelse af, at den pågældende dels lader sig undersøge for et eventuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug og i givet fald går i behandling, dels deltager i en alkolåsordning i 2 år ( 60-60 a og 132 a, der træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.) Loven skærper straffen for særlig hensynsløs kørsel, selv om kørslen ikke har forårsaget personskade ( 118, stk. 6). Loven skærper også straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel, narkokørsel mv. og særlig hensynsløs kørsel i øvrigt (strfl 241, 2. pkt. og 249, 2. pkt.). Ordningen om obligatorisk konfiskation af motorkøretøjer udvides og skærpes ( 133 a). Loven indfører mulighed for ubetinget frakendelse af førerretten ved meget høje hastigheder. Førerretten skal som udgangspunkt frakendes ubetinget, hvis man kører med en hastighed på 200 km i timen eller derover, eller hvis man overskrider en hastighedsgrænse med mere end 100 pct., dog kun hvis man samtidig kører over 100 km i timen ( 126, stk. 1, nr. 11 og 12). Yderligere indføres adgang til udenretlig afgørelse af visse færdselsstraffesager omfattet af 125, stk. 1, nr. 1 ( 119 a, stk. 2). Det bestemmes endvidere, at domsmænd - ligesom det er tilfældet i sager om spirituskørsel, narkokørsel mv. og kørsel i frakendelsestiden - ikke skal medvirke i sager om kørsel uden at have erhvervet førerret ( 56, stk. 1, 62, stk. 1, eller 63 a). Loven ændrer 30, 60, 60 a, 62, 118, 119, 119 a, 119 b, 124 a, 124 c, 126, 137 og 133 a og indsætter 60 b, 60 c, 60 d, 60 e og 132 a. L 2010 1537: FT 2010-11 (lovforslag 48). Loven ophæver og erstatter den hidtidige Lov om Private fællesveje. Den nye lov har samme titel som den tidligere. Loven træder i kraft 2012-01-01, jf. ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i 101-107. Loven ændrer færdselslovens 92, 92 a og 97. L 2010 1551: FT 2010-11 (lovforslag 5). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af EP/Rdir 2006/126 om kørekort (tredje kørekortdirektiv). Loven indfører en gyldighedstid for kørekort på 15 år, dog højst til det fyldte 70. år. Loven ændrer 59, 59 a og 124 c og indsætter en ny 124 g. Loven træder i kraft 2013-01-19 og finder anvendelse på kørekort, der udstedes eller fornys efter lovens ikrafttræden. Bestemmelsen indebærer, at alle nye kørekort, der udstedes efter 2013-01-19 skal udstedes med den gyldighedstid, som gælder fra 2013-01-19 Når en person efter 2013-01-19 har fået udstedt et nyt kørekort med den nye gyldighedstid, vil den pågældende endvidere i samme omfang som personer, der først erhverver førerret efter 2013-01-19, skulle indlevere lægeattest i forbindelse med de efterfølgende fornyelser. Havde kørekortindehaveren førerret inden 2013-01-19, berøres selve førerretten derimod ikke af, at den pågældende har fået udstedt et nyt kørekort med ny gyldighedstid, og den pågældende vil således fortsat have ret til at føre de samme køretøjstyper, som han eller hun havde førerret til med sit hidtidige kørekort. L 2011 184: FT 2010-11 (lovforslag 101). Loven indebærer, at bødetaksterne på færdselsområdet generelt forhøjes som følge af den almindelige prisudvikling ( 118 a, stk. 1), at minimumsbøden hæves, og at bøderne for visse overtrædelser yderligere hæves. Principperne om gentagelsesvirkning inden for normalstrafferammen præciseres ( 118 b), og kredsen af færdselslovsovertrædelser, som kan medføre konfiskation af køretøjet på obligatorisk grundlag, udvides ( 133 a). Herudover indebærer loven en skærpelse af sanktionerne for kørsel efter indtagelse af euforiserende stoffer mv. Som udgangspunkt sidestilles overtrædelse af den såkaldte nulgrænse i 54, stk. 1, med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet om førerretsfrakendelse, således at frakendelsen i almindelighed skal ske ubetinget. Den bødestraf, der normalt idømmes ved førstegangsovertrædelse af nulgrænsen, fordobles som udgangspunkt fra en halv til en hel måneds nettoløn, ligesom sådanne overtrædelser som udgangspunkt omfattes af færdselslovens regler om obligatorisk konfiskation af køretøjer. Lovens sanktionsskærpelser omfatter dog ikke tilfælde, hvor det pågældende bevidsthedspåvirkende stof er indtaget i henhold til en lovlig recept, men hvor den foreskrevne dosis er overskredet ( 125, stk. 1, nr. 9, 126, stk. 1, nr. 2, og 128, stk. 2). Endelig indeholder loven en justering af reglerne om en førers strafsanktionerede pligt til at påse, at passagerer under 15 år anvender sikkerhedssele eller styrthjelm mv. Som en konsekvens af, at den kriminelle lavalder er blevet sænket fra 15 til 14 år, bestemmes således, at 14-årige selv skal bære det strafferetlige ansvar for overholdelse af reglerne om sikkerhedsseler, styrthjelme og antallet af passagerer, der lovligt kan befordres, mens førerens ansvar som følge heraf begrænses til at gælde passagerer under 14 år ( 80, stk. 4, 80 b, stk. 4, og 81, stk. 1 og 3). Loven ændrer eller indsætter 54, stk. 1, 80, stk. 4, 80 b, stk. 4, 81, stk. 1 og 3, 118, stk. 1, 2 og 8, 118 a, stk. 1, 2, 5 og 6, 118 b, 125, stk. 1, nr. 9, 126, stk. 1, nr. 2, 128, stk. 2, 133, a, stk. 2, 3, 4, 5 og 6, og 134, stk. 4. Loven træder i kraft 2012-01-01. L 2011 479: FT 2010-11 (lovforslag 137). Hovedformålet med loven er at højne kvaliteten af den køreundervisning, som unge knallertførere skal gennemgå, og at skærpe sanktionerne for ulovlig knallertkørsel. Samtidig nedsættes aldersgrænsen for førere af lille knallert fra 16 til 15 år for at forbedre de unges mobilitet. Herudover tilpasses reglerne på knallertområdet til kravene i EP/Rdir 2006/126 om kørekort (tredje kørekortdirektiv), hvilket bl.a. indebærer, at der indføres selvstændige kørekortkategorier til både stor og lille knallert. Retten til at føre lille knallert kan frakendes - herunder ubetinget i grovere tilfælde og i gentagelsestilfælde - hvis føreren af en lille knallert begår nærmere angivne lovovertrædelser, herunder spirituskørsel eller kørsel med en knallert, som er i en sådan ulovlig stand som nævnt i 133 a, stk. 6. Kørsel i frakendelsestiden strafsanktioneres med bøde, dog med mulighed for frihedsstraf i gentagelsestilfælde. For så vidt angår førere under 18 år bestemmes det, at en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert samtidig skal medføre, at det tidspunkt, hvor føreren efter sin alder kan erhverve kørekort til bil mv., udskydes i 6 måneder (til vedkommende er 18½ år gammel), alternativt frakendes i 6 måneder, hvis vedkommende er nået at fylde 18 år og har erhvervet førerret. Samtidig bestemmes, at domstolene ved nye forhold begået i den periode, hvor retten til at føre lille knallert er frakendt, kan forlænge udskydelsen eller frakendelsen af førerretten i op til 2 år. Reglen i 133 a, stk. 9, om obligatorisk konfiskation af knallerter suppleres med regler om obligatorisk konfiskation af lille knallert. Hvis en fører af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, ubetinget frakendes førerretten, og føreren er under 18 år, regnes frakendelsestiden generelt fra den dag, hvor føreren fylder 18 år, og ikke som hidtil fra endelig dom eller vedtagelse. Dette vedrører ikke kun førerretsfrakendelser som følge af forseelser begået ved kørsel på stor knallert, men alle førerretsfrakendelser begået før det fyldte 18. år. Tilsvarende bestemmes, at hvis en fører af en lille knallert får en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, og føreren er under 15 år, regnes frakendelsestiden først fra den dag, hvor føreren fylder 15 år. Loven indebærer også, at retten til at føre lille knallert er undtaget fra færdselslovens almindelige førerretsbegreb, selv om der ved 63 er indført krav om kørekort til lille knallert. Frakendelse af førerretten efter 125 og 126 omfatter således - som hidtil - ikke retten til at føre lille knallert. Ligeledes har et kørselsforbud efter 127 ikke betydning for retten til at føre lille knallert. Loven ændrer eller indsætter 2, 44, 56, 60 a, 63, 63 a, 92 d, 93, 117, 117 a, 117 c, 117 d, 119, 119 a, 124 a, 124 c, 124 d, 125, 126, 127, 128, 129, 130, 131, 132 b, 133, 133 a, og 133 b. Loven træder i kraft 2013-01-19. Ændringen af 93 er dog trådt i kraft 2011-07-01. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 35
L 2012 158: FT 2011-12 (lovforslag 55). Med loven hæves den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år. Som følge heraf forhøjes aldersgrænsen i 80, stk. 3 og 4, 80 b, stk. 4, og 81, stk. 1 og 3, fra 14 til 15 år. L 2012 165: FT 2011-12 (lovforslag 39). Loven, der ændrer 68 og 70, giver ministeren bemyndigelse til at forbyde visse konstruktive ændringer på køretøjer. Hermed opnås hjemmel til at fastsætte regler om, at både ejer, bruger, markedsfører, sælger og den, der udfører konstruktive ændringer, hver især har ansvaret for, at ændringen opfylder de gældende krav om indretning og udstyr. Endvidere tillades, at der til stor knallert må kobles én påhængsvogn, og til motorcykel registreret første gang før 1955-07-01 gives igen mulighed for at tilkoble sidevogn på venstre side af motorcyklen. L 2012 565: FT 2011-12 (lovforslag 117). Loven, der ændrer 63, 124 a, stk. 1 og 3, 124 c, stk. 1 og 2, og 124 d, indsætter 124 g, 124 h, 129, 132 a, 132 b og 132 c, ophæver den nedsættelse af aldersgrænsen for førere af lille knallert fra 16 til 15 år, som blev vedtaget ved L 2011 479, og som er fastsat til at skulle træde i kraft 2013-01-19. Herudover indeholder loven enkelte andre justeringer af de nye knallertregler, som blev vedtaget ved samme lov, samt en række ændringer af lovteknisk karakter. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af EP/Rdir 2006/126 om kørekort. L 2012 570: FT 2011-12 (lovforslag 179). Loven, der ændrer 56, stk. 5, 61, stk. 2, 66, 118, stk. 1, 124 b og 124 e og indsætter 66 a, udvider adgangen til at frakende en kørelærer retten til at udøve virksomhed som kørelærer, ændrer reglerne om, hvornår en køreelev kan meddele forfald til en køreprøve uden at skulle betale et nyt prøvegebyr og indeholder bestemmelser om afholdelse af udgifter til tolk. L 2012 1241: FT 2012-13 (lovforslag 11). Loven, der indsætter 92 e, etablerer hjemmel til, at justitsministeren efter ansøgning kan tillade forsøgsordninger, der indebærer, at kommuner, som etablerer cykelparkeringsrestriktioner eller -forbud, inden for nærmere bestemte rammer får adgang til at håndhæve de pågældende restriktioner eller forbud. Sådanne forsøgsordninger indebærer nærmere, at kommunerne med justitsministerens tilladelse får adgang til at flytte en ulovligt parkeret cykel til et nærmere angivet område i nærheden, hvor cyklens ejer eller bruger til enhver tid kan hente sin cykel. Flytningen kan ske, uden at cyklens ejer mv. partshøres og modtager individuel meddelelse herom. Ikrafttræden 2013-03- 01. L 2012 1246: FT 2012-13 (lovforslag 48). Loven ændrer færdselslovens 124 a med ikrafttræden 2013-01-19 og 124 f med ikrafttræden 2013-01-01 og en række bestemmelser i lov om fragtaftaler ved international vejtransport. Der indføres et gebyr for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Pr. 2011-01-01 trådte en ny udgave af den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR-konventionen) i kraft. Den indeholder nye krav til indholdet af eksamen og til formatet for det uddannelsesbevis, som pr. 2013-01-01 skal udstedes i form af et særligt plastikkort. Loven indebærer, at udgifterne til gennemførelse af de nye krav i ADR-konventionen finansieres ved et gebyr for udstedelse af uddannelsesbeviset. Den indeholder endvidere en udvidelse af gebyrbestemmelsen i færdselslovens 124 a, stk. 2, der omhandler situationer, hvor der i forbindelse med udvidelse af kørekort til visse kørekortkategorier alene stilles krav om aflæggelse af en praktisk prøve, men ikke teoriprøve. L 2012 1389: FT 2012-13 (lovforslag 62). Loven, der ændrer 47, præciserer, hvornår der må iværksættes reparation på stedet af et havareret køretøj på motorvej, ligesom den indfører regler om, at iværksættelse af reparation på stedet eller bortbugsering i visse tilfælde forudsætter, at politiet inddrages. Endvidere indføres en bemyndigelse til at fastsætte regler om brug af tavlevogn og anden afmærkning. Bestemmelsen kan også finde anvendelse på motortrafikvej, jf. 48. Ikrafttræden 2013-07-01. L 2013 622: FT 2012-13 (lovforslag 198). Loven, der indsætter 56 b, indfører hjemmel til at stille krav om, at borgerne fra slutningen af 2013 skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder ved henvendelse til det offentlige, jf. L 2012 528 om Offentlig Digital Post og L 2012 558 om ændring af lov om Det Centrale Personregister m.v., der indførte krav om obligatorisk digital selvbetjening for borgere på en række områder. L 2013 626: FT 2012-13 (lovforslag 128A). Loven, der ændrer 59 a, 124 a, 124 c, 124 d, 124 e og 124 h, og samtidig nyaffatter 124 d med en senere ikrafttræden, hæver gebyrerne for udstedelse af kørekort, idet der som følge af EP/Rdir 2006/126 om kørekort (tredje kørekortdirektiv) fra 2013-01-19 stilles en række nye sikkerhedsmæssige krav til udformningen af de fysiske kørekort. L 2013 627: FT 2012-13 (lovforslag 128B). Loven, der ændrer 118 og 126, indfører et differentieret sanktionssystem for overtrædelser af reglerne om det såkaldte kontrolapparat inden for vejtransport i lyset af EU-Domstolens dom af 2012-02-09 i sag C-210/10 (Urbán), således at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af bestemmelser om brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort i højere grad end hidtil skal tages hensyn til overtrædelsens grovhed. Endvidere lempes frakendelsessystemet. L 2013 630: FT 2012-13 (lovforslag 183A). Loven, der ændrer 43, stk. 1, og indsætter 43, stk. 10, ændrer den højest tilladte hastighed på motorvej fra 80 til 100 km/t for busser, der opfylder en række nærmere betingelser til sikkerhedsudstyr mv. (såkaldte Tempo 100-busser). Det er underordnet, om en dansk bus opnår sin Tempo 100-godkendelse i Danmark eller i Tyskland. Allerede godkendte Tempo 100-busser kan straks fra ordningens indførelse uden yderligere syn anvendes til Tempo 100-kørsel i Danmark. Jf bkg 2013 986 om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej. L 2013 631: FT 2012-13 (lovforslag 183B). Loven, der ændrer 66, ligestiller civile prøvesagkyndige i politiet med ledende køredommere i forsvaret, når det gælder muligheden for fornyelse af en kørelærergodkendelse. Administrative forskrifter: Bkg 1977 154 om køretøjers indretning og udstyr som senest ændret ved bkg 2012 296. Bkg 2012 516 om godkendelse og syn af køretøjer som ændret ved bkg 2013 548. Bkg 2013 12 om kørekort som ændret ved bkg 2013 292 med cirk 2013 9045. Bkg 2013 20 om registrering af køretøjer. Litteratur: Betænkning ang. revision af færdsels- og motorloven afgivet i 1954 af det af Justitsministeriet 1949-12-01 nedsatte udvalg, færdselsudvalget (citeret bet 1954). Juristforbundets Færdselslovsamling i 7 bind (1977 med supplementsblade). Ole Due m.fl.: Kommenteret Færdselslov i 2 bind (1979) (anmeldt af Peter Rørdam: JUR 1979 185-196). Henrik Waaben m.fl.: Færdselsloven med kommentarer (1992). Toftegaard Nielsen og Valbak: Farlig kørsel & frakendelse (1992). Vagn Greve: Færdselsstrafferet (3. udg. 2001). Hans Henrik Vagner og Helle Isager (Preben Lyngsø): Færdselsansvar (4. udg. 2004). Peter Garde kommenterer i JUR 2004 252-255 bet 2004 1448 om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Anne Kristine Axelsson og Charlotte Lauritsen gennemgår i JUR 2006/1 29-36 reglerne om sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel mv. Bet 2007 1486 om alkohol i udåndingsluft og en nulgrænse for euforiserende stoffer m.v. René Clausen Nielsen og Britta Kyvsgaard: Alkoholistbehandling; En effektevaluering (2007). Niels Waage: Spirituskørsel (5. udg. 2007). Peter Garde i U 2008 B 76 (om straffe for spirituskørsel til ikke herboende udlændinge). Festskrift til Vagn Greve (2008). Lennart Fogh i Fm 2009 60 (om parkeringsafgifter i private parkeringsparker). Ketilbjørn Hertz i U 2012 B 197-202 (om konsekvenserne af fejlagtig undladelse af førerretsfrakendelse inden for klippekortsystemet). Lars Sandager i U 2012 B 342-349 (om dommen i FED 2011 111 Ø). (1) Det afgørende for, om der er tale om en vej i lovens forstand, er, om den benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter; der må altså lægges vægt på de faktiske forhold, og der må kræves en mere almindelig benyttelse, men det er tilstrækkeligt, at et enkelt af færdselselementerne (fodgængere, cyklister, bilister) benytter vejen. Området udstrækkes meget vidt, således også til pladser, veje o. lign., der slutter sig til offentlige områder. Kørsel på strandbred, f.eks. ved Løkken- Blokhus, falder ind under lovens område. Arealer omfattet af loven: U 1931 669 H og U 1918 899 (kørsel gennem porte). U 1927 781 (udflugtsrestaurants private parkeringsplads). U 1935 1142 (hotelgård). U 1939 393 (privat vej), U 1947 790 (rundvej, hvorfra der var adgang til 22 i hesteskoform sammenbyggede ejendomme, og som kun tjente til brug for disse ejendomme -»hesteskoens åbne side«vendte ud til offentlig vej). U 1951 347 V Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 36
(VLT 1951 105) (en plads, der tilhørte et slagteri, idet der var regelmæssig og betydelig bilkørsel over pladsen). U 1951 814/2 V (VLT 1951 256) (kaserneareal, forsynet med kørebaner og vejtavler, uanset at der var vagtposter ved indgangen). U 1952 921 V (oplagsplads for tømmer, efter beliggenhed og benyttelse). U 1952 1084/2 Ø (på kajplads, hvor offentlig færdsel var forbudt ved opslag, anvendtes færdselslovens bestemmelser for den på kajen tolererede trafik og på en kranførers manøvrering af kranen - dette spørgsmål var kun påkendt af byretten). VLT 1952 274 (privat oplagsplads for tømmer). U 1958 385 V (flyveplads, ved hvis indgang der fandtes et skilt med påskrift:»militært område. Adgang forbudt.«anset åben for almindelig færdsel, da fremmede vogne faktisk havde adgang til pladsen). VLT 1958 66 (vejstrækning, som var eneste adgang til en ejendom, men som under vejarbejder var spærret med en bom). U 1959 160/1 H (Prøvestenen). U 1960 1094/1 Ø (plads foran 5 enfamiliehuse). Nytt Juridisk Arkiv 1962 172 H (bilværksted). U 1963 423 V (servicestation). U 1966 185 Ø (vejstrækning, afspærret under vejarbejde, benyttet til arbejdskørsel). U 1966 205 Ø (Carlsberg bryggerierne). U 1966 326 V (Flyvestation Skrydstrup). U 1966 724 S (bilfærge). U 1967 467 H (vej anlagt i en skov i anledning af byggearbejde) (omtalt i Gomard: Adhæsionsproces 1969, s 47). U 1967 917 Ø (Københavns Lufthavn). ASS 1968 B 249 (godsbaneterræn). U 1969 965 V (privat grusvej). U 1970 223 V (gårdsplads, hvorover der skete tilkørsel til campingplads). U 1980 830 Ø (en spirituspåvirket bilist havde ført bil på et indkørselsområde, der ikke var omfattet af færdselsloven, men da han antoges at ville have fortsat sin kørsel ud på en vej, der benyttedes til almindelig færdsel, blev han straffet for spirituskørsel). U 1993 679 H (militær flyveplads, hvor der foregik byggeri). U 1997 829 H (i forbindelse med opførelse af kraftværk på Grønland var anlagt 15 km vej, i området befandt sig 120 personer og 25 motorkøretøjer; allerede som følge heraf måtte vejen anses for benyttet til almindelig færdsel og derfor omfattet af den grønlandske færdselslovs 1, og de køretøjer, som blev anvendt på vejen, var registreringspligtige efter 5, stk. 1). U 1999 329 Ø (tankstation). U 2005 3308 Ø (afskærmet byggeplads som var en del af et parkeringsareal). Arealer ikke omfattet af loven: U 1928 1134 (privat græsmark). U 1938 420 (indkørsel til en ikke for almindelig færdsel tilgængelig privat grund). U 1942 332 H (privat garage). U 1943 63 H (københavnsk gårdsplads). U 1943 184 (garagehal i Kødbyen, der kun benyttedes af faste kunder, og hvor der førtes kontrol med ind- og udkørsel). JD 1952 321 (brunkulsleje). JD 1948 259 (indkørsel til villa). U 1958 117 V (værkstedshal). U 1959 705/1 V (grusvej og markvej på en flyvestations afspærrede terræn, der periodevis benyttedes til militær, men aldrig til civil kørsel, og som var eneste adgangsvej til et ubemandet batteri). U 1960 247/1 Ø (gårdsplads for enden af bivej). U 1960 735/1 V (indhegnet plads foran ambassadebygning, pladsen benyttedes alene af personer med ærinde til beboerne). U 1961 922 V (rullebane på flyveplads). U 1962 708/1 V (gårdsplads på en landejendom). U 1962 914/1 Ø (ikke afspærret landevejsareal, hvor der var vejarbejde). U 1965 509 V (opfyldningsterræn). U 1965 923 Ø (græsrabat langs kommunevej). U 1967 72 H, jf. U 1967 B 95 (markvej). U 1967 573 V (gårdsplads til større landbrugsejendom). U 1970 429/1 Ø (en under anlæg værende rasteplads ved en vej). U 1975 1083 H (betondæksel over et parkeringsanlæg under opførelse). U 1977 879 H (kørsel i spirituspåvirket tilstand 1. juledag på et afspærret og aflåst fabriksområde ikke på daværende tidspunkt anset omfattet af færdselsloven). U 1988 71 V (grusgrav). U 1992 156 V (militærlejr på Cypern). U 2004 1172/2 V (supermarkeds varegård, se første note til 101, stk. 1). U 2011 870 V (loven gjaldt ikke for grusvej, der reelt var eneste adgangsvej til grusgrav). Om ansvar for ulykker på bilfærger, se TfR 1960 230 og U 1966 724 S. Bet 1954 38 er inde på, at der ikke kan gives nogen entydig fortolkning af 1 i relation til alle færdselslovens bestemmelser, og at man vil være mere tilbageholdende med at anse en vej for benyttet til almindelig færdsel, hvor der f.eks. er tale om registreringsreglerne, end hvor der er tale om f.eks. reglen om højrekørsel. I praksis vedr. registreringspligt følges imidlertid stort set samme strenge retningslinje som i ovennævnte domspraksis, jf. utrykt Justitsmin skr 1959-09-04, hvorefter køretøjer, der henstod i garageanlæg under Vesterport i København, var registreringspligtige, og utrykt Justismin skr 1960-09-02, hvorefter lastvogne, der udelukkende anvendtes på kalkværks private område, var registreringspligtige, da området faktisk benyttedes af lokale trafikanter. Vedr færdselslovens forhold til fremmed ret henvises til Phillip: Den internationale privat- og procesret (3. udgave) 371 ff. En del retsafgørelser lader lex loci delicti være afgørende for, hvilket lands lovgivning der skal anvendes ved bedømmelse af erstatningsansvar og erstatningskrav, jf. U 1966 176 V. U 1963 838 V, U 1952 854 V og U 1954 772 H. Erstatning for skade på transporteret gods må afgøres efter det lands lovgivning, der regulerer forholdet mellem kontraktsparterne, jf. U 1965 83/2 H. Ved skade på personer i køretøjet kan ansættelsesforholdets lov være afgørende, jf. U 1967 405 Ø. I U 1953 945 Ø anvendtes lex loci (dansk bus med danske passagerer forulykkede i Tyskland). Se endv. F. Marcus i U 1958 B 299 og U 1958 B 124 og Gomard: Forholdet mellem erstatningsregler i og uden for kontraktforhold, s. 116. Om tiltale her i landet for færdselsforseelser i udlandet, se kommentaren til 134. (2) Efter ikrafttrædelsen af L 2000 292 omfatter definitionen også ledbusser, der herefter ikke længere er et»vogntog«, jf. 70, stk. 1, 1. pkt. Bortset fra forbuddet mod at tilkoble påhængskøretøjer gælder der for ledbusser de samme regler som for andre busser. (3) Jf. 86 og bkg 1997 313 og bkg 2007 374 som ændret ved bkg 2007 1457, bkg 2011 409 og bkg 2011 551 om særtransport. (4) Om den afgiftspligtige egenvægt se lov om vægtafgift og bkg 2007 1570. (5) Ved L 1994 98 er definitionen af en knallert ændret, således at den konstruktivt bestemte maksimale hastighed er øget fra højst 30 km i timen til højst 45 km i timen. Bestemmelsen ændrede ikke i sig selv reglerne for de knallerter, der var i brug. Ellerter faldt tidligere ind under færdselslovens definition af motorcykel og var derfor pålagt vægtafgift. Med ændringen af lovens definition af knallert falder ellerter med en maksimal hastighed på 45 km i timen, eller derunder, ikke længere ind under denne definition og pålægges dermed ikke vægtafgift. L 2005 557 udvidede registreringspligten for knallerter til at omfatte alle knallerter, herunder knallerter med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen, jf. 72, stk. 1, med note. For fortsat at kunne skelne mellem knallerter med en maksimal hastighed på henholdsvis 30 og 45 km i timen blev definitionen af knallert i 2, nr. 6, udvidet med bestemmelsen i 2. pkt. om stor og lille knallert. En knallert skal være standardtypegodkendt, jf. bkg 1977 154 som senest ændret ved bkg 2012 296, 28, stk. 1. U 1988 242 Ø (motorcrossmotorcykel anset som motorkøretøj, selv om den var forsynet med knallertmotor). (6) Jf. 14, stk. 5 og 29, stk. 1, nr. 9. (7) Jf. 88. (8) F.eks. kørsel i tunnel, der ikke er tilstrækkelig oplyst. (9) U 2006 681 V (hjemmelavet trehjulet»sæbekassebil«, der blev drevet af en plæneklippermotor, anset som en motorcykel). (10) Jf. 13, hvorefter sådanne køretøjer må benytte fortov m.v., hvis de fremføres med almindelig ganghastighed. (11) Ved inddelingen er der lagt vægt på køretøjernes typiske hastighed (farlighed) og endvidere på omfanget af de enkelte arter af køretøjers benyttelse af vejene. Sondringen mellem motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert har navnlig betydning med hensyn til, hvilke krav der gælder om registrering, kørekort og teknisk udstyr (lygter, reflekser m.v.). U 1994 365 V (selvkørende markvandingsanlæg ikke anset som motordrevet køretøj, da det ikke havde været i brug som trafikmiddel). U 2003 230 Ø (køretøj, der var baseret på en jordfræser, forsynet med tilkoblingsanordning, for- og baglygter, stoplygter, retningsviserblinklygter og horn, var et motordrevet køretøj). (12) Ændret ved L 1998 484 som en konsekvens af ændringen af definitionen af traktor i nr. 24 samt en ændret definition af knallert, jf. L 1994 98. Endelig er ordet godsbefordring ændret til godstransport, idet der dog ikke herved er tilsigtet en realitetsændring. Jf. 56 og 72 og bkg 1977 154, som senest ændret ved bkg 2012 296. (13) Som eksempler på motorredskaber kan nævnes tromler, kraner og gaffeltrucks samt visse såkaldte»dumpers«. Endvidere må traktorer der er forsynet med frontlæsser eller graveaggregat anses som motorredskaber, hvis de ikke har tilkoblingsanordning til påhængskøretøj, jf. U 1964 706 H. U 1969 792 Ø (traktor med skuffelignende graveredskab anset som traktor). Jf. 62 og 72 samt bkg 1996 530 kap. 4. (14) Kap. 6 indeholder særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej. Sådanne veje må kun trafikeres af motorkøretøjer (biler og motorcykler). Forskel- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 37
len mellem de to vejtyper består i, at der på en motorvej aldrig kan forekomme modkørende færdsel, og at krydsende veje aldrig vil kunne skære motorvejen i niveau med denne. Se om afmærkningen bkg 2012 802 som ændret ved bkg 2013 234 og bkg 2013 845. (15) Jf. 28-30. Tidsgrænsen på 3 minutter har kun relation til parkering og gælder ikke på steder, hvor der er stopforbud. Jf. 88 a og cirkskr 1988 92 om parkeringspladser til invalidekøretøjer og bkg 2010 661 om parkeringskort for personer med handicap. Skr 1998-11-30 ( 92, stk. 1, 1. pkt., giver ikke hjemmel til at reservere en parkeringsplads til en enkelt persons invalidekøretøj, men alene til alle køretøjer med invalideskilt). U 1960 16 H (en taxachauffør, der i 7 minutter var beskæftiget med at bære passagerens radioapparat op, havde ikke parkeret). U 1960 958/1 V (en chauffør holdt 20 minutter, hvor der var stopforbud, men afog pålæsning tilladt, for at afhente nogle flasker cognac. Antaget, at der ikke var tale om af- og pålæsning). U 1961 942/1 Ø (holdt 20 minutter for at aflevere en mindre pakke på 1 kg. Ikke anset som aflæsning, men parkering). U 1963 934 Ø (føreren af en personvogn holdt i 5 minutter i en gade, hvor der var stopforbud, men af- og pålæsning tilladt. Han hentede en skrivemaskine og afleverede en anden som led i sit arbejde. Antaget, at der var tale om af- og pålæsning af varer). U 1964 373/1 H (bilist havde parkeret i gade med 1-times parkering. Kort før udløbet af parkeringsfristen flyttede han køretøjet til en anden plads i samme gade. Anset som en overtrædelse af parkeringsforbuddet). U 1964 666/1 V (lillebilchauffør holdt i sin vogn 12 minutter for at søge hyre. Anset som parkering). U 1967 802 H (standsning for udbringning af 2 ruller tegninger anset omfattet af det angivne formål). U 1968 389 H (standsning for indkøb i bagerforretning ikke omfattet af forbud mod parkering). U 1970 197 V (aflevering af tipskupon ikke omfattet af»af- og pålæsning«). U 1970 883 Ø (chauffør for et fotofirma afleverede nogle ruller film i en kiosk. Den kortvarige standsning - nogle få minutter - anset som»af- og pålæsning«. U 1971 170/1 V (aflevering af ¼ kg tøj til renseri ikke omfattet af»af- og pålæsning«). U 2010 2345 Ø (hensætning af bil i mere end 6 minutter på et sted, hvor parkeringsforbud var angivet ved skiltning, anset for parkering). (16) Ved afgrænsningen mellem påhængsvogn og påhængsredskab må man i tvivlstilfælde lægge vægt på, om køretøjet hovedsagelig er indrettet til transportformål eller til arbejdsformål. Skal et køretøj både foretage transport og udføre arbejde, er det afgørende, om transporten eller arbejdet er det væsentlige. Som eksempler kan nævnes landbrugets redskaber, brandvæsenernes påhængssprøjter, entreprenørers arbejdsskure m.v. Campingvogn er udtrykkelig medtaget som eksempel.»teltvogne«er typisk påhængsredskaber (campingvogne). Et fællestræk for påhængsredskaber er, at transportformålet er af ganske underordnet betydning. Der gælder ingen hastighedsgrænse, men kan køretøjet efter sin konstruktion køre mere end 30 km/t, skal det registreres, såfremt det benyttes efter motorkøretøj, jf. 72, stk. 1. (17) Se noten foran. (18) Definitionen omfatter alle personer, der færdes eller i øvrigt opholder sig på en vej eller i køretøj på vej; passagerer i eller på de forskellige køretøjstyper er altså også trafikanter. (19) Ændret ved L 1998 484 som følge af, at den konstruktivt bestemte maksimalhastighed for traktorer med EP/Rdir 97/54 er hævet fra 30 til 40 km/t. Ved at forøge den konstruktive maksimale hastighed åbnes der for, at køretøjerne i meget større antal kan EF-typegodkendes. Direktivet indeholder ikke en pligt for medlemsstaterne til at forøge den tilladte hastighed for traktorer. Den hidtidige bestemmelse om, at traktorer skal være konstrueret, så de»kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed«er udgået, idet direktivet ikke indeholder en tilsvarende bestemmelse. Det indebærer, at traktorerne kan benytte de fra lastbiler kendte elektroniske hastighedsbegrænsere og dermed køre med et lavere omdrejningstal ved deres maksimalhastighed, hvorved der opnås en miljømæssig fordel. Bestemmelsen indebærer ikke en ændring af den tilladte hastighed for traktorer, som fortsat er 30 km/t. Jf. 62, 72 og 74-75 samt bkg 1996 530 kap. 2. (20) Om afmærkningen se vejafmærkningsbekendtgørelsen, bkg 1992 590 19 E 55 og E 56. Jf. færdselsloven 15, stk. 3, 19, stk. 1, 28, stk. 2, 29, stk. 3, nr. 3, 35, stk. 4, 41, stk. 2, nr. 1, og 42, stk. 1. (21) Om afmærkningen se vejafmærkningsbekendtgørelsen, bkg 2012 802 23 E 55 og E 56. Jf. færdselsloven 15, stk. 3, 19, stk. 1, 28, stk. 2, 29, stk. 3, nr. 3, 35, stk. 4, 41, stk. 2, nr. 1, og 42, stk. 1. (22) U 2000 1611 V (tiltalte, der ved bakning med bus havde påkørt og dræbt en fodgænger, frifundet for overtrædelse af 241, da han havde konstateret, at der ikke var nogen bag bussen og havde bakket i skridtgang med udsyn gennem korrekt indstillede spejle; idømt bøde på 500 kr. for overtrædelse af 3, stk. 1). U 2004 1978 V (tiltalte, der i byområde havde ført motorcykel på en sådan måde, at forhjulet over en strækning på 120 m ikke havde kontakt med kørebanen, frakendt førerretten). (23) Pligten til at vise særligt hensyn over for personer, der lider af fysisk handicap eller sygdom, indtræder, når blot det af omstændighederne fremgår, at en person lider af et handicap eller en sygdom, der er til ulempe for vedkommende i færdslen. Se også 88 a. (24) Jf. 6, stk. 3, 7, stk. 6, 12, 14, stk. 4, 19, stk. 2, 41, stk. 2, nr. 10, og 50, stk. 1 og 2. U 1973 872 Ø og U 1982 463 V om kørsel forbi børn. (25) Jf. bkg 1976 93 om gult armbind og hvid stok. I Justitsmin skr 1953-08-06 udtalt, at der ikke findes tilstrækkelig grund til indførelse af et særligt færdselsmærke for døve. (26) Omfatter også elever på ungdomsskoler, tekniske skoler, gymnasier og lignende. (27) Bestemmelsen må ses i sammenhæng med vej- og færdselslovgivningens øvrige bestemmelser, hvorefter det påhviler vejbestyrelse og politi ved regulerende foranstaltninger, herunder foranstaltninger i medfør af 92 og 95, at fremme færdselssikkerheden. Jf. Justitsmin cirkskr 1978-04-13. Der er endvidere af Rådet for Større Færdselssikkerhed udsendt en særlig vejledning om, hvorledes skolevejen bedst sikres. I denne vejledning henvises til bl.a. følgende foranstaltninger, der muligt vil være egnede til at sikre børnene til og fra skole: fodgængerbroer, gangtunneler, fodgængerovergange, lysreguleringer, anlæg af cykelstier m.v. Om skolebusser se bkg 2004 856 om fastlæggelse af skoleruter, krav til føreren mv. i forbindelse med offentlig befordring af skoleelever, jf. bkg 1995 25 om befordring af elever i folkeskolen. Om færdselsundervisning i skolerne se vejl 1995 11 om retningslinjer for skolepatruljers oprettelse og funktion og cirk 1967 221 om politiets bistand ved færdselsundervisningen i skolerne. Ved cirk 1987 214 har undervisningsministeriet henstillet, at der udpeges en lærer ved hver skole med 7 eller flere klasser i hovedskolen til som kontaktlærer bl.a. at vejlede de øvrige lærere, der har færdselsundervisning, at føre tilsyn med færdselsmaterialer og at varetage den løbende kontakt mellem skolen på den ene side og politiet og Rådet for Større Færdselssikkerhed på den anden side. (28) Overtrædelse af 4, stk. 1 og 2, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 2. U 1960 251 Ø (straffet for at have skrævet over et ca. 1 m højt raftehegn i midterrabatten). U 1964 737 V og U 1966 911 Ø om undladelse af at efterkomme politiets anvisninger. (29) Dvs. den konstant anbragte afmærkning (og signaler). Hermed må ligestilles den (de) af politiet godkendte. - Se i øvrigt bkg 2012 802 som ændret ved bkg 2013 234 og bkg 2013 845. U 2012 1962 Ø (frifindelse for betaling af parkeringsafgift på grund af uklar skiltning). (30) Bkg 1955 251 om politiets tegngivning ved færdselsregulering. - U 1957 1110/2 Ø (politiet kan ikke påbyde en spirituspåvirket cyklist at trække cyklen hjem). U 1960 221 V (lillebilchauffør straffet for at have undladt at efterkomme politiets ordre om at forlade plads, hvorfra han søgte hyre). Derimod U 1964 737 V (undladelse af at efterkomme en tegngivning fra politimand ikke straffet, da der ikke kunne bortses fra, at en efterkommelse af tegngivningen ville have medført fare for kollision med andet køretøj). (31) Jf. 23, stk. 1, nr. 2, 29, stk. 1, nr. 3, 29, stk. 3, nr. 1, 31, stk. 1, 31, stk. 3, og 33, stk. 3, nr. 3. (32) Overtrædelse af 5, stk. 2, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. U 1958 386 V (rutebilchauffør idømt 20 dagbøder og frakendt førerretten for 6 mdr. for overkørsel uanset blinklys. 12 personer tilskadekommet. Påstod at solen forhindrede observation af signalet). U 1958 1079 H (opdagede for sent blinklyset, der antoges synligt, uanset solen skinnede ind i det. Anset efter færdselsloven og strfl 241 med hæfte i 10 dage og frakendt førerretten i 1 år). U 1959 884 H (12-årig dreng Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 38
cyklede ad sti, der krydsede jernbanespor, og blev påkørt. Udvist sådan uagtsomhed, at han ikke kunne få fuld erstatning efter L 1921 117, men banen pålagt ½ ansvar, da overkørslen burde have været afmærket). U 1965 706/1 V (lastvognschauffør påkørtes af tog i overskæring med blinklys, anset som groft uforsvarlig kørsel, bøde og frakendelse af førerret i ½ år). U 1969 815 H (uanset at blinklys og klokkesignal virkede på sædvanlig måde, opdagede føreren af en personvogn ikke signalerne, og et rangertog måtte bremse op for at undgå sammenstød. Ikke frakendt førerretten). Jf. U 1974 1052 Ø. U 2006 2974 Ø (betinget førerretsfrakendelse for kørsel over jernbaneoverkørsel, hvor signalanlægget blinkede og bommene var lukkede). (33) Jf. 29, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1. Ved L 1995 317 ophævedes den særlige bestemmelse om pligt til kun at anvende evt. særligt positionslys ved standsning ved jernbaneoverkørsler. (34) F.eks. roe- eller mergelspor, der passerer vej. (35) U 1968 137 V. (36) Jf. vejafmærkningsbekendtgørelsen 4, A 22 og 19, E 51. (37) Om leg kan tolereres, må i hvert enkelt tilfælde afgøres i relation til færdslens intensitet på fortovet eller kørebanen. Om børns erstatningsansvar og om forældrenes tilsynspligt se myndighedsloven 63 med noter. (38) Jf. bkg 2009 154 om udrykningskørsel og bkg 2011 1150 om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. 29 (ambulancernes indretning og udrustning). (39) Udrykningskøretøjers særlige stilling medfører ikke, at de erstatningsretligt skal bedømmes efter andre ansvarsregler end 101, jf. U 1960 866/1 Ø, U 1963 940 Ø, U 1967 815 H, U 1968 35 H, U 1976 198 V, U 1979 1050 V, U 1976 198 V, U 1979 815 V, FED 2001 990 V (note til 103, stk. 2) og U 2002 2552/2 Ø (note til 101, stk. 2). (40) Om andet køretøjs forpligtelse over for udrykningskøretøj se U 1960 687 og U 1967 815. (41) U 2004 250 Ø ( 7, stk. 6, hvorefter trafikanter skal give fri passage for sluttede optog, fritager ikke deltagere i sådanne optog for at overholde lovens almindelige bestemmelser; en motorcyklist i et optog havde derfor overtrådt 4, stk. 1, ved at køre over for rødt lys). (42) Beskadigelse, fjernelse, flytning, forvanskning eller tilsmudsning af færdselstavler, afmærkning eller signaler vil kunne henføres under strfl 184 og efter omstændighederne 291. (43) F.eks. efter omstændighederne pligt til at regulere færdslen. (44) 9, stk. 1 og 2 er ændret ved L 2008 498, jf. *-noten. U 1958 562 H (fortsat kørslen efter at have dræbt fodgænger. Ikke skyldig efter strfl 250, men straffet efter bl.a. strfl 253, nr. 2), jf. U 1965 362 H. U 1969 863 H (fører af en bil nægtede at give navn og bopæl til fører af en anden bil. Denne stillede sig foran førstnævntes bil, hvorefter den pgld kørte frem og ramte modparten, der blev slæbt med 50-100 m. Dømt for overtrædelses af bl.a. strfl 252, og frakendt førerretten i 1 år). U 1981 1063 Ø. U 1982 736 Ø (som fører af en personbil havde T overhalet og påkørt en 13-årig cyklist, der kom alvorligt til skade. T, som fortsatte kørslen, fandtes skyldig i overtrædelse af færdselsloven, herunder overtrædelse under skærpende omstændigheder af 9, stk. 1. Straffen fastsattes til hæfte i 7 dage, og førerretten frakendtes betinget). U 1992 939 V (passager i bil indblandet i færdselsuheld anset omfattet af 9, stk. 1). U 2000 2514 V (20-årig bilist påkørte forsætlig en knallertkører. 7 dages hæfte betinget. Ubetinget førerretsfrakendelse i 1 år). U 2001 2541 V (tiltalte påkørte forsætligt cyklist, der pådrog sig knoglebrud og hjernekvæstelser (strfl 249), og fortsatte kørslen uden at hjælpe. Fængsel i 10 dage betinget med samfundstjeneste og tillægsbøde samt betinget førerretsfrakendelse). U 2005 132 Ø (bilpassager, der undlod at tilkalde hjælp til påkørt fodgænger, straffet for overtrædelse af strfl 253, stk. 1, med hæfte i 20 dage betinget). Cirk 1984 161 om optagelse af rapport i færdselsuheldssager og om indberetning af færdselsuheldsdata. Rapport skal bl.a. optages, hvis der er sket personskade eller materiel skade over 10.000 kr. for hvert motorkøretøj eller 1.000 kr. for anden skade. (45) Der er altid pligt til straks at standse, og efter stk. 2, nr. 1, skal trafikanten i muligt omfang at yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade. Pligten til at yde hjælp gælder, ud over de tilfælde, hvor det er åbenbart for den flygtende trafikant, at en person er kommet (mere eller mindre alvorligt) til skade, også, hvor bilisten på grund af sin omgående flugt fra stedet ikke har mulighed for at afgøre, om der er kommet personer til skade, men hvor dette kan være en påregnelig følge af uheldet. Disse situationer omfatter f.eks. påkørsel af en knallertfører, cyklist eller fodgænger, hvor bilisten kører fra stedet med det samme uden at sikre sig, at den pågældende ikke er kommet til skade, eller uden at yde hjælp, hvis der er behov herfor. Stk. 2, nr. 1, omfatter derimod ikke uheld, hvor det er åbenbart, at der ikke kan være opstået personskade, f.eks. ved et mindre sammenstød mellem to personbiler, der helt åbenbart kun indebærer materiel skade. (46) Overtrædelse af bestemmelsen kan ikke straffes og har således kun erstatningsretlig betydning, jf. strfl 125, stk. 2. (47) Jf. 31, stk. 2, og 47, jf. 48. (48) For så vidt angår andre vejfarendes pligter over for fodgængere henvises til 3, stk. 2, 6, stk. 2 og 3, 7, stk. 6, 19, 20, stk. 1, 27, 28, stk. 3, 29, stk. 1, nr. 1, 41 stk. 2, nr. 4, nr. 9 og nr. 10, samt 44, stk. 1, jf. 48. (49) Se hertil Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 100 ff. U 2000 2330 V (i note til 27, stk. 1). U 2000 1486 Ø (i note til 11, stk. 1, 1. pkt.). (50) Jf. U 1962 241 (en fodgænger, der en nat gik i højre side, blev påkørt af knallert. Fodgængeren havde ikke udvist noget erstatningspådragende forhold). Justitsministeriet har i skr 1980-04-01 til Forsvarsministeriet tiltrådt, at militære enkeltkolonner fremføres i venstre vejside afmærket i teten med fremadvendende rødt lys og i køen med bagudvendende hvidt lys. (51) U 1967 883 V (en motorcyklist påkørte i mørke og regnvejr bagfra en kvinde, der trak sin cykel op ad en bakke ca. 1 m fra fortovskanten. Selv om det havde været korrekt, om hun havde benyttet fortovet, pålagdes hele ansvaret for uheldet motorcyklisten, der bar briller, hvis glas var let tilsløret af regn, og som måtte være forberedt på, at der kunne komme cyklende færdsel i den nævnte afstand fra fortovskanten). Jf. U 1962 225 Ø, U 1969 765 V og U 1977 863/1 V. (52) U 1935 1003 H (erstatningsansvar for ikke at vige for cyklist på cykelsti). Modsat U 2000 2330 V (i note til 27, stk. 1). Jf. 50, stk. 3 og 51, stk. 7. Se U 2000 1486 Ø i note til 11, stk. 3. (53) ASS 1955 B 4 (en 82-årig kvinde gik pludselig og uden at se sig for ud på en landevej med den følge, at et automobil måtte køre i grøften. Fodgængeren anset fuldt ansvarlig). ASS 1955 B 179 (en 63-årig kvindelig fodgænger trådte ud på kørebanen foran en motorcykel, som væltede. Fodgængeren eneansvarlig). ASS 1957 A 21 (en fodgænger, der trak sin cykel tværs over kørebanen og pludselig øgede hastigheden, forårsagede, at en motorfører væltede. Fodgængeren frifandtes, da hans uagtsomhed ikke kunne betegnes som grov). U 1962 30 H (en fodgænger, der gik tværs over en overskuelig sognevej, blev påkørt af en knallert, hvis fører blev dræbt. Fodgængeren straffet med bøde for overtrædelse af færdselsloven men kun pålagt 1/3 erstatningsansvar for tab af forsørger på grund af egen skyld). U 1974 1062 Ø (en 6 ½-årig dreng, der løb ud på kørebanen foran en parkeret bil, blev påkørt. Da hastigheden ikke kunne anses for uforsvarlig, og da bilens fører først havde kunnet se drengen så sent, at påkørslen var uundgåelig, blev føreren frifundet). U 1975 122 H (en 15-årig pige blev en aften påkørt, da hun gik sammen med tre veninder på en cykelsti, men pludselig var gået ud på kørebanen. Føreren frifundet). U 1975 688 Ø (en 85-årig fodgænger, der i myldretiden gik ud på en 17 m bred kørebane, pålagt det fulde ansvar for en påkørsel). Jf. også U 1965 772 V, U 1967 111 H, og U 1982 463 V. (54) Dvs. vinkelret på kørselsretningen. (55) Normalt ca. 30 m. (56) Jf. Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 101 og U 1984 1041 Ø (erstatning til fodgænger, der gik ud i fodgængerfelt mod rødt lys, nedsat til 1/3). (57) U 2000 1486 Ø (rulleskøjteløber, der på en 3 m bred cykelsti ved siden af fortov blev ramt af en forbikørende cyklist, der kom til skade, anset eneansvarlig for uheldet, jf. 11, jf. 10, stk. 1). (58) Sml. 2, nr. 12, og 13. (59) Om andre vejfarendes pligt til at give fri bane se 7, stk. 6. (60) Jf. 2, nr. 12, og 11. (61) Sådanne baner, f.eks. cykelfelter og busbaner, vil være særlig afmærket. U 2001 1200 Ø (tiltalte, der som deltager i en demonstration, cyklede på kørebanen Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 39
og undlod at følge politiets opfordring om at køre ind på cykelstien, blev idømt en bøde på 300 kr.: tiltalte kunne ikke lovligt benytte kørebanen, jf. 12, og politiet havde ikke overtrådt grl 79 eller været forpligtet til at iagttage grl 80). (62) Stor knallert må ikke benytte cykelsti. Lille knallert skal benytte cykelsti, medmindre andet er bestemt. (63) Se 2, nr. 6 og 72, stk. 1, med noter. Stor knallert må ikke benytte cykelsti. Lille knallert skal benytte cykelsti, medmindre andet er bestemt. (64) Jf. 50, stk. 3, og 51, stk. 7, samt bkg 1999 316 om cyklers indretning og udstyr m.v. 3 og 4. (65) Cykelkørsel på fortov vil kun blive tilladt, hvor den gående færdsel har ringe omfang, og kun, hvis det gennem afmærkning kan sikres, at der ikke vil finde en sammenblanding sted mellem gående og cyklister. Bemyndigelsen vil især kunne anvendes som led i bestræbelserne på at sikre børns skolevej, jf. Justitsmin cirkskr 1977-09-27. (66) Krybespor afmærkes med tavler, der angiver minimumshastigheden for færdslen uden for krybesporet. Kørende skal trække ind i krybesporet, når hastigheden bliver lavere end den angivne minimumshastighed. (67) Krybespor kan ikke lovligt anvendes for at foretage forbikørsel af en langsomtkørende på den ordinære kørebane. (68) Jf. 18, stk. 2, om vognbaneskift. (69) Jf. 16, 24, 49, stk. 2, og 51, stk. 2. (70) Sammenhold 32, stk. 3. Overtrædelse af 15, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. U 1959 935 V (ansvaret fordelt med 1/3 på A, der havde bremset op uden færdselsmæssig motivering, og 2/3 på B, der havde kørt for tæt på A). U 1961 118 H (forankørende jævnt og langsomt taget farten af, hele ansvaret på bagvedkørende). U 1966 458 V (forankørende bremset uden færdselsmæssig rimelig grund, 2/3 af ansvaret pålagt ham). U 1970 533 V (fører byttede plads med en passager, der derefter overtog føringen. Under omskiftningen slingrede vognen så stærkt, at en bagfra kommende vogn måtte bremse kraftigt. Idømt hver en bøde og frakendt førerretten i 1 år). U 1982 2000 V (hele ansvaret på den bagvedkørende). U 1992 843 Ø (over ca. 1 km med 100 km/t holdt en mindre afstand end 4,4 m til forankørende. Betinget frakendelse). Jf. U 1994 314 V og U 1994 760 Ø citeret i 1. note til 126, stk. 1. U 1996 840 Ø (over en strækning af mindst 364 meter kørt med en gennemsnitshastighed på 76 km/t og med en afstand til forankørende bil på ca. 8 m, førerretten ikke frakendt betinget). U 2002 2325 V (tiltalt, der over en strækning på ca. 800 meter havde holdt for kort afstand til en forankørende, idømt bøde på 2.500 kr.; ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at frakende førerretten betinget, da kørslen fandt sted i overhalingsbanen på en motorvej med tæt og tung trafik i den inderste vognbane, og da en forankørende trak ud for at overhale, hvorefter tiltaltes hastighed var aftagende). U 2010 2671 Ø (frakendelse 6 måneder for to tilfælde af utilstrækkelig afstand til forankørende). Jf. Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 155 f. (71) Jf. bkg 2012 802 som ændret ved bkg 2013 845 2 41 og 53-55. (72) Jf. 17, stk. 2, 20, stk. 2, 21, stk. 4, 30 og 46, stk. 4, om andre særregler vedrørende vejarbejdskøretøjer. Om afmærkning af vejarbejde, se 98 og bkg 2012 801 36 N44-46, 43, 58 Z 93 og 62. (73) Jf. 32, stk. 2, og stk. 4. (74) Se 2, nr. 27, hvorefter vejkryds også omfatter vejforgrening og vejudmunding. (75) Se definitionen i 2, nr. 28. (76) Jf. 49, stk. 3, og 51, stk. 2, om cyklister og knallerter. (77) Vognbaner, der er forsynet med vognbanepile må kun benyttes til kørsel i den eller de retninger, pilene angiver, jf. U 1976 1005 Ø. (78) Jf. 26, stk. 6. (79) U 1961 120 H (bil, der ville svinge til venstre mod privat indkørsel, påkørt bagfra af motorcykel, der ville overhale, ansvarsfordeling, ¼ til bilisten, ¾ til motorcyklisten). U 1965 748 H (personvogn, der svingede til højre stødt sammen med knallert på cykelsti i samme retning). U 1966 497/1 Ø (føreren af en bil, der under svingning til venstre blev påkørt bagfra, frakendt førerretten i 6 mdr.). U 1982 200 V (en mælketankbil, der i tæt tåge foretog venstresving fra sidevej ind på en hovedvej, blev påkørt bagfra af en fra højre kommende lastbil med sættevogn, der uanset den nedsatte sigtbarhed blev ført af hovedvejen med en hastighed af ca. 70 km/t. Det fulde ansvar for uheldet blev pålagt føreren af lastbilen). Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 155 f. (80) Jf. 26, stk. 6. (81) I en del større kryds vil spørgsmålet være reguleret ved afmærkning på kørebanen. (82) Jf. 15, stk. 5. (83) Overtrædelse af 18, stk. 1 og 2, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. U 1957 665 Ø (vending på en hovedvej ved at køre gennem et ophold i midterrabatten). U 2001 2428 Ø (u-vending). U 2009 1343 Ø (u-vending, se note til 103, stk. 2). (84) Jf. om tegngivning 32, stk. 2. (85) På motorvej og motortrafikvej er vending og bakning forbudt, jf. 46, stk. 2, og 48. (86) Hvis en vogn har holdt i venstre side, skal der udvises tilbørlig forsigtighed - at anvende afviserblinklysene er ikke tilstrækkeligt - når der svinges over i højre side. - Om parkering i venstre side se i øvrigt 28, stk. 2. (87) Jf. 15, stk. 3, og 32, stk. 3. (88) Reglerne om sammenfletning af trafikstrømmene er ikke vigepligtsregler, jf. 26, stk. 4. Se om afmærkningen bkg 2012 802 som ændret ved bkg 2013 845, 14, og bkg 2012 801 om anvendelse af vejafmærkning som ændret ved bkg 2013 844, 53. (89) Eller evt. ved at skifte vognbane. (90) Reglerne er som stk. 3, ikke vigepligtsregler, jf. 26, stk. 4. (91) Reglen finder anvendelse uanset om det er klart, hvilken vognbane det er, der ophører. Reglen om vognbaneskift i stk. 2 finder således ikke anvendelse i denne situation, idet der også pålægges den trafikant, der kører i vognbanen, som ikke ophører, pligt til hensyntagen. (92) I modsat fald ville kørende på kørebanen til venstre have vigepligt. (93) Efter 17, stk. 1, jf. 16, stk. 1, skal den kørende i god tid anbringe sig i den vognbane, der er mest hensigtsmæssig. (94) F.eks. busbaner. Krybespor skal benyttes fra det tidspunkt, hvor hastigheden bliver lavere end den for den øvrige kørebane angivne minimumshastighed, jf. 14, stk. 5, med note. (95) Stoppestedet skal være afmærket. (96) Jf. 27, stk. 4, og 41, stk. 2, nr. 9. (97) Bestemmelsen er efter sin placering i 19 - og ikke i 26 - ikke nogen vigepligtsbestemmelse. Den gælder efter sit indhold kun bymæssig bebyggelse, og er på samme måde som flere steder i udlandet indført for at lette den kollektive trafiks vilkår i byerne. (98) Skolebus er afmærket med særlig tavle, jf. bkg 2004 856 om fastlæggelse af skoleruter, krav til føreren mv. i forbindelse med offentlig befordring af skoleelever. (99) Først og fremmest andre førere, men selvfølgelig også føreren af skolebussen. (100) U 1967 159 V (sammenstød mellem bus og lastbil på 4,80 m bred vej. Bussen havde ikke holdt langt nok til højre, lastbilen kørte for hurtigt. Ansvarsfordeling 2/3-1/3). (101) Jf. 21, stk. 3, og 27, stk. 1. (102) Pligten til at holde tilbage gælder også over for fodgænger, der trækker cykel i vejkanten, jf. U 1956 1013 H (lastvogn ramte under passage af modkørende lastvogn en dreng, der trak cykel. Efter strfl 249, stk. 2 m.fl. hæfte i 14 dage. Førerretten frakendt i 1 år). Ansvar vil normalt blive pålagt den trafikant, der befinder sig i venstre kørebanehalvdel, jf. U 1967 815 H, U 1976 453 H og Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 97 f. og 145 ff. (103) Jf. 15, stk. 5. (104) Overtrædelse af 21, stk. 1-3, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. (105) Jf. 49, stk. 2, og 51, stk. 2. Stor knallert skal foretage overhaling efter reglerne for motorkøretøjer. (106) U 1958 8 H (overhaling på hovedvej højre om to forankørende og derefter venstre om en op ad bakke. Bøde og frakendelse i 6 mdr.). U 1958 83 H (i tusmørke og fedtet føre under overskridelse af hastighedsbegrænsning i vejsving overhalet 3-4 biler på rampen til Lillebæltsbroen og påkørt modkørende. Bøde og frakendelse i 6 mdr). U 1959 769 H (lastbil overhalet personbil op ad bakke i dis Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 40
og fedtet føre. Bøde og frakendelse i 6 mdr.). U 1961 864 H (forsøgt uforsvarlig overhaling under anvendelse af unødvendig og hensynsløs signalgivning med dobbelttonet horn). U 1969 229 Ø (fører af en varebil ad en 5,30 m bred dårligt belyst vej foretog med en hastighed af ca. 70 km/t og med nærlyset tændt, overhaling af en anden bil og påkørte herunder i sin venstre vejside en fodgænger, der havde gået ca. ½ m ude på kørebanen imod kørselsretningen, trækkende en cykel på sin højre side. Førerretten frakendtes ikke). U 1969 403 H (T havde som fører af en personvogn på en hovedvej overhalet en lastvogn med påhængsvogn under overskridelse af en fuldt optrukken spærrelinje med alle køretøjets 4 hjul over en strækning på ca. 150 m foran en uoverskuelig vejkurve. Førerretten frakendt i 6 mdr). U 1969 769/1 V (T foretog op ad en bakke på en hovedvej overhaling af en varebil og en lastbil med påhængsvogn og kørte over en strækning af 170 m med alle 4 hjul til venstre for en spærrelinje. Førerretten frakendt i 6 mdr). U 1972 966 H (T havde som fører af en hyrevogn under kørsel ad en amtslandevej ved en sidevejs indmunding påbegyndt overhaling af en traktor med fejeanordning, som i god tid havde givet tegn til svingning, og herunder ført vognen med alle 4 hjul til venstre for den fuldt optrukne spærrelinje. T påkørte traktoren. Førerretten frakendt i 6 mdr). U 1973 986 V (under kørsel i mørkt og regnfuldt vejr foretog T ved en bakke med højresvingende kurve overhaling, således at hans bil over en strækning af ca. 150 m med hele bredden overskred en spærelinje. Under hensyn til, at det måtte anses undskyldeligt, at T først var blevet opmærksom på spærrelinjen, da han befandt sig på siden af bilen, at han da havde udsyn fremefter over 245 m, at der var en hastighedsforskel mellem de 2 biler på ca. 30 km/t, og at han kunne have afsluttet overhalingen tidligere, frakendtes førerretten ikke). U 1974 1046 V (da T som fører af en 3-akslet boggievogn under kørsel ad en 6 m bred hovedvej nærmede sig et vejkryds, foran hvilket hans kørebanehalvdel var spærret, foretog han en drejning til venstre for at komme uden om en holdende lastbil, men stødte sammen med en personbil. Førerretten frakendt for 6 mdr.). U 1992 672/1 V (under kørsel ad hovedvej med spærrelinje umiddelbart forud for en sidevej til højre overskredet kantlinjen og på cykelstien overhalet en forankørende bil med anhænger højre om; førerretten frakendt betinget). U 1997 1537 V (under hensyn til de konkrete omstændigheder ved tiltaltes overhaling med bybus bl.a. med overskridelse af dobbelte spærrelinjer og spærreflader var det betænkeligt at anse kørslen for sket under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorfor førerretten ikke frakendtes). (107) Jf. Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar, 163. (108) F.eks. på motorvej eller hvor kørebanen har to vognbaner i færdselsretningen adskilt med to ubrudte spærrelinjer fra vognbaner forbeholdt modkørende færdsel. Om overhaling ved spærrelinjer i øvrigt se 23, stk. 1, nr. 3, med note. (109) U 1966 218 H (overhalet og påkørt en cyklende 10-årig pige, der dræbtes, frakendelse af førerret i 1 år). U 1967 759/1 Ø (overhalet og derefter generet den overhalede ved flere opbremsninger, frakendelse af førerret i 6 mdr.). U 1968 163/1 Ø (cyklist stødte under forbikørsel af en 50-årig kvinde mod denne. Cyklisten eneansvarlig). U 1968 827 Ø (overhaling af 2 knallerter under møde med modkørende. Den ene knallertfører dræbt. Hæfte i 14 dage. Førerretten frakendt i 1 år). U 1968 836 Ø (knallert påkørt af lastbil, halv erstatning). (110) F.eks. fordi der i den vognbane, der benyttes under overhaling, ikke må forekomme modkørende færdsel. (111) Jf. 15, stk. 5. (112) Efter hovedreglen i stk. 1 vil den foran kørende ikke have pligt til om fornødent at nedsætte hastigheden eller standse. Det pålægges ham alene at holde så langt til højre som muligt og ikke øge hastigheden. Dette beror på, at overhalingsbestemmelserne har til formål at sikre, at overhalinger ikke virker forstyrrende ind på trafikrytmen, hvilket netop sker, såfremt man kræver, at den overhalede om fornødent skal nedsætte hastigheden eller standse. Reglen modificeres imidlertid efter stk. 2 ved overhalinger af køretøjer, der enten ikke følger trafikrytmen, fordi de kører med lav hastighed (f.eks. traktorer eller motorredskaber) eller som er farlige at overhale, fordi de optager meget plads (f eks motorredskaber eller større lastbiler), såfremt kørebanen er smal eller bugtet eller har modkørende færdsel. Overtrædelse af 22, stk. 1, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. (113) Jf. U 1930 664 H, hvori begge kørende blev anset ansvarlige - U 1956 161 Ø (bilist forhindrede overhaling. Bøde og frakendelse). U 1964 613 H og U 1968 836 Ø (ansvarsfordeling). U 2013 84 V (motionscyklist, der sammen med andre cyklister kørte i en gruppe, og som efter at være kommet ud i rabatten prøvede at komme op på vejen igen, væltede, og der skete sammenstød med bagfrakommende cyklister, havde ikke handlet ansvarspådragende). (114) Jf. 15, stk. 3, og bkg 1996 530. (115) Overtrædelse af 23 er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 3. (116) Det er herefter f.eks. ikke forbudt i en vognbane for ligeudkørsel at overhale køretøjer, der fra en til højre liggende vognbane skal svinge til højre ud af krydset. Et overhalingsforbud ville være til betydelig ulempe for trafikafviklingen, idet den ligeudkørende i så fald måtte vente med at køre frem i krydset, indtil den højresvingende trafik var afviklet. (117) Der er ikke i loven indført særskilt forbudsnorm mod overskridelse af den hyppigt anvendte vejafstribning (punkteret og ubrudt linje). - Om afstribning på vejene, se bkg 2012 802 som ændret ved bkg 2013 845, kap. 5, og bkg 2012 801 om anvendelse af vejafmærkning som ændret ved bkg 2013 844, kap. 7. Justitsmin skr 1958-12-06 (ubrudte spærrelinjer må under normale færdselsforhold ikke overskrides. Forbikørsel af standset køretøj og vejarbejde er ikke»normale«færdselsforhold, og overskridelse af spærrelinjen med fornøden forsigtighed er ikke strafbar. Derimod er overhaling, selv af langsomtkørende køretøj en»normal«færdselssituation). Justitsmin skr 1966-02-18 (i tilfælde, hvor 2 fuldt optrukne spærrelinjer er anbragt foran uoverskuelige vejsving eller bakketoppe, er det lovligt at foretage overhalinger, når blot spærrelinjerne ikke overskrides). Justitsmin skr 1976-03-05 (i tilfælde, hvor den nærmest liggende spærrelinje er fuldt optrukken og den fjernest liggende punkteret, ikke i sig selv ulovligt at overhale inden for den fuldt optrukne linje). Det er, jf. bkg 2012 802, 51, Q 44, ikke tilladt at passere spærrelinjer, under svingning til venstre bort fra vejen eller under vending på vejen. Se endvidere dommene i noten til 21, stk. 2. (118) Ændret ved L 1995 317 og L 2005 557 således at undtagelsen fra de alm. regler om forbud mod overhaling kun omfatter lille knallert, der på samme måde som cykler skal placere sig til højre i den vognbane, der ligger yderst til højre. (119) Det er en betingelse for bestemmelsernes anvendelse, at færdslen er tæt, og at den fremføres i flere rækker. Det er ikke muligt præcist at angive den nødvendige tæthedsgrad. Bestemmelsen anvendes utvivlsomt, såfremt det ikke er muligt at føre et køretøj ind i den til højre beliggende vognbane uden at forvolde fare eller ulempe, men selv om færdselsrytmen er vekslende, og afstanden mellem køretøjerne varierer, kan kørsel i henhold til bestemmelsen være motiveret. Det er endvidere en forudsætning, at der i færdselsretningen er mindst to vognbaner, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme, men det er ingen betingelse, at vognbanerne er afmærkede. Overtrædelse af 24, stk. 1, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. (120) Jf. U 1962 697 V (overhaling af marcherende kolonner kan efter omstændighederne efter en analogi ske til højre). (121) Bestemmelsen har til formål at hindre»slalomkørsel«. (122) Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved krybespor, jf. 14, stk. 5. (123) Overtrædelse af 25 er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. (124) Jf. 10-13 og 27. Om retspraksis i sager om påkørsel af fodgængere henvises til indledningsnoten til 126. (125) Loven omhandler to former for vigepligt: Ubetinget vigepligt (stk. 2 og 3) og almindelig højre-vigepligt (stk. 4). Om retspraksis mht. frakendelse af førerret for overtrædelse af vigepligtsbestemmelserne henvises til noterne til 126. (126) Jf. 23, 27, stk. 5 og 6, 29, stk. 1, nr. 2 og 7, 32, stk. 2 og 41, stk. 2, nr. 3. (127) Overtrædelse af 26, stk. 2-4 og 6, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 4. U 2010 2362 Ø (sammenstød med bil fra venstre efter at have holdt stille inden fremkørsel. T havde under de givne vejrforhold i februar måned udvist så ringe uagtsomhed, at han blev frifundet). (128) Jf. Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 127 f. og 134 f., hvorefter hovedreglen ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer, af hvilke køretøjet, der kommer fra højre, har ubetinget vigepligt, er, at erstatningen for personskade med tilknytning til det køretøj, der har ubetinget vigepligt, skal Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 41
