Dansk Køre Forbund. Protektor HKH Prinsesse Benedikte. August

Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte 4 99 August

Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte Kø res po rten udg i v es af Dansk Køre Forbund, og ud-kommer medio februar, april, juni, august, november Si ds te fri s t fo r bi drag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. juli, 15. oktober Redakti o n Ansv arshav ende redak tør Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf og fax 9814 7880 E-mail omjes@post5.tele.dk Redak tionelt stof Ingrid Berner Larsen, Mølleskovvej 125, Allindelille, 4370 St. Merløse, tlf og fax 5760 0431 Meddelelser fra selsk aber Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf 9885 7035, fax 9885 7034 E-mail bechhart@post10.tele.dk Anno ncer Lisbeth Hartmann og Ole Jespersen Try kni ng Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 9510 Arden, tlf 9856 1022, fax 9856 2220 Di s tri buti o n Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf 8698 1439 Webs i te: www.hesteinfo.dk/dkf/index.htm DKFs ti l kny ttede s el s kaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS Pro tekto r Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Ov ero rdnede o rg ani s ati o ner Danmarks Idræts Forbund, Brøndby Stadion 10 2605 Brøndby, tlf 4326 2626 Dansk Ride Forbund, Traverbanevej 10, Postboks 20 2920 Charlottenlund, tlf 3993 2020, fax 3996 2075 DKFs l edel s e Præsident: Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf 8655 8744, fax 8655 9744, E-mail ib_m@get2net.dk Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf 7454 7060 Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf 4615 2161 Kasserer: Elsebeth Dehlholm, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf 7454 7060, giro 989 9693 Kø reudv al g Carl Th. Christensen, Vodskovvej 187, 9310 Vodskov 9828 6532, fax 9828 6332 Pl ø jeudv al g Arne Hansen, Allerupvej 4, 6520 Toftlund, tlf 7483 1685 Uddannel s es udv al g Marianne Seidenfaden, Dorthealyst, 4440 Mørkøv, tlf 5927 3123, fax 5927 3187 Fo rs i de Fie på fjeldtur. Foto K.E. Tomra Pri s 25,- kr 2

Sommerønsker Hvor er det dog svært! Vi på redaktionen vil så gerne gøre dette blad så alsidigt som muligt. Det er vor tanke, at bladet skal dække så mange sider af kørsel med hest og vogn som muligt: Bla træning af heste og ponyer, restaurering af vogne og oplevelser i forbindelse med netop brugen af de her nævnte ting. Men hvor bliver fortællingerne af? Fra stævner, dyrskuer, ture mv. Vi har alle sammen sæsonen igennem haft netop vore oplevelser og skægge hændelser i forbindelse med hestene, og vi savner overordentlig meget beretninger her i bladet om disse ting. Tilbudene rundt om i foreningerne har i år været særdeles alsidige, ligesom mange sikkert selv har arrangeret fx ture rundt om i sommerlandet med prærievognen og Lotte. Der må være adskillige kuske med familier, foruden Rie Glerup, der har været på tur, taget fotos og blevet minder rigere, der godt kunne tåle at deles med os andre. Det burde ikke være svært at gribe kuglepennen eller sætte sig til computeren og skrive om køreturen, dyrskuet osv. Eller hvad med at tale den sjove anekdote ind på et kassettebånd og sende det til redaktionen, og selvfølgelig gerne sammen med de fotos, der garanteret er taget. Vi vil tage imod dit brev med taknemmelighed, og læserne vil elske at se det på tryk. Det eneste, vi beder om, er: Husk deadline! Ikke for redaktionens egen skyld, men for produktionens hele proces, der starter dagen efter deadline. Redaktionen Så nærmer høsten sig. Her høstes på Gl. Estrup. Foto OMJ 3

Fie på fjeldtur I år inviterede Norsk Fjordhestlag til det første Nordiske Mesterskab i kørsel og ridning for fjordhest. Mesterskabet skulle foregå i Drammen, og da vi tit havde tænkt på, at det kunne være spændende at køre i fjordhestens hjemland og især at tage turen op til Briksdalsbræen med egen hest og vogn, besluttede vi os hurtigt for at tage af sted. Men det at tage en hest med til Norge er ikke noget man bare lige gør. Der skulle udfyldes et hav af forskellige papirer og attester. Da det var klaret, læssede vi hest og vogn, og tog natfærgen til Göteborg. Efter en lang køretur på ca 300 km og en enkelt færgesejlads nåede vi Drammen om eftermiddagen tirsdag den 13. juli, og blev godt modtaget af venlige og hjælpsomme nordmænd, samt tre gemytlige tilskuere fra Vejleegnen. Det blev et flot og vellykket stævne. Fies dressurridning blev meget ukoncentreret; en flot fjordhingst havde nemlig gjort tilnærmelser til hende lige før indridningen foran de tre skrappe dommere. I forhindringskørslen røg der desværre en enkelt bold, men den danske ære blev reddet, da en af de danske tilskuere Henrik Dahl med lånt hest og dansk vogn kørte sig til en flot 5. plads. Sidste disciplin, springningen, gik rigtig godt; med en fin 2. plads og med hurtigste tid i omspringningen var den danske ekvipage med til at sikre det Nordiske Mesterskab for hold. Da folk hørte om, at vi havde planer om at holde ferie i Norge, blev vi inviteret til at bo forskellige steder, så den første dag kørte vi nord-vestpå ad snoede veje gennem Norges storslåede bjerglandskaber til Breim ved Nordfjordeid, en tur på ca 11 timer. Her boede vi nogle dage på Norsk Fjordhestgard, som ejes af fjordhesteavlen i Norge. For at vænne Fie til den brusende og buldrende norske natur, kørte vi hyggelige småture i det utroligt flotte landskab. På vejen op til Briksdalsbræen - turens højdepunkt - skal man nemlig passere to smalle broer over brusende elve og tæt forbi et kæmpe vandfald. Det blev en helt fantastisk oplevelse; Fie klarede turen fint, men hendes far var jo også nordmand, så hun har det sikkert i generne. Turen gik nu videre til Gjøvik syd for Lillehammar, hvor vi boede hos nogle søde mennesker på et miljøhestecenter. Her kørte vi nogle flotte ture med hest og vogn sammen med værten, som spændte en hingst for sin lille norske trille. En helt speciel oplevelse fik vi, da vi en dag besøgte en vognsamler Bo Fjeldking ved Hamar. Der var over 100 vogne, kaner og slæder, lige fra en 1700-tals barouche, kong Gustavs jagtvogn og kong Olavs pragtslæde, til den mindste norske spidsslæde og kariol. Det kunne helt tage pusten fra en. Efter 14 dage fyldt med spændende oplevelser, rare mennesker, flotte fjordheste og en overvældende natur, vendte vi tilbage til Danmark efter en enkel overnatning på Ekeberg Rideskole i Oslo. På vej over broen mod Briksdalsbræen Rie Glerup, kusk og rytter Kirsten og Knud-Erik Tomra Foto K.E. Tomra 4

Auktion på Willestrup Gods På Willestrup gods ved Terndrup var der oprydningssalg og auktion lørdag den 19. juni. Det gamle og velrenommerede auktionshus Nellemann & Thomsen forestod auktionen, der foregik i et telt i den smukke Willestrup Barokhave. Over 300 effekter kom under hammeren, og her iblandt flere ting af interesse for kørefolket. Auktionen blev et stort tilløbsstykke, og hurtigt stod folk som sild i tønde for at følge med i slagets gang. Flere kendte ansigter fra kørekredse var mødt op for at købe, men desværre var også en velhavende amerikaner med på telefonen, og til stor ærgrelse for mange gik en del interessante ting til staterne. Med i auktionen var godsets hestekøretøjer, som her bla nævnes med budsum og illustreres med fotos fra auktionskataloget. Til budsummen skal i alt lægges 25% i salær og brugtmoms. Sparkstøtting 500,- Ponyvogn med tjenersæde 9.000,- Char-à-banc, 8-pers. 7.000,- Trap, N. Larsens Vognfabrikker 10.000,- Jumbe, Smedemester A. Hansen, Snarup 4.500,- Arbejdsvogn 600,- Gig på bilhjul 1.500,- Kane, Skandia Randers 3.400,- Børnekane 1.500,- Kane, meget bred 1.200,- To agestole til fjedervogn 300,- Damesadel 1.500,- Stort lot med gammelt rideudstyr 350,- Kufferter, 1 lot 350,- Læderkufferter, 1 lot 1.300,- Ford Phaeton 1930, Kølner model 75.000,- Ole Jespersen 5

Hugo Søndergaard in memoriam Det var en rystende telefonopringning, jeg som redaktør af Køresporten modtog søndag formiddag den 8. august. Bente Søndergaard ringede for at give den tragiske meddelelse, at hendes bror Hugo Søndergaard MKS var død som følge af en kørselsulykke. Hugo Søndergaard var torsdag, den 5. august ude at køre med sine heste. Vidner har set, at han skridtede stille og roligt af sted, og at hestene pludselig blev forskrækkede og for af sted. Vognen væltede, og kusken Hugo Søndergaard kom alvorligt til skade. Efter et kort ophold på Holstebro Sygehus blev han overført til Århus og opereret. Hugo Søndergaard kom sig ikke over sine kvæstelser, og lørdag, den 7. august sov han stille ind, i en alder af kun 36 år. Hugo Søndergaard var kendt i køre- og pløjekredse, og senest var han banebygger ved MKS s jubilæumsstævne i Havredal. Hugo var søn af Ester og køredommer Jens Søndergaard og svigersøn til Lis og Niels Laumann. Vore tanker går til familien, og især til hustruen Tina Laumann Søndergaard og deres to børn, Claus på 4 år og Camilla på 7 måneder. Æret være Hugo Søndergaards minde. Ole Jespersen Overtro og hestesko Menneskenes liv og hverdag er i dag som i forgangne tider en blanding af glæde og sorg, arbejdsomhed og hvile, morskab, alvor, lykke og uheld, hvor den onde, Djævelen, udfører sit værk og griner gnækkende i det skjulte, når det går folk rigtig dårligt. Mennesker har altid - både i dag i 1999 som for hundrede, ja tusind år tilbage - haft en mere eller mindre fast tro på, at ganske specielle bønner, handlinger eller genstande kunne beskytte dem selv, deres familie, hus, dyr, afgrøder etc mod Djævelens ondsindede værk. Og sådan en lykkebringende eller djævelafvisende genstand blandt mange remedier er hesteskoen. Denne for os kørefolk så kendte ting, som er en del af vores fritidshverdag, og som man mest kun skænker en tanke, når man opdager, at den er tyndslidt og skal fornyes. Men tænker man da på, at en tabt, tyndslidt hestesko er den allerbedste amulet til opfangelse af lykke for netop dig og dit hus, hvis du vel at mærke finder den tilfældigt, uden at lede efter den, og hænger den korrekt op over din dør. Hvordan hesteskoen fik sin magi I middelalderen, hvor overtroen blomstrede i fuldt flor, var fundet af en brugt hestesko ganske simpelt heldet over alt held, for nu var finderen med omgivelser sikret mod ondskab og misvækst, sygdom og andet troldtøj. Og hvorledes er denne magi og stærke evne så havnet i netop hesteskoen, dette stykke jern i denne specielle udformning? Hør nu bare: Der var en gang for hundreder af år siden en engelsk prælat, Dunstan, der egentlig var uddannet beslagsmed og tidligere, før han blev præst, havde fungeret som sådan. Han fik en dag besøg af Djævelen. Djævelen går (hvis du ikke ved det) på et par bagben, der ender i hove i stedet for fødder. Fanden bad Dunstan, fordi denne jo altså havde været beslagsmed engang, om at sko sine ben. Det ville Dunstan gerne, og de gik sammen ind i smedjen. Her overraskede Dunstan Djævelen, greb ham og surrede ham fast til ambolten, for derefter at gennembanke ham med forhammeren. Da Djævelen inderst inde er en tøsedreng, jamrede, skreg og hylede han om nåde. 6