nedsættes med en tredjedel, og erstatningen for tingsskade med tilknytning til det køretøj, der har ubetinget vigepligt, skal bortfalde, medens erstatningen for personskade og tingsskade med tilknytning til det køretøj, der ikke har ubetinget vigepligt, skal betales fuldt ud. (129) Jf. bkg 2012 802, 14, B 11 og B 13, og 51, S 11 og S 13, og bkg 2012 801. Afmærkning af ubetinget vigepligt, bortset fra fuldt stop, gennemføres enten ved opsætning af trekanttavle og placering af vigelinje (»hajtænder«) på kørebanen, eller ved opsætning af trekanttavlen alene eller ved placering af vigelinje alene. Afmærkning af ubetinget vigepligt med»fuldt stop«gennemføres ved såvel opsætning af stoptavle som ved placering af stoplinje. Ved indkørsel i rundkørsel skal det altid ved afmærkning tilkendegives, at der er ubetinget vigepligt for den, der kører ind i rundkørslen. (130) F.eks. en vej, der - uden at være en markvej - for de kørende fremtræder som værende åbenbart underordnet i forhold til den vej, den udmunder i. Også f.eks. udkørsel fra færger. (131) Der gælder således ubetinget vigepligt, når udkørslen sker over rabat, som er hævet over kørebanen på den vej, der køres ind på. Vigepligten gælder også i forhold til cyklister på cykelsti og fodgængere på fortov. I vejafmærkningscirkulæret er det foreskrevet, at ved udkørsel fra vej over fortov eller cykelsti kan afmærkning kun undlades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane ved at være udført i niveau med denne vejs fortov og eventuelle cykelsti. Endvidere skal udkørslens karakter af en overkørsel være fremhævet for trafikken på sidevejen, f.eks. ved at fortovets belægning er ført igennem overkørslen, at overkørslen i øvrigt er udført i en belægning, der afviger tydeligt fra sidevejens belægning, at sidevejens tværprofil er indsnævret, eller at overkørslen tydeligt er hævet op over sidevejens niveau. (132) Ved tilsidesættelse af højrevigepligt frakendes førerretten normalt ikke, jf. U 1971 536 Ø, U 1973 816 H, U 1974 53 H og U 1978 262/1 Ø. Om erstatningsansvaret, se Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 127 ff., hvorefter hovedreglen ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer, af hvilke køretøjet, der kommer fra højre ikke har vigepligt, er, at erstatningen for personskade og tingsskade med tilknytning til det køretøj, der kommer fra højre, skal betales fuldt ud af den, der er ansvarlig for det køretøj, der kommer fra venstre, medens erstatningen for personskade med tilknytning til det køretøj, der kommer fra venstre, skal nedsættes med en tredjedel og erstatningen for tingsskade med tilknytning til det køretøj, der kommer fra venstre, skal bortfalde. FED 2000 214 V (bilist, der kørte ind i T-kryds fra stikvej og blev påkørt af en anden bilist, som havde højrevigepligt, skulle ikke bære nogen del af skylden, da et skilt, som pålagde kørende fra stikvejen ubetinget vigepligt, var fjernet af uvedkommende). U 2000 1258 V (FED 2000 313 V) (ansvaret for færdselsuheld pålagt fører af køretøj med ubetinget vigepligt med 2/3, og fører af køretøj, som havde overtrådt hastighedsbegrænsning med 1/3; sidstnævnte kunne - hvis han havde overholdt hastighedsbegrænsningen - have bragt sit køretøj til standsning og dermed have undgået uheldet). (133) Den bagfra kommende har ingen vigepligt over for køretøjer, der svinger til venstre bort fra vejen. Her gælder reglerne om svingning i 16. (134) Hvor der er vigelinje eller stoplinje skal vigepligten iagttages ved linjen. Er der ikke linje kan det af retspraksis formentlig udledes, at der ikke må være kørt mere end ca. 1 m ind på vejen, jf. ASS 1956 B 245 (1,2 m), U 1961 1032 H (ca. 1 m). ASS 1962 B 259 (ca 1 m). U 1965 28 H (ca ¾). U 1975 32 H (ca. 1,5 m). (135) Om retspraksis vedrørende førerretsfrakendelse henvises til note til 125, stk. 1, nr. 1. Se også U 2001 2566 V (note til 103, stk. 2). (136) Jf. cirk 1984 95 om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej. (137) Jf. 27, stk. 8. (138) Jf. 3, stk. 2. U 1977 863/1 V (det fulde ansvar pålagt føreren af en bil, der kl 23.30 på en 6,2 m bred vej med 70-80 km/t påkørte en fodgænger, der gik i højre side ca. 1 m fra rabatten). U 1995 556 Ø (tiltalte straffet for uagtsomt manddrab og tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, ved at undlade at bremse op for en 14-årig, som gik på kørebanen; den 14-årige blev dræbt ved påkørslen; hæfte i 14 dage og betinget frakendelse af førerretten). U 2000 2330 V (mørk cyklist, der med en blodalkoholpromille på 1,95 om natten med høj hastighed kørte ned ad bakke på en ikke belyst 2 m bred dobbeltrettet cykelsti, påkørte den ene af to modgående fodgængere, jf. 10. Cyklisten vedtog en bøde for overtrædelse af bl.a. 27, stk. 1, men hans ansvarsforsikringsselskab blev trods hans beruselse dømt til at friholde ham for erstatningen til fodgængeren, da cyklisten på grund af et autoværn til højre for ham kun havde haft begrænsede muligheder for at undgå påkørslen). (139) Jf. 92, stk. 2, og cirk 1977 77. (140) Jf. U 1960 263 Ø (bøde for ikke at have holdt tilbage, da en fodgænger trådte ud på kørebanen umiddelbart før en sporvogn stoppede ved et stoppested). (141) Bestemmelsen skal ses på baggrund af 10, stk. 6, hvorefter gående fortrinsvis skal passere kørebane i tilslutning til vejkryds, således at der er et særligt behov for at beskytte de gående, der følger denne regel. Jf. 27, stk. 7. (142) Bestemmelsen tager sigte på at beskytte de gående i den situation, hvor lyssignalet skifter, eller politiets tegngivning ændres, efter at gående på fuldt lovlig måde har begivet sig ud i fodgængerfeltet for at passere vejen, men endnu ikke er nået over til den anden side. De kørende skal i sådanne tilfælde uanset signalet eller politiets tegngivning holde tilbage for disse gående. U 1984 1041 Ø (bilist frifundet i et tilfælde, hvor fodgængeren var trådt ud i fodgængerfeltet mod rødt lys). (143) Er et fodgængerfelt beliggende ved kryds, kan der opstå særlig farlige situationer for de gående i forhold til kørende, der svinger i krydset. Ofte forsøger kørende, der svinger i kryds, at komme de gående i forkøbet ved hurtigt at passere feltet, uanset at der er gående, som i henhold til signalet eller tegngivningen lovligt er i færd med at betræde feltet. Den beskrevne kørsel vil være ulovlig. En fodgænger er på vej ud i feltet, når han»er i færd med at betræde det«. (144) Det er ikke hensigten at give de gående en betingelsesløs fortrinsstilling over for de kørende, hvilket særlig i bykørsel ville være uacceptabelt. Bestemmelserne har til formål at værne den gående på en sådan måde, at den, der under iagttagelse af de regler, der gælder for gående, jf. 10, har betrådt eller er i færd med at betræde et fodgængerfelt, ikke behøver at befrygte, at køretøjer, der eventuelt nærmer sig med høj hastighed, først standser op i sidste øjeblik. Endvidere skal den gående heller ikke nødsages til at standse op i feltet for at lade kørende passere. I påkørselstilfælde vil udgangspunktet være betinget førerretsfrakendelse medmindre forholdet er særlig groft, eller der foreligger betydelig egen skyld hos fodgængeren, jf. domme i note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 3). (145) Der foreligger ingen overtrædelse af bestemmelsen, hvis den kørende for at undgå påkørsel standser sit køretøj i et fodgængerfelt. (146) Jf. 2, nr. 16, og 92. Om afgift ved parkometre, se lov om offentlige veje 107. Om parkeringsafgift ved overtrædelse af parkeringsbestemmelser, se 121. Køretøjer der er henstillet i strid med bestemmelser om standsning eller parkering kan fjernes af politiet, jf. 123. U 1962 473 H (erstatning for påkørsel af parkeret bil nedsat med ¼ pga. ulovlig parkering). U 1975 1002 V (føreren af ulovligt parkeret lastbil frakendt førerretten betinget). U 1985 900 H (under aflæsning af gravemaskine henstillet lastbil med sættevogn således, at sættevognen holdt på tværs af kørebanen og spærrede denne. Førerretten frakendt betinget). (147) Jf. 18, stk. 2, og cirkskr 1982-06-14 om lokal bekendtgørelse af, på hvilke veje parkering i venstre side er tilladt. (148) Efter vejafmærkningsbekendtgørelsen og -cirkulæret gælder pligten til at holde ved kørebanens yderkant, selv om det ved særlig belægning eller ubrudt kantlinje på kørebanen er tilkendegivet, at en del af denne særlig er beregnet for cyklister, og den standsende derfor vil komme til at holde helt eller delvis inde på en sådan cykelstribe. Standsning og parkering er derimod forbudt, hvis striben er afmærket med cykelsymbol. (149) Se definitionen i 2, nr. 25. (150) U 2003 180 V (et grusbelagt areal, der grænsede op til to fliserækker uden indhegning, niveauforskel eller anden markering, var en del af fortovet; parkeringsafgift ophævet med rette; ikke afvisning, selv om pantefogeden burde have foretaget udlæg for parkeringsafgiften og fremsendt sagen til fogedretten med henblik på stillingtagen til bilistens indsigelse). (151) Jf. 92, stk. 6. Adskillige kommuner har efterhånden lokale parkeringsbekendtgørelser. (152) Men aldrig på cykelsti. (153) Ved L 1994 98 præciseredes, at bestemmelsen omfatter tohjulede knallerter. Baggrunden herfor er, at Rdir 92/61 godkender nye trehjulede knallerttyper, der ikke tidligere kunne godkendes i Danmark, eller som hidtil er klassificeret som Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 42
en trehjulet motorcykel. Disse motorkøretøjer må ikke standse eller parkere på cykelsti, gangsti eller fortov m.v. (154) Et køretøj er ikke»forladt«, hvis føreren blot er steget ud for at åbne en port, U 1928 758. - Omvendt er et køretøj»forladt«, selv om der holdes opsyn ved en parkeringsvagt, U 1930 504, U 1927 871. (155) Tændingsnøglen skal være fjernet, men det er næppe nødvendigt også at låse dørene. VLT 1955 367 (ved paskontor i to tilfælde forladt bilen uden at standse motoren - bøde). U 1960 1091 (straffet for at have hensat campingvogn uden på nogen måde at sikre mod, at den kunne fjernes). (156) Anordning til tyverisikring er obligatorisk udstyr på personbiler og last- og varebiler med tilladt totalvægt ikke over 3.000 kg fsv. køretøjet er registreret som nyt efter 1972-10-01, og brugte køretøjer af denne art skal være tyverisikrede, hvis de var det som nye, jf. bkg 1955 198 8 a og bkg 1977 154 8, stk. 1, jf. 46, stk. 3, og 29, som affattet ved bkg 1994 117 (knallert). (157) Om erstatningsansvar, se 101-104 og U 1930 104 (rutebilpassager åbnede døren inden standsning), U 1951 214 Ø (beruset hyrevognspassager åbnede dør mod cykelsti), U 1958 1035 Ø (lignende sag) og U 1961 43 H (passager åbnede venstre bagdør). (158) 29 finder i vidt omfang ikke anvendelse på cyklister. - Der kan i medfør af 92, stk. 6, indføres særlige lokale parkeringsbegrænsninger. Cirkskr 1988 92 og cirkskr 1988 93 om særlig adgang for invalider til parkering i strid med stopeller parkeringsforbud. Denne adgang gælder ikke ved totalt stopforbud. Justitsmin skr 1964-04-06, om lægers parkering i strid med gældende parkeringsrestriktioner. Der skal ikke skrides ind, hvis parkeringen har været begrundet i nødvendigheden af, at lægen kom hurtigt til stede; men almindelig læge- eller lægevagtkørsel kan ikke begrunde lempelse. Skr 1998-11-30: 92, stk. 1, nr. 1, giver ikke hjemmel til at reservere en parkeringsplads til en enkelt persons invalidekøretøj, men alene til alle køretøjer med invalideskilt. Afstandsangivelsen i stk. 1, nr. 2 blev ved L 1995 1122 forøget fra 5 til 10 m. (159) Sml. U 1959 794/2 V. (160) Standsning i det i 2, nr. 16, angivne omfang vil være lovlig, medmindre andet følger af 28. (161) Jf. 29, stk. 1, nr. 3 og 31, stk. 3. (162) U 1995 776 V (afgift for parkering ud for ind- og udkørslen til egen ejendom). U 2011 2872 Ø (parkeringsafgift pålagt for parkering ud for garageanlæg uanset ejerens tilladelse). (163) Det er at foretrække, at yderligere standsnings- og parkeringsrestriktioner, der ikke tilkendegives ved afmærkning, fastsættes centralt i stedet for i lokale bekendtgørelser, jf. 92, stk. 6. (164) Jf. 15, stk. 5. (165) U 2007 2022 Ø (2 politiassistenters parkering på et sted, hvor parkering var forbudt, i forbindelse med transport af en arrestant tilbage til en arrest, var nødvendig af hensyn til politiets arbejde, hvorfor fogedrettens udlæg for parkeringsafgiften ophævedes). (166) U 1961 827 H (under rangering påkørtes parkeret lastbil. Ansvarsfordeling). Om kørsel på spor i vej, se 5, stk. 4. (167) Havarerede køretøjer kan fjernes af politiet, jf. 123. (168) Jf. 9, stk. 1. Der kan foruden trekantet advarselsanordning, jf. 3. pkt., f.eks. anvendes særlig lygte eller havariblink. Efter omstændighederne vil aktivering af køretøjets blinklys til den ene side være en egnet foranstaltning. U 1976 170 H (på grund af motoruheld standsede lastbil på hovedvej i lygtetændingstiden. Vejbelysningen tændt. Bilens lygter slukket. Føreren forlod stedet. Bilen, der spærrede en væsentlig del af kørebanen, påkørt bagfra. Det fulde ansvar pålagt lastvognens forsikringsselskab). (169) Ved L 1994 98 præciseredes, at undtagelsen omfatter tohjulede knallerter. Herefter er det kun tohjulede køretøjer, der ikke under de i bestemmelsen nævnte forudsætninger skal afmærkes med en trekantet advarselsanordning. (170) Jf. bkg 2003 723 om brug af advarselstrekant og havariblink. (171) Det er tilstrækkeligt, at der foreligger en konkret faremulighed. - U 1935 630 (for sent tegn). U 1965 772 V (bilist ansvarlig for påkørsel af barn og dettes bedstemor, bl.a. fordi der ikke var givet advarselssignal). Blinksignaler må ikke anvendes, hvor der er konkret fare for at blænde andre, jf. 33, stk. 3, nr. 2. (172) U 1961 864 H (hensynsløs signalgivning). (173) Tegn skal altid gives før igangsætning, vending og svingning. L 2003 432 gør det endvidere obligatorisk at give tegn ved ethvert vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden på motorvej. Bestemmelsen berører ikke de kørendes generelle pligt i medfør af 18, stk. 2, 1. pkt. (174) Indsat ved L 2003 432. (175) Stoplygte er obligatorisk på motorcykler, jf. bkg 1977 154 26, stk. 1, nr. 4 og tilladt på knallerter, jf. 32, stk. 3 som affattet ved bkg 1994 117. (176) Det kan være praktisk ved kørsel med knallert og motorcykel, at tegngivningen kan ophøre, før f.eks. en svingning påbegyndes. (177) Jf. bkg 1977 154 9, 26, 32, 35, 40, 41, senest ændret ved bkg 2006 668, bkg 1996 530 8, 15, 16, 19, 21 og bkg 1999 316 om cyklers indretning og udstyr m.v. 6 som ændret ved bkg 2005 141 og bkg 2012 114. Om lygtetændingstiden se 2, nr. 10. U 1967 710/1 V (traktorpåhængsvogn ikke forsynet med baglygte. Under opbremsning mistede bagfrakommende herredømmet over sin bil. Hele ansvaret pålagt føreren af traktoren). (178) Herunder cyklister. (179) Jf. bkg 1977 154 11, stk. 1, nr. 1 og 3, og 27, stk. 1, nr. 1 og 2. (180) Om tilladte ekstralygter se bkg 1977 154, senest ændret ved bkg 2012 296. Cykel må kun være forsynet med de påbudte lygter, jf. bkg 1999 316 om cyklers indretning og udstyr m.v. 6 som ændret ved bkg 2005 141 og bkg 2012 114. (181) Indføjet ved L 1990 401; herefter er anvendelse af kørelys obligatorisk uden for lygtetændingstiden. Som en konsekvens heraf er adgangen til at benytte positionslys i lygtetændingstiden ophævet. Positionslys vil herefter kun kunne anvendes til at markere et standset eller parkeret køretøj. Tågeforlygter eller særligt kørelys kan anvendes i stedet for nærlys. De tekniske krav til særligt kørelys er fastsat i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer, jf. kap 11 med noter. (182) Jf. bkg 1977 154 42 a som formuleret ved bkg 1990 647. (183) F.eks. hestevogn og trækvogn, jf. bkg 1977 151, og cykler, jf. bkg 1997 338 6. (184) Se bkg 1977 22 om afmærkning af ridende. (185) Om havareret køretøj se 31, stk. 2. U 1958 432 Ø (chauffør, der efterlod lastbil med slukkede lygter pålagt 2/3 af ansvaret for et derved forvoldt sammenstød). Om påkørsel af holdende køretøjer se tillige U 1959 800 V, U 1960 845 V, U 1962 743 H, U 1963 215 H, U 1963 900 V, U 1967 584 Ø, U 1967 794 H, U 1967 794 H, U 1968 510 V, U 1972 352 H, U 1975 1002 Ø, U 1976 170 H og U 1985 900 H. (186) Jf. bkg 1977 154 35, stk. 4, og 43, stk. 2, og bkg 1977 151 3 analogt. (187) Jf. bkg 1977 154 11, stk. 4. (188) F.eks. vigepladser langs kørebanens kant. (189) Cirkskr 1984-05-01 om cykelløb på vej. Bkg 1981 349 om gennemførelse af motionsløb for cyklister. Cirkskr 1985 62 om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej. Bkg 2010 659 om afholdelse af motorløb på bane. Tilladelser efter stk. 3, nr. 4, til såkaldte»cityløb«er betinget af tilladelse fra ejeren af vejen, af fuldstændig afspærring med bander og hegn m.v., og af effektiv kontrol med adgangen til banen. Politiets afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Politiets afgørelser vedrørende godkendelse af baner og meddelelse af tilladelser til motorløb er administrative afgørelser, hvor forvaltningsloven og offentlighedsloven anvendes. (190) Overtrædelse af 37, stk. 4, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. (191) Bestemmelsen må suppleres med bkg om detailforskrifter for køretøjer, jf. 67 med noter. (192) Omfatter visse former for unødvendig og støjende knallertkørsel, som politiet ellers ikke kan skride ind over for, såfremt færdselsreglerne i øvrigt overholdes. U 1985 473 Ø (kørsel ad Vesterbrogade i Kbh med ca. 10 km/t. Frifundet. Heller ikke overtrædelse af 41, stk. 3). (193) Jf. herved 9-11 i bkg 1960 309 som senest ændret ved bkg 1991 487, der giver regler om lygteføringen på forsvarets og civilforsvarets køretøjer. (194) Jf. cirk 1978 177, vejl 1978-09-22, skr 1991 148. Se endvidere bet 1978 827»færdselslov 40 - nye former for trafiksanering«. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 43
(195) U 2003 2421 V (tiltalte, der med op mod 50 km/t, havde kørt bil med en person liggende på bilens tag, idømt betinget fængsel i 10 dage; førerretten frakendt i 6 måneder). (196) Sml. færdselsloven 1955 35, stk. 2, 1,»småbørn«, der ikke antoges at omfatte 8-, 9- og 10-års børn, jf. U 1963 770 H og U 1995 556 Ø omtalt i noten til 27, stk. 1. (197) U 1985 473 Ø (kørsel ad Vesterbrogade i Kbh med ca. 10 km/t. Frifundet). (198) Om straf og førerretsfrakendelse for hastighedsoverskridelser henvises til 118, stk. 3, 4 og 5, 125, stk. 1, nr. 2 og 3, 125, stk. 2, nr. 5, og stk. 3 (klippekortsystemet), og 127 (kørselsforbud). Se definitionerne af motorvej og motortrafikvej i 2, nr. 15. U 2002 1300 V (hastighedsmåling foretaget med automatisk trafikkontrolanlæg tilstrækkelig sikker til at kunne anvendes i sager om hastighedsovertrædelser). U 2005 433 V (Strafbortfald til politiassistent, der i sin private bil under kørsel til hastende politiforretning overtrådte hastighedsbestemmelse). (199) Se definitionen i 2, nr. 25. U 2012 3178 Ø (der var ved ophør af en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. inde i et tættere bebygget område ikke opsat en færdselstavle nr. E 55 om tættere bebygget område. Da T forud for kørslen på strækningen med 60-km/t.-hastighedsbegrænsning havde kørt i et område, der utvivlsomt lå i tættere bebygget område, og da der ikke efter ophøret af denne hastighedsbegrænsning var opsat en færdselstavle nr. E 56 om ophør af tættere bebygget område, blev T dømt for overtrædelse af 42, stk. 1, nr. 1). (200) Som affattet ved L 2003 432, der med virkning fra 2004-04-30 forhøjer den generelle hastighedsgrænse på motorveje fra 110 til 130 km i timen. Ændringen gælder kun for kørsel med motorcykler og personbiler, der ikke er omfattet af 43. Der kan fortsat efter 42, stk. 5, for en vejstrækning fastsættes en lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle. (201) Ved L 2003 432 blev forbuddet om at forhøje hastighedsgrænsen på motortrafikveje udvidet til også at gælde motorveje. Cirk 1985 72 og cirkskr 1985-07-05 om lokale hastighedsbegrænsninger. En nedsættelse kan være motiveret ud fra sikkerhedsmæssige hensyn, men også andre hensyn, herunder miljømæssige, kan motivere en nedsættelse. Trafikmin. cirkskr 2000-02-22 om anvendelse af elektroniske fartvisere i præventivt øjemed. (202) Jf. bkg 2013 986. (203) Ændringen af 43, stk. 2-4, ved L 2005 557 indebærer, at hastighedsgrænsen på 80 km i timen på motorveje for de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer, som forsøgsvis med hjemmel i stk. 9 blev indført i 2001, nu er den almindelige hastighedsgrænse på motorveje for disse køretøjer. (204) U 1991 451/1 Ø (kørt med en hastighed på mindst 96 km/t. Fartskriveren viste 102 km/t, men der måtte foretages fradrag af tolerancen på 6 km/t), jf. Rfo 3820/85, bilag 1, afsnit III, litra f, pkt. 3.6. Om busser se noter til 2, nr. 2, og 10, stk. 1. (205) Bestemmelserne om motorcykler i stk. 3 og 5 tillader, at der til motorcykel kan kobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. U 2006 2247 H (se note til 126, stk. 1, nr. 8). (206) Bestemmelserne om motorcykler i stk. 3 og 5 tillader, at der til motorcykel kan kobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. U 1994 1018 V (kørsel med tilkobling af ikke-registreringspligtigt påhængsredskab (brændekløver), hvis affjedringssystem var næsten virkningsløst, medførte, at risikoen for færdselsuheld i form af»saksning«med påhængskøretøjet forøgedes i takt med hastigheden). (207) Bkg 2010 1425 om højere hastighedsgrænser for visse pansrede personbiler og bkg 2009 1042 om højere hastighedsgrænser for visse vogntog beregnet til støjmåling. (208) 43 a betyder, at politiet som for andre køretøjer i alle tilfælde kan udstede bøder på grundlag af en faktisk hastighedsmåling, med radar- eller laserudstyr, der viser en overskridelse af den tilladte hastighedsgrænse. Politiet har endvidere i medfør af 77 og 78 ved kontrol mulighed for at lade knallerter undersøge for fejl og mangler, herunder konstruktive indgreb og lade en knallert indkalde til syn med henblik på at få konstateret, om der er foretaget konstruktive indgreb. En straffesag vedrørende knallerter kan således komme til at omfatte såvel den målte hastighedsoverskridelse som et eventuelt konstruktivt indgreb. En overtrædelse af 43 a straffes med bøde efter 118, stk. 1, nr. 1. 125, stk. 1, nr. 2, indebærer, at bestemmelserne om frakendelse af førerretten ved overskridelse med mere end 60 % af hastighedsgrænserne gælder ved kørsel med en stor knallert, jf. 2, nr. 6. Frakendelsesbestemmelsen i 125 omfatter ikke lille knallert. Hastighedsovertrædelser ved kørsel med knallert er på tilsvarende måde som andre hastighedssager omfattet af mulighederne for udenretlig og indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse af førerretten, jf. 119 a. (209) Jf. 33, stk. 5, 42, stk. 2 og 3, 64, stk. 3 og 91. (210) Bkg 1999 161 9 indeholder forbud mod slæbning på motorvej (motortrafikvej) for andre køretøjer end bjærgningskøretøjer. (211) Dvs. at f.eks. knallerter ikke må færdes på motorvej. (212) Mindstehastigheden for motorkøretøjer, der må føres på motorvej samt tilog frakørselsveje til motorvej, er hævet fra 40 til 50 km i timen. Herved er lette quadricykler, som bl.a. er kendetegnet ved at have en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 45 km i timen, undtaget fra motorkøretøjer, som i medfør af 44, stk. 1, må føres på motorvej. Let quadricykel anses ifølge færdselsloven som en bil og er derfor et motorkøretøj, jf. 2, nr. 2 og 13. Lette quadricykler må kun føres på færdselslovens område, hvis føreren har kørekort til almindelig personbil (kategori B). Det følger imidlertid af tredje kørekortdirektiv, at kørekort til kategori AM (stor knallert) skal give ret til at føre let quadricykel, jf. artikel 4, stk. 2. Da stor knallert ikke må føres på motorvej, idet den ikke er et motorkøretøj, jf. 2, nr. 13, vil køreundervisningen til kategori AM ikke omfatte kørsel på motorvej. Derfor kan lette quadricykler, selv om de fortsat falder ind under færdselslovens definition af en bil, ikke føres på motorvej. (213) Jf. 86, stk. 1, og bkg 2007 374 som ændret ved bkg 2007 1457, bkg 2011 409 og bkg 2011 551 om særtransport. (214) Jf. om kørsel på til- og frakørselsbaner 18, stk. 3 og 5. (215) U 1971 105/2 H (føreren af en lastbil, der var parkeret ca. 1 m fra autoværnet i vejens midte pga. en punktering, frakendt førerretten i 6 mdr). U 2001 2180 Ø (tiltalte, der havde bakket på en motorvej med en lastbil med påhængsvogn, frakendt førerretten betinget; ikke straffrihed efter nødretlige betragtninger, selv om der var tale om en olietankvogn, der ikke måtte køre gennem tunnelen mod Sverige). U 2002 2739 Ø (tiltalte havde foretaget bakning med en bil i motorvejens nødspor over en strækning på ca. 600 m; førerretten frakendt ubetinget i 6 måneder). U 2004 1959 V (tiltalte, der havde ført en bus ind i nødsporet på en motorvej og herefter foretaget bakning ad en tilkørselsvej til motorvejen, frakendt førerretten betinget). U 2005 1953 Ø (85-årig kvinde, der havde foretaget mindst én vending af sin bil på motorvej og derefter kørt mod færdselsretningen: bøde 1.500 kr.; ubetinget førerretsfrakendelse i 1 år). (216) Henvisningen til 16, stk. 1, indebærer, at pligten ikke gælder ved ophør af en motorvej, hvor det kan være nødvendigt at føre de nævnte tunge køretøjer i den yderste venstre vognbane for at foretage venstresving. (217) Jf. 15, stk. 5, og bkg 1977 157 om anvendelse af gult blinklys, som senest ændret ved bkg 1984 147. (218) Stk. 1 ændret, og stk. 2 og 3 indsat ved L 2012 1389. (219) Bkg 2013 730. (220) Jf. 10, stk. 2 og 3, 11, 14, stk. 3 og 4, 21, stk. 1, 26, stk. 3, 27, stk. 4, 28, stk. 3, 32, stk. 2 og 3, 36, stk. 2, 37, stk. 1 og 2, 54, stk. 2 og 70, stk. 1 og 2. Om tekniske krav til cykler, se bkg 1999 316 som ændret ved bkg 2000 676, bkg 2005 141 og bkg 2012 114. Jf. L 1948 135 og bkg 2009 4 om mærkning af cykelstel m.v. (221) Heller ikke knallert, jf. 51, stk. 1. 2. pkt. er ændret ved L 1995 1122. (222) Såfremt et mindre barn ledsages af en voksen, vil dette være et eksempel på, at færdselsforholdene nødvendiggør, at cyklisterne forbliver ved siden af hinanden. (223) Jf. 15, stk. 1, der ikke vil hindre, at cyklister under overhaling kan fjerne sig fra kørebanens højre kant. Dette gælder særlig i tæt trafik, hvor færdslen foregår med lav hastighed. Efter 49, stk. 2, skal overhaling imidlertid som hovedregel foregå til højre, jf. 21, stk. 1. (224) Men altså ikke vognbaner længere ude mod vejens midte. (225) Overhaling til venstre vil kunne ske af et langsomtkørende køretøj, der føres langs kørebanens højre kant. (226) Om betydningen af cyklisters egen skyld i tilfælde af påkørsel under venstresvingning kun af begrænset vejledende interesse fsv. ang. personskade, jf. Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 81 ff. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 44
(227) Ligeudkørende og venstresvingende cyklister og knallertkørere, jf. 51, stk. 2, kan i vejkryds placere sig til venstre i den vognbane, som ellers er forbeholdt højresvingende, og som ligger ved siden af vognbanen for ligeudkørende eller venstresvingende færdsel. (228) Om den særlige afmærkning for cyklister se vejafmærkningsbekendtgørelsen bkg 2012 802 som ændret ved bkg 2013 815, 12 A 21, 14 UB 11,2 og B 13, 17 C 25,1, 20 D 21, E 21,1, F 21, 50, stk. 1, 54, 55 S 21, 57 V 21 og V 42 og 62 X 12 og X 16. (229) Ved L 2005 557 tillades det cyklister at køre over fortov og gangsti, hvilket tidligere kun var tilladt, når overkørslen skete fra en sidevej. Tohjulet knallert skal fortsat trækkes over fortov og gangsti, medmindre overkørslen sker fra en sidevej, jf. 51, stk. 3. (230) F.eks. under ombæring af post, aviser etc. (231) Ændret ved L 1997 468 med ikrafttræden 1999-04-15, jf. bkg 1999 182. Hovedformålet var at ophæve det tidligere forbud mod, at kun børn under 6 år må transporteres på cykel. If. bkg 1999 316 2, stk. 1, må en cykel ikke være indrettet til mere end 3 personer. Dog kan der derudover være plads til 1 eller 2 børn under 6 år. Efter 5, stk. 1, skal en cykel til mere end én person, være forsynet med bremse på både for- og baghjul. Efter 10, stk. 1, skal cykel med særlig siddeplads for barn være forsynet med beskyttelsesanordning, som forhindrer, at barnets fødder kan komme i klemme i hjulets eger. - Den, der ulovligt lader sig befordre på cyklen, kan straffes, jf. U 1960 467 Ø. (232) U 1944 850 H (soldat på cykel med geværet over skulderen og bøssepiben ragende ud til siden). (233) Se bkg 1999 316 3 og 4. (234) De i noten til kap. 7 nævnte bestemmelser gælder også for knallert bortset fra 14, stk. 4, 37, stk. 1 og 2, og 54, stk. 2. Specielt for knallerter gælder endvidere 2, nr. 6, 14, stk. 2, 32, stk. 2 og 3, 63, 81 og 117, stk. 3, jf. 53, stk. 1 og 2. (235) Herunder cykel. (236) Om placering på vej og kørsel i vejkryds gælder der de samme regler for cykel og lille knallert, mens reglerne for stor knallert er de samme som for bil og motorcykel. (237) Trehjulede knallerter og cykler, jf. L 1994 98 og L 2005 557, som ændrede 49, stk. 5, skal ikke trækkes over fortov eller gangsti, hvilket tohjulede knallerter fortsat skal. (238) Både fører og passager kan straffes. I erstatningsretlig henseende betragtes det ikke i sig selv som egen skyld at lade sig befordre som passager, jf. U 1978 213 V. Visse typer ellerter bliver som følge af ændringen af knallertdefinitionen ved L 1994 98 kategoriseret som en trehjulet knallert, hvor de tidligere var kategoriseret som en trehjulet motorcykel. Bestemmelsen medfører, at der ikke sker nogen ændring for disse køretøjers mulighed for at medtage passagerer. (239) Nyt stk. 7 indsat ved L 2007 514. (240) Bestemmelsen om, at genstandene ikke må hindre knallertkørende i at have fuldt herredømme over køretøjet, medfører, at kun genstande af mindre dimensioner og vægt kan medføres. Vægten bør ikke overskride 15 kg og genstandene ikke rage ud over for- og bagende, jf. Justitsmin skr 1961-05-10 om kørsel med en stige. (241) Jf. 2, nr. 11, 36, stk. 2, 64, stk. 2, og 81. (242) Motorcykel og cykel, men ikke tohjulet knallert, må køre over fortov ved udkørsel fra ejendom jf. 49, stk. 5, og 51, stk. 3. (243) Indsat ved L 2007 514. (244) L 2005 363 ændrede 53, stk. 1, således, at enhver overtrædelse af lovens forbud mod at føre motordrevet køretøj med en alkoholpromille under eller efter kørslen på over 0,50 betegnes spirituskørsel. L 2007 524 ændrede 53, stk. 1, således, at også personer med en alkoholkoncentration i udåndingsluften (AKU) på mere end 0,25 mg pr. liter luft under eller efter kørslen straffes for spirituskørsel. For spirituskørsel straffes endvidere den fører, om hvilken oplysningerne om hans tilstand før, under eller efter kørslen giver konkrete holdepunkter for at antage, at han har været ude af stand til at føre motordrevet køretøj på betryggende måde ( 53, stk. 2). Hvis blodprøve ikke har kunnet udtages, er der ikke mulighed for domfældelse for spirituskørsel efter stk. 1. (245) Med L 2007 524 har 53, stk. 1, fået to alternative gerningsindhold. Det er således tilstrækkeligt for at dømme en person for spirituskørsel, at én af de to angivne grænseværdier for alkoholkoncentration i henholdsvis blodet eller udåndingsluften er overskredet. Formålet er at gøre det muligt at anvende målinger af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften som bevis for spirituskørsel. Grænsen på 0,25 mg alkohol pr. liter luft for alkoholkoncentrationen i udåndingsluften svarer til et forhold mellem alkoholkoncentrationen blod og udåndingsluft på 2.000:1, dvs. at alkoholkoncentrationen i 1 milliliter blod er 2.000 gange højere end alkoholkoncentrationen i 1 milliliter udåndingsluft. Ved fastlæggelse af et forhold på 2.000:1 mellem alkoholkoncentrationen i blod og udåndingsluft sikres, at langt de fleste personer, der dømmes for spirituskørsel på grundlag af en måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, også ville blive fundet skyldige på grundlag af en blodprøve. Det er forudsat, at det udstyr til måling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften, som skal anvendes af politiet, har en høj grad af pålidelighed. Det forudsættes endvidere, at politiet kan anvende et teknisk fradrag i måleresultatet svarende til det fradrag, der efter gældende praksis sker i middelværdien af en blodprøve. Formålet med et sådant fradrag er at udligne eventuelle måleusikkerheder. Fradraget fastsættes under hensyn til den eventuelle måleusikkerhed, der er forbundet med det konkrete udstyr. Hvis den fuldstændige optagelse af alkoholen er tilendebragt forud for prøvetagningen, kan det være nødvendigt at tilbageregne alkoholkoncentrationen i udåndingsluften. Med hensyn til alkoholkoncentrationen i udåndingsluft kan der principielt foretages tilbageregning på samme måde som for blodalkoholkoncentrationen. Antages alkoholkoncentrationen i udåndingsluft at være 1/2.000 af koncentrationen i blod, udføres tilbageregningen med 0,05 milligram pr. liter pr. time. Det er forudsat, at der kun i særlige tilfælde udtages blodprøve ved mistanke om spirituskørsel, idet resultatet af en udåndingsprøve umiddelbart kan lægges til grund ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af færdselslovens bestemmelser herom. Det må dog forventes, at der fortsat vil være behov for at udtage blodprøver i en række tilfælde. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor personer af fysiske årsager ikke er i stand til at afgive en tilfredsstillende udåndingsprøve. Som eksempel herpå kan peges på personer med luftvejslidelser som f.eks. astmatikere. Der kan endvidere peges på tilfælde, hvor der i forbindelse med en færdselsulykke, hvor en eller flere førere er mistænkt for at have været spirituspåvirket, på grund af bevidstløshed hos én eller flere af disse ikke kan gennemføres en udåndingsprøve. Det forudsættes i den forbindelse, at der i sådanne tilfælde skal tages blodprøver af samtlige implicerede førere uanset, om de alle er forhindret i at afgive udåndingsprøve eller ej. Dette skal ske med henblik på at sikre, at alle de implicerede personer bedømmes på et fuldstændig sammenligneligt grundlag. (246) STRAFFEN for spirituskørsel i førstegangstilfælde, jf. 117, er bøde, medmindre promillen har oversteget 2,00 eller AKU har oversteget 1,00 mg pr. liter luft, i hvilket tilfælde straffen er fængsel indtil 1 år 6 måneder. Tilfælde af spirituskørsel, der straffes med fængsel, straffes som udgangspunkt med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Anvendelse af betinget dom er som udgangspunkt udelukket i tilfælde, hvor der i tilknytning til spirituskørslen er sket overtrædelse af strfl 241 eller 249 medmindre afdøde eller tilskadekomne var en af tiltaltes nære pårørende, jf. f.eks. U 2003 446 V. Betinget dom kan heller ikke anvendes, hvis spirituskørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj. Se hertil gennemgangen af disse regler af Jens Kruse Mikkelsen i JUR 2000 349 og af Elsebeth Rasmussen i Landsforeningen af beskikkede advokaters»meddelelser«2001 126-146 (nr. 45/2001). Anvendelse af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling i stedet for ubetinget frihedsstraf vil i almindelighed forudsætte en personundersøgelse. U 2008 320 V (T, der ikke var egnet til at udføre samfundstjeneste, og ikke havde behov for alkoholistbehandling, idømt en ren betinget dom for promilleog spirituskørsel). Prøvetiden ved dom til samfundstjeneste fastsættes normalt til 2 år, jf. herved strfl 63, stk. 3, 1. pkt. U 2001 734/2 Ø (tiltalte, der i 1992 og 1993 var straffet for spirituskørsel, havde i to tilfælde på ny kørt spirituskørsel med promiller over 1,20; han havde ikke behov for alkoholistbehandling, og var som følge af invaliditet ikke egnet til samfundstjeneste; idømt 10 dages betinget hæfte og tillægsbøde på 5.500 kr., da det var upåkrævet, at personer, der pga. handicap er udelukket Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 45
fra at udføre samfundstjeneste, idømmes ubetinget frihedsstraf; førerretten frakendt for bestandig). U 2001 1558 V (tiltalte, der havde kørt med alkoholpromille på mindst 0,97 i frakendelsestiden samt i yderligere et tilfælde kørt i frakendelsestiden, idømt 20 dages hæfte betinget med samfundstjeneste samt en tillægsbøde, der blev fastsat til 7.000 kr., da tiltaltes bruttoårsindkomst oversteg 175.000 kr., men ikke 200.000 kr.; byretten havde fastsat tillægsbøden til kr. 7.500 kr. U 2002 1623 V (tiltalt, der havde kørt spirituskørsel med en alkoholpromille med en mindsteværdi på 2,30, og som, efter at være blevet standset af politiet, havde startet bilen og kørt ca. 59 m med 25 km/t, selv om en politiassistent hang fast i bilen og blev slæbt hen ad vejen (strfl 119 og 252), idømt fængsel i 40 dage. Betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling anvendes over for personer, der har et dokumenteret behandlingskrævende alkoholmisbrug, jf. strfl 57, stk. 1, hvorefter det som vilkår for en betinget dom fastsættes, at de dømte underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed. For at undgå en skævvridning i forhold til de bødebelagte områder af spirituskørsel kombineres de betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling med en tillægsbøde, jf. strfl 58, stk. 2. FØRERRETSFRAKENDELSE sker i førstegangstilfælde betinget med mindre promillen har været 1,21 eller derover eller AKU har været 0,61 mg/l eller derover, jf. 126, stk. 1, nr. 1. Ubetinget frakendelse sker endvidere for forhold, der er omfattet af 125, stk. 5, og 126, stk. 1, nr. 5-8. Under særlig formildende omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget, jf. 126, stk. 2. Klippekortsystemet efter 125, stk. 2 og 3 medfører, at retten til at føre motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, efter stk. 2 skal frakendes, hvis føreren inden for en periode af tre år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter 125, stk. 1, men som er omfattet af de under stk. 2, nævnte bestemmelser. For førstegangserhververe af førerret er betingelserne for frakendelse skærpede, jf. stk. 3, idet frakendelse skal ske, hvis føreren har gjort sig skyldig i to forhold omfattet af stk. 2, og forholdene er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret. Kørselsforbud, der efter 127 idømmes førstegangserhververe af kørekort for visse grovere forseelser begået inden for de to første år efter erhvervelse af førerret, indebærer krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning eller A/Tkursus, inden kørselsforbuddet kan ophæves. Førstegangstilfælde: U 1998 739 V (at tiltalte tidligere var frakendt førerretten ubetinget for hastighedsovertrædelse under flugt fra politiet gav ikke grundlag for - selv om der var mulighed derfor - at fastsætte længden af frakendelsestiden anderledes end for andre, der i forbindelse med en førstegangsspirituskørsel skal have frakendt førerretten ubetinget). U 2000 742 Ø (buschauffør, der havde ført en turistbus med 54 passagerer med en alkoholpromille på 2,19, idømt hæfte i 14 dage; førerretten frakendt i 2 år og 6 måneder; ikke grundlag for at skærpe de sædvanlige sanktioner). U 2000 1010 Ø (tiltalte havde ført motorkøretøj med en alkoholpromille på mindst 1,63; da tiltalte på grund af sklerose var helt afhængig af brugen af bilen, var det forsvarligt at nedsætte frakendelsestiden fra de takstmæssige 2 år til 1 år). U 2005 57 V (tiltalte, der var anholdt som sigtet for spirituskørsel, men som undveg fra politistationen inden udtagelse af blodprøve, idømt fængsel i 30 dage efter strfl 124, stk. 1, men frifundet for promillekørsel, da det ikke ved den foretagne alkometertest var bevist, at der forelå promillekørsel). U 2005 492 Ø (tiltalte, der flere gange var straffet for spirituskørsel, blev for ny spirituskørsel med promille på 2,33 i prøvetiden for den seneste betingede dom for spirituskørsel idømt en fællesstraf af fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget med en prøvetid på to år og med vilkår om bl.a. 80 timers samfundstjeneste; tillægsbøde på 14.000 kr. og frakendt førerretten for bestandig). U 2006 3240 V (1.-gangs spirituskørsel med promille på 1,79 efter tidligere ubetinget frakendelse for hastighedsovertrædelse; førerretsfrakendelse 3 år, se note til 126, stk. 1, nr. 8). U 2008 270 Ø (20 dages fængsel for 2 spirituskørsler med samlet alkoholpromille på 2,57). U 2008 1504 V (førerretsfrakendelse i 3 år og 6 måneder for to spirituskørsler i 1.-gangstilfælde med alkoholpromiller på henholdsvis 1,42 og 1,02). U 2011 712 Ø (T, der ikke tidligere var frakendt førerretten ubetinget, frakendt førerretten i 6 måneder for overtrædelser af færdselslovens 53, stk. 1, og 54, stk. 1, der var til samtidig pådømmelse). U 2011 1156 Ø (T havde ved to kørsler overtrådt 53, stk. 1, og 54, stk. 1. Ubetinget førerretsfrakendelse i 1 år). U 2012 3432 V (alene bødestraf i landsretten for førstegangsspirituskørsel, selv om T - efter den påankede dom - i mellemtiden i byret var idømt en bøde for en - som følge af anken - ny førstegangsspirituskørsel). Førstegangstilfælde med skærpende omstændigheder: U 1992 64 Ø (i spirituspåvirket tilstand ført en bil behæftet med fejl og mangler, herunder slør i styretøjet, virkningsløse bremser og delvis nedslidte dæk, alkoholkoncentration i blodet måltes til mindst 1,76. Hæfte i 14 dage. Førerret frakendt i 2 år og 6 måneder). U 2002 1623 V (se pkt. 2.0.1). GENTAGELSESTILFÆLDE. Ved L 2005 363 er der fastsat nye regler for gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning. De nye regler indebærer, at gentagelsesvirkningen af straf og frakendelse i en afgørelse om spirituskørsel ophører samtidigt. For spirituskørsel med ubetinget frakendelse ophører gentagelsesvirkningen, når der er forløbet 5 år fra udløbet af frakendelsestiden. Med hensyn til spirituskørsel med betinget frakendelse og spirituskørsel, hvor der fastsættes kørselsforbud, ophører gentagelsesvirkningen 3 år efter, at afgørelsen er blevet endelig. Det følger af 117, stk. 2, nr. 3, at straffen for spirituskørsel kan stige til fængsel indtil 1 år 6 mdr., hvis føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spirituskørsel, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig. Med hensyn til frakendelse følger det af 126, stk. 1, nr. 6, at førerretten frakendes ubetinget, hvis førerretten tidligere er frakendt betinget, og det nye forhold er begået i prøvetiden. For så vidt angår sager, hvor der er fastsat kørselsforbud, ophører gentagelsesvirkningen efter 117, stk. 2, nr. 4, efter 3 år efter endelig dom. I sager om kørselsforbud fremgår det af 126, stk. 1, nr. 7, at førerretten frakendes ubetinget, hvis der tidligere er pålagt kørselsforbud, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at kørselsforbuddet blev pålagt. Straffen for spirituskørsel kan efter 117, stk. 2, nr. 5, stige til fængsel indtil 1 år 6 mdr., hvis førerretten tidligere er frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Det følger endvidere af 126, stk. 1, nr. 8, at førerretten frakendes ubetinget, hvis førerretten tidligere er frakendt ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Forskellen mellem de tidligere regler og de nye bestemmelser er, at gentagelsesvirkningen f.s.v. angår straffen af en dom for spirituskørsel med ubetinget frakendelse efter de tidligere regler ophørte 5 år efter endelig dom, mens gentagelsesvirkningen efter de nye regler er 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Andengangstilfælde: Er der skærpende omstændigheder ved kørsel nr. 2, straffen til nærmeste højere strafposition. Er kørslen sket i frakendelsestiden, forhøjes straffen med fængsel i 10 dage. U 2003 959 Ø (tiltalte, der i september 2001 var dømt for fem kørsler uden kørekort, hvoraf fire var spirituskørsler, havde gjort sig skyldig i syv spirituskørsler; idømt fængsel i 8 måneder og frakendt førerretten for bestandig; tiltaltes bil konfiskeret i medfør af 133 a). U 2006 1909 V (to 2.-gangs spirituskørsler i frakendelsestiden; fængsel 70 dage, førerretsfrakendelse 10 år; afgjort på baggrund af den praksis, der var gældende forud for ændringen ved L 2005 363). U 2007 1388 V (2. gangs spirituskørsel (promille 2,30) på særlig hensynsløs måde. Fængsel i 30 dage. Landsretten ophævede byrettens tillægsbøde, da færdselslovsovertrædelserne havde medført, at det var lagt til grund, at spirituskørslen var foregået under skærpende omstændigheder, således at der blev idømt en højere frihedsstraf, end hvis dette ikke havde været tilfældet. Landsretten nedsatte frakendelsestiden fra 6 år til 5 år, idet der var tale om en 2. gangs spirituskørsel med en promille på over 2,00). U 2011 2398 V (6 års førerretsfrakendelse for to spirituskørsler i 2.-gangs-tilfælde). Tredjegangstilfælde: U 2001 1391 V (en - i relation til strafansættelsen - 3.-gangs spirituskørsel og to 11. gangskørsel i frakendelsestiden. Fængsel i 3 måneder betinget med vilkår om bl.a. samfundstjeneste i 90 timer og alkoholistbehandling. U 2003 2449 Ø (tiltalte, der i 1996 var frakendt førerretten betinget for promillekørsel og i 1999 frakendt førerretten i tre år for samme forseelse, havde gjort sig skyldig i et tilfælde af 3.- gangs spirituskørsel i frakendelsestiden og to førstegangskørsler i frakendelsestiden; idømt betinget fængsel i 30 dage og en bøde på 12.500 kr.; førerretten frakendt i 10 år). U 2006 2466 V (3.-gangs spirituskørsel i frakendelsestiden med promille på 1,94 og 1 yderligere kørsel i frakendelsestiden; fængsel 40 dage). U Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 46
2006 2477 V (3.-gangs spirituskørsel i frakendelsestiden med promille på 2,07; fængsel 50 dage). U 2006 2478 V (3.-gangs spirituskørsel i frakendelsestiden med promille på ikke over 2,00; fængsel 30 dage). U 2007 1415 V (ikke absolut kumulation af frakendelsestid for 3 spirituskørsler til samtidig påkendelse). U 2008 266 Ø (30 dages fængsel for 2 tredjegangstilfælde af spirituskørsel). Fjerdegangstilfælde og opefter: U 2000 1274 Ø (tiltalte, der tidligere var straffet 11 gange for spirituskørsel og 12 gange for kørsel i frakendelsestiden, blev for ny spirituskørsel med minimum 1,38 promille og to tilfælde af kørsel i frakendelsestiden idømt fængsel i 9 måneder). U 2001 222 V (tiltalte, der 4 gange var straffet for spirituskørsel, og endnu en gang i frakendelsestiden havde kørt med en alkoholpromille på ikke under 0,8, idømt fængsel i 40 dage og frakendt førerretten for bestandig; ikke grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om alkoholistbehandling, da tiltalte ikke var motiveret for behandling, eller med vilkår om samfundstjeneste bl.a. under hensyn til antallet af forstraffe). U 2001 946 Ø (tiltalte, der siden 1990 var straffet 5 gange for promille- og spirituskørsel, senest i 1997, havde på ny i to tilfælde kørt spirituskørsel med alkoholpromiller på henholdsvis 1,30 og 1,37; idømt fængsel i 5 måneder og førerretten frakendt for bestandig). U 2001 2588 Ø (to 4.gangs spirituskørsler i frakendelsestiden. 60 dages ubetinget fængsel). U 2002 1079 V (tiltalte, der inden for en periode af 12 dage i to tilfælde havde foretaget 13.- gangskørsel i frakendelsestiden og én gang foretaget 12.-gangs-spirituskørsel, af byretten idømt fængsel i 8 måneder, hvilket landsretten forhøjede til fængsel i 9 måneder). U 2004 1201 Ø (tiltalte, der tidligere var straffet fire gange for spirituskørsel og frakendt førerretten for bestandig og tidligere syv gange var straffet for kørsel i frakendelsestiden, blev for ny spirituskørsel i frakendelsestiden med en alkoholpromille på 1,36 samt yderligere en kørsel i frakendelsestiden idømt fængsel i 4 måneder). U 2004 2644 Ø (tiltalte, der i tre tilfælde havde foretaget 7.-gangs-promillekørsler og fire 11.-gangs-overtrædelser af 117, stk. 6, ved kørsel uden kørekort, idømt fængsel i seks måneder; førerretten frakendt for bestandig). U 2005 492 Ø (tiltalte, der flere gange var straffet for spirituskørsel, blev for ny spirituskørsel med promille på 2,33 i prøvetiden for den seneste betingede dom for spirituskørsel idømt en fællesstraf af fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget med en prøvetid på to år og med vilkår om bl.a. 80 timers samfundstjeneste; tillægsbøde på 14.000 kr. og frakendt førerretten for bestandig). U 2006 2154 V (5.-gangs spirituskørsel i frakendelsestiden; fængsel 50 dage, førerretsfrakendelse 10 år). U 2006 2456 V (to 4.-gangs spirituskørsel i frakendelsestiden; fængsel 60 dage, tillægsbøde 1.000 kr., førerretsfrakendelse 10 år). U 2006 3181 Ø (7.-gangs spirituskørsel og 9.-gangs kørsel i frakendelsestiden; fængsel 70 dage). U 2006 3267 V (4.-gangs spirituskørsel i frakendelsestiden; fængsel 40 dage). U 2007 1454 Ø (60 dages fængsel for spirituskørsel med lille knallert som 14. gangs tilfælde). U 2007 1468/2 Ø (tiltalte, der var frakendt førerretten for bestandig, blev for 6 spirituskørsler med promiller mellem 2,19 og 3,33 straffet med fængsel i 6 måneder). U 2007 2531 V (1 års fængsel for 3 spirituskørsler i 10.- gangstilfælde og 4 kørsler i frakendelsestiden til samtidig pådømmelse). U 2009 2230 H (10 års frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel for fjerde gang). U 2010 1792 Ø (to tilfælde af 8. gangs spirituskørsel straffet med fængsel i 5 måneder). Spirituskørsel med uagtsomt manddrab eller uagtsom legemsbeskadigelse: Det fremgår af, hvad der er anført ovenfor, at anvendelse af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling som udgangspunkt er udelukket i disse tilfælde. Ad strfl 241: U 2003 2300 Ø (tiltalte, der under spirituskørsel med ikke under 125 km/t, hvor højeste tilladte hastighed var 80 km/t., havde overskredet dobbelte spærrelinjer og påkørt en cyklist på cykelstien i den modsatte side, hvorved cyklisten blev dræbt, af byretten idømt fængsel i 1 år, hvilket landsretten forhøjede til fængsel i 1 år og 6 måneder under hensyn til ændringen ved L 2002 380; førerretten frakendt i 10 år). U 2004 282 Ø (tiltalte, der under spirituskørsel, var kørt ind i et plankeværk, og under forsøg på at få bilen fri, var bakket ind i en passager, der afgik ved døden, idømt fængsel i 1 år). Jf. U 2004 1161 V (tiltalte havde ikke afpasset hastigheden efter forholdene - herunder glat føre og nedsat sigtbarhed - og havde haft en alkoholpromille på 0,92, da han for sent opdagede og påkørte en snedrive, hvorved en passager blev dræbt og en modkørende personbil blev ramt. Fængsel i 1 år). U 2004 1643 V (tiltalte, der med en promille på 1,30 med en lastbilstrækker havde påkørt to modkørende biler i disses kørebanehalvdel, hvorved begge modkørende førere blev dræbt, idømt fængsel i 1 år og 3 måneder; førerretten frakendt i 8 år). U 2005 59 V (tiltalte, der med alkoholpromille på 0,74 med - en efter forholdene - for høj hastighed førte en bil, der sked ud og ramte et træ, hvorved en passager blev dræbt, idømt fængsel i fire måneder samt kørselsforbud). U 2005 1517 H (tiltalte, der tidligere var dømt otte gange for spirituskørsel, idømt 3 års fængsel for spirituskørsel og uagtsomt manddrab m.m.). U 2005 1674/2 Ø (tiltalte, der under spirituskørsel havde overhalet uden at holde tilstrækkelig afstand til siden, hvorved en anden bil måtte trække ud i rabatten, og der skete sammenstød, hvorved en passager i tiltaltes bil afgik ved døden, idømt fængsel i 1 år og 6 måneder; førerretten frakendt i 8 år). U 2006 1595 Ø (spirituskørsel med en alkoholkoncentration på over 1,2 ; desuden overtrædelse af bl.a. strfl 241 og 252, stk. 1, i forbindelse med hensynsløs kørsel; fængsel i 1 år og 3 måneder og førerretsfrakendelse i 8 år). U 2008 555/2 Ø (1 ½ års fængsel for med 190 km/t i spirituspåvirket tilstand uagtsomt at have dræbt motorcyklist; førerretsfrakendelse 8 år). U 2009 183 H (fængsel i 6 måneder og førerretsfrakendelse i 3 år for spirituskørsel og overtrædelse af strl's 241 og 249). U 2010 354 Ø (1 år og 6 måneders fængsel og førerretsfrakendelse i 5 år for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel). U 2013 328 Ø (frifindelse for uagtsomt manddrab pga. afdødes egen skyld). Ad strfl 249: U 2000 1645/1 Ø (tiltalte, der med alkoholpromille på 1,36 overhalede med overskridelse af dobbelte spærrelinjer og påkørte en modkørende bil i den modsatte kørebane med betydelig legemsskade til følge, idømt hæfte i 30 dage; førerretten frakendt i 2 år og 6 måneder). U 2003 446 V (tiltalte, der tre gange tidligere var straffet for spirituskørsel, havde ført personbil med en alkoholpromille på 1,69 med uheld til følge, hvorved hans samlever pådrog sig brud på øverste lændehvirvel med lammelse til følge; idømt fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget under hensyn til samleverens behov for pleje; førerretten frakendt for bestandig). U 2007 1460 Ø (spirituskørsel med påkørselsskade omfattet af strfl 249; fængsel i 8 måneder). (247) Med udgangspunkt i bet 2004 1448, bemærkningerne til lovforslagene til L 2005 363 og L 2005 557 og Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager som senest rettet i juni 2007 kan sanktionssystemet i de oftest forekommende tilfælde af spirituskørsel gengives således: 1) Frihedsstraffen kan blive betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, hvis der ikke tidligere er idømt en betinget straf for spirituskørsel, som fortsat har gentagelsesvirkning. Til sådanne betingede frihedsstraffe knyttes en tillægsbøde på et beløb, der svarer til 1 måned nettoløn, jf. færdselslovens 117 b, stk. 2, 2. pkt. 2) Der lægges 10 dage til straffen for spirituskørsel i andengangstilfælde og senere tilfælde. For så vidt angår førstegangstilfælde sker der absolut kumulation af bødestraffene, med mindre straffen overstiger to måneders nettoløn. 3) Der kan ikke idømmes betinget straf i disse tilfælde. Straffen for brugstyveri skal lægges til, jf. strfl's 293 a. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 47
4) Frakendelsen erstattes af et kørselsforbud, hvis den pågældende er førstegangserhverver, jf. færdselslovens 127. 5) Dog bestandig, hvis føreren ved kørslen har begået en eller flere grove kørselsfejl, hvor kørslen har resulteret i alvorlig personskade, og hvor der foreligger sådanne oplysninger om førerens tidligere færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for bestandig skønnes påkrævet af hensyn til retshåndhævelsen. (248) Under»forsøg«medtages ikke enhver forberedende virksomhed, således som i strfl 21 - se noterne hertil - men kun sådanne forberedelseshandlinger, som går umiddelbart forud for iværksættelseshandlingen. Strfl 22 om tilbagetræden fra forsøg er uanvendelig her, jf. U 1960 735 B. Også i tilfælde af forsøg kan førerretten frakendes, U 1935 399, U 1933 342, U 1940 835 (tiltalte havde taget i gearstangen eller håndbremsen og muligvis trådt på selvstarteren, hvorved bilen kørte baglæns. Han havde ingen startnøgle og ville slet ikke køre. Kendt skyldig). Se derimod JD 1951 37 (at føreren satte strøm til selvstarteren, bevirkede ikke, at der kunne straffes for forsøg, da føreren var klar over, at motoren ikke kunne startes og da han kun ville overbevise en passager om rigtigheden heraf). U 1951 831 Ø (intet kendskab til at føre bil, ved hjælp af selvstarteren ført bilen 15-20 m op ad en bakke, domfældelse), U 1964 440 Ø (passager havde under kørselen trådt på chaufførens fod, der hvilede på speederen, hvorved farten forøgedes, ligeledes domfældt). Derimod frifindelse i U 1963 879 Ø og U 1964 558 B (passager grebet i rattet). U 1967 727 V (A betjente rat og kobling, B gear, bremse og rat. Begge anset som førere). U 1968 334 V (efter at føreren havde forladt vognen, satte en passager sig til rattet og»legede«med instrumenterne med den følge, at vognen rullede 5-6 m baglæns. Frifindelse). U 1974 612 V (adfærd udvist af en person, der var på vej hen til en bil og skulle til åbne døren, men trak armen til sig, da han fik øje på en politibetjent, ikke omfattet af færdselsloven 1955 16, uanset at det var bevist, at han havde haft til hensigt at køre). Dommen kritiseres af Greve i Fm 1974 161-163, hvis den må antages at have afvist at straffe for fjernere forsøgshandlinger. Rørdam fremhæver i Fm 1975 7-10, at anklagemyndigheden i U 1974 612 V havde begrænset tiltalen til at angå overtrædelse af 16 uden jævnføring med strfl 21, og at i øvrigt praktiske grunde taler for ikke at rejse tiltale med denne kombination. U 1974 967 Ø (en spirituspåvirket bilist blev anholdt af politiet, der havde set ham sætte sig bag rattet, og som fandt hans nøgler siddende i tændingslåsen. Uanset at motoren ikke var startet, blev bilisten anset skyldig i overtrædelse af færdselsloven, herunder to gange for overtrædelse af færdselslov 1955 16, stk. 1. Hæfte i 30 dage. Førerret frakendt for 10 år). U 1974 969 H (tilsvarende afgørelse. U 1975 472 Ø (passager, der trak i håndbremsen, anset som fører)). U 1975 868 V (spirituspåvirket mand, som havde sat sig ind på førersædet i sin bil med det formål at køre fra stedet, og som med hænderne havde foretaget optøning af en del af forruden, fandtes at have foretaget en efter færdselsloven 1955 16, stk. 1, strafbar forsøgshandling). U 1979 659 V (den 18-årige, spirituspåvirkede T, der var passager i en personbil, som førtes af en ligeledes spirituspåvirket kammerat K, trak under kørslen i håndbremsen for at standse bilen, som han angiveligt troede var ved at påkøre et eller andet, hvilket havde til følge, at K mistede herredømmet over bilen. T fandtes at have grebet så væsentligt ind i føringen af vognen, at hans optræden ganske måtte sidestille med føring eller forsøg på føring af denne, og T idømtes herefter for overtrædelse af færdselsloven 53, stk. 1, og 3, stk. 1, en bøde og frakendtes førerretten for 1 år). U 1980 830 Ø (den spirituspåvirkede T havde ført bil på et indkørselsområde, der ikke var omfattet af færdselsloven. Da han imidlertid antoges at ville have fortsat sin kørsel ud på en vej, der benyttedes til almindelig færdsel, blev han dømt for spirituskørsel m.m). U 1985 681 Ø (passager standset bil ved at dreje tændingsnøglen. Alkoholpromille på mindst 2. Straffet med bøde og frakendt førerretten i 2 år). U 1986 76 Ø (skubbet en bil 30-40 m ad en gade, mens han med den ene hånd på rattet styrede bilen. 2,33. Hæfte 14 dage betinget. Førerretsfrakendelse 6 måneder). Fm 1994 98 (ikke i besiddelse af bilens nøgler, men betjent rat og håndbremse og skubbede på en utrafikeret parkeringsplads bilen 6 m; betinget hæfte og tillægsbøde). U 1995 328 V (tiltalte, der med nøglen i lommen og med 1,77 promille havde skubbet en bil med slukket motor højst 3 m, ikke anset for at have ført bilen). U 2000 950 V (tiltalte var skyldig i forsøg på spirituskørsel ved at have haft sit nøgleknippe oppe ved bilens tændingslås, uden at bilnøglen var i nøgleknippet; idømt hæfte i 14 dage, der blev gjort betinget, da forsøget var utjenligt på en sådan måde, at fareforvoldelse var udelukket; frakendelsen af kørekortet ligeledes gjort betinget). U 2001 918 V (kørerlærer, der havde ladet elev med alkoholpromille på 1,79 føre bilen, blev frifundet, da han efter de foreliggende omstændigheder ikke burde havde indset, at eleven var spirituspåvirket. U 2002 1305 V (tiltalte, der med en spirituspromille på 2,43 som passager i en hyrevogn havde taget fat i rattet og forsøgte at dreje bilen samt flere gange forsøgte at skifte gear, idømt fængsel i 14 dage betinget med vilkår om 30 timers samfundstjeneste og en tillægsbøde på 10.000 kr.; førerretten frakendt for 2 år og 6 måneder). U 2002 1623 V. U 2003 2241. U 2003 2545/2 V (tiltalte, der havde åbnet bils varerum, hvor der lå værktøj fremme til at skifte et beskadiget hjul, havde foretaget sig noget for at få bilen gjort køreklar, men det havde ikke en sådan umiddelbar sammenhæng med kørsel i bilen, at tiltalte kunne dømmes for forsøg på spirituskørsel). U 2008 21 V (T havde efter færdselsuheld sat sig ind på førersædet og drejet på rattet, mens motoren var i gang). U 2010 2382 H (spirituspåvirket T, der havde sat sig på førersædet og drejet på tændingsnøglen i en bil, der ikke kunne starte, straffet for forsøg). U 2011 388/2 Ø (træk i bils håndbremse i spirituspåvirket tilstand var ikke spirituskørsel). (249) Herunder knallert, jf. 2, nr. 12. U 1976 632 Ø (spirituspåvirket fører af en gaffeltruck (2,13 promille alkohol i blodet 1½ time efter kørslen) idømt hæfte i 10 dage). U 1988 589 V (i 1981 straffet for spirituskørsel og i 1983 for promillekørsel, nu gjort sig skyldig i spirituskørsel på knallert. I betragtning af det tidsrum, der var forløbet siden de tidligere domme, idømt en bøde på 1.500 kr.). Bestemmelsen omfatter ikke fodgængere, der må henføres under politivedtægterne, efter omstændighederne i grovere tilfælde under strfl 138, stk. 1. Cyklister og hesteryttere er omfattet af 54. (250) Det er alene alkoholpromillen, der er afgørende. Kliniske lægeundersøgelser er stort set afskaffet i sager om kørsel efter indtagelse af alkohol. U 1994 339 Ø (det er ikke udelukket at føre bevis for størrelsen af alkoholkoncentrationen i blodet på anden måde end ved analyse af en blodprøve. Blodprøve kunne af fysiske grunde ikke udtages. En analyse af en urinprøve udviste en mindsteværdi på 2,90 promille alkohol. Herefter lagt til grund, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen havde oversteget 2,50 promille). U 1998 1223 V (antaget, at tiltalte selv havde fjernet blodprøve; en alkometertest kunne derfor indgå som bevis). U 2002 2718 V (alkometertest med alkoholpromille på 1,51 lagt til grund med usikkerhedsmargin på 10 pct., da der ikke var udtaget blod- og urinprøve). (251) Efter færdselsloven 1955 forelå der kun en overtrædelse af 16, stk. 1, hvis den pågældende på kørselstidspunktet havde været ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Imidlertid foretages blod- og urinprøve og lægeundersøgelse en vis tid efter kørslen. Der må derfor»regnes tilbage«til kørselstidspunktet. Denne tilbageberegning har ofte givet anledning til vanskeligheder, og betænkelighederne ved indførelse af promilleregler har i væsentlig grad været knyttet til tilbageberegningsproblematikken. Disse betænkeligheder begrænses, når ansvar indtræder dels i tilfælde, hvor promillegrænsen er nået under selve kørslen, dels i tilfælde, hvor promillen først er opnået efter kørslens afslutning på grundlag af spiritus indtaget inden kørslen. Det, der kriminaliseres, er indtagelsen af et sådant kvantum spiritus, at det under eller efter kørslen medfører den fastsatte alkoholkoncentration. En regel af dette indhold gælder bl.a. i Sverige og i Norge. Man undgår naturligvis ikke helt tilbageberegningsproblemet. I de tilfælde, hvor den promille, der konstateres ved prøven, er mindre end den fastsatte strafbare grænse, må der ved hjælp af en tilbageberegningsteknik tages stilling til, om der på et tidligere tidspunkt - under eller efter kørslen - har foreligget en promille, der ligger over grænsen. På tilsvarende måde kan tilbageberegning blive nødvendig for at konstatere, om promillen under kørslen har oversteget den grænse, der er skillelinje mellem sanktionerne bøde og frihedsstraf. Resultatet af en alkoholundersøgelse opgives fra retsmedicinsk institut med en mindste værdi, dvs. analyseresultaternes middelværdi reduceret med en margen på 0,10 promille i tiltaltes favør af hensyn til måleusikkerheden. Ved tilbageberegning anvendes den for tiltalte gunstigste tilbageberegningspromille på 0,10 promille i timen. Ved selve tilbageberegningen må der først foretages en vurdering af, på hvilket tidspunkt opsugningen af alkohol i blodet var afsluttet. Tilbageregning kan kun ske i den periode, hvor blodalkoholkurven er jævnt faldende (svarende til forbrændingen), og kurven får først dette forløb, når opsugningen er af- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 48
sluttet to timer efter spiritusindtagelsens ophør. U 2008 814 Ø (beregning af alkoholpromille ved kontrolprøve efter ca. 1 år). Efter fastlæggelsen af opsugningens afslutning beregnes med en tilbageregningspromille på 0,10 i timen, hvor meget promillen må antages at være faldet fra det tidligste tidspunkt under eller efter kørslen, hvor opsugningen var afsluttet, til tidspunktet for blodprøvens udtagelse. Eksempel 1: Kørsel kl. 03.00-03.30. Opsugningen afsluttet kl. 01.30. Mindsteværdi kl. 05.00: 0,50 promille. Største promille under eller efter kørslen: 0,70 (tilbageregning kl. 05.00-03.00, dvs. med 0,20 promille). Eksempel 2: Kørsel kl. 03.00-04.30. Opsugningen afsluttet kl. 04.00. Mindsteværdi kl. 06.30: 0,90 promille. Største promille under eller efter kørslen: 1,15 promille (tilbageregning kl. 06.30-04.00, dvs. med 0, 25 promille). Det har tidligere voldt bevismæssige vanskeligheder, når det blev hævdet, at alkoholindtagelsen først var ophørt umiddelbart før kørslens begyndelse, således at opsugningen først var tilendebragt efter kørslens afslutning. Ved den udformning, som promillereglerne nu har fået, vil domfældelsesgrundlag også være til stede, selv om promillen først har nået den krævede højde efter kørslen. Eksempel 3: Kørsel kl. 23.00-23.10. Opsugningen afsluttet kl. 23.45. Mindsteværdi kl. 01.15: 1,10 promille. Største promille under eller efter kørslen: 1,25 (tilbageregning kl. 01.15-23.45, dvs. med 0,15 promille). Som promillereglerne er affattet vil domfældelsesgrundlag endvidere være til stede, hvis tidspunktet for opsugningens afslutning må antages at ligge efter tidspunktet for (kørslen og) blodprøvens udtagning, og den målte blodpromille ligger under en af de relevante grænser, medens en»fremadregning«til tidspunktet for opsugningens afslutning giver en promille over en af de relevante grænser. Af tidsmæssige grunde vil et sådant tilfælde næppe forekomme i praksis. U 1981 581 Ø (i en straffesag angående spirituskørsel viste retsmedicinsk instituts to analysemålinger en blodalkoholkoncentration på henholdsvis 2,103 og 2,114. Det tiltrådtes, at instituttet havde foretaget den endelige promilleberegning ved at afrunde middeltallet 2,108 opad til 2,11, og at mindsteværdien - efter et fradrag på 0,10 - således androg 2,01 ). U 1983 490 Ø (spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,88 under eller efter kørslen. Ikke tillagt betydning i relation til strafværdigheden, at indånding af tetraklorkulstofdampe under arbejde før kørslen ifølge retslægerådets udtalelse kunne have formindsket den hastighed, hvormed alkohol blev forbrændt, og at det måtte anses for muligt, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen ville have været mellem 1,20 eller 1,50, såfremt der ikke havde været arbejdet med det pågældende stof. En gang tidligere straffet for spirituskørsel. Nu idømt hæfte i 14 dage. Førerret frakendt i 5 år). U 1984 844 V (frifindelse for promillekørsel trods blodalkoholpromille 1,08 ca. 3/4 time efter kørslen, da bilisten led af levercirrhose af middelsvær grad. Retslægerådet udtalte, at det var sandsynligt, at forbrændingshastigheden af alkohol i organismen var noget nedsat. Efter indholdet af udtalelsen blev det lagt til grund, at blodalkoholpromillen ville have været 0,78, hvis forbrændingshastigheden ikke havde været nedsat). Se hertil Færdselsloven med kommentarer s. 290. U 1987 693 V (Retslægerådet udtalte, at det ikke kunne udelukkes, at tiltalte i forbindelse med lakeringsarbejde havde fået tilført en ikke helt ubetydelig mængde alkohol med indåndingsluften, og skønnede, at blodalkoholpromillen, såfremt han ikke havde udført dette arbejde, ville have oversteget 1,50, men ikke med sikkerhed 2,00. Anset som strafbar uagtsomhed, at han - samtidig med at han havde drukket 9 pilsnere - havde arbejdet med og indåndet alkohol. Hæfte i 14 dage. Frakendelsestiden 2 år 6 måneder). U 1987 695 V (Retslægerådet udtalte, at det ikke kunne udelukkes, at tiltaltes arbejde med isopropalalkohol havde nedsat forbrændingshastigheden i hans organisme, og skønnede, at blodalkoholpromillen, såfremt han ikke havde udført dette arbejde, ville have oversteget 1,20, men ikke med sikkerhed 1,50. Da det var ubestridt, at blodalkoholpromillen hidrørte fra alkohol indtaget før kørslen, kunne muligheden for, at forbrændingshastigheden var nedsat, ikke bevirke, at man ved pådømmelsen gik ud fra en lavere blodalkoholpromille end den konstaterede på 1,77. Bøde. Frakendelsestid 2 år 6 mdr). U 1987 731 Ø (drukket spiritus og arbejdet med en kontaktlim, som ikke indeholdt alkohol, men derimod stoffet ethylacetat, som efter indånding kan omdannes til alkohol i organismen. Efter kørslen konstateredes en alkoholkoncentration i blodet på 1,14. Ifølge erklæring fra Retslægerådet ville alkoholkoncentrationen i blodet under og efter kørslen ikke med sikkerhed have oversteget 0,80, såfremt der ikke var indåndet ethylacetat. Ikke strafbart efter 53, stk. 3). U 1988 805 V (efter kørslen en blodalkoholkoncentration på 1,52. Ifølge en erklæring fra Retslægerådet kunne det ikke udelukkes, at alkoholkoncentrationen ikke ville have oversteget 1,5, såfremt føreren ikke forud for kørslen havde indtaget et lægemiddel,»zantac«. Frakendelsestiden blev herefter på grundlag af en alkoholkoncentration på 1,20-1,50 fastsat til 1 år). U 1991 611 Ø (en udtaget blodprøve med en promille på mindst 5,64 kunne ikke lægges til grund ved sagens afgørelse, da konsekvensen af en så høj promille ikke var forenelig med oplysningen om den pågældende adfærd). U 1992 268 H (ny gaskromatografisk prøve og ny blodprøveudtagning nægtet). Se hertil Garde i Fm 1992 122. U 1993 191 V (kodimagnyl har ikke indflydelse på alkoholopsugningen). U 1997 613 V (tiltalte frifundet for spirituskørsel, da det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne udelukkes, at analyseresultatet ikke angik en prøve af tiltaltes blod). U 2005 199 H (T, der havde sukkersyge, befandt sig i en tågetilstand udløst af lavt blodsukker, som måtte sidestilles med sindssygdom. Da den sindssygelige tilstand ikke var en sådan følge af hans alkoholindtagelse, at han kunne pålægges straf herfor, jf. strfl 16, stk. 1, 3. pkt., blev han frifundet for straf for uagtsomt manddrab, men idømt en bøde for promillekørsel). U 2011 748 Ø (tilladelse til blodtypesammenligning i sag om spirituskørsel). (252) Dvs. at promillen skal være mindst 0,51. (253) L 2005 363 og L 2007 524 opretholder bestemmelsen i 53, stk. 2, med henblik på situationer, hvor der er mistanke om spirituskørsel, men hvor der ikke foreligger en brugbar blodprøve, og det således kan være vanskeligt at bevise, at promillen har oversteget 0,50. Ordene»i øvrigt«er udeladt for at præcisere, at en domfældelse efter 53, stk. 2, ikke i sig selv indebærer, at retten har statueret, at promillen under eller efter kørslen var under 0,51. Endvidere ændres bestemmelsens betydning som følge af, at spirituskørsel i 53, stk. 1, defineres som kørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 0,50 promille. Det forudsættes, at kørsel i spirituspåvirket tilstand, hvor promillen ikke er kendt, sidestilles med kørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20, og ikke som efter den hidtidige praksis med kørsel med en promille over 1,20. Straffen er normalt bøde, jf. 117 d. Førerretsfrakendelse sker normalt betinget, jf. 125, stk. 1, nr. 7. Se Peter Rørdam U 1983 B 65. U 1982 823 H. U 1982 825 H. U 1982 1017 H (2 domme). U 1986 967 Ø (0,86. Uanset at der ikke havde foreligget nogen konkret faresituation, fandtes T ved tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden at have fremkaldt fare for skade på person eller ting, men kørslen med den forholdsvis beskedne alkoholkoncentration kunne ikke anses som bevis for, at T pga. forudgående spiritusindtagelse havde været ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde. Frifundet for spirituskørsel, men dømt for promillekørsel). U 1987 189 V ( 53, stk. 2 vedrører alene spirituskørsel, hvor promillen under eller efter kørselen ikke har oversteget 1,20. Herefter kunne der kun domfældes efter bestemmelsen, såfremt kørslen var sket under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden som omfattet af 126, stk. 1, nr. 1). U 1987 194 V. U 1996 3 V (da kørslen var omfattet af 126, stk. 1, nr. 2, og under hensyn til promillen (1,02) fandtes tiltalte skyldig i overtrædelse af også 53, stk. 2, idet det ikke kan anses for en betingelse herfor, at der påvises en vis sammenhæng mellem spiritusindtagelsen og kørselsfejlen). U 2004 1161 V (tiltalte havde ikke afpasset hastigheden efter forholdene - herunder glat føre og nedsat sigtbarhed - og havde haft en alkoholpromille på 0,92, da han for sent opdagede og påkørte en snedrive, hvorved en passager blev dræbt og en modkørende personbil blev ramt. Fængsel i 1 år). U 2004 2808 V (tiltalte, der havde 14 tidligere domme for spirituskørsel, der alle havde indbyrdes gentagelsesvirkning, blev for spirituskørsel på ikke-registreringspligtig knallert idømt fængsel i 60 dage). Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 49
(254) Den indskrænkede rolle, som 53, stk. 2, spiller i forbindelse med promillesystemet, er markeret ved i formuleringen i forhold til færdselsloven 1955, 16, stk. 1:»ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde«, at udelade ordet»fuldt«. Jf. 54, stk. 2. (255) Bestemmelsen, der er indsat ved L 2007 524 og ændret ved L 2011 184, indebærer, at der i færdselsloven er indført en nulgrænse for visse stoffer, således at kørsel eller forsøg på kørsel af en person, som har et eller flere af de omfattede stoffer i blodet, forbydes uden hensyn til, om det kan godtgøres, at stoffet i det konkrete tilfælde har påvirket den pågældendes evne til at føre køretøjet. Der knyttes således ikke noget føreevnekriterium til bestemmelsen. Justitsministeren har ved bkg 2007 655 klassificeret visse stoffer som farlige for færdselssikkerheden. Efter bestemmelsens ordlyd kan kun bevidsthedspåvirkende stoffer klassificeres som farlige for færdselssikkerheden. Det betyder, at kun såkaldt aktive stoffer kan være omfattet af nulgrænsen, mens f.eks. nedbrydningsstoffer, der ikke har nogen bevidsthedspåvirkende virkning, ikke kan være omfattet af nulgrænsen. Ved bkg 2007 655 er der for hvert enkelt af de stoffer, som klassificeres som farlige for færdselssikkerheden, fastsat bagatelgrænser (såkaldte cut offværdier), som sikrer, at den pågældende person, inden blodprøven er taget, gennem et vist tidsrum har haft bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Formålet med bagatelgrænserne er at sikre, at der ikke sker domfældelse for overtrædelse af nulgrænsen i tilfælde, hvor der er tale om en minimal tilfældighedskoncentration af det pågældende stof i blodet. Bestemmelsen indebærer således, at nulgrænsen omfatter aktive stoffer, som har en bevidsthedspåvirkende virkning i tilfælde, hvor de kan påvises i blodet i en mængde, der ligger over bagatelgrænsen, samt en eventuel måleusikkerhed. Stoffer, der i medfør af lov om euforiserende stoffer ikke uden særlig tilladelse må besiddes, er som udgangspunkt klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Dette er sket ved, at bekendtgørelsen klassificerer stoffer, der er anført på liste A, B, D og E i bilaget til bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, som farlige for færdselssikkerheden. Bestemmelsen vil således automatisk omfatte stoffer, der i fremtiden i medfør af lov om euforiserende stoffer helt eller delvis forbydes af indenrigs- og sundhedsministeren. Ved stoffer forstås i overensstemmelse med 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer de stoffer, vækster og droger, der er opført på bekendtgørelsens lister samt mulige salte og simple derivater med euforiserende virkning af de nævnte stoffer, f.eks. estere og ætere, uanset om stofferne, deres salte eller derivater er fuldstændig rene, om de er delvis fabrikerede, af naturlig oprindelse eller syntetisk fremstillede. Endvidere forstås ved stoffer alle tilberedninger, som efter bekendtgørelsens 1 er omfattet af denne. Hvilke stoffer, der er omfattet af forbud efter lov om euforiserende stoffer, fremgår for tiden af bkg 2011 557 om euforiserende stoffer som ændret ved bkg 2011 997, bkg 2012 506, bkg 2012 778, bkg 2012 971, bkg 2013 99, bkg 2013 146, bkg 2013 230 og bkg 2013 348. Det er med bestemmelsen, hvorefter stoffer kun omfattes af nulgrænsen, hvis de af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, tillige muligt nærmere at præcisere, at visse stoffer skal eller ikke skal omfattes af nulgrænsen. Det er således bestemt, at stoffer, som er omfattet af liste C i bilaget til bekendtgørelse om euforiserende stoffer, ikke klassificeres som farlige for færdselssikkerheden. Overtrædelse af bestemmelserne om spirituskørsel og føreevnekriteriet i 54, stk. 2, fuldbyrdes ved, at en person fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj i ovennævnte tilstand. Der kan være tale om føreren i almindelig forstand eller passagerer, der griber ind i kørslen. Fuldbyrdelsen finder allerede sted ved forsøget på at føre motorkøretøjet, og der er således tale om et fremrykket fuldbyrdelsesmoment. Med ændringerne ved L 2011 184 af 54, stk. 1, 125, stk. 1, nr. 9, 126, stk. 1, nr. 2, og 133 a, stk. 3, nr. 1, er overtrædelse af nulgrænsen i relation til både straf, førerretsfrakendelse og konfiskation sidestillet med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21. Dette gælder dog ikke såkaldte»receptoverskridelser«, der som hidtil vil være sidestillet med spirituskørsel med en alkoholpromille på 0,51. (256) Formålet med nyaffattelsen ved L 2011 184 af 54, stk. 1, er at skærpe sanktionerne for så vidt angår de tilfælde af overtrædelse af nulgrænsen, hvor den pågældende har indtaget stoffet uden at have en lovlig recept, jf. 1. pkt., hvorimod der ikke tilsigtes nogen skærpelser med hensyn til tilfælde, hvor den pågældende har en lovlig recept, men har overskredet den foreskrevne dosis, jf. 2. pkt. Med nyaffattelsen af 54, stk. 1, forudsættes det således, at der for overtrædelser af nulgrænsen, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, og hvor den pågældende har indtaget stoffet uden at have en lovlig recept, i retspraksis sker en sådan forhøjelse af strafudmålingsniveauet, at der i førstegangstilfælde fremover idømmes en bøde på en hel måneds nettoløn (i stedet for en halv måneds nettoløn). Der tilsigtes ingen ændringer i strafudmålingsniveauet i gentagelsestilfælde, herunder i forhold til spørgsmålet om udmåling af en betinget frihedsstraf. I andengangstilfælde forudsættes straffen således - ligesom ved spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00 - normalt fastsat til fængsel i 10 dage, i tredjegangstilfælde til fængsel i 20 dage, i fjerdegangstilfælde til fængsel i 30 dage osv. (257) Undtagelsen indebærer, at personer, der har indtaget et stof, som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden, ikke er omfattet af bestemmelsen, hvis stoffet er indtaget efter lægelig ordination. En person, der fører eller forsøger at føre motordrevet køretøj med et sådant stof i blodet, vil således ikke overtræde bestemmelsen. Den pågældende kan imidlertid straffes for overtrædelse af føreevnekriteriet i 54, stk. 2, hvis han eller hun på grund af indtagelsen af det pågældende stof befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Hvis den pågældende derimod indtager et andet stof end det, som er lægeligt ordineret, eller en større dosis end foreskrevet, vil forholdet falde ind under bestemmelsen. (258) Sanktionerne for overtrædelse af 54, stk. 1, kan herefter - jf. bet 2007 1486 og Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 som rettet i januar 2013 - gengives således: Overtrædelse af 54, stk. 1, 1. pkt. (nulgrænsen) Straf 1. gang 2. gang 3. gang 4. gang 5. gang 6. gang Overtrædelse af 54, stk. 1, 1. pkt. (1) Bøde (en måneds nettoløn) 10 dages fængsel 20 dages fængsel 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel Kørsel under skærpende omstændigheder (2) Bøde 20 dages fængsel 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel Kørsel i frakendelsestiden (3) Bøde 20 dages fængsel 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel 1) Frihedsstraffen kan blive betinget med vilkår om samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug, hvis der ikke tidligere er idømt en betinget dom, Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 50
som fortsat har gentagelsesvirkning. Der udmåles endvidere en tillægsbøde svarende til en måneds nettoløn. 2) Der lægges 10 dage til straffen for overtrædelse af 54, stk. 1, 1. pkt., i andengangstilfælde og senere tilfælde. 3) Der lægges 10 dage til straffen for overtrædelse af 54, stk. 1, 1. pkt., i andengangstilfælde og senere tilfælde. Straf for eventuel kørsel i frakendelsestiden er ikke indregnet. For så vidt angår førstegangstilfælde sker der absolut kumulation af bødestraffene, medmindre straffen overstiger to måneders nettoløn. Frakendelse Overtrædelse af 54, stk. 1, 1. pkt. (nulgrænsen) 1. gang 2. gang 3. gang 4. gang eller senere tilfælde Frakendelse (svarende til spirituskørsel med en promille på 1,21) Ubetinget frakendelse i 3 år Ubetinget frakendelse i 5 år Ubetinget frakendelse i 10 år Ubetinget frakendelse i 10 år Overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt. (receptoverskridelser) Straf 1. gang 2. gang 3. gang 4. gang 5. gang 6. gang Overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt. (1) Bøde (½ måneds nettoløn) 10 dages fængsel 20 dages fængsel 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel Kørsel under skærpende omstændigheder (2) Bøde 20 dages fængsel 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel Kørsel i frakendelsestiden (3) Bøde 20 dages fængsel 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel 1) Frihedsstraffen kan blive betinget med vilkår om samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug, hvis der ikke tidligere er idømt en betinget dom, som fortsat har gentagelsesvirkning. Der udmåles endvidere en tillægsbøde svarende til en måneds nettoløn. 2) Der lægges 10 dage til straffen for overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt., i andengangstilfælde og senere tilfælde. 3) Der lægges 10 dage til straffen for overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt., i andengangstilfælde og senere tilfælde. Straf for eventuel kørsel i frakendelsestiden er ikke indregnet. For så vidt angår førstegangstilfælde sker der absolut kumulation af bødestraffene, medmindre straffen overstiger to måneders nettoløn. Frakendelse Overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt. (receptoverskridelser) 1. gang 2. gang 3. gang 4. gang eller senere tilfælde Frakendelse (svarende til spirituskørsel med en promille på 0,51) Betinget frakendelse (*) Ubetinget frakendelse i 3 år Ubetinget frakendelse i 5 år Ubetinget frakendelse i 10 år *) Frakendelsen erstattes af et kørselsforbud, hvis den pågældende er førstegangserhverver, jf. færdselslovens 127. U 2012 170 H (T, der førte bil efter at have tygget khat, blev straffet for overtrædelse af færdselslovens 54, stk. 1, uagtet en i lovens forarbejder forudsat bagatelgrænse ikke var fastsat i en bekendtgørelse, men blev fastlagt ved en konkret indhentet udtalelse fra Retskemisk Afdeling). (259) Den hidtidige bestemmelse i 54, stk. 1 - det såkaldte føreevnekriterium - er ved L 2007 524 opretholdt og videreført som 54, stk. 2. Om forholdet mellem det nye stk. 1 og det nye stk. 2 bemærkes, at der ikke kan straffes for overtrædelse af stk. 1 i tilfælde, hvor den samme handling eller tilstand er omfattet af begge bestemmelser. Overtrædelser af føreevnekriteriet i 54, stk. 2, absorberer således overtrædelse af nulgrænsen i 54, stk. 1. Hvis det konstateres, at en fører af et motordrevet køretøj under eller efter kørslen har haft et bevidsthedspåvirkende stof i blodet, som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden, falder forholdet således som udgangspunkt ind under 54, stk. 1 (nulgrænsen). I tilfælde, hvor det ved en klinisk lægeundersøgelse konstateres, at den pågældende fører har været påvirket i en grad, så han eller hun ikke har kunnet føre køretøj på fuldt betryggende måde, vil forholdet imidlertid falde ind under 54, stk. 2 (føreevne- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 51
kriteriet). Hvis der derimod er tale om, at den samme fører ved forskellige handlinger eller tilstande har overtrådt henholdsvis 54, stk. 1, og 54, stk. 2, skal der straffes for overtrædelse af begge bestemmelser i sammenstød. Det gælder f.eks., hvis en fører samtidigt har overtrådt 54, stk. 1, og 54, stk. 2, ved at have ført et motordrevet køretøj med et bevidsthedspåvirkende stof i blodet og på samme tid på grund af sygdom ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Der kan også forekomme tilfælde, hvor en fører har været påvirket af både alkohol og bevidsthedspåvirkende stoffer og derfor har overtrådt både reglerne om spirituskørsel i 53 og bestemmelserne i 54, stk. 1 eller 2. Der kan endvidere forekomme tilfælde, hvor føreren af et motordrevet køretøj er påvirket af euforiserende stoffer og har været årsag til en færdselsulykke med skader til følge. I givet fald vil føreren kunne have overtrådt såvel 54, stk. 1 eller 2, som f.eks. 3 om hensynsfuldhed og agtpågivenhed i trafikken eller strfl 241 om uagtsomt manddrab. I tilfælde, hvor flere bestemmelser i færdselsloven og eventuelt bestemmelser i strfl er overtrådt, skal der efter de almindelige regler straffes for overtrædelse af de pågældende bestemmelser i sammenstød. I tilfælde, hvor der er sket overtrædelse af både 54, stk. 1 eller 2, og overtrædelse af andre regler i færdselsloven, overtrædelse af regler udstedt i medfør af færdselsloven eller overtrædelse af andre love, vil 118 a, stk. 3 og 4, finde anvendelse. Det følger af disse bestemmelser, at der gælder særlige regler om såkaldt absolut kumulation af bødestraf. Det betyder, at der skal foretages en selvstændig vurdering af, hvilken bødestraf hver enkelt færdselslovsovertrædelse medfører, og at disse bøder lægges sammen, uden at der foretages et samlet skøn over straffen for alle overtrædelser. Eventuel frihedsstraf eller bødestraf for overtrædelse af anden lovgivning skal udmåles ved siden af bødestraf for færdselslovsovertrædelserne. I øvrigt finder de almindelige regler om udmåling af straf i strfl's 10. kapitel anvendelse i de situationer, hvor der skal straffes for overtrædelse af flere bestemmelser i sammenstød. (260) F.eks. hallucinogener som LSD og meskalin, der ikke er opstemmende eller bedøvende midler, omfattes af udtrykket. (261) Lægelig undersøgelse gennemføres til konstatering af, om føreren kan anses for påvirket i klinisk forstand, jf. 55, stk. 2. Af typiske afgørelser fra før L 2007 524 skal, idet det bemærkes, at spørgsmålet om førerretsfrakendelse nu afgøres efter 125, stk. 1, nr. 8, jf. 126, stk. 1, nr. 2, nævnes: U 1975 267 V (bilist havde efter indtagelse af 6-7 pentymaltabletter, der bevirkede, at han befandt sig i en tilstand, der kunne sidestilles med spirituspåvirkethed i let til middel grad, påkørt en parkeret bil og en lygtestander med ringe materiel skade til følge. Under hensyn til, at han ved en fejltagelse var kommet til at indtage pentymaltabletter i stedet for askorbinsyretabletter, og at tabletterne først havde fremkaldt et alvorligt ildebefindende i forbindelse med den afsluttende del af hans kørsel, fandtes det betænkeligt at karakterisere kørslen som groft uforsvarlig. Førerret ikke frakendt). U 1975 314 Ø (en 20-årig bilist, der i det sidste døgn kun havde sovet 2½-3 timer, påkørte frontalt en anden bil, hvorved dennes fører og en passager dræbtes og en anden passager blev alvorligt kvæstet. En passager i bilistens vogn kom ligeledes til skade, ligesom han også selv kom alvorligt til skade. Førerret frakendt i 1 år). U 1976 441 Ø (under påvirkning af stesolid påkørt to parkerede biler, fortsat og påkørt holdende bus. Tilstanden kunne sidestilles med spirituspåvirkethed i svær grad). U 1977 889 V (medens den 25 årige, ustraffede T, der i 19 år havde lidt af vanskelig regulerbar sukkersyge, førte personvogn, indtrådte insulintilfælde med den følge, at T fortsatte kørslen med alt for høj hastighed og under svingning mistede herredømmet. T fandtes efter insulintilfældets indtræden at have været utilregnelig og herefter i medfør af strfl 16, stk. 1, 1. pkt., straffri for så vidt angår kørslen efter dette tidspunkt. Derimod idømtes T en bøde på 800 kr. og frakendtes førerretten betinget for at have påbegyndt og fortsat den omhandlede kørsel på et tidspunkt og under omstændigheder, hvor T burde have indset faren for, at han på grund af sin sygdom ville blive ude af stand til at føre sin bil på forsvarlig vis). U 1977 921 Ø (efter indtagelse af valiumtabletter forvoldte T som fører af først en personbil og derefter en pickup forskellige påkørsler, som dog ikke medførte personskade. T, der - bortset fra den sidste påkørsel - forlod uheldsstederne uden at deltage i de fornødne foranstaltninger, og som ifølge en udtalelse fra Retslægerådet havde befundet sig i en tilstand, svarende til spirituspåvirkethed i let til middel grad, idømtes en bøde og frakendtes førerretten). U 1996 1103/2 Ø (ikke betinget førerretsfrakendelse for værnepligtig, der som fører af militær lastvogn faldt i søvn, idet han var under militær kommando, og det ikke kunne være upåregneligt for hans foresatte, at han kunne befinde sig i en træthedstilstand, jf. U 1963 594 H). U 1999 1078 V (tiltalte foretog pga. mangel på søvn og påvirkning af spiritus og kokain en hasarderet overhaling, hvorved en passager blev dræbt og en anden alvorligt kvæstet, idømt fængsel i 10 måneder, jf. 54 samt strfl 241 og 249; straffen forhøjet fra fængsel i 8 måneder som følge af nyere retspraksis om uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel og under hensyn til tiltaltes tidligere straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden). U 2001 2591 Ø (tiltalt, der havde ført motorkøretøj efter at have indtaget trafikfarlig medicin, hvilket havde bevirket, at han - ifølge Retslægerådet - havde befundet sig i en tilstand, som kunne sidestilles med spirituspåvirket i let grad, frifundet, da hans kørsel havde været upåfaldende, og da den ordinerende læge havde fundet det fuldt forsvarligt, at han førte motorkøretøj efter indtagelsen). U 2002 1148 Ø (se note til 126, stk. 1, nr. 3). U 2004 2217/2 Ø (tiltalte, der i to tilfælde havde kørt bil efter at have indtaget bl.a. metadon, hvorved han ifølge Retslægerådet befandt sig i en tilstand, som kunne sidestilles med spirituspåvirkethed i let grad, blev frifundet for overtrædelse af 54, stk. 1, da tiltalte ikke havde begået kørselsfejl, da han havde fået udstedt kørekort, selv om han havde oplyst om sin metadonbehandling, og da det ikke kunne afvises, at tiltaltes læge havde oplyst, at han måtte køre bil trods medicinen). U 2004 2505 V (tiltalte, der efter at have været uden søvn i 21 timer i sin bil kørte over i den modsatte kørebanehalvdel og påkørte en modkørende bil, hvis fører blev dræbt, idømt fængsel i 10 måneder; frakendt førerretten betinget, da kørslen ikke havde været særlig hensynsløs). U 2010 2195 H (T, der faldt i søvn, og herefter i den modsatte kørebane påkørte modkørende bil, hvis fører blev dræbt, straffet med 4 måneders ubetinget fængsel og frakendt førerretten i 2 år). U 2011 712 Ø (T, der ikke tidligere var frakendt førerretten ubetinget, frakendt førerretten i 6 måneder for overtrædelser af færdselslovens 53, stk. 1, og 54, stk. 1, der var til samtidig pådømmelse). U 2011 1156 Ø (T havde ved to kørsler overtrådt 53, stk. 1, og 54, stk. 1. Ubetinget førerretsfrakendelse i 1 år). (262) I Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 som rettet i januar 2013 er sanktionspåstandene ved overtrædelse af 54, stk. 2, jf. forslagene i bet 2007 1486, angivet således: Overtrædelse af 54, stk. 2 (føreevnekriteriet) Straf 1. gang 2. gang 3. gang Overtrædelse af 54, stk. 2 (føreevnekriteriet) - uden særdeles skærpende omstændigheder (1) Bøde (en måneds nettoløn) 10 dages fængsel 20 dages fængsel Kørsel under skærpende omstændigheder (visse kørselsfejl) (2) Bøde 20 dages fængsel 30 dages fængsel Kørsel i frakendelsestiden (3) Bøde 20 dages fængsel 30 dages fængsel Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 52
4. gang 5. gang 6. gang 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel 1. gang 2. gang 3. gang 4. gang 5. gang 6. gang Overtrædelse af 54, stk. 2 (føreevnekriteriet) - med særdeles skærpende omstændigheder (1) 20 dages fængsel 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel 70 dages fængsel Kørsel under skærpende omstændigheder (visse kørselsfejl) (2) 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel 70 dages fængsel 80 dages fængsel Kørsel i frakendelsestiden (3) 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel 60 dages fængsel 70 dages fængsel 80 dages fængsel 1) Frihedsstraffen kan blive betinget med vilkår om samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug, hvis der ikke tidligere er idømt en betinget dom, som fortsat har gentagelsesvirkning. Der udmåles endvidere en tillægsbøde svarende til en måneds nettoløn. 2) Der lægges 10 dage til straffen for overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt., i andengangstilfælde og senere tilfælde. 3) Der lægges 10 dage til straffen for overtrædelse af 54, stk. 1, 2. pkt., i andengangstilfælde og senere tilfælde. Straf for eventuel kørsel i frakendelsestiden er ikke indregnet. For så vidt angår førstegangstilfælde sker der absolut kumulation af bødestraffene, medmindre straffen overstiger to måneders nettoløn. Frakendelse Overtrædelse af 54, stk. 2. (føreevnekriteriet) 1. gang 2. gang 3. gang 4. gang eller senere tilfælde Uden skærpende omstændigheder Betinget frakendelse (*) Ubetinget frakendelse i 3 år Ubetinget frakendelse i 5 år Ubetinget frakendelse i 10 år Med skærpende omstændigheder Ubetinget frakendelse i 3 år Ubetinget frakendelse i 5 år Ubetinget frakendelse i 10 år Ubetinget frakendelse i 10 år Frakendelsen erstattes af et kørselsforbud, hvis den pågældende er førstegangshverver, jf. 127. U 2007 2956 V (bødestraf pålagt, selv om tiltalte befandt sig i en tilstand som omhandlet i strfl 16, stk. 1, 3. pkt.). (263) Straffen er som udgangspunkt bøde, jf. 117. (264) Til domfældelse kræves, at den ejer, der overlader føringen til en anden person, indså eller burde indse, at den pågældende var ude af stand til at føre køretøj eller hest på betryggende måde. Straffen er bøde, jf. 118, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. U 1970 547 V (en hustrus overladelse af føringen af en bil, der var registreret i hustruens navn, men tilhørte ægtefællerne i lige sameje, idet de hver betalte halvdelen af de månedlige afdrag, omfattedes ikke af færdselsloven 1955 16, stk. 3, eller 21, stk. 2). (265) At beværteren pålægger personalet forsigtighed ved servering for motorfolk i almindelighed er ikke tilstrækkeligt, U 1929 809 (en chaufførs uniform bør vække beværterens mistanke). Se i øvrigt lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. 29. (266) Bestemmelsen i 55, stk. 1, 1. pkt., anvendes efter hidtil gældende ret til at kræve udåndingsprøver som grundlag for en vurdering af, om en person skal udtages til blodprøve. Indførelsen ved L 2007 524 af målinger af alkoholkoncentration i udåndingsluft, skaber behov for at sikre, at politiet har den fornødne hjemmel til at foretage det nødvendige legemsindgreb mod den pågældende fører eller rytter, der skal kontrolleres for spirituskørsel. Bestemmelsen har endvidere til formål at tilvejebringe et grundlag for politiet til at vurdere, om der skal udtages blodprøve med henblik på konstatering af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Dette kan f.eks. ske ved anvendelse af såkaldte»hurtigtests«, der kan anvendes af personer uden laboratoriefaglig uddannelse efter behørig træning. Efter bestemmelsen har politiet adgang til at kræve en udåndings-, spyt- eller svedprøve, som vil kunne anvendes til at konstatere, om der er grundlag for mistanke om overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om kørsel under påvirkning af stoffer, herunder den indførte nulgrænse i 54, stk. 1. Det bestemmes endvidere, at politiet får adgang til at kræve, at en fører eller rytter lader sine øjne besigtige. Denne del af bestemmelsen kan anvendes til at gennemføre undersøgelser af den pågældende fører eller rytters øjne, herunder pupiller, med henblik på at konstatere, om der er grundlag for mistanke om påvirkning af stoffer. Politiet kan anvende lys til undersøgelsen af den pågældendes øjne. Med affattelsen af bestemmelsen i 55, stk. 1, 1. pkt., fastholdes det, at politiets beføjelser efter bestemmelsen er en almindelig adgang til at foretage de legemsindgreb, som er omfattet af bestemmelsen. Der kræves således ikke noget grundlag for mistanke om spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af stoffer mod den pågældende for, at bestemmelsen kan finde anvendelse. Det forudsættes, at politiet foretager de angivne undersøgelser på stedet, dvs. i forbindelse med færdselskontrol på vejene. Politiet kan i den forbindelse f.eks. forlange, at den pågældende afgiver prøve eller lader sig undersøge i en særlig bil med måleudstyr eller i en patruljevogn. (267) En alcotestprøve må tidligst foretages 15 minutter efter, at føreren eller rytteren sidst har indtaget spiritus eller tobak. (268) Det er ikke hensigten med 1. pkt. at give politiet adgang til at indbringe personer til prøveafgivelse eller undersøgelser på f.eks. politistation eller hospital eller at give adgang til at tilbageholde den pågældende, indtil transportabelt må- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 53
leapparatur kommer til stede. Indgreb af en sådan karakter kræver, at der er grundlag for at antage, at den pågældende har kørt spirituskørsel. (269) Fremstilling kan ske for andre personer end læger, men der vil ikke blive givet politiet adgang til at lade andre personer end medicinalpersonale, der er uddannet hertil, foretage selve prøvetagningen. (270) Blodprøve kan tages mod den pågældendes ønske, U 1937 54 H. (271) Ved cirk 1979 178 om undersøgelse for spirituspåvirkethed m.v., er fastsat nærmere regler om, hvornår blod- og urinprøve udtages. Det fremgår heraf bl.a., at blodprøve normalt udtages ved mistanke om spirituskørsel med motordrevet køretøj undtagen knallert. Blodprøve udtages endvidere ved spirituskørsel med knallert, når det på grund af gentagelse kan forventes, at der vil blive idømt frihedsstraf. Endelig kan blodprøve udtages ved spirituskørsel med knallert og ved kørsel eller ridning trods spirituspåvirkning efter 54, stk. 3, når der foreligger færdselsuheld med personskade på andre. Ved mistanke om overtrædelse af 54, stk. 1, og - for så vidt angår andet end spirituspåvirkning - 54, stk. 3, udtages både blod- og urinprøve. (272) Politiets efterforskningsbeføjelser efter 55, stk. 2, er ved L 2007 524 udvidet til også at kunne anvendes i forhold til efterforskning af overtrædelser af den nye nulgrænse for kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, jf. 54, stk. 1. Politiet har herefter også adgang til at fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve eller til undersøgelse af en læge, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har overtrådt 54, stk. 1. (273) Nægtelse kan ikke straffes, men kan medføre, at den pågældende fremstilles til udtagelse af blod- (og urin-)prøve. (274) F.eks. hvis blodprøve ikke har kunnet udtages, forudsat at der ikke er gået så lang tid efter kørslen, at klinisk undersøgelse må anses for nytteløs, eller hvis det stiller sig usikkert, om tilstanden skyldes spirituspåvirkning eller andre årsager, f.eks. narkotikapåvirkning. (275) Se bkg 2007 900 om udåndings-, spyt- og svedprøver samt øjenbesigtigelse efter færdselsloven, jf. cirk 1976 147 om udåndingsprøver. (276) Forbuddet gælder alle førere af køretøjer, dvs. også cyklister og ridende, jf. 2, nr. 9, samt i visse tilfælde kørestolsbrugere, jf. 13 modsætningsvis. Bestemmelsen er indført på baggrund af undersøgelsesresultater, hvorefter der ikke kan rejses tvivl om, at brug af håndholdte mobiltelefoner under kørsel reducerer førerens koncentration om trafikken. Jf. vejl 1998 77. U 2008 67 Ø (groft uagtsomt under kørsel med en promille på 1,04 at betjene mobiltelefon for at få vist en smsbesked). (277) Bestemmelsen skal være med til at sikre, at der i takt med den teknologiske udvikling kan fastsættes regler om brug af sådant udstyr under kørsel, hvis det viser sig nødvendigt af trafikmæssige hensyn. (278) Straffen for kørsel uden at have erhvervet kørekort er næsten altid bøde, jf. 117 d. Kørsel, mens føreren er frakendt førerretten, straffes efter 117 a. Se om strafniveauet noterne til disse bestemmelser. (279) Ved L 1994 98 ændredes henvisningen til at angå 57 generelt mod tidligere kun 57, stk. 1. I medfør af Rdir 91/439 er Danmark forpligtet til at stille krav om, at kørekort til personbiler med over 8 siddepladser foruden førerens (bus) kun må udstedes til en person, der er fyldt 21 år. Bestemmelsen præciserer, at 57, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ministeren har hjemmel til at fastsætte særlige bestemmelser om erhvervelse af kørekort til motorkøretøj, som benyttes til buskørsel, også omfatter en hjemmel for ministeren til at fastsætte skærpede alderskrav til kørekort til denne type af køretøjer. (280) FOB 1994 360 (kritisabelt, at Trafikministeriet generelt i alle sager om udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring i stor personbil meddelte afslag til ansøgere med insulinbehandlet sukkersyge i stedet for at udøve et konkret skøn). Om de helbredsmæssige betingelser for udstedelse og fornyelse af kørekort, se cirk 2013 9045 om kørekort 8-10, jf. bilag 1. (281) Stoffer, der er bevidsthedspåvirkende uden at være euforiserende, kan eksempelvis være psykofarmaka og sovemidler. (282) Jf. bkg 2008 792 23 jf. 76. (283) Sagen skal på begæring indbringes af politiet. Sagerne behandles i strafferetsplejens former. (284) Stor knallert må føres af personer, som har erhvervet kørekort til kategori AM. Et kørekort til kategori AM har en gyldighedstid på 15 år. Reglen om, at køreundervisningen også skal omfatte udvidet øvelseskørsel på særlige køretekniske anlæg, gælder ikke for kategori AM. (285) Som affattet ved L 2005 557 og L 1992 386, der afskaffede den tidl. hjemmel for ministeren til at fastsætte gebyr for køreprøve og kørekort, se nu i stedet 124 a-e. De ændrede regler om køreuddannelse bygger på bet 1980 892 om køreuddannelse. Gennemførelsen af reformen af køreuddannelsen indebærer, at den indledende praktiske undervisning skal foregå på lukket øvelsesplads, jf. 56, stk. 4. Undervisningsplanerne for kørekort til de forskellige kørekortkategorier findes i bkg 2009 92 som ændret ved bkg 2011 1420 og bkg 2012 1118 (motorcykel, kategori A), bkg 2009 164 som ændret ved bkg 2011 1421 (bil, kategori B), bkg 2009 341 (lastbil, kategori C), bkg 2009 342 (stor personbil, kategori D) og bkg 1992 295, jf. bkg 2009 872 om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori C/E (lastbil med stort påhængskøretøj), bkg 2009 873 om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj) som ændret ved bkg 2012 1117 og bkg 2009 874 om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori D/E (stor personbil med stort påhængskøretøj). Se endvidere bkg 1997 217 om uddannelse som chauffør til personbefordring og bkg 1997 219 om transportarbejderuddannelsen. Endvidere bkg 2012 1056 om køreuddannelse til kategorier omfattet af EP/Rdir 2006/126 om kørekort, bkg 2012 1086 om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor knallert, bkg 2012 1087 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille lastbil, bkg 2012 1088 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille bus med stort påhængskøretøj, bkg 2012 1089 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille lastbil med stort påhængskøretøj og bkg 2012 1098 om undervisningsplan for køreuddannelsen til lille bus. (286) Cirk 1992 84 om godkendte køretekniske anlæg. (287) Indsat ved L 2005 551. Det forventes, at kommunalbestyrelsen skal forestå den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af en ansøgning om kørekort og herunder træffe visse afgørelser. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. kunne træffe afgørelse om, at et indleveret foto er uanvendeligt, eksempelvis fordi det ikke opfylder kravene til størrelse, ligesom kommunalbestyrelsen skal kunne træffe afgørelse om, at ansøgeren ikke har godtgjort sin identitet på tilfredsstillende vis. Afgørelser, der forudsætter, at der skal foretages egentlig sagsbehandling, herunder mere indgående vurderinger og skøn, eller som forudsætter adgang til oplysninger i Kriminalregisteret, skal derimod fortsat træffes af politiet. Jf. 134 c. (288) Dvs. højst 40 km/t. Tilladt udstedelse af kørekort til alm. personmotorvogn til 16-årig polioramt pige, betinget af hastighedsbegrænsning til 30 km/t, og kun til kørsel mellem hjem og skole. Tilladt, at en 17-årig mand, der pga. en nyrelidelse ikke kunne tåle at cykle eller køre på knallert til arbejde og handelsskole, fik udstedt kørekort, da der ikke var noget offentligt befordringsmiddel. (289) Jf. bkg 2013 12 om kørekort 3, 18, 24-28 og 76-84, lbkg 2012 1050 om buskørsel 20 og lbkg 2013 107 om taxikørsel m.v. 4 a, jf. bkg 2012 405 32-35. (290) Lbkg 2012 1050 om buskørsel, jf. bkg 2012 723. Lbkg 2003 108 om godskørsel som ændret ved L 2004 474, jf. bkg 2012 724 om godskørsel som ændret ved bkg 2013 377 og bkg 2013 891. Bkg 2013 20 om registrering af køretøjer. U 1961 421 V (transport af kammerater til arbejdsplads mod betaling tilbudt af passagererne svarende til udgift til tog eller rutebil ikke anset erhvervsmæssig). (291) Nægtelsen kan indbringes for domstolene, jf. strfl 78. U 1960 989 Ø (underslæb og overtrædelse af strfl 225, stk. 1, jf. 222, stk. 1, gav ikke grundlag for nægtelse). U 1962 893 V (straf for overtrædelse af strfl 222, stk. 1, og 224, kørekort nægtet). U 1961 565 H (overtrædelse af strfl 229, ligeledes). U 1962 178 V (dom for overtrædelse af strfl 229, kørekort frakendt) og U 1963 746 H (domme for berigelsesforbrydelser, kørekort nægtet). U 1964 552 B (benyttet hyrebil til sammen med 2 medgerningsmænd at begå en række grove tyverier. 1 års fængsel. 3 års frakendelse af ret til erhvervsmæssig personbefordring). U 1970 1 H (i 1955 livsvarigt fængsel for bl.a. røveri, prøveløsladt 1967, nu nægtet kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, da nærliggende fare for misbrug). U 1972 929 Ø (efter at A i 1971 var idømt 1 års fængsel for tyveri m.v., nægtede politiet at forny hans i januar 1972 udløbne kørekort med ret til erhvervsmæssig personbefordring. Antaget at der ikke efter straffesagens afslutning burde træffes bestemmelse om frakendelse i medfør af strfl 79, men at den pgld, der var tidligere straffet, ville være at udelukke fra fornyelse af den nævnte ret i medfør af Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 54
strfl 78, stk. 3, jf. stk. 2). HKK 1978-06-29 (senest i 1976 for overtrædelse af bl.a. strfl 191 og 283 idømt fængsel i 5 år. I modsætning til byret og landsret nægtede Højesteret tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring). U 1983 434 V (i 1979 som 18-årig straffet for overtrædelse af strfl 217 og 276 med fængsel i 1 år. Nægtelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring ophævet). U 1993 122 H (i november 1988 idømt fængsel i 5 år for indsmugling af amfetamin, prøveløsladt i december 1990. Fornyelse nægtet ). U 1998 1728 V (taxachauffør, der blev straffet med fængsel i 40 dage for tre overtrædelser af strfl 232, frakendt retten til erhvervsmæssig personbefordring i 5 år). U 1999 185 Ø (dom fra 1997 af 8 måneders betinget fængsl med vilkår om samfundstjeneste for bedrageri mod arbejdsløshedskasse kunne ikke begrunde en sådan fare for misbrug af tilladelsen til erhvervsmæssig personbefordring, at der var grundlag for at nægte fornyelse af kørekort, jf. 58, jf. strfl 78, stk. 2). (292) Bestemmelsen er indsat ved L 2010 1551, der træder I kraft 2013-01-19. Ændringen af 59, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at et kørekort som hovedregel skal udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog højst indtil den pågældende er fyldt 70 år. Kørekortet udstedes med en gyldighedstid på fem år, hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 65 år, men ikke 70 år. For personer, som er fyldt 70 år, er der i kørekortbekendtgørelsens 60, stk. 2, fastsat regler om gyldighedstiden på kørekort, og der foretages ingen ændringer heri. (293) Jf. bkg 2013 12 kørekort 77, jf. 82 84. (294) Jf. bkg 2013 12 om kørekort 94. (295) I medfør af Rdir 80/1263 er Danmark forpligtet til at udstede kørekort af EFmodel, der er sikrede mod forfalskning, da det er forsynet med sikkerhedslaminat. Rdir 2006/126 skærper sikkerhedskravene og medfører, at der kun skal være én kørekortmodel I stil med kreditkort. Alle gamle kørekortmodeller skal senest 2033-01-19 være ombyttet til den nye model. (296) Bestemmelsen giver hjemmel til at opkræve brugerbetaling i forbindelse med en obligatorisk ombytning af»gamle«kørekort. (297) Jf. bkg 1992 425 kap. 8. Til undersøgelse af, om betingelserne fortsat er opfyldt, kan iværksættes forhør efter rpl 1018, jf. U 1937 369. I praksis udsteder politiet i disse sager samtidig med, at kørekortet inddrages, et midlertidigt kørekort med kort gyldighedstid. U 2008 2024 V (ikke hjemmel til domstolsprøvelse efter strfl 78, stk. 3, af førerretsinddragelse efter 60, stk. 1, 2. pkt.). (298) Jf. 56, stk. 3. Bevismaterialet i disse tilfælde er af en sådan art, at det vil være egnet til prøvelse ved en domstol, f.eks. vidneudsagn; JD 1955 241 (kørekort frataget på grundlag af registraturoplysning om indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Politiets skøn fandtes udøvet inden for lovens rammer og under lighed for loven). U 1957 710 H (proprietær, der tidligere var frakendt førerretten for 10 mdr. efter kørsel i spirituspåvirket tilstand, spiste sædvanlig om lørdagen frokost med andre landmænd, hvorved der blev nydt forskellig spiritus - politiets nægtelse af at udstede nyt kørekort stadfæstet). Se hertil TfR 1958 356. U 1958 546 H (fornyelse af kørekort nægtet af justitsministeriet, nægtelsen godkendt på grundlag af oplysning om ansøgerens spiritusforbrug, medens han var hotelvært. Ikke holdepunkter for at antage, at hans spiritusvaner siden da var blevet således ændret, at afgørelsen kunne tilsidesættes). U 2001 1363 V (det spørgsmål, som kan indbringes for domstolene efter strfl 78, stk. 3, er, om vedkommende er afhængig af euforiserende stoffer, jf. 60, stk. 1; da afhængighed var godtgjort, var politiets inddragelse af førerretten berettiget). - Ved fratagelse bør opmærksomheden henledes på, at spørgsmålet kan kræves indbragt for domstolene. (299) Jf. bkg 2013 12 om kørekort 106-109, jf. 111-112. (300) Ordet»kontrollerende«har ved L 1997 468 erstattet ordet»orienterende«, fordi de hidtidige»orienterende køreprøver«med rette blev oplevet som kontrolforanstaltninger. (301) For personer, der har fået frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel, indebærer bestemmelsen, at de - i modsætning til personer, der har fået frakendt førerretten ubetinget af andre grunde - forinden førerretten kan generhverves, skal have modtaget fornyet køreundervisning, inden de kan indstille sig til den kontrollerende køreprøve. Den krævede undervisning i tilknytning til spirituskørsler er opbygget som et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Undervisningen i forbindelse med spirituskørsler adskiller sig væsentligt fra den fornyede, særlige køreundervisning, der blandt andet kræves i tilknytning til et kørselsforbud. Det krævede A/T-kursus skal gennemføres, selv om domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen. Hvis domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal vedkommende ikke aflægge kontrollerende køreprøve. De nærmere regler om undervisningen og om prøven fastsættes af ministeren, jf. 60, stk. 4, og bkg 2012 520 om undervisning for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). U 1998 1284 H (af 60, stk. 2 følger, at politimesteren er forpligtet til at kræve, at en person, der er frakendt førerretten for bestandig, skal bestå en orienterende køreprøve, før førerretten kan generhverves; reglerne om ret til at få et udenlandsk kørekort ombyttet til et dansk tager ikke sigte på tilfælde, hvor der er spørgsmål om generhvervelse efter frakendelse). (302) L 2005 363 udvider reglerne om A/T-kursus til også at omfatte tilfælde, hvor førerretten er frakendt betinget. Der stilles ikke krav om, i hvilken rækkefølge den kontrollerende køreprøve og A/T-kurset skal bestås henholdsvis gennemføres. Blot skal begge dele være bestået henholdsvis gennemført inden for de frister, der fastsættes af politiet. Fristen for at bestå den kontrollerende køreprøve behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende med fristen for at gennemføre A/Tkursus. A/T-kursus skal gennemføres, uanset om den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Dette svarer til, hvad der gælder om A/T-kursus efter en ubetinget førerretsfrakendelse, jf. stk. 2, og indebærer, at førerretten - uanset bestået køreprøve - ikke kan bibeholdes, hvis kurset ikke gennemføres. Jf. bkg 2013 12 om kørekort 99 og 103. (303) Om gebyrer 124 a, stk. 3. Jf. bkg 2012 520 om A/T-kurser, bkg 2013 12 om kørekort 102 og 106, jf. cirk 2013 9045. Kontrollerende køreprøve skal aflægges inden 3 måneder. Bestås prøven ikke første gang, eller undlader vedkommende at medvirke til denne, inddrages førerretten. (304) Jf. 118, stk. 1, nr. 1 (bødestraf). (305) 60 a er indsat ved L 2001 498 og ændret ved L 2008 498. Ved L 2003 432 er åremålsangivelsen i stk. 3, 1. pkt. og i stk. 3, nr. 2, forhøjet fra»to«til»tre«år. Tekniske konsekvensændringer er gennemført ved L 2005 363 og L 2005 557. Reglerne i 60 a, stk. 1, 2 og 3, om pålæggelse af kørselsforbud er ved L 2004 267 og L 2008 498 skærpet som følge af indførelsen af et klippekortsystem, jf. 126, stk. 2 og 3, og noter hertil. (306) Såfremt der inden for de første tre år efter førstegangserhvervelsen af førerret begås en forseelse, som efter de hidtidige bestemmelser ville udløse en betinget frakendelse ( 125, stk. 2, 2. pkt. og 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6), afløses den betingede frakendelse af et kørselsforbud, jf. 127. Dette indebærer i modsætning til betinget frakendelse, at den pågældende afskæres fra at køre, indtil fornyet særlig køreundervisning eller A/T-kursus er gennemført, og kontrollerende køreprøve er bestået. Med udvidelsen ved L 2005 363 af området for betinget frakendelse af førerretten for spirituskørsel til også at omfatte spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80, jf. 125, stk. 1, nr. 5, udvides området for kørselsforbud til også at omfatte kørsel med en promille i dette interval inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerretten. (307) F.eks. til en anden kørekortkategori end den eller de kategori(er), som domfældte har fået inddraget eller mistet førerretten til. (308) Kørekortet kan først kræves udleveret, når en eventuel ankesag om kørselsforbuddet er afgjort. (309) Den særlige køreundervisning kan ikke påbegyndes, før afgørelsen om kørselsforbud er endelig. 60 a gælder, uanset om kørselsforbud eller ubetinget frakendelse sker ved dom eller ved uden- eller indenretlig vedtagelse, jf. 119 a. Der kan opstå situationer, hvor der under samme dom behandles både en spirituskørsel og en kørsel med en grov kørselsfejl (grov overtrædelse af færdselsloven). Dette kan i nogle situationer medføre krav om både A/T-kursus i medfør af 60 og særlig undervisning i medfør af 60 a. I sådanne tilfælde skal føreren således gennemføre begge kurser. (310) Den internationale færdselskonvention af 1949-09-19 er tiltrådt af Danmark, jf. bkg (c) 1956 7. Herefter er for udlændinge nationalt kørekort tilstrækkeligt til kørsel her i landet (dvs. et i deres hjemland gyldigt kørekort til den pågældende art af køretøjer). Se om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark bkg 2013 20 om registrering af køretøjer. Cirk 1986-06-27 om den nordiske overenskomst om gensidig anerkendelse af kørekort og af registrering af køretøjer. (311) Jf. bkg 2013 12 om kørekort kap. 13. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 55
(312) Jf. bkg 2013 12 om kørekort 102 og bkg 2010 258 som ændret ved bkg 2012 440 om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden kontrollerende køreprøve. (313) Ændret ved L 1994 98 og opdateret ved L 2005 557 for dels at ajourføre bestemmelsen for så vidt angår de nordiske kørekort, idet der foreligger en fællesnordisk overenskomst, der forpligter Danmark, dels at gøre det muligt at opfylde rådsdirektivernes forpligtelse til at anerkende kørekort udstedt i et andet EU-land. Jf. bkg 2013 12 om kørekort. (314) Unges kørsel med traktorer uden for offentlig vej er omfattet af bkg 1996 516 om unges arbejde ændret ved bkg 1996 943 og bkg 1997 1018. (315) F.eks. vejarbejder, jf. 74, stk. 2. (316) F.eks. en pølsevogn. (317) Jf. bkg 2013 12 om kørekort 29. (318) Indsat ved L 2012 565. I forhold til 63 som affattet i L 2011 479, jf. 1, nr. 7, er der alene tale om en ændring i 63, stk. 2 og 5. Af lovtekniske grunde er 63 dog nyaffattet i sin helhed. Ændringen af 63, stk. 2, indebærer, at gældende aldersgrænse på 16 år for førere af lille knallert, jf. den hidtil gældende bestemmelse i 63, stk. 1, fastholdes efter 2013-01-19, hvor de nye regler om knallerter i L 2011 479 ville træde i kraft. Herudover tilføjes i stk. 5 en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af teoriprøven eller den praktiske prøve til lille knallert afholdes af ansøgeren. Endelig tilføjes et stk. 7, som indebærer, at personer, der midlertidigt eller endeligt har mistet retten til at føre lille knallert, skal aflevere deres kørekort eller knallertbevis til politiet. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor føreren har fået en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, eller hvor politiet midlertidigt har inddraget den pågældendes ret til at føre lille knallert. Kørekortet skal dog kun afleveres i de tilfælde, hvor retten til at føre lille knallert er angivet på kørekortet. Har personen alene erhvervet ret til at føre lille knallert, vil kørekortet således skulle afleveres til politiet. Ligeledes vil kørekortet skulle afleveres, hvis der er tale om et kørekort til f.eks. bil eller motorcykel, som er udstedt efter 2013-01- 19, idet det forudsættes, at disse kørekort altid vil angive, at føreren ud over at have førerret til f.eks. kategori A (stor motorcykel) eller B (almindelig bil) tillige har ret til at føre kategori AM (stor og lille knallert). Har vedkommende derimod et kørekort til f.eks. bil eller motorcykel udstedt før 2013-01-19, skal dette ikke afleveres til politiet i anledning af en frakendelse af retten til at føre lille knallert, da disse kørekort ikke indeholder en kategori AM. Personer, der er fyldt 18 år inden 2013-01-19, har ret til at føre lille knallert alene i kraft af deres alder og har derfor ikke pligt til at medbringe et kørekort ved kørsel på lille knallert. Personer, der har måttet aflevere deres kørekort til politiet efter stk. 7, kan få udstedt et nyt kørekort, hvor de nævnte kategorier fortsat vil være angivet, men hvor der tillige vil være påført en national kode, der angiver, at retten til at føre lille knallert er frakendt. For udstedelse af dette kørekort betales et gebyr på 100 kr., jf. 124 h. (319) Indsat ved L 1994 98 og ændret ved L 2005 557, jf. 117 d. (320) Jf. bkg 2013 12 om kørekort kap. 3 og 4, 37 55. Øvelseskørsel, der alene eller tillige har andet formål end oplæring i kørsel med motorkøretøjer, er ikke lovlig. (321) Stk. 1 og 2 er affattet ved L 1995 317. Personer, der uddannes til kørelærer, og som har bestået forprøven, kan virke som kørelæreraspiranter under opsyn og vejledning af en kørelærer, jf. bkg 2007 1563 om godkendelse af kørelærere, 4, stk. 2. (322) Med hjemmel i 64, stk. 5, er der indført en godkendelsesordning for de lukkede øvelsespladser, der benyttes i den indledende praktiske køreuddannelse, jf. cirkskr 1992 84. Ved oplæringen af kørelæreraspiranter på lukkede øvelsespladser og køretekniske anlæg gælder tilsvarende som ved øvelseskørsel, at underviseren skal være særligt godkendt hertil i overensstemmelse med bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere. (323) Jf. herved 66 og bkg 2007 1563 om godkendelse af kørelærere som ændret ved bkg 2012 957. Kørelæreren kan i tilfælde af manglende agtpågivenhed ifalde strafansvar, U 1925 180, U 1916 983, og erstatningsansvar, U 1921 933, og U 1957 658 Ø (frifindelse) ligesom han kan miste førerretten, U 1925 180. Ved øvelseskørsel med motorcykler anses læreren ikke for fører, U 1940 597. VLT 1956 373 (elevkørsel med militærlastvogn, eleven ikke anset ansvarlig). U 1957 383/1 V (en militær kørelærer, der i spirituspåvirket tilstand havde virket som kørelærer, dømt for spirituskørsel, skønt eleven, der førte vognen, havde almindeligt kørekort). U 2004 2837 Ø (kørelærer, der med en elev ved rattet over en strækning på ca. 1.200 m med hastigheder på op til 60 km/t. udelukkende havde foretaget avislæsning, idømt en bøde på 1.500 kr.; førerretten frakendt betinget). Ved rutinekørsel uden skoleskilte er eleven fører. (324) Hvad enten der er tale om egentlig øvelseskørsel eller rutinekørsel. Er eleven påvirket af spiritus, uden at kørelæreren erkender at have været klar over det, må det formentlig antages, at elevens promille skal have været over 1,5, for at kørelæreren i denne situation kan dømmes for overtrædelse af 53. U 2001 918 V (kørelærer, der havde ladet elev med alkoholpromille på 1,79 føre bilen, blev frifundet, da han efter de foreliggende omstændigheder ikke burde have indset, at eleven var spirituspåvirket). (325) U 1960 1094 Ø (straffet for samtidig med øvelseskørsel med bil at have ladet elev på motorcykel køre bagefter). (326) Jf. bkg 2013 12 om kørekort 46, 47 og 48, stk. 5. Se bkg 2012 516 om godkendelse og syn af køretøjer, 55, stk. 2, nr. 1. (327) Bkg 2013 12 om kørekort 48, stk. 5, med bilag 5 om køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og køreprøve. (328) Bestemmelsen forudsætter, at vognen ikke er frakommet den pgl. mod hans vilje, U 1929 597. U 1961 658 Ø (ved udlejning af bil uden fører har udlejeren pligt til at oplyse politiet om, hvem udlejning er sket til). Leon Fredgaard argumenterer i Fm 2002 124 for, at oplysningspligten er i strid med EMRK art. 6, stk. 1), jf. U 2002 2729 V. U 2003 1029 H (da tiltalte ikke udsatte sig selv for straf ved at opfylde oplysningspligten i 65, stk. 1, og da der ikke i 65, stk. 1, var fastsat begrænsninger i bestemmelsens rækkevidde, blev tiltalte idømt en bøde på 500 kr. for ikke at oplyse, hvem der havde ført bilen med for høj hastighed under en radarmåling). U 2003 1896 V (tiltalte, der i selskabsform drev virksomhed med ca. 85 firmabiler, og som ikke havde gjort noget for på forhånd at kunne opfylde sin oplysningspligt vedrørende, hvem der havde ført en bil under en hastighedsovertrædelse, og som ikke efter politiets henvendelse havde gjort noget forsøg på at undersøge, hvem der førte bilen, havde tilsidesat sin oplysningspligt; idømt bøde på 500 kr.). U 2005 3117 V (en datter, der havde lånt en bil af sine forældre, der var registreret som brugere af den, og som overlod den til en person, der førte bilen, da den blev fotograferet under en trafikkontrol, var omfattet af begrebet bruger i 65, stk. 1). U 2006 737 Ø (ejeren af en bil, der blev parkeret ulovligt, mens ejeren ubestridt var på ferie i udlandet, nægtede at oplyse, hvem der havde haft adgang til hans hus, hvor bilnøglerne befandt sig; dette ikke anset som en overtrædelse af 65, stk. 1, da den ikke indebærer pligt til at oplyse, hvem der har haft adgang til en persons bopæl). (329) Bestemmelsen rammer derfor også en chaufførs overladelse af føringen til vognens ejer, U 1930 395. U 1964 440/1 Ø (udlånt vogn uden at sikre sig at føreren havde kørekort. Kaskoforsikringsselskab frifundet under hensyn til policebestemmelse). U 1970 547 V (en hustrus overladelse til sin mand af føringen af en bil, der var indregistreret i hustruens navn, men tilhørte ægtefællerne i lige sameje, idet de hver betalte halvdelen af de månedlige afdrag, ikke omfattet af reglen). U 1979 186 V (T, der i april 1978 var fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens 65, stk. 2, ved i 9 tilfælde at have overladt føringen af sin personbil til sin forlovede, hvem førerretten var frakendt, havde på ny i tiden 18. maj til 11. juli s å i 11 tilfælde gjort sig skyldig i samme forseelse. Hæfte i 7 dage og konfiskations af bilen i medfør af strfl 75, stk. 2, jf. 76, stk. 2). (330) Der kan ikke dispenseres fra aldersbetingelsen. (331) Der kan ikke dispenseres ved førstegangsgodkendelse, men vel ved fornyelser, jf. stk. 2. (332) Jf. An 1985 512 og bkg 2007 1563 som ændret ved bkg 2012 957. (333) Jf. stk. 4 med note. (334) Dvs. såfremt det nævnte forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen som kørelærer. (335) Affattet ved L 1995 317, der indføjede nr. 2 og 3. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 56