Dunstan lavede da den aftale med Fanden om, at skulle han løsnes, så skulle Fanden love, ja, sværge på, at han aldrig ville gå ind i et hus, hvor der hang en hestesko over døren. Dette måtte Fanden indvilge i, og derfor er ethvert hus, der har en hestesko opsat over døren den dag i dag sikret mod det onde. Nu er det jo sådan, at det ikke er lige meget, hvordan skoen er opsat. Næ nej. Den skal sidde således, at hagerne skal vende opad. Det er ikke nok for folk at undgå Djævelens værk i sit hus, man vil også gerne eje lidt held, og skulle man så være så lykkelig, at heldet netop ville komme forbi og tilsmile én selv, så var det da rart, om man også kunne fange og beholde heldet lidt. Det kan man faktisk godt, hvis blot hesteskoen over døren er opsat således, at hagerne vender opad, så lykken kan falde ned i skoen og blive dér. S kytshel gen At være beslagsmed i middelalderen var et ærefuldt og farligt erhverv. Beslagsmeden arbejdede med ild, kunne bøje jernstykker og var bomstærk. Der kunne nok være god brug for en skytshelgen. I et sagn fra det 13. århundrede fortælles det, at en beslagsmed, Eligius, der ikke satte sit lys under en skæppe, en dag havde sat et skilt op over sin smedje, hvorpå der stod: Eligius, mester over alle mestre. Dette skilt så Gud Herren, som blev lidt stødt på manchetten, og han sendte sin søn, Jesus, forklædt som smedesvend, hen til Eligius for at straffe ham for hans hovmod. Jesus blev ansat hos Eligius, og en dag fik han betroet at sko en særdeles værdifuld hest. Jesus skar benet af hesten, tog benet med ind i smedjen, beskar hoven og satte nye sko på, hvorefter han satte benet på plads på hesten igen. Færdigt og godt udført arbejde. Det, syntes Eligius, var smart, men da han selv forsøgte sig med samme arbejdsproces, var hesten selvsagt ved at forbløde og dø. Jesus trådte da hjælpende til og helbredte hesten. Da genkendte Eligius Gud Herren, faldt på knæ, angrede og bad om nåde, og siden den dag var han herefter en dygtig og beskeden beslagsmed. Eligius blev siden skytshelgen for beslagsmede, heste og alle trækdyr. IBL Fanden på besøg hos smeden 7

Godt i gang med hest og vogn III Før man begynder at restaurere sin gamle vogn, er det vigtigt at gøre sig forskellige overvejelser. Den første er, om vognen har den værdi for én, der gør, at man synes, den skal restaureres. Det kan enten være dens oprindelse, køreegenskaber eller sjældenhed, der gør, at den ville være værd at bevare og istandsætte. Jeg har selv kastet mig ud i mange håbløse projekter. Eksempelvis med vogne, som har stået ude i flere år, og derfor var stærkt medtagne af råd og rust. Men de har alle været forholdsvis sjældne vogne, som jeg ikke har ville lade stå, da jeg vidste, at ingen andre ville have forsøgt at restaurere dem, og de herved ellers var gået tabt. Min fordel er, at jeg har et værksted og håndværkere, som er vant til at gå i gang med sådanne projekter. Motivationen for at gå i gang med så forfaldne vogne har dels været, at du lærer særdeles meget håndværksmæssigt, idet mange dele ofte skal rekonstrueres. En anden vigtig motivationskilde er tilfredsstillelsen i at følge forvandlingen fra et faldefærdigt vrag til en vogn, der ser ud som dengang den var ny. Her kommer vi frem til en anden overvejelse, og det er, om man rent håndværksmæssigt kan klare opgaven. I forbindelse med restaurering af en vogn er det vigtigt at kende sine begrænsninger, da der ellers kan komme et sørgeligt resultat ud af det. Resultatet kan være, at man har gjort mere skade end gavn. Før man går i gang, er man for det første nødt til at gøre op med sig selv, hvor stor en del af restaureringen man selv kan klare, og for det andet, hvad vognen skal anvendes til. Har man aldrig restaureret vogne før, og ligeledes er usikker på sine evner som håndværker, er det fornuftigt at starte med en enklere vogntype, der ikke er så medtaget, da man herved kan gøre sig en masse erfaringer til brug ved efterfølgende vanskeligere projekter. Før man går i gang, fotograferes detaljerne Før man går i gang, skal vognen fotograferes i alle detaljer, så man senere kan se, hvordan stafferinger, polstring mv har været, samt eventuelt vognens originale maling. Hvis vognen har Den omtalte vogn fra Hässleholm, Sverige, der restaureres hos Henrik Køier Andersen Foto HKA 8

været malet om, er man nødt til at skrabe lidt i malingen, for at finde den oprindelige farve og stafferinger. Restaurering kan være mange ting, og gøres mere eller mindre gennemgribende. Men når jeg står overfor en gammel vogn, er der stort set kun to muligheder: Den ene mulighed er, hvis vognen er ualmindelig velbevaret i den gamle, originale maling, og hvor det måske kun er jernet, der er lidt medtaget. Hvis vognen kun skal bevares, eller måske bruges til skovture eller lignende, vil jeg helt klart anbefale, at man kun omlakerer jernet og pletmaler træet. Herefter trækker man det hele op med en halvblank lak iblandet lidt farve. Den anden mulighed er den totale, gennemgribende restaurering, som jeg i denne artikel vil ridse groft op. I de følgende numre af Køresporten vil jeg så prøve at skrive så udførligt som muligt om en konkret restaurering af en meget forfalden vogn på mit værksted. Foretag anal yse af vognen Før man starter restaureringen, må man foretage en slags analyse af vognen. For det første måler man den ud. Det gøres ved at stille den på et helt plant gulv, hvorefter man med vaterpas og målebånd kan afsløre forskellige skader eller konstruktionsfejl. Men bliv nu ikke forskrækket over resultatet. Tænk på, at det i mange tilfælde er vogne, som er over 100 år gamle. De har oplevet meget i deres lange levetid. De har måske været en tur i grøften, påkørt en stor sten eller en port. Nogle har været overlæsset, mens andre ganske enkelt nærmest er bygget på øjemål, og derved fra starten har været lidt skæve. Her skal man huske på, at det jo er håndværkets charme, at det ikke altid er perfekt og ensartet, og da hestevogne kører med den lave hastighed, har der da også altid været arbejdet med ret høje tolerancer. Man bruger altså opmålingen til at afsløre væsentlige skader, som kræver opretning for at kunne fungere tilfredsstillende. Det er nu engang nemmere at få rettet vognen op før restaureringen, i stedet for først at opdage skævhederne, når man er færdig og kommet ud at køre. Eksempler på målepunkter: Gulv til bund for, øverste del af fodstøtte, nederste del af fodstøtte samt ved foden af kuskesædet. Gulv til bund bag afhænger punkterne af vogntypen. Krydsmål af vognkasse for og bag. Fjederhøjde. Gulv til forskellige punkter i fortøjet, afhængig af opbygning. Skamlen over drejeskiven. Klods vognen op, så hjulene er fri af gulvet, og sæt så en liste fast på fjederen med en skruetvinge. Listen skal være så tæt på siden af fælgen, at hjulet lige akkurat kan løbe frit. Mål herefter afstanden mellem liste og fælg på så mange punkter som muligt, hvorefter du kan se, hvor meget hjulet slår. Det er meget vigtigt, at man før denne opmåling har spændt hjulene korrekt efter. Igen afhænger tolerancen af akseltypen. Man er nødt til at tillade større tolerance ved fedtaksler, end ved patentaksler. Hvis der er meget slør, kan det for eksempel skyldes en påkørsel. Herefter måler man ved hjælp af en liste over hjulet på nogenlunde samme måde, om hjulet er rundt. Opmåling af sporvidde foretages, mens hjulene er på gulvet, da vognens vægt kan betyde nogle millimeters forskel. Man måler afstanden fra venstre yderste del af hjulet til højre yderste del af hjulet, nederst på hjulet. Her skal der tænkes på, at hvis man vil køre konkurrence, og der er slør i hjulene, kan man være uheldig at Med viste opstilling måles hjulets slør. Foto OMJ 9

holde forkert, når dommeren måler. Således kan vognen få en for lille sporvidde i forhold til, hvad man måske selv kom frem til. Hvis man vil køre konkurrence, er det væsentligt med det samme at undersøge, om vognen har den sporvidde, der kræves i den klasse, man forventer at deltage i. Kan man ændre på en vogn? Hvis vognen ikke er bred nok, er det ikke noget problem for en fagmand at forlænge akslerne, uden det kan ses. Dette er særdeles vigtigt, da det ødelægger vognen, hvis forandringen ikke er foretaget rigtigt. Desuden er det også et spørgsmål om sikkerhed. Hvis man gør akslerne bredere, er det vigtigt at undersøge, om forhjulene herefter kan dreje ind under vognen - også når vognen er fyldt op med passagerer, da fjedrenes bæreevne er meget forskellig. Hvis ikke, kan man rykke fortøjet nogle centimeter frem. Hvis fortøjet rykkes frem i forbindelse med udvidelse af sporvidden, skal man også se lidt på, hvordan det færdige resultat vil blive. Det siger sig selv, at hvis man har en vogn, som i forvejen er for lille, fx en ældre vogntype, som måler 110-115 cm i sporvidde, og man kører 2-spand hest, så vil resultatet ikke blive godt, hvis den udvides til 148 cm. Man er samtidig nødt til at flytte skærmene ud også. Når så både hjul og skærme samt fortøj er flyttet så markant, har man ændret vognens type væsentligt på nogle punkter, mens den på andre punkter stadig er en lille vogn. Vognen harmonerer således ikke mere. Man kender også problematikken, når man gør vogne mindre. I mange år var det svært at finde vogne i ponystørrelse. Man byggede så store vogne om, ved at flytte forhjulene om som baghjul, og gøre baghjulene tilsvarende mindre. For det første ser det ikke godt ud, at forhjulene har flere eger, end baghjulene, og for det andet harmonerer hjulene slet ikke med vognkassens størrelse eller fjedrenes længde. Før man påbegynder restaurering af sin vogn, skal man ligeledes gøre op med sig selv, hvor meget man forventer at bruge vognen, og om man vil køre konkurrence. Hvis man vil køre konkurrence eller blot køre tit, vil det være hensigtsmæssigt at få monteret skivebremser og gummiringe på hjulene. Er det en meget gammel vogn, vil det dog være synd at ændre på den. Hjul og vognstænger samt svingler skal ligeledes ses godt efter før restaureringen. Er man i tvivl, skal man lade en fagmand se dem efter. Det er altid nemmere at udskifte dele før restaureringen end efter. Ligeledes skal vognen ses efter for eventuelle senere monterede beslag, svejsninger og lignende. Man kan lige så godt gøre vognen så original som muligt. Se også efter om hamlen har stop, eller om den kan nå helt tilbage til fjedrene. Hvis den kan nå tilbage, er der chancer for, at den nye maling vil blive beskadiget. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at montere et stop, som man ikke kan se er af nyere dato. Svinglernes beslag skal også have den rigtige længde, så de ikke bliver slidt af hjulene. Gamle vogne har ofte mistet deres fjederevne på grund af de mange år, de har stået ubenyttet hen under påvirkning af vægten fra karossen. Ofte er fjedrene hårdt angrebet af rust. Jeg vil derfor anbefale, at man får fjedrene banket op i forbindelse med restaureringen. Man kan ikke restaurere med spartelmasse Nu har vi kun tilbage at se vognkasse og sæder efter for råd og revner. Det vil sige, at hvis der er trædele, som har væsentlige revner eller er råddent, skal det udskiftes. Nogle vil mene, at man kan spartle i revner, eller kun udskifte den rådne ende eller det rådne hjørne. Det kan man godt, men det kan bare ikke betale sig. Jeg har set mange forsøge at restaurere med spartel, men det tager ofte lige så lang tid at bygge op med spartel, som det tager at skifte et stykke træ. Desuden skal man også tænke på styrken i konstruktionen, og det faktum, at det endnu ikke er set, at spartlen ikke revner på et eller andet tidspunkt. Her vil jeg også med det samme slå fast, at hverken vandbaseret maling eller autolak kan bruges til hestevogne. Autolak er som bekendt udviklet til at isolere metal, således at der ikke kommer fugt ind til pladen, der derved ruster. Det forholder sig lige omvendt med hestevognen, der er sat 10

sammen af mange trædele og ofte i flere forskellige træsorter. Træ er levende, så disse trædele skal både kunne optage og afgive fugt. Alle dele skal mærkes op inden adskillelse Efter at alle trædele er i orden, skilles vognen totalt ad. Det vil sige, at hjulene tages af, fortøjet afmonteres fra vognkassen, sæder skrues af osv. En meget vigtig regel er at huske at mærke alting, hvor det hører til, og hvilken vej det vender. Efterhånden som man adskiller vognen, sætter man bolte, møtrikker og skruer på plads igen. Hvis man i stedet lægger alt sammen op i en kasse, tror jeg, at man får svært ved at få alt på rette plads igen, når vognen skal samles. En anden grund til at montere bolte og møtrikker på jernet er, at det derved bliver ordentligt rengjort ved sandblæsningen. Ved adskillelse af vognen er det vigtigt at gå forsigtigt til værks. Brug fx rustløsner eller varme, før man prøver at skille det ad. Hvis man er for brutal, koster det i den sidste ende, da man så skal udskifte vanskelige stykker træ og fremstille specielle bolte, fordi de er knækket. Køb bogstaver til at slå mærker i jernet, og rids i træet, så det er muligt at montere delene på præcis samme sted. Skil ikke det hele ad, men mærk det op efterhånden, og pas på ikke at få vendt tingene på hovedet. Hav hele tiden de rigtige dele liggende i kørselsretningen. Skil fjederlagene fra hinanden, men lad bolten, der sidder gennem fjedrene, sidde på det ene fjederlag. Lad ligeledes boltene i enderne af fjedrene sidde, så de vender i den rigtige retning. For det første for at få dem sandblæst, og for det andet for at lette samlingen af dem igen. Mærk fjedrene med bogstaver, efterhånden som de bliver skilt fra hinanden. Læg fjederlaget på en ambolt og mærk det på et sted, man ikke ser, når fjederen igen er samlet. Mærk altid i den bageste ende. Brug bogstaverne: H, V, F, B, O, N. Højre, venstre, forreste, bageste, op, ned. På den måde kommer fjedrene til at ligge på præcis samme sted igen. Monter dragbånd på akslen, så de ligeledes kommer på samme plads igen. Sørg ligeledes for at mærke akslerne. Mange vogne er mærket med én til fire prikker og N for nærmer samt F for fjermer. Men slå alligevel dine egne bogstaver i, da der godt kan være byttet om på de andre. Sørg ligeledes for at afmontere alle mulige andre jern- Mange dele er rådnet væk, men jernet eksisterer heldigvis Foto HKA 11