(336) Opnåelse af en ny kørelærergodkendelse er betinget af, at indehaveren på ny består en kørelærerprøve, hvis betingelserne i 66, stk. 2, nr. 1-3, for fornyelse af en godkendelse ikke er opfyldt, eksempelvis fordi indehaveren af godkendelsen ikke jævnligt har undervist eller indstillet køreelever til prøve. Der stilles i disse tilfælde kun krav om, at kørelærerprøven aflægges til kategori B (almindelig bil), også selv om det drejer sig om fornyelse af en godkendelse til at undervise i flere eller alle kørekortkategorier. Er der derimod tale om fornyelse af en godkendelse, der kun giver ret til at undervise i kategori A (motorcykel), vil kørelærerprøven dog i stedet skulle aflægges i kategori A. En fornyelse af en kørelærergodkendelse er herudover fortsat betinget af, at betingelserne i 66, stk. 1, nr. 2 og 5, er opfyldt, jf. 66 stk. 2, 2. pkt. (337) Bkg 1985 513 om efteruddannelse af kørelærere. (338) Som affattet ved L 1992 386, der ophævede den tidligere adgang for ministeren til at fastsætte gebyr, se nu 124 e. Jf. bkg 2007 1563 om godkendelse af kørelærere som ændret ved bkg 2012 957 samt An 1985 512 om undervisningsplaner for køreuddannelse og kørelæreruddannelse, hvorefter bekendtgørelser om disse undervisningsplaner ikke bekendtgøres i Lovtidende, men kan købes i boghandelen og ligger til gennemsyn på kørekortkontoret. Ved bkg 1998 208 er fastsat ny undervisningsplan for elever med henblik på opnåelse af godkendelse som kørelærer. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1998-04-17. (339) 66 a er indsat ved L 2012 570. Stk. 1 sigter navnlig til overtrædelser af reglerne om køreundervisning og særlig køreundervisning i kørekortbekendtgørelsen og Rigspolitichefens undervisningsplaner. Frakendelse kan kun ske, hvor der foreligger en eller flere overtrædelser, der er strafsanktioneret. En frakendelse af retten til at udøve kørelærervirksomhed indebærer, at kørelæreren mister sin kørelærergodkendelse. I sager om overtrædelse af reglerne for kørelærervirksomhed skal spørgsmålet om frakendelse af retten til at virke som kørelærer vurderes efter den nye bestemmelse og ikke strfl 79. Det gælder også i det tilfælde, hvor en overtrædelse af reglerne om kørelærervirksomhed samtidig udgør en overtrædelse af bestemmelser i straffeloven, f.eks. strfl 163. Er der derimod tale om, at en kørelærer har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, der ikke indebærer nogen overtrædelse af reglerne om udøvelse af kørelærervirksomhed, skal en eventuel rettighedsfrakendelse i den anledning fortsat ske efter strfl 79, stk. 1. Den nye bestemmelses gentagelsesbegreb skal ikke forstås på samme måde som det sædvanlige gentagelsesbegreb i strfl 84, stk. 1, hvor der kræves mellemliggende afgørelser. Det er ikke som i strfl 78, stk. 2, et krav, at overtrædelsen eller overtrædelserne begrunder en nærliggende fare for (fremtidig) misbrug af adgangen til at udøve kørelærervirksomhed. (340) Jf. bkg 1977 154 om køretøjers indretning og udstyr m.v., som ændret senest ved bkg 2012 296, og bkg 1996 530 om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. som ændret ved bkg 2005 247 og bkg 2005 1139 samt de årligt udstedte bekendtgørelser om detailforskrifter for køretøjer. Loven indeholder ikke selv nærmere krav til køretøjers indretning og udstyr, og - med enkelte undtagelser, jf. nedenfor - er alle krav til motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer hertil, som er bindende for borgerne, nu samlet i en bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (jf. bkg 2012 247). Bekendtgørelsen udsendes én gang om året i en revideret udgave med ikrafttræden den 1. april. Ved kongelig An 1977 160 er bekendtgørelsen fritaget for kundgørelse i Lovtidende. Den kan købes i boghandelen og ligger til gennemsyn hos Statens Bilinspektion. Som følge af detailforskrifternes omfattende og tekniske karakter er de lidet egnede for den almindelige indehaver af et motorkøretøj og for den ejer eller bruger, der overlader alle væsentlige vedligeholdelsesarbejder til et værksted. For at give en sådan fører eller ejer et enklere hjælpemiddel ved den løbende kontrol med, at køretøjet er i forskriftsmæssig stand, er nedenfor aftrykte bkg 1977 154 om køretøjers indretning og udstyr m.v., som senest ændret ved bkg 2012 296, og bkg 1996 530 om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. som ændret ved bkg 2005 247 og bkg 2005 1139 udstedt. Disse bekendtgørelser indeholder de vigtigste krav udtrykt uden anvendelse af vanskeligt tilgængelige, tekniske udtryk eller måleenheder og indeholder enkelte regler om køretøjers brug. Selv om også overtrædelse af detailforskrifterne efter omstændighederne kan medføre strafansvar, er det ved denne opdeling af stoffet forudsat, at tiltale som hovedregel rejses efter bkg 1977 154, som senest ændret ved bkg 2012 296, eller bkg 1996 530 som ændret ved bkg 2005 247 og bkg 2005 1139, der således er de bekendtgørelser, som normalt anvendes af politi, anklagemyndighed og domstolene, medens kontrollen med overholdelsen af detailforskrifterne i første række ligger hos bilinspektionen. Bekendtgørelserne gælder kun køretøjer, der er registreret, godkendt eller taget i brug første gang her i landet efter ikrafttrædelsesdatoen. For ældre køretøjer gælder de hidtidige regler, men sådanne køretøjer kan dog straks indrettes efter de nye regler. De regler, der gjaldt inden 1977-05-01, findes i bkg 1955 198 med senere ændringer, jf. oversigten 9. udg. s. 1533. (341) Bestemmelsen er en generalklausul, der afgiver hjemmel for indskriden over for køretøjer, som er uforsvarligt indrettede, selv om de opfylder de i bkg 1977 154, som senest ændret ved bkg 2012 296, og bkg 1996 530 som ændret ved bkg 2005 247 og bkg 2005 1139, fastsatte krav mht. indretning og udstyr. Justitsmin har bl.a. anvendt bestemmelsen på lastbiler, hvorpå forkanten af ladet ragede mere end 10 cm ud til siden for førerhuset, og på motorkøretøjer, der havde tendens til at vippe forover ved kraftig opbremsning. Også kørsel med tilisede eller tilsneede vinduer rammes af bestemmelsen, jf. U 1963 627/1 V, U 1986 956 V, U 1991 351 Ø, U 1992 950 V og U 2000 2160 Ø (tiltalte havde ved kørsel med tilsneet bagrude overtrådt 67, stk. 1, uanset at der var udvendige sidespejle i begge sider, og selv om udsynet gennem bagruden var nedsat på grund af passagerer på bagsædet; idømt bøde på 250 kr.). Om anvendelse af rullegardiner i en bils bagrude, se Fm 1987 62 med referat af utrykt byretsdom af 1987-01-26, bøde 80 kr. U 2006 1945 Ø (ikke betinget frakendelse trods kørsel med tilisede ruder). U 2007 312 Ø (kørsel med traktor, hvorpå der foran var monteret to skråt fremadrettede halmspyd, var en overtrædelse af 67, stk. 1 og 3). U 2010 362 Ø (2 års førerretsfrakendelse til skrothandler, der blev sidestillet med en vognmand ved kørsel i søns lastbil, hvor køre-hviletidsreglerne samt reglerne om underkøringsværn blev overtrådt). U 2011 1490 Ø (bøde på 1.500 kr. og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af reglerne om underkøringsværn). (342) Ansvar er udelukket, hvis man selv har foretaget et eftersyn af vognen, og fejlen derefter er opstået ved omstændigheder, man ikke kunne vide, U 1930 394 (en chaufførs overbelastning). Omvendt er man forpligtet til at foretage et eftersyn, selv om vognen netop er købt som ny, U 1931 944. Om manglende, grundigt eftersyn se U 1966 406 H (trods gentagne påfyldninger af bremsevæske havde ejeren ikke foretaget en grundig undersøgelse af vognens bremser. Ansvarlig da bremserne på ny svigtede). En undersøgelse foretaget af andre (mekanikere) kort forinden vil ofte udelukke ansvar, U 1927 121, men dette gælder ikke, hvis det drejer sig om en ældre vogn, repareret med dårligt materiel, U 1920 846 og U 1938 662. Om ansvar, hvor ejeren har et større antal motorvogne, se U 1939 995 (skønt en fabrikant, der havde ca. 45 lastvogne, havde organiseret tilsyn med vognene, til hvilke han havde indrettet eget værksted, kunne det ikke fritage ham for ansvar, da der hengik relativ lang tid mellem de regelmæssige serviceeftersyn). U 1937 963 (vognmand, der var ejer af 66 motorvogne, ansvarlig da tilsynet var overladt chaufførerne, uden at ledelsen førte tilsyn). (343) Jf. U 1921 862 (hvorefter en droskechauffør ikke betragtes som»bruger«i lovens forstand) og U 1959 769 H (hvorefter lastvognschauffør ikke er bruger). U 1965 357 Ø (under kørsel med udlejet scooter løb baghjulet af. Udlejeren anset ansvarlig. Efter karakteren af det kortvarige lejeforhold ansås lejeren ikke som selvstændig bruger). U 1966 561 H (føreren af en lånt varevogn fandtes efter låneforholdets karakter at være selvstændig bruger, hvorfor ejeren ikke var ansvarlig for fejl ved materiellet). Se yderligere komm i U 1966 B 270. Se også U 1962 525/1 V (vogn med defekte bremser førtes af ejeren under anvendelse af prøveskilte udleveret dennes arbejdsgiver. Indehaveren af prøveskiltene frifundet). For sikkerhedsmæssige mangler vil chauffører være ansvarlige efter stk. 3. Ansvar for mangler ved et motorkøretøj afgøres efter det reelle ejerforhold, ikke efter centralregistrets udvisende, JD 1955 126. (344) U 1957 622 V (en scooter viste sig ved et eftersyn i september 1955 at have en defekt håndbremse. Uanset at fodbremsen var mangelfri, og at kravet om to bremseapparater på motorcykler først trådte i kraft 1956-07-01, fandtes det af hensyn til færdselssikkerheden at måtte kræves, at begge bremser havde fornøden bremseevne). U 2007 2754 Ø (betinget førerretsfrakendelse for at have ført lastbil med udhæng bagud på mere end 70 cm). U 2008 288 Ø (fører af lastbil med ud- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 57
hæng på 9 cm mere end tilladt frifundet for påstand om betinget førerretsfrakendelse). Opstår fejlen efter, at føreren har overtaget køretøjet, og uden at det skyldes manglende vedligeholdelse, eller at ejeren har ladet foretage en uforsvarlig reparation, har føreren alene ansvaret. (345) Bestemmelsen hviler på den forudsætning, at denne bemyndigelse alene benyttes inden for de ved loven i øvrigt givne rammer, således at bestemmelser, som naturligt ville høre hjemme i loven, ikke gives administrativt. Som eks nævnes, at man ikke administrativt kan genindføre nummerplader for knallerter. Med hjemmel i bestemmelsen udstedes bl.a. de årlige bekendtgørelser om detailforskrifter vedr køretøjers indretning og udstyr. Udstyrsbestemmelser vedr specielle forhold findes dog i en del andre bekendtgørelser. FOB 1996 240 (klage over bestemmelser vedrørende bag- og sideruder i personbiler anset for berettiget; henstilling om at ændre praksis vedrørende godkendelse af motorkøretøjer, registreret før 1992-04-01). (346) Herunder lempelse for køretøjer af særlig art, jf. bl.a. bkg 1940 271 om motorkøretøjers anvendelse til snerydning, som ændret ved bkg 1953 14 og bkg 1964 270. Se også de årlige bekendtgørelser om detailforskrifter for køretøjer og bkg 1994 116 om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser, som ændret ved bkg 1995 467, bkg 1999 267 og bkg 2004 498. Endvidere bkg 1998 748 om forbud mod visse typer radar- og laserudstyr m.v. i køretøjer, bkg 2004 1341 om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til offentlig befordring af skoleelever og bkg 2006 595 om chiptuning. (347) Jf. bkg 2006 324 om brug af sikkerhedsseler m.v. som ændret ved bkg 2009 1113, bkg 2007 413 om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område, bkg 1998 518 om styrthjelme, bkg 2006 357 om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler som ændret ved bkg 2013 1111 og bkg 2009 666 om barnesæde på tohjulet motorcykel. Endvidere cirk 2009 112 om sikkerhedsseler, sikkerhedsudstyr til børn og antallet af passagerer, der lovligt kan befordres. (348) Bkg 1997 702 om bevis for køretøjers overensstemmelse med Rdir 96/53. Bkg 1999 74 om E- og e-godkendelse af køretøjers indretning og udstyr m.v. I forbindelse med gennemførelsen af Rdir 92/6 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer er i medfør af bestemmelsen udstedt bkg 1994 116 om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser, som ændret ved bkg 1995 467, bkg 1999 267 og bkg 2004 498. Det er en forudsætning for at kunne blive godkendt som fabrikant, der kan uddanne og indstille værksteder til autorisation, at de af bileller hastighedsbegrænser fabrikanten anvendte hastighedsbegrænsende anordninger opfylder EF-direktivets tekniske krav, som er fastsat i tekniske bestemmelser udstedt i medfør af færdselslovens 68. På grundlag af indstilling fra den godkendte fabrikant autoriserer ministeriet det enkelte værksted til at installere, justere, plombere og kontrollere hastighedsbegrænserne. Den løbende kontrol med, at betingelserne, hvorunder værkstederne er meddelt autorisation, overholdes, sker dels ved periodisk syn hos Statens Bilinspektion dels ved politiets landevejskontrol i henhold til 77, idet det værksted, der har foretaget installationen, kan identificeres via plombenummeret. Som ved andet udstyr på biler er det bilejernes/brugerens ansvar, at hastighedsbegrænser er installeret og fungerer i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Der kan i medfør af 118, stk. 8, fastsættes bestemmelser om udmåling af en skærpet bøde, hvis der foreligger en overtrædelse af forskrifter vedrørende hastighedsbegrænser. For så vidt angår kørsel uden funktionsdygtige hastighedsbegrænsere følger ejerens eller brugerens ansvar af 67, stk. 2. I disse tilfælde gælder strafferettens almindelige betingelser om tilregnelse. Kørsel uden funktionsdygtige hastighedsbegrænsere sidestilles med en hastighedsoverskridelse på 70 %. eller derover, i gentagelsestilfælde 100 %. Dette gælder både føreren og ejeren eller brugeren af køretøjet. Disse bødesatser ligger på henholdsvis 4.000 og 7.000 kr. og anvendes uafhængigt af, om en hastighedsoverskridelse er konstateret eller ej. Hvis der samtidig konstateres en hastighedsoverskridelse, er det mest hensigtsmæssigt, at der også udmåles en bøde herfor, dvs. kumulation. I medfør af godskørselsloven kan en ejer eller bruger endvidere i et vist omfang få tilbagekaldt sin tilladelse til godskørsel. Føreren af køretøjet kan frakendes førerretten, jf. 126, stk. 1, nr. 2. (349) Jf. bkg 1960 309, som senest ændret ved bkg 1991 487 om forsvarets, civilforsvarets og brandvæsenernes køretøjer. Cirk 1997 72 om undersøgelse af militære motorkøretøjer. (350) Bestemmelsen er begrundet i ønsket om at kunne gribe ind over for forhandlingen af underlødige udstyrsdele m.v. Behovet herfor har f.eks. vist sig med hensyn til bilrat af træ, som på grund af, at de let brækker, må anses som særdeles farlige, men som måske på grund af deres tiltrækkende design har mange købere. Jf. bkg 2003 723 om advarselstrekant 2, stk. 2. Bkg 1977 142 om forbud mod forhandling af tuningsdele til knallerter. U 1984 189 H (dømt for salg af reservedele til reparation af banecykler, men frifundet for anvendelse af to kædehjul til reparation af en plæneklipper og to karburatorer i bådmotorer). U 1984 191/1 H (to lignende sager). (351) Ordet»forhandling«er ved L 2006 303 ændret til»salg og markedsføring«, hvorved forstås såvel forhandling som forudgående annoncering og lignende. Hjemlen til at fastsætte forbud udvides til også at omfatte køretøjer. Det er hensigten, at den udvidede bemyndigelse skal anvendes til at udstede forbud mod markedsføring af ulovlige køretøjer, udstyrsdele og tilbehør, der ikke er underlagt krav om forudgående godkendelse, jf. bkg 2006 357 om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler som ændret ved bkg 2013 1111 og bkg 2006 595 om chiptuning. (352) Jf. bkg 2006 324 om brug af sikkerhedsseler m.v. som ændret ved bkg 2009 1113, bkg 2007 413 om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område, bkg 1998 518 om styrthjelme og bkg 2006 357 om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler som ændret ved bkg 2013 1111. (353) Anvendelse af en række tilbehørsdele vil være forbudt i medfør af bkg 1977 154 om udstyr og indretning, som senest ændret ved bkg 2006 668, bkg 1996 530 som ændret ved bkg 2005 247 og bkg 2005 1139, samt bekendtgørelserne om detailforskrifter for køretøjer, f.eks. kølerfigurer og visse solfiltre, jf. cirkskr 1982-04-02. (354) I praksis forekommer der køretøjer eller kombinationer af køretøjer, som, selv om de opfylder de fastsatte bestemmelser om indretning og udstyr, ikke bør benyttes på vej, eksempelvis kan nævnes såkaldte»tivolitog«, der bl.a. af reklamemæssige hensyn ønskes benyttet på vej, hvor de på grund af deres lave hastighed med eventuelle hyppige på- eller afsætninger af passagerer kan skabe farlige situationer. Tilladelse til anvendelse af»tivolitog«kan meddeles af politiet, jf. bkg 1996 1035 kap. 1 som ændret ved bkg 2005 248. (355) Indsat ved L 1994 98 i forbindelse med gennemførelsen af Rdir 92/6 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer. Justeret ved L 2005 557. (356) Disse søgsmål kan alene indbringes for domstolene under påberåbelse af grl 63 om domstolskontrol med øvrighedsmyndighedens grænser, jf. f.eks. U 1964 706 H og U 1969 792. (357) Jf. bkg 1995 296 om klassifikation og anvendelse af visse mindre motordrevne køretøjer som motorredskaber (minitruck). (358) Når bestemmelsen specifikt anvender terminologien»påhængsvogn«og»påhængsredskab«, og ikke det mere generelle»påhængskøretøj«har det sammenhæng med definitionen af begrebet påhængskøretøj, jf. 2, nr. 17, hvorefter påhængskøretøjer opdeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab. Der kan således ikke kobles en sættevogn til en motorcykel. Til cykel må der alene kobles én påhængsvogn. Der må ikke kobles påhængsvogn til cykel, når der til cyklen er koblet sidevogn. Om de tekniske krav til påhængsvogne og sættevogne, se bkg 1977 154, som senest ændret ved bkg 2012 296, kap. 7 og 9 og bkg 1996 530 som ændret ved bkg 2005 1139, kap. 4-6. Om registrering, se 72 og 73. En ledbus ikke længere»et vogntog«, men ét køretøj og defineres på linje med andre busser som en»bil«, jf. 2, nr. 2, L 2000 292 og EP/Rdir 97/27. Det er ikke forsvarligt at tillade, at der til en ledbus kan være koblet et påhængskøretøj. (359) Jf. bkg 1999 316 om cyklers indretning og udstyr m.v. 6, 7, 11 og 12 som ændret ved bkg 2005 141 og bkg 2012 114, bkg 2008 1006 om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og bkg 1993 136 om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg, som ændret ved bkg 1994 114, bkg 1997 867, bkg 1999 726, bkg 2002 59 og bkg 2005 245. Endvidere bkg 2012 516 om godkendelse og syn af køretøjer som ændret ved bkg 2013 548. U 2007 1696 Ø (grænse for synsfri sammenkobling var overskredet i strid med bkg 1996 145 om Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 58
synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. 4, stk. 1, nr. 3 mv.; bøde på 6.500 kr.). Endvidere bkg 2013 20 om registrering af køretøjer. (360) Lov om registreringsafgift giver nærmere regler om, i hvilket omfang der må transporteres passagerer i og uden for førerrummet. U 1995 798 H. (361) Jf. bkg 1999 161 om slæbning af køretøjer som ændret ved bkg 2005 243. I tilfælde af skader indtruffet under slæbning med et andet motorkøretøj, vil begge bilers førere kunne straffes, ligesom erstatningsansvaret indbyrdes kan deles mellem dem under hensyn til skyldgraden, jf. U 1929 1152 (den slæbende 2/3, den anden 1/3), U 1939 1080 og U 1921 597 (hver ½). Sammenhold U 1932 1009, ejeren ikke ansvarlig for skade, indtruffet ved slæbning af en afmonteret vogn, der ikke kunne betragtes som en»motorvogn«. U 1958 1283 Ø (det slæbte køretøjs ene forhjul faldt af og blev påkørt af motorcyklist. Ansvaret påhvilede alene det slæbte køretøjs ejer). U 1964 216 Ø (ansvarsfordeling). U 1997 1267 V (for slæbning af bil med mindst 90 km/t blev både føreren af den slæbende og af den slæbte bil frakendt førerretten betinget). (362) Bkg 2013 418 om det vejnet m.v., hvor kørsel med modulvogntog er tilladt. (363) Bkg 2008 1076 om køretøjer i forsøg med modulvogntog som ændret ved bkg 2012 757. (364) Syn i medfør af 77, stk. 1, er gebyrfri. Retningslinjer for foretagelse af disse»landevejssyn«findes i cirk 1948 279. Indkaldes et ved landevejssyn standset køretøj til kontrol af, om manglerne er udbedret, ligestilles dette syn med andre syn, og der betales sædvanligt gebyr herfor. (365) Det kræves ikke, at udenlandske biler opfylder de danske krav, jf. bkg 2004 880 som ændret ved bkg 2007 483 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark, men de skal være indrettet som fastsat i den internationale færdselskonvention af 1949-09-19, jf. bkg (c) 1956 7 eller Wiener-konventionen af 1968-11- 08 om vejtrafik, anneks 5. (366) Jf. bkg 2013 463 om motorkøretøjer, der udlejes uden fører. (367) Den obligatoriske brug af sikkerhedsseler er indført ved L 1975 270 og udvidet ved L 1990 401 og L 2000 1316 til også at omfatte bagsædepassagerer og børn. Litteratur: Nordisk Trafiksikkerhedsråds rapporter nr. 2 og 5 om»bilbelter«, jf. bkg 2006 324 om brug af sikkerhedsseler som ændret ved bkg 2009 1113, cirkskr 1992 214 om sikkerhedsseler m.v., vejl 1993 3 om dispensation for brug af sikkerhedssele, bkg 2006 357 om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler og cirkskr 1995-04-26 om pligten til at anvende sikkerhedsudstyr for børn under 3 år. For nye biler, der er forsynet med rulleseler på bagsæder, sikkerhedspuder m.v., nedsættes registreringsafgiften, jf. lov om registreringsafgift. (368) Selepligten omfatter foruden bil også tohjulede motorcykler og knallerter, således at såfremt en motorcykel eller knallert lovligt er forsynet med sikkerhedssele, er der pligt til at anvende denne. Ændringen medfører implicit fritagelse fra pligten til at benytte styrthjelm, jf. 81, stk. 2. Konstruktionen af det pågældende køretøj skal opfylde en række sikkerhedskrav. Der udstedes et regelsæt, som sikrer opfyldelse af de krav, der også er gældende i Tyskland. I dette regelsæt indgår samtidigt et forbud mod at montere sikkerhedsseler på tohjulede, konventionelle motorcykler, som ikke opfylder de nævnte skærpede sikkerhedskrav, for derved at undgå omgåelse af anvendelse af styrthjelm. (369) Ifølge bkg 1977 154 7, skal siddepladserne på forsædet i personmotorvogne indrettet til højst 9 personer inkl. føreren og i last- og varemotorvogne, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, være forsynet med sikkerhedssele. Bestemmelserne gælder alene køretøjer, der er registreret efter 1969-07-01. De nævnte seler skal være DS-, E- eller e-mærket. Hoftesele og diagonalsele må kun anvendes, såfremt anden sele ikke eller kun vanskeligt kan monteres. Siden 1989-04- 01 skal der i nye personbiler være monteret sikkerhedsseler på siddepladserne på bagsædet. (370) Den fører eller passager, der undlader at bruge sikkerhedssele, straffes med bøde, jf. 118, stk. 1, nr. 1. Bøden er 500 kr. Undladelse får derimod ikke erstatningsretlige konsekvenser. Det har ved færdselsuheld med personskade på passagerer heller ikke diskulperende virkning for førerens strafansvar, at tilskadekomne passagerer ikke har brugt sikkerhedssele, jf. U 1979 485 H (note til 126, stk. 1). (371) Det gælder også i biler, der er udstyret med sikkerhedsseler, selv om montering ikke er påbudt, f.eks. person- og varebiler registreret første gang før 1969-07-01. Påbuddet omfatter kørelærere og passagerer i hyrevogne både på forsædet og bagsædet. I ordet»anvendes«ligger, at selen skal være korrekt fastspændt og ligge tæt om kroppen på den person, der anvender selen. (372) Det er som udgangspunkt forbudt at placere flere personer i en bil end antallet af monterede sikkerhedsseler, jf 80 b. Selerne skal benyttes under kørslen. Sæder, der er udstyret med sikkerhedsseler, skal under kørslen være i en sådan position, at sikkerhedsselen kan være lovligt fastspændt omkring den person, der benytter sædet. Det betyder, at ryglænet på sæder, der er udstyret med sovebeslag, ikke må lægges ned under kørsel, såfremt der befinder sig en passager på sædet. (373) F.eks. kørsel om bord på færge og kørsel fra borde. (374) Efter bkg 2006 324, 6 og 7, er føreren af en bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer, føreren medregnet, fritaget for pligten til at påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsudstyr. Føreren skal dog før kørslen påbegyndes sørge for, at passagerer under 15 år oplyses om reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr, hvis der er siddepladser forsynet med sikkerhedsudstyr. Overtrædelse af 80, stk. 4, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. (375) Jf. bkg 2006 324 2-3 om fritagelse i henhold til lægeerklæring. Se også vejl 1993 3 om dispensation for brug af sikkerhedssele. (376) Jf. bkg 2006 324 8, hvorefter pligten til at anvende sikkerhedssele ikke gælder ved følgende former for kørsel: 1. erhvervsmæssig kørsel med lav hastighed, når vedkommende under kørslen ofte skal stige ud og ind af bilen, og afstanden mellem de enkelte stop ikke overstiger 500 m, 2. postvæsenets kørsel inden for tættere bebygget område i forbindelse med uddeling af brev- og pakkepost samt tømning af postkasser, 3. kørsel inden for tættere bebygget område, når vedkommende skal uddele dagblade til abonnenter, 4. politiets og militærpolitiets kørsel i særligt bevogtningsøjemed samt ved befordring af anholdte og andre, der kan være til fare under kørslen, 5. forsvarets kørsel med lav hastighed på øvelsesområder, og 6. hyrevognschaufførers erhvervsmæssige kørsel med passagerer. Fritagelse efter 2 og 3 omfatter ikke kørsel til eller fra det område, hvor uddeling eller postkassetømning skal foretages. Fritagelsen for hyrevognschauffører omfatter kun kørsel iht. hyrevognbevilling og således ikke andre former for erhvervsmæssig personbefordring. (377) Børn med en legemshøjde på under 135 cm skal under befordring i nævnte køretøjer anvende en barnefastholdelsesanordning i en af følgende to klasser: En integreret klasse, der består af en kombination af gjorde eller fleksible komponenter med lukkebeslag, justéranordning, fastgørelsesanordninger og, i nogle tilfælde, en supplerende stol og/eller et kollissionsværn, som kan fastgøres ved hjælp af den eller de til systemet hørende gjord eller gjorde (f.eks. en barnestol), eller en ikke-integreret klasse, som kan bestå af en partiel fastholdelsesanordning, som, når den anvendes sammen med en voksensele, der føres rundt om barnets krop, eller når den tilbageholder den anordning, hvori barnet er anbragt, udgør en komplet barnefastholdelsesanordning. Det særligt tilpassede sikkerhedsudstyr skal være godkendt, jf. bkg 2006 357 om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler. Børn med en legemshøjde på over 135 cm skal efter 80, stk. 1, anvende almindelig sikkerhedssele, evt. i kombination med selepude, jf. 80, stk. 1. Fastsættelsen af anvendelsesområdet for stk. 1 til også at gælde ved befordring af børn på motorcykler og knallerter, der er forsynet med sikkerhedssele, er uafhængigt af seledirektivet. Ved befordring af børn i busser gælder 80 a, stk. 4. Se i øvrigt nærmere om børns anvendelse af sikkerhedssele bkg 2006 324 om brug af sikkerhedsseler m.v. som ændret ved bkg 2009 1113 4-7. (378) Stk. 2 finder udelukkende anvendelse ved befordring af børn i person-, vareog lastbiler. Reglerne for befordring af børn med en legemshøjde på under 135 cm finder således ikke anvendelse ved befordring i bus eller på motorcykel eller knallert. Børn under 3 år ikke må befordres i biler, der ikke har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres særligt tilpasset sikkerhedsudstyr. Børn på tre år og derover med en legemshøjde på under 135 cm skal under Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 59
befordring i biler, hvor hverken passagersiddepladserne på forsædet eller bagsædet (- sæderne) er forsynet med sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres særligt tilpasset sikkerhedsudstyr, benytte en siddeplads på bagsædet (- sæderne). I de tilfælde, hvor bilens forsædes - men ikke bilens bagsædes (- sæders) - passagersiddepladser er forsynet med sikkerhedsseler, skal barnet befordres på en siddeplads på forsædet og anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr, jf. 80 a, stk. 1. (379) Deaktiveringen af airbaggen kan både ske manuelt og automatisk. (380) Pligten til i bus at anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er forsynet hermed, finder således ikke anvendelse ved befordring af børn på under tre år. (381) Jf. bkg 2006 324 om brug af sikkerhedsseler m.v. 7. (382) Overtrædelse af førerens pligt efter 1. pkt., er omfattet af klippekortsystemet for så vidt angår tilsynspligten i relation til reglerne i 80 a, stk. 1-2. (383) Se *-noten ad L 2006 1565. (384) Stk. 1 og 2 indebærer, at der i en bil, hvor bagsædets (-sædernes) siddepladser er forsynet med sikkerhedsseler, højst kan befordres et antal passagerer svarende til antallet af siddepladser med sikkerhedsseler på bagsædet (-sæderne). Er der ikke monteret sikkerhedsseler på siddepladserne på bagsædet (-sæderne), er antallet af passagerer, der lovligt kan befordres herpå, alene begrænset af reglerne i 82 om køretøjers belæsning. Det samme gør sig gældende for så vidt angår befordring af passagerer på en bils forsæde. (385) Se nærmere bkg 2006 324 8 om antallet af passagerer, der lovligt kan befordres. (386) Overtrædelse af førerens pligt efter 1. pkt., er omfattet af klippekortsystemet, jf. 125, stk. 2, nr. 1. (387) Den obligatoriske brug af styrthjelm er indført ved L 1975 270. (388) Trehjulede motorcykler og knallerter kan være udstyret med sikkerhedssele, der i så fald skal anvendes. (389) Alderen for personer, der under motorcykelkørsel skal anvende godkendt styrthjelm er ved L 1997 468 nedsat fra 12 år til 8 år, efter at Sundhedsstyrelsen havde oplyst, at børn i 8 års alderen, efter styrelsens vurdering, har en struktur i hals og nakke, der er tilstrækkelig udviklet til at tåle den belastning, som en styrthjelm medfører ved deceleration. Aldersgrænsen er ved L 2007 514 nedsat til 5 år. Overtrædelse af 81, stk. 3, er efter L 2005 363 omfattet af reglerne om et klippekortsystem for førerretsindehavere, jf. 125, stk. 2, nr. 1. (390) Jf. bkg 1998 518 om styrthjelme, om fritagelse for pligten til at anvende styrthjelm (kap. 2) og om krav til styrthjelme (kap. 1). Fritagelse kan kun meddeles ved lægeerklæring, jf. vejl 1998 160 til landets læger. Hjelmene skal være godkendte efter nordisk eller europæisk standard. (391) F.eks. gående og ridende, når den gående og ridende befinder sig på færdselslovens område. (392) Nr. 3 svarer til 68, stk. 2, der vedrører køretøjer, udstyrsdele, tilbehør til køretøjer og personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer. Ved»salg og markedsføring«forstås såvel forhandling som forudgående annoncering og lignende. Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at udstede forbud mod markedsføring af ulovlige køretøjer, udstyrsdele og tilbehør, der ikke er underlagt krav om forudgående godkendelse, jf. bkg 2006 357 om krav til sikkerhedsudstyr for børn i biler og bkg 2007 413 om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område. (393) U 2003 2421 V (tiltalte havde med op mod 50 km/t kørt bil med en person liggende på bilens tag. 10 dages betinget fængsel; førerrets-frakendelse i 6 måneder). (394) Se lovsamlingens afsnit om køretøjers benyttelse og belæsning. Jf. bkg 1994 776 om transport af husdyrgødning. U 1972 210 Ø (jernklodser faldt af i en kurve. Føreren havde intet effektivt foretaget for at sikre læsset, førerrets-frakendelse i 6 måneder). U 1984 132 V (traktorfører frifundet for at have foretaget slæbning af afgrenede træstammer ad privat fællesvej, da vejbanen ikke var blevet beskadiget). U 1986 819 V (erstatningsansvar for skade på haveplanter, forvoldt ved at støv fra et plantehormonstof, som transporteredes på et lastvognstog, og som ikke havde været forsvarligt sikret, blæste ind i en have). (395) Bkg 1977 125 om afmærkning af langt eller bredt gods. Ved transport af gods, der rækker mere end 1 m ud over et køretøjs eller vogntogs bageste eller forreste punkter, skal godset afmærkes. Det samme gælder ved transport af gods, som rækker mere end 15 cm ud over et køretøjs eller vogntogs side. Ved erhvervsmæssig transport af gods er kravene i bekendtgørelsen til afmærkning strengere end ved ikke-erhvervsmæssig transport. Bkg 2006 1152 om husdyrhold og arealkrav m.v., 18 (transport af gødning). Bkg 2006 1729 om beskyttelse af dyr under transport som ændret ved bkg 2009 846, bkg 2009 1381, bkg 2010 1156 og bkg 2012 802. (396) Bkg 2011 818 om vejtransport af farligt gods, jf. cirk 1996 151 om kontrol med vejtransport af farligt gods og vejl 1996 137. Bkg 2010 17 om brandfarlige væsker. Bkg 1985 160 om flaskegas. (397) Den almindelige tvungne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer vil ikke med sikkerhed kunne tilfredsstille skadelidtes erstatningskrav i forureningsulykker ved vejtransport. Dette beror for det første på, at den tvungne ansvarsforsikring ifølge 105 kun skal dække tingsskade på indtil 10 mio. kr., hvilket kan være utilstrækkeligt i de her omhandlede tilfælde. Endvidere kan det være tvivlsomt, om den tvungne ansvarsforsikring, der ifølge 105 skal dække krav om erstatning og godtgørelse for skader forvoldt af motordrevne køretøjer, herefter vil dække alle de skader, der kan opstå ved de her omhandlede forureningsulykker. (398) Bestemmelserne i stk. 6 og 7, der er indsat ved L 2008 491, understøtter den fortsatte inddragelse af ekstern sagkundskab og teknisk ekspertise, som er nødvendig for at sikre en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig forvaltning af sagsområdet, og henlæggelse af opgaver til andre myndigheder og private, som bkg 2007 705 (nu bkg 2013 788) om vejtransport af farligt gods - i overensstemmelse med mangeårig praksis - indebærer. (399) Bemyndigelsen omfatter befordring af personer på alle slags køretøjer, herunder også påhængsvogne og cykler. Bkg 2004 372 om studenterkørsel, optog mv. Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer giver bl.a. i 2, stk. 1, nr. 6 (motorkøretøjer med totalvægt over 4 tons) 2, stk. 1, nr. 7 og 5 (totalvægt indtil 4 tons) nærmere regler om i hvilket omfang der må transporteres passagerer i og uden for førerrummet. Jf. U 1995 798 Ø. (400) Jf. bkg 2006 324 om brug af sikkerhedsseler m.v. som ændret ved bkg 2009 1113. (401) Forbuddet er strafsanktioneret, jf. 118, stk. 1, nr. 1. (402) Jf. bkg 2011 577 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk som ændret ved bkg 2011 1165 og bkg 2007 374 som ændret ved bkg 2007 1457, bkg 2011 409 og bkg 2011 551 om særtransport. Jf. U 2007 326 Ø og U 2007 1160 Ø. (403) Se bkg 2007 657 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk. Se også bkg 2012 724 om godskørsel som ændret ved bkg 2013 377 og bkg 2013 891. (404) Efter 118, stk. 8, kan der kan fastsættes bestemmelser om udmåling af en skærpet bøde, hvis der foreligger en overtrædelse af forskrifter om største tilladte akseltryk og totalvægt (overlæs). Det gælder for både føreren og den registrerede ejer eller bruger. Ved kørsel med for stort akseltryk, der udregnes i procent i forhold til køretøjets tilladte akseltryk, er bøden til føreren 1. gang 20 kr. pr. % og bøden til ejeren 50 kr. pr. %. I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren med 200 kr. pr. forstraf. Ved kørsel med for stor totalvægt (overlæs), der udregnes i procent i forhold til køretøjets tilladte totalvægt, straffes føreren af et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kr. med en bøde på 100 kr. pr. % og ejeren med en bøde på 250 kr. pr. %. I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren/brugeren med 1.000 kr. pr. forstraf. Er den tilladte totalvægt på 3.500 kr. eller derunder er bøden til føreren på 10 kr. pr. % og bøden til ejeren på 25 kr. pr. %, i gentagelsestilfælde forhøjet med 200 kr. pr. forstraf. Gentagelsesvirkningen i disse sager ophører, når der - før den nye handling blev begået - er forløbet 2 år fra den seneste afgørelse. Den hidtidige bagatelgrænse skal fastholdes, jf. cirk 1979-11-19 om kontrol med køretøjers akseltryk og totalvægt, hvorefter der kun rejses tiltale, hvis den tilladte totalvægt overskrides med mere end 7 pct. Efter 118, stk. 9, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Førerretsfrakendelse indtræder efter 125, stk. 1, nr. 4, såfremt en fører af et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg har overtrådt forskrifterne om størst tilladte totalvægt med mere end 30 %. Frakendelsen sker betinget, med mindre forholdet er omfattet af 126, stk. 1, nr. 5. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 60
U 1960 392 H (direktøren for Københavns kommunes kørselsafdeling ansvarlig for overlæs). U 1961 1082 Ø (påstand om frakendelse i medfør af strfl 79 af retten til at drive vognmandsvirksomhed blev ikke taget til følge). U 1964 627 H (lign. sag). U 1970 294 H (gentagne tidligere overlæsovertrædelser. Efter at kontrolforanstaltninger var indført, på ny overtrædelse. Bøden fastsat til 5.000 kr., medens påstand om frakendelse af retten til vognmandsvirksomhed ikke blev taget til følge). U 1972 146 V (vognmand V udførte efter aftale med et speditionsfirma kørsel med sin lastbil på en bestemt rute i Sverige for en fast pris pr. tur uanset læssets størrelse. V ansås ansvarlig for sin chaufførs kørsel med overlæs, idet kørslen, uanset at V ikke havde haft nogen direkte økonomisk fordel af kørsel med overlæs, ansås foretaget i V's interesse, jf. færdselsloven af 1955, 45, stk. 5). U 1982 701 (vognmand V og den hos V ansatte chauffør T var tiltalt for overtrædelse af 85, stk. 1, ved, at T havde ført V's lastmotorvogn med påhængsvogn med overlæs. Dette var konstateret ved en af politiet på stedet foretaget»delt vejning«ved anbringelse af vægte parvis under køretøjets hjul. Efter en under sagen af justervæsenet afgivet udtalelse om, at»kun vejning af hele frakoblede køretøjer på justerede vægte (kunne) anses at have retsgyldig virkning ved bestemmelse af køretøjets overlæs«, frifandtes V og T). U 1992 903 V (afdelingsleder for kommunalt park- og vejvæsen frifundet for ansats kørsel med overlæs, idet afdelingslederen ikke kunne anses som ejer eller bruger i relation til 85, stk. 4). U 1993 971/1 H (vognmandsfirma med 87 lastbiler tidligere dømt for kørsel med overlæs 22 gange, hvoraf 9 henførtes til strfl 89. Bøden for en ny kørsel med overlæs fastsat til 6.300 kr.). U 1993 971/2 H (vognmand, der havde 45 lastbiler, og som 26 gange tidligere var blevet anset med bøder for overlæs, blev for 11 kørsler med overlæs i løbet af godt 1 år idømt en bøde på 120.000 kr.). U 1997 819 (den i bødepraksis anvendte frigørelsesperiode på 2 år skal regnes fra bødevedtagelsen og ikke fra den tidligere telefoniske anerkendelse af skyldspørgsmålet). U 2000 1434 V (tidligere straffe for kørsel med for højt akseltryk ikke tillagt gentagelsesvirkning for kørsel med overlæs; bøde for kørsel med 10 pct. overlæs fastsat på baggrund af forarbejderne til L 1999 177 til 9.500 kr.). U 2001 2431 Ø (tiltalte vognmandsfirma, der i seks tilfælde havde været ansvarlig for kørsel med overvægt, idømt bøde på 211.000 kr., udmålt i overensstemmelse med bemærkningerne til L 1999 187; tidligere afgørelser, der var ældre end 5 år, tillagt gentagelsesvirkning, da de alle vedrørte forhold, hvor der var mindre end 2 år mellem en afgørelse og gerningstidspunktet for det første forhold omfattet af den følgende afgørelse). U 2002 2426 Ø (note til 125, stk. 1, nr. 4). (405) Hovedområdet er de uregistrerede køretøjer, f.eks. motorredskaber og påhængsredskaber, samt udenlandske køretøjer. For registrerede køretøjer vil en dispensation være en tilladelse til overlæs, og sådanne tilladelser gives normalt ikke. Om blokvogne gælder alene 86. I tøbrudsperioder skal der tages særlig hensyn til faren for beskadigelser. (406) Definition se 2, nr. 3, jf. 44, stk. 2 og bkg 2007 374 som ændret ved bkg 2007 1457, bkg 2011 409 og bkg 2011 551 om særtransport. Tekniske krav se bkg 1977 154 41. Om afmærkningslygte bkg 1977 157 som senest ændret ved bkg 1984 147. Stk. 2 har fået sin nuværende affattelse ved L 1997 468. U 2004 2798/1 V (anpartsselskab, der i to tilfælde var skyldig i, at chauffører førte lastbil med belæsset blokvogn, uden politiets tilladelse, idømt bøde på 4.000 kr. for hver kørsel). (407) Ved Rfo 98/2135 om ændring af forordning 85/3821 om kontrolapparatet inden for vejtransport og direktiv 88/599 vedrørende gennemførelse af forordning 85/3820 og 85/3821 er det vedtaget at indføre en ordning med et nyt kontrolapparat, der virker digitalt i modsætning til det hidtidige analoge apparat. Det nye kontrolapparat virker ved brug af chipkort i modsætning til den analoge fartskriver, hvor der anvendes diagramark. Ordningen med den digitale fartskriver skal være gennemført i medlemsstaterne senest 2005-08-05. Gennemførelsen af ordningen med det nye kontrolapparat (den digitale fartskriver) og gennemførelse af de gældende bestemmelser i kontroldirektivet i dansk ret, jf. Rdir 88/599 om standardkontrolprocedurer for gennemførelsen af forordning 85/3820 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og forordning 85/3821 om kontrolapparatet inden for vejtransport har nødvendiggjort udstedelse af en række forskrifter om bl.a. udstedelse af fartskriverkort, autorisation af værksteder mv., jf. bkg 2005 687 om udstedelse af fartskriverkort, ændret ved bkg 2006 809 og bkg 2012 975, og bkg 2007 328 som ændret ved bkg 2007 975 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport. L 2005 557 gennemførte en række ændringer i 86 a, således at justitsministeren bemyndiges til at udstede det tilstrækkelige regelgrundlag. Efter 86 a, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver samt internationale aftaler, overenskomster eller lignende om køre- og hviletid inden for vejtransport, og efter stk. 2 kan der fastsættes bestemmelser om fravigelse af regler i de i stk. 1 nævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil. Bemyndigelserne er udnyttet i bkg 2007 328 som ændret ved bkg 2007 975, hvor der er fastsat nærmere regler om Det Europæiske Fællesskabs køre- og hviletidsforordning og kontrolapparatforordning samt reglerne om køreog hviletid og kontrolapparatet i AETR-overenskomsten. Efter artikel 12 i kontrolapparatforordningen må installering og reparationer af kontrolapparatet kun foretages af installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af medlemsstaternes kompetente myndigheder. I 86 a, stk. 3, præciseres det, at justitsministeren kan fastsætte regler om særlig godkendelse ved akkreditering eller lignende i forbindelse med henlæggelsen af administrationen af de opgaver, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1 og 2, herunder udførelse af tilsyn med værksteder, der ansøger om at opnå eller forny en autorisation til at udføre arbejde på kontrolapparater. Reglerne om særlig godkendelse skal sikre et passende kvalitetsniveau i udførelsen af tilsynet, herunder at organet besidder en særlig teknisk ekspertise på området. I stk. 4 præciseres det, at der kan fastsættes vilkår om, at værkstedet underkaster sig tilsyn af private organisationer eller lignende, der er godkendt i medfør af stk. 3. Kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne gennemføres på baggrund af reglerne i Rdir 88/599 om standardkontrolprocedurer for gennemførelse af køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen (kontroldirektivet). Efter artikel 2, stk. 2, i direktivet skal kontrollen som udgangspunkt gennemføres i virksomhedens egne lokaler. Den kontrol, som en kontrolmyndighed udfører i myndighedens egne lokaler af dokumenter, der er indsendt af virksomheder på anmodning, har dog samme status som kontrol, der udføres i virksomhedens egne lokaler. I stk. 5 er der indført hjemmel til, at politiet uden retskendelse har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer mv., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, for at føre kontrol med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs forordninger om køre- og hviletid inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2. Bestemmelse er omfattet af L 2004 442 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, således at denne lovs processuelle regler skal overholdes ved gennemførelsen af den umiddelbare virksomhedskontrol. Kontrollen er begrænset til de lokaler, hvorfra virksomheden drives, og omfatter derfor ikke privat beboelse, medmindre forretningskontoret mv. drives herfra. Både offentlige og private virksomheder er omfattet. Til brug for den nye digitale fartskriver skal der udstedes fartskriverkort, herunder til førere, virksomheder og værksteder. Med 124 f fastsættes prisen for udstedelse af fartskriverkort til brug for den digitale fartskriver til 525 kr. Sanktionerne for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid: Jf. 118, stk. 1, nr. 1, stk. 2 og stk. 8. For så vidt angår føreren fastsættes der en bøde på 100 kr. for hver gang den fastsatte grænse for køretid eller hviletid overskrides med 1 %. For ejeren/ brugeren fastsættes en bøde, der er det dobbelte af bøden for føreren, dvs. 200 kr. pr. % reglerne overskrides. Der gælder en generel tolerancegrænse på 5 %. Dette indebærer, at den første bødeposition for en fører er på 500 kr., mens den første for ejeren er på 1.000 kr. Der gælder efter 118, stk. 9, objektivt ansvar for ejeren/brugeren. Der fastsættes ikke en skærpet bøde i gentagelsestilfælde. Føreren skal frakendes førerretten, hvis reglerne er overskredet med mere end 30 %, jf. 125, stk. 1, nr. 5. Frakendelsen sker betinget, med mindre forholdet er omfattet af 126, stk. 1, nr. 5, hvilket, i tilfælde hvor flere forhold omfattet af 125, stk. 1, nr. 5, foreligger til samtidig pådømmelse, kræver, at forholdene er begået under mere end ét kørselsforløb. Sanktionerne for overtrædelse af reglerne om kontrolapparat: Overholdelse af reglerne i kontrolapparatforordningen har afgørende betydning for mulighederne for at gennemføre kontrol med overholdelse af reglerne i køreog hviletidsforordningen. Bødeniveauet er derfor 30 % af bødeniveauet for Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 61
overskridelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen, hf. 118, stk. 1, nr. 1, stk. 2 og stk. 8. Fører: 3.000 kr. Ejer: 6.000 kr. Der gælder efter 118, stk. 9, objektivt ansvar for ejeren/brugeren. Der fastsættes ikke en skærpet sanktion i gentagelsestilfælde. Reglerne om frakendelse af førerretten er udformet i overensstemmelse med principperne i klippekortordningen, jf. kap. 18, hvilket indebærer, at 3 overtrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningen inden for en periode på 3 år udløser en betinget frakendelse af førerretten, jf. 125, stk. 1, nr. 6. Overtrædelserne kan begås under én eller flere kørsler, ligesom de kan begås i samme situation eller uafhængigt af hinanden. Ved 6 overtrædelser ril samtidig pådømmelse frakendes førerretten ubetinget, idet de 2 gange 3 overtrædelser hver for sig kan begrunde betinget frakendelse, jf. 126, stk. 1, nr. 5, jf. 125, stk. 1, nr. 6. Ved manipulation med kontrolapparatet frakendes førerretten efter 126, stk. 1, nr. 3, ubetinget, jf. dog 126, stk. 2, hvis føreren vidste eller burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets kontrolapparat eller i dets forbindelser. (408) U 2002 2708 V (arbejdsgiver, hvis chauffør i 49 tilfælde fra 2001-02-15 til 2001-07-25 ikke havde betjent fartskriveren korrekt, idømt bøde på 10.000 kr. tillige for at undlade at lade fartskriveren kontrollere; ved fastsættelsen af straffen taget hensyn til, at køre- og hviletidsbestemmelserne ikke kunne være tilsidesat i de tilfælde, hvor der var kørt med beton, som størkner efter kort tid). U 2006 2528/2 Ø (lastbilchauffør kunne ikke akkumulere mange korte ophold under 15 minutter i hviletiden og havde derfor overskredet bestemmelser om køre- og hviletid med mere end 30 %; bøde 4.000 kr., betinget førerretsfrakendelse). U 2006 3263 V (diagramark skal medbringes under kørsel med henblik på, at det skal kunne forevises, jf. 11, stk. 1, nr. 3c i bkg 2005 688). U 2007 1698 Ø (vognmand var ansvarlig for, at en chauffør i 21 tilfælde havde ført lastbil, uden at hans for- og efternavn inden den første tur var påført diagramark; bøde på 126.000 kr.). U 2009 10 V (kørsel med turistbus med to chauffører skulle for så vidt angik køre- og hviletid bedømmes efter de regler, der gjaldt for kørsel med én fører, da tiltalte de første 1½ time havde været eneste chauffør; ikke betinget frakendelse af førerretten). U 2009 2650 Ø (vognmand pålagt strafansvar for chaufførs overtrædelse af bestemmelserne om køre-hviletid m.v.). U 2010 362 Ø (2 års førerretsfrakendelse til skrothandler, der blev sidestillet med en vognmand ved kørsel i søns lastbil, hvor køre-hviletidsreglerne samt reglerne om underkøringsværn blev overtrådt). U 2010 661 V (lastbil, der blev benyttet til transport af tivoliudstyr, undtaget fra bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen). U 2010 932 Ø (T, der to gange havde overtrådt bestemmelserne om køre-/hviletid med mere end 30 %, frakendtes førerretten ubetinget i 6 måneder). U 2011 1150 Ø (absolut bødekumulation i anledning af overtrædelse 9 gange af reglerne om køre- og hviletidsforordningen og 4 gange af kontrolapparatforordningen). U 2011 2118 V (bøde, men alene betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Fortolkning af art. 7 i forordning 561/2006 sammenholdt med lempelsescirkulæret). U 2011 2466 Ø (bødefastsættelse og førerretsfrakendelse for adskillige forhold af overtrædelse af kontrolapparatforordningen og køre- og hviletidsbestemmelserne). U 2012 2616 H (chauffør havde trods flytning af vogntog holdt tilstrækkelig pause efter køre- og hviletidsreglerne). U 2012 2837 Ø (frifindelse for påstand om førerretsfrakendelse i forbindelse med overtrædelse af reglerne om køre-hviletid). (409) Bestemmelsen omfatter ikke parkerede køretøjer, herunder cykler, ej heller lokomotiver, jernbanevogne o lign, der er henstillet på spor, der ligger i vej, havneplads eller lign. Jf. lov om offentlige veje 102 og lov om private veje 49. Om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje se lbkg 1997 714. Der vil være forskel på det erstatningsretlige udgangspunkt, afhængigt af om der foreligger skader forvoldt af effekter, der efterlades på kørebanen uden at stamme fra motordrevne køretøjer eller om effekterne stammer fra motordrevne køretøjer. I det første tilfælde er den, der har efterladt effekterne, ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregel, culpareglen. I det andet tilfælde bedømmes ansvaret efter færdselslovens kap. 16. (410) Cirk 1955 164 om transport af industrifisk, jf. herved U 1953 342 V (vognmand ansvarlig for skade forårsaget af tabt skidtfisk). I praksis er det navnlig det almindelige pløre, som af traktorhjulene afsættes på vejene, der giver anledning til ulykker. Utrykt Justitsmin skr 1957-07-12 antager, at der ikke i færdselsloven er hjemmel til at skride ind overfor denne forurening eller til at pålægge landmændene at rense vejene. I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 17 er der hjemmel til at vej- eller kommunalbestyrelsen eller i påtrængende tilfælde politiet kan lade henkastede eller efterladte genstande eller affald fjerne for dens regning, der har bevirket forureningen. Vejdirektoratet udlåner advarselstavler (A 31, glat kørebane) til maskinstationer, når disse har rekvireret tavlerne. (Sker gennem landboorganisationernes maskinudvalg, Axelborg). Hvis forureningen væsentlig overstiger, hvad der sædvanligt forekommer på offentlig vej i forbindelse med landbrugsarbejde, vil også tilsmudsning ved hjulenes jordafsætning være strafbar, jf. U 1958 1251 Ø, der med hensyn til erstatningen lod bilisten bære 1/3 af skaden. I U 1959 247/1 Ø, hvor tilsmudsningen synes at have været af mindre omfang, og hvor der var foretaget rengøring, frifandt landsretten af subjektive grunde, og dommen er således ikke afgørende. U 1960 1002 H (tabt halm, hvilket bevirkede, at bagvedkørende lastbil, der påkørte halmen, kom i brand ved at halmen antændtes af udstødningsrøret). - Erstatningsansvar pålægges efter praksis, hvor tilsmudsningen overstiger det normale. U 1967 267 H (en landmand og en maskinstation anset for ansvarlig for skade ved en bils udskridning som følge af at der var spildt jord og gødning på vejen), jf. Trolle i U 1967 B 259. U 1967 389 V (maskinstation, der var tilpligtet at betale erstatning for skade i anledning af gødningskørsel, kunne ikke gøre regres mod gårdejeren). Såfremt motorføreren burde have set faren, nedsættes erstatningen, som regel med 1/3, jf. A. T. Bertelsen JUR 1960 629, og U 1957 958 Ø, U 1957 377 V og U 1960 222 V. U 1999 1096 V (landmand, der havde forsøgt at rense kørebanen for jord efter roekørsel og opsat advarselsskilte, var erstatningsansvarlig over for bilist, der mistede herredømmet over sin bil, da forureningen gik ud over, hvad trafikanterne efter skiltningen og årstiden måtte forvente; erstatningen nedsat til det halve pga. bilistens undladelse af at tilpasse hastigheden efter skiltningen og forholdene på stedet). Frifindelse statueret i U 1957 842 V og VLT 1958 34 samt U 1961 855 Ø og U 1969 917 V. U 1971 336 V (indehaver af grusgravningsret frifundet, da hverken han selv eller hans folk havde foretaget nogen del af kørselen). Trolle: Risiko og Skyld 95. Om vejmaterialer, jf. U 1939 884 og U 1940 462 H (skærvebunker ragede ud på den asfalterede kørebane og forvoldte derved færdselsuheld. De pågældende amter anset ansvarlige). U 1960 292/2 Ø (cyklist væltede i perlegrus, der efter vejreparation henlå som overskud og efterhånden var kørt sammen. Kommunen erstatningsansvarlig). U 1976 129 H (kommunal affaldscontainer, der henstod på kørebanen ved kantstenen i højre side påkørt en formiddag af scooter. Føreren dræbt. Der fandtes ikke ved anbringelsen af containeren at være udvist noget ansvarspådragende forhold). U 2006 1367 Ø (se note til 126,stk. 2). (411) Genstande må kun anbringes på vej, såfremt vejmyndigheden tillader dette, jf. 102 i lov om offentlige veje og 49 i lov om private fællesveje. Der er imidlertid ved siden af vejlovgivningens bestemmelser behov for ud fra færdselssikkerhedsmæssige hensyn at fastsætte regler om anbringelse af containere og lignende genstande på vej, jf. bkg 1986 879 om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. (412) U 1955 841 V (gårdejer idømt bøde for at have ladet 14-årig drive 10 køer 300 m ad amtsvej uden tøjr). U 1961 833 V (føl brudt ud af fenne, ejeren kunne ikke straffes for overtrædelse af færdselsloven, men kun efter politivedtægten). Angående sammenstød imellem motorkøretøjer og dyr se bl.a. U 1965 444 H (bil påkørte hest, der var brudt ud af fold, hvis hegn var i dårlig stand. Da bilisten ikke kunne undgå påkørslen, blev ejeren af hesten erstatningsansvarlig). U 1965 794 V (motorcyklist påkørte en kvie, der var brudt ud af fenne med el-hegn. Ejeren vidste, at spændingen i el-hegnet var nedsat i anledning af fugtigt vejr. Ansvarsfordeling). U 1966 472 V (bilist påkørte hest, der havde stået tøjret på mark men revet sig løs. Ansvaret påhvilede bilisten). U 1968 747 H (ejeren havde dagen før ulykken lukket ledet og på ulykkesdagen set, at alle dyrene var i fennen. Herefter ikke godtgjort, at han havde udvist uagtsomt forhold). U 1974 692 H (U 1974 B 362) (gårdejer frifundet for ansvar for personskade som følge af, at to heste gennembrød et el-hegn, hvorefter den ene stødte mod en bil). U 1975 460 V (bestemmelsen omfatter også får). U 2000 1871 V (en af 5 køer, der i december skulle drives ind for vinteren, undslap kl. 15.45. To personer ledte efter den, til det blev mørkt kl. 18. Da en politianmeldelse kun ville have medført foranstalt- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 62
ninger i meget begrænset omfang, var det ikke uforsvarligt, at koens ejer ikke straks indgav politianmeldelse, og han blev derfor frifundet for ansvar for en påkørsel af koen næste morgen kl. 5.45). (413) Viderefører den nu ophævede 11 i bkg 2005 511 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., om forbud mod at føre hunde i bånd fra motorkøretøj (dvs. bil og motorcykel), cykel med hjælpemotor (nu: knallert), hestekøretøj eller af ridende og udvider bestemmelsen til at gælde i forhold til traktorer og motorredskaber. (414) Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af ansøgerens behov og helbredstilstand over for det færdselssikkerhedsmæssige aspekt. Der vil normalt blive stillet krav om, at ansøgeren fremviser en lægeerklæring. I tvivlstilfælde kan sagen forelægges Sundhedsstyrelsen. Den administrative behandling af ansøgninger varetages af Trafikstyrelsen, jf. bkg 2012 893 om henlæggelse af beføjelser til denne. Jf. 3, stk. 1, og 28, stk. 4 med noter. (415) De personer, som kommer i betragtning, er de samme som dem, der er nævnt i den foregående note. Cirkskr 1988 92 om parkeringspladser til invalidekøretøjer og bkg 2010 661 om parkeringskort for personer med handicap. (416) Giver ministeren hjemmel til at lade De Samvirkende Invalideorganisationer varetage ordningen med handicappede personers hele eller delvise fritagelse for at efterkomme bestemmelser om parkering og standsning. (417) Jf. bkg 1990 519 om militærets og civilforsvarets regulering af færdslen. (418) Jf. bkg 1955 251 om politiets tegngivning ved færdselsregulering. - Tilsidesættelse af politiets regulering rammes af 4, stk. 2. (419) Se endvidere 98. (420) Spørgsmålet om, hvorvidt en vej er hovedvej eller ej, er afgørende for 29, stk. 3, nr. 3, hvorefter parkering ikke må ske på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebyggede områder. Derimod vil hovedvejsbegrebet ikke umiddelbart have betydning for vigepligtsbestemmelserne, jf. 26. I de administrative bestemmelser om afmærkning af ubetinget vigepligt er det foreskrevet, at der altid ved afmærkning skal fastsættes ubetinget vigepligt for færdslen, der krydser hovedvej. Se cirk 1982 5 om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet. Om begrebet»hovedlandeveje«henvises til lov om offentlige veje 14-20. (421) En vejs status som motorvej vil, i modsætning til motortrafikveje, altid være afgjort allerede på tidspunktet for vejens planlægning. En efterfølgende udlægning har derfor kun betydning f.s.v. ang motortrafikveje. (422) De færdselsmæssige bestemmelser træffes nu som hovedregel af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden med politiets samtykke. 92 omfatter de afgørelser, der træffes af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden med samtykke fra politiet. Henvisningen i stk. 2 til stk. 1 indebærer, at en afgørelse skal træffes med samtykke fra politiet. 92 a omfatter de afgørelser, der træffes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen eller vejmyndigheden, 92 b omfatter afgørelser efter 92 og 92 a, der vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationer eller færgelejer, og 92 c omfatter fælles bestemmelser for afgørelser efter både 92 og 92 a. U 1960 493 Ø og U 1961 369 H (hjemmel i færdselsloven 1955 57, stk. 3, jf. nu 92, til reservering af parkering for ambassade). Bestemmelsen suppleres for så vidt angår private fællesveje af 44 i privatvejsloven hvorefter vejmyndigheden, jf. lovens 6, kan lade foretage tekniske ændringer og afspærring af private fællesveje. Den enkelte grundejers beføjelser må i øvrigt afhænge af de privatretlige forhold, jf. herved mark- og vejfredsloven 17 med note. Se om afmærkning færdselslovens 97. U 1984 1005 V (parkeringspladser, der ved skiltning med politiets godkendelse, var forbeholdt personale, var ved yderligere ikke godkendt skiltning forbeholdt et bestemt bilnummer. Denne parkeringsrestriktion, der var tilkendegivet ved tavler, der ikke var omfattet af færdselslovens 95, kunne ikke håndhæves efter færdselsloven). Skr 1998-11-30: 92, stk. 1, 1. pkt., giver ikke hjemmel til at reservere en parkeringsplads til en enkelt persons invalidekøretøj, men alene til alle køretøjer med invalideskilt. Der er ikke noget til hinder for, at der ved beslutning om foranstaltninger efter stk. 1 også tages hensyn til andet end de færdselsmæssige forhold, f.eks. miljømæssige hensyn. Jf. cirk 1977 77 om hel eller delvis afspærring af veje og etablering af gågader. Det kan også bestemmes, at tidsbegrænset parkering ikke skal gælde for beboere eller erhvervsdrivende i umiddelbar nærhed. U 2004 682 Ø (da tidsbegrænsning af parkering på privat fællesvej var indført af vejmyndigheden (kommunen) med politiets samtykke, jf. lov om private fællesveje 44, stk. 1, jf. færdselslovens 92, forudsattes ikke godkendelse fra vejens ejere, og en pålagt parkeringsafgift havde derfor fornøden hjemmel). Skr 2008-11-25: Parkeringsbestemmelser på privat fællesvej i by fastsættes efter lov om private veje 44 og ikke efter færdselslovens 92. Med ikrafttræden 2012-01-01 af ny lov om private fællesveje ændres»vejmyndigheden«til»kommunalbestyrelsen«. U 2009 2862 Ø (bilist frifundet for krav om betaling af parkeringsafgift, da der ikke fandtes at være skiltet på en tilstrækkelig tydelig måde, således at bilisten ved sædvanlig agtpågivenhed burde have set skiltene). U 2010 2345 Ø (i forbindelse tankning på tankstation hensatte A, mens han vekslede penge i tankstationens kiosk, i 6 minutter sin bil et sted, hvorfra det var muligt at se et skilt, hvoraf fremgik, at parkering var forbudt, og at overtrædelse af forbuddet kunne medføre betaling af et kontrolgebyr. A blev pålagt en kontrolafgift). U 2012 605 H (en kommunes afgørelse om indførelse af standsningsforbud i en gågade var ikke ugyldig og udgjorde ikke ekspropriation). (423) Se 42, stk. 1-3 om de generelle hastighedsgrænser. Cirk 1985 72 om lokale hastighedsbegrænsninger. Om afmærkningen, se bkg 2012 802, 17 C 55 og C 56 og bkg 2012 801 som ændret ved bkg 2013 844. (424) Denne initiativret ændrer ikke det forhold, at det for så vidt angår disse foranstaltninger er politiet, der - med samtykke fra vejbestyrelsen eller vejmyndigheden - udøver kompetencen. Med lokale handlingsplaner for trafikken menes samlede konkrete planer, hvori der blandt andet indgår en vurdering af uheldsrisiko, støjbelastning, luftforurening, energiforbrug, barriereeffekt, belastning af det visuelle miljø og trængselsproblemer, og hvori der fastlægges en række af de foranstaltninger, der nævnes i 92 og 92 a. Foranstaltninger på en enkelt gade falder ikke ind under lokale handlingsplaner for trafikken. Handlingsplanerne kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med de strategier, som er nævnt i 33 a i lov om planlægning. (425) Hjemmelen supplerer 95, stk. 3, om udstedelse af nærmere regler om afmærkning samt vejlovens 6, stk. 1, om vejregler. (426) 92 d, der er indsat ved L 2000 292 og ændret ved L 2005 552, omhandler alene forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, hvor forsøget enten ikke er hjemlet i loven eller kræver dispensation fra visse bestemmelser i færdselsloven. Der åbnes bl.a. mulighed for at gennemføre forsøg med etablering af»miljøzoner«. Endvidere åbnes der mulighed for forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan gennemføres inden for rammerne af den hidtidige lovgivning. Det kan f.eks. være, at handicappede, der selv fører kørestol, kunne benytte cykelstier, at rulleskøjteløbere over en vis alder, f.eks. 12 år, som forsøg kunne bevæge sig i trafikken ligesom cyklister, eller anderledes placering af transportmidler på vejen, f.eks. at der tillades kørsel med registreringspligtige knallerter på cykelsti langs landevej. (427) For så vidt angår muligheden for at fravige nogle af definitionerne i lovens 2, kan der tænkes forsøg med nye transportmidler, herunder et sådant transportmiddels placering på vejen. Fravigelse af lovens 6, 10, 11 og 13, der vedrører leg på vej, gåendes placering på vej, hvem der anses for gående samt invalides placering på vejen, kan blandt andet finde sted i forbindelse med forsøg med rulleskøjteløberes placering på vej, handicappedes mulighed for at benytte cykelsti m.v. I visse tilfælde vil det være nødvendigt, at tilladelsen ledsages af en bekendtgørelse. Gældende bestemmelser om pålæggelse af afgift gælder også i forbindelse med overtrædelse af standsnings- og parkeringsregler i forbindelse med udførelse af forsøg, jf. af 121, stk. 1, nr. 7 og 8. Forsøgsbestemmelsen giver ikke hjemmel til forsøg med f.eks. bompenge eller lignende opkrævninger af afgifter ud over standsnings- og parkeringsafgifter. Sanktioner i form af bøder kan alene gives i medfør af 118. Der kan derfor alene udstedes bøder, hvis den sanktionerede handling enten allerede er strafbar i færdselsloven, eller hvis handlingen er sanktioneret i regler udstedt i medfør af loven, jf. 118, stk. 8. (428) Der kan maksimalt kræves betaling for de faktiske omkostninger, der er forbundet med at producere og levere ydelser af den nævnte karakter. (429) Jf. bkg 2003 327 om parkeringsskiver som ændret ved bkg 2012 31. Efter bkg er der pligt til at anvende parkeringsskiver på alle steder, hvor adgangen til parkering er tidsbegrænset, og hvor der ikke er opstillet parkometre eller er stillet Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 63