dele på vognen efter samme princip. Lygteholdere, trin, ryglæn, bremser, forbrædt. skærmbeslag, evt kalechestivere, briller mv. S mør fjederlagene inden samling Efter opbankning og sandblæsning giver man fjederlagene en streg fedt i midten af laget. Men kun imellem fjederlagene. Herved opnår man en affjedring i sin vogn, som den ikke har haft, siden den var ny. Det er vigtigt, at der ikke kommer fedt ud mellem lagene, når de bliver spændt sammen. Det giver problemer med at få malingen til at hænge fast. Sørg for, at selve akselstubben er godt beskyttet under sandblæsningen. Det kan man fx gøre ved at affedte den, og herefter vikle gaffatape omkring, indtil alt det blanke er dækket. Hvis man ikke kender dem, der skal sandblæse delene, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at selv de små beslag skal sandblæses grundigt. Nogle firmaer har et net til smådele. Tæl eventuelt delene, der sendes til sand-blæsning. Smådele kan ligge i sandet, og bliver de væk, kan det blive besværligt at rekonstruere dem. Mange sandblæsningsfirmaer maler med orange rustbeskytter. Det er ikke nogen særlig god bundfarve til hestevogne, da slitage og skrammer kan forekomme. Vi bruger ofte sort, hvis jernet skal være mørkt. Kun hvis jernet skal være rødt, bruger vi den orange. Inden man samler, er det fornuftigt, at gøre trædele til for eksempel fortøjet rene. Det vil sige brænde maling af og slibe helt ned, så der kun er det rene træ synligt. Dette er fornuftigt, da træet er nemmere at komme til, og også mere håndterligt på et arbejdsbord. Det kan også godt betale sig at give træet de første lag maling, før jernet samles. Inden jernet samles, skal man gennemgå skruer og bolte for slitage, og eventuelt dreje gevind op. Hvis boltene er slidte, skal de skiftes ud, og er vognen født med firkantede møtrikker, skal de eventuelt senere monterede, sekskantede møtrikker udskiftes. Det samme er tilfældet med skruerne. Kun skruer med lige kærv kan bruges på en gammel vogn. Før man monterer jernet på kassen, er det også hensigtsmæssigt at gøre træet rent først. Vi gør det ved først at fjerne den gamle maling ved at varme den op med en varmluftpistol. Når malingen begynder at boble, skraber vi den af. Det kan gøres med spartler i forskellige størrelser og former. I false og ved lister kan stemmejern og forskellige knive bruges. Når al Interiør fra den svenske vogn hos Henrik Køier Andersen Foto HKA 12

gammel maling er fjernet, skal vognen slibes. Først med groft sandpapir og bagefter med finere, indtil der kun er det rene træ tilbage. Herefter skal vi i gang med selve lakeringen af vognen. Vælg den rigtige type maling De første lag maling er det kun nødvendigt at give træet, da det er her, malingen synker i modsætning til jernet. Det giver også store problemer, hvis specielt fjedrene får for meget maling. Så knækker den af, når fjedrene bliver belastet. Med hensyn til valg af maling vil jeg anbefale en gammeldags alkyd-emalje maling på terpentinbasis. Den virker godt på både jern og træ, i modsætning til autolak og andre 2-komponent produkter, som ser godt ud, når vognen lige er lakeret. Men ved store udsving i luftfugtigheden, og det har vi konstant i Danmark, eller når der køres med vognen, knækker malingen. Jeg ved, at flere af mine kolleger i Danmark er overbeviste om, at både autolak med elastic, sprøjtespartel, badex og andre moderne produkter kan bruges. Men jeg kan garantere, at det ikke er tilfældet. Det som disse produkter kan bruges til, er at jævne på et dårligt bundarbejde. Herved opnår man et flot resultat på under den halve tid, men hvis vognen skal bruges, er det værdiløst og spild af tid og penge. Hvis man vil have glæde af sin restaurering, er det vigtigt at lave et grundigt bundarbejde. På den måde kan man også arbejde videre med restaureringen senere, hvis vognen bruges meget, eller man ikke kan overskue den lange proces på en gang. Jeg er af den opfattelse, at det er bedre at have en fri revne at se på, end en knækket spartling. Efter cirka en uge sliber vi vognen ned igen. Ind imellem kan man eventuelt spartle og slibe jernet. Brug en stærk spartel, der anbefales til metal, og undlad at spartle for enden og på siden af fjederlagene. Altså hvor de er bevægelige. Herefter maler vi igen en gang hver dag i fire dage. Efter en uge spartles og slibes der igen. Herefter males endnu en gang i fire dage. Alle 12 lag påføres med pensel. Herefter finspartler vi og sliber igen vognen, men nu uden at slibe lige så dybt. De første lag bruges til at bygge en jævn bund op. Nu tager vi så vognen ind i sprøjtekabinen for at bygge dybden og slidlagene i lakeringen op. Det gør vi ved at påføre 3-4 lag i hver sprøjteomgang. Vognen skal igen stå en uge, før den kan spartles og slibes. Sådan fortsætter vi, indtil vognen i alt har fået 22-25 lag. Ved valg af farve til vognen er det vigtigt at holde sig til rene farver. Hvis man får blandet fx mørkeblå på maskine hos farvehandleren, vil den indeholde så meget toningspasta, at det kan give uregelmæssigheder i den færdige lakering. Bland hellere selv farven ud fra rene farver. Et andet problem ved at bruge farvehandleren ses tydelig Vognen males med op til 25 lag Før man begynder at male vognen, kan man behandle den med en gang farveløs grundingsolie. Igen er det vigtigt, at den er på terpentinbasis. Derimod vil jeg ikke anbefale en egentlig grunder eller primer, der oftest er grå eller hvid. Den vil give problemer ved skrammer eller slitage. I stedet vælger vi at fortynde malingen de første gange. Vi giver først træet en gang maling hver dag i fire dage. Herefter grovspartler vi. Her kan vi anbefale, at man ikke spartler, hvor to stykker træ mødes, da det ikke kan holde. Stærkt angrebet af rust og råd Foto HKA 13

ved kørestævner. Problemet er, at farverne ser mørkere ud på farvekortet, end i virkeligheden. Det gør, at mange vogne er blevet lyseblå i stedet for mørkeblå, eller lysegrøn i stedet for vogngrøn. En god regel er, at vognen skal se ud som sort, hvis den står inde. Kun hvis den kommer ud i solskin, skal man kunne se, at den er grøn eller blå. Dette er jo selvfølgelig smag og behag. Jeg kommer blot med mit syn på sagen. I øvrigt skal man undersøge lidt om reglerne for valg af farver, hvordan man sætter farver sammen, og hvordan man stafferer. Det er nogle meget vigtige punkter, da man ved forkert farvesammensætning eller overdreven eller forkert staffering kan ødelægge en ellers vel udført restaurering. Et godt råd vil være at tage på museum og se på gamle vogne, eller at spørge en fagmand til råds. Med hensyn til staffering, skal man være sikker på sine evner, før man begiver sig ud i det. Ellers er det værd at ofre lidt penge på at få vognen stafferet af en fagmand. Man skal være klar over, at ovennævnte lakering er lang tid om at hærde igennem, og blive helt tør i bunden. Derfor skal man især passe på med reb, stropper og lignede det første halve år efter lakeringen. Med hensyn til polstring vil jeg anbefale at bruge oprindelige materialer som læder eller klæde i mørke farver, der passer til vognens farver. Brugen af rødt velour og lignende er ikke originalt. Ligeledes anbefaler jeg, at man bruger træuld som fyld. Denne vogn tilhører Hässleholms Hembygdsförening og stammer fra Hovdala Slot ved Hässleholm, Sverige. Meningen er, at den skal restaureres, så den kommer til at stå, som da den var ny. Dette gør vi, fordi en konservering ikke er mulig på grund af dens meget ringe stand. Den har i mange år stået under et utæt tag, hvilket har betydet, at vigtige dele er helt rådnet væk. En lignende vogn lånte jeg for nogle år siden på museet i Haderslev til brug ved optagelserne til TV-serien Bryggeren. Jeg brugte den i begge udgaver. Først som lukket vogn til forsvarsminister Tschjerning og senere som halvkaleche til provsten fra Karlebo. Henrik Køier Andersen Arti kel seri en fortsætter Som tidligere nævnt, vil jeg i de kommende numre af Køresporten forsøge at lave en uddybende beskrivelse af restaureringen af vognen, der ses på billederne i denne artikel. Vognen kaldes af nogle for en wienervogn, og af andre for en tidlig landaulet eller glaslandauer. Den er bygget som en slags convertible, hvilket vil sige, at den kan være lukket til vinterbrug og åben til sommerbrug. I godt vejr har man kunnet afmontere rammer og glas foran i siderne, øverste del af dørene samt den forreste del af kalechen. Herefter lukker man den forreste del af kalechen fremad, og har så en halvkaleche i stedet. Fra Frederiksberg Allé anno 1866 14

Dronninglund har eget museum Af museumsinspektør Trine Nielsen, Try I landsbyen Try, ca fem km sydvest for Dronninglund Slot, ligger Try Museum, der er statsanerkendt. Museet har flere afdelinger og otte lokalarkiver tilknyttet. Try Museum Try Museum fortæller Dronninglund Kommunes historie fra oldtid til nutid. I Urmagerhuset kan man bla se bondens bolig omkring år 1800. På stedet har der boet mennesker siden stenalderen, og landsbyen hørte fra middelalderen under Hundslund Kloster, det senere Dronninglund Slot. Ved den lille museumsbygning er opført en smedje med gammelt, hjemmelavet værktøj. I sæsonen er essen i gang. Ved museet ligger også en butik, indrettet som en landhandel fra 1930 erne. Her vrider tidligere købmænd af og til kræmmerhuse, når der er åbent hus. Lille Knudsgaard Nær ved museet finder man Lille Knudsgaard med stuehus fra 1830. Der er inventar fra perioden 1771-1991. Kostalden er fra 1904, bygget af røde sten på en ældre syld (sokkel af marksten). Udstillingen i stalden har vand som tema. Laden er en højremslade med to rækker bærende stolper indvendig og med henholdsvis egebindingsværk og kampestensmur. Her udstilles landbrugsredskaber. I en bygning er der skrædderværksted, husflidsværksted og lokale til særudstillinger. Østermølle Øster Mølle ligger mellem Dronninglund by og slottet. Her var vandmølle fra 1581. Omkring 1900 blev overfaldshjulet erstattet af en turbine, der leverede el til slottet og kirken. Dæmningen om møllesøen brød sammen i 1948, men møllesøen blev retableret af Borgerforeningen og Urmagerhuset, Try Museum Foto B. Baumann 15

kommunen i 1976. I møllerhuset udstilling om mølleriets historie. Dorf Mølle Dorf Mølle, der ligger en halv snes km nord for Dronninglund, omfatter vindmølle, vandmølle og møllegård. Vindmøllen fra 1887 er en hollandsk type, og blev restaureret af kommunen for knap 30 år siden. Møllen har to kværne, pille-kværn, hvæger til grynfremstilling og sigte. I sæsonen kan man se møllen i arbejde, når der er passende vind. Vandmøllen og møllegården blev overtaget af museumsforeningen for få år siden. Vandmøllen er fra 1600-tallet og ejedes dengang af Dronninglund Slot. Der var overfaldshjul inde i møllehjulet og en kornkværn. I møllehuset findes også møllerens yderst beskedne bolig. Møllen blev købt til selveje i 1833, og i 1870-71 byggedes den firlængede møllegård. Overfaldshjulet blev i 1921 erstattet af en turbine, der leverede el til vandmøllen og gården. En hævert skaffede vand fra mølledammen til vask, rengøring og kreaturer, mens drikkevandet kom fra en kilde. 1914-25 blev gårdens lade og kostald ombygget med trempel, og en ny svine- og ungkreaturstald blev opført. Det gamle stuehus blev nedrevet i 1924 og nyt stuehus med seks stuer, fem værelser, to badeværelser og kornmagasin på loftet blev opført. Der er fyrrum og indbygget ovn i kælderen. I stuehuset vises møllerens liv og bolig. Bageovnen er af til i brug. Lade, hestestald og karlekammer står intakte. Der er planer om at indrette de øvrige stalde til naturcenter og til jagt- og skovbrugsmuseum. Nu om dage diskuteres museernes rolle i samfundet. Nogle mener, der kunne være penge at spare ved at nedlægge eller sammenlægge museer. Hvad nytte er de egentlig til? Det er måske bedst udtrykt af Geijer: Et folk lever ikke blot i det nærværende, men også i sine minder, og det lever ved dem. Dorf Vandmølle med vindmøllen i baggrunden Foto B. Baumann 16

Min personlige mening Læserbrev fra Solveig Iversen SKS Jeg mener, at I/vi er ved at gøre det til en parodi at køre- og arrangere stævner. Som forhenværende kusk, kone til kusk og tilskuer til dette cirkus, forventer jeg at vi snart får nogle ens, gennemskuelige og veldefinerede regler, alle kan være tjent med. Som bestyrelsesmedlem, stævneleder mv var det sidste gang, jeg vil være med til at håndhæve disse regler, da der gives forskellig svar, når man spørger vedrørende fortolkning, og når man først har spurgt, skal man jo rette sig efter svaret. Andre, der ikke spørger kan/og gør, hvad de vil! Som eksempel kan nævnes: - Stævneudgifter skal udspecificeres i fx stævnegebyr, stald, camping, festmiddag mv. Nogle foreninger slår det sammen til en pris, nok pga at kunne fastlægge budget, men er det OK? - I.h.t. reglementet skal de heste, der ønskes anvendt, medbringes og forblive i stævnestald. Det skete ikke til bla DM i Horsens og på Dorthealyst. Af praktiske grunde spurgte vi vedrørende vort stævne i år, om tilladelse til, at dem, der ville anvende 3 heste kunne køre hjem og bytte, dels pga staldplads, dels da dem med trailer jo ikke kan have 3 heste med på en gang, og dels da man i Tyskland jo også kører efter de såkaldte internationale regler, og her frit kan komme med forskellige heste og også tage dem med hjem om natten. (Havde inviteret 5 spand fra Tyskland). Af formand Svend Åge Nissen fik jeg svaret nej, pga veterinære hensyn. Af køreudvalgsformand Carl Th. Christensen det svar, at det må man bestemt ikke, og de andre, der har gjort det, skal også have en påtale. Nå, så måtte vi jo håndhæve det, og stå og være bussemand (sønderjydsk). Så på Kærsgård undrede det mig, at alt var tilladt, så som tage heste med hjem, bytte heste ud osv? Min mening er, at så længe det er kusken og ikke hestene, der kvalificerer sig, kan det være ligegyldig, hvilken hest, der medbringes. Det må være op til kuskens moral, at de er raske og i orden med vac. mv. Når og hvis der engang sker fx chipmærkning og hestene også skal kvalificere sig, er det en anden diskussion. Jeg har flere gange skulle stå og tjekke ind, især da vi havde S-stævner var det jo helt hysterisk, hvad vi skulle administrere ude i de små foreninger. Det skulle virke som et helt DM hver gang. Jeg mener, der godt må være forskel på et åbent stævne og DM. Jeg vil til en hver tid påstå, at jeg/i ikke har en chance for at se, om det er de tilmeldte heste, der sættes på stald, om de vaccinationskort, der forevises, er til disse heste, om hesten er fx 3 år osv. Hvem kan stå og se det på 40-50 heste en fredag aften? Altså lad kuskene føre selvjustits, det er jo en hyggesport uden pengepræmier, og lad arrangørene lave stævner, det må vel være det at køre, det drejer sig om, og vil én snyde, gør den det alligevel. På Kærsgård vrimlede det bare med dommere og vi andre har svært ved bare at finde 4. Ja, selv en dyrlæge var der, og så spørger jeg igen, er det et landsstævne?, eller hvad? Hvis vi skal have dyrlæge til et åbent stævne, så skal der mindst lægges 100 kr på stævnegebyret! Jeg vil foreslå, at det skal være tilladt at lave en form for M-stævner over én dag, men at det skal være pointgivende. Man kan fx droppe præsentationen (en dommer mindre) den vurderes jo i dressur under pkt. 20, og med den efterhånden km-amputerede maraton, så kan der afholdes et åbent stævne over en dag. Det er synd for de foreninger, der laver et stort forarbejde, og så pga for få/for sene tilmeldinger (hej kuske) må aflyse. Så er her en mulighed for at lave et stævne for fx 10 spand. Ved 2-dags stævner skal der mindst være 22 spand, der alle skal opstalde, for at det ikke giver underskud. Den her nævnte stævneform går lidt ud over det sociale ved at overnatte på pladsen, men så vidt jeg kan se også fordele, som lettere at få 3 dommere til en dag, færre problemer med at finde et passende sted, hvor der kan stå 46-50 heste mv. Nogle vil nok køre dressur i deres maratonvogn, men det vil jo blive deres problem mht point. 17

Det at få kørt et stævne må vel være det primære, og der er jo stadig også 2- og 3-dags stævner samt et DM hvert 2. år, hvor der kan gøres/forlanges lidt ekstra. Da jeg nu er i gang, skal også fra min side siges, at jeg synes det er meget uartigt af de ansvarlige så sent VM-kuskene har fået besked om endelig udtagelse, da der jo givet er mange praktiske ting, de skal have på plads! Det var lidt af det jeg har på hjertet. Håber på en god debat, så vi til næste sæson ved præcis, hvad vi skal. Kuskeforeningen kan her også benytte lejligheden til at tage debatten op. Solveig Iversen SKS Solveig Iversen har bedt om, at hendes læserbrev bragtes uforkortet i Køresporten, hvilket hermed er gjort. Redaktionen Svar til Solveig Iversen Vi forstår udmærket, at man som arrangør engang imellem kan blive lidt frustreret over de mange forhold, der skal tages hensyn til, når man arrangerer et kørestævne. Men ligefrem at kalde det et cirkus, som du gør, er vi nu ikke enige i, ligesom vi bestemt heller ikke mener, at vi gør det til en parodi at arrangere kørestævner. Tværtimod så bestræber vi os på at lave så gode regler som muligt, men vi er ikke selv helt herre over tingene, hvilket vi senere skal komme ind på. Du forventer snarest at få nogle gennemskuelige og veldefinerede regler at arbejde efter, dette mener vi faktisk, at vi har, men vi prøver fortsat at gøre dem bedre og mere overskuelige. Vi skal her rimeligt kort forsøge at give svar på nogle af de spørgsmål, som du rejser, selvom du kommer vidt omkring i mange emner. Med hensyn til reglementet, så ligger det sådan, at vi for nogle år tilbage blev enige om, at vi følger gældende FEI-regler rimeligt tæt, med få nationale undtagelser og afvigelser. Dette er sket dels for at ligge så tæt på de øvrige landes regler som muligt og hermed følge de ændringer og tilpasninger som løbende sker, og dels selvfølgelig for at opfylde FEI-kravene om at kunne være med i den kreds, som internationalt tegner hele køresporten. Dette betyder også, at vi nationalt følger de rettelser og ændringer, som næsten hvert år kommer til gældende regler, og hvor så vores uddannelsesudvalg vurderer, om ændringerne er så væsentlige, at de skal med hos os, eller om man kan vente. Det er også derfor, at vi med rimelig korte mellemrum udsender rettelser til gældende reglement via artikler i vores blad Køresporten. Denne ordning med opfølgning på reglementet har rent faktisk virket ganske rimelig i de senere år, modsat før, da vi havde vores helt eget nationale reglement. Da brugte vi utrolig megen tid blot på at blive enige om, hvad dette skulle indeholde, en tid som nu heldigvis kan bruges på andre mere relevante ting. Så nævner du en del omkring hestene til kørestævner, hvor du ikke forstår, hvorfor man ikke bare kan bytte rundt på disse efter eget ønske og lyst, eventuelt tage hestene hjem i forbindelse med stævnet. Det ligger helt klart, at dette er en af de regler, vi ikke kan afvige fra, uden at løbe ind i store problemer, og vi ser nok heller ikke så store problemer i den nugældende ordning, som du gør det til. Vi har krav om vaccination af hestene, og disse skal have godkendt vaccinationsattest med til alle stævner. Dette sikrer, at hestene er vaccinerede indenfor de tidsfrister, der er fastlagt og giver vel også en vis identifikation af pågældende hest. Man kan medbringe reservehest og skal selvfølgelig betale ekstra for dette, og er det et problem for arrangørerne med staldkapacitet, kan man jo tage en betaling for reserveheste, som svarer til de evt ekstra udgifter, man har til stald. Det er jo en stor fordel og en ret, kuskene har, til at medbringe reservehest, ikke en pligt. 18

Med hensyn til dine bemærkninger, om hvad man kan andre steder, fx i Tyskland, så stemmer dette ikke overens med det, vi hører fra vore tyske kolleger. Ligeledes nævner du andre stævner herhjemme, hvor man kan bytte hest efter lyst. Vi har ikke kunnet få sådanne oplysninger bekræftet, og hvis vi fik, måtte dette klart ende op med en påtale om at holde sig til gældende regler. Som det fremgår, er vi ret uenige i din opfattelse af dette forhold og mener godt, vi kan arbejde med de nugældende regler, som også sikrer, at alle kuske stilles ens, og skal disse regler ændres, kræver det en hovedbestyrelses beslutning, og nogle andre regler, som sikkert kan blive mindst ligeså problematiske. Som nævnt har vi prøvet dette tidligere. Du nævner også stævneudgifter, om disse skal opgives specificeret eller ej. Her kan vi henvise til tidligere aftale om, at selskaberne tager en snak indbyrdes om, hvorledes man oplyser og fastsætter disse udgifter. Med hensyn til for sene tilmeldinger, så er vi helt enige med dig i, at det er meget uheldigt, at man ikke har tilmeldingerne rettidigt, og her kan vi vel alle henstille til kuskene om at være lidt mere hensynsfulde og få klaret tilmeldingen. Kvalifikation til DM må fortsat være baseret på 3- eller 2-dags stævner, for at vi kan sikre en nogenlunde ensartethed i stævnernes sværhedsgrad mv. Ellers kommer vi meget nemt frem til, at nogle kvalificerer sig via gode større stævner, og andre måske via en form for træningsstævner. At det kan være svært at få fat i dommere til kørestævnerne er også korrekt. Hvorfor nogle har nemmere ved det end andre, skal vi lade være usagt, men en god ide er nok at være i rigtig god tid. Faktisk bør man få fat i dommerne, så snart man har lagt sit stævneprogram. I øvrigt annoncerer vi kraftigt efter flere dommerkandidater, så vi kan få flere dommere, men det kniber med at finde emner. Uheldigvis har vi også enkelte dommere, som stopper, idet man ikke føler at få et rimeligt udbytte af den betydelig tid, man ofrer på sagen. Måske er nogle af stævnedeltagerne også lidt rigeligt ude med riven overfor dommerne og officials. I stedet burde man nok skønne mere på, at der er nogle mennesker, som helt frivilligt og ulønnet vil bruge en masse tid på, at andre kan udfolde sig i deres sport. Med hensyn til tidspunkt for den endelige udtagelse af VM-kuskene, så har det hele tiden været aftalt med denne gruppe, at afgørelsen ville komme omkring 1.juli, og dette blev overholdt. I øvrigt så har en kusk trukket sig pga en syg hest, hvilket betyder, at de øvrige 4 har muligheden, idet der skal tre afsted, og én skal stå som reserve. Afslutningsvis vil vi gerne sige, at vi meget enige med dig i, at vi gerne skal have en fortsat god debat omkring de problemer, der rører sig rundt omkring, og vi føler også fra DKF s side, at vi forsøger at få nogle gode inputs og arbejde videre med disse, forhåbentlig til glæde og gavn for alle medlemmer og hele vores sport. Med venlig hilsen Svend Åge Nissen og Carl Th. Christensen 19