krav om særlige parkeringsbilletter og/eller parkeringstilladelser. Bekendtgørelsen lovliggør brug af automatiske parkeringsskiver. U 1969 464/1 V (efter at have parkeret i den tilladte tid på en parkeringsplads i Ålborg med 2-timers parkering kørte T fra pladsen for at finde en anden parkeringsplads. Da dette mislykkedes, parkerede han ca. 5 minutter senere på ny på samme plads, men i en anden parkeringsbås og stillede parkeringsskiven på det nye ankomsttidspunkt. Parkeringerne blev anset som én samlet parkering). Jf. 1, nr. 16 med note. (430) Bkg 2012 802 om vejafmærkning som ændret ved bkg 2013 234 og bkg 2013 845 og bkg 2012 801 om anvendelse af vejafmærkning som ændret ved bkg 2013 844. Endvidere bkg 2013 1156 om forsøg med kørsel i nødspor. (431) Jf. 4, stk. 3. (432) Jf. bkg 2012 801 om anvendelse af vejafmærkning som ændret ved bkg 2013 844. Endvidere bkg 2008 726 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet som ændret ved bkg 2012 142. Bkg 2011 1210 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed. (433) Se lov om offentlige veje, lbkg 1997 711, 6, stk. 1 med note. Jf. bkg 2008 381 om vejbump og andre hastighedsneddæmpende foranstaltninger og bkg 2013 1129 om afmærkning af vejarbejder. (434) Hvilket f.eks. kan blive aktuelt i henhold til regler om afmærkning af vejarbejder og ulykkessteder samt anden afmærkning af midlertidig karakter. (435) Afgørelser om afmærkning, som hører under kommunen, og som ikke er omfattet af 92 og 92 a, kan ikke indbringes for ministeren (L 2000 292). (436) Stk. 1 vedrører private fællesveje i byzone; stk. 2 og 3 private fællesveje på landet samt andre rent private veje og broer. Paragraffen tager sigte på dels tilpasning til 92 og 92 a, dels en klar sondring mellem private fællesveje i byzone og på landet. Bestemmelsen anvendes, når ejerne af en privat fællesvej, en privat vej eller bro ønsker at foretage en færdselsregulerende foranstaltning på området, f.eks. ved fastsættelse af en særlig lav hastighedsgrænse eller forbud mod gennemkørende færdsel. For så vidt angår private fællesveje i byerne skal bestemmelsen ses i sammenhæng med privatvejslovens 57, hvorefter ejerne kan etablere fysiske foranstaltninger, f.eks. vejbump eller bomme efter godkendelse af kommunen og politiet. Kommunens henholdsvis politiets godkendelse af afmærkningen og den færdselsregulering, afmærkningen vedrører, har alene karakter af en offentligretlig tilladelse. Godkendelsen er således udtryk for, at disse myndigheder ikke vil modsætte sig ejernes ønske om en regulering af færdslen på vejen. Det er et privatretligt spørgsmål, hvem der i givet fald er berettiget til at opsætte afmærkningen og gennemføre de pågældende foranstaltninger. Overtrædelse af sådanne forbud kan straffes efter mark- og vejfredsloven, lbkg 2007 61 17, stk. 1, og lov om private fællesveje, 98, stk. 1, jf. 57, stk. 1. U 1998 1721 V (T, der i strid med anvisningsskilte opsat af ledelsen for det sygehus, hvor han var ansat, havde parkeret sin bil på en del af sygehusets område, der var frit tilgængeligt for offentligheden, frifundet for overtrædelse af mark- og vejfredslovens 17). (437) U 1966 602 H (over en privat fællesvej udspændtes i anledning af, at kreaturer skulle på græs, en ikke tilstrækkeligt afmærket hegnstråd, der påkørtes af en knallert. Efter oplysningerne om sagen fandtes strfl 184 uanvendelig, men domfældelse for overtrædelse af færdselsloven). U 1967 605 Ø og U 1967 657 B (vejspærringer straffet efter strfl 184). U 1997 1396 V (knallertfører tilkendt halv erstatning for skade ved påkørsel med høj hastighed af jernkæde udspændt på vej til vandindvindingsanlæg over privat grundstykke. Udspændingen skulle være godkendt af politiet). Skr 1992-03-13: Gennemførelse af færdselsregulerende herunder hastighedsbegrænsende foranstaltninger (bump) på private fællesveje på landet er som udgangspunkt er privatretligt anliggende, som en kommune efter lov om private veje, afsnit II, ikke har kompetence til at tage stilling til behovet for. (438) Bestemmelsen tager ikke stilling til ansvaret over for tredjemand. Bkg 2013 1129 indeholder regler for afmærkning af vejarbejder, U 1959 753/1 Ø (amtsråd og entreprenør solidarisk ansvarlige). U 1960 292/1 Ø (cyklist væltede i nogle sten, der var efterladt efter vejarbejde. Kommunen ansvarlig). U 1966 652 Ø (bil stødte mod et brønddæksel i vejen. Entreprenøren ansvarlig). U 1967 299 H (kørt op i snebunke. Amtsvejvæsenet frifundet for erstatning, da der ikke var handlet uforsvarligt ved at placere snebunken som sket eller lade den ligge til uheldsdagen). U 1968 657 Ø (amtsvejvæsenet ansvarlig for ikke at have etableret effektiv afvanding). U 1968 874 Ø (amtsvejvæsenet frifundet). U 1968 964 (entreprenør ansvarlig ved at have forsømt at føre passende tilsyn med afmærkning). U 1974 152 H (en søndag aften kørte en bil ned i en udgravning til et vejarbejde på en amtsvej og påkørte her en maskine, hvorved bilen blev ødelagt. Arbejdsområdet havde været forskriftsmæssigt afspærret og afmærket med skilte, indtil afspærringen ca. 2 timer før ulykken var blevet ødelagt af et automobil. Herom var amtsvejvæsenet blevet underrettet, og en vejmand var netop nået frem, da ulykken skete. Vejvæsenet ansås ikke ansvarlig, da det ikke kunne antages, at der var udvist noget ansvarspådragende forhold, og da der ikke fandtes at påhvile vejvæsenet et objektivt ansvar). U 1976 385 H (knallertfører væltede med knallert og kom til skade, idet forhjulet satte sig fast i en revne mellem nogle over en opgravning udlagte plader. Kommunen erstatningspligtig, erstatningen blev nedsat til halvdelen, da knallertføreren havde udvist uforsigtighed). (439) Herunder lednings- og kabelarbejde. (440) Herunder også parkeringstavler, jf. U 1937 1011. Udtrykket»ved offentlige veje«omfatter de tilstødende private arealer, jf. 95, stk. 1, pkt. 4,»anden afmærkning eller indretning på eller ved vej«. Hvor langt fra vejarealet skilte kan forlanges fjernet, må bero på et skøn i hvert enkelt tilfælde, idet bl.a. skiltets størrelse, udseende og opstillingssted bør indgå i bedømmelsen. (441) Jf. naturbeskyttelsesloven, lbkg 2004 884, 21 og 26. Hermed må også ligestilles en fotografs reklameskab, U 1936 1023. Om vejvisning til hoteller, restauranter, servicestationer, færger m.v., se bkg 2012 802, kap. 3, 20-35 og bkg 2012 801 som ændret ved bkg 2013 844. (442) Reglen er ikke begrænset til anlæg, der tilsigter en særlig regulering af færdselsforholdene, men omfatter alle anlæg af betydning for færdslens sikkerhed eller afvikling. Jf. endvidere 40. (443) Kap. 16 om erstatning og forsikring har baggrund i bet 1985 1036 om erstatning og forsikring for skader opstået ved benyttelse af motordrevne køretøjer. Litteratur: A. Vinding Kruse: Erstatningsret 5. udg. 1989, 208-54. Bo von Eyben (Jørgen Nørgaard og H.H. Vagner): Lærebog i erstatningsret 5. udg. 2003, s. 155-78. Hans Henrik Vagner og Helle Isager (Preben Lyngsø): Færdselsansvar (4. udg. 2004). (444) Reglerne om erstatning i 101-104 indebærer: a) For ejeren eller den selvstændige bruger af et motordrevet køretøj gælder der et egentligt objektivt ansvar for trafikskader ( 101, stk. 1, jf. 104, stk. 1). b) For føreren af et motordrevet køretøj gælder dansk rets almindelige culparegel, der kort udtrykt kan siges at pålægge erstatningspligt for formuetab påført ved uforsvarligt forhold ( 104, stk. 2). c) Med hensyn til personskade sidestilles betydningen af udvist egen skyld og accept af risiko, og der ses som hovedregel bort herfra. Dette gælder også personskade, der i forbindelse med sammenstød rammer førere af motordrevne køretøjer. Der tages herefter kun hensyn til egen skyld/accept af risiko, hvis skadelidte har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed ( 101, stk. 2 og 103, stk. 1). d) Med hensyn til tingsskade er betydningen af udvist egen skyld eller accept af risiko uforandret den, at der under hensyn til karakteren af det udviste forhold sker nedsættelse eller bortfald af erstatningen ( 101, stk. 3 og 103, stk. 2). Herefter er domspraksis fra før L 1985 495 mht. betydningen af egen skyld/accept af risiko ved personskade ikke væsentlig vejledende. Den er derimod fortsat vejledende f.s.v. angår betydningen af egen skyld mht. tingsskade. Det samme gælder tidligere domspraksis vedrørende betydningen af egen skyld mht. tingsskade. De af domspraksis udledte ansvarsfordelingsregler mht. tingsskade fremgår af forsikringsselskabernes regresaftale, jf. 103, stk. 2, med note. Bestemmelsernes anvendelse forudsætter, at færdselsloven overhovedet kommer til anvendelse, jf. 1 og note 1 og 2 nr. 26 og at skaden er sket ved et»færdselsuheld«m.v. Ansvaret omfatter ikke skade på føreren, heller ikke skade på ejeren, hvad enten han befordres med køretøjet eller ikke, jf. U 1961 89 H, U 1961 925 V og U 1998 1626 H (se 101, stk. 3). U 1998 1727 V (nødret kan ikke påberåbes som ansvarsfrihedsgrund). (445) For at 101 kan anvendes, må køretøjet have været i brug som trafikmiddel, se f.eks. følgende afgørelser, hvor spørgsmålet har været fremme, og hvor det blev antaget, at den særlige erstatningsregel var anvendelig: U 1935 288 H (lastvogn satte sig i bevægelse, idet føreren ikke havde spændt håndbremsen). U 1938 159 (lign. afgørelse). U 1946 17 H (et reservehjul anbragt ovenpå et tørvelæs Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 64
faldt ned og knuste en butiksrude umiddelbart efter at lastbilen var standset). U 1963 270 Ø (skade forvoldt mens en motorcykel, der var gået i stå, blev trukket til reparation). U 1967 2 H (skade foranlediget af overkørsel af en stålwire, der var udlagt på vejen af Falck-kranvogn med henblik på at få en lastbil trukket op af en grøft. Ansvaret for den vogn der påkørte wiren bedømt efter færdselsloven 1955 65, stk. 1, medens bestemmelsen ikke var anvendelig ved bedømmelsen af redningskorpsets ansvar, idet kranvognen på uheldstidspunktet ikke var i brug som motorvogn. Dommen kommenteret i U 1967 B 67). Se til denne dom U 1954 452 H (kranvogn i færd med at trække et havareret køretøj op af grøft ved hjælp af en wire. Wiren påkørt, Falck ansvarlig, da wiren var udspændt som led i bestræbelserne for at køre og uheldet indtraf, medens kørselen var midlertidig afbrudt). U 1981 1065/1 Ø (under omdeling af aviser befandt A sig ude på vejbanen med sin knallert, idet han»stagede sig frem«siddende overskrævs på knallerten, uden at dennes motor var i gang. Herunder stødte A sammen med B, der kom cyklende på vejen, og B kom alvorligt til skade. A blev anset som ansvarlig for skaderne i medfør af færdselslovens 101). U 1990 681 V (aflæsning af grus fra en lastbil ved hjælp af ladets tippeanordning anset for at have naturlig sammenhæng med bilens brug som køretøj, uden at køretøjet hermed kunne karakteriseres som arbejdsmaskine). U 2000 2341 V (da det var bevist, at en bil med campingvogn kørte i grøften som følge af turbulens fra en tankvogn, der overhalede med 90 km/t på en smal vej i kraftig blæst, var skaden, der var adækvat, forvoldt ved et færdselsuheld; da der ikke forelå egen skyld hos føreren af bilen, blev det fulde ansvar pålagt tankvognens ansvarsforsikringsselskab). Tilfælde, hvor lovens ansvarsregel er fundet uanvendelig: U 1932 58 H (skade indtruffet, da en person ville hjælpe med at starte en vogn med startsvinget). U 1938 830 (skade forvoldt under reparation). JD 1950 43 (skade tilføjet under læsning af motorvogn). U 1954 901/1 Ø (chauffør var ved at fastgøre en presenning på en lastvogn, da den af vinden førtes over vejen og ramte 2 cyklister). U 1956 1119 Ø (tankpasser kom til skade under afprøvning af lufttrykket i ringene, idet en af hjulets låseringe sprang af). JD 1958 81 (skade forvoldt, medens en kranvogn hejste en bil op, som var gået i stå et vejkryds). U 1961 1022 H (lastvogn trukket af kranvogns spil op ad bakke, lastvognen satte sig i bevægelse baglæns efter at den havde været standset. Intet ansvar for redningskorpset). U 1967 2 H (citeret foran). U 1994 365 V (selvkørende markvandingsanlæg, der ved et uheld var kommet så tæt på en vej, at dets trækstand ragede ud over kørebanen, blev påkørt af en bil. Anlægget havde ikke været i brug som trafikmiddel). FED 2001 2212 V (skade på cyklist, som skete, da denne passerede et holdende renovationskøretøj, hvor føreren steg ud for at hente en spand, ikke omfattet af den objektive ansvarsregel). U 2004 1172/2 V (en ansat i et supermarked kom under arbejdet til skade, ved at en anden ansat påkørte ham med en truck; kommunen gjorde et regreskrav for udbetalte sygedagpenge gældende over for supermarkedet; da loven ikke fandt anvendelse i supermarkedets varegård var supermarkedet ikke erstatningsansvarlig i medfør af 101; da skadevolderen ikke havde handlet ansvarspådragende over for skadelidte, var supermarkedet heller ikke erstatningsansvarlig efter DL 3-19-2, og blev frifundet for regreskravet). Henstillede motorkøretøjer: Ansvar for skader foranlediget af henstillede motorkøretøjer må antages at skulle pålægges i medfør af den almindelige erstatningsregel, medmindre skaden er sket under midlertidig standsning, eller der er en særlig forbindelse mellem standsningen og kørslen. U 1961 754 H (dækkene på påhængsvogn punkterede. På grund af varmeudvikling som følge af kørsel med punkterede dæk brød påhængsvognen i brand). ASS 1962 131 (påkørsel af en på en amtslandevej efterladt påhængsvogn til en indregistreret traktor, medens traktoren var kørt bort med henblik på reparation af et af påhængsvognens hjul, der var punkteret). U 1967 584 Ø (påkørsel af holdende lastvogn). U 1969 570 Ø (vildledende tegngivning givet af bilens ejer medens han stod ved siden af bilen anset foretaget som led i bilens benyttelse som trafikmiddel). U 1971 705 Ø (punkteret bil parkeret i overhalingsbanen på en motorvej). Derimod er færdselsloven 1955 65, stk. 1, fundet uanvendelig i U 1961 669 B (motorcykel væltede, medens den var parkeret, og beskadigede en scooter. Uklart hvad der var årsag til væltningen) og ASS 1967 181 (ejeren der stod ud for sin parkerede bil blev påkørt. Antaget, at færdselsloven 1955 65 ikke kunne anvendes på den påkørtes medansvar, idet hans bil, da ulykken skete, ikke var i brug som motorkøretøj). U 1984 418 Ø (erstatningskrav mod bilist, som havde parkeret sin bil på stedet, hvor der skete et færdselsuheld, måtte bedømmes efter almindelige erstatningsregler, da bilen ikke havde været i brug som motorkøretøj). U 2002 2432 H (der var en sådan forbindelse mellem en varebils kørsel - påkørsel af autoværnet - og dens midlertidige placering i nødsporet på en motorvej, at en personskade på en bilist, der efter et ildebefindende trak ind i nødsporet og påkørte varebilen, var omfattet af ansvaret for varebilen, jf. 101, stk. 1. Jf. hertil Lars Sandager- Jørgensen i U 2003 B 81-86). U 2004 225 V (da en bil, der på grund af motorfejl ikke kunne køre videre, derfor midlertidigt var placeret på cykelstien, var der en sådan forbindelse mellem bilens kørsel og placering, at skade på cyklist, der påkørte bilen, var omfattet af 101, stk. 1; da cyklisten havde udvist egen skyld, blev erstatningen for tingsskade nedsat med 1/3). U 2004 1472 H (ændring af U 2003 733 V; en lastbil, der på lovlig og sædvanlig måde holdt stille i forbindelse med af- og pålæsning, kunne ikke anses for at have været i brug som motorkøretøj, jf. U 1972 959 H; skade ved bilists påkørsel af lastbilen, fordi hun blev blændet af solen, var derfor ikke omfattet af 101, stk. 1; da føreren af lastbilen heller ikke havde udvist uagtsomhed, blev ansvarsforsikringsselskabet frifundet). FED 2003 314 Ø (lastbil og container måtte i uheldsøjeblikket betragtes under et og som at have været i brug som trafikmiddel med henblik på bortskaffelse af affald). FED 2003 2793 V (B havde handlet culpøst ved at parkere lastbil ude på kørebanen i lygtetændingstiden uden at holde bilens lygter tændt og var derfor in solidum med ansvarsforsikringsselskabet erstatningsansvarlig for den skade, A pådrog sig ved at påkøre lastbilen på knallert). Stenslag: U 1967 856 V. U 1979 395 V. Tabte genstande: U 1958 106 H (bagskærm). U 1960 1002 H (halmballer) U 1962 584 Ø (kuffert tabt fra tag på taxi. Ikke ansvar efter færdselsloven). U 1967 267 H (staldgødning. Ikke ansvar efter færdselsloven). U 1999 2103 Ø (dunk tabt på motorvej). Skade på passagerer: U 1935 1138 (slog hoved mod tag). U 1956 856 V (passager i taxi faldt ud). U 1965 357 Ø (udlejer ansvarlig for skade på passager på scooter, der tabte baghjulet). FED 2004 1368 Ø (ikke godtgjort, at skadelidte havde været passager i bilen, hvorfor skadelidtes personskader opstået ved et færdselsuheld ikke var omfattet af den af bilens ejer tegnede motoransvarsforsikring). U 2007 1711 Ø (passagers tilskadekomst som følge af bussens bevægelse, mens bussen blev benyttet som trafikmiddel, ansås som forvoldt ved et færdselsuheld, hvorfor skaden var omfattet af det objektive ansvar, jf. 101, stk. 1). U 2007 2493 V (skade, som passager i bybus pådrog sig ved fald i bussen, ikke forvoldt ved færdselsuheld og derfor ikke omfattet af 101, stk. 1). U 2011 760 H (en passagers fald i en bus ikke omfattet af det objektive ansvar efter færdselslovens 101, stk. 1). Se lov om erstatningsansvar vedrørende erstatningskravet og erstatningsudmålingen for personskade og tab af forsørger. Om tingsskade, se følgende domme: Det individuelle tab dækkes, idet alle påregnelige følger medtages. Jf. herved U 1936 130 (erstatning for slitage på og ulemper ved indsættelse af reservevogn på en rute). U 1937 316 H (skade på telefonmast. Erstatning af løn til selskabets fastansatte personale, antaget til hurtig udbedring af sådanne skader). U 1955 416 H (ved beregning af afsavnserstatning ikke taget hensyn til den særligt lange reparationstid pga. automobilets ganske specielle type). U 1935 1138 (erstatning for udgifter forvoldt ved eftersporing af føreren af den vogn, hvori uheldet var sket). U 1965 261 H, U 1965 337/1 V og U 1965 709 V (afsavn for henholdsvis lastvogn, taxa og rutebil). U 1966 164/1 V (afsavn af rutebil), U 1967 205 Ø (afsavn af skolevogn), U 1969 196/1 V (erstatning for afsavn af bil fastsat på grundlag af udgiften til leje af anden vogn med et skønsmæssigt fradrag for besparelsen ved at egen vogn ikke blev brugt). U 1979 917 Ø (ikke erstatning for nedsat handelsværdi af en taxa, hvis brugsværdi ikke var forringet efter en skade til ca. 55.000 kr.). U 1981 166 Ø (erstatning for afsavn af en skolevogn antoges efter almindelige erstatningsprincipper at skulle modsvare det fulde individuelle og dokumenterede tab. Udgangspunkt i ejerens driftsregnskab men under hensyntagen til hans besparelser vedrørende brændstofforbrug, autoreparationer og slitage og til, at han ikke havde mistet indtægter vedrørende sin teoriundervisning). U 1981 919 Ø (med henblik på at udskifte en 3 år gammel bil havde A hos en forhandler indhentet oplysning om bytteprisen. Medens bilen endnu var i A's besiddelse, blev der få dage senere tilføjet den en færdselsskade, som ansvarsforsik- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 65
ringsselskabet F skulle erstatte, og som nedsatte handelsværdien. Det blev pålagt F at betale A et beløb til dækning af dette særlige tab). Hvor ansvaret støttes på reglerne i færdselsloven eller i øvrigt er dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring, bortfalder ansvaret ikke, selv om skaden er dækket af en tings- eller driftstabsforsikring, jf. lov om erstatningsansvar 21, nr. 1. (446) Årsagsforbindelse og påregnelighed (»adækvans«). Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar kap. 5. I disse betingelser, der er forudsat ved udtrykket»volder«, ligger, at de pågældende kendsgerninger skal have medvirket til begivenhedens indtræden, og at der kun skal svares erstatning for de følger, der var påregnelige i det øjeblik, handlingen blev begået. Dette bevirker, at personer, som ikke er direkte ramt af ulykken, men har fået et chok ved den, hyppigt ikke har krav på erstatning, jf. U 1921 662 H og U 1931 134 samt til dels U 1935 1094 H. Hvor den direkte ramte har fået en sjælelig lidelse ved ulykken, kan han få erstatning herfor, jf. U 1946 199. Se i øvrigt U 1927 53 H og U 1930 664 H (erstatning pålagt for skade forvoldt en trafikant med en anden trafikant som mellemled). U 1938 159 (påregnelig følge, at radiolamper sprængtes ved kortslutning forvoldt ved sammenstød med lysmast). Se derimod U 1959 708 V (upåregnelig følge, at kyllinger omkom ved strømafbrydelse til kyllingemoder som følge af påkørsel af lysmast). U 1958 106 H (motorcykel tabte en del af bagskærmen. Antaget medvirkende årsag til at heste løb løbsk. Ansvarlig overfor skadelidte, der forsøgte at standse hestene). U 1960 1002 H (påregnelig følge, at halm, der tabtes fra læsset, antændtes af efterfølgende bils udblæsningsrør, hvorved bilen brød i brand). U 1961 754 H (dæk punkterede, hvorefter der som følge af varmeudvikling i dækkene opstod brand, der ødelagde det transporterede gods, anset påregnelig. U 1967 382 V (passager slynget ud af bil blev kort efter, da han lå hårdt kvæstet på kørebanen, påkørt og dræbt. Førerne af de 2 biler blev solidarisk ansvarlige). U 1969 441 V (ved påkørsel pådrog en 70-årig sig bækkenbrud. Under behandlingen af dette fik hun hjerneblødning. Hjerneblødningen antoges at være en følge af påkørslen) og U 1970 195 V (ved påkørsel pådraget sig benbrud. Godt 2 år efter fik han et brud samme sted. Det tidligere brud antoges tilfredsstillende helet, og selv om der var efterladt en svækkelse på brudstedet, der havde medvirket til det senere brud, fandtes dette i mangel af præcise oplysninger om omstændighederne ved dets indtræden og under hensyn til det forløbne tidsrum ikke at kunne anses som en følge af påkørslen). U 1973 451/1 H (hos en person, der uden egen skyld under kørsel i bil havde påkørt en scooter, hvis fører blev dræbt, udviklede der sig en angstneurose, der gjorde ham uarbejdsdygtig. Angstneurosen ansås som en følge af ulykken, og der tilkendtes personen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og invaliditet mv.). U 1973 844 V (påregnelig følge, at der som følge af påkørsel af lysmast opstod strømafbrydelse. Ansvar ikke pålagt af andre grunde). U 1974 967/1 Ø (en person, der ved et færdselsuheld i 1970 uden skyld havde pådraget sig en hjerneskade, der medførte 100 pct. invaliditet, afgik i 1972 ved døden efter en brandulykke. Det antoges, at den af færdselsuheldet forårsagede stærkt reducerede intellektuelle tilstand havde været en væsentlig årsag til brandulykken, og denne følge af færdselsuheldet ansås ikke for upåregnelig). U 1999 2103 Ø (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring var erstatningsansvarlig for bilists tilskadekomst ved påkørsel på motorvej af en dunk, der var tabt af en ukendt bil, da det var en påregnelig følge af tab af en sådan dunk, at den påkøres, og at der derved forvoldes skade, samt da der forelå den fornødne årsagsforbindelse, jf. 4, stk. 1 og 5 i bkg 1992 1171 og 101). Jf. U 2000 2341 V, U 2002 2432 H og U 2004 225 V i første note til 101, stk. 1. FED 2011 111 Ø (A kørte med en hastighed på ca. 130 km/t. bagved en mindre, mørk, langsomt kørende personbil. A foretog et vognbaneskift, hvorefter A mistede herredømmet over sin bil og forulykkede og omkom. Da A på et relativt sent tidspunkt var blevet opmærksom på den forankørende bils langsomme kørsel, og da den forankørende bils kørsel ikke kunne karakteriseres som kørselsmæssig usædvanlig, ikke godtgjort, at A's færdselsuheld var forvoldt ved den langsomt, forankørende bils påkørsel, sammenstød, væltning eller andre lignende kørselsuheld. (Dissens)). Lars Sandager kommenterer i U 2012 B 342-349 dommen i FED 2011 111 Ø. (447) Om praksis se Gert Drews Jensen i U 1988 B 383-389, hvorefter accept af risiko nu behandles på samme måde som anden form for egen skyld, med mulighed for erstatningsgraduering. Udgangspunktet er, at den, der accepterer den risiko for skade, der er forbundet med at køre med en spirituspåvirket fører, derved har udvist en så grov uagtsomhed, at erstatningen må nedsættes med ½/3. Skærpende omstændigheder medfører yderligere nedsættelse, evt. fuldstændig bortfald. U 1990 688 V (bortfald af erstatning for passager, der i længere tid havde været på restaurant med føreren, som en time efter kørslen havde en alkoholpromille på mindst 2,27). U 1992 900 V (erstatning for passager i en bil nedsat med 1/3; føreren kolliderede i venstre kørebanehalvdel frontalt med modkørende vogn. Nedsættelsen begrundet med en samlet vurdering af kørslen og karakteren af færdselsuheldet). U 1993 517 V (uanset højest tilladte hastighed på 80 km/t kørt med en hastighed på omkring 130 km/t ind i et vejkryds, hvor motorcyklisten stødte sammen med en personbil. Da den væsentligste årsag til sammenstødet med bilen var, at bilisten ikke havde overholdt sin ubetingede vigepligt, blev forholdet ikke anset som groft uagtsomt). U 1993 785 V (forsørgelseserstatning nedsat med 1/3 i et tilfælde, hvor den pågældende sprang ud foran en bil og blev dræbt, idet han forsætligt havde medvirket til skaden). U 1994 362 V (knallertfører var, uden at se sig for og uden at give tegn, svinget til venstre fra en cykelsti og ud på vejbanen, hvor han bagfra blev påkørt af en bilist, der ikke have mulighed for at undgå påkørsel. Knallertføreren fandtes ved grov uagtsomhed at have medvirket til skaden, men uagtsomheden havde ikke været af en sådan karakter, at der var fuld tilstrækkelig anledning til at nedsætte erstatningen). U 1994 485 V (bilist, der kørte frem i kryds efter at have holdt stille ved hajtænderne, stødte sammen med en fra højre kommende bil. Bilistens uagtsomhed var ikke så grov, at erstatning skulle nedsættes). Jf. U 1994 208 V. U 1996 1498 V (cyklist, der med alkoholpromille på 0,92 havde tilsidesat sin ubetingede vigepligt og var blevet påkørt af en bil, havde ved grov uagtsomhed medvirket til skaden, men der var ikke fuldt tilstrækkelig anledning til at nedsætte erstatningen). Jf. U 1998 954 V om en 16-årig rulleskøjteløber. U 2000 2026 H (da 15-årig biltyv havde antaget, at den 14-årige fører af bilen trods sin alder havde en vis erfaring med bilkørsel, da det ikke på forhånd var aftalt, at der skulle køres hasarderet, og da han ikke havde tilskyndet dertil, havde han ikke medvirket til skaden, hvorved han blev invalid med en méngrad på 70 %, ved en så grov uagtsomhed, at erstatning burde nedsættes i medfør af 101, stk. 2, 2. pkt.). FED 2000 296 V (knallertfører blev med alkoholpromille på mindst 3,1 dræbt ved sammenstød med parkeret motorkøretøj, hvis fører havde handlet culpøst ved parkeringen; forsørgertabserstatning m.v. nedsat med 1/3 på grund af knallertførerens grove uagtsomhed). FED 2000 434 Ø (cyklist, der uden lys, i beruset tilstand kørte over for gult før rødt - uanset han kunne være standset uden fare for trafikken - blev påkørt af bil; erstatning nedsat med 1/3). U 2001 710 Ø (passagerer i bil, der var brugsstjålet af føreren, kom alvorligt til skade ved ulykke efter flugt fra politiet efter et indbrud; erstatning nedsat med 1/3, da det måtte have stået passageren klart, at det ville kunne forekomme, at de ville køre fra eventuelle forfølgere, og da føreren havde kørt fra andre bilister med høj fart, hvorfor passageren ved at deltage i den fortsatte kørsel havde udvist grov uagtsomhed. FED 2001 394 V (personskadeerstatning til cyklist, der passerede hajtænder uden at overholde sin vigepligt, blev ikke nedsat). U 2002 2545 V (bilist, der under kørsel havde trukket tændingsnøglen ud for at prøve en anden nøgle, hvorved rattet gik i lås, således at bilen trak over i den modsatte vejbane og blev påkørt, havde handlet groft uagtsomt, men ikke i en sådan særlig grad, at personskadeerstatningen burde nedsættes). U 2002 2552/2 Ø (en politibetjent, der kørte udrykningskørsel uden brug af horn med en hastighed på ikke under 115 km/t., hvor højeste tilladte hastighed var 50 km/t., og påkørte en venstresvingende bilist, der afgik ved døden, idømt 20 dagbøder à 400 kr.; henset til omstændighederne ved kørslen og til, at betjenten var berettiget til at køre udrykningskørsel, var der ikke tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og derfor ikke grundlag for betinget frakendelse af førerretten; erstatningsansvaret fordelt med halvdelen til hver part). U 2003 339 H (da førerens alkoholpromille på ca. 1,80 var en afgørende årsag til en ulykke, havde han udvist grov uagtsomhed, hvorfor han hverken havde ret til erstatning fra autoansvarsforsikringen eller ulykkesforsikringen. Hans kæreste, der blev dræbt, havde udvist så grov uagtsomhed ved at være passager, at erstatningen til hendes barn for tab af forsørger blev nedsat med 1/3). U 2003 1079 V (skadelidte, der var dømt for overtrædelses af strfl 249 og frakendt førerretten betinget for en overhaling, som resulterede i en påkørsel, havde - da kørselsfejlen bestod i, at han, der inden overhalingen var placeret bag en lastbil, overså vejens krumning til højre, som ikke var særligt markeret - ikke handlet så groft uagtsomt, Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 66
at hans personskadeerstatning skulle nedsættes efter 101, tillige offentliggjort i FED 2003 77 V). U 2003 2269 H (da det var uafklaret, hvorfor en motorcyklist var trukket ud over en dobbelt optrukket spærrelinje og var kollideret med en modkørende bil, var det ikke godtgjort, at han havde udvist så grov uagtsomhed, at hans personskadeerstatning skulle nedsættes efter 101, stk. 2; han havde dog ikke krav på erstatning for motorcyklen, jf. 103, stk. 2; erstatningskravene støttedes på 108, stk. 1, jf. 105, stk. 1, hvorfor de ikke var omfattet af forsikringsaftalelovens 24, stk. 2 og 29). U 2004 225 V (se første note til 101, stk. 1). FED 2003 1591 Ø (trods alkoholpromille på 2,5 var knallertkører berettiget til fuld erstatning efter påkørsel af bilist, da det måtte antages, at ulykken ikke havde sammenhæng med beruselsen). FED 2003 1795 V (motoransvarsforsikringsselskab havde ikke godtgjort, at skadelidte havde udvist en så grov uagtsomhed, at erstatningen for personskade skulle nedsættes, da skadelidtes forklaring om, at han på grund af vindretningen og vindhastigheden kom over i den modsatte kørebanehalvdel, ikke kunne afvises). U 2008 2328 Ø (kørsel med 120 km/t., hvor der var hastighedsbegrænsning på 80 km/t, ikke anset som grov uagtsomhed efter 101, stk. 2, 2. pkt.). U 2010 1000 V (spirituspåvirket person, der havde befundet sig på eller ved vejbanen en mørk nat, og som blev påkørt af ukendt bilist, havde ikke udvist grov uagtsomhed). (448) U 1989 238 H (erstatningsansvar for at have forvoldt brand på en tankstation ikke nedsat, da stationens ejer ikke ved mangelfuld instruktion af personalet eller ved anbringelse af skumslukker i få meters afstand fra benzinpumpen havde udvist et forhold, der kunne føre til nedsættelse eller bortfald af erstatningspligten). U 2007 2275 V (erstatning til passager hos spirituspåvirket fører nedsat med 1/3). U 2009 3044 H (motorkøretøjs forsikringsselskab skulle bære hele erstatningsbyrden ved skader forvoldt af motorkøretøjet frem for et forsikringsselskab, der hæftede i medfør af en erhvervsansvarsforsikring). (449) U 1963 442/1 Ø (kørt mod en motordrevet krans krog, medens kranen var parkeret) og U 1966 459 V (under skiftning af reservehjul tabte bilisten dette, der derefter blev påkørt af knallert). U 2004 1472 H (se 1. note til 101, stk. 1). (450) U 1998 1626 H stadfæstede U 1998 331 V (hustru, der som ejer og fører af personbil forulykkede ved en eneulykke, hvorved hendes ægtefælle blev dræbt, havde ikke krav på forsørgertabserstatning fra bilens ansvarsforsikringsselskab, da 103, stk. 1, jf. 101, stk. 1, kun omfatter erstatning for tab som følge af skader, der påføres andre end den, som erstatningsansvaret for bilen efter 104, stk. 1, påhviler). FED 2004 248 V (ved sammenstød mellem to modkørende biler kunne det ikke fastlægges, i hvilken bils kørebanehalvdel sammenstødet skete; ansvaret blev derfor ligedelt). (451) Er omstændighederne omkring et sammenstød tilstrækkeligt oplyste, foretages en fordeling af ansvaret under hensyn til de begåede fejl. Ligger hovedskylden på den ene side, vil man ud fra den såkaldte hovedskyldslære se bort fra mindre graverende fejl på den anden side og fritage denne for nogen del af erstatningsansvaret. Mellem en række forsikringsselskaber er der senest med virkning fra 1989-07-01 indgået en såkaldt regresaftale, indeholdende bl.a. bestemmelser om, hvorledes ansvaret mellem selskaberne normalt bør fordeles i almindeligt forekommende færdselsuheldssituationer. Aftalen, der genspejler praksis, bestemmer følgende om ansvarsfordelingen, henholdsvis om fuldt ansvar for den ene part: A. Vigepligt. A.1. Udkørsel på vej, hvor ubetinget vigepligt er etableret ved afmærkning: Fuldt ansvar for den udkørende. A.2. Højrevigepligt: Fuldt ansvar (gælder også indenfor parkeringsområder mv.). A.3. Udkørsel fra privat ejendom, tankstation, markvej, parkering mv: Fuldt ansvar for den udkørende. U 2000 1258 V (2/3-1/3). B. Venstresving. B.1. Venstresvingende kolliderer med modkørende: Fuldt ansvar for den svingende. U 2001 2566 V (FED 2001 2184 V) (det fulde ansvar for påkørsel af modkørende under venstresving pålagt den modkørende, der var spirituspåvirket og kørte med mindst 137 km/t.). FED 2001 990 V (ligedeling af ansvar for sammenstød i lysreguleret kryds mellem en politibil under udrykning, som kørte ind i krydset med ca. 60 km/t. uden udrykningshorn, og en taxa, der kørte ind i krydset for gult umiddelbart inden det skiftede til rødt med en betydelig hastighedsoverskridelse). B.2. Venstresvingende kolliderer med højresvingende modkørende: Fuldt ansvar for den venstresvingende. B.3. Modkørende, begge venstresvingende: Ligedeling. B.4. Venstresving. Kollision med overhalende: 2/3 til den svingende. FED 2002 360 V. B.5. Venstresving. Kollision med overhalende. Svingningen er bevisligt sket uden tegngivning: Fuldt ansvar for den svingende. B.6. Venstresving. Kollision med overhalende. Svingningen er bevisligt sket fra afmærket vognbane beregnet for ligeudkørende/ højresvingende: Fuldt ansvar for den venstresvingede. B.7. Venstresving over brudt spærrelinje. Kollision med overhalende. Overhalingen er bevisligt sket over fuldt optrukket spærrelinje: Fuldt ansvar for den overhalende. B.8. Venstresving mod privat indkørsel m.v., jf. A.3. Kollision med overhalende: Fuldt ansvar for den venstresvingende. B.9. Venstresving over spærrelinje. Kollision med overhalende. Ligedeling. B.10 Vending. Fuldt ansvar for den vendende. U 2009 1343 Ø (tiltalte var påbegyndt en u-vending, da han bag fra blev påkørt af en motorcykel, hvis fører og passager blev dræbt. Motorcyklistens kørsel havde været uforsvarlig. Bøde 1.000 kr. og ansvarsfordeling med 1/3 til bilisten og 2/3 til motorcyklisten). C. Højresving. C.1. Højresving. Kollision med højre om overhalende. Der er sidevej til venstre: 2/3 til den svingende. Hvis højre om overhalende er en knallert, da fuldt ansvar for den svingende. C.2. Højresving. Kollision med højre om overhalende. Ingen sidevej til venstre: Ligedeling. Hvis højre om overhalende er en knallert, da fuldt ansvar for den overhalende. C.3. Højresving. Kollision med højre om overhalende. Svingningen er bevisligt sket fra afmærket vognbane, beregnet for ligeudkørende/venstresvingende: Fuldt ansvar for den svingende. C.4. Højresving mod privat indkørsel m.v., jf. A.3. Kollision med højre om overhalende: 2/3 til den svingende. Hvis højre om overhalende er en knallert, da fuldt ansvar til den svingende. D. Vognbaneskift. D.1. Vognbaneskift for passage af forankørende. Kollision med bagfra kommende, der er i færd med at overhale: Fuldt ansvar for den forankørende, der skifter vognbane. D.2. Vognbaneskift for passage af stationære genstande. Kollision med bagfra kommende: 2/3 til den svingende. D.3. Sammenfletning. Kollision, hvor sammenfletningsreglerne i færdselslovens 18, stk. 3 og 4 gælder (tilkørselsbaner, reduktion af antal vognbaner, sammenløb af vognbaner): Ligedeling. D.4. Vognbaneskift, bortset fra situationer omtalt i D 1, D 2 og D 3. Kollision med bagfra kommende: Fuldt ansvar for den forankørende. D.5. Udsving fra parkering, kollision med medkørende: Fuldt ansvar for den udsvingende - dog ved bussers udsving fra stoppested, jf. færdselslovens 19, stk. 1: Ligedeling. E. Påkørsel bagfra. E.1. Opbremsning af hensyn til andre trafikanter, efterfølgende sammenstød med bagfra kommende: Fuldt ansvar for den bagfra kommende. E.2. Hvis et køretøj ved sin manøvre er årsag til, at et andet køretøj må bremse op, og det andet køretøj bliver påkørt af en bagfra kommende, ligedeles ansvaret, forudsat at den, der skaber situationen, i tilfælde af kollision med det bremsende køretøj ville være ifaldet ansvar. E.3. Opbremsning af hensyn til hunde og større dyr med efterfølgende påkørsel af bagfra kommende: Fuldt ansvar for den bagfra kommende. E.4. Opbremsning af hensyn til katte, fugle og lignende mindre dyr med efterfølgende påkørsel af bagfra kommende: Ligedeling. E.5. Opbremsning pga. bremseprøve med efterfølgende påkørsel af bagfra kommende: Fuldt ansvar for den forankørende bremsende. E.6. Opbremsning af trafikken uvedkommende grunde, som ikke er nævnt ovenfor: Ligedeling. F. Køsammenstød. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 67
F.1. Køsammenstød. Fuldt ansvar, hvis det bevises, at foranværende køretøjer skubbes ind i hinanden. F.2. Køsammenstød, bortset fra situationen under F 1. Første køretøj ansvarsfri, hvis opbremsningen sker af trafikale grunde (jf. E 1). Andet køretøj betaler skaden på eget forparti samt skaden på bagpartiet af forankørende motorkøretøj og så fremdeles. G. (Udgået) H. Påkørsel af holdende. H.1. Påkørsel af et i vejsiden holdende køretøj på offentlig vej, herunder nødspor på motorvej. Ved dagslys eller når det holdende køretøj i lygtetændingstiden er belyst: Fuldt ansvar for det påkørende. H.2. Påkørsel af et i vejsiden holdende køretøj på offentlig vej, bortset fra nødspor på motorvej. I lygtetændingstiden eller når belysning i øvrigt er påkrævet, men det holdende køretøj er ubelyst: Fuldt ansvar for det holdende køretøj. H.3. Påkørsel af et på motorvej holdende køretøj, der er standset af trafikken uvedkommende grunde: Fuldt ansvar for det holdende køretøj. U 2010 2616 V (ligedeling af ansvaret efter et færdselsuheld på motorvej, hvor et mørkelagt køretøj blev påkørt af en bagfrakommende bil, det der var fejl på begge sider). K. Modkørende. K.1. Sammenstød mellem modkørende: Ligedeling. K.2. Sammenstød mellem modkørende, hvor det bevises, at den ene part har overskredet vejmidten eller fuldt optrukken linje: Fuldt ansvar for denne part. U 2003 2269 H (se note til 101, stk. 2). L. Lysregulering. L.1. Udkørsel i lysreguleret kryds sket bevisligt mod rødt lys: Fuldt ansvar for den udkørende mod rødt lys (køretøjer under udrykning falder uden for regresaftalen). L.2. Uenighed eller uvished om lysets farve: Ligedeling. Er lysreguleringen bevisligt i uorden, falder skaden uden for regresaftalens ansvars- og fordelingsregler. L.3. Rydning af kryds. Tværgående færdsel. Begge kørt ind i kryds mod grønt: Ligedeling. M. Bakningsmanøvrer. M.1. Sammenstød mellem bakkende, uanset situationen i sammenstødsøjeblikket: Ligedeling. N. Mod færdselsretning. N.1. Kørsel mod påbudt færdselsretning. Fuldt ansvar for køretøjet, der kører imod færdselsretningen. U 1992 516 (Assurandør-Societetets responsum): Almindelig praksis, at mindre færdselsskader afgøres af selskaberne uden indhentelse af erklæringer fra parterne, hvis skadesanmeldelse og politirapport giver et klart grundlag for placering af ansvaret. (452)»Bruger«skal ikke forstås som angivet i 67, men som en person, der har selvstændig rådighed over køretøjet i egen interesse, uden at der stilles krav om varig rådighed, jf. Spleth i U 1958 B 26-30, og Hans Henrik Vagner og Helle Isager: Færdselsansvar 205 ff. Bestemmelsen vil navnlig finde praktisk anvendelse ved prøvekørsler o l foretaget af reparatører, jf. U 1953 98 H, U 1961 429/1 Ø, derimod U 1960 77 H (mekaniker ved tankstation rettede efter fyraften ved tomgangsskruen og foretog på bilistens anmodning prøvekørsel. Indehaveren af tankstationen ej bruger). Hvis en vogn er udlejet til flere, men kun en af dem har kørekort, anses denne som»bruger«, jf. U 1938 51 H. I U 1928 740 er det antaget, at ejeren ikke var ansvarlig ved andres retsstridige benyttelse af vognen. U 1951 1021 H (en motorcykel var udlånt til en person, som derefter kørte på motorcyklen som passager. Den blev efter aftale med ejeren ført af en fælles bekendt, som ikke stod i tjenesteforhold til låntageren, og som i modsætning til denne havde kørekort. Herefter ansås føreren som bruger af motorcyklen og forsikringsselskabet ansås ansvarlig for, at passageren omkom ved en ulykke som følge af førerens fejl). U 1951 169/1 V (en person, der en aften havde lånt en bil til en køretur, som ejeren ikke deltog i, anset som selvstændig bruger). U 1951 848 Ø (en person, der kom til skade, mens en af ham lånt motorcykel blev benyttet af en anden, berettiget til erstatning hos forsikringsselskabet, da reglen, om det særlige brugeransvar ikke kunne fritage selskabet herfor). U 1953 754 H (ansvar for skade, forvoldt af bil, som var givet i salgskommission til et firma, medens bilen blev benyttet til demonstrationskørsel, påhvilede kommissionsfirmaet). U 1961 438 Ø (lignende sag). U 1953 618 Ø (indlevering til vognvask, vognvaskeren påkørte en pumpe, ejeren af vognen ikke anset ansvarlig, da han ikke var bruger af bilen ved påkørslen). U 1955 517 H (hotelkarls kørsel med gæsts bil, karlen havde fået overladt startnøglen, han havde ikke kørekort og havde fået pålæg om ikke at befatte sig med gæsternes biler - gæsten og karlen var solidarisk ansvarlig for skade. Forsikringsselskabet havde regres mod hotelejeren efter DL 3-19-2, men dette ansvar bortfaldt efter forsikringsaftaleloven 25. U 1959 247/1 Ø (entreprenør, der forestod gødningskørsel for en landmand, anset som bruger af den anvendte traktor). Ved udlejning uden fører er lejeren selvstændig bruger, jf. bl.a. U 1963 150 H (kommune havde lejet en traktor der førtes af en ved kommunen ansat, kommunen selvstændig bruger). U 1966 561 H (lånt bil til brug i erhverv, låner anset som selvstændig bruger). U 1966 611 V (bil overladt søn og svigerdatter til selvstændig og mere varig brug). U 1969 798 Ø (en bil indsat på værksted til maling, udlåntes af en på værkstedet ansat til en bekendt. Værkstedet ikke anset som bruger). FED 2003 3070 Ø (det fandtes ikke godtgjort, at ejer af en bil, der var involveret i et færdselsuheld, og hvori befandt sig såvel ejeren som en anden person, var passager og ikke fører af bilen på uheldstidspunktet; forsikringsselskabet blev derfor frifundet for ejerens krav om erstatning). Ved salg af et motorkøretøj på afbetaling er køberen den ansvarlige, selv om forsikringen tegnes af sælgeren, jf. U 1933 8 H. Ejeren har ikke ansvaret for en uretmæssig brugers kørsel, U 1926 745. (453) Visse udenlandske selskaber kan tegne forsikringer for motordrevne køretøjer. Alle forsikringsselskaber, der tegner forsikringer for disse køretøjer, skal være medlem af DFIM. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer for registreringspligtige motordrevne køretøjer, skal anmelde dette til Centralregistret for Motorkøretøjer. Anerkendelsesordninger for forsikringsselskaber fra EU-lande og tredjelande, der har tiltrådt 3. skadesforsikringsdirektiv er ophævet, mens danske selskaber stadig skal have tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Alle forsikringsselskaber, der sælger motorkøretøjsforsikring i Danmark, skal fortsat overholde betingelserne for forsikringer i 105-108 og 110-115, samt de i medfør heraf udstedte administrative forskrifter, jf. herved bkg 2007 579 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer m.v. (454) Herunder skader omfattet af 102, hvor ansvaret bygger på den almindelige erstatningsregel, og 104, stk. 2, om førerens fejl. I U 1925 198 er det antaget, at forsikringen også omfatter skade forårsaget af en person, der retsstridigt benytter køretøjet. JD 1948 266 (en lovpligtig ansvarsforsikring dækker ikke skade forvoldt med et andet motorkøretøj, hvortil de til det forsikrede motorkøretøj udleverede nummerplader uberettiget er overflyttet). Hvis skaden er større end forsikringsbeløbet må de skadelidtes krav dækkes forholdsmæssigt, jf. U 1960 675 V. - U 1960 214 V (2 direktører dræbtes under kørsel i deres firmas bil ført af en kontorist i firmaet; efterladte havde krav mod kontoristen og forsikringsselskabet uanset kontoristens funktionærforhold). For skade på egne ting hæfter forsikringen ikke, jf. U 1932 587 og U 1936 587. Se endvidere U 1960 235 H (ansvarsforsikringen dækkede ikke skade der overgik ejeren medens denne var passager) og U 1961 925 V (tilsvarende afgørelse). Det er dog nu en normal policebestemmelse, at forsikringsselskabet også hæfter for skade på forsikringstagerens person, når han ikke er fører, jf. H. Schaumburg JUR 1969 146. Om mekanikeres ansvar for skader forvoldt under prøvekørsel o.l. se Jørgen Hansen i U 1960 B 216. Den gældende praksis, hvorefter mekanikere er undtaget fra forsikringens dækningsområde, kritiseres. U 1969 779 Ø (ansvarsforsikringen dækker ikke politiets udgifter til borttransport efter et færdselsuheld). U 2011 3264 Ø (det erstatningsretlige opgør i et tilfælde, hvor en bil, der forvoldte en færdselsulykke, viste sig ikke at være ansvarsforsikret efter ejerskifte). (455) De personer, forsikringspligten påhviler, skal tegne en forsikring og holde den i kraft. Er skade forvoldt af et ukendt motorkøretøj, kan den undertiden fås erstattet af Dansk Forening for international Motorkøretøjsforsikring, jf. cirk 1992 217 om skader forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer m.v. U 1959 401/2 Ø (ingen erstatning fra DFIM, da skadelidte havde haft mulighed for at sikre sig køretøjets identitet). U 1995 761/2 H (DFIM fuldt erstatningsansvarlig for skader tilføjet 16-årig passager på uregistreret motorcykel, der førtes af en 17-årig, da der ikke var grundlag for at lade skadevolders erstatningsansvar bortfalde pga. accept af risiko eller egen skyld, og da en undtagelse fra dækningspligten efter udtrykket»vidende om, at lovpligtig ansvarsforsikring for køretøjet Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 68
ikke foreligger«i det tidl. cirk 1961 241, jf. nu cirk 1992 217, måtte forudsætte positiv viden om, at forsikring ikke forelå). (456) Jf. bkg 2007 579 om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer m.v. (457) Reguleringen vil følge lønningerne på arbejdsmarkedet. Dette svarer i princippet til tilsvarende reguleringer i anden lovgivning, herunder rpl om grænsen for fri proces samt arbejdsskadeforsikringslov og erstatningsansvarslov. For perioden 2013-01-01 til 2013-12-31 udgør beløbene iht. stk. 2 hhv. 111 mio. kr. og 22 mio. kr., jf. bkg 2012 1138. Erstatningsansvar ud over forsikringsdækningen vil kunne lempes efter erstatningsansvarslovens 24, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den ansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. (458) Reglen skyldes det stigende antal internationale aftaler om afskaffelse af pligten til forevisning af grønt forsikringskort ved grænserne. Sådanne aftaler, der bl.a. er indgået mellem de nordiske lande og EU-landene, har til forudsætning, at køretøjerne har forsikringsdækning for kørsel i de pågældende lande, jf. om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark bkg 2013 20 om registrering af køretøjer. (459) I det 3. skadesforsikringsdirektiv er der hjemmel til at kræve, at alle forsikringsselskaber er medlemmer af/deltager i ordninger, der garanterer, at der kan udbetales erstatning til sikrede/skadelidte. Bemyndigelsen er udnyttet ved bkg 2007 579 om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, hvorefter samtlige forsikringsselskaber, der udbyder motoransvarsforsikringer i Danmark, hæfter solidarisk for et beløb på 500.000 kr. for de erstatningsforpligtelser, som et forsikringsselskab har pådraget sig. Se endvidere 47 i bkg 2013 20 om registrering af køretøjer. Inddrivelse efter stk. 2 sker ved udlæg, jf. rpl 478, stk. 2. (460) Ved»gartantifonden«forstås den garantifond for ukendte og uforsikrede køretøjer, der er oprettet eller godkendt i medfør af andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv (84/5). Som dansk garantifond er udpeget DFIM. (461) Jf. den europæiske konvention om tvungen ansvarsforsikring mod erstatningsansvar for motorkøretøjer, bkg (c) 1969 114. Bestemmelsen afviger fra den almindelige regel om ansvarsforsikring i forsikringsaftalelovens 95, der forudsætter, at skadelidte først kan anlægge sag mod selskabet, når han har fået dom over den sikrede eller sluttet forlig med denne om erstatningen. (462) Et forsikringsselskab har kun regres mod den ansvarlige, hvis dette er aftalt ved policevilkårene. Adgangen til at indgå sådanne aftaler er begrænset til tilfælde, hvor den ansvarlige har fremkaldt forsikringsbegivenheden ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed. Denne begrænsning rækker videre end forsikringsaftalelovens 18-20, som sætter grænsen ved grov uagtsomhed. Forsætstilfældene er reguleret ved forsikringsaftalelovens 18, stk. 1 og 19, hvorefter der som udgangspunkt ikke er krav mod forsikringsselskabet, hvis den sikrede har fremkaldt forsikringsbegivenheden forsætligt. 108, stk. 2, angår alene aftaler om regres, hvor denne er begrundet i den ansvarliges forhold med hensyn til fremkaldelse af forsikringsbegivenheden. Der er således ikke gjort indskrænkning i adgangen til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af vilkår i policen om selvrisiko, objektive risikobegrænsninger eller fareforøgelse, eller til at indtræde i skadelidtes ret mod den ikke sikrede skadevolder, herunder i de tilfælde, hvor forsikringen er ophørt pga. manglende præmiebetaling. Under straffesagen kan der ikke træffes afgørelse om evt. regreskrav i henhold til forbehold i policen, hvorfor dette krav må forfølges under en borgerlig sag. U 1960 474 Ø (policen bestemte, at afhændelse skulle anmeldes til selskabet og at forsikringen i modsat fald betragtedes som hvilende. Regres over for forsikringstageren, dvs. sælgeren, ikke i strid med forsikringsaftaleloven). U 1960 354 H (husmand anvendte i strid med bestemmelserne om prøveskilte en vogn med prøveskilte til kørsel af roer, hvorunder skade indtraf. Overtrædelsen ikke af betydning for selskabets risiko og regres blev nægtet). U 1960 571 H (ikke tillagt regres, men i kraft af policebestemmelse om spirituskørsel blev selskabet fritaget for at betale kaskoskaden). U 1961 429/2 Ø (skade forvoldt af mekaniker på autoværksted, regres). U 1964 806 H (regres mod hotel for skader forvoldt af hotelkarl uden kørekort). Det følger af forsikringsaftalelovens 51, at selskabet ikke kan gøre policeregres gældende, når det må anses for godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af policebestemmelserne, jf. U 1977 518 H (efter forsikringsbetingelserne var bl.a. undtaget skader forvoldt ved mangelfuld vedligeholdelse af motorkøretøjet. Sagen omhandlede en skade forvoldt ved, at et af bilens baghjul ved en fejl var forsynet med et dæk af mindre dimension end dækkene på de 3 andre hjul. Det forhold, at bilen var forsynet med dæk af uens dimensioner - eventuelt allerede ved leveringen - fandtes ikke at kunne anses for en manglende vedligeholdelse af bilen. Selskabets erstatningspligt ansås derfor ikke bortfaldet i medfør af policebestemmelserne). U 1997 323 V (den 17-årige T havde fået overladt føringen af en udlånt bil, hvorpå han i et kryds havde tilsidesat sin ubetingede vigepligt og påkørt en anden bil. Under hensyn til T's alder og til, at han ikke havde kørekort og ikke havde modtaget køreundervisning, sammenholdt med hans manglende kørselserfaring og omstændighederne i forbindelse med kørselsuheldet, fandtes han groft at have tilsidesat elementære hensyn til andre og dermed forvoldt skaden ved en uagtsomhed, der måtte betegnes som grov). U 2000 240 V (bilist kørte efter påkørsel af dyr 17 km med beskadiget motor, der brændte sammen. Kaskoforsikringsselskabet frifundet). U 2006 48 Ø (kaskoforsikringsselskab erstatningspligtigt over for bilist, der efter påkørsel af en ræv kørte få km til nærmeste nødtelefon med beskadiget motor, der brændte sammen). (463) Jf. cirk 1994 192 om statens tjenestebiler. (464) Sådan bestemmelse er ikke truffet. Der gælder således ingen lempelser mht. forsikringspligten for fremmede statskøretøjer. Mht. diplomaters private køretøjer er der ingen hjemmel for lempelser. (465) Spørgsmål om statens og kommunernes regres over for førere af biler, der er omfattet af selvforsikringsordningen, afgøres i overensstemmelse med almindelige erstatningsretlige regler, herunder reglerne om ansattes ansvar for skadegørende handlinger, der rammer arbejdsgiveren, jf. erstatningsansvarsloven 23. U 1964 354 (værnepligtig kørte privat i militærvogn. Den til 109, stk. 3, jf. 108, stk. 2, svarende bestemmelse fandt ikke anvendelse). (466) Reglen skyldes de internationale aftaler om afskaffelse af de grønne forsikringskort, jf. 105, stk. 4. Reglen vil gøre det muligt at undgå særskilt forsikring af de omhandlede køretøjer før udkørsel til lande, der er omfattet af en sådan aftale. (467) Bestemmelsen hænger sammen med ordningen, hvorefter forsikringsselskabet hæfter direkte, jf. 108, stk. 1. (468) Dvs. 1 uge. (469) Se rpl kap 89. Uanset at det offentlige under sagen frafalder tiltale, kan sagen fortsættes f.s.v. angår den af skadelidte nedlagte erstatningspåstand, U 1959 728/1 Ø. Militærets regreskrav mod den militærperson, der forvolder skade ved benyttelse af et militært motorkøretøj, kan ikke påkendes under politisagen mod militærpersonen, U 1950 379/1 V. U 1959 538/1 V (en doms afgørelse af erstatningsspørgsmålet ophævet, da der ikke var givet parterne lejlighed til at varetage deres interesser). U 1958 1045 Ø (erstatningskrav kunne fordres påkendt under politisag, da det ikke kunne anses for udelukket, at to bilister, der havde parkeret ulovligt kunne blive anset ansvarlige efter den alm. erstatningsregel, jf. 65, stk. 3 - dissens). U 1959 791/1 V (krav fremsat af kaskoforsikrer for udlejningsvogn kunne ikke påkendes i sag mod lejeren). Om de processuelle bestemmelser se i øvrigt Bech: Adcitation og litisdenunciation, Gomard: Adhæsionsproces, samme og Wad: Erstatning og godtgørelse og Krag Jespersen: Proceskumulation. (470) U 1955 1059 Ø (ikke hjemmel til at afvise et erstatningsspørgsmål, hvis afgørelse forudsatte en bevisførelse udover, hvad den strafferetlige behandling krævede, idet kravet ikke var af indviklet beskaffenhed). U 1955 1054 V (erstatningskrav mod føreren af udlejet bil, der væltede under opbremsning for en ko, mod koens ejer og mod dennes karl, henvist til civilt søgsmål). (471) Dvs. normalt aftens varsel, hvortil lægges 2 døgn, hvis afstanden til mødestedet er over 30 km. (472) 2. pkt. indebærer, at tilsigelsen skal indeholde oplysning om, at den erstatningsansvarlige ved at fremsætte begæring herom til retsbogen kan indtræde som part i sagen, samt at undladelse af at indtræde som part bevirker, at afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig er bindende for ham. (473) Jf. von Eyben i JUR 1960 217 om sagsomkostninger i politisager. Krag Jespersen: Proceskumulation 510 ff. oplyser, at de normale sagsomkostninger som udgangspunkt nedsættes med 1/3 på grund af det offentliges indsats. Gomard: Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 69
Adhæsionsproces 226 ff. U 1959 41 H (sagsomkostninger nægtet på grund af kravets ringe størrelse). Jf. U 1981 410/1 H og U 1982 339/2 H. (474) U 1970 533/2 V (en politisag, hvorunder T 1 og T 2 var tiltalt efter færdselsloven, ankedes for T 1's vedkommende. En af T 1 og kaskoforsikreren af dennes bil nedlagt erstatningspåstand over for T 2 og ejeren af det af T 2 benyttede uforsikrede motorredskab kunne ikke tages under påkendelse, da straffesagen ikke var påanket for T 2's vedkommende). Ved anke, der omfatter bevisbedømmelsen, tages erstatningsspørgsmålet under påkendelse, medmindre både tiltalte og den forurettede udtrykkelig har frafaldet dette. Når anken omfatter bevisbedømmelsen, kan endvidere et erstatningskrav, der i første instans er blevet udskudt i medfør af 111, stk. 2, genfremsættes. Angår anken alene strafudmålingen, prøves erstatningsspørgsmålet normalt kun efter begæring. (475) U 1929 145 (da selskabet ikke var indtrådt som part i en politisag, kunne det ikke foretage anke i den borgerlige retsplejes former). U 1934 810 (et selskab, mod hvilket der ikke var nedlagt nogen påstand under sagen, og som heller ikke selv havde nedlagt påstand, men havde protesteret mod domsafgørelse, kunne ikke af retten betragtes som part og meddomfældes). U 1970 533/1 V, se note ad 113, stk. 1. (476) Dvs., at en afgørelse om, at et rejst krav ikke tages under påkendelse, kan kæres. (477) Udtrykket»bosat«stammer fra fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv og må antages at skulle forstås i overensstemmelse med det sædvanlige EU-retlige bopælsbegreb, dvs. som det sted, hvor skadelidte har sin sædvanlige bopæl, og hvor han eller hun har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser. (478) Køretøjet er efter fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv»hjemmehørende«i det land, hvis nummerplade eller lignende det er forsynet med, eller - for køretøjer, der ikke kræves registreret mv. - i det land, hvor køretøjets bruger har bopæl, jf. første motorkøretøjsforsikringsdirektiv (72/166). (479) Køretøjet er»forsikret i Danmark«, hvis det er forsikret gennem et forsikringsselskabs etablerede forretningssted i Danmark, dvs. et selskabs vedtægtsmæssige hjemsted, agentur eller filial, jf. andet skadesforsikringsdirektiv (88/357) og 4 i lov om forsikringsvirksomhed. (480) Se *-noten ad L 2006 1560. (481) Se om det femte motorkøretøjsdirektiv *-noten ad L 2006 1560. (482) Behandlingen, herunder videregivelsen af personoplysninger, f.eks. om køretøjers ejer eller bruger, skal efter direktivet ske i overensstemmelse med nationale regler, der gennemfører EP/Rdir 95/46 om beskyttelse af fysiske personer ved behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, dvs. i Danmark persondataloven. (483) Bestemmelsen løser det problem, der opstår som følge af at, en fragtførers ansvar i et vist omfang er reguleret både af færdselsloven og af loven om fragtaftaler ved international vejtransport. (484) Se Vagn Greve: Færdselsstrafferet. Undertiden indebærer en overtrædelse af færdselsloven tillige en overtrædelse af strfl, jf. strfl kap 25 om forbrydelser mod liv og legeme, navnlig 241 om uagtsomt manddrab og 249 om uagtsom legemsbeskadigelse, hvor strafferammens maksimum er 8 års fængsel. Straffen for overtrædelse af færdselsloven er normalt bøde. Bødestraffene er til en vis grad takstmæssigt fastsatte under hensyn til, hvilke overtrædelser der er tale om. Hvis der tillige foreligger overtrædelse af strfl udmåles bødestraffen i dagbøder, og der udmåles en tillægsbøde for færdselslovsovertrædelsen, jf. 118 a, stk. 3 og 4. Overtrædelse af strfl tilligemed færdselsloven medfører i de groveste tilfælde frihedsstraf. Den, der tilskynder en anden til at overtræde færdselsloven, straffes efter de alm. regler om medvirken, jf. strfl 23, se U 1934 170 (tilskyndelse til at overtræde hastighedsbestemmelserne - bøde på 100 kr.). U 1935 653 (vognmand, der forlangte urimelig dagsrute af sine chauffører). Overtrædelse af færdselsloven vil undertiden endvidere foruden straf medføre et krav om konfiskation. Se nærmere herom kap. 18 a. Om anvendelse af betinget straf, se Lindegaard i JUR 1977 66 og 107. Følgende tidligere domme om betinget frihedsstraf i tilfælde af spiritus/promillekørsel er efter L 2000 230 alene vejledende for, om en tiltalt, der efter den nye praksis vil blive straffet med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, kan undgå dette vilkår, og om en tiltalt, der har forskyldt straf af ubetinget fængsel, kan få en sådan dom gjort betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. U 1975 305 Ø (under et depressionsanfald førte en 34-årig mand en julenat bil i spirituspåvirket tilstand, men standsede ved en ham ubekendt ejendom og bad om at få tilkaldt læge. Ca. 4 timer senere fandtes en alkoholkoncentration på mindst 1,25 promille i blodet. Navnlig efter det om helbredstilstanden oplyste blev straffen, der fastsattes til hæfte i 14 dage, gjort betinget. Førerretten frakendt i 1 år og 6 måneder). U 1975 867 V (18-årig mand blev for spirituskørsel i en brugsstjålet bil idømt hæfte i 30 dage, der - under hensyn til hans alder, ustraffet vandel og de nærmere omstændigheder, hvorunder forholdet var begået - gjordes betinget. Tillægsbøde på 500 kr. Førerret frakendt for 2 år). U 1975 1008/1 Ø (17-årig pige, der ikke havde kørekort, og som af to unge mænd var inviteret med på køretur i en udlejningsbil og sammen med dem nød en del spiritus, overtog føringen af bilen, der væltede. De tre og yderligere en passager kom lettere til skade. 1 time senere konstateret en alkoholkoncentration på 1,69 promille. Hæfte i 20 dage betinget under hensyn til tiltaltes alder og de nærmere omstændigheder, der var baggrund for kørslen, samt tillægsbøde på 500 kr.). U 1975 1100 V (i 1974 idømt hæfte i 30 dage og frakendt førerret for 2 år, nu dømt for samme forseelse, påbegyndt lægelig kontrolleret kur mod spiritusmisbrug, hæfte i 30 dage betinget bl.a. af, at han, når tilsynet finder det påkrævet, underkaster sig kur mod spiritusmisbrug). U 1980 199 H (T var tidligere for bilkørsel i spirituspåvirket tilstand straffet i 1971 og 1978. Han havde nu, fra 29. marts til 11. maj 1978, gjort sig skyldig i spirituskørsel i 3 tilfælde og i disse og endnu et tilfælde ført bil uanset frakendelsen af førerretten. Han blev herfor straffet med fængsel i 40 dage. Hans intelligens lå i underkanten af normalområdet, og han havde en overgang (herunder i det af tiltalen omfattede tidsrum) været nedtrykt og forfalden til spiritusmisbrug, men der fandtes ikke heri at være tilstrækkeligt grundlag for at gøre straffen betinget). U 1980 236 V (den 21-årige T, der i 1975 og 1978 var straffet for spirituskørsel, havde på ny i 1978 ført motorcykel i spirituspåvirket tilstand, alkoholpromille 2,78. Under kørslen påkørte T en grusbunke og væltede, hvorved han pådrog sig dobbeltsidigt underbensbrud. Uanset at T for 3. gang havde gjort sig skyldig i spirituskørsel, blev den idømte straf af fængsel i 60 dage under hensyn til T's meget alvorlige tilskadekomst gjort betinget). U 1984 228 Ø (16-årig tidligere straffet for spirituskørsel, nu skyldig i promillekørsel. 14 dages hæfte betinget). U 1985 650 V (18-årig straffet for spirituskørsel med 3 mdr. fængsel betinget, da hans søster var omkommet ved færdselsuheldet). U 1993 174 Ø (33-årig kvinde med alkoholproblemer blev dømt for spirituskørsel for første gang. Hæftestraffen gjordes betinget efter oplysningerne om hendes bestræbelser for at komme ud af misbruget). Fm 1994 98 (tiltalte, der ikke var i besiddelse af bilens nøgler, men som betjente rat og håndbremse, skubbede på en utrafikeret parkeringsplads bilen 6 m. Straffet med betinget hæfte og tillægsbøde). U 1996 312 V (tiltalte, der med en promille på 1,49 kørte i grøften og tilføjede passager lårbensbrud, mens han selv pådrog sig rygmarvslæsion med lammelse af underkroppen og ben til følge, idømt 30 dages hæfte betinget og frakendt førerretten i ét år under hensyn til sine personlige forhold). U 2003 446 V (tiltalte, der tre gange tidligere var straffet for spirituskørsel, havde ført personbil med en alkoholpromille på 1,69 med uheld til følge, hvorved hans samlever pådrog sig brud på øverste lændehvirvel med lammelse til følge; idømt fængsel i 4 måneder, der blev gjort betinget under hensyn til samleverens behov for pleje; førerretten frakendt for bestandig). (485) Ved L 2005 363 og L 2007 524 er der gennemført en forenkling og en skærpelse af sanktionsniveauet i sager om spirituskørsel. Begrebet promillekørsel er afskaffet, således at enhver overtrædelse af færdselslovens forbud mod at føre motordrevet køretøj (bil, motorcykel, stor knallert, traktor og motorredskab) efter indtagelse af alkohol betegnes spirituskørsel. De skærpede sanktioner er bl.a. gennemført ved en forhøjelse af strafferammen for spirituskørsel i 117, stk. 2, fra fængsel i 1 år til fængsel indtil 1 år 6 måneder. Denne forhøjelse indebærer, at der er mulighed for varetægtsfængsling i sager om spirituskørsel. Endvidere kan der efter lovændringerne ske frakendelse af førerretten ved kørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80 og med en AKU på mindst 26 mg/l. Reglerne om gentagelsesvirkning er ændret, således at gentagelsesvirkningen af en dom for spirituskørsel med ubetinget frakendelse både fsv angår straffen og frakendelse ophører 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Overtrædelser af 53 om spirituskørsel og overtrædelser af føreevnekriteriet og nulgrænsen i 54, tillægges fuld- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 70
stændig indbyrdes gentagelsesvirkning i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for gentagelsesvirkning af domme for spirituskørsel. Herudover er der i 133 a, stk. 2, indført en bestemmelse omobligatorisk konfiskation i visse tilfælde af spirituskørsel. Se ad kap. 10 en samlet oversigt over sanktionerne over for spirituskørsel. (486) Jf. 126, stk. 1, nr. 2 og note til 54, stk. 2, med angivelse af sanktioner. (487) U 2010 1291 V (den indbyrdes gentagelsesvirkning mellem domme fra før L 2005 363 skulle bedømmes efter de nugældende regler, jf. Højesterets dom af 2010-08-27). (488) 117 a, der er indsat ved L 2005 363 viderefører den tidligere regel i 117, stk. 6, og der tilsigtes ingen ændringer for så vidt angår straffastsættelsen for kørsel i frakendelsestiden i førstegangstilfælde, der således fortsat straffes med en bøde, der svarer til en måneds nettoløn, dvs. 1.000 kr. pr. 25.000 kr. i årlig bruttoindtægt. Minimumsbøden er 1.500 kr. for personer uden indtægt, og 3.000 kr. for en ægtefælle uden væsentlig egen indtægt. Fra retspraksis kan henvises til: U 1989 883/2 Ø (førstegangstilfælde omfattende mindst 191 kørsler. Fængsel 60 dage). U 2012 17 Ø (tiltale for overtrædelse af 117 d kunne ikke ændres til overtrædelse af 117 a, stk. 1, mod den tiltaltes protest). (489) Efter 118 a, stk. 3, sker der absolut kumulation af bøder for overtrædelser af færdselsloven, men der fastsættes ikke kumulerede bøder, der overstiger det dobbelte af en måneds nettoløn. I de tilfælde, hvor en kumuleret bøde derfor ikke kan udmåles, fastsættes i stedet en frihedsstraf, som udgangspunkt betinget, med en tillægsbøde på en måneds nettoløn. Ved flere kørsler til samtidig pådømmelse i førstegangstilfælde anvendes følgende strafpositioner: 3 førstegangskørsler 20 dages fængsel 4 førstegangskørsler 30 dages fængsel 5 førstegangskørsler 40 dages fængsel 6 førstegangskørsler 50 dages fængsel 7 førstegangskørsler 60 dages fængsel Ved flere kørsler til samtidig pådømmelse i andengangstilfælde vil normalstraffen for to kørsler til samtidig pådømmelse være 20 dages fængsel. I tredje gangstilfælde vil normalstraffen for to kørsler til samtidig pådømmelse i forhold til en enkelt kørsel være skærpelse til næste strafposition. Strafmaksimum må antages at ligge omkring fængsel i 3 måneder. (490) Efter forhøjelsen ved L 2005 363 af straffen til fængsel i 1 år 6 måneder i gentagelsestilfælde har en dom for kørsel i frakendelsestiden gentagelsesvirkning i 10 år (mod tidligere 5 år), jf. strfl 84, men gentagelsesvirkningen regnes - i modsætning til efter 84, stk. 3, 1. pkt. - altid fra endelig dom, uanset retsfølgen. Det er uden betydning for spørgsmålet om gentagelsesvirkning, om den tidligere overtrædelse af 117 a, har relation til en førerretsfrakendelse for en forseelse, der er forskellig fra den, der aktuelt har medført, at den tiltalte er frakendt førerretten. Dette gælder også, selv om der mellem to frakendelsesperioder har været et tidsrum, hvor tiltalte ikke har været frakendt førerretten og eventuelt har generhvervet sit kørekort. Vejledende for straffastsættelsen er følgende: 1. gang: Bøde ( 117a, stk. 1) 2. gang: Fængsel 10 dage (U 2006 990 V) 3. gang: Fængsel 20 dage (U 1986 410/1 Ø) 4. gang: Fængsel 30 dage (U 1994 430 H, U 1995 606/1 V og U 1996 1123 Ø) 5. gang: Fængsel 40 dage (U 1987 382 V og Fm 1990 22) 6. gang: Fængsel 50 dage (U 1992 422 V) 7. gang og opefter: Fængsel 60 dage (U 2000 1485 Ø og U 2001 485 V). Ved den ændring af strfl, der fandt sted ved L 2000 230, blev der åbnet mulighed for, at også kørsel i frakendelsestiden uden samtidig spiritus/promillekørsel kan straffes med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, navnlig hvis kørslen ikke har medført alvorlig personskade og ikke er foregået i et brugsstjålet køretøj. Antallet af samfundstjenestetimer fastsættes til 30. Betinget dom med vilkår om (495) Bødestraffen for overtrædelse af 56, stk. 1, skal som udgangspunkt fastlægges således, at den som udgangspunkt kommer til at stå i forhold til de udgifter, der er forbundet med at erhverve eller generhverve kørekort. Gennemsnitsudgiften til køreundervisning ved førstegangserhvervelse af kørekort ligger sædvanligvis alkoholistbehandling kan anvendes i tilfælde, hvor det skønnes, at et sådant vilkår vil være formålstjenligt. En betinget dom kombineres med en tillægsbøde svarende til en måneds nettoløn. Prøvetiden er som udgangspunkt 2 år. Har den pågældende ikke behov for alkoholistbehandling, eller er vedkommende uegnet til at udføre samfundstjeneste, idømmes en betinget dom (med tillægsbøde) uden andet vilkår, end at den pågældende skal holde sig kriminalitetsfri i prøvetiden. Der idømmes som udgangspunkt ikke en ny betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, hvis den pågældende tidligere er dømt for kørsel i frakendelsestiden, og vedkommende i gentagelsesvirkningsperioden på ny gør sig skyldig i kørsel i frakendelsestiden. Domme for henholdsvis kørsel i frakendelsestiden og domme for spirituskørsel har ikke indbyrdes gentagelsesvirkning. Der er således intet til hinder for, at en person, der tidligere har modtaget en betinget dom for spirituskørsel, idømmes en betinget dom for kørsel i frakendelsestiden. Dette kan medføre, at en person har flere samtidige betingede domme med forskellige vilkår. Fra retspraksis kan henvises til: U 2001 485 V (tiltalte, der tidligere var straffet 7 gange for kørsel i frakendelsestiden, blev for en ny kørsel i frakendelsestiden idømt fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 60 timer og en tillægsbøde på 1.000 kr.). U 2001 1614 Ø (to 3. gangs kørsler i frakendelsestiden. Hæfte 30 dage betinget med 40 timers samfundstjeneste og tillægsbøde). U 2001 2266 Ø (10. gangstilfælde med to kørsler. Fængsel i 3 måneder). U 2002 1786 H (5. gangstilfælde med tre kørsler. Fængsel 60 dage. Samfundstjeneste). U 2002 2320 V (6. gangstilfælde med tre kørsler. Fængsel 3 måneder. Samfundstjeneste). U 2004 2205 Ø (11. gangs tilfælde med fire kørsler. Fængsel 3 måneder). U 2006 990 V (fængsel i 10 dage for andengangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden, selv om tiltalte tidligere ikke havde overholdt vilkårene for en betinget dom for spirituskørsel). U 2009 1089 V (6 måneders fængsel for fire kørsler i frakendelsestiden til tiltalt, der tidligere var straffet 20 gange for kørsel i frakendelsestiden; to biler, som tiltalte ejede, blev konfiskeret i medfør af 133 a). Hvis der samtidig med kørsel i frakendelsestiden foreligger spirituskørsel, fastsættes straffen ved en forhøjelse af straffen med 10 dage i forhold til den straf, som spirituskørslen isoleret ville have udløst, jf. ad kap. 10 en samlet oversigt over sanktionerne over for spirituskørsel. (491) Niveauet for bødestraf for overtrædelser af nulgrænsen og føreevnekriteriet i 54, skal så vidt muligt svare til niveauet for bødestraf for spirituskørsel. 117 b, stk. 1, er derfor ved L 2007 524 affattet således, at også bøder for overtrædelser af føreevnekriteriet og nulgrænsen i 54 skal udmåles under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er forudsat, at der udmåles en bøde svarende til en halv månedsløn for overtrædelse af nulgrænsen (der kan være overtrådt, uden at der påvises nogen påvirkethed af det pågældende stof). En sådan bøde svarer til bøden for spirituskørsel med en alkoholpromille på 0,51 i blodet. Det er endvidere forudsat, at en bøde for overtrædelse af føreevnekriteriet som udgangspunkt udmåles til 1 måneds nettoløn. Det er forudsat, at denne strafposition kan fraviges i skærpende retning i tilfælde, hvor det f.eks. er konstateret, at den pågældende har indtaget større mængder af et stof eller flere stoffer i kombination, og der således er tale om påvirkning i en grad svarende til spirituspåvirkning i middel grad eller derover. (492) Bøden fastsættes svarende til en måneds nettoløn. (493) U 2013 933 V (60 dages fængsel for to femtegangsspirituskørsler på lille knallert til samtidig pådømmelse). (494) Det er ved L 2008 498, der indsatte bestemmelsen i stk. 1, forudsat, at der i tilfælde, hvor der er sket ikke ubetydelig personskade, og hvor hjælpepligten efter 9 derfor er af reel betydning, som udgangspunkt fastsættes en kortere ubetinget frihedsstraf på 10-20 dages fængsel. Det forudsættes, at bøden i sager, hvor der foreligger formildende omstændigheder, som udgangspunkt fastsættes til 5.000 kr. U 2012 17 Ø (tiltale for overtrædelse af 117 d kunne ikke ændres til overtrædelse af 117 a, stk. 1, mod den tiltaltes protest). Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 71
på 8-10.000 kr. for en begynder, og tidligere (lave) bøder for kørsel uden at have erhvervet eller generhvervet førerret kan have haft til følge, at der er»spekuleret«i ikke at gå til køreprøve, hvilket bestemmelsen har til formål at modvirke. Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med 60, stk. 2, 2. pkt., om obligatorisk køreundervisning ved køreprøver efter ubetinget frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel. Selv om kørsel uden nogensinde at have erhvervet kørekort eller modtaget køreundervisning generelt må betragtes som mere risikofyldt end kørsel, der foretages af en person, som tidligere har erhvervet kørekort, og som kører uden at have generhvervet retten til at føre motordrevet køretøj efter en frakendelse, medfører hensynet til retshåndhævelsen dog, at kørsel i frakendelsestiden (fortsat) må anses som grovere end øvrige tilfælde af kørsel uden at have erhvervet eller generhvervet førerret, hvorfor straffen i disse tilfælde (fortsat) må være højere. Med L 2005 557 er der indført hjemmel til at udmåle en skærpet bøde for kørsel uden at have erhvervet den fornødne førerret, hvis overtrædelsen af 56, stk. 1, er begået under kørsel med et køretøj omfattet af 43, stk. 1 eller 2, dvs. lastbiler og busser med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg samt vogntog. Bødetaksten forhøjes til 5.000 kr. i 1. gangstilfælde. De hidtil gældende bødetakster for kørsel uden at have erhvervet den fornødne førerret, der er fastsat under hensyn til, at det anses som en formildende omstændighed, at den sigtede har modtaget et ikke uvæsentligt antal undervisningstimer, eller at den pågældende har erhvervet kørekort til et andet motorkøretøj end det, som han er fører af, berøres i øvrigt ikke af ændringen, jf. U 1999 914 V. Efter drøftelser på et møde i efteråret 2007 mellem dommerne fra Vestre og Østre Landsret om sanktionsniveauet for kørsel uden kørekort, jf. færdselslovens 56, stk. 1, har præsidenterne for Vestre og Østre Landsret 2008-07-01 udsendt en cirkulæreskrivelse til byretterne, hvorefter det kan påregnes, at strafpositionerne vedrørende en enkeltstående kørsel uden kørekort for fremtiden vil være følgende: Færdselslovens 56, stk. 1 Gang 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. og opefter Sanktion 5.000 kr. 6.000 kr. 7.500 kr. 10.000 kr. 7 dages fængsel 14 dages fængsel 20 dages fængsel 30 dages fængsel 40 dages fængsel 50 dages fængsel U 1998 1053 V U 2001 1917 V U 2002 2762/1 Ø, U 2005 1636 V U 1999 1269/2 V DiKS 96-98 387 V TfK 2003 757 V U 2011 1149 Ø U 2009 65 Ø Som udgangspunkt gælder et strafmaksimum på fængsel i 50 dage for en enkelt kørsel uden kørekort. To kørsler uden kørekort til samtidig pådømmelse vil normalt føre til, at straffen skærpes til næste strafposition. Det samme vil som oftest gælde ved tre kørsler til samtidig pådømmelse. Jf. U 2005 2321/1 Ø og U 2001 1917 V. U 2009 2290 Ø (60 dages fængsel for fire 9.-gangstilfælde). Den udvidede adgang til efter L 2000 230 at anvende betingede domme i sager om spirituskørsel omfattede også andre færdselslovsovertrædelser, der sanktioneres med kortere ubetingede frihedsstraffe. Kerneområdet herfor er kørsel i frakendelsestiden uden samtidig spirituskørsel, men der er også afsagt betingede domme med vilkår om samfundstjeneste i sager om overtrædelse af 56, stk. 1, jf. neden for U 2002 2762/1 Ø og U 2005 1636 V. Fra tidligere praksis, der for fremtiden kun kan påregnes at have begrænset betydning, kan nævnes: U 1998 1053 V (da den økonomiske gevinst ved at køre uden kørekort var uafhængig af tiltaltes indtægtsniveau, forhøjedes byrettens bøde for førstegangskørsel med registreringspligtig knallert uden kørekort fra 3.000 kr. til 5.000 kr.). U 1999 1269/2 V (6. gangstilfælde af kørsel uden kørekort straffet med hæfte i 14 dage). U 2001 1917 V (efter praksis afgøres kørsel uden Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 72
kørekort i 4.-gangs-tilfælde med bøde; at der var tre kørsler til påkendelse samtidig, og at en tidligere afgørelse omfattede mere end én kørsel, kunne ikke føre til andet resultat). U 2002 219/2 Ø (ved to kørsler uden at have erhvervet kørekort til samtidig påkendelse var en bøde på 10.000 kr. svarende til absolut kumulation ikke urimelig, 118 a, stk. 5, skulle derfor ikke anvendes). U 2003 492/2 Ø (21- årig tiltalt havde i 10 tilfælde ført personbil uden at have erhvervet kørekort; tiltalte var tidligere straffet 7 gange for samme forseelse - heraf 3 gange efter at være fyldt 18 år; byretten idømte en bøde på 52.000 kr., som landsretten nedsatte til 30.000 kr., jf. 118 a, stk. 5, jf. stk. 3; strfl 81, stk. 1, ikke til hinder for, at kørslerne før det fyldte 18. år blev tillagt gentagelsesvirkning; tiltaltes personbil konfiskeret i medfør af 133 a). U 2003 2551 V (18-årig tiltalt, der var skyldig i ét tilfælde af brugstyveri af bil og to tilfælde af kørsel uden kørekort, af byretten idømt betinget fængsel i 10 dage hvilket landsretten ændrede til ubetinget fængsel i 14 dage, under hensyn til forarbejderne til strfl 293 a; endvidere idømt bøde på 8.000 kr.). U 2005 1636 V (tiltalte blev for et femtegangstilfælde af kørsel uden kørekort af byretten idømt fængsel i 7 dage betinget med 30 timers samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 5.000 kr.; landsretten forhøjede bøden til 10.000 kr. under hensyn til udgiften ved at erhverve kørekort). U 2005 2639 Ø (tiltalte, der som andengangstilfælde havde gjort sig skyldig i seks kørsler uden at have erhvervet kørekort, fik en bøde på 30.000 kr. nedsat til 15.000 kr., jf. 118 a, stk. 5, jf. stk. 3). U 2007 1167 Ø (ikke afgørende for beregning af bøde for overtrædelse af bl.a. 56, stk. 1, at tiltalte modtog kontanthjælp). (496) En oversigt over de af domstolene almindeligvis benyttede bødesatser i færdselssager findes i Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekatalog), udsendt i august 2000 og senest revideret i juni 2007, jf. nærmere (497) Udmålingsreglerne i 118, stk. 3-5, er ved L 2010 716 ordlydsmæssigt bragt i overensstemmelse med frakendelsesreglerne i 125, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2, nr. 5, samt 126, stk. 1, nr. 12. Udmålingsreglerne i 118, stk. 3-5, forudsættes anvendt på vilkårsbestemte hastighedsgrænser efter 43, stk. 7. Overtrædelse af de almindelige regler om hastighed i 41 straffes som udgangspunkt med en bøde på 500 kr. Som udtryk for den risikoforøgelse, hastighedsovertrædelse generelt medfører, fastsættes bøder for overtrædelse af de generelle hastighedsgrænser i 42 og 43 procentuelt i forhold til den begåede hastighedsoverskridelse med en vis progressiv stigning i bødestørrelsen. Efter den forenkling af bødeberegningssystemet, der fra 2000-09-01 er gennemført ved L 2000 475, jf. 118 a med note, og efter den skærpelse, der er sket ved L 2004 267, der indsatte stk. 5 i 118, ser anklagemyndighedens»bødekatalog«for overskridelse af de generelle hastighedsgrænser i 42 og 43 således ud, jf. dog om konsekvensen af det»højhastighedstillæg«, der ved L 2003 432 er indsat i stk. 4, noten til denne bestemmelse: note til 118 a. U 2007 1167 Ø (ikke afgørende for beregning af bøde, at tiltalte modtog kontanthjælp). Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 73
Vejledende bødetakster fra 2004-06-01 skridelse i % Under 20 Fra 20 men under 30 Fra 30 men under 40 Fra 40 men under 50 Fra 50 men under 60 Fra 60 men under 70 Fra 70 men under 80 Fra 80 men under 90 Fra 90 men under 100 100 eller mere hængsvogn m.v., lastbiler, busser, vognbusser, vogn- hængsvogn ( 118, stk. 3 køretøjer) Motorveje 1.000 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000 4.500 6.000 7.000 Biler med på- hængsvogn m.v., lastbiler, tog, motortog, motorcykel med påcykel med påhængsvogn ( 118, stk. 3 køretøjer) Alle andre veje 1.000 1.000 2.000 2.500 3.000 3.500 4.500 5.000 6.500 7.500 Alle andre køretøjer køretøjer Med tilladt hastighed på under 100 km/t. 500 1.000 1.000 1.500 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000 4.500 Alle andre køretøjer Med tilladt hastighed på 100 km/t. eller mere 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000 4.500 6.000 7.000 Alle andre Biler med på- Alle andre Motorvej Motorvej Overveje 500 1.000 1.500 2.000 2.000 2.500 3.000 3.500 4.500 5.000 Som motorvej i relation til bødetaksterne anses kun motorveje med en tilladt hastighed på 100 km i timen eller mere. Bødetaksterne indebærer, at en kørsel med 60 km i timen på vej, hvor hastighedsgrænsen er 50 km i timen, altså en 20 % hastighedsoverskridelse, udløser 1.000 kr. i bøde, og kørsel med 120 km i timen på en motorvej med en hastighedsgrænse på 100 km i timen også udløser 1.000 kr. i bøde. De ændrede bødeberegningsregler i hastighedssager anvendes i sager om overtrædelse af 42 og 43, dvs. i sager om overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger. Ved fastsættelsen af bødetaksterne for overtrædelse af 42 og 43 er der lagt vægt på den fare for færdselssikkerheden, som de pågældende hastighedsovertrædelser generelt medfører. Bødetaksterne skal anvendes, selv om en hastighedsovertrædelse ikke udgør en konkret fare. Bødetaksterne skal som hidtil med mellemrum justeres i takt med den almindelige udvikling i den disponible realindkomst og priserne. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 74
Bestemmelsen medfører ikke ændringer i adgangen til at fravige bødetaksterne, når særlige forhold gør sig gældende. Navnlig skal det fremhæves, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i den hidtidige praksis med en vis reduktion af bøderne til personer med lav indtægt (studerende, pensionister, m.fl.). 3. pkt. medfører, at der nu for alle køretøjstyper, for hvilke der er fastsat en køretøjsbestemt hastighed - mod tidligere alene for lastbiler - udmåles en skærpet bøde for hastighedsovertrædelser ikke blot på motorveje men også på det øvrige vejnet. For motorcykler skal bestemmelserne sammenholdes med den ved L 1998 292 foretagne ændring af 43, stk. 3 og 4. Ved en overskridelse af den fastsatte hastighedsgrænse på 70 km i timen for kørsel med motorcykel med påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab udmåles en skærpet bøde. For kørsel med motorcykel tilkoblet ikke-registreringspligtigt påhængsredskab vil en overskridelse af den fastsatte hastighedsgrænse på 30 km i timen ikke resultere i en skærpet bøde. For sådan kørsel, såvel som for kørsel med motorcykel tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, skal der dog som konsekvens af de foretagne ændringer af 43, stk. 3 og 4, ved fastsættelsen af bøden, tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende hastighedsovertrædelse medfører, jf. 118, stk. 3, 1. pkt. For overtrædelse af hastighedsgrænserne i 43 a for knallerter vil normalbøden være 500 kr. For hastighedsovertrædelser på mere end 60 % vil der efter 125, stk. 1, nr. 2, tillige ske betinget frakendelse af førerretten, også hvis kørslen er foretaget med en registreringspligtig knallert. Den ved L 2005 363 indførte klippekortordning omfatter overtrædelser af 42-43 a med hastighedsoverskridelser på mere end 30 %, jf. 125, stk. 2, nr. 5. U 2003 754 Ø (sag om tiltalt kriminalassistents kørsel med hastighed på 58 km/t., hvor højeste tilladte hastighed var 50 km/t., var ikke egnet til afgørelse ved advarsel; tiltalte idømt en bøde på 500 kr.). (498) Udmålingsreglerne i 118, stk. 3-5, er ved L 2010 716 ordlydsmæssigt bragt i overensstemmelse med frakendelsesreglerne i 125, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2, nr. 5, samt 126, stk. 1, nr. 12. Udmålingsreglerne i 118, stk. 3-5, forudsættes anvendt på vilkårsbestemte hastighedsgrænser efter 43, stk. 7. Bestemmelsen medfører et særligt»højhastighedstillæg«, der ved hastighedsovertrædelser, hvor hastigheden har udgjort 140 km i timen eller mere, lægges oven i den bøde, som for den pågældende vejtype beregnes efter de eksisterende takster for overtrædelse af generelle, lokale eller køretøjsbestemte hastighedsgrænser (jf. 118, stk. 3 med note). Når bøden således er beregnet ud fra de eksisterende takster, forhøjes dette beløb med»højhastighedstillægget«efter følgende skala: Hastighed 140-149 150-159 160-169 170-179 180-189 190-199 200-209 210-219 220-229 230-239 osv. Tillæg 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 osv. Jf. 125, stk. 1, nr. 2, om betinget frakendelse ved hastighedsoverskridelser på mere end 60 % eller ved kørsel med hastigheder på 160 km i timen eller derover. Jf. endvidere 125, stk. 2, nr. 5, hvorefter hastighedsoverskridelser på mere end 30 % er omfattet af klippekortordningen. (499) Udmålingsreglerne i 118, stk. 3-5, er ved L 2010 716 ordlydsmæssigt bragt i overensstemmelse med frakendelsesreglerne i 125, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 2, nr. 5, samt 126, stk. 1, nr. 12. Udmålingsreglerne i 118, stk. 3-5, forudsættes anvendt på vilkårsbestemte hastighedsgrænser efter 43, stk. 7. Efter bestemmelsen skal der ved bødeudmålingen efter stk. 3 også udmåles en særlig skærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, hvis hastighedsoverskridelsen er på 30 % eller derover. Der er ikke tale om en omlægning af bødeberegningssystemet, idet beregningen som hidtil skal tage udgangspunkt i den procentuelle overskridelse af hastighedsgrænsen. Den takstmæssige bøde forhøjes således med 500 kr. pr. bødesats for hastighedsoverskridelser på 30 % eller derover. Den skærpede bødesats finder anvendelse på hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med de i 118, stk. 3, 3. pkt., nævnte tunge køretøjer mv. Indførelsen af de nye takster ændrer ikke ved pålæggelse og beregning af det særlige højhastighedstillæg efter 118, stk. 4. Se note til 118, stk. 3. Jf. 125, stk. 1, nr. 2, om betinget frakendelse ved hastighedsoverskridelser på mere end 60 % eller ved kørsel med hastigheder på 160 km i timen eller derover. Jf. endvidere 125, stk. 2, nr. 5, hvorefter hastighedsoverskridelser på mere end 30 % er omfattet af klippekortordningen. (500) Strafferammen i 118, stk. 5, om særlig hensynsløs kørsel er ved L 2010 716 forhøjet fra 1 års fængsel til fængsel i 1 år og 6 måneder, hvilket bl.a. medfører, at reglerne om varetægtsfængsling i rpl kap. 70 kan finde anvendelse. Anvendelsesområdet er ikke begrænset til grov kap- eller væddeløbskørsel, grov chikanekørsel eller uforsvarlig kørsel under flugt fra politiet. I princippet kan alle overtrædelser opregnet i 118, stk. 1, således efter omstændighederne kvalificere kørslen som særlig hensynsløs, enten på grund af overtrædelsernes grovhed, antal eller indbyrdes sammenhæng. Bestemmelsen har sammenhæng med strfl's bestemmelser om vold, forsætligt eller uagtsomt manddrab, grov uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse. Frihedsstraf efter færdselsloven forudsætter således, at den pågældende forseelse ikke anses for at være omfattet af strfl. Der gives domstolene mulighed for ved pådømmelse af særlig farlig kørsel omfattet af 126, stk. 1, nr. 5, samtidig med afgørelsen om frakendelse af førerretten at udmåle en kortere frihedsstraf, der formentlig vil komme til at svare til strafpositionen ved de mindst alvorlige tilfælde af spirituskørsel. Frihedsstraffen forudsættes i almindelighed gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste med et timetal svarende til mindstetimetallet i sager om spirituskørsel, dvs. 30 timer. Hvis kørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj, kan betinget dom ikke anvendes. I tilfælde, hvor overtrædelsen skal afgøres med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skal der på tilsvarende måde som ved sager om spirituskørsel idømmes en tillægsbøde, der svarer til bødestørrelsen ved spirituskørsel, hvor der idømmes samfundstjeneste. Afgøres sagen undtagelsesvis med en ubetinget frihedsstraf, idømmes der - som ved spirituskørsel - i almindelighed ikke tillægsbøde. U 2006 2488 V (bøde for kørsel på særlig hensynsløs måde, se noter til 125, stk. 1). (501) Derimod pålægges parkeringsafgift, jf. 121. (502) Jf. kap. 13 a med noter. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 75
(503) For førerens vedkommende vil normalbøden være på 3.000 kr. for overtrædelser i den midterste kategori (alvorlige overtrædelser), mens der for overtrædelser i den laveste kategori (mindre overtrædelser) fastsættes en normalbøde på 2.000 kr., og for overtrædelser i den højeste kategori (meget alvorlige overtrædelser) fastsættes en normalbøde på 4.000 kr. For arbejdsgiverens vedkommende fastsættes fortsat en normalbøde på 6.000 kr. uanset grovheden af den enkelte overtrædelse. (504) 119, stk. 3 er en undtagelse fra stk. 2. Dette indebærer, at der uanset reglerne i stk. 2 ikke skal medvirke domsmænd i en sag, hvis betingelserne i stk. 3 er opfyldt. 119, stk. 3, nr. 2 og nr. 3, indebærer, at domsmænd hverken skal medvirke i sager om spirituskørsel eller om overtrædelse af nulgrænsen i 54, stk. 1. Nr. 4 indebærer, at domsmænd - uanset strafpåstanden - ikke skal medvirke i sager, hvor der er rejst tiltale for kørsel uden at have erhvervet førerret efter 56, stk. 1 (med motorkøretøj), 62, stk. 1 (med traktor og motorredskab), og 63 a (med stor knallert). Også sager om kørsel i frakendelsestiden - 117 a - afvikles uden domsmænd. (505) Efter rpl 731, stk. 1, litra d, skal der under visse betingelser beskikkes en forsvarer, når tiltale er rejst i sager, der skal behandles under medvirken af bl.a. domsmænd. Det samme gælder - hvis tiltale begærer det - når tiltale er rejst i sager, i hvilke der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, jf. 731, stk. 1, litra e, jf. stk. 2. I disse tilfælde følger det således af rpl's almindelige regler, at der skal ske forsvarerbeskikkelse. Som konsekvens af L 2007 524's ændring af reglerne om domsmænds medvirken i sager om overtrædelse af færdselsloven skal der - hvis tiltalte fremsætter begæring herom - i byretten beskikkes forsvarer i sager, hvor der bliver tale om (betinget eller ubetinget) frakendelse af førerretten eller kørselsforbud, og der ikke medvirker domsmænd. Endvidere skal der udover i sager om spirituskørsel - hvis tiltalte fremsætter begæring herom - i byretten også beskikkes forsvarer i sager om overtrædelse af nulgrænsen. Med bestemmelsen kan der ske forsvarerbeskikkelse i de sager, hvori der ikke skal medvirke domsmænd. (506) Bestemmelsen hjemler et rent objektivt strafansvar for ejeren (brugere), når kørslen sker i dennes interesse, uanset om han har nogen økonomisk interesse i overlæs. Dette ansvar vedrører alene selve det forhold, at der køres med overlæs. Såfremt der under kørslen med overlæsset sker ulykker, muligvis som indirekte følge af overlæsset (svigtende bremser), vil ejeren alene være ansvarlig herfor, såfremt han er medvirkende ved uagtsomt eller forsætligt forhold efter de alm. regler i strfl 23. (507) Indsat ved L 1995 317, der gennemførte en strafferetlig ligestilling mellem offentlige myndigheder og private selskaber m.v. på færdselslovsområdet, smh hermed, at U 1986 183 H fastslog, at kildeskattelovens 77 ikke indeholdt hjemmel til at pålægge en kommune bødeansvar. Adgangen til at gøre individuelt strafansvar gældende over for de enkelte offentligt ansatte berøres ikke af ændringen. Det vil således eksempelvis være muligt både at pålægge myndigheden og chaufføren eller andre ansatte bøde, men dette spørgsmål afgøres i hvert enkelt tilfælde af anklagemyndigheden. (508) U 2001 1571/2 V (tiltalte, der i to tilfælde havde kørt spirituskørsel - det sidste uden kørekort, der var administrativt inddraget efter første kørsel - idømt hæfte i 30 dage betinget med vilkår om alkoholistbehandling samt en tillægsbøde på 4.500 kr.; 118 a, stk. 3 og 4, kunne ikke føre til, at tillægsbøden skulle forhøjes til det dobbelte). (509) U 2004 2494 V (tiltalte, der i en række tilfælde havde stjålet fyrings- og dieselolie, idømt fængsel i 1 år; tillige idømt en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af bkg. om vejtransport af farligt gods m.v. ved at have transporteret olien med overlæs og uden kørekort). U 2006 5 V (for spirituskørsel i frakendelsestiden straffet med betinget fængsel og en tillægsbøde efter strfl 58, stk. 2. For yderligere en kørsel i frakendelsestiden og en hastighedsovertrædelse straffet med bøder efter færdselsloven. Bøderne fastsat som én samlet bøde). U 2007 1388 V (Andengangs spirituskørsel under skærpende omstændigheder. Fængsel 30 dage (Anklagemyndighedens anke til skærpelse forkyndt for sent.) Frakendelse 5 år. Da de færdselslovsovertrædelser, der medførte, at spirituskørslen var foregået under skærpende omstændigheder, begrundede, at der idømtes en højere frihedsstraf, end hvis dette ikke havde været tilfældet, var der ikke grundlag for endvidere at fastsætte en tillægsbøde efter 118 a, stk. 4, for overtrædelserne af færdselsloven). (510) U 2002 219/2 Ø, U 2003 492/2 Ø og U 2005 2639 Ø se note til 117 d. (511) 118 b, stk. 1, indebærer, at gentagelsesvirkningsperioden på færdselsområdet udtrykkeligt reguleres i færdselsloven og som hovedregel fastsættes til 5 år. Det bestemmes endvidere, at gentagelsesvirkningsperioden skal regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen vedrørende overtrædelsen blev endelig. Overtrædelse af 117 a (kørsel i frakendelsestiden) har gentagelsesvirkning på senere overtrædelser af 56, stk. 1, 1. pkt., jf. TfK 2009 472 Ø. Hvor der i forbindelse med en overtrædelse af 56, stk. 1, 1. pkt., opstår spørgsmål om gentagelsesvirkning i forhold til tidligere afgørelser om kørsel i frakendelsestiden, forudsættes det, at der vil gælde en gentagelsesvirkningsperiode på 5 år mellem de relevante afgørelser, uanset at der for afgørelser om kørsel i frakendelsestiden i øvrigt gælder en indbyrdes gentagelsesvirkningsperiode på 10 år. 118 b omfatter ikke tilfælde, hvor der ud over en normalstrafferamme er fastsat en sidestrafferamme, der giver mulighed for at anvende en forhøjet strafferamme i gentagelsestilfælde. I sådanne tilfælde gælder i stedet bestemmelsen i strfl 84. (512) Færdselslovsovertrædelser behandles efter samme systematik som andre sager, dvs. at de sager, hvor der ikke skal medvirke domsmænd - hvilket er langt den overvejende del af sagerne - skal behandles efter rpl kapitel 80. Dette indebærer, at også sager om spirituskørsel eller kørsel i frakendelsestiden, hvor der er påstand om fængselsstraf, skal behandles efter kapitel 80. Alle særregler om procesmåden i færdselssager findes i færdselsloven. Sager om overtrædelse af færdselsloven behandles i øvrigt efter rpl's alm. regler, og påtale rejses således af politidirektøren, jf. rpl 719, stk. 1. (513) Dvs., at retten, hvor tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald, ikke kan afsige»udeblivelsesdom«i overensstemmelse med anklageskriftet. Derimod kan en sag fremmes uden tiltaltes tilstedeværelse, hvis han samtykker heri, jf. rpl 855, stk. 3, eller hvis han møder ved en person med skriftlig fuldmagt, jf. rpl 897, stk. 3. (514) U 1999 1148/1 Ø (da der var spørgsmål om ubetinget frakendelse, skulle der medvirke domsmænd, og da domsmænd ikke havde medvirket, blev byrettens dom ophævet og sagen hjemvist). (515) Da der ved hastighedsovertrædelser på mere end 30 %, 40 % eller 60 %, ved kørsel med overlæs på mere end 30 % samt ved indgreb m.v. i hastighedsbegrænsere ikke skal foretages en retlig vurdering, idet der er tale om objektivt konstaterbare forhold, er det ubetænkeligt, at disse sager - ligesom sager om spirituskørsel og om overtrædelse af 54, stk. 1 og 2 - kan afgøres udenretligt, hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til at betale en nærmere fastsat bøde samt vedtage en betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten. Sml. rpl 897, stk. 1, hvorefter en sag - når der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, og omstændighederne ikke taler derimod - kan pådømmes, uden at der gives møde for tiltalte. 119, stk. 3, nr. 4, 119, stk. 4, nr. 1, og 119 a, stk. 1 og 4, ligestiller behandling af sager om frakendelse af retten til at føre lille knallert med sager om førerretsfrakendelse, herunder reglerne om adgang til forsvarerbeskikkelse samt udenretlig og indenretlig vedtagelse af sådanne frakendelser. I relation til 119 a, stk. 1, bemærkes særligt vedrørende sager om ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i medfør af de nye bestemmelser i 129, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, at sådanne sager er fundet egnet til udenretlig vedtagelse, da sagerne skønnes at have en bevismæssig ukompliceret karakter, og da det er forudsat, at frakendelsestiden i førstegangstilfælde altid er 2 år. Bestemmelsen i 119 a, stk. 1, giver endvidere mulighed for, at der i den samme tilkendegivelse kan være tale om vedtagelse af et kørselsforbud eller frakendelse af førerretten i kombination med frakendelse af retten til at føre lille knallert. (516) Tidsrummet for frakendelsen af førerretten fastsættes efter færdselslovens almindelige regler, og tidsrummet skal angives i tilkendegivelsen. Hvor der er tale om ubetinget frakendelse uden forudgående administrativ inddragelse af kørekortet, skal frakendelsen regnes fra afgørelsestidspunktet. På tilsvarende måde skal prøvetiden for en betinget frakendelse regnes fra afgørelsestidspunktet. Da afgørelsestidspunktet vil være det tidspunkt, hvor politimesteren modtager underretning om vedtagelsen, og da dette tidspunkt afhænger af, hvornår den sigtede reagerer, vil det i disse tilfælde ikke være muligt på forhånd at angive begyndelsestidspunktet for frakendelsesperioden eller prøvetiden i tilkendegivelsen, men Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 76
alene denne periodes længde. Politimesteren skal derfor straks efter modtagelse af den vedtagne tilkendegivelse sende underretning om frakendelsesperiodens - eller prøvetidens - begyndelses- og ophørstidspunkt. Af ordensmæssige grunde skal politimesteren i de tilfælde, hvor førerretten allerede forud for vedtagelsen har været administrativt inddraget efter reglerne i 130, sende underretning om frakendelsesperiodens begyndelses- og ophørstidspunkt. Jf. cirkskr 1984-07-04. U 1989 1105 H (sag om frakendelse af førerret fremmet i realiteten, da en tilkendegivelse for den tiltalte måtte fremtræde som åbenbart fejlagtig og ikke kunne anses for en opgivelse eller standsning af forfølgningen i sagen). U 1999 202 Ø (anklagemyndigheden ikke bundet af politimesterens fejlagtige tilkendegivelse af, at sag om spirituskørsel med promille på 1,20 kunne afgøres med vedtagelse af betinget førerretsfrakendelse, da anklagemyndigheden skal nedlægge påstand om ubetinget frakendelse, medmindre særlige formildende omstændigheder foreligger, hvilket ikke var tilfældet; aftaleretlige synspunkter kunne ikke føre til andet resultat). U 2003 1440 Ø (tiltalte, der 9 gange fra 1997 til 2001 havde vedtaget bøder ved hastighedsoverskridelser, havde 2002-01-31 kørt 168 km/t., hvor højeste tilladte hastighed var 110 km/t.; idømt bøde på 2.500 kr. og frakendt førerretten betinget; ikke påtalebegrænsning, at tiltalte på stedet fik udleveret en bødetilkendegivelse). U 2003 2236 Ø (tiltalte, der i to tilfælde havde ført motorkøretøj med hastigheder på henholdsvis 94 og 89 km/t., hvor højeste tilladte hastighed var 50 km/t., idømt bøde på 3.000 kr., og førerretten frakendt i 6 måneder, selv om tiltalte havde fået tilsendt et bødeforelæg med betinget frakendelse af førerretten, som han havde vedtaget). (517) U 2011 942 Ø (indbringelse for landsretten af en indenretlig bødevedtagelse efter 119 a, stk. 4, afvist, da tilladelse fra Procesbevillingsnævnet ikke forelå). (518) Fuldbyrdelsestidspunktet og begyndelsestidspunktet for gentagelsesvirkning er knyttet til det tidspunkt, hvor vedtagelsen finder sted. En over for politiet vedtagen tilkendegivelse har gentagelsesvirkning fra det tidspunkt, hvor politiet modtager underretning om, at tilkendegivelsen vedtages. (519) Jf. bkg 1984 565. 400 kr. + moms. Ifølge rpl 1012, stk. 4 kan spørgsmålet om erstatning af omkostninger også afgøres med vedtagelse. Omkostningerne kan inddrives efter samme regler, som gælder for afgørelser om omkostninger, der er truffet ved dom. (520) Tilbageholdelse kan ske ikke blot ved grænsen, men også andre steder. De af Alliance Internationale de Tourisme udstedte kreditbreve kan anvendes som sikkerhed for bøde, jf. Justitsmin skr 1959-11-13. (521) Tvangsfuldbyrdelse kan ske, selv om køretøjet ikke tilhører den for lovovertrædelsen ansvarlige, f.eks. fordi der er tale om en udlejningsvogn. Ejeren må dog underrettes, jf. Justitsmin skr 1970-07-28. (522) Tilbageholdelse bør ikke ske, hvor sagen bevismæssigt stiller sig således, at det vil være forsvarligt at overlade retsforfølgningen til hjemlandets myndigheder. Er den pågældende forsynet med et gyldigt forsikringsbevis (»grønt kort«) eller kommer fra et land, hvormed der er indgået aftale om afskaffelse af»grønt kort«, vil det ikke være påkrævet at tilbageholde køretøjet af hensyn til erstatningsspørgsmålet. (523) Fordi der i forhold til disse lande er særlig lette muligheder for inddrivning af bøder m.v., jf. lov om samarbejde med de nordiske lande om fuldbyrdelse af straf, og på grund af de særlige aftaler mellem de nordiske landes forsikringsmyndigheder angående ansvarsforsikring og erstatning. (524) Ved kørsel med ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere, kørsel med overlæs og kørsel, hvor der sker overtrædelse af bestemmelserne om køre- og hviletid, er hovedsigtet, at køretøjet tilbageholdes, indtil forholdene er bragt i orden. Ved konstaterede overtrædelser af reglerne om største tilladte totalvægt kan tilbageholdelsen alene opretholdes, indtil der er omlæsset. Når føreren har overtrådt bestemmelserne om køretid og hviletid, kan køretøjet tilbageholdes med henblik på at føreren enten på stedet skal hvile ud eller holde pause, eller at der tilkaldes en anden fører, der kan fortsætte kørslen. (525) Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af den til enhver tid gældende køre- og hviletidsforordning, jf. bkg 2007 328 som ændret ved bkg 2007 975 om køre- og hviletidsbestemmelser i vejtransport (nr. 4), og den til enhver tid gældende kontrolapparatforordning (nr. 5). (526) Restriktioner for parkering på rent privatejede arealer og opkrævning af afgift for overtrædelse af parkeringsrestriktioner, der er tilkendegivet ved skiltning, som ikke kræver politiets godkendelse efter 97, stk. 2, er ikke reguleret i færdselsloven, jf. U 2004 252 Ø (bilist, der parkerede sin bil på en privatejet parkeringsplads i strid med de på stedet ved skiltning tydeligt angivne regler, havde ved parkeringen indgået en aftale af privatretlig karakter med arealets ejer om at ville overholde betingelserne for parkering; bilisten derfor forpligtet til at betale den opkrævede parkeringsafgift). U 2004 218 V (ejeren af en varevogn kunne eller ville ikke oplyse, hvem der havde været fører af bilen, da den havde været ulovligt parkeret; 121, stk. 4, er ikke analogt anvendelig på parkeringer uden for lovens område; rpl 344, stk. 2, om processuel skadevirkning er en bevisregel, som ikke kunne føre til at pålægge ejeren en betalingsforpligtelse; da der var tale om misligholdelse af en aftale og ikke en skadegørende handling, kunne Danske Lov 3-19-2 ikke føre til, at ejeren hæftede for betalingen; da fuldmagtssynspunkter ikke var gjort gældende, blev ejeren frifundet). Fm 2009 60 (Lennart Fog om parkeringsafgifter i private parkeringsparker). (527) Ved afgrænsningen af de afgiftsbelagte parkerings- og standsningsforseelser er disse entydigt fastlagt til at omfatte parkering eller standsning i strid med lokalt fastsatte bestemmelser om begrænsning i adgangen til at standse eller parkere. Afgift vil herefter kunne pålægges for standsning eller parkering i strid med skilteafmærkning på stedet (herunder afmærkning af et område som zone med begrænset parkering) eller afmærkning på kørebanen (parkeringsbåsafmærkning), parkering uden korrekt anvendelse af parkeringsskive, når sådan er foreskrevet, parkering uden iagttagelse af parkometerbestemmelser (herunder parkeringsautomater eller lignende) samt parkerings- eller standsningsrestriktioner fastsat i lokale politibekendtgørelser, uanset om disse restriktioner tillige er tilkendegivet ved afmærkning. Sådanne bestemmelser vil altid være udtryk for de lokale myndigheders vurdering af den mest hensigtsmæssige anvendelse af gadearealet under hensyn til det aktuelle behov. Bestemmelserne kan således være motiveret enten i ønsket om en hensigtsmæssig regulering af færdslen, i almindelighed i ønsket om gennem hel eller delvis friholdelse af gadearealet for henstillede køretøjer at sikre en gnidningsløs afvikling af den kørende færdsel, eller i andre almene hensyn, herunder en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af den del af gadearealet, der kan afses til standsning eller parkering, f.eks. således at det begrænsede antal parkeringsmuligheder, der kan stilles til disposition, i videst mulig udstrækning fordeles blandt publikum. Såfremt parkeringen eller standsningen har været til fare eller unødig ulempe for andre, er forholdet fortsat strafbart efter bestemmelsen i 118, stk. 4. Se U 1995 38 H (udpantning for parkeringsafgift pålagt for parkering af påhængsvogne over 24 timer, hvilket var i strid med parkeringsbekendtgørelsen for en politikreds, uanset at påhængsvognen i observationstiden havde været til- og frakoblet det trækkende køretøj). U 2010 2302 Ø (skema med ventilkontroldata ikke i sig selv tilstrækkeligt som bevis for at parkeringsafgift var pålagt med rette). (528) U 2003 180 V (se note til 28, stk. 3, 1. pkt.). U 2013 30 Ø (flere parkeringsafgifter for samme parkeringsforseelse kunne ikke pålægges). (529) U 1995 776 V (afgift for parkering ud for ind- og udkørslen til egen ejendom). (530) U 2000 1287 Ø (udlægsforretning fremmet for afgift for parkering på område med chaussesten, der kunne anvendes som kørebane og måtte sidestilles hermed). U 2008 1714 V (bilejer, hvis parkeringstilladelse under parkering var faldet ned i bunden af bilen, pålagt at betale parkeringsafgift). U 2008 1715 V (arbejdsgiver hæftede for pålagt parkeringsafgift, idet ansat i arbejdstiden havde parkeret firmabil i strid med vilkårene for parkeringspladsen). U 2008 1717 V (bilejer, der havde lånt sin bil ud, hæftede ikke for parkeringsafgift i anledning af parkering, der var foretaget af en af hans 3 sønner). (531) Standsnings- og parkeringsafgifter er undtaget fra forvaltningslovens 19 om partshøring, hvorved retsstillingen bringes i overensstemmelse med administrativ praksis. Alene selve pålæggelsen af afgift undtages fra den almindelige partshøringspligt. Såfremt der efterfølgende fremføres indsigelser over for myndigheden, og der ved dennes behandling heraf fremkommer nye oplysninger, forudsættes der iværksat partshøring, inden der træffes afgørelse vedrørende indsigelserne. Undtagelsen fra forvaltningsloven omfatter ikke dennes 21. Såfremt bilisten er til stede, når afgørelsen træffes, har bilisten således mulighed for at fremføre eventuelle indsigelser. Sådan indsigelse kan fremføres på stedet, og der er derfor normalt ikke grundlag for at udsætte afgørelsen med henblik på at give bilisten mulighed for at fremføre sine indvendinger senere. Da afgørelsen ikke kan påkla- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 77
ges, må yderligere indvendinger fremsættes i fogedretten. U 2010 1027 H (i sag om parkeringsafgift skulle retssikkerhedsgarantierne for tiltalte i straffesager iagttages. Parkeringsmyndighed havde ikke godtgjort, at invalideskilt ikke var anbragt synligt i forruden på en bil). U 2012 37 Ø (ophævelse af kendelse om fremme af fogedsag om parkeringsafgift, da begæring om vidneførsel ikke burde være afslået). (532) U 2008 583 V (ikke analog anvendelse af 121, stk. 3, på EuroParks anbringelse af girokort bag vinduesvisker). U 2010 1534 H (bestemmelsen ikke analogt anvendelig på parkering på privat parkeringsplads). (533) Den eventuelt fornødne bevisførelse, der typisk vil bestå i en konstatering af den stedfundne uberettigede henstillen og førerens (ejerens eller brugerens) identitet, kan finde sted inden for rammerne af den efter rpl 501, stk. 4, tilladelige bevisførelse for fogedretten. U 1975 453 V (under en udpantningsforretning til inddrivelse af parkeringsafgift bestred bilisten at have parkeret ulovligt. Da det efter de tidligere regler i rpl 603, stk. 2 og 3, påhvilede fogeden at påkende rejste indsigelser, og da en af politimesteren begæret vidneafhøring af de 2 polititjenestemænd, der havde noteret for parkeringsforseelsen, fandtes at kunne finde sted inden for rammerne af den bevisførelse, der burde tillades efter rpl 524, stk. 4 (nu 501, stk. 4), fandtes fogedretten at burde realitetsbehandle udpantningsbegæringen). U 2004 218 V ( 121, stk. 4, er ikke analogt anvendelig på parkeringer uden for lovens område, jf. noten til overskriften til dette afsnit). (534) Se bkg 1981 319 om parkeringskontrollører. U 2009 1102 Ø og U 2009 1105 Ø (tilsidesættelse og opretholdelse af kommunalt pålagte parkeringsafgifter). (535) Ændringen ved L 2006 303 indebærer, at kommunalbestyrelser får muligheder for i vidt omfang at samarbejde om varetagelsen af kommunal parkeringskontrol. To (eller flere) kommunalbestyrelser kan indgå aftale om, at en af kommunalbestyrelserne helt eller delvis varetager udøvelsen af kommunal parkeringskontrol på den andens (eller de andres) vegne. En kommunalbestyrelse kan f.eks. lade en anden kommunalbestyrelse varetage den kommunale parkeringskontrol således, at parkeringskontrollører ansat i den bemyndigede kommune pålægger parkeringsafgifter i den delegerende kommune. Endvidere kan en kommunalbestyrelse eksempelvis lade en anden kommunalbestyrelse varetage sagsbehandlingsopgaver i forbindelse med udøvelsen af kommunal parkeringskontrol. (536) Bkg 2012 1018 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, og cirk 2012 74 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer. U 1984 152 V (hærværk mod bil, der efter færdselsulykke var beordret til undersøgelse hos Statens Bilinspektion. Da bilen fandtes opbevaret på forsvarlig måde, frifandtes politimesteren). U 1984 153 V (knallert, der var beordret til eftersyn hos Statens Bilinspektion, blev frastjålet nogle dele. Politimesteren ansvarlig, da der burde være truffet foranstaltninger mod tyveri). U 1984 662 Ø (motorcykel indbragt til Statens Bilinspektion stjålet. Efter det oplyste om opbevaringsforholdene og hyppige tyverier blev Justitsministeriet idømt erstatningsansvar). (537) Politiet kan ikke pålægge føreren eller ejeren af et motorkøretøj større udgifter til køretøjets transport end de rent faktisk afholdte. Se FOB 1990 126 vedrørende en rabatordning indgået mellem rigspolitichefen og Falcks Redningskorps vedrørende transport af motorkøretøjer, som fjernes ved politiets foranstaltning. (538) Normalt 8 dage. (539) Se bkg 2013 12 om kørekort 131 137. Beløbet for afholdelse af køreprøve er ved L 2002 1049 forhøjet til 580 kr., jf. indledningsnoten. (540) Rdir 91/439 om kørekort (»2. kørekortdirektiv«), indførte særlige krav for at opnå adgang til at føre stor motorcykel, jf. bkg 2013 12 om kørekort 7, stk. 1, og 9-12. Den nævnte køretøjskombination»almindelig bil med stort påhængskøretøj«omfatter et vogntog med en samlet tilladt totalvægt på over 3.500 kg, bestående af bil med højst 8 siddepladser foruden førerens siddeplads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, tilkoblet et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Beløbet er ved L 2002 1049 fastsat til 260 kr., jf. indledningsnoten. Med implementeringen af tredje kørekortdirektiv (EP/Rdir 2006/126), der skal anvendes fra 2013-01-19, indføres en række nye kørekortkategorier. Disse er nærmere fastsat i kørekortbekendtgørelsen, jf. bkg 2013 12 med ikrafttræden 2013-01-19. De nye kategorier medfører situationer, hvor der ved udvidelse af kørekort alene skal aflægges en praktisk prøve. (541) Som affattet ved L 2002 1049, jf. indledningsnoten ændret ved L 2003 432. (542) Beløbene er fastsat ved L 2002 1049, jf. indledningsnoten, ændret ved L 2003 432. (543) I forhold til 124 d som affattet i L 2011 479, jf. 1, nr. 24, er der tale om en tilføjelse af to nye stykker (stk. 3 og 10). Stk. 3 indebærer, at der indføres et omkostningsbestemt gebyr på 200 kr., som personer under 18 år skal betale for at gå op igen til enten teoriprøven eller den praktiske prøve til lille knallert, hvis prøven ikke bestås i første forsøg. Beløbet skal betales for hvert forsøg ud over det første. Herudover indebærer stk. 10, at der mod betaling af et omkostningsbestemt gebyr på 100 kr. kan udstedes et nyt kørekort til lille knallert til personer, der har ret til at føre lille knallert, men som har måttet aflevere deres kørekort til politiet i medfør af 60, stk. 5. Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor en person først har erhvervet ret til at føre lille knallert, dernæst har erhvervet førerret til f.eks. bil eller motorcykel og herefter får frakendt førerretten ubetinget. Vedkommende vil i denne situation skulle aflevere sit kørekort til politiet, jf. 60, stk. 5, men vil fortsat bevare retten til at føre lille knallert. Ønsker vedkommende at føre lille knallert i frakendelsesperioden, vil det derfor være nødvendigt at få udstedt et nyt kørekort til lille knallert som bevis for denne ret. Bestemmelsen i stk. 10 har kun selvstændig betydning for personer, som fylder 18 år efter lovens ikrafttræden 2013-01-19. (544) Se bkg 2007 1563 om godkendelse af kørelærere som ændret ved bkg 2012 957, kap. 7. Beløbene i stk. 1 er fastsat ved L 2002 1049, jf. indledningsnoten. (545) Indsat ved L 2005 557, jf. kap 13 a. (546) Se bkg 2013 12 om kørekort 131 137, bkg 1992 426 om internationalt kørecertifikat 4, og om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark bkg 2013 20 om registrering af køretøjer. (547) Litteratur angående frakendelse af førerret se navnlig: Theodor Petersen JUR 1963 1-14. M. Johs. Mikkelsen JUR 1967 289-334. Jørgen Verner U 1968 B 255. Theodor Petersen JUR 1970 181 ff. Rønnov JUR 1970 238 ff. og B. Unmack Larsen JUR 1971 25 ff. samt M. Johs. Mikkelsens bog»groft uforsvarlig kørsel«1971. Bogen er anmeldt af Lindegaard i U 1972 B 109. Ole Unmack Larsen i JUR 1974 261-69 med kritik af praksis. Jens Morving i JUR 1975 492 ff. Peter Rørdam i JUR 1979 190 ff. Toftegaard Nielsen og Valbak: Farlig kørsel & frakendelse (1992) anmeldt af Peter Garde i JUR 1994 39-48. Bet 2004 1448 om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden kommenteret af Peter Garde i JUR 2004 252-255. Niels Waage: Spirituskørsel (5. udg. 2007). (548) Ved L 2005 363 og L 2005 557 er sanktionssystemet vedrørende spirituskørsel forenklet og skærpet, jf. *-noten og kap. 10, 17 og 18 med noter. 125-129 er i den forbindelse væsentligt ændrede ( 129 er ophævet). 125 omfatter forhold som medfører betinget frakendelse, herunder efter klippekortsystemet, samt de regler om konsekvensen af en betinget frakendelse, der hidtil har været indeholdt i 128 og 129. 126 omhandler de forhold, der udløser ubetinget frakendelse. 127 vedrører kørselsforbud, mens 128 omhandler frakendelsestidens længde. Med 125, stk. 1, samles de tilfælde, hvor førerretten skal frakendes betinget. Bestemmelsen svarer til hidtidige 126, stk. 1. For så vidt angår bestemmelserne i nr. 1-4 og 8, tilsigtes der ingen ændringer i bestemmelsernes hidtidige anvendelsesområde eller udmålingsniveauet efter bestemmelsen. Stk. 5 og 6 indfører hjemmel til at frakende førerretten for overtrædelse af bestemmelser om køretid og hviletid og bestemmelser vedrørende kontrolapparatet. Retten til at føre de omhandlede køretøjer skal frakendes, hvis reglerne om køretid eller reglerne om hviletid overskrides med mere end 30 pct. De gældende regler om køretid og hviletid er fastsat i køre- og hviletidsforordningen og i AETRoverenskomsten. Frakendelse sker som udgangspunkt betinget, medmindre bestemmelserne i 126, stk. 1, nr. 5 fører til, at frakendelse skal ske ubetinget. I tilfælde, hvor flere forhold alene omfattet af 125, stk. 1, nr. 5, foreligger til samtidig pådømmelse, vil frakendelse dog kun ske ubetinget efter 126, stk. 1, nr. 5, hvis forholdene er begået under mere end ét kørselsforløb. Med 125, stk. 1, nr. 6, indføres en særlig frakendelsesordning for overtrædelse af bestemmelser vedrørende kontrolapparatet. Førerretten skal således frakendes, hvis føreren inden for en periode af tre år har gjort sig skyldig i tre forhold vedrørende kontrolapparatet. De gældende regler om kontrolapparatet er fastsat i kontrolapparatforordningen og i AETR-overenskomsten. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 78