Kort nyt Kortlægning af ridestier i Danmark Claus H. Jensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Islandshesteforening samt formand for foreningens naturudvalg, præsenterede på DRF s seneste hovedbestyrelsesmøde naturudvalgets ideer og visioner, samt baggrunden vedrørende kortlægning af ridestier i Danmark. Projektet skal udmøntes i en bog, hvor rideområderne er aftegnet på kort og ledsaget af korte beskrivelser af, hvordan man kommer dertil. Endvidere redegøres der for korridorerne mellem rideområderne. Sluttelig samles det hele i en beskrivelse af et nationalt ridenet, der lægges på internettet. Dansk Ride Forbund deltager i projektet, der er blevet bevilget 70.000 kr af Friluftsrådet. Målet er at få lov til at ride i alle skove, også i private skove. Kun 1/3 er under Skov- og Naturstyrelsen, mens resten er private skove, som for en stor del er fondsejede. En stor del af arbejdet består i at informere politikerne. Hestepas ti l konkurrenceheste Hestepas har afløst ID-beviset pr 1. april 1999. ID-beviser udstedt før 1. april er fortsat gældende og skal ikke ombyttes til hestepas. Overgangen til hestepas har medført følgende ændringer: Alle heste skal besigtiges - også danske heste med brændemærke Besigtigelsen skal foretages af autoriseret besigtiger, som skal have kørepenge og kr 10,- til dækning af porto For heste med brændemærke eller frysemærke skal original stamtavle indsendes før der kan udstedes hestepas For heste uden brændemærke, men med stamtavle, gælder, at original stamtavle skal indsendes før der kan udstedes hestepas Ansøgning sker på særlig blanket, hvor besigtigeren udfylder det grafiske signalement og indsender den til Landskontoret for heste Original stamtavle og betaling kr 350,- skal medsendes til Landskontoret for Heste Ekspeditionstiden på Landskontoret for Heste er under normale omstændigheder 14 dage, når komplet ansøgning er modtaget. Spørgsmål om hestepas kan rettes til Landskontoret for Heste, tlf 8740 5000. Kaperkørsel ser dagens l ys i Horsens Et utraditionelt samarbejde om hestevognskørsel mellem midtbyen og de tre museer i Horsens ser dagens lys i sommeren 1999. Det er Horsens Handel & Industri, Horsens Turistbureau og Industrimuseet, der går sammen om at tilbyde kørsel med heste og vogn gennem midtbyen på udvalgte dage. Kusken er Ulla Juhl, Hedensted, som med en gammelvogn vil binde Søndergades handelsliv sammen med de tre museer omkring Lunden. Turen med hestevognen tager ca en time, og rundturen går gennem en række af Horsens smukke gader, og der er rig lejlighed til at studere de gamle huse, byen er kendt for, ligesom både Klosterkirken, Vor Frelser Kirke og byens tidligere og nuværende rådhuse passeres. Samarbejdet er kommet i stand i forbindelse med Vognmuseet, der åbnede som en afdeling af Industrimuseet i 1998. Her i sommeren 1999 ønsker de tre parter så at afprøve, hvad byens besøgende - og naturligvis borgere - siger til at få hesten tilbage i bybilledet. Årets kørsel med hestevogn er første trin i en række tiltag med hestevognskørsel i hestenes by Horsens. Industrimuseet fik før sommer 10.000 kr fra Vejle Amt til køb af en hestevogn til kørselsbrug, og når disse midler er spædet op, vil en sådan vogn kunne tilbydes til kulturelle formål såvel i Horsens som rundt om i amtet. På den kulturelle side vil Industrimuseet med sit vognmuseum følge op med en række nye udstillinger, således som der i øjeblikket vises en særudstilling med vogne fra Petersens Vognfabrik i Aarhus. 20

Fédération Équestre Internationale Avenue Mon-Repos 24, PO Box 157 CH-1000 Lausanne 5 Tlf (4121) 310 47 47, fax (4121) 310 47 60 Bulletin fra FEI Regl ementsrettel ser Rettelser ifølge FEI Bulletin 6/99 935.2.6 Det er ikke tilladt grooms at løbe efter vognen i disciplin B, etape E. (Etape C rettet til Etape E). 942.2.3 Ny sætning tilføjet: Grooms skal være på vognen, når denne passerer en port. Overtrædelse medfører diskvalifikation. VM for 2-spand i Kecskemét, Ungarn 18.-22. august afholdes VM for 2-spand i Kecskemét i Ungarn. Dommerkollegium Overdommer József Borka, Ungarn Dommere Helmut Kolouch, Østrig William Andersen, Belgien Enno Georg, Tyskland Reserve Mads Palm Greisen, Danmark Teknisk del. Tjeerd Velstra, Holland Banebygger Zoltán Egri, Ungarn Præsentation Jack Pemberton, Canada Dr. Heinrich Lehrner, Østrig Lászlo Tóth, Ungarn Joseph P. More, England György Bárdos, Ungarn FEI veterinær Dr. Wilfried Richter, Tyskland Præsentationen bedømmes af en international dommergruppe, bestående af ovennævnte fem dommere. Ekvipagerne vil blive bedømt i stilstand og i bevægelse. Bedømmelseskriterierne er de samme, som dem vi kender i Danmark. Foreløbig tidsplan 19.-20. august Dressur 21. august Maraton 22. august Forhindringskørsel Danmark repræsenteres ved VM i Ungarn af Vagn Axel ØKS, Peter Chr. Jespersen SKS og Manfred Jürgensen SKS. Marianne Seidenfaden DKS er med som Chef d Equipe, Christer Påhlsson som træner og dyrlæge er Judith Kofoed TKS. Redaktionen ønsker holdet en god tur. Nordisk mesterskab i Åsbo, S verige 9.-12. september 1999 afvikles de Nordiske Mesterskaber i forbindelse med CAI/CAIP stævnet på Herrevadskloster, Ljungbyhed i Sverige. Der kan tilmeldes i følgende klasser: Enspænder hest, 2-spand hest, enspænder pony, 2-spand pony. Danmark, Norge og Finland er inviteret til stævnet, og Danmark er inviteret med maksimalt 3 deltagere pr klasse. Tilmeldingsfrist var 2. august 1999. Foreløbig tidsplan 8. sept. 1. dyrlægekontrol Lodtrækning 9. sept. Dressur, enspænder Banepåvisning og briefing 10. sept. Dressur, 2-spand 11.sept. Maraton 12. sept. Forhindringskørsel og præmier Dommerkollegium Overdommer William Andersen, Belgien Dommere Gun Hagring, Sverige Benny Olsen, Danmark Håkan Wahlman, Finland Teknisk del. William Andersen, Belgien Banebygger Dan Henriksson, Sverige 21

Internationale kørestævner 1999-2002 Listen er opdateret pr. 1. august 1999 Dato S tævnetype By Land 1999 18.-22. august VM 2-spand Kecskemet Ungarn 3.-5. september CAI-A/4 Landstetten Tyskland 4.-5. september CAI-B Deurne Holland 9..-12. september CAI-B/1/2 - CAIP-B/1/2 Åsbo Sverige 10.-12. september CAI-2 Târgu Secuiesc Rumænien 16.-19. september CAI-A/4/4p/CSI-A/CDI Donaueschingen Tyskland 24.-26. september CAIO/4 - CAIP-A/4 Breda Holland 24.-26. september CAI-A Gladstone, NJ USA 11.-13. november CAI-A/1/2/4 - CSI-A/CSIOP Verona Italien 2000 1.-4. juni CAI-A/1/2 - CAIP-A/2 Conty Frankrig 2.-4. juni CAI-A/2/4 Tjolöholm Sverige 22.-25 juni CAI-A/1 Dillenburg Tyskland 29. juni - 2. juli CAI-A/2/4 - CAIP Saumur Frankrig 30. juni - 2. juli CAI-A/2 Mindelstetten Tyskland 1.-4. juli CAI/1/2/p2 Conty Frankrig 7.-9. juli CAI-A/4 Riesenbeck Tyskland 7.-9. juli CAI-A/2 Mindelstetten Tyskland 11.-16. juli CHIO (A/S/D) Aachen Tyskland 22.-27. august VM 4-spand, CH-M-A/4 Wolfsburg Tyskland 9.-11. september CAI-2 Târgu Secuiesc Rumænien 9.-11. september CAI-A/4 Waregem Belgien 14.-17 september CAI-A/4/4p - CSI-A/CDI Donaueschingen Tyskland 22.-24. september CAIO-4 - CAIP/4 Breda Holland 18.-22. oktober 2000 VM 1-spand, CH-M-A/1 Gladstone, NJ USA 2001 7.-10. juni VM 2-spand, CH-M-A/2 St-Gallen Schweiz 2002 28. august - 1. september VM 1-spand Conty Frankrig September World Equestrian Games Jerez de la Frontera Spanien 22

Dansk Køre Forbund Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, 7454 7060 Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, 4615 2161 DKFs website: www.hesteinfo.dk/dkf/index.htm Fra formanden Nu er sommeren og hermed også kørestævnerne i fuld gang, enkelte steder har man svært ved at skaffe deltagere nok til at gennemføre planlagte stævner, andre steder er der mange deltagere. Hvorfor det er sådan, er nok svært at give entydigt svar på, men ingen tvivl om, at en koordinering af kørestævnerne har stor betydning, og her har køreudvalget flere gange tilbudt at være behjælpelig. Nogle selskaber klager over, at det er svært at få dommere til kørestævnerne. Vi har de sidste par år efterlyst flere dommerkandidater, så vi kan få uddannet flere og hermed måske gøre det nemmere at skaffe tilstrækkelig antal dommere. Det er også vigtig, at man er hurtig ude og sikre sig dommere, det vil sige, så snart man har planlagt, hvornår man holder kørestævne, og denne planlægning sker normalt i begyndelsen af året. Vi har selvfølgelig nogle dommere, som vælger at stoppe grundet alder, og det er helt forståeligt, men vi har desværre også enkelte, som stopper, fordi man nok føler, at tonen overfor dommere har ændret sig de senere år. Vi hører, at nogle deltagere er ret meget ude med riven i deres omtale og kritik af nogle af dommerne. Så føler man ikke, at man orker at bruge så meget fritid, helt frivilligt og ulønnet, og så stopper man som dommer. I DKF får vi ikke indberetning om sådanne tilfælde, men hører det blot fra sidelinien, og så har vi ikke mulighed for at gribe ind, men jeg vil meget gerne her stærkt appellere til alle kuske og hjælpere m.fl om at tænke på, hvor vigtigt det er at kunne have dommere og officials til vore kørestævner, og skønne lidt mere på, at der faktisk er nogle mennesker, som helt frivilligt bruger utrolig megen tid og mange kræfter på at sikre, at andre kan dyrke deres sport! Vi kan vel hurtigt blive enige om, at uden dommere og officials var der ingen kørestævner! Udtagelsen til VM for 2-spand i Ungarn, 18-20 august er afklaret, der har været 5 deltagere i en træningsgruppe, som har kandideret til deltagelse i VM. En deltager har meldt fra pga sygdom hos hestene, og af de resterende 4 deltagere er Vagn Axel ØKS, Peter Chr. Jespersen SKS, Manfred Jürgensen SKS, udtaget til deltagelse, med Solveig Andersen SKS som reserve. Holdleder er Marianne Seidenfaden DKS, dyrlæge er Højelse Dyreklinik, og Christer Påhlsson tager med som træner. Vi ønsker alle en god tur til Ungarn. Ellers er det jubilæernes tid ude i selskaberne. Vendsyssel Køreforening har holdt 25-års jubilæum og Midtjysk Køre Selskab 30-års jubilæum - vi ønsker hjertelig tillykke til begge selskaber. Vendsyssel Køreforening har som bekendt påtaget sig opgaven at arrangere DM i kørsel år 2000. I forrige uge holdt man et fællesmøde i Dronninglund, hvor VK og Dronninglund Kommune orienterede om faciliteter mv ved det kommende mesterskab i kørsel. Man har etableret et godt samarbejde kommunen og køreforeningen imellem, og har fundet nogle virkelig gode faciliteter i området omkring det smukke Dronninglund Slot. Vi er helt sikre på, at alle kan se frem til et flot og godt mesterskab i kørsel til næste år. Med venlig hilsen Svend Åge Nissen 23

Resultater fra CAI-A stævne på Tjolöholm Internationalt stævne på Tjolöholm, Sverige, 28.-30. maj 1999 Kusk Land Præsentat. Dressur Maraton Forh. kørsel S aml et Pl ac. 2-spand hest Jan Olufsson S 70 p 48,0 78,2 1,5 127,7 1 Yngve Käll S 76 p 53,6 71,4 3,0 128,0 2 Åke Henriksson S 66 p 51,5 85,8 6,0 143,3 3 Vagn Axel DK, ØKS 72 p 54,1 91,6 4,0 149,7 4 Britt-Marie Jonasson S 70 p 53,9 95,9 0,0 149,8 5 Marc Damen BEL 70 p 53,6 86,4 10,0 150,0 6 Marie Kahrle S 76 p 53,9 87,7 9,0 150,6 7 Filip van Walle BEL 69 p 56,8 83,5 10,5 150,8 8 Patrick d Eer BEL 70 p 52,5 88,3 10,5 151,3 9 Kurt Klindt DK, DKS 69 p 48,3 95,8 10,0 154,1 10 Birgitta Nilsson S 79 p 45,1 105,1 6,5 156,7 11 4-spand hest Tomas Erikson S 79 p 48,5 84,1 0,0 132,6 1 Jozsef Bozsik HUN 77 p 39,5 96,6 0,0 136,1 2 S. Tucker Johnson USA 80 p 41,1 90,3 5,0 136,4 3 Nicke Påhlsson S 79 p 43,2 98,0 0,0 141,2 4 Ole Buch Jensen DK, DKS 78 p 49,6 96,5 0,0 146,1 5 Fredrik Persson S 79 p 44,0 102,1 0,0 146,1 6 Gert Schryvers BEL 79 p 51,5 89,1 10,0 150,6 7 Helmut Rolfes D 74 p 52,5 105,6 10,5 168,6 8 Knud Jørgensen DK, ØKS 62 p 58,7 144,6 4,5 207,8 9 Ole H. Nielsen DK, DKS 77 p 65,9 172,6 5,0 243,5 10 Henri Hage DK, FKS 68 p 64,5 D 215,7 27,5 307,7 Præsentation er opgivet i point, mens øvrige er opgivet i strafpoint. Efterfølgende er Birgitta Nilsson blevet svensk mester. 24