Frakendelse sker som udgangspunkt betinget, medmindre bestemmelserne i 126, stk. 1, nr. 5, fører til, at frakendelse skal ske ubetinget. Ved manipulation med kontrolapparatet frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis denne vidste eller burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets kontrolapparat eller dets forbindelser, jf 126, stk. 1, nr. 3. Frakendelse sker som udgangspunkt ubetinget, medmindre der foreligger særligt formildende omstændigheder, jf. 126, stk. 2. Efter 125, stk. 1, nr. 7, skal spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20 udløse en betinget frakendelse af førerretten. Efter den hidtidige 126, stk. 1, nr. 6, kan alene spirituskørsel med en promille i intervallet 0,81-1,20 medføre frakendelse af førerretten. Området for kørselsforbud i 127 udvides ligeledes til at omfatte kørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80 inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerretten. En tidligere afgørelse om spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80 kan have gentagelsesvirkning i forbindelse med en senere afgørelse om frakendelse af førerretten, hvilket ikke er tilfældet efter de hidtil gældende regler. Om sanktionssystemet vedrørende spirituskørsel henvises til kap. 10 med noter. (549) Området for betinget førerretsfrakendelse omfatter»groft uforsvarlig kørsel«og»spirituskørsel«. For at undgå 2 forskellige og helt eller delvis uafhængige ordninger, er frakendelsesreglerne ved kørsel efter indtagelse af spiritus og ved andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven samordnet f.s.v. angår spørgsmålet om, hvorvidt en tidligere betinget eller ubetinget frakendelse skal tillægges betydning for frakendelsesspørgsmålet, når den dømte på ny gør sig skyldig i en overtrædelse, som kan medføre frakendelse. Se Jens Morving i JUR 1975 492-97. Om betinget frakendelse af førerret ved»klapfejl«, se Eva Staal i Fm 1995 1 sammenholdt med U 1995 407 V med note. Om praksis vedr. frakendelse se tillige noter til færdselslovens enkelte bestemmelser. Frakendelsen kan ikke begrænses til visse grupper af motorkøretøjer, jf. U 1955 606/3 Ø (langsomtkørende traktorer kunne ikke holdes uden for). 125, 126, stk. 1, og 127, 2. pkt. indebærer, at lille knallert er undtaget fra færdselslovens almindelige regler om frakendelse af førerret og kørselsforbud, selv om der efter 63 kræves kørekort til lille knallert. (550) U 2013 1941 Ø (om beskrivelse af tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens 125, stk. 1, nr. 1). (551) Det store antal sager, hvor der er rejst spørgsmål om frakendelse af førerretten på grund af groft uforsvarlig kørsel, giver et broget billede af praksis på dette område. Selv om der er tale om konkrete færdselssituationer som skal bedømmes, kan dog visse typiske situationer fra praksis skilles ud, og visse generelle betragtninger om betingelserne for frakendelse lader sig opstille. U 2012 3156/02 H (T havde ført en personbil, uagtet bilen ikke var forsynet med sikkerhedssele og sæder. Da færdselslovens 125, stk. 1, nr. 1, ikke forudsætter en konkret faresituation, fradømtes T førerretten betinget i medfør af denne bestemmelse). Forsætlig skadeforvoldelse eller farefremkaldelse medfører ubetinget førerretsfrakendelse efter 126, stk. 1, nr. 5. Spørgsmålet om frakendelse rejses navnlig i følgende typer af sager: 1) Svingnings- og vigepligtsregler, lysregulering: Frakendelse: U 1969 812 H (lastvogn svingede til venstre fra en amtsvej og påkørte trods gode oversigtsforhold en modkørende personvogn). U 1970 82 H (en bilist kørte langsomt ud på en hovedvej for at dreje til højre og stødte få meter fra indmundingslinjen sammen med en fra højre kommende lastbil, der før den anden bil kørte ud, havde påbegyndt overhaling af en tankvogn). U 1970 86 H (under passage af hovedvej standsede en bilist ved midterrabatten og så til højre. Da han på ny kørte frem, stødte han sammen med en fra højre kommende bil. Sigtbarheden noget nedsat pga. regndis). U 1970 346 H (en bilist kørte fra en amtsvej ind på en hovedvej efter at være standset op ved indmundingslinjen og blev påkørt af en fra hans højre side kommende bil, som havde været skjult bag en til højre for ham holdende bil, der kørte frem før bilisten). U 1970 344 H (en bilist kørte fra en sidevej ud på en hovedvej efter at være standset op ved indmundingslinjen og blev påkørt af en fra hans højre side kommende bil, som et øjeblik havde været skjult for ham af et lastvognstog). U 1971 637 H (kørsel ind på hovedvej uden at sikre sig, at overhalingsbanen, der var dækket af svingende bil, var fri). U 1972 250 H (under svingning fra hovedvej stødte en personvogn sammen med en knallert, der kom kørende på cykelsti langs hovedvejen). U 1973 139 H (efter at en bilist var standset op et kort øjeblik ved stoplinjen foran en hovedvej, kørte han frem uden umiddelbart forinden fremkørslen at have orienteret sig til venstre, hvorved der skete sammenstød med en fra denne side kommende vogn). U 1974 881 H (føreren af en bil, der skulle passere en landevej, foran hvilken der var anbragt færdselstavle for stop, standsede op og orienterede sig til begge sider. Da han atter kørte frem, skete der sammenstød med en fra højre kommende bil, som han trods særdeles gode oversigtforhold først så i sidste øjeblik). U 1974 1052 Ø (overset blinklys ved jernbaneoverskæring). U 1995 407 V (påkørsel i kryds - efter at have holdt stille ved vigelinje - af en fra venstre kommende cyklist på racercykel, der kørte med en højere hastighed, end cyklister normalt kører med. Betinget frakendelse af førerret). U 1996 1386 V (efter at være standset inden udkørsel fra parkeringsplads påkørte tiltalte, trods gode oversigtsforhold, en cyklist, der kom fra venstre, og som han først så i det øjeblik, han kørte frem). U 1997 642 V (bilist, der passerede jernbaneoverkørsel, selv om pligt til at standse var tilkendegivet ved rødt blinklys og klokke, hvorved lokomotivfører måtte foretage opbremsning for at undgå påkørsel, frakendt førerretten betinget). U 1999 204/1 Ø (betinget frakendelse ved overtrædelse af ubetinget vigepligt (»hajtænder«) på sted med gode oversigtsforhold med påkørsel til følge, selv om tiltalte forinden havde holdt helt stille). U 1999 1440 V (tiltalte, der kørte sin bil ind på en hovedvej uden at iagttage sin ubetingede vigepligt, hvorved han stødte sammen med en anden bil, idømt en bøde på 750 kr. og frakendt førerretten betinget, selv om det blev lagt til grund, at hans fod gled på bremsepedalen). U 2002 1689 Ø (tiltalte, der i tre lysregulerede kryds havde kørt ind mod rødt lys - uden at der opstod konkrete faresituationer - frakendt førerretten betinget). U 2003 1116 Ø (tiltalte, der - efter at have holdt stille bag hajtænder - langsomt kørte frem, mens hun alene orienterede sig mod højre, hvorved hun blev påkørt fra venstre, frakendt førerretten betinget). U 2006 2974 Ø (betinget førerretsfrakendelse for kørsel over jernbaneoverkørsel, hvor signalanlægget blinkede og bommene var lukkede). U 2008 2367 Ø (bilist, der ved venstresving stødte sammen med en anden bilist, frakendt førerretten betinget, selv om foden gled fra bremsepedal til speeder). U 2008 2481 V (bilist, der ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, pålagt det fulde erstatningsansvar for tingsskade ved sammenstød med udrykningsambulance, der kørte omkring 140 km/t.). Ikke frakendelse: U 1969 817 H (efter at have holdt stille ved indmundingslinje kørte føreren af en personvogn langsomt frem, hvorefter han blev påkørt af en fra højre kommende motorcykel, som han ikke havde set, og som ikke var meget større end en knallert). U 1970 54 H (under svingning til venstre i lysreguleret kryds stødt sammen med modkørende. Var næsten standset op ved stoplinjen i krydset). U 1970 181 H (under svingning til venstre fra hovedvej stødt sammen med modkørende). U 1972 339 H (personvogn kørte mod rødt og stødte sammen med en fra højre kommende vogn. Var forinden standset op og forsøgte at orientere sig. Lagt vægt på gadekrydsets komplicerede karakter og signalsystemets særlige beskaffenhed). U 1972 385 H (efter at have holdt for rødt kørte en personvogn langsomt frem for at fortsætte ligeud, da der blev tændt grøn pil for højresvingende og en til højre for ham holdende kørte frem. Stødte sammen med fra højre kommende). U 1972 897 H (efter at have holdt ved stoplinje kørte en personvogn frem og holdt ved et helleanlæg på midten af hovedvejen, hvor den stødte sammen med fra højre kommende personvogn. Udsynet var hæmmet af hellen og af børn ved hellen). U 1973 816 H (efter at være standset op ved indmundingslinjen ved et vejkryds mellem to landeveje kørte føreren af en mælketankvogn langsomt frem og påkørte en fra hans side kommende knallert, hvis fører kom alvorligt til skade og senere afgik ved døden). U 1974 53 H (efter at have holdt stille ved indmundingslinjen på en kommunevej kørte en bilist frem over en åbenbart mere betydende amtsvej for at svinge til venstre ad denne, hvorved der skete sammenstød med en fra højre kommende bil, som han ikke havde set. Førerret ikke frakendt). U 1974 915 H (udkørsel fra en benzintank på hovedvej for at dreje til højre, en fra venstre kommende vogn måtte bremse og svinge til venstre ud i en anlagt spærreflade. Da føreren af bilen, medens han holdt stille, havde set den anden vogn i en afstand af mindst 100 m og foretog sin udkørsel ved at køre skråt til højre, således at vognen delvis kørte på en højresvingsbane og først efterhånden nåede helt ind på hovedvejens ligeudbane, fandtes det overvejende betænkeligt, at anse kørslen for groft uforsvarlig. Førerretten frakendtes derfor ikke). U 1976 Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 79
789 Ø (kompliceret gadekryds med talrige lyssignaler, ikke førerretsfrakendelse). U 1978 262/1 Ø (en bilist T, der efter vejafmærkningen havde vigepligt for den tværgående færdsel, standsede ved et københavnsk gadekryds, men kørte derpå frem og kolliderede i krydsets modsatte side med en fra højre kommende knallert, som hun ikke havde lagt mærke til, og som ramte bilens højre bagskærm med den følge, at den 66-årige knallertfører dræbtes. T, der fandtes skyldig efter strfl 241 og i overtrædelse af færdselslovens 3, stk. 1, og 26, stk. 2, blev idømt bødestraf, hvorimod der ikke fandtes tilstrækkeligt grundlag for at tage en påstand om betinget førerretsfrakendelse til følge). U 1983 804/1 Ø (fører af personbil, der foretog et venstresving i et lysreguleret kryds i København, påkørte en modkørende bil. Da det blev lagt til grund, at bilisten var kørt langsomt frem, fandtes han ikke ved sin fremkørsel i det ikke helt ukomplicerede bygadekryds at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Ikke betinget førerretskendelse). U 1998 500 V (udgangspunktet ved påkørsel af knallert under højresving uden at give tegn er betinget frakendelse af førerretten; frifundet for frakendelsespåstanden, da væsentlige hensyn til færdselssikkerheden ikke var tilsidesat; idømt bøde på 1.500 kr.). U 1999 201 Ø (ikke betinget førerretsfrakendelse for påkørsel af bil under venstresving, efter at tiltalte havde holdt helt stille, da udsynet var forringet på grund af parkerede biler). U 1999 205 Ø (ikke betinget førerretsfrakendelse ved påkørsel af cyklist under venstresving, da cyklen ikke var forsynet med lygter). U 1999 1150 Ø (bilist, der over vigelinje kørte langsomt ind i et kryds og påkørte en cyklist, idømt bøde på 1.500 kr.; førerretten ikke frakendt, da han ikke havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, henset til det komplicerede kryds med dårlige oversigtsforhold og cyklistens hastighed på ikke under 25 km/t.). U 2000 1881/2 Ø (lastbilchauffør, der under højresving påkørte knallert, idømt bøde på 1.000 kr.; ikke frakendt førerretten, da han havde orienteret sig grundigt inden svingningen, da knallerten kørte mere end 50 % hurtigere end tilladt, og da knallertens forhjulsbremse var uden virkning). U 2000 2130 Ø (tiltale, der med beskeden hastighed kørte frem mod rødt lys, hvilket muligvis skyldtes forvirring over, at den bagved holdende bil dyttede, uden at der skete uheld ved fremkørslen, frifundet for førerretsfrakendelse; idømt bøde på 800 kr.). U 2000 2533 Ø (tiltalte, der under kørsel ind på sidevej påkørte ligeudkørende cyklist, der kom på cykelstien fra højre, idømt bøde på 1.500 kr.; førerretten ikke frakendt under hensyn til, at der holdt parkerede biler, og til at cyklisten kørte med høj hastighed i foroverbøjet stilling og mørk beklædning). U 2006 2207 Ø (bilist, der havde ubetinget vigepligt, kørte ud i et kryds med særdeles dårlige oversigtsforhold; holdt stille først ved hajtænderne og senere på ny midt på cykelstien og orienterede sig til venstre og til højre. Blev påkørt af en knallert, der fra højre kom ulovligt kørende på cykelstien modsat færdselsretningen med høj fart. Tiltalte blev frifundet). U 2007 312 Ø (kørsel med traktor, hvorpå der foran var monteret to skråt fremadrettede halmspyd, var en overtrædelse af 67, stk. 1 og 3, og af bkg 1996 530 5, stk. 2; bøde på 500 kr.; pga. fravær af regler eller vejledning om, hvordan der skal forholdes ved kørsel på offentlig vej med traktor med frontlæsser monteret med redskab påmonteret spyd var der derimod ikke grundlag for frakendelse af førerretten). U 2009 1343 Ø (u-vending, se note til 103, stk. 2). U 2010 2362 Ø (sammenstød med bil fra venstre efter at have holdt stille inden fremkørsel. T havde under de givne vejrforhold i februar måned udvist så ringe uagtsomhed, at han blev frifundet). U 2011 1502 Ø (fører af lastbil frifundet for overtrædelse af straffelovens 241 i højresvingsulykke med cyklist, der havde kørt frem langs lastbilen med meget høj hastighed og uden at orientere sig mod lastbilen. Ej betinget førerretsfrakendelse). U 2011 2171 Ø (ikke betinget førerretsfrakendelse efter venstresvingsulykke i lysreguleret vejkryds). 2) Overhaling: Ved overhaling under overskridelse af dobbelte spærrelinjer sker der som regel frakendelse. Det kræves ikke, at der har foreligget konkret fare eller gene for anden færdsel. Jf. herved bl.a. U 1969 403 H, U 1969 769/1 V, U 1972 966 H, U 1973 986 V, U 1974 1046 V, U 1992 672/1 V i noten til 21, stk. 2 og U 1997 1537 V (under hensyn til de konkrete omstændigheder ved tiltaltes overhaling med bybus bl.a. med overskridelse af dobbelte spærrelinjer og spærreflader var det betænkeligt at anse kørslen for sket under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorfor førerretten ikke frakendtes). 3) Påkørsel af fodgængere: Ifølge praksis vil påkørsel af fodgænger i et fodgængerfelt som regel medføre frakendelse, medmindre der foreligger uagtsomhed fra fodgængerens side eller hvis andre særlige undskyldende momenter foreligger. U 1967 72 H (personvogn kørte med langsom fart frem mod rødt lys som føreren havde overset. Fodgængerne måtte springe til side, en enkelt blev påkørt). U 1968 311 H (personvogn kørte ind i fodgængerovergang, udsynet begrænset fordi vognen lå i 2. position bag en anden vogn). U 1970 740 H (bilist overhalede andre biler, der havde gjort holdt foran fodgængerfelt). U 1970 742 H (lign. afgørelse). U 1971 76 H (21-årig bilist havde kørt på en hovedgade med en betydelig hastighed og herunder passeret 2 fodgængerfelter og et sædvanligvis stærkt befærdet kryds). Derimod skete frakendelse ikke i U 1970 709 Ø (efter venstresvingning holdt føreren af en personvogn stille foran fodgængerfelt for at lade fodgængere, der for grønt lys var på vej over gaden passere. Da føreren derefter langsomt kørte frem, påkørtes en 62- årig fodgænger). U 1975 209 H (føreren var standset op ved indmundingslinjen forinden sin kørsel ud i krydset og kørte under venstresving med ringe hastighed og fik derfor bilen standset umiddelbart i forbindelse med påkørslen. Førerret ikke frakendt). U 1979 465 Ø (med betydelig hastighed under acceleration ført en bil ad en smal gade i Bogense, hvor føreren umiddelbart efter at have passeret en kurve mistede herredømmet over vognen, der på venstre fortov bl.a. ramte en fodgænger med den følge, at sidstnævnte fik begge ben amputeret. 30 dagbøder efter 249, stk. 2. Førerret frakendt ubetinget for 6 måneder). U 1982 22 H (T førte en bil ind i et lysreguleret kryds for at svinge til venstre. Han standsede under svingningen op for en anden bil og bemærkede herefter, da han på ny kørte frem, ikke en fodgænger i fodgængerovergangen. Han påkørte fodgængeren let, idet han straks bremsede op, men fodgængeren faldt bagover og slog hovedet mod kantstenen med hjernerystelse og kraniebrud til følge. Betinget førerretsfrakendelse. (Dissens for ikke at frakende førerretten betinget)). U 2004 1388 (tiltalte, der som fører af en personbil kørte mod og gennem et fodgængerfelt med 30-40 km/t., efter at have dyttet ad fodgængerne i feltet, idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af 27, stk. 7, og frakendt førerretten betinget). U 2004 2208 Ø (tiltalte, der med en hastighed af ikke under 55 km/t. i tættere bebygget område foretog en overhaling venstre om et helleanlæg og i den venstre kørebanehalvdel påkørte en fodgænger, der afgik ved døden, idømt fængsel i 4 måneder; førerretten frakendt i 3 år under hensyn til den tilsigtede strafskærpelse ved L 2002 380). 4) Hastighedsovertrædelser: Efter 125, stk. 1, nr. 3, om betinget førerretsfrakendelse, såfremt hastigheden har oversteget den tilladte med mere end 60 %, er området for betinget førerretsfrakendelse i medfør af 125, stk. 1, nr. 1, på grund af kørsel med høj hastighed blevet væsentligt reduceret. Ved hastighedsoverskridelser på mindre end 60 % skal der ekstraordinære grunde til at medføre frakendelse, bortset fra tilfælde, hvor der samtidig sker overtrædelse af strfl 241 eller 249. U 2002 2552/2 Ø (udrykningskørsel uden horn; ej frakendelse, se note til 101, stk. 2). U 2007 2579 Ø (1 års frakendelse af førerretten for hastighedsoverskridelse i gentagelsestilfælde efter tidligere gentagne, væsentlige overskridelser af den tilladte hastighed). 5) Mangler ved køretøjet: Der lægges afgørende vægt på styretøjets og bremsernes stand. Selv om der kun har været tale om en kortvarig kørsel eller reparation var aftalt frakendes førerretten ofte ubetinget. U 1969 309 H (køretøjets stand betegnedes som slet, styretøjets mangler var meget alvorlige). U 1970 189 H (driftsbremsen havde kun ringe bremseevne). U 1976 196 V (T havde ført personbil, hvis driftsbremse var uden praktisk bremseevne, og hvis parkeringsbremse kun havde meget svag virkning. Under en opbremsning var T forulykket med betydelig materiel skade til følge. T, der i nogen tid forud for uheldet været klar over driftsbremsens tilstand, frakendtes førerretten ubetinget i 6 måneder). U 1976 251 Ø (ved et landevejssyn konstateredes det, at en af T ført personbil var behæftet med væsentlige mangler, bl.a. ved fodbremsen. Som fast bruger af bilen, der frembød alvorlig fare for person- eller tingsskade, blev T idømt bøde og frakendt førerretten. Det fandtes imidlertid betænkeligt at antage, at T forsætligt havde fremkaldt fare som nævnt, og da han heller ikke fandtes at have ført køretøjet på særlig hensynsløs måde, blev førerretten alene frakendt ham betinget). U 1976 617/1 Ø (ved et kontroleftersyn konstateredes det, at en personbil, som tilhørte og blev ført af T, var behæftet med væsentlige Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 80
mangler, bl.a. ved chassisramme, fodbremse, parkeringsbremse, lygter og sideblink. T, der var bekendt med vognens tilstand, blev frakendt førerretten). U 1977 802 Ø (under rutinemæssigt eftersyn konstaterede politiet, at en motorcykel, ført af den 20-årige studerende T, var behæftet med forskellige mangler, navnlig ved fodbremsen, der var virkningsløs, og ved lygterne, men ikke ved håndbremsen. T, der havde været bekendt med manglerne, frakendtes førerretten for 6 måneder). U 1978 265 Ø (under kørsel den 1. oktober 1976 med en defekt lastbil kolliderede den 16-årige T (født den 27. juli 1960) med en personbil. Lastbilens driftsbremse var uvirksom, da forbindelsen mellem pedal og bremsecylinder var afmonteret, ligesom lysanlægget var defekt. T var bekendt med manglerne. Under kørslen tog lastbilen på grund af manglerne ved bremsen magten fra T, der uden at overholde sin ubetingede vigepligt efter 26, stk. 3, kørte fra en privat ud på en offentlig vej. T frakendtes retten til at erhverve kørekort indtil 1979-01-27). U 1980 459 Ø (note ad 126, stk. 1, nr. 8). U 1985 956 V (ført bil med delvist tilisede ruder, skyldig i overtrædelse af 67, stk. 1, jf. stk. 2. Udsynet ikke nedsat i en sådan grad, at frakendelsesbetingelsen i 126, stk. 1, nr. 1, var opfyldt). U 1992 950 V (samtlige ruder tildækket af is bortset fra et 25 x 25 cm stort stykke af forruden. Betinget frakendelse). U 2006 681 V (t, der var frakendt førerretten for bestandig, og som i 2000 var straffet for kørsel i frakendelsestiden, kørte på offentlig vej med en hjemmelavet, trehjulet»sæbekassebil«, der blev drevet af en plæneklippermotor, og som ikke var forsynet med drifts- eller parkeringsbremser og havde alvorlige mangler ved styretøjet og ikke var indregistreret. Køretøjet anset for en motorcykel, jf. færdselslovens 2, nr. 11. Fængsel i 14 dage, en tillægsbøde og førerretsfrakendelse i 1 år). U 2006 1945 Ø (ikke betinget frakendelse trods kørsel med tilisede ruder). U 2007 2754 Ø (betinget førerretsfrakendelse for at have ført lastbil med udhæng bagud på mere end 70 cm). 6) Forsætlig påkørsel, chikane, afstand til forankørende: U 1965 666 H (på forskellig måde generet en anden bilist, bl.a. ved at foretage pludselig opbremsning og presse den anden bil ind mod kantstenen). U 1969 863 H (føreren af en personbil nægtede efter en påkørsel at opgive navn og bopæl til modparten. Da denne stillede sig op foran personbilen, kørte dennes fører frem og ramte den pgl., der blev ført 50-100 m frem liggende på kølerhjelmen). U 1974 529 H (20-årig bilist, der under kørsel på hovedvej i kådhed og for at vise,»at han turde«, havde drejet ind på en vigeplads til højre og ud igen uden at standse op og herved været til gene for en bagefter kommende bil, og som yderligere havde slået i hvert fald ét umotiveret slag ind mod vejmidten, frakendt førerret for 6 mdr.). U 1994 314 V (over strækninger på mindst 2000 meter mindst 950 meter kørt med afstande til to forankørende biler, der ifølge videooptagelser fra en patruljevogn med et såkaldt Provida-anlæg havde varieret henholdsvis mellem 6,0 og 12,7 meter og mellem 7,8 og 10,5 meter. Betinget frakendelse af førerret). U 1994 760 Ø (betinget førerretsfrakendelse for over en strækning på ca. 400 meter med en hastighed på mellem 80 og 85 km/t. at have holdt en afstand på mellem 5,91 og 7,64 meter til forankørende). U 1996 593 Ø (kørsel efter ambulance under udrykning med en afstand periodevis under 5 m og med hastigheder indtil 120 km/t. Førerret frakendt i 6 måneder). U 1996 840 Ø (over en strækning af mindst 364 meter kørt med en gennemsnitshastighed på 76 km/t. og med en afstand til forankørende bil på ca. 8 m; førerretten ikke frakendt betinget). U 2000 2514 V (i note til 9). U 2001 2541 V (i note til 9). U 2002 2325 V (i note til 15, stk. 3). U 2003 768 Ø (tiltalte, der over en strækning på mindst 500 m og med en hastighed på 72-78 km/t. ved to målinger havde holdt en afstand til en forankørende bil på 6,93 m og 9,73 m, havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden; frakendt førerretten betinget). U 2004 1388 (tiltalte, der som fører af en personbil kørte mod og gennem et fodgængerfelt med 30-40 km/t., efter at have dyttet ad fodgængerne i feltet, idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af 27, stk. 7, og frakendt førerretten betinget). U 2004 1959 V (Se note til 46, stk. 2). U 2004 2200 Ø (taxichauffør, der forsætligt påkørte en kunde, efter at denne havde noteret bilens registreringsnummer for at klage over chaufføren efter overskridelse af hastighedsgrænser, idømt fængsel i 60 dage; indtil videre frakendt retten til at udøve erhvervsmæssig personbefordring; førerretten frakendt i 1 år). U 2004 2208 Ø (tiltalte, der med en hastighed af ikke under 55 km/t. i tættere bebygget område foretog en overhaling venstre om et helleanlæg og i den venstre kørebanehalvdel påkørte en fodgænger, der afgik ved døden, idømt fængsel i 4 måneder; førerretten frakendt i 3 år under hensyn til den tilsigtede strafskærpelse ved L 2002 380). U 2004 2837 Ø (Se note til 64, stk. 1, 2. pkt.). U 2006 2488 V (under flugt fra politiet med over 80 km/t. i bymæssig bebyggelse kørt frem mod rødt lys og overskredet spærrelinjer; ikke frihedsstraf med samfundstjeneste, men bøde og førerretsfrakendelse i 6 måneder). U 2006 2495 Ø (ubetinget frakendelse i 6 måneder pga. bl.a. gentagne overhalinger på trods af spærrelinjer, hastighedsovertrædelser samt kørsel så tæt på forankørende, at der var fare for påkørsel). 7) Kap- og væddeløbskørsel: U 2005 77 Ø (to tiltalte, der havde kørt væddeløb i hver sin bil med uforsvarlig høj hastighed på en relativt smal vej, begge dømt for overtrædelse af strfl 252; den ene tiltalte, der havde påkørt en anden bil, hvis fører afgik ved døden, tillige dømt for overtrædelse af strfl 241 til fængsel i tre måneder og frakendt førerretten i 3 år; den anden tiltalte blev idømt en fællesstraf af fængsel i 7 måneder og frakendt førerretten i 5 år). U 2006 1089 H (se pkt. 8). U 2008 2351 Ø (3 og 2 måneders fængsel og 4 og 1 års førerretsfrakendelse for bl.a. spiritus- og kapkørsel og overtrædelse af straffelovens 252, stk. 1). 8) Straffelovens 241, 249 og 252: U 1979 485 H (T førte bil ind på en hovedvej uden at iagttage sin vigepligt og stødte sammen med en anden bil. En forsædepassager i denne blev dræbt. Det var lagt til grund, at afdøde ikke havde benyttet sikkerhedssele, og efter obduktionserklæringen ville brugen af sikkerhedssele formentlig have reddet afdødes liv. Afdødes undladelse af at benytte sikkerhedssele burde ikke medføre, at den af T begåede alvorlige færdselsforseelse ikke henførtes under strfl 241. T ansås efter denne bestemmelse og færdselsloven med 20 dagbøder à 40 kr., og førerretten frakendtes betinget). U 1995 556 Ø (tiltalte straffet for uagtsomt manddrab og tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, ved at undlade at bremse op for en 14-årig, som gik på kørebanen; den 14-årige blev dræbt ved påkørslen; hæfte i 14 dage og betinget frakendelse af førerretten). U 1996 1014 H (tiltalte, der nytårsnat 1993 kort før midnat i bymæssig bebyggelse kørte med 70 km/t., undlod at nedsætte hastigheden, uagtet en gående 14-årig dreng var på vej over kørebanen, hvilket bevirkede, at tiltalte påkørte drengen, der blev dræbt. Under hensyn til den udviste betydelige uagtsomhed og til, at tiltalte i 1985 for et lignende forhold var straffet for uagtsomt manddrab, blev straffen fastsat til hæfte i 14 dage og førerretten frakendt betinget). U 1999 1451 Ø (tiltalte, der i tåge med sigtbarhed ikke over 100 m med 80 km/t havde overhalet et 18 m langt traktorvogntog, hvorved en modkørende bilist blev påkørt og dræbt, havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, men havde ikke ført bil på særlig hensynsløs måde; idømt hæfte i 20 dage og frakendt førerretten betinget). U 2000 1611 V (tiltalte, der ved bakning med bus havde påkørt og dræbt en fodgænger, frifundet for overtrædelse af 241, da han havde konstateret, at der ikke var nogen bag bussen og havde bakket i skridtgang med udsyn gennem korrekt indstillede spejle; idømt bøde på 500 kr. for overtrædelse af 3, stk. 1). U 2005 77 Ø (to tiltalte, der havde kørt væddeløb i hver sin bil med uforsvarlig høj hastighed på en relativt smal vej, begge dømt for overtrædelse af strfl 252; den ene tiltalte, der havde påkørt en anden bil, hvis fører afgik ved døden, tillige dømt for overtrædelse af strfl 241 til fængsel i tre måneder og frakendt førerretten i 3 år; den anden tiltalte blev idømt en fællesstraf af fængsel i 7 måneder og frakendt førerretten i 5 år). U 2006 1089 H (ustraffet, der under kapkørsel venstre om et helleanlæg, dræbte to (strfl 241), påkørte en tredje (strfl 249) og bragte en fjerde i fare (strfl 252), straffet med fængsel i 2 år og frakendt førerretten i 5 år). U 2006 1925 Ø (frifundet for overtrædelse af strfl 241 og for betinget førerretsfrakendelse ved påkørsel af cyklist i forbindelse med højresving). U 2006 2763 Ø (21-årig bilist, der overhalede med væsentlig højere hastighed end de tilladte 80 km/t., påkørte modkørende bil, hvis fører, der var gravid, døde; fængsel 1 år, førerretsfrakendelse 5 år). U 2007 290 Ø (tiltalte, der tidligere var straffet for alvorlige færdsels- og straffelovsovertrædelser og havde fået frakendt førerretten ubetinget, kørte, efter at have lavet hjulspin over en strækning på ca. 20 meter, tæt forbi to drenge; senere undlod han at holde så langt til højre som muligt og påkørte en knallert, hvis fører afgik ved døden, ligesom han kørte 91,5 km, selvom højeste tilladte hastighed var 50 km/t.; fængsel i 1 år og 9 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år). Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 81
U 2011 1502 Ø (se foran under nr. 1). U 2013 1615 Ø (om afgrænsningen mellem 1. og 2. pkt. i straffelovens 241 og 249. 3 måneders fængsel og betinget førerretsfrakendelse for kørsel omfattet af bestemmelsernes 1. pkt. ved i et fodgængerfelt at have påkørt en 10-årig pige, D, og hendes moder, M, hvorved D afgik ved døden, og M pådrog sig betydelig legemsskade). 9) Andre tilfælde: U 1975 1022 Ø (lastbilchauffør frakoblet påhængsvognen og efterladt den i vejsiden, således at en væsentlig del af den befandt sig på selve kørebanen. Her blev den påkørt af en personbil, hvorved der skete betydelig personskade. 25 dagbøder i medfør af strfl 249, stk. 1 og 2, og færdselsloven. Førerretten frakendt betinget). U 1976 423 Ø (note ad 126, stk. 2, nr. 1). U 1981 1057 V (note ad 126, stk. 1, nr. 5). U 1983 840 Ø (under kørsel rakt ud efter nogle sagsmapper og nøgler, der lå på bilens højre forsæde, for at forhindre, at disse effekter faldt på gulvet, herved i en kurve kommet over i venstre kørebanehalvdel, hvor der skete et sammenstød med en modkørende bil. Bøde, men ikke betinget frakendelse af førerretten, idet det lagdes til grund, at uheldet, der skete med ganske ringe hastighed, skyldtes et kort øjebliks uopmærksomhed). U 1985 900 H (uforsvarlig hensættelse af en lastvogn med sættevogn i forbindelse med aflæsning af en gravemaskine. Betinget frakendelse). U 1997 245 Ø (betinget førerretsfrakendelse for kørsel med betonrør, der ikke var fastgjort, således at der var risiko for, at de seks øverste rør ved atypiske manøvrer og efter de konkrete færdselsforhold kunne falde af). U 1998 1596 V (bilist, der for sent blev opmærksom på forankørende bil, der ville svinge til venstre, og påkørte denne, havde ikke tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden; ikke betinget frakendelse af førerretten). U 1998 1611/2 Ø (ikke frakendelse af førerretten for udrykningskørsel i kørebane for modkørende trafik med påkørsel og personskade til følge, da det efter omstændighederne ikke var godtgjort, at væsentlige hensyn til færdselssikkerheden var tilsidesat). U 1999 923 Ø (to tiltalte slæbte personbil på landevej med en hastighed af mere end det dobbelte af den tilladte; uanset at der ikke opstod konkrete faresituationer, havde de tiltalte tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden). Anderledes U 1998 986 Ø (i noten til 126, stk. 2). U 1999 1289 Ø (tiltalte, der nøje havde fulgt sin læges anvisninger, og havde levet normalt det seneste døgn, blev - uanset tidligere epileptiske anfald - frifundet for straf og påstand om førerretsfrakendelse efter færdselsulykke, som skyldtes et epileptisk anfald uden forvarsel). U 2000 460 V (da den risikobetonede situation, ved at cyklist lod sig trække af en bil med en hastighed på 50-55 km/t., ikke var opstået på tiltaltes initiativ, og da kørslen alene havde fundet sted over en ganske kort strækning, blev førerretten ikke frakendt betinget; bøde på 250 kr.). U 2002 2785/2 Ø (tiltalte, der over en strækning på ca. 300 m med en hastighed af ca. 50 km/t. i tæt trafik havde ført bil samtidig med, at han havde sin primære opmærksomhed rettet mod en avis, som lå på rattet, frakendt førerretten betinget). U 2003 189 V (tiltalte, der havde ført et vogntog med sættevogn belæsset med fliser på en sådan måde, at der ved en eventuel undvigemanøvre var overhængende risiko for, at nogle af fliserne ville falde af ladet, frakendt førerretten betinget). U 2004 1959 V (se note til 46, stk. 2). U 2004 2837 Ø (se note til 64, stk. 1, 2. pkt.). U 2006 919 Ø (fører af sættevognstog, der gennem ½ minut orienterede sig i vejkort, frakendt førerretten betinget). U 2010 1062 H (30 dages fængsel og betinget frakendelse af førerretten for uagtsomt manddrab i forbindelse med tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Hver af ofrets forældre tilkendt 50.000 kr. i godtgørelse). U 2012 840 Ø (betinget førerretsfrakendelse for påkørsel af cyklist i fodgængerfelt). (552) Der sker betinget frakendelse af førerretten på veje med en tilladt hastighed på f.eks. 50 og 80 km i timen, når hastigheden ved kørsel med personbil eller motorcykel overstiger henholdsvis 80 og 128 km i timen. Bestemmelsen omfatter både overtrædelser af de generelle hastighedsbestemmelser i 42, de køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger i 43 samt lokale hastighedsbestemmelser, der er fastsat efter 90, stk. 1, eller af politiet i medfør af 92. Bestemmelsen har ikke til formål at ændre den øvrige praksis for 125, stk. 1, nr. 1, eller dennes anvendelsesområde, og førerretsfrakendelse kan ske i en række tilfælde, selv om hastigheden ikke har overskredet den tilladte hastighed med 60 %, f.eks. i gentagelsestilfælde og i situationer, hvor forekomst af konkret fare, ulempe samt vejrog oversigtsforhold indgår i vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt førerretten skal frakendes ved en hastighedsovertrædelse på mindre end 60 %. Frakendelsen sker betinget, medmindre der foreligger en eller flere af de omstændigheder, der er angivet i 126, stk. 1. L 2003 432 indførte den supplerende grænse for frakendelse ved kørsel med hastigheder på 160 km i timen eller derover, hvorefter der skal ske frakendelse, hvis der er kørt med 160 km i timen eller mere, uanset om den procentuelle overskrivelse er mindre end 60. U 1997 1538 V (hastighedsmåling med laserapparat uden memoryfunktion, der indebar, at politiassistent måtte notere målingen på sin notesblok efter hukommelsen, anset for at frembyde en ikke ubetydelig risiko for fejl, hvorfor målingen ikke kunne lægges til grund over for tiltaltes og en passagers samstemmende forklaringer om, at hastigheden var lavere).u 1999 1923 Ø (da hastighedsmåling var foretaget i strid med Rigspolitichefens regler for hastighedskontrol, der har til formål at opnå den fornødne sikkerhed for målingens rigtighed, var det - uanset en forevist videooptagelse - ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte havde kørt hurtigere end han havde erkendt; ikke betinget førerretsfrakendelse). U 2000 474 V (tiltalte, der over mere end 2.000 m havde kørt med en hastighed målt til 143 km/t., hvor den tilladte hastighed var 80 km/t., frakendt førerretten betinget, uanset at hastighedsmålingen blev foretaget på en større afstand (150-200 m) end foreskrevet i Rigspolitichefens vejledning). U 2000 732 Ø (tiltalte, der var målt til at have kørt 165 km/t., hvor tilladte hastighed var 80 km/t., idømt bøde på 1.900 kr.; frifundet for påstand om betinget frakendelse af førerretten, da det ikke ved en manuel tidsmåling foretaget over 160 meter med så høj hastighed, var bevist, at den tilladte hastighed på 80 km/t. var overskredet med mere end 70 pct.). U 2000 1863 V (da hastighedsmåling med policepilot fra en politibil var foretaget med en afstand på ca. 160 m bag tiltaltes bil, selv om den højeste foreskrevne kontrolafstand var 100 m, var der ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at apparatet havde fungeret korrekt; da det derfor ikke var godtgjort, at tiltalte havde overskredet hastighedsgrænsen med mere end 70 pct., frifandtes tiltalte for påstanden om betinget førerretsfrakendelse). U 2000 2133 V (tiltalte, der med police-pilot var målt til at have kørt 123 km/t., hvor der var skiltning om 70 km/t., ikke frakendt førerretten, da målingen var foretaget med en afstand på ca. 200 m, mod de foreskrevne 100 m, da apparatets funktion ikke efterfølgende var blevet kontrolleret, og da den målte hastighed kun var 4 km højere end de tilladte med tillæg af 70 pct.). U 2000 2150 Ø (tiltalte, der med police-pilot blev målt til at have kørt 118 km/t., hvor den tilladte hastighed var 60 km/t., blev frakendt førerretten betinget, uanset at målingen var udført med en noget større afstand end de foreskrevne 100 m; da tiltalte erkendte forholdet, var der ikke noget om krav om, at piloten skulle kalibreres snarest muligt efter målingen). U 2001 2394 V (da der ikke var foretaget en i Rigspolitichefens regler foreskreven kontrol af en policepilot, når føreren nægtede forseelsen, da der kunne være forløbet op til en uge siden seneste kalibrering, og da den målte hastighed (138 km/t.) alene var 2 km/t. højere end den tilladte hastighed (80 km/t.) med tillæg af 70 pct., var det ikke bevist, at hastigheden var overskredet med mere end 70 pct.; frifindelse for betinget førerretsfrakendelse; bøde på 1.900 kr.). U 2003 492/1 Ø (tiltalte, der var målt til at have kørt 137 km/t., hvor højeste tilladte hastighed var 80 km/t., idømt bøde på 2.000 kr.; da Rigspolitichefens forskrifter for brug af PolicePilot ikke var overholdt, og da den målte hastighed alene var 1 km/t højere end den tilladte med tillæg af 70 %, blev tiltalte frifundet for påstand om førerretsfrakendelse). U 2003 1415 Ø (tiltalte, der havde kørt med mindst 189 km/t., hvor højeste tilladte hastighed var 110 km/t., idømt en bøde på 4.000 kr. og frakendt førerretten betinget; hastighedsmålingen var foretaget med stopur fra en helikopter over 1.000 m, afmærket på kørebanen med flymærker). U 2004 1703/1 Ø (tiltalte, der på motorvej havde ført en bil med mindst 209 km/t., hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 70 pct. af den tilladte hastighed, og som i april 2001 var frakendt førerretten i 6 måneder, blev frakendt førerretten i 9 måneder og idømt en bøde på 6.000 kr.). U 2004 2866/1 Ø (tiltalte havde ført en bil med 89 km/t., hvor højest tilladte hastighed var 50 km/t., fordi hans kæreste skulle til lægeundersøgelse på grund af en truende abort; da hastighedsovertrædelsen ikke havde været nødvendig til afværgelse af truende skade på person, var der ikke straffrihed efter strfl 14 og heller ikke grundlag for strafnedsættelse; idømt bøde på 2.500 kr. og førerretten frakendt betinget).u 2005 814 Ø (tiltalte, der i oktober 1998 var frakendt førerretten betinget i 3 år og i 2000 ubetinget i 6 måneder, havde i to tilfælde overskredet den tilladte hastighed med mere end 70 %; idømt bøde på 10.000 kr. og frakendt førerretten ubetinget i 3 år, da navnlig den ene kørsel indebar en grov tilsidesættelse af hensynet til andre trafikanters Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 82
liv og førlighed). U 2005 1073 Ø (tiltalte, der med police-pilot blev målt til at have kørt 116 km/t., hvor den højest tilladte hastighed var 60 km/t., og som tidligere var frakendt førerretten for spirituskørsel, idømt bøde på 4.000 kr. og frakendt førerretten i 1 år, selv om distancemåleren ikke som foreskrevet efterfølgende var kalibreret, da kalibrering var sket samme aften, inden målingen blev foretaget, og da stopuret og målestrækningen var blevet kontrolleret efterfølgende). U 2005 1128 Ø (da zonetavler med hastighedsbegrænsning på 40 km/t. ikke var lovligt opsat, blev det lagt til grund, at højst tilladte hastighed var 50 km/t.; da tiltalte, der havde kørt 73 km/t., herefter ikke havde overskredet den tilladte hastighedsgrænse med mere end 70 %, blev tiltalte frifundet for påstand om førerretsfrakendelse; idømt bøde på 1.500 kr.). U 2006 2970 Ø (kontrolskemaet for det apparat, hvormed en hastighedsmåling var foretaget, kunne ikke fremlægges, og den politiassistent, der havde foretaget målingen, havde ikke i sin rapport anført, at han som foreskrevet havde kontrolleret apparatets funktion; den målte hastighed var kun 2 km/t højere end den tilladte med tillæg af 60 %; ikke betinget førerretsfrakendelse). U 2007 2716 V (hastighedsoverskridelse på mere end 60 % bevist ved hastighedsmåling foretaget med hastighedskontroludstyret Traffipax Speedophot (ATK-udstyr) på vejstykke, der krummede). (553) Bestemmelsen omfatter førere af busser/ledbusser, lastbiler, tunge vogntog (bus og lastbil med påhængskøretøj), almindelige biler med påhængskøretøj samt motorcykler med påhængskøretøj. Endvidere omfatter bestemmelsen kørsel med blokvogn eller mobilkran, jf. bkg 2007 374 som ændret ved bkg 2007 1457, bkg 2011 409 og bkg 2011 551 om særtransport, samt slæbning af køretøjer, jf. bkg 1961 328 om slæbning af motordrevne køretøjer m.v. I bekendtgørelsen om særtransport er der fastsat bestemmelser om blokvognes maksimale hastighed. Afhængig af blokvognes akseltryk, belæsning, vægt og bremsepræstation er der i bekendtgørelsen fastsat hastighedsgrænser fra 15 km/t. til 70 km/t. Tilsvarende gør sig gældende i bkg 1961 328 om slæbning af motordrevne køretøjer m.v., hvorefter der er fastsat hastighedsgrænser fra 30 til 50 km/t. Bestemmelsen indebærer at der allerede ved en overskridelse af de generelle og de lokalt fastsatte hastighedsgrænser ( 42), de køretøjsbestemte hastighedsgrænser ( 43) samt de midlertidigt fastsatte hastighedsgrænser i forbindelse med vejarbejde eller lignende ( 90, stk. 1, jf. 4, stk. 1) med mere end 40 % skal ske betinget frakendelse af førerretten, når overtrædelsen er sket i tilfælde, hvor den maksimalt tilladte hastighed (for det pågældende køretøj eller vogntog) er over 30 km/t. Er der tale om en overtrædelse i tilfælde, hvor den maksimalt tilladte hastighed er højst 30 km/t., sker der først betinget frakendelse af førerretten, når den maksimalt tilladte hastighed er overskredet med mere end 60 pct., hvilket blandt andet er relevant i relation til kørsel med blokvogn, mobilkran og slæbningskøretøjer. De omhandlede retsfølger indtræder ved overtrædelse af de generelle hastighedsbegrænsninger med mere end 40 pct. ved overskridelse af følgende hastigheder: Busser og ledbusser: 112 km i timen på motorvej, motortrafikvej og uden for tættere bebygget område. 70 km i timen i tættere bebygget område. Lastbiler, tunge vogntog (bus og lastbil med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj), biler med registreringspligtigt påhængskøretøj samt motorcykler med registreringspligtigt påhængskøretøj: 98 km i timen på motorvej, motortrafikvej og uden for tættere bebygget område. i tættere bebygget område. I tættere bebygget område, hvor den tilladte hastighed f.eks. er 70 km i timen, sker frakendelse af førerretten for førere af biler med påhængskøretøj ved 98 km i timen. For blokvogne og mobilkraner samt ved slæbning af køretøjer gælder særligt lave hastigheder. Betinget frakendelse af førerretten indtræder ved overtrædelse af en tilladt hastighedsgrænse på f.eks. 45 km/t. for blokvogne eller mobilkraner med mere end 40 pct. ved overskridelse af en hastighed på 63 km/t. U 2002 2560 Ø (tiltalte, der med varebil med påhængsvogn havde kørt med en hastighed af mindst 114 km/t., hvor højst tilladte hastighed var 80 km/t., idømt en bøde på 2.000 kr. og frakendt førerretten betinget; politiets policepilot var ikke kalibreret som foreskrevet, men henset til resultatet af de to seneste kalibreringer havde dette ikke haft betydning for måleresultatet). U 2006 2247 H (se note til 126, stk. 1, nr. 8). (554) Jf. 85, stk. 1 og 118, stk. 8. (555) Jf. kap. 13 a med noter. U 2012 2837 Ø (frifindelse for påstand om førerretsfrakendelse i forbindelse med overtrædelse af reglerne om køre-hviletid). U 2013 1293/2 H (kun én af en chaufførs pauser kunne medregnes ved opgørelsen af pausetiden, og der var derfor grundlag for frakendelse af førerretten efter reglerne om køre- og hviletid). (556) Indsat ved L 2005 363. Også spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20 udløser herefter frakendelse af førerretten i modsætning til efter hidtidige 126, stk. 1, nr. 5, hvorefter alene spirituskørsel med en promille i intervallet 0,81-1,20 medførte frakendelse af førerretten. (557) Er hidtil kun anvendt i sjældne tilfælde. Toftegaard Nielsen og Valbak udtaler sammenfattende i»farlig kørsel & frakendelse«, at landsretspraksis kan tages til indtægt for, at der sker betinget frakendelse, hvis tiltalte, efter 6 gange inden for de sidste 5 år at have fået fartbøder, på ny inden for den nævnte 5-års frist forser sig med en væsentlig overtrædelse af fartgrænserne. Efter en betinget frakendelse efter 125, stk. 1, nr. 3, risikerer domfældte ved blot én ny væsentlig overtrædelse ubetinget frakendelse. U 1966 25 H (vigepligtsforseelse samt talrige tidligere færdselslovsovertrædelser). I U 1968 51 H forelå dissens for at henføre tiltaltes forhold (chikanekørsel og flere tidligere færdselssager) under stk. 1, 2. led. U 1973 107 H (den 20-årige T, der i tiden fra 1969 gentagne gange var anset med bøder for overtrædelse af færdselsloven, havde under kørsel i Århus overhalet foran og i et fodgængerfelt, undladt at standse op for fodgængere, foretaget svingning til højre på et sted, hvor dette var forbudt, og kørt med alt for stor hastighed i glat og fedtet føre. Under hensyn til forseelsernes beskaffenhed og det om T's forhold som motorfører oplyste frakendtes førerretten i 6 måneder). U 1976 637 Ø (T, der siden begyndelsen af 1972 4 gange var anset med bøde for hastighedsoverskridelser, førte 1975-07- 03 en personmotorvogn med en gennemsnitshastighed på 95,2 km/t. ad en strækning på Helsingørmotorvejen, hvor den højst tilladte hastighed var 70 km/t. Ikke førerretsfrakendelse). U 1978 255/1 Ø (T, der siden 1972 6 gange var straffet med bøde for færdselslovsovertrædelser herunder 7 tilfælde af hastighedsoverskridelse, og som nu på en motorvej havde ført bil med 150 km/t. mod højst tilladt 110 km/t., frakendtes førerretten betinget). U 1982 736 Ø (note ad 117, stk. 4). U 1988 610 Ø (ikke frakendelse af førerret trods gentagne hastighedsovertrædelser, særligt under hensyn til vej- og trafikforholdene under den nu pådømte hastighedsoverskridelse, samt til, at tre af de tidligere forseelser havde fundet sted på motorvej). U 1989 160 V (7 gange i løbet af en periode på 5 år gjort sig skyldig i væsentlige hastighedsovertrædelser og ved sin adfærd bevidst overtrådt hastighedsbestemmelserne. Førerretten frakendt betinget). U 1992 129 H (i januar 1990 på grund af gentagne hastighedsovertrædelser frakendt førerretten betinget. I marts 1990 gjort sig skyldig i en væsentlig hastighedsoverskridelse. Førerretten frakendt ubetinget). U 1996 368 H (ført personbil ad en hovedvej med en hastighed på 133 km/t., selv om den højst tilladte hastighed var 80 km/t. Tidligere straffet, bl.a. for 6 væsentlige hastighedsovertrædelser. Udtalt, at bedømmelsen bør ske på grundlag af antallet af hastighedsovertrædelser, uanset om betingelserne for gentagelsesvirkning er til stede, eller om nogle af overtrædelserne er omfattet af strfl 88 eller 89, og at de konkrete omstændigheder ved kørslerne ikke i den foreliggende sag kunne tillægges afgørende betydning over for antallet af kørsler). U 1998 1239 Ø (tiltalte, der havde kørt med mindst 65 km/t., hvor hastigheden ikke måtte overstige 50 km/t., og som inden for de sidste fem år havde gjort sig skyldig i 7 hastighedsovertrædelser, frakendt førerretten betinget). U 2003 1440 Ø (se anden note til 119 a, stk. 1). U 2004 962 Ø (tiltalte havde som et 7.- gangstilfælde kørt i bil med mindst 68 km/t., hvor højest tilladte hastighed var 50 km/t.; at anklageskriftet var indleveret mere end 5 år efter, at tiltalte havde betalt bøden for den første hastighedsovertrædelse, kunne ikke føre til, at der efter 126, stk. 1, nr. 6, skulle ses bort fra den første hastighedsovertrædelse; førerretten frakendt betinget med en prøvetid på 3 år). (558) 125, stk. 2 og 3, indfører fra 2005-09-01, jf. bkg 2005 783, et såkaldt klippekortsystem for førerretsindehavere. Retten til at føre motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, skal efter stk. 2 frakendes, hvis føreren inden for en periode af tre år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af de under stk. 2 nævnte bestemmelser. For førstegangserhververe af førerret er betingelserne for frakendelse skærpede, jf. stk. 3, idet frakendelse skal ske, hvis føreren har gjort sig skyldig i to forhold Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 83
omfattet af stk. 2, og forholdene er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret. Hver enkelt forseelse udløser et»klip«, selv om forseelserne er begået under ét kørselsforløb eller i samme situation. De enkelte»klip«udløses automatisk, når den pågældende fører har vedtaget bøden for forseelsen, eller der er faldet dom herfor. For så vidt angår beregningen af den treårige periode medregnes en forseelse i den samlede opgørelse af forseelser i en periode svarende til tre år regnet fra tidspunktet for hver enkelt forseelse. Den treårige periode begynder at løbe allerede fra forseelsestidspunktet for den første forseelse, således at forseelsestidspunktet vil være afgørende for alle tre forseelser. Der er herved lagt vægt på, at en betinget frakendelse som følge af det»automatiske«klippekortsystem ikke skal tages som udtryk for, at tidligere begåede forseelser tillægges gentagelsesvirkning, hvorfor det ikke findes rigtigt at anvende de almindelige strafferetlige principper for gentagelsesvirkning inden for klippekortsystemet. Der er endvidere lagt vægt på, at principperne i gentagelsesbegrebet heller ikke finder anvendelse i forbindelse med idømmelse af en ubetinget frakendelse af førerretten efter nu 126, stk. 2, nr. 4. For så vidt angår spørgsmålet om betydningen af en begået fjerde forseelse efter pålæggelse af en betinget frakendelse for de første tre forseelser afhænger dette af den fjerde forseelses karakter. Der kan i den forbindelse opstå 4 grundlæggende situationer: 1) Er den fjerde forseelse af mindre grov karakter (f.eks. en hastighedsoverskridelse på 15 %) - og dermed ikke omfattet af klippekortsystemet - vil forseelsen alene udløse en bødestraf efter de gældende regler. 2) Er den fjerde forseelse af grovere karakter (f.eks. en hastighedsoverskridelse på mere end 30 %), men ikke i sig selv alvorlig nok til at medføre en betinget eller ubetinget frakendelse efter de gældende regler, vil forseelsen være omfattet af klippekortsystemet og dermed udløse et»klip«, der tælles med som det første»klip«i en ny treårig periode. 3) Er den fjerde forseelse så grov, at den i sig selv medfører en betinget frakendelse af førerretten (f.eks. en hastighedsoverskridelse på 75 %), vil forseelsen medføre en betinget frakendelse. Er forseelsen imidlertid begået i prøvetiden (som udgangspunkt 3 år) for den betingede frakendelse, som de tre første forseelser har medført, vil den fjerde forseelse efter de gældende frakendelsesregler medføre en ubetinget frakendelse af førerretten. 4) Har den fjerde forseelse en sådan karakter, at den i sig selv medfører en ubetinget frakendelse efter de gældende regler (f.eks. forsætlig forvoldelse af skade på andres person), bliver der naturligvis også i dette tilfælde tale om en ubetinget frakendelse. Ved fastsættelse af perioden for den ubetingede frakendelse vil det indgå, at den pågældende tidligere er frakendt førerretten betinget. I relation til situation 2 skal det nævnes, at hvis føreren én gang har fået frakendt førerretten betinget som følge af klippekortsystemet (dvs. begået tre forseelser inden for tre år), og den pågældende herefter på ny begår tre forseelser inden for tre år (og inden for prøvetiden af den betingede frakendelse), vil frakendelsen ske ubetinget i medfør af de gældende frakendelsesregler, jf. princippet i situation 3. For så vidt angår tilfælde, hvor der foreligger samtidig pådømmelse af f.eks. fire, fem eller seks forseelser omfattet af det foreslåede klippekortsystem, vil de tre første forseelser udløse tre»klip«, der vil medføre en betinget frakendelse efter lovens klippekortsystem. Den fjerde og femte forseelse, der er til samtidig pådømmelse, vil udløse»klip«, der tælles med som de første»klip«i en ny treårig periode. Hvis der foreligger seks forseelser omfattet af klippekortsystemet til samtidig pådømmelse, vil der være tale om to forhold, der hver for sig medfører en betinget frakendelse efter systematikken i klippekortsystemet. En sådan situation bedømmes således, at samtidig pådømmelse af flere forhold, der hver for sig medfører en betinget frakendelse af førerretten, afløses af en ubetinget frakendelse, jf. 126, stk. 1, nr. 5. Det betyder, at hvis der er ét forhold, der i sig selv vil medføre en betinget frakendelse efter 125, stk. 1, og tre, henholdsvis to forhold for førstegangserhververe af førerret efter klippekortsystemet, til samtidig pådømmelse, skal frakendelsen i disse tilfælde tillige ske ubetinget. Alene to»klip«inden for tre år skal medføre et kørselsforbud, hvis forseelserne er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret. Gældende frakendelsesregler bibeholdes ved siden af det supplerende klippekortsystem. De overordnede principper i disse regler overføres til klippekortsystemet. Den hidtidige ordning, hvorefter føreren i visse tilfælde af ubetinget frakendelse som følge af forseelser, der har fundet sted inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret, ud over kontrollerende køreprøve skal gennemføre fornyet, særlig køreundervisning, udstrækkes til tilfælde, hvor det forhold, der giver anledning til den ubetingede frakendelse, er omfattet af klippekortsystemet i 125, stk. 2 eller 3, jf. 60 a, stk. 3, nr. 2 og 3. For så vidt angår samspillet mellem et klippekortsystem og de hidtil gældende regler om betinget og ubetinget frakendelse af førerretten vil to»klip«og en efterfølgende betinget eller ubetinget frakendelse ikke have betydning for den efterfølgende frakendelse. Førerretten vil således skulle frakendes føreren betinget eller ubetinget afhængig af den aktuelle forseelses karakter, men uden hensyntagen til de to pålagte»klip«. De to pålagte»klip«skal derimod ikke bortfalde i anledning af den betingede eller ubetingede frakendelse. Hvis føreren således begår en tredje frakendelsesudløsende forseelse inden udløbet af prøvetiden, henholdsvis inden fem år efter udløbet af frakendelsestiden, vil dette betyde, at den betingede frakendelse efter klippekortsystemet skal erstattes af en ubetinget frakendelse i medfør af 126, stk. 1, nr. 6 eller 8. Tilsvarende resultat vil følge af 126, stk. 1, nr. 7, hvis føreren er blevet pålagt ét»klip«, og den pågældende herefter begår en forseelse, der i sig selv medfører et kørselsforbud. Den anden frakendelsesudløsende forseelse, der er begået inden tre år efter pålæggelse af kørselsforbuddet, vil således medføre, at den betingede frakendelse efter klippekortsystemet skal erstattes af en ubetinget frakendelse. For så vidt angår betinget eller ubetinget frakendelse og efterfølgende to»klip«indtræder gentagelsesvirkningen først på det tidspunkt, hvor et eventuelt tredje frakendelsesudløsende»klip«pålægges. Gældende regler om aflæggelse af kontrollerende køreprøve bibeholdes. I relation til klippekortsystemet betyder dette, at hvis en fører i anden anledning har bestået en køreprøve efter at have begået den tredje frakendelsesudløsende forseelse, skal den pågældende ikke aflægge endnu en kontrollerende køreprøve i anledning af den betingede frakendelse, som den tredje forseelse medfører efter klippekortsystemet. Der registreres et klip i Det Centrale Kriminalregister, hver gang føreren overtræder en af bestemmelserne i 125, stk. 2. Registreringen i registeret sker automatisk og er således ikke en ny yderligere sanktion, men en automatisk følge af overtrædelsen. Overtrædelser af færdselsloven, som udløser klip, vil ikke fremgå af den private straffeattest. U 2007 705 Ø (T blev ved byret idømt en bøde på 1.500 kr. for i bil at have kørt med en hastighed af mindst 66 km/t. mod højst tilladt 50 km/t., hvilket indebar et»klip«i hans kørekort. T's anke afvist, da anden offentligretlig følge ikke var blevet idømt, jf. (nu) rpl 902, stk. 2, nr. 4). U 2007 1410 V (samtidig overtrædelse af to»klippe«-bestemmelser havde samme baggrund; derfor kun ét klip). U 2009 2869 Ø (tre færdselsforseelser, der udløste»klip«, begået under samme kørselsforløb medførte betinget førerretsfrakendelse). U 2012 432 Ø (T havde i årene 2005 til 2008 modtaget afgørelser for tre overtrædelser af færdselsloven, der indebar, at han i 2008 skulle være idømt betinget førerretsfrakendelse for forholdene, uden at anklagemyndigheden nedlagde påstand herom. I 2009 gjorde T sig skyldig i en overtrædelse af færdselsloven, der isoleret set skulle medføre betinget førerretsfrakendelse. I forbindelse med pådømmelsen af dette forhold nedlagde anklagemyndigheden påstand om ubetinget førerretsfrakendelse for samtlige forhold. Landsretten fandt, at der forelå særlig formildende omstændigheder, jf. 126, stk. 2, og idømte T betinget førerretsfrakendelse). Jf. hertil Ketilbjørn Hertz i U 2012 B 197. (559) Bestemmelsen, der er indsat ved L 2009 347, er en meget snæver undtagelsesbestemmelse, som navnlig kan anvendes, hvis en overtrædelse af reglerne om kontrolapparat utvivlsomt alene er udtryk for sjusk/forglemmelse fra chaufførens side og ikke et forsøg på at vanskeliggøre eller forhindre politiets kontrol, jf. begrundelsen i U 2009 10 V (se note til 86 a, stk. 1). (560) Efter L 2005 363 er det i modsætning til efter tidligere 128, 3. pkt.'s 5 års regel ikke længere muligt at fastsætte en prøvetid for et længere tidsrum end 3 år. (561) Frakendelsen skal efter 126, stk. 1, nr. 6, ske ubetinget, medmindre undtagelsesreglen i 126, stk. 2, anvendes. U 1979 259/1 Ø (ved dom af 1978-03-30 Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 84