Resultater fra åbent stævne på Dorthealyst Åbent stævne i DKS, 30. april - 2. maj 1999 Kusk S el skabpræsentat. Dressur Maraton Forh. kørsel S aml et Pl ac. 1-spand pony I Jacob Bendtsen DKS 5 66,7 85,0 25,5 177,2 Helle Clausen DKS 3 58,0 D 133,0 33,0 224,0 Peter Koux DKS 7 66,7 63,2 24,0 153,9 Jørgen Larsen DKS 1 76,7 75,2 24,5 176,4 Liselotte Watson DKS 3 53,0 91,4 0,5 144,9 1 Freddy Larsen DKS 9 64,0 80,2 6,5 150,7 2 2-spand pony I og III René Kjerside DKS 13 87,5 115,6 16,0 219,1 Jørgen Andersen DKS 6 68,0 72,0 29,0 169,0 1 Dorethe Wennergren DKS 3 81,7 76,8 16,0 174,5 1-spand hest Bo Nielsen DKS 8 79,3 79,4 18,0 176,7 Henrik Hansen DKS 9 63,0 90,5 15,0 168,5 Charlotte Larsen DKS 9 60,0 89,6 10,0 159,6 2 Lisbeth Jensen DKS 10 78,3 99,8 18,0 196,1 Ane Wieder DKS 6 49,3 69,6 21,0 139,9 1 Kim Andreasen DKS 8 50,3 D 124,8 0,0 175,1 2-spand hest Jan-Eric Andreasen SV 4 74,4 77,6 29,5 181,5 Vagn Hauge DKS 7 79,7 226,4 57,0 363,1 Manfred Jürgensen SKS 6 59,2 72,6 43,0 174,8 Poul Erik Hansen DKS 13 68,8 97,8 33,0 199,6 Poul Erik Kjær SKS 3 57,9 127,4 33,5 218,8 Vagn Axel ØKS 4 34,7 100,6 21,0 156,3 3 Roger Haeselich NOR 11 75,2 70,2 18,0 163,4 4 Kurt Klindt DKS 5 37,4 75,4 23,5 136,3 1 Carsten Jensen DKS 9 72,2 D 339,0 21,0 432,2 Birger Hansen DKS 5 52,0 111,6 20,5 184,1 Kurt Hansen DKS 8 72,0 339,0 opg Hans Olesen DKS 9 74,5 101,4 20,5 196,4 Solveig Andersen SKS 6 52,5 271,2 23,0 346,8 Roy Syvertsen NOR 10 48,6 77,0 29,5 155,1 2 Poul Erik Pedersen VK 2 64,2 78,4 30,0 172,6 Kristian Sørensen DKS 6 48,8 100,6 21,5 170,9 5 4-spand hest Ole Buch Jensen DKS 2 43,0 106,2 30,0 179,9 1 Henri Hage FKS 4 70,4 163,8 27,5 261,7 Frank Rasmussen DKS 10 87,2 204,8 54,0 346,2 Ole H. Nielsen DKS 3 68,3 141,8 46,0 256,1 2 25

Resultater fra åbent stævne i Rødekro Åbent stævne i SKS, 29.-30. maj Kusk S el skabpræsentat. Dressur Maraton Forh. kørsel S aml et Pl ac. 1-spand Henrik Høper SKS 10 54,7 67,7 5,0 127,4 John Sørensen MKS 11 49,3 56,2 14,0 119,5 1 2-spand pony 1 Nina Raun SKS 8 52,3 51,8 0,0 104,1 1 Allan Clausen SKS 22 80,8 D 98,3 36,0 215,1 Hans Carsten Werner SKS 13 68,0 78,6 12,5 159,1 Annette Andersen SKS 11 44,5 55,4 5,0 104,9 2 2-spand hest Peter Chr. Jespersen SKS 7 71,7 D 169,0 0,0 240,7 Poul Erik Pedersen VK 6 57,1 55,8 28,0 140,9 Horst Nothdurft Tyskland 10 66,7 D 169,0 30,0 265,7 Manfred Jürgensen SKS 7 44,8 51,6 0,0 96,4 1 John Petersen TKS 7 62,9 57,0 12,0 131,9 Rosi Lorenzen Tyskland 8 53,9 D 169,0 D 45,0 267,9 Kjeld Kryger SKS 11 64,5 68,4 5,0 137,9 Svend Raun SKS 9 57,1 117,2 26,5 200,8 Poul Erik Kjær SKS 9 62,1 67,0 36,0 165,1 Jørgen Iversen SKS 11 57,6 100,6 30,5 188,2 Robert Blender Tyskland 11 58,4 47,2 10,0 115,6 3 Tine Hansen SKS 10 66,1 135,2 14,5 215,8 Wolfgang Lorenzen Tyskland 7 43,7 51,0 25,0 119,7 4 Solveig Andersen SKS 8 39,5 55,0 15,0 109,5 2 Der holdes pause i høsten på Gl. Estrup Foto OMJ 26

Resultater fra åbent stævne på Kærsgaard Åbent stævne i FKS, 2.-4. juli 1999 Kusk S el skabpræsentat. Dressur Maraton Forh. kørsel S aml et Pl ac. 1-spand Birger Hansen DKS 11 50,7 85,0 30,0 165,7 Kim Andreasen DKS 12 39,0 57,4 0,0 96,4 1 Birgitte Jensen VK 15 72,3 90,8 0,0 163,1 Mina Lisa Schou NOR 8 56,3 52,2 0,0 108,5 2 John E. Sørensen MKS 15 76,3 58,7 10,0 145,0 3 Suzanne Veierskov DKS 19 80,0 86,6 D 37,5 204,1 Henrik Høper SKS 13 62,7 72,4 15,0 150,1 2-spand pony III Gert Larsen FKS 15 61,3 63,7 10,0 135,0 1 Jørgen Lamborg DKS 16 73,9 69,2 25,0 168,1 Thomas Andersen FKS 15 69,8 79,8 5,0 154,6 2-spand pony I Lis Laumann MKS 9 62,1 77,8 15,0 154,9 Nina Raun SKS 14 58,1 65,5 5,0 128,6 2 Anette Andersen SKS 16 50,7 129,3 D 18,8 198,8 Allan Clausen SKS 18 77,3 103,4 10,0 190,7 Niels Schelde TKS 13 48,8 64,0 5,0 117,8 1 2-spand hest Jens Peder Hansen FKS 11 57,9 D 126,5 20,0 204,4 Peter Chr. Jespersen SKS 10 56,0 57,0 15,0 128,0 3 Morten Birkely FKS 20 63,2 92,0 30,0 185,2 Jørn Iversen SKS 14 60,6 D 126,5 25,0 212,0 Carsten Christensen VK 15 64,3 91,8 5,0 161,1 Svend Raun SKS 10 52,3 71,4 20,0 143,7 Poul Erik Pedersen VK 8 47,5 64,6 0,0 112,1 1 John Petersen TKS 10 58,6 81,6 5,0 145,2 Lars Monk DKS 6 47,2 57,8 25,0 130,0 4 Kjeld Kryger SKS 15 54,4 71,2 0,0 125,6 2 Carsten Jensen DKS 10 58,7 81,0 10,0 149,7 Solveig Andersen SKS 9 49,6 101,2 5,0 155,8 4-spand Jørgen Dam Johansen FKS 11 63,5 160,4 10,0 233,9 Ole H. Nielsen DKS 5 51,7 147,8 15,0 214,5 2 Henri Hage FKS 3 64,3 184,0 0,0 248,3 Knud Jørgensen ØKS 8 60,6 82,0 5,0 147,5 1 27

Åbent stævne i MKS, 23.-25. juli 1999 Kusk S el skabpræsentat. Dressur Maraton Forh. kørsel S aml et Pl ac. 1-spand pony John E. Sørensen MKS 16,0 66,0 59,2 6,0 131,2 1 Peter Koux DKS 13,0 64,3 55,0 15,0 134,3 2 Liselotte Watson DKS 11,0 50,7 D 74,0 5,0 129,7 Maibritt Sørensen VK 20,0 76,0 D 74,0 15,0 165,0 1-spand hest Kim Andreasen DKS 9,0 41,0 54,2 5,0 100,2 1 Ane Mette Wieder DKS 6,0 54,7 59,8 20,0 134,5 Birgitte Jensen VK 22,0 78,7 90,6 25,0 194,3 2-spand pony Annette S. Andersen SKS 12,0 40,8 55,8 15,0 111,6 1 Niels Schelde Petersen TKS 8,0 51,7 66,2 5,0 122,9 2 Juliane L. Jespersen ThKS 17,0 48,5 84,4 10,0 142,9 3 Svend Jakobsen ØKS 13,0 73,7 54,2 20,0 147,9 Svend Andersen MKS 10,0 59,5 85,2 17,0 161,7 Lis Laumann MKS 10,0 63,5 97,0 6,0 166,5 Kjeld Papsøe Nielsen VK 16,0 60,0 85,4 24,5 169.9 Poul Poulsen VKS 7,0 69,5 82,6 27,0 179,1 Ejgil Nielsen HKR 22,0 75,2 111,5 10,0 196,7 2-spand hest Solveig Andersen SKS 13,0 41,1 76,8 12,0 129,9 1 Kristian Madsen MKS 8,0 52,8 68,8 10,0 131,6 2 Poul-Erik Pedersen VK 11,0 56,5 62,6 20,5 139,6 3 Carsten Christensen VK 18,0 57,6 74,4 22,5 154,5 4 Jørgen Jørgensen MKS 13,0 62,1 80,2 20,0 162,3 Birger Hansen DKS 8,0 63,7 91,6 15,0 170,3 Finn Quist HKR 12,0 65,5 82,6 29,5 177,6 Carsten Jensen DKS 10,0 62,9 109,4 10,0 182,3 John Petersen TKS 11,0 68,8 103,6 15,0 187,4 Børge Jepsen ØKS 16,0 79,2 D 136,8 36,9 252,8 4-spand hest Ole Buch Jensen DKS 5,0 37,3 86,2 10,0 133,5 1 Ole H. Nielsen DKS 8,0 59,7 98,4 14,0 172,1 2 Knud Jørgensen ØKS 15,0 65,1 118,8 5,0 188,9 Henri Hage FKS 9,0 64,5 187,0 35,0 286,5 Præmie for Good Horsemanship Maibritt Sørensen VK 28 Resultater fra jubilæumsstævne i Havredal

Bornholms Køre Selskab Formand: Inge Andersen, Ugleengevejen 3, 3720 Aakirkeby, 5697 5110 Sekretær: Flemming Henriksen, Ndr. Strandvej 55, 3770 Allinge, 5648 1630 Siden sidst Ori enteri ngsturen 6. juni Det blev igen i år en succes, selv om vejrguderne syntes, vi skulle vandes lidt rigeligt. Det blev Ida og Bent Ole Marker, der fik pokalen, for man må udvise respekt for alderdommen. Ida bød flittigt af snusdåse (det viste sig at være kaffegrums), og alle postbestyrerne blev lovet skovtur senere på sommeren. Vi fik lov til at låne NLR`s rytterstue, så frokosten kunne indtages i tørvejr. Dyrskueopvi sni ng Vi lånte John Andersens to hestetrukne brandsprøjter, så vi kunne slukke brand på dyrskuepladsen. Det syntes publikum godt om - et lidt anderledes indslag i underholdningen. Vi skal bruge dem igen den 29. juli til Landbrugsdag i Aakirkeby, hvor alle kan stille hold og konkurrere om, hvem der kan sprøjte længst. Hvad nu Kursus med Jane Videbæk Vi har været nødt til at flytte undervisningen fra 21.-22. august til 4.-5. september, da Jane bedre kan denne weekend. Mel stedgaardtur 29. august Vi håber på mange vogne og fint vejr på vores tur til Melstedgaard, så vi igen i år får en god tur ud af det. Pløje DM år 2001 Vi arbejder med at arrangere pløje DM i år 2001. Vi håber på at kunne skrive mere i næste blad. Øvri ge arrangementer Markarbejde med heste 11. september Pløjemesterskab 2. oktober Løvfaldstur 17. oktober. Ib Møller Hestevogne i Danmark kr. 248, 00 H. J. Hansen Reparation og nysyning Nykøbing Landevej 12 af køre- og rideudstyr Årslev 4200 Slagelse Forhandling af alt Tlf. 58 26 71 86 i hesteudstyr Skib Forlag 5771 Stenstrup Tlf 62 26 33 58 Fax 62 22 81 00 29