i medfør af 126, stk. 1, nr. 1 frakendt førerret betinget, dommen modtaget ved forkyndelsen 1978-04-07. Den 11. april skyldig i spirituskørsel, ¾ time efter kørslen alkoholkoncentration i blodet på mindst 1,34. Uanset at anklagemyndighedens beslutning om ikke at påanke nævnte dom først forelå den 14. april, var 129 anvendelig, således at der i medfør af denne bestemmelse skulle fastsættes en fælles frakendelse. Førerret frakendt for 1 år og 6 måneder). U 1979 502 H (i marts 1977 frakendt førerret betinget i medfør af 126, stk. 1, nr. 1, jf. 128, i november 1977 ført bil med en alkoholpromille på 2,32. Frakendelsestiden, der i medfør af 129 fastsattes som en fælles frakendelse for det nu til pådømmelse foreliggende forhold og det i 1977 afgjorte forhold, bestemt til 2 år 6 måneder). U 1988 445 Ø (overtrædelse af færdselsloven under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden i tiden mellem afsigelse af en byretsdom, hvori der var idømt fællesstraf på fængsel i 8 måneder for tyveri m.v. samt promillekørsel, og domsforhandlingen i landsretten, hvor dommen blev stadfæstet med bemærkning om, at den betingede frakendelse kunne tiltrædes, men uden udtalelse om begyndelsestidspunktet for denne. Den betingede frakendelse måtte regnes fra byretsdommen). (562) Efter L 2005 363 og L 2005 557 er bestemmelserne om ubetinget frakendelse af førerretten samlet i 126. Om retspraksis henvises til oversigten i noten til 125, stk. 1, nr. 1. (563) Jf. 56 og 62. (564) Jf. 53. Som konsekvens af L 2007 524's indførelse af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften som grundlag for domfældelse for spirituskørsel efter 53, stk. 1, skal der også ske ubetinget frakendelse af førerretten i tilfælde, hvor føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i udåndingsluften over 0,60 mg pr. liter, svarende, at forholdet mellem alkoholkoncentrationen i blod og i udåndingsluft er 2.000:1. U 2007 1377 V (absolut kumulation ved fastsættelse af frakendelsestid for 2 spirituskørsler til samtidig pådømmelse). U 2007 1415 V (ikke absolut kumulation af frakendelsestid for 3 spirituskørsler til samtidig pådømmelse). (565) Bestemmelsen indebærer, at en fører af et motordrevet køretøj, der under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af føreevnekriteriet i 54, ubetinget skal frakendes førerretten. Betingelsen om skærpende omstændigheder må anses for opfyldt, hvis den pågældende ved den kliniske lægeundersøgelse er blevet fundet påvirket i let grad eller derover. Jf. 117, stk. 2, nr. 2, og note til 54, stk. 2, med angivelse af sanktioner. (566) Jf. 68, stk. 1. (567) Jf. kap. 13 a og 125, stk. 1, nr. 6 og 7. (568) Der kan blive tale om ubetinget frakendelse ikke blot ved egentlig hasarderet kørsel, men også når en hård og pågående kørsel tillige er farlig for andre, og føreren må have været klar over dette. F.eks. må den, der kører med betydelig hastighed og gentagne gange negligerer vejkryds og fodgængere i fodgængerovergange, eller som i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt optrukne spærrelinjer, således at der herved opstår farlige situationer, som regel siges at have kørt på særlig hensynsløs måde. Det samme gælder den, der anvender et køretøj uden eller med meget betydelig nedsat bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre til nærliggende risiko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller måttet stå føreren klart. Efter 118, stk. 6, kan der for en kørsel, der er omfattet af 126, stk. 1, nr. 5, idømmes fængsel i indtil 1 år. U 1989 109 Ø (19-årig kørte ind i et kryds mod rødt lys med en hastighed af godt 99 km/t., hvor den højst tilladte hastighed er 60 km/t., påkørte og dræbte 2 børn. Fængsel i 4 måneder. Førerretten frakendt i 5 år). U 1996 20 Ø (tiltalte havde ved at køre ind i et kryds mod rødt lys uden at sikre sig mod evt. kommende trafik fra højre, hvorved en bil blev påkørt, forsætligt tilsidesat hensynet til andres sikkerhed og ført bilen på særlig hensynsløs måde; førerretten frakendt i 6 måneder. U 1996 342 Ø (tidligere frakendt førerretten i henholdsvis 1 og i 2 år, nu særlig hensynsløs kørsel; udtalt, at forskyldt ubetinget førerretsfrakendelse ved andre overtrædelser af færdselsloven end spirituskørsel i gentagelsestilfælde som udgangspunkt ikke bør medføre samme frakendelsestid som den, der efter retspraksis fastsættes ved spirituskørsel; førerret frakendt i 8 år. U 1996 593 Ø (pkt. 6 i note ad 126, stk. 1). U 1997 965 V (tiltalte, der med høj fart havde påkørt holdende bil bagfra og skubbet den ind i kryds, hvor den blev påkørt af en anden bil, hvorved to personer blev dræbt, idømt fængsel i 3 måneder; den skærpede retspraksis ved uagtsomt manddrab ved spirituskørsel burde også komme til udtryk ved særlig hensynsløs kørsel, hvorfor straffen forhøjedes fra hæfte i 40 dage. Frakendelse 3 år). U 1998 1736/2 Ø (to tiltalte havde foretaget grov gensidig chikanekørsel. Den ene dræbte en motorcyklist. Begge straffet med fængsel i 60 dage og frakendt førerretten i 2 år). U 1999 1646/2 Ø (tiltalte, der med en alkoholpromille på 1,73 med betydelige hastighedsoverskridelser kørte gennem flere kryds, herunder ind i to kryds for rødt lys, havde ført bil på særlig hensynsløs måde, jf. 126, stk. 2, nr. 1; idømt hæfte i 14 dage og førerretten frakendt i 3 år). U 2001 514 Ø (73-årig bilist, der i ophidselse med fortsæt påkørte en politiassistent, der gav tegn til standsning, idømt 7 dages betinget hæfte og frakendt førerretten i 6 måneder. U 2002 1148 Ø (ført bil i medicinpåvirket tilstand svarende til spirituspåvirkethed i mild grad og påkørt en parkeret bil og en husmur. Ubetinget frakendelse i 1 år). U 2003 2241 Ø (tiltalte, der som passager i en bus, der med 8-10 passagerer kørte 20-30 km/t. på en stærkt trafikeret gade, havde drejet bussens rat, hvorved chaufføren mistede kontrollen over bussen, som kørte ind over cykelsti og fortov og ind i en bygning idømt fængsel i 40 dage samt en bøde på 5.500 kr.; førerretten frakendt ubetinget i 6 måneder). U 2004 695 Ø (tiltalte, der havde ført en personbil ind i et lysreguleret kryds for rødt lys med ca. 80 km/t., selv om højeste tilladte hastighed var 70 km/t., og derved påkørt en venstresvingende bilist, hvorved tiltalte mistede herredømmet over bilen og påkørte to fodgængere, der afgik ved døden, idømt fængsel i 60 dage; førerretten frakendt i 2 år). U 2004 2200 Ø (se note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 6). U 2004 2505 V (se 2. note til 54, stk. 1). U 2005 1593 Ø (se note til 46, stk. 2). U 2006 1089 H (se note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 8). U 2006 2488 V (se note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 9). U 2006 2763 Ø (se note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 8). U 2008 2351 Ø (se note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 7). U 2013 22 Ø (se note til 133 a, stk. 1). U 2013 854 H (T kørte i bil op på et fortov med 30-50 km/t. frem mod F, der måtte springe til siden for at undgå at blive påkørt. Ikke forsæt til forsøg på strfl 245, stk. 1, men straffet efter strfl 252 med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Ubetinget frakendelse af førerret). (569) Jf. 125, stk. 1, nr. 10, og 126, stk. 1, nr. 7. Begrundelsen for undtagelsen er, at en overtrædelse af den tilladte hastighed for stor knallert med mere end 60 pct., jf. 125, stk. 1, nr. 3, normalt vil indebære, at knallerten samtidig er i en sådan ulovlig stand som anført i nr. 10. Undtagelsen svarer til, hvad der bestemmes for lille knallert, jf. 129, stk. 3, nr. 5. (570) Det vil ikke helt sjældent forekomme, at en person efter at have kørt spirituskørsel eller overtrædelse af 54, stk. 1 eller 2, på ny gør sig skyldig i en lignende overtrædelse, inden den første sag er afgjort ved retten. Bestemmelsen vil endvidere omfatte de personer, der ved samme eller flere forskellige lejligheder har kørt»groft uforsvarligt«, eller både har kørt spirituskørsel og kørt»groft uforsvarligt«. Der sker også ubetinget frakendelse af førerretten, når en fører ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver for sig er omfattet af 125, stk. 1, nr. 3, om kvalificerede hastighedsoverskridelser eller af 117, stk. 1, nr. 8, og 118, stk. 5, jf. 125, stk. 1, nr. 4 og 5. Se note til 126, stk. 2, om betydningen af det ved L 2005 363 indførte klippekortsystem. Ændringen indebærer, at hvis der foreligger seks, henholdsvis fire forseelser for så vidt angår førstegangserhververe, omfattet af klippekortsystemet til samtidig pådømmelse, vil de to gange betinget frakendelse af førerretten efter stk. 2 eller 3 i 125 blive afløst af en ubetinget frakendelse. Det betyder samtidig, at hvis der er ét forhold, der i sig selv vil medføre en betinget frakendelse efter 125, stk. 1, og tre, henholdsvis to forhold for så vidt angår førstegangserhververe omfattet af stk. 2 eller 3 i 125, til samtidig pådømmelse, vil frakendelsen i disse tilfælde tillige skulle ske ubetinget. Der vil fortsat skulle ske ubetinget frakendelse af førerretten, hvis føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-6. U 1996 1540 Ø. U 1981 1057 V (T påbegyndte 1980-07-18 som fører af en bil overhaling af en gående militærkolonne på en uoverskuelig bakketop og påkørte kolonnen, da han måtte bremse for en modkørende bil. 1980-09-28 førte T bil med en alkoholkoncentration i blodet, der oversteg 1,20. Kørslen 1980-07-18 fandtes omfattet af 126, stk. 1 nr. 1, og der fandtes for denne kørsel og spirituskørslen at burde fastsættes en fælles frakendelse. Frakendelsestiden blev fastsat til 1 år og 6 måneder). U 1996 991 Ø (i tiden mellem en anket byretsdom og landsrettens dom, der stadfæstede byrettens afgørelse om betinget frakendelse af Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 85
førerretten, kørte tiltalte bil under sådanne omstændigheder, at der skulle ske førerretsfrakendelse. I medfør af princippet i 126, stk. 2, nr. 2, jf. princippet i strfl 89, fastsattes en samlet ubetinget frakendelsestid på 6 måneder). U 1996 1102 Ø. U 2001 2428 Ø. U 2003 2236 Ø (se anden note til 119 a, stk. 1). U 2004 2200 Ø (se note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 6). U 2006 2488 V (se note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 9). U 2006 2495 Ø (se note til 125, stk. 1, nr. 1, pkt. 7). U 2008 1339 V (5 års førerretsfrakendelse ved samtidig pådømmelse af 3 spirituskørsler og 2 hastighedsovertrædelser, der kumuleret ville have medført frakendelse i 6 år 6 måneder). U 2008 1504 V (se tredje note til 53, stk. 1). U 2008 1797 Ø (førerretsfrakendelse for 3 tilfælde af spirituskørsel, der hver for sig ville have medført ubetinget frakendelse i 3 år + 3 år og betinget frakendelse, fastsat til 6 år). U 2009 2291 V (ubetinget førerretsfrakendelse for fire overhalinger højre om, kørsel i nødspor og hastighedsovertrædelse til samtidig pådømmelse). U 2010 1239 Ø (ubetinget førerretsfrakendelse i 6 måneder for U-vending med påkørsel og fire hastighedsoverskridelser med mere end 30 %). U 2010 2671 Ø (frakendelse 6 måneder for to tilfælde af utilstrækkelig afstand til forankørende). U 2011 712 Ø (T, der ikke tidligere var frakendt førerretten ubetinget, frakendt førerretten i 6 måneder for overtrædelser af færdselslovens 53, stk. 1, og 54, stk. 1, der var til samtidig pådømmelse). U 2011 1156 Ø (T havde ved to kørsler overtrådt 53, stk. 1, og 54, stk. 1. Ubetinget førerretsfrakendelse i 1 år). (571) Loven tillægger frakendelser for spirituskørsel og andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven indbyrdes gentagelsesvirkning ved afgørelsen af, hvorvidt en frakendelse efter 126, stk. 1, nr. 7 og 8, skal ske betinget eller ubetinget, ligesom alle sådanne frakendelser tillægges indbyrdes betydning ved fastsættelsen af en fælles frakendelsestid efter 125, stk. 5. Denne ligestilling af alle overtrædelser, der kan medføre frakendelse af førerretten, er en konsekvens af ordningen med betinget frakendelse også ved spirituskørsel i forbindelse med ønsket om at undgå to forskellige og stort set indbyrdes uafhængige frakendelsesordninger. Betinget frakendelse kan efter omstændighederne tænkes anvendt i tilfælde, hvor en person med en tidligere ubetinget frakendelse for spirituskørsel i slutningen af 5 års perioden efter stk. 1, nr. 9, bliver frakendt førerretten i anledning af en»klapfejl«. U 2006 991 V (kørselsforbud har gentagelsesvirkning i senere sag om spirituskørsel). (572) Den tidligere ubetingede førerretsfrakendelse, kan være sket som følge af 1) spirituskørsel efter 126, stk. 1, nr. 1, 2) groft uforsvarlig kørsel efter 125, stk. 1, nr. 1, 3) kumulation efter 126, stk. 1, nr. 7 eller 4) gentagelse efter 126, stk. 1, nr. 7, 8, 9 eller 10. U 1995 204 H (ført personbil med en hastighed af 122 km/t. uanset hastighedsgrænse på 60 km/t. Førerret frakendt ubetinget i 6 måneder, uanset at det ikke var godtgjort, at personer eller ting havde været udsat for konkret fare og uanset oplysninger om vejstrækningens beskaffenhed). U 1999 1909 Ø (ikke grundlag for at fravige praksis om, at frakendelse i et 3. gangstilfælde sker i 10 år, jf. lovforslagets bemærkninger til 126, stk. 1, nr. 3 sammenholdt med stk. 2, nr. 4). U 2003 1637 Ø (tiltalte, der inden for fire måneder i seks tilfælde havde ført bil, selv om førerretten var frakendt, hvoraf den ene kørsel skete med 86 km/t., hvor højeste tilladte hastighed var 50 km/t., idømt en bøde på 14.500 kr. og frakendt førerretten i 2 år. U 2006 374 V (ny spirituskørsel i 2005 mindre end tre år efter at tiltalte i 2002 var gengivet førerretten, og godt 11 år efter at tiltalte i 1994 var blevet frakendt førerretten i 10 år fra 1998, medførte frakendelse i 10 år, idet det efter praksis er uden betydning for frakendelsestidens længde, om tiltalte tidligere er frakendt førerretten for bestandig eller for 10 år). U 2006 2247 H (bilist, der knap 5 år tidligere var frakendt førerretten ubetinget, førte en varebil med tilkoblet påhængsvogn med mindst 71 km/t., hvor hastigheden ikke måtte overstige 50 km/t, hvilket var en overskridelse på 42 %; bøde og 6 måneders ubetinget førerretsfrakendelse). U 2006 2482 V (førerretten frakendt i 6 måneder ved kørsel med promille på 0,77, da tiltalte tidligere var frakendt førerretten ubetinget). U 2006 3240 V (1.-gangs spirituskørsel med promille på 1,79 efter tidligere ubetinget frakendelse for hastighedsovertrædelse; førerretsfrakendelse nedsat fra 5 år til 3 år, idet 126, stk. 1, nr. 8, ikke gav grundlag for at fastsætte længden af frakendelsestiden anderledes end for andre, der i forbindelse med en 1.-gangs spirituskørsel skal have frakendt førerretten ubetinget). U 2007 290 Ø (tiltalte, der tidligere var straffet for alvorlige færdsels- og straffelovsovertrædelser og havde fået frakendt førerretten ubetinget, kørte, efter at have lavet hjulspin over en strækning på ca. 20 meter, tæt forbi to drenge; senere undlod han at holde så langt til højre som muligt og påkørte en knallert, hvis fører afgik ved døden, ligesom han kørte 91,5 km., selvom højeste tilladte hastighed var 50 km/t.; fængsel i 1 år og 9 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år). U 2007 2579 Ø (1 års frakendelse af førerretten for hastighedsoverskridelse i gentagelsestilfælde efter tidligere gentagne, væsentlige overskridelser af den tilladte hastighed). U 2010 1291 V (den indbyrdes gentagelsesvirkning mellem domme fra før L 2005 363 skulle bedømmes efter de nugældende regler, jf. Højesterets dom af 2010-08-27). U 2010 1460 Ø (om gentagelsesvirkning af påanket dom om førerretsfrakendelse). U 2010 2976 H (spirituskørsel i frakendelsestiden bedømt som et syvendegangstilfælde, da T i perioden fra 1983 til 2006 var straffet seks gange for spirituskørsel, senest ved dom af 2006-02-07, og at dommene afsagt i perioden 1983-1999 skulle tillægges gentagelsesvirkning, selv om gentagelsesvirkningen af disse var ophørt i 2004 forud for ændringen af færdselsloven i 2005). U 2010 3093 V (5 års frakendelse af førerretten ved samtidig spirituskørsel i andengangstilfælde og kørsel med amfetamin over bagatelgrænsen i blodet). (573) Indtil L 2010 716 kunne overtrædelse af hastighedsgrænserne ikke i sig selv danne grundlag for ubetinget frakendelse af førerretten. (574) Bestemmelsen svarer til de før L 2005 363 gældende regler i 125, stk. 2, 125 a, stk. 2 og 126, stk. 3. Reglen om betinget frakendelse er først og fremmest tænkt anvendt i de situationer, hvor tiltalte - måske netop på grund af sin tilstand - kun har ført eller villet føre køretøjet en ganske kort strækning på et mindre befærdet område, f.eks. en parkeringsplads eller en servicestation. U 1971 167 V (T, der i spirituspåvirket tilstand havde lagt sig til at sove i sin bil på en parkeringsplads, og som flyttede bilen et ganske kort stykke på pladsen for ikke at blive generet af lys fra gadelygter, frakendtes ikke førerretten). U 1973 594 V (forsøg på at føre bil i spirituspåvirket tilstand), idet føreren, der havde parkeret foran indkørslen til en garage, havde villet flytte vognen til en parkeringsplads ca. 50 m borte, men var blevet anholdt inden kørslens påbegyndelse. Førerretten frakendt for 6 måneder). U 1979 653 V (i spirituspåvirket tilstand (2,67 alkohol) ført bil over en kort strækning på en parkeringsplads for at undersøge, om dens bakgear var funktionsdygtigt. Førerretten frakendt betinget). U 1983 602 V (22- årig svært ganghandikappet straffet for spirituskørsel. Ikke grundlag for betinget førerretsfrakendelse). U 1984 228 Ø (16-årig, der tidligere var straffet for spirituskørsel, blev for promillekørsel frakendt førerretten betinget). U 1984 1012/1 V (passager i bil, der var impliceret i færdselsuheld, flyttede bilen for at sikre en færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig placering. Førerretten frakendt betinget). U 1986 362 V (i 1980 for spirituskørsel frakendt førerretten i 2 år fra 1979-11-15. 1985-05-23 overtrådt ubetinget vigepligt og forskyldt betinget førerretsfrakendelse. I betragtning af, at kørslen havde fundet sted i den sidste del af 5-års perioden og omstændighederne ved uheldet, frakendtes førerretten betinget). U 1988 628 Ø (for spirituskørsel frakendt førerretten i ét år fra 1982-06-09, i oktober 1986 påkørt en fodgænger i et fodgængerfelt efter under svingning til venstre i et kryds at have holdt stille for at afvente den modkørende færdsel. Betinget frakendelse af kørekort uanset at 5-års periode efter dommen i 1982 ikke var udløbet). U 1989 656 Ø (vigepligtsforseelse begået 4 år og 3 mdr. efter udløbet af førerretsfrakendelse på grund af spirituskørsel. Ubetinget frakendelse). U 1989 1105 H i noten til 119 a, stk. 1). U 1989 1105 H i noten til 119 a, stk. 1. U 1990 424/1 Ø (kørsel med blodalkoholpromille på 1,38. Betinget frakendelse, da den pågældende havde haft børnelammelse siden 1952 og kun kunne bevæge sig ved hjælp af 2 stokke. Han var ude af stand til at bruge offentlige transportmidler og kunne kun komme til og fra sit arbejde som lærer i bil). U 1991 47 H (betinget frakendelse uanset kørsel 200-300 meter ad en utrafikeret vej for at tilkalde en ambulance, efter at førerens ægtefælle i spirituspåvirket tilstand havde påkørt en fodgænger). U 1991 62 V (18-årig kørt veninde, der ved et uheld havde pådraget sig seks sår på benet, ca. 10 km til et sygehus, idet han var bange for, at hun ville forbløde, alkoholkoncentration 23 min efter kørslen mindst 1,42 promille. Førerret frakendt ubetinget. Ikke straffrihed efter strfl 14). U 1991 442 V (alkoholkoncentration 1 time efter kørslen på mindst 2,14, alvorlige psykiske problemer, som måtte frygtes at blive yderligere forværret, hvis arbejde blev mistet som følge af ubetinget frakendelse af førerretten. Efter spirituskørslen påbegyndt antabusbehandling og ikke siden indtaget spiritus. Førerret frakendt betinget med en prøvetid på 5 år). U 1992 682 V (alkoholkoncentration ca. 3 kvarter efter kørslen mindst 2,47. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 86
Efter lægelige oplysninger om karakteren af psykiske problemer blev førerretten frakendt betinget med prøvetid 5 år). U 1992 899 V (efter færdselsuheld flyttet bil ca. 15 m. 1,64. Bøde. Betinget frakendelse). U 1993 350 Ø (anklagemyndigheden nedlagde først i landsretten påstand om ubetinget førerretsfrakendelse. Tiltalte var tidligere i 1985 frakendt førerretten ubetinget. Intet grundlag for betinget frakendelse). U 1993 505 V (fejlagtig meddelelse til tiltalte om, at en sigtelse for promillekørsel alene ville medføre betinget frakendelse, kunne ikke føre til, at der alene skete betinget frakendelse). U 1997 1394 V (betinget frakendelse af førerretten efter kørsel med promille på 2,30, da tiltalte ved kørslen befandt sig i en alvorlig psykisk krise, da der var væsentlige helbredsmæssige risici ved, at tiltalte som følge af en ubetinget frakendelse måtte opgive sit erhverv og da han var i kontrolleret antabusbehandling). U 1998 986 Ø (fører af lastbil, der på motorvej havde slæbt en personbil med en hastighed på mindst det dobbelte af de tilladte 30 km/t. frakendt førerretten betinget. Føreren af personbilen, der ikke selv havde bragt hastigheden op over 60 km/t., også frakendt førerretten betinget, selv om kørslen var foretaget i prøvetiden for en tidligere betinget frakendelse). Anderledes U 1999 329 Ø (ikke en særligt formildende omstændighed, at kørslens længde kun var 2 m, da den fandt sted på en tankstation, der var åben, hvorfor anden trafik var forventelig). U 1999 202 Ø (se sidste note til 119 a, stk. 1). U 2001 904 V (tiltalte, der havde kørt spirituskørsel med alkoholpromille på 2,29, blev på grund af tegn på post-traumatiske stressreaktioner efter hjemkomst fra militærtjeneste i Jugoslavien, undtagelsesvis frakendt førerretten betinget med en prøvetid på 5 år). U 2003 1089 V (tiltalte, der havde ført motorkøretøj med en alkoholpromille på 1,97, idømt bøde på 3.000 kr. og frakendt førerretten i 2 år; ikke grundlag for at gøre frakendelsen betinget, selv om tiltalte led af en lungesygdom og en blodsygdom, der krævede gentagne blodtransfusioner, da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at han ikke var i stand til at benytte offentlige transportmidler). U 2004 1368 V (tiltalte havde på parkeringsområdet ved en tankstation kørt en bil med en promille på 1,85 fra vaskehallen ca. 10-20 m til garageanlægget; selv om kørselsformålet var begrænset, var anden og pludselig færdsel påregnelig, og tiltalte kunne uden problemer have overladt kørslen til tankpersonalet; ikke grundlag for at frakende førerretten betinget). U 2005 1668 Ø (tiltalte, der i 2003 var frakendt førerretten betinget, førte i 2004 personbil med tilkoblet påhængsvogn med mindst 113 km/t., ubetinget førerretsfrakendelse i 6 måneder; at hastigheden skyldtes tiltaltes datters astmaanfald kunne ikke begrunde betinget frakendelse). U 2006 1367 Ø (en lastbilchauffør anbragte 2003-10-20 to uafmærkede veksellad i højre side af vejbanen, hvorpå en motorcyklist påkørte det ene og døde. Straffet for overtrædelse af bl.a. færdselslovens 87 og strfl 241. Havde i 2001 vedtaget førerretsfrakendelse i 1 år for spirituskørsel og blev nu frakendt førerretten betinget, da den tidligere frakendelse skete pga. spirituskørsel, mens uheldet ikke skete i forbindelse med aktiv kørsel, da motorcyklens nedslidte dæk kunne have været en medvirkende årsag til uheldet, og da anklageskriftet først blev indgivet 2005-02-23). U 2009 2678 Ø (Ønske om straks at yde bistand til alvorligt syg ægtefælle var ikke en særlig formildende omstændighed). U 2011 2118 V (se 86 med note). U 2011 3274 Ø. U 2012 432 Ø. U 2012 2315/1 H, U 2012 2315/2 H, U 2012 2316 H, U 2012 2317 H, U 2012 2322/1 H (strafnedsættelse og fritagelse for betaling af sagsomkostninger på grund af lang sagsbehandlingstid, uanset om der ikke måtte foreligge en krænkelse af EMK artikel 6. Ikke grundlag for at undlade ubetinget førerretskendelse). (575) Bestemmelsen indførte fra 2002-03-01 en særlig foranstaltning for førstegangserhververe af kørekort således, at visse grovere forseelser begået inden for de to første år efter erhvervelse af førerret medfører et kørselsforbud kombineret med et krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning eller A/Tkursus, inden kørselsforbuddet kan ophæves. Kørselsforbuddet omfatter samtlige de kategorier, hvortil den pågældende måtte have erhvervet førerret. Hvis en person fører et køretøj efter at have fået inddraget førerretten ved et kørselsforbud, sidestilles forseelsen med kørsel uden at have erhvervet førerret, jf. 56, stk. 1. (576) U 2005 59 V (tiltalte, der med alkoholpromille på 0,74 med - en efter forholdene - for høj hastighed førte en bil, der skred ud og ramte et træ, hvorved en passager blev dræbt, idømt fængsel i fire måneder samt kørselsforbud). U 2007 1152 Ø (tiltalt, der havde udenlandsk kørekort, og som i stedet for at ombytte det havde erhvervet et dansk kørekort, var ikke omfattet af den kreds af personer, der skal idømmes et kørselsforbud i stedet for en frakendelse). U 2009 1229 H og U 2009 1236 H, der ændrer TfK 2008 785 Ø (idømmelse af kørselsforbud obligatorisk ved overtrædelse af de bestemmelser, der er anført i færdselslovens 127). U 2009 1229/2 H (idømmelse af kørselsforbud obligatorisk og kunne ske, selv om anklagemyndigheden først efter udløbet af ankefristen nedlagde påstand herom for landsretten). U 2009 1236 H og U 2012 401 Ø (idømmelse af kørselsforbud obligatorisk). (577) Med 128 viderefører L 2005 363 den hidtidige bestemmelse i 127, stk. 1, 1. pkt. Frakendelsestiden skal dog som altovervejende hovedregel ikke overstige 10 år. Der kan alene blive tale om frakendelse for bestandig, hvis der foreligger ekstraordinært kvalificeret grov kørsel med alvorlig personskade til følge, og hvis den pågældende efter hidtil gældende praksis ville være blevet frakendt førerretten for bestandigt, jf. 128, stk. 3. Er en person tidligere ubetinget frakendt førerretten for spirituskørsel, og kører vedkommende på ny spirituskørsel inden frakendelsestidens udløb, skal den resterende frakendelsesperiode lægges til den frakendelsestid, som den nye spirituskørsel udløser, men den samlede frakendelsestid skal som altovervejende hovedregel højst kunne blive 10 år fra den seneste dom. Efter stk. 2 skal frakendelsestiden for førstegangs spirituskørsel med en promille på over 1,20 i alle tilfælde være mindst 3 år. Efter loven udløser en førstegangs spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-1,20 en betinget frakendelse af førerretten. Der opereres alene med to positioner for frakendelsesperioderne inden for de enkelte gentagelsestilfælde af spirituskørsel. I alle gentagelsestilfælde vil frakendelsestidens længde være afhængig af, om der i gentagelsestilfælde er kørt med en promille i intervallet mellem 0,51-1,20 eller om promillen har været 1,21 eller derover. Frakendelsen regnes fra politiets inddragelse af kørekortet, jf. 130, stk. 3. Sker frakendelse på ny inden frakendelsestiden fra en tidligere dom er udløbet, regnes frakendelsen fra den tidligere frakendelses udløb, jf. U 1961 742 H. U 1964 448/1 V (frakendelse regnet fra det fyldte 18. år). U 1966 311/1 V (16-årig frakendt førerret fra landsretsdommen (byretten fandt ikke anledning til at frakende førerret, men frakendelse ville jo bl.a. være af betydning mht. adgangen til kørekort til traktor, hvilket blev fremhævet af anklagemyndigheden)). U 1966 486/2 Ø (kørekortets gyldighed udløb under sagen, 57 dage anset forløbet). U 1975 869 V (frakendelsestiden for 16-årig spirituspåvirket bilist fastsat til 2 år og regnet fra byretsdommens dato 1975-04-09, ikke - som sket ved byretten dom - til 1 år 6 måneder, regnet fra det fyldte 18. år den 1976-04-19). Jf. Kallehauge i JUR 1977 205 ff. U 1980 448/1 V (frakendelsestiden regnet fra den dag, hvor et midlertidigt kørekort for en måned var udløbet og ikke fra en senere dag, da politiet tilkendegav, at førerretten var inddraget, uanset om tiltalte havde ført bil i den mellemliggende periode eller ej). U 1980 631/1 V (frakendelsestiden regnet fra dommen i 1. instans i et tilfælde, hvor føreren, der ikke havde kørekort, blev frakendt førerretten i anledning af spirituskørsel). U 1980 695/1 Ø (udeblivelse efter anke til frifindelse af dom, hvorved førerretten var frakendt for et nærmere fastsat tidsrum fra dommens dato at regne. Derefter dom til stadfæstelse. Førerretsfrakendelsen regnet fra landsrettens dom). U 1984 635/1 V (frakendelsestiden for en 17-årig regnet fra endelig dom). U 1994 97/1 V (frakendelsestid regnet fra midlertidigt kørekorts udløb). Om begyndelsen for frakendelse af førerret, når tiltalte ikke har en sådan se Gorm Toftegård Nielsen i U 1979 B 275-81 og U 1980 B 113 ff., Jørgen Nautrup i JUR 1981 443, Peter Rørdam i U 1979 B 376-377, Carsten Haubek i U 1979 B 398-403 og Rungstrøm i Fm 1979 63 ff. U 2001 2042 H (førerretsfrakendelse pga. spirituskørsel for person over 18 år uden kørekort må sidestilles med tilfælde omfattet af 131, stk. 1, 1. pkt., således at anke af byrettens dom ikke har opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten). U 2007 1415 V (ikke absolut kumulation af frakendelsestid for 3 spirituskørsler til samtidig påkendelse). (578) U 2007 878 Ø (tiltalte, der tidligere havde modtaget en betinget førerretsfrakendelse for promillekørsel og en ubetinget førerretsfrakendelse for en hastighedsoverskridelse, gjorde sig skyldig i promillekørsel; førerretten frakendt ubetinget i 6 måneder, idet der ikke ved 128 er tilsigtet en ændring i den hidtidige praksis i et tilfælde, hvor førerretsfrakendelsen ikke sker ubetinget pga. spirituskørsel, men pga. tidligere ubetinget frakendelse af førerretten for overtrædelse af andre bestemmelser i færdselsloven). U 2007 2021 Ø (tiltalt, der havde gjort sig skyldig i spirituskørsel med henholdsvis 1,06 og 0,78 promille frakendt førerretten ubetinget i 3 år, jf. 128, stk. 2, idet der ikke var grundlag for at fortolke begrebet Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 87
»spirituskørsel«, der er defineret i 53, indskrænkende). U 2009 1386 Ø (tiltalt, der havde gjort sig skyldig i to tilfælde af spirituskørsel med henholdsvis 1,11 og 0,64 alkoholpromille, frakendtes førerretten i 3 år). U 2010 1585 H (ubetinget frakendelse af førerret i 3 år for to tilfælde af spirituskørsel i promilleintervallet 0,51-1,20, der blev pådømt samtidig). (579) Der kan ikke straffes for kørsel i frakendelsestiden i perioden frem til det fyldte 18. år, jf. 117 a. I disse tilfælde må der straffes efter 117 d, stk. 2, jf. 56, stk. 1. Den pågældende vil fortsat frem til det fyldte 18. år kunne erhverve eller beholde førerret til traktor (motorredskab), jf. 62. Hvis den pågældende i perioden frem til det fyldte 18. år begår et nyt forhold, der begrunder en betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, vil 126, stk. 1, nr. 10, finde anvendelse, og der vil således skulle udmåles en ny, samlet frakendelsestid. 126, stk. 2, finder ligeledes anvendelse, hvilket indebærer, at der under særligt formildende omstændigheder også i sådanne sager i stedet kan idømmes en betinget frakendelse. (580) Stk. 6 og 7, der er affattet ved L 2012 565, er en konsekvens af, at aldersgrænsen på 16 år for førere af lille knallert fastholdes. Herudover bestemmes, at hvis der går mere end et år fra det tidspunkt, hvor en person er blevet frakendt førerretten som følge af forseelser begået på lille knallert, jf. 129, stk. 4, og til det tidspunkt, hvor vedkommende ansøger om generhvervelse af førerretten, er generhvervelse betinget af, at vedkommende består en kontrollerende køreprøve. Hermed sidestilles denne situation med den situation, hvor en person har fået frakendt førerretten i mere end et år i medfør af 129, stk. 7. Kravet om kontrollerende køreprøve er begrundet i, at der i begge situationer er tale om unge personer med begrænset kørerutine, som ikke lovligt har kunnet føre bil eller motorcykel mv. i mere end et år. (581) Bestemmelsen indeholder ikke nogen regel om, hvornår frakendelsestiden begynder i de tilfælde - som er de normale - hvor førerretten ikke har været frataget forud for dommen i tilfælde af groft uforsvarlig kørsel. U 1972 168 V har i denne situation antaget, at fristen regnes fra ankefristens udløb eller, hvis ankeafkald er meddelt forinden, fra dette tidspunkt. U 1976 98 H. ( 130 og 131 gælder ikke, hvor der er anket til Højesteret efter tredjeinstansbevilling). (582) Hvor førerretten tidligere har været frakendt er bestemmelsen kun tænkt anvendt i ekstraordinære tilfælde, bet 1954 89-90. L 2005 363 afskaffede muligheden for generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb under lempeligere betingelser, i tilfælde hvor førerretten var frakendt som følge af spiritus- eller promillekørsel, hvis den pågældende i mindst 1 år forud for sagens indbringelse for retten havde overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol. Henvisningen i 2. pkt. til strfl 78, stk. 3, indebærer, at der skal beskikkes andrageren advokat, medmindre han udtrykkeligt anmoder om, at dette ikke sker, jf. rpl 684, stk. 2, 3. og 4. pkt. og U 2001 1419 Ø. Spørgsmålet om tilbagegivelse af førerret inden frakendelsestidens udløb kan først fremsættes to år efter, at sidste afgørelse om nægtet tilbagegivelse er truffet, cirkskr 1991 96 om generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb som ændret ved cirkskr 1993 109. U 1962 661 H (frakendt førerret i 1948 for bestandig, nu gengivet førerretten under henvisning til det lange tidsrum, der var forløbet og til at han havde brug for førerret i sit erhverv). U 1964 373/1 H (frakendelse af førerret for 10 år. 5½ år forløbet. Henvisningen til, at tiltalte havde brug for kørekortet som lagerforvalter på et bogforlag og for at hjælpe hustruen, der drev møbelforretning, men ikke selv havde kørekort, fandtes ikke tilstrækkelig til generhvervelse af førerretten). U 1965 466 H (en mand fik i 1956 frakendt førerretten for 10 år efter motorkørsel i spirituspåvirket tilstand for 3. gang. Da han siden 1961 havde været aktivt medlem af en afholdsforening, og da kørekortet havde afgørende betydning for ham som repræsentant for fjernsynsapparater og husholdningsmaskiner, generhvervede han førerretten). U 1972 956 H (tilbagegivelse efter 16 års forløb). U 1972 1024 H (frakendelse for 10 år, hvoraf 7 år var forløbet, 3 gange dømt for kørsel i frakendelsestiden. Afslag). U 1974 316 H (førerret gengivet i et tilfælde, hvor denne i 1965 var frakendt for bestandig som følge af spirituskørsel m.v.; ved dommen blev der frifundet for uagtsomt manddrab, men i medfør af færdselsloven idømt straf af fængsel i 6 mdr. Der blev taget hensyn til, at der i alt fald efter den i dag herskende domspraksis ikke kunne antages at ville være sket frakendelse af førerretten for bestandig i et tilfælde som det omhandlede, og til de foreliggende oplysninger om den pågældendes behov for kørekort i hans nuværende virksomhed og om hans afholdenhed med hensyn til spiritusnydelse i de senere år). U 1979 759 H (45-årig mand, der aldrig havde haft kørekort, og som 8 gange var dømt for kørsel i spirituspåvirket tilstand, herunder i 4 sager, hvor førerretten var frakendt for bestandig, havde senest ved Højesterets kendelse af 1976-10-22 fået afslag på et andragende om gengivelse. Under hensyn til de nu foreliggende oplysninger om en flerårig stabilisering af hans personlige, arbejdsmæssige og familiemæssige forhold og om hans helbredsmæssige situation, fandtes betingelserne i 132 opfyldt med hensyn til at gengive manden retten til at blive fører af motordrevet køretøj). U 1989 763 V (strfl 81, stk. 1 (nu 84, stk. 1) ikke anvendelig, hvorfor der ikke kunne bortses fra en dom for spirituskørsel før det fyldte 18. år). U 1993 186 B (generhvervelse af førerret under hensyn til den tid, der var forløbet, siden den pågældende sidste gang var frakendt førerretten og til pågældendes personlige og sociale forhold), jf. Rønnov- Jessen i Adv 1993 149. U 1996 16 V er»overruled«ved U 1998 1131 H (strfl 78, stk. 3, er ikke til hinder for, at der sker prøvelse af betingelserne for generhvervelse af kørekort i medfør af 132, stk. 1, selv om spørgsmålet er indbragt for retten mindre end to år efter, at spørgsmålet om generhvervelse blev prøvet i medfør af 132, stk. 2; førerret ikke gengivet). U 2000 695 V (ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse betingelserne for gengivelse af førerretten for opfyldt; der var forløbet 6½ år siden udløbet af den sidste tidsmæssigt begrænsede ubetingede førerretsfrakendelse og 14 år og 9 måneder siden førerretten blev frakendt for bestandig; familie- og arbejdsmæssige forhold var ikke sådanne ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at førerretten rent undtagelsesvis blev gengivet). U 2000 2333 V (tre kørsler i frakendelsestiden talte mod gengivelse af førerretten med en sådan vægt, at retten ikke blev gengivet, uanset at ansøgeren ellers kunne få arbejde som chauffør). U 2000 2516 Ø (anmodning om generhvervelse af førerretten, der var frakendt 3 gange i perioden 1987-1989, senest for bestandig, undtagelsesvis imødekommet, da der forelå en generel stabilisering af ansøgerens forhold, uanset at der ikke var noget absolut påtrængende behov for generhvervelsen). U 2001 1189 Ø (førerretten rent undtagelsesvis tilbagegivet til ansøger, der fra 1983-1988 var frakendt førerretten ubetinget 4 gange - senest for bestandig; lagt vægt på den forløbne lange periode og ansøgerens meget stabile personlige forhold og erhvervsmæssige situation). U 2002 516 H (en mand, der i 1989 var frakendt førerretten for bestandig, søgte i 2000 om tilladelse til at generhverve førerretten; 132, stk. 2, var ikke anvendelig. Da ansøgeren siden den seneste frakendelse var straffet tre gange for at have ført motorkøretøj i frakendelsestiden, forelå der ikke sådanne ganske særlige omstændigheder, at gengivelse kunne ske efter 132, stk. 1). U 2003 1360 V (efter forløbet af 10 år siden seneste frakendelse af førerretten for bestandig, ca. 8 år siden udløb af den seneste tidsbegrænsede frakendelse og 7 år siden en dom for kørsel i frakendelsestiden, kunne førerretten ikke gengives, uanset at ansøgeren, der var arbejdsløs, formentlig kunne opnå helårsbeskæftigelse i byggefirmaer, hvis han kunne køre med en rendegraver). U 2006 30 V (da der var forløbet mere end 10 år fra seneste frakendelse af førerretten for bestandig, og da de hensyn, der er nævnt i 128, stk. 3, ikke talte herimod, blev førerretten gengivet). U 2006 2386 H (generhvervelse af førerret trods frakendelse for bestandig under hensyn til, at der var forløbet knap 10 år fra seneste frakendelse, og at et resocialiseringsforløb beroede på generhvervelsen). U 2007 920 Ø (tiltalte var frakendt førerretten i 5 år og efterfølgende straffet for 3 tilfælde af kørsler i frakendelsestiden; ikke generhvervelse af førerret). (583) L 2005 363 indeholder en overgangsregel, hvorefter personer, der inden 2005-09-01 er frakendt retten til at føre et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, for bestandig, jf. færdselslovens 127, kan generhverve førerretten, når der er forløbet 10 år fra den seneste dom, hvorved den pågældende blev frakendt førerretten for bestandig, medmindre de hensyn, der er nævnt i 128, stk. 3, taler imod en generhvervelse. Baggrunden for bestemmelsen er, at der med de nye regler om ubetinget frakendelse, jf. 128, stk. 1, som udgangspunkt kun kan ske frakendelse af førerretten i et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år. Er en person tidligere ubetinget frakendt førerretten for spirituskørsel, og kører vedkommende på ny spirituskørsel inden frakendelsestidens udløb, skal den resterende frakendelsesperiode lægges til den frakendelsestid, som den nye spirituskørsel udløser, men den samlede frakendelsestid skal som altovervejende hovedregel højst kunne blive 10 år fra den seneste dom. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 88
(584) Reglerne om erstatning for inddragelse eller frakendelse af førerretten er i overensstemmelse med de almindelige regler i rpl om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Dette indebærer bl.a., at der er hjemmel til at yde godtgørelse ved ikke-økonomiske skader også ved uberettiget inddragelse eller frakendelse af førerretten. Tilkendelse af erstatning for uberettiget inddragelse af førerretten er fakultativ efter reglerne i rpl 1018 b, jf. 1018 a. Efter rpl 1018 a, stk. 3, kan erstatning endvidere nedsættes (eller nægtes), såfremt den sigtede selv har givet anledning til foranstaltningerne. Tilkendelse af erstatning for uberettiget betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten er obligatorisk efter rpl 1018 d. Efter rpl 1018 d, stk. 2, kan erstatning dog nægtes eller nedsættes, hvis den dømte ved sit forhold under sagen har givet anledning til domfældelse. (585) Anklagemyndighedens årsberetning 1981 127 ff. med vejledende retningslinjer. U 1974 956 /1Ø (en lastbilchauffør, der var tiltalt for overtrædelse af færdselsloven 1955 16, stk. 1, og hvis kørekort havde været administrativt inddraget fra den 1973-02-06 til 1973-07-21, blev ved dom af 1973-10-09 fundet skyldig i overtrædelse af denne bestemmelse og idømt bøde samt frakendt førerretten for 1 år, hvilken dom påankedes med påstand om frifindelse. Da han fra domsafsigelsen at regne var frataget førerretten, anmodede han landsretten om at tillægge anken opsættende virkning, og ved landsretten kendelse af 22. samme måned blev det bestemt, at førerretten ikke skulle være ham frataget under anken. I landsrettens senere dom, hvorved han blev frifundet, udtaltes, at hans kørekort efter første inddragelse burde være udleveret ham tidligere end sket, hvorfor der blev tilkendt ham erstatning 1.000 kr.). U 1976 748 V (kørekort inddraget fra 1974-01-10, indtil den pågældende 1975-11-06 blev frifundet for tiltale for overtrædelse af færdselsloven 1955, 16, stk. 1. Erstatning på 8.000 kr.). U 1981 775 Ø (kørekort inddraget fra 1978-05-22 indtil den pgl 1979-11-27 blev frifundet for spirituskørsel. Erstatning på 15.000 kr. med renter fra kravets fremsættelse). U 1985 69/1 V (inddragelse i 200 dage. Erstatning 1.000 kr.). (586) 133 a giver udtrykkelig hjemmel til konfiskation af (alle) motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, ved grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven. Bestemmelsen, som supplerer strfl's regler om konfiskation, anvendes navnlig ved grove eller gentagne tilfælde af spirituskørsel, ved gentagne kørsler i frakendelsestiden og ved gentagne kørsler, hvor føreren på intet tidspunkt har erhvervet kørekort. Se om bestemmelsen Nilas i JUR 1991 238 og Adv 1992 77 og Danielsen i Lov & Ret 1992 nr. 11, s. 33. (587) 133 a, stk. 1, fastslår, at bestemmelsens gentagelsesbegreb afviger fra strafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb. Fakultativ konfiskation kan således - hvis en sådan i øvrigt må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser - ske på baggrund af overtrædelsernes antal, når flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, uanset at føreren ikke tidligere er straffet. (588) U 2007 301 Ø (tiltalte, der adskillige gange tidligere var straffet for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, gjorde sig skyldig heri i tre yderligere tilfælde; en personbil tilhørende tiltalte og hans hustru blev konfiskeret). U 2007 2528 V (Da tiltalte havde ført bil med en promille på 2,47 efter at være frakendt førerretten for bestandig i september 2004, var betingelserne for konfiskation af tiltaltes varebil, som han brugte I sit erhverv, opfyldt.). U 2009 1089 V (konfiskation af to biler, se note til 117, stk. 2, nr.1). U 2009 2845 Ø (personbil ikke konfiskeret i medfør af færdselslovens 133 a, stk. 1, da det ikke var godtgjort, at bilen reelt tilhørte T. Ikke tilstrækkeligt grundlag for konfiskation efter stfl 77 a). U 2010 599 Ø (T var siden 1996 straffet 5 gange for 8 kørsler i spirituspåvirket tilstand og siden 1999 6 gange for 13 kørsler i frakendelsestiden. T havde nu, få måneder efter sin seneste prøveløsladelse, gjort sig skyldig i 1 tilfælde af spirituskørsel og 2 kørsler i frakendelsestiden. T's bil blev konfiskeret). U 2011 898 V (dom for spirituskørsel afsagt før ikrafttrædelse af færdselslovens 133 a skulle tages i betragtning ved afgørelse af, om der kunne ske konfiskation af domfældtes bil). U 2011 2458 Ø (konfiskation af kærestes bil). U 2012 3471 Ø (2011-11-16 blev T frifundet for en nedlagt påstand om konfiskation af en bil, idet T kort tid før politiets beslaglæggelse af bilen havde solgt den til en bekendt. 2011-11-22 tilbagekøbte T bilen og anmodede politiet om udlevering af den. Bilen blev konfiskeret i medfør af færdselslovens 133 a, stk. 1, jf. strfl 77 a). U 2013 22 Ø (30 dages betinget fængsel, bl.a. med vilkår om samfundstjeneste, tillægsbøde efter strfl 64, førerretsfrakendelse i 6 måneder og konfiskation af bil i anledning af arrangeret kapkørsel på særlig hensynsløs måde). U 2013 664 Ø (samlevers bil, der var klausuleret»revalidering«, blev ikke konfiskeret i medfør af færdselslovens 133 a, stk. 1, jf. straffelovens 77 a). (589) Konfiskation er en obligatorisk følge i alle tilfælde, hvor en fører inden for 3 år har begået tre overtrædelser, som hver især begrunder en ubetinget frakendelse af førerretten efter reglerne i 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12. Ordningen omfatter ikke de forhold, der alene som følge af førerens forstraffe eller antallet af forhold til samtidig pådømmelse fører til en ubetinget frakendelse af førerretten, jf. 126, stk. 1, nr. 7-10. Det forudsættes, at tre forhold omfattet af 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12, begået inden for 3 år, skal medføre obligatorisk konfiskation, uanset om forholdene er til samtidig pådømmelse, eller om der foreligger mellemliggende afgørelser. Konfiskationsbestemmelsens gentagelsesbegreb skal således ikke forstås på samme måde som det sædvanlige gentagelsesbegreb i strfl 84, stk. 1. (590) Overtrædelse af nulgrænsen - bortset fra tilfælde, hvor stoffet er indtaget i henhold til, men ej i overensstemmelse med en lovlig recept - er omfattet af færdselslovens ordninger om obligatorisk konfiskation af motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort. Sådanne overtrædelser falder ind under både den almindelige ordning om obligatorisk konfiskation i 133 a, stk. 2, og den særligt skærpede ordning i 133 a, stk. 3, og skal ses i sammenhæng med, at overtrædelse af 54, stk. 1, 1. pkt., medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter 126, stk. 1, nr. 2. (591) Det er en forudsætning for obligatorisk konfiskation efter den skærpede regel, at det første forhold har givet anledning til en afgørelse om ubetinget frakendelse, inden det andet forhold begås. To forhold til samtidig pådømmelse kan således ikke i sig selv give anledning til obligatorisk konfiskation. (592) Færdselslovens ordning om obligatorisk konfiskation er ved L 2011 184 udvidet således, at de overtrædelser, som kan danne grundlag for obligatorisk konfiskation, også omfatter kørsel uden kørekort ( 56, stk. 1, 1. pkt., 62, stk. 1, og 63 a, stk. 1) og kørsel i frakendelsestiden ( 117 a). Bestemmelsen indebærer, at kørsel uden kørekort og kørsel i frakendelsestiden i konfiskationsretlig henseende tillægges samme betydning som overtrædelser, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12, og det er underordnet, om der er tale om tre tilfælde af samme type overtrædelse, eller om forseelserne er af forskellig karakter. De omfattede overtrædelser har således i relation til konfiskationsspørgsmålet fuldstændig indbyrdes gentagelsesvirkning, men de tre overtrædelser, der giver anledning til obligatorisk konfiskation, skal være begået i forbindelse med tre forskellige kørselsforløb. U 2013 34 Ø (selv om konfiskation af en bil var omfattet af rpl 513, ikke grundlag for at undlade konfiskation i medfør af 133 a, stk. 4). U 2013 641 V (de materielle betingelser for beslaglæggelse af en motorcykel og en lastbil med henblik på konfiskation i medfør af færdselslovens 133 a, stk. 4, var opfyldt, men beslaglæggelsen burde ikke være sket uden forudgående retskendelse). U 2013 1897 Ø (konfiskation efter færdselslovens 133 a, stk. 4, selv om tidligere kørsler fandt sted før bestemmelsens ikrafttræden). U 2013 1935 Ø (dom for kørsel i frakendelsestiden afsagt før ikrafttrædelse af ændring af færdselslovens 133 a, stk. 4, skulle tages i betragtning ved afgørelsen af, om der kunne ske konfiskation af tiltaltes bil). (593) Ordningen om obligatorisk konfiskation omfatter ikke de forhold, der alene som følge af førerens forstraffe eller antallet af forhold til samtidig pådømmelse fører til en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, jf. 129, stk. 3, nr. 5-7. Tre forhold omfattet af 129, stk. 3, nr. 1-4, eller som de nævnte i 133 a, stk. 7, nr. 1, begået inden for 3 år skal medføre obligatorisk konfiskation, uanset om forholdene er til samtidig pådømmelse, eller om der foreligger mellemliggende afgørelser. Konfiskationsbestemmelsens gentagelsesbegreb skal således ikke forstås på samme måde som det sædvanlige gentagelsesbegreb i strfl 84, stk. 1. (594) Reglerne om obligatorisk konfiskation af lille knallert svarer til reglerne om obligatorisk konfiskation af andre køretøjer. Overtrædelse af nulgrænsen - bortset fra»recepttilfældene«- begået på lille knallert omfattes således både af den almindelige ordning om obligatorisk konfiskation af lille knallert og den skærpede ordning om obligatorisk konfiskation. (595) Dette kan navnlig være tilfældet i situationer, hvor eksempelvis ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold vil bevirke, at konfiskation i det konkrete Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 89
tilfælde vil have uforholdsmæssigt indgribende betydning for den pågældende. U 2013 978 Ø (særlige grunde talte undtagelsesvist for at undlade konfiskation af bil - uddannelse i X-by og tre særligt plejekrævende børn, der alle passedes i daginstitution). (596) Om der er foretaget konstruktive ændringer med henblik på at opnå en ulovlig maksimal hastighed har alene betydning i sager, hvor knallertens maksimale hastighed er under 43 km i timen (lille knallert) eller 64 km i timen (stor knallert), eller hvor den maksimale hastighed ikke kan måles, f.eks. fordi knallerten efter et trafikuheld ikke længere er køredygtig. Det er ikke en betingelse, at ejeren (brugeren) selv har foretaget de konstruktive ændringer, men alene at vedkommende vidste eller burde vide, at sådanne ændringer er foretaget. Er betingelserne i øvrigt opfyldt, skal der også ske konfiskation af en knallert, der er ulovlig som anført, selv om det ikke er ejeren af knallerten, men en eventuel bruger, der straffes - og tidligere er straffet - for den pågældende overtrædelse af 67, stk. 2, jf. 28 i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Ordningen med konfiskation på grund af brugerens overtrædelser er en særlig udmøntning af den adgang, strfl 77 a giver til konfiskation af genstande uden hensyn til ejerforholdet. Se H. Zahle U 1981 B 385 om konfiskation af knallerter. (597) Jf. strfl 75 ff. Dette indebærer bl.a., at strfl's regler om værdikonfiskation, om dens subjekt og om konfiskationens retsvirkning med hensyn til særligt sikrede rettigheder gælder ved konfiskation efter 133 a. Værdikonfiskation tænkes kun anvendt i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor en person, som tidligere er dømt for f.eks. spirituskørsel, efter den seneste overtrædelse - men før sagen kommer for retten - sælger køretøjet. I dette tilfælde vil der efter omstændighederne kunne ske konfiskation af motorkøretøjets værdi, hvis det må befrygtes, at den pågældende vil anvende salgssummen til køb af et motorkøretøj. Konfiskationsindgreb kan herudover rejse en række tvivlsspørgsmål, som ikke umiddelbart kan løses efter strfl's almindelige regler, f.eks. indsigelse fra den tiltalte om, at han kun formelt er registreret som ejer af bilen, ligesom der kan opstå spørgsmål, i hvilken udstrækning forskelligt tilbehør (bilradio, højttalere mv.) kan undtages fra konfiskation. Afklaring af disse tvivlsspørgsmål må fastlægges gennem domspraksis. U 1991 769 V (opretholdelse af politiets foreløbige beslaglæggelse af bil i et tilfælde, hvor bilisten i de sidste 5 år var straffet for i alt 47 kørsler uden kørekort og på ny havde overtrådt 56, stk. 1, uanset at bilen var registreret som tilhørende en anden, da der kun forelå et almindeligt pengelån fra den registrerede ejer til brugeren). U 1992 935 Ø (spirituskørsel for 7. gang. Bil registreret i samlevers navn konfiskeret). U 1992 543 Ø (beslaglæggelsen af bil ophævet, da sigtede og mulig medejer af bil ikke havde haft lejlighed til under retsmøde om beslaglæggelse af bilen at fremføre indsigelse om ejerforholdet). U 2000 956 V ( 133 a indebærer ikke, at konfiskation kun kan ske, når påstand herom nedlægges under den sag, hvor der skal tages stilling til strafspørgsmålet; konfiskationspåstand, rejst under særskilt straffesag mod tiltalt, der 7 gange var frakendt førerretten og dømt for 33 kørsler i frakendelsestiden, taget til følge). U 2006 1364 Ø (konfiskation af personbil opretholdt uanset oplysninger om, at der muligvis var flere ejere af bilen). U 1981 665 H (T, der ikke havde kørekort, havde på offentlig vej ført motocrossmotorcykel, der lovligt sælges til benyttelse på baner, men som ikke må anvendes på offentlig vej eller gade, hvor kørslen må anses forbundet med betydelig fare. Køretøjet konfiskeredes i medfør af strfl 75, stk. 2, nr. 1). U 2004 246 Ø (tiltalte havde foretaget ændringer af en ikke-registreringspligtig knallert ved at udskifte en variatorskive, således at knallerten kunne køre ca. 60 km/t.; da vægtige hensyn til færdselssikkerheden talte for at modvirke konstruktive ændringer, og da politiets beslaglæggelse af hele knallertens udvekslingssystem, således at en lovliggørelse havde kostet tiltalte ca. 1.700 kr., ikke var et uforholdsmæssigt indgreb, blev konfiskationspåstanden taget til følge, jf. strfl 75, stk. 2, nr. 1). U 2007 74 V (frifindelse for påstand om konfiskation efter strfl 75, stk. 2, nr. 1; 133 a, stk. 1-3 ikke anvendelig). (598) Kap. 18 b med 133 b er indsat ved L 2004 267. (599) Jf. den europæiske konvention af 1964-11-30 om straf for færdselsforseelser, jf. bkg 1972 304, Justitsmin cirkskr 1972-07-25 og bkg 1973 143. Vedrørende forfølgning af færdselslovsovertrædelser begået af danske i udlandet og udlændinge i Danmark kan følgende fremhæves: 1. I 134, stk. 1, fastslås det at udgangspunktet ved fortolkningen af færdselsloven er, at loven ikke er territorialt begrænset. På samme måde som strfl kan færdselsloven anvendes på handlinger, som personer, der er hjemmehørende her i landet, jf. strfl 7, har begået i udlandet. Ligesom det er en betingelse for at straffe efter strfl, at forholdet er strafbart også i gerningslandet, jf. strfl 7, således er det en betingelse for at anvende den danske færdselslov på færdselslovsovertrædelser begået i udlandet, at det forhold, som tiltalen angår, også er strafbart efter færdselslovgivningen på gerningsstedet. Den straf, der kan idømmes, kan ikke overstige den, der er hjemlet i gerningslandets færdselslovgivning, jf. strfl 10. Spørgsmålet om frakendelse af førerret afgøres i medfør af strfl 11 uafhængig af, om en tilsvarende retsfølge er hjemlet i gerningslandet. Herefter vil der således f.eks. kunne rejses tiltale efter 53 i det omfang, der i gerningslandets lovgivning er hjemmel til at straffe for spirituskørsel. Frihedsstraf kan ikke idømmes, hvis gerningslandets lovgivning alene hjemler bødestraf, men frakendelse af førerretten kan godt ske, uanset om der er hjemmel til denne retsfølge i gerningslandet. Hvis gerningslandets lovgivning er videregående, f.eks. hjemler strafansvar ved en promille på 0,5, kan der ikke straffes efter 53, medmindre promillen er af en sådan størrelse, at der i overensstemmelse med dansk ret kan pålægges føreren straf. Tilsvarende gælder andre overtrædelser af færdselsloven. 2. Reglen i 134, stk. 1, suppleres af stk. 2, der gælder for overtrædelser begået i de nordiske lande og de andre europæiske lande, som har ratificeret, godkendt eller tiltrådt den europæiske konvention om straf for færdselsforseelser. Reglen i stk. 2 gør dele af færdselslovgivningen i gerningslandet anvendelig her i landet. I disse tilfælde rejses tiltalen efter vedkommende fremmede færdselslovsbestemmelse, og det er ingen betingelse for strafbarheden, at der findes en tilsvarende eller modsvarende bestemmelse i den danske færdselslov. Denne adgang til at rejse tiltale efter gerningslandets lovgivning er imidlertid begrænset til de særligt opregnede, overvejende teknisk prægede bestemmelser, der nævnes i stk. 2. Straffen fastsættes også i disse tilfælde efter 117-118, og kan ikke overstige den straf, der er hjemlet i gerningslandet. Spørgsmål om frakendelse af førerret afgøres efter dansk ret. De almindelige strafbarhedsbetingelser efter dansk ret skal være opfyldt, for at domfældelse kan ske. Påtale opgives og frafaldes efter de her i landet gældende regler. Det samme gælder selvsagt, når der er tale om tiltale efter den danske færdselslov i medfør af 134, stk. 1. 3. Ved siden af denne - begrænsede - adgang til at rejse tiltale efter gerningslandets lovgivning gælder den almindelige regel i 134, stk. 1. Tiltale for spirituskørsel begået uden for landets grænser, rejses efter 53 for så vidt de under 1. omtalte betingelser er opfyldt. Dette gælder også spirituskørsel begået i et af de nordiske lande og andre lande, som 134, stk. 2, får anvendelse for. Det samme gælder f.eks. tilsidesættelse af den almindelige agtpågivenhedsregel. Angår forholdet derimod en overtrædelse af vigepligtsreglerne, rejses tiltale efter den regel, der gælder i Finland, Island, Norge eller Sverige eller det andet af 134, stk. 2, omfattede land, hvor overtrædelsen er begået. I et vist omfang må det vel antages, at de i stk. 2 nævnte forhold er strafbare efter den danske færdselslov, selv om de er begået i udlandet, således at tiltale i og for sig kunne rejses i medfør af stk. 1. Da der efter de fremmede færdselslovgivninger kan være tvivl om, i hvilket omfang de kan anvendes på forhold begået uden for territoriet, har man imidlertid for en sikkerheds skyld trukket de i stk. 2 nævnte regler frem. Som følge af regler i fremmede staters lovgivning som modsvarer 134 kan færdselslovovertrædelser begået af udlændinge her i landet pådømmes ved lovovertræderens hjemting. Dette bidrager til at skåne lovovertræderen for at blive tilbageholdt i gerningslandet, til sagen er afgjort, og øger retsforfølgningens effektivitet i de tilfælde, hvor sagen ikke kan gennemføres her, eller den idømte sanktion ikke kan fuldbyrdes i gerningsmandens hjemland. Konventionen om straffedommes internationale retsvirkning, jf. L 1986 323 giver mulighed for at fuldbyrde bøder (og frihedsstraf), som er pålagt her i landet, i de stater, der har tiltrådt konventionen. Bødeforelæg kan i almindelighed ikke ventes fuldbyrdet i udlandet. For personer, der er hjemmehørende i de nordiske lande, sker fuldbyrdelse efter regler svarende til L 1963 214 som ændret ved L 1986 322 om samarbejde angående fuldbyrdelse af straf. Disse regler giver også mulighed for at fuldbyrde bødeforelæg. Se B. Unmack Larsen i U 1979 B 57 ff. om førerretsfrakendelse i anledning af kørsel i udlandet. U 1966 495/1 Ø (hæfte i 20 Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 90
dage for spirituskørsel i Sverige. Efter svensk ret ville sagen under hensyn til promillens størrelse være blevet afgjort med dagbøder). U 1969 493/1 Ø (hæfte i 30 dage for spirituskørsel i Sverige (1,86 promille 2 timer efter kørslen). Anklagemyndigheden havde oplyst, at straffen for rattfylleri i svensk praksis normalt er fængsel i mindst 1 måned. U 1966 339 Ø (idømt dagbøder i Sverige, frakendt førerretten her i landet under sag anlagt her). U 1969 209/1 V (dansk statsborger var i Sverige dømt for spirituskørsel og frakendt førerretten i 24 måneder fra 1968-01-31, fra hvilken dato hans ret til at benytte sit danske kørekort i Sverige havde været frataget ham. Førerretten her i landet blev herefter frakendt i 1 år og 6 måneder fra 1968-06-21, hvilken dag han af det danske politi var gjort bekendt med at førerretten midlertidig blev frataget ham). U 1977 210/1 Ø (efter at den norske statsborger T i juli 1975 havde taget ophold i Torshavn, blev han ved Færøernes ret tiltalt for 1975-06-15 i Norge at have ført bil i spirituspåvirket tilstand. T, der ikke var tiltalt for nogen kørselsfejl, og som 1 time efter kørslen havde en blodalkoholkoncentration på 1,19 promille (middelværdi), erkendte sig skyldig, men gjorde under henvisning til strfl 10, stk. 1, gældende, at forholdet skulle bedømmes efter dansk lovgivning. Straffen blev imidlertid efter færøsk ret - sammenholdt med norsk ret - udmålt til hæfte i 10 dage. Førerretten frakendtes ham for 1 år og 6 måneder). U 1980 469/1 Ø (dømt for spirituskørsel i Sverige i 1975, 1976 og 1978 uden kørekortsinddragelse. Frakendt førerretten i 10 år). U 1982 247 Ø (medens den danske statsborger T var beskæftiget på Thule Air Base i Grønland, gjorde han sig skyldig i spirituskørsel. Under en straffesag, anlagt her i landet, antoges den danske færdselslov at gælde for forholdet). U 1982 950 Ø. U 1982 1203/1 Ø (T førte 1979-10-09 i Hvidovre personbil, uagtet han ved Færøernes rets dom af 1976-07-14 var frakendt førerretten i 5 år fra 1976-04-11 at regne. T idømtes i medfør af 117, stk. 5 hæfte i 7 dage). Efter afsigelsen af flere senere utrykte landsretsdomme antog C. G. Kjærsgaard i NTFK 1985 321, at kørekortsfrakendelse kun har gyldighed i den rigsdel, som sagen vedrører, medmindre der i dommen er taget udtrykkelig stilling til, om den også skal gælde i andre dele af riget, jf. Vagn Greve Færdselsstrafferet 30 f. og U 1992 16 V. U 1997 301 H (U 1996 348 Ø stadfæstet, men dog således at førerretsfrakendelse alene havde virkning på Færøerne, da frakendelse var sket for en hastighedsovertrædelse på Færøerne, som, hvis den var begået i Danmark, ikke kunne have medført frakendelse). U 1984 141 V (frakendt førerretten i Vesttyskland i 10 måneder. Under hensyn hertil frakendt førerretten i 6 måneder). Lene Ravn udtaler i JUR 1996 414, at på grund af førerretsfrakendelsens fremadrettede karakter, bør hjemstedets ret have indflydelse på interprovinsielle dommes resultat. I det omfang hjemstedets ret indvirker således på dommen, at afgørelsen om førerretsfrakendelse kommer til at afvige fra den ret, som i øvrigt er anvendelig på gerningsstedet, er førerretsfrakendelsen efter omstændighederne blevet territorialt begrænset. U 2003 1892 V (tiltalte, der 2000-07-04 i Tyskland havde ført lastbil med en alkoholpromille på mere end 1,20, blev frakendt førerretten, idet en tysk dom for spirituskørsel af 1997-11-13 blev tillagt gentagelsesvirkning; frakendelsestiden fastsat til 4 år, da tiltaltes kørekort havde været inddraget administrativt i knap 2 måneder, og da han havde været afskåret fra at køre som chauffør i Tyskland i 8 måneder). U 2004 2642 Ø (tiltalte, der havde kørt promillekørsel, var tidligere ved dom af 1998-08-12 straffet for promillekørsel og ved norsk dom af 1999-11-08 idømt fængsel i 45 dage for spirituskørsel; da gerningstiden for det pådømte forhold lå senere end tre år efter dommen af 1998-08-12, og da den norske dom ikke kunne tillægges gentagelsesvirkning, da den hvilede på en prøve af udåndingsluften, behandledes forholdet som en førstegangskørsel). (600) U 1991 470 V (frakendelse af førerret er territorialt begrænset til Danmark). (601) Bestemmelsen, der er indsat ved L 2009 347, fastslår, at overtrædelser af køreog hviletidsforordningen under de i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., nævnte betingelser hører under dansk straffemyndighed, uanset om betingelserne i strfl's 6-9 er opfyldt. Forordningens artikel 19, stk. 2, 1. pkt., giver en medlemsstats kompetente myndigheder mulighed for at pålægge en virksomhed og/eller en fører en sanktion for overtrædelse af forordningens regler om køre- og hviletid, når overtrædelsen konstateres på denne medlemsstats område, og overtrædelsen ikke allerede har givet anledning til en sanktion, også selv om overtrædelsen er begået på en anden medlemsstats eller et tredjelands område. Den nye bestemmelse betyder, at det for fremtiden er muligt at strafforfølge udenlandske chauffører for overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen, kontrolapparatforordningen og AETR, som er begået i udlandet, men konstateres her i landet, og som ikke allerede har givet anledning til en sanktion. Det er endvidere muligt at strafforfølge de pågældende chaufførers udenlandske arbejdsgivere for de samme overtrædelser, jf. 13 i køre- og hviletidsbekendtgørelsen om objektivt arbejdsgiveransvar. (602) Jf. bkg 2012 893 om henlæggelse af opgaver til Trafikstyrelsen, hvorefter beføjelser, der er tillagt transportministeren i loven eller i medfør af denne, udøves af Trafikstyrelsen med visse undtagelser. Jf. bkg 2011 1285, hvorefter de tilsvarende beføjelser efter vejlovgivningen er henlagt til Vejdirektoratet. (603) Det må påregnes, at kommunalbestyrelsens afgørelser om kørekort kan påklages til Rigspolitichefen, og at rekurs til ministeren afskæres. (604) Dvs. reglerne om hyrekørsel. Lovgivningen om hyrekørsel er fra 1974 overført fra Justitsministeriet til Trafikministeriet. Se nu taxikørselsloven. (605) Se bkg 1977 150 som senest ændret ved bkg 1992 64. (606) Færdselslovgivning er på Færøerne og Grønland særanliggender, jf. L 1948 137 om Færøernes hjemmestyre, liste A, pkt. 12 og lagtingslbkg 1988 14 om færdsel. Efter L 1978 577 om Grønlands hjemmestyre har hjemmestyret ikke overtaget færdselslovgivningen, jf. L 1991 832, færdselslov for Grønland. U 2001 948 Ø (færdselslovgivningen i Danmark og Grønland bygger på en almindelig forudsætning om, at førerretsfrakendelser har virkning i hele riget, ansøger, der havde fået frakendt førerretten for bestandig i Danmark, kunne derfor kun erhverve et grønlandsk kørekort, hvis betingelserne for generhvervelse i 66 i færdselslov for Grønland var opfyldt). (607) 7 er en overgangsbestemmelse, der i det væsentlige svarer til bestemmelsen i 5 i L 2011 479. Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at nyaffatte bestemmelsen i nærværende lov, samtidig med at 5 i L 2011 479 ophæves, jf. 2, nr. 3. Der er samtidig foretaget enkelte konsekvensændringer i bestemmelsen som følge af 1, nr. 2, 8 og 9. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 91