Dansk Køre Selskab Formand: Marianne Seidenfaden, Dorthealyst, 4440 Mørkøv, tlf 5927 3123, fax 5927 3187 Sekretær: Gertrud Sørensen, Poppelvænget 13, 4540 Fårevejle St., 5965 4366, fax 5962 2359 Hvad nu Åbent stævne 17. -19. september Der er igen åbent stævne på Sparresholm. Det er det sidste stævne, DKS holder i år, og derfor er det også det stævne, der stiller de største krav til kuske og heste. Det er også dette stævne, hvor vandrepokalerne uddeles. Som altid skal vi bruge mange hjælpere, så ring, hvis I har tid til at hjælpe til lørdag. For god ordens skyld skal jeg oplyse, at vi i bestyrelsen har besluttet, at vognreferanterne kører med på hele maratonruten. Foreløbig tidsplan: Fredag den 17. Kl 8.00 præsentation og dressur Lørdag den 18. Kl 8.00 maraton Kl 19.00 kuskefest - husk tilmelding Søndag den 19. Kl 11 forhindringskørsel Ca kl 13.00 præmieoverrækkelse Løvfal dstur 3. oktober Igen i år holdes der løvfaldstur i skovene ved Slagelse. Det er et arrangement, hvor alle vogntyper kan deltage, og alle er velkommen, også ikke medlemmer. Så tag familien og venner med til en dejlig oplevelse i de skønne efterårsskove. Det er vort æresmedlem Peter Eisensøe, der står for dette arrangement, og det er også ham, der fører os rundt i skovene. Der spændes for ved Nordisk Dæk Import, Skovsøvej 4, og turen starter kl 10.00 præcis. Efter turen i skoven, der varer ca 2 timer, er der fællesspisning i Otterup forsamlingshus. Mad kan medbringes, eller platte kan bestille til rimelig pris på tlf 5854 5768. Tilmelding til Peter Eisensøe, tlf 5852 0271. S jællandsmesterskab i pløjning 9. oktober Pløjningen finder sted på Grantoftegård, Pedertrupvej 69, Ballerup. Der pløjes stubjord om formiddagen og grønjord om eftermiddagen. Tidsplan Kl 9.15 lodtrækning om agrene Kl 9.30 pløjningen starter. Efter pløjningen er der gule ærter til rimelige priser og præmieoverrækkelse. Startgebyr kr 100,-. Tilmelding senest 1. oktober til Gertrud Sørensen, tlf 5965 4366, fax 5962 2359. DM i pløjning 1999 DKS sender 5 pløjere af sted. Det er Flemming Jensen, Jan Guldborg Jensen, Birger Hansen, Jørgen Andersen og Kurt Hansen. Vi ønsker held og lykke til jer. OBS: Husk pløjestævnet i Helsinge, der står omtalt i sidste nummer af Køresporten. Natori enteri ngskørsel 15. oktober Natorientering for alle, der har en hest eller pony, der egner sig til at køre i byen. DKS opfordrer til, at man kommer i de pæne vogne, men alle er velkommen. Deltagelse er gratis, og der vil være en beskeden præmie til enkelte ekvipager. For at få lov til at starte skal man have klokker på samt refleksbind. I øvrigt skal færdselslovens bestemmelser overholdes. Nærmere oplysninger samt tilmelding til Jørgen Konge, Frederikssundsvej 90B, 4. tv, København NV, tlf 3811 5466, fax 3811 3466, senest 1. oktober. 30

General forsaml i ng 25. november Der afholdes generalforsamling på Osted Kro kl 19.30 med dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er Marianne Seidenfaden, Niels Giversen, Mette Giversen og Gertrud Sørensen. Valg af suppleanter. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formand Marianne Seidenfaden i hænde senest den 11. november. Læder i hecter til remme og seler, sytråd, nåle og syle. Reb til skagler og liner. Narvsværte - læderolie og fedt - riflet gummi til vognbund. Lys til vognlygter og facet slebne glas efter mål. Gør gamle spænder som nye med pudseskive og slibemasse samt rustfri torne. Ring og hør mere! Vi sender prøver og prisliste Tyske kvalitetsvogne sælges s Maratonvogne Dressurvogne Turvogne T. Schmidt Mecklenburgische Yderligere information: KUTSCHENMANUFAKTUR N.B.: I byttetagne vogne sælges billigt. Svend Jacobsen Tlf. 7580 5225 (kl. 18.00-20.00) 31

Fyens Køre-Selskab Formand: Frank Madsen, Lundegårdsvej 1, Vittinge, 5672 Broby, 6475 2555 Sekretær: Britt Laursen, Elverodvej 24, 5462 Morud, 6596 4917 Siden sidst Udflugt til Roskilde Dyrskue Vi havde i år planlagt en bustur til Roskilde dyrskue, hvor vi blandt andet skulle se Cocours d`elegance. Turen blev aflyst, da der var for få tilmeldinger ved fristens udløb. En lille gruppe medlemmer tog selv turen over bæltet og fik en god dag ud af det. Åbent stævne på Kærsgaard FKS afholdt det årlige stævne på Kærsgaard i dagene 2.-4. juli. I år var der 31 spand, der deltog. Desværre regnede det en del op til stævnet, så den nye dressurbane var ikke til at køre på. I stedet blev der kørt på den gamle bane ude i engen. Dette forløb heldigvis uden problemer. FKS takker værtsparret Grethe og Henri Hage for deres gæstfrihed. Der skal ligeledes lyde en tak til dommerkollegiet og alle de frivillige hjælpere, der er nødvendige for at få sådan et stævne til at fungere. Det er dog trist at konstatere, at kun meget få af vore egne medlemmer melder sig som hjælpere. Hvad nu Løvfal dstur 25. september Den årlige løvfaldstur starter kl 10.00 på Egeskov. Medbring selv madpakken, så giver FKS kaffe og kage efter hjemkomsten. Yderligere information om turen fås ved henvendelse til Stig Rasmussen, tlf 6264 1608. 19.30 i Ryslinge forsamlingshus. Dagsordenen vil være i henhold til vedtægterne. Pl øjestævne 2. oktober Vi har i år flyttet pløjestævnet fra Egeskov til Vittinge i håb om, at det vil være muligt at pløje i både stub- og grønjord. Dagens program vil byde på pløjning i stubjord om formiddagen, pløjning i grønjord om eftermiddagen, og endelig fest med gule ærter om aftenen. Deltagelse i pløjestævnet koster kr 50,-. Derudover koster det kr 50,- pr person for gule ærter om aftenen. Tilmelding skal ske senest 25. september til Frank Madsen, tlf 6475 2555. General forsaml i ng 17. november Den årlige generalforsamling i FKS afholdes kl Dansk Pinto Forening Rekvirer hingsteliste v/dan Christiansen, tlf. 75 89 32 67 Rekvirer salgsliste v/charlotte F. Madsen, tlf. 56 26 61 79 www.pinto.dk 32

Annonce fra Kustos Hesteforsikring 33

Himmerlands Køre- og Rideforening Formand: Kirsten Tomra, Markvejen 65, 9220 Aalborg Øst, 9815 9421 Sekretær: Gitte K. Christensen, Brøndumvej 20, 9500 Hobro, 9852 2171 Siden sidst Weekendtur 3. -4. jul i Weekenden hos Kim og Helen Kannegaard blev en succes. Vi var ca 10 køretøjer og 7 ryttere, og startede i fuld solskin og havde en pragtfuld formiddag uden uheld. Frokosten blev indtaget på Hobro Rideskoles terræn. Mens vi spiste vores mad, begyndte det at dryppe lidt, som desværre tog til i styrke. Vi tog derfor tilbage til Øls. Det var en våd eftermiddag, men regnen var ikke kold. Om aftenen grillede vi over en stor grill, som Kim havde lavet til lejligheden. Senere havde vi bål, da det var en dejlig lun aften. Det var dejligt at se ikke mindre end 3 nye medlemmer med familie. En stor tak skal lyde til Kim og Helen for deres store arbejde. Hvad nu Høstdage på Hessel 21. -22. august Husk høstdagene. Tilmelding til Jytte Andersen så hurtigt som muligt, tlf 9837 8663. Mød op de af jer, der har mulighed. Pl øjedommeraften 6. september Pløjedommeraftenen er flyttet til Hobro Rideklubs lokaler, da vi er blevet medlem af foreningen. Det er stadigvæk kl 19.30. Tilmelding til Niels-Jørgen, tlf 9854 4417. Kaffe og brød kr 40,-. Øl og vand kan købes. Alle er velkommen. Wi ffertshol mstævne 18. -19. september Program kan rekvireres hos Jytte Andersen, tlf 9837 8663 inden 1. september. Løvfal dstur 3. oktober Hos Børge Simonsen, Trinnerupvej 6, Terndrup starter vi kl 10.00. Husk madpakke og varmt tøj. Åbent pl øjestævne 17. oktober Stævnet foregår hos Henrik Jensen, Herredsvejen 170, Klejtrup. Kl 9.00 Velkomst og lodtrækning Kl 9.45 Pløjning i stubjord Kl 12.00 Frokost. Gule ærter kan købes. Kl 13.15 Pløjning i grønjord Deltagergebyr 100 kr, Gule ærter 60 kr, eftermiddagskaffe 20 kr. Øl og vand til rimelige priser. Efter pløjningerne er der præmieoverrækkelse. Tilmelding til Anker Kristensen, tlf 9854 6647 senest 10. oktober. General forsaml i ng 22. november Mød op og giv ris og ros i Hobro Rideklubs lokaler kl 19.30. Kørsel og forspændi ng Vi arbejder på at arrangere en dag med fortælling om kørsel og forspænding. Det henvender sig mest til nybegyndere, men mere erfarne kuske kan sikkert også have glæde af det. Man skal lære, så længe man lever. Hingsteparade i Celle år 2000 HKR har arrangeret en 2-dags bustur til Celle i Tyskland den 30/9-1/10. 34

Vi skal nyde synet af de mange og pragtfulde hingste, fremvist på alle mulige måder indenfor mønstring, dressurridning, springning, ungarsk post og kørsel. Måske ser vi både 1-, 2-, 3-, 4-, 5-, 6- og 8-spand, samt tandem, random og meget mere. Der er plads til ca 50 personer og prisen for bustransport, aftensmad den første dag og morgenmad den anden dag, én overnatning (for enkeltværelse betales 100,- kr ekstra), samt billet til hingsteparaden er ca 975,- kr. Interesserede - også fra andre køreselskaber - bedes ringe til Kirsten Tomra, tlf 9815 9421, senest den 15. september 1999, med tilsagn om bindende tilmelding. Nyt medlem Vi byder velkommen til Kresten Vestergaard, Vestermarken 6, Nr. Onsild, 9500 Hobro, tlf 9852 1750. Kresten arbejder mest med American Paint Horses, og vi håber, han vil falde godt til i vor forening. Vognhjul Repareres Gummi pålægges Nye enspænderstænger på lager Karetmager John Nielsen Ringstedgade 6D - 4000 Roskilde Telefon 4636 5001 - Mobil 2166 3451 HESTEFORSIKRING - LAVESTE PRÆMIER I KONGERIGET DANMARK S HESTEFORSIKRING G/S Valkendorfsgade 30. 1151 København K Telefon 33 15 39 70.Telefax 33 15 34 70 35

Midtjysk Køre Selskab Formand: Benny Olsen, Kongemosevej 15, Hvam, 8620 Kjellerup, 8666 7565 Sekretær: Bente Søndergaard, Rosenbjerg 6, Humlum, 7600 Struer, 9786 1280 Siden sidst Ori enteri ngskørsel 16. maj Da vi var på vej ned til Karen og Asbjørn Drewes, havde vi lige en punktering på traileren. Leif og Michael fik hurtigt skiftet hjulet. Af sted igen. Ned til morgenkaffe med rundstykker og tilbehør. Ja nu kunne vi altså ikke blive ved med at hygge os med kaffen, så ind og ordne heste. Heldigvis fik vi hjælp. Der var fire 2-spand og et 4-spand. Det så godt ud, da Kristian og Børge kom med 4-spandet. Nu var det orienteringskørsel, så af sted til de 11 poster. Michael og Kristian skulle kæmpe alene til sidst. Det blev Michael, der vandt. Vi fra holdet siger mange tak for æsken med Fazermint. Som afslutning på denne dag havde vi fælles grill. Vi siger mange tak for en dejlig dag. Hilsen Michael og Laila Dagen startede med kaffe og rundstykker, hvorefter hestene blev spændt for. Turen foregik i det smukke og kuperede terræn omkring Laven ved Silkeborg. Vejret var med os på hele turen med lette skyer og en mild brise. På ruten var der udlagt forskellige poster med spørgsmål, som alle kunne være med til at besvare. Den ca 16 km lange køretur blev på hyggelig vis afsluttet med grill. Tak til Karen, madklubben og Berit for et veltilrettelagt arrangement. Susanne Pedersen Løvspri ngstur 30. maj Turen startede med kaffe og rundstykker hos Esther og Jens Søndergaard. Herefter blev hestene spændt for, og turen gik af forskellige ruter til Peter Bahn Jakobsen. Peter Bahn Jakobsen bor i udkanten af Klosterheden, så der var mulighed for en tur i skoven. Da vi mødtes til frokost i Peters have, var der efterhånden mødt 12 spand heste op. Vi var omkring 75 personer fordelt på de forskellige spand. Solen varmede dejlig, så frokosten blev en fornøjelse, idet nogle mente, at det var lidt koldt på selve køreturen. Efter frokosten gik turen så hjem, og de, der sluttede hos Esther og Jens, sluttede dagen af med kaffe og hjemmebagt kage. Vi siger tak til Esther og Jens samt tak til Peter, for at vi måtte besøge ham og se hans vogne. Træni ngsstævne den 19. og 20. juni Ved sidste tilmelding, var der kun tilmeldt 4 spand heste. Bestyrelsen valgte, at holde stævne kun om søndagen. Der blev arrangeret et lille stævne med dressur, maraton samt forhindringskørsel. Da kuskene endelig fik sig tilmeldt, viste det sig, at der til sidst var 9 spand. Husk at tilmelde til tiden, idet det er noget nemmere for bestyrelsen at planlægge de forskellige arrangementer. Resultat blev: 1. John Sørensen 2. Svend Andersen 3. Lis Laumann. Hvad nu Træning og løvfaldstur 11.-12. september Træningslørdagen foregår på kørecentret i Havredal, Vimdalsvej 8, 7470 Karup. Nærmere oplysning samt tilmelding til Benny Olsen, tlf 8666 7565 senest 4. september. Løvfaldsturen foregår også fra centret i Havredal, hvorfor der er mulighed for opstaldning, såfremt man ønsker 36

at deltage begge dage. Løvfaldsturen starter kl. 10.00. Tilmelding til Svend Andersen, tlf 8666 7195 senest 5. September. Pl øjestævne 16. oktober Der pløjes både i stub- og grønjord hos Aksel Poulsen, Løvvigvej 3, Haderup. Kl. 09.00 kaffe og rundstykker, kl. 10.00 pløjning i stubjord, kl. 12.00 gule ærter, kl. 13.30 pløjning i grønjord. Kaffe, rundstykker og gule ærter skal bestilles ved tilmelding. Medbring selv tallerken og bestik. Øl og sodavand kan købes. Stævnegebyr kr. 100,00. Betaling sker under morgenkaffen. Tilmelding senest 1. oktober til Torben Christensen, tlf 9854 4197. På valg er Svend Andersen, Benny Olsen og Jens Søndergaard. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, må indsendes til sekretær Bente Søndergaard, Rosenbjerg 6, 7600 Struer, senest 20. oktober iht vedtægterne. Nyt medlem MKS vil gerne byde velkommen til Juliane Jespersen, Doveroddevej 2 B, 7760 Hurup. DM i pløjning på Ladelund Midtjysk Køre Selskab har fået tildelt 3 pladser. Følgende har sagt ja til at deltage: Thorkild Nielsen, Hobro, Lis Laumann, Holstebro samt Niels Hansen, Aulum. General forsaml i ng 3. november Generalforsamlingen starter kl. 19.00 på centret i Havredal, Vimdalsvej 8, 7470 Karup. Dagsorden og regnskab bliver udleveret på dagen, og foreningen er vært ved kaffe. Til minde om Hugo Søndergaard Ved en tragisk ulykke er Hugo Søndergaard omkommet under træning af sit fjordhestespand. Hugo, der var en habil kusk, har siddet i bestyrelsen for Midtjysk Køre Selskab i en årrække fra 1986, og har dér udført sit bestyrelsesarbejde med ligeså stor flid, som når han om vinteren samlede nogle medlemmer til seletøjssyning. Hugos interesser var mange. Ud over stævner, dyrkede han pløjning, deltog i selskabets udflugter, ofte som tilrettelægger. Han lavede mange maratonbaner på Nørre Wosborg, specielt i firserne. Hugo sagde ikke meget, men når han oplod sin røst, var det gennemtænkt. At Hugo kun skulle blive 36 år, er ufatteligt. Han efterlader sig to børn og sin kone, en søster og forældre samt svigerfamilie. Til dem går vore tanker. Hugo var autoriseret banebygger, og så sent som ved stævnet i MKS i juli, var han medvirkende til at gøre stævnet til en succes. Det blev desværre hans sidste. Benny Olsen formand for MKS 37

Slesvigske Køre Selskab Formand: Svend Erik Raun, Nr. Hjarupvej 3, 6230 Rødekro, 7466 4107 Sekretær: Jeanette Clausen, Galstedvej 14, 6541 Bevtoft, 7451 4119 Siden sidst Åbent stævne 29. -30. maj Stævnet foregik hos Sydjysk Rideklub, Rødekro. Der var mødt 20 spand op, deriblandt 4 tyskere. Vi kørte maraton om lørdagen og dressur og forhindringskørsel om søndagen. Stævnet forløb godt, og vi blev fint beværtet af rideklubben, som havde sat telt op til kuskefest lørdag aften og sørget for mad og drikke til alle. En tak til dem. Vi takker ligeledes alle frivillige hjælpere. Resultatet blev følgende: 1-spand 1. John Sørensen, MKS 2-spand pony I 1. Nina Raun, SKS 2. Anette Andersen, SKS 2-spand hest 1. Manfred Jürgensen, SKS 2. Solveig Andersen, SKS 3. Robert Blender, Tyskland 4. Wolfgang Lorenzen, Tyskland Da Manfred Jürgensen havde færrest strafpoint af alle fra SKS, blev han Sønderjydsk mester. Tillykke til jer alle. Familieweekend 26. -27. juni Der var ca mødt 40 personer op til denne weekend hos Misse og Svend Raun. Folk ankom lørdag sidst på formiddagen med en madpakke, som de kunne nyde i den fint indrettede garage, der var lavet til formålet. Efter maden blev der kørt tur i hestevogn. 4 stk var klar til transporten af alle mand. På turen skulle nogle af for at lave lidt sjov som eks at kaste bolde i spande eller lave en avishat. Vejret holdt næsten hele turen, men da de kom hjem, regnede det. Så var det kaffetid og kl 18.30 spisetid. Misse havde sørget for fint mad fra kroen. Søndag var vejret fint, der blev igen kørt en tur og snakket heste. Inden folk tog hjem, blev der sat brød på bordet. En god weekend. Hvad nu Pl øjetræni ngsstævne 4. september Stævnet afholdes i Toftlund, Ribevej ved rundkørslen. Der pløjes 2 gange stub med start kl 10.00. Herefter middagspause til medbragt mad i laden. Start igen kl 13.00. Afslutning ca kl 15.30, hvor foreningen giver kaffe og kage. Tilmelding til Arne Hansen, tlf 7483 1685 senest 29. august. Træni ngsstæve 12. september Træningsstævnet skal foregå hos Solveig og Jørgen Iversen i Højrup. Tilmelding til Jeanette, tlf 7451 4119 senest 29. august. Max 14 deltagere. S M i pløjning 9. oktober Hos H.P. Sjerning, Kongevej 300 i Arnum vil der være morgenkaffe mellem kl 8 og 9. Tidsplan Kl 9.30 pløjning i stubjord Kl 12.00 gule ærter og kaffe Kl 13.00 pløjning i grønjord Afslutning med præmieoverrækkelse ca kl 15.30. Tilmelding til Arne Hansen, tlf 7483 1685 senest 19. september. 38

Udtagelse til Jysk Mesterskab år 2000 Da SKS afholder Jysk Mesterskab i år 2000, skal alle SKS pløjere, der ønsker udtagelse hertil, deltage i SM stævnet i år. Pløjeudvalget, Arne Hansen General forsaml i ng 12. november Sæt kryds i kalenderen den 12. november. Indbydelse bliver sendt ud. Specialforretning for Ride- og Køresport NIELS CHR. SIMONSEN. ENGVEJ 2B. 8832 SKALS. 86 69 45 17 Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler. Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste. RING OG FÅ ET INTRODUKTIONSTILBUD! 39

40

Thy Køre Selskab Formand: Poul Andersen, Sejlhøjvej 14, 7700 Thisted, 9792 1602 Sekretær: Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, 7950 Erslev, 9774 1245 Siden sidst Forårsturen 13. maj Turen blev flyttet pga regnvejret til 30. maj, hvor vi havde en dejlig tur. Vi siger tak til Peter Larsen for en veltilrettelagt tur i omegnen omkring Vesløs. S ommertur 26. -27. juni Turen, som gik rundt i omegnen af Kvorning ved Tjele, var lige ved at drukne i regnvejr om lørdagen, men til gengæld var søndagen helt perfekt med dejlig vejr. Mange tak til Søren Risgaard for husly og en flot tur. Hvad nu Pl øjetræni ng 4. september Vi forsøger at lave et kursus for nybegyndere og lettere øvede pløjere, hvor du kan låne et hestespand og prøve selv at pløje. Hvis du selv medbringer heste og plov, kan du få instruktion og hjælp til indstilling af ploven. Kurset starter kl 10.00 og slutter ca kl 16.00 - husk madpakke. Det foregår hos Tonni Andersen, Durupvej 82, Glyngøre. Tilmelding til Martin Jonasen, tlf 9798 2550 eller Poul Andersen, tlf 9792 1602 senest 29. august. Løvfal dstur 19. september I samarbejde med Islænderforeningen arrangerer vi igen i år løvfaldstur i Vester Vandet plantage. Vi mødes ved P-pladsen, Hjardalsvej, Thorsted, hvor Islænderforeningen er vært med rundstykker. Kaffen og madpakken til resten af dagen må i selv medbringe. Der er afgang kl 10.30, men kom i god tid, så vi kan nå at spise rundstykkerne og spænde for. Vi forventer at være tilbage ca kl 17.00. Tilmelding til Poul Andersen, tlf 9792 1602 senest 12. september. Pl øjestævne 2. oktober ThKS afholder i år åbent pløjestævne hos gårdejer Georg Hansen, Trustrupvej 42, Fjerritslev. Fra Fjerritslev køres ad Aggersundvej. I Skjærping ved Hanherreds Ungdomsskole køres til venstre ad Husbyvej ca 3 km. Derefter tilhøjre mod Trustrup. Stævnegebyr kr. 100,-. tilmelding til Karl Bech, tlf 9821 2178, Calle Jonasen, tlf 9792 3048 eller Poul Andersen, tlf 9792 1602 senest 26. september Program Kl 9.00 Velkomst og lodtrækning om pløjeagrene Kl 10.00 Pløjning i stubjord Kl 12.00 Middagspause - der kan bestilles gule ærter kr. 80,- pr. kuvert Kl 13.00 Pløjning i grønjord Derefter præmieoverrækkelse og afslutning. S el etøjssyni ng 1. november Klubaftnerne, hvor vi syr seletøj og arbejder i træværkstedet, starter igen i Plantagehuset, Thisted hver mandag kl 19.00. General forsaml i ng 9. november Generalforsamlingen afholdes i Plantagehuset, Thisted kl 19.30. Forslag, som ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 2. november. 41

HENRIK KØIER ANDERSEN Alt i restaurering, reparation, nybygning, køb og salg Lakering og staffering af vogne. Reparation og fremstilling af nye hjul, fjedre og aksler. Montering af skivebremser. Pålægning af gummiringe. Vognstænger. Maling, stof og læder. S al g af maratonvogne: Pony, enspænder fra kr. 23.796,00 Hest, enspænder fra kr. 26.440,00 Pony, tospand fra kr. 25.118,00 Hest, tospand fra kr. 29.084,00 S al g af dressurvogne: Gig fra kr. 13.220,00 Spider fra kr. 26.440,00 Wagonette fra kr. 24.457,00 S al g af træni ngsvogne og turvogne: fra kr. 13.220,00 alle priserne er eksklusiv moms På grund af pladsmangel sælges ud af følgende til rimelig priser: Vogne: S el er: 2 stk. Landauer, 1 stk Coupé, 4 stk Victoria, 2 stk Char-à-banc med tag, 8 stk, 1 stk Klap-phaeton, 1 stk Auto-cart, 1 stk Gig, 2 stk Jumbe, 3 stk Gummivogn. 5 sæt tospandsseler og 4 sæt enspænderseler. 10 sæt vognlygter. Køreheste: 1 spand røde vallakker, Hollandsk Varmblod, ca. 165 cm, brugt ved både filmoptagelser og til bryllupskørsel i København, kr. 50.000,00 eksl. moms. Ring efter brochure eller for aftale af et besøg hos os. Åben både aften og weekend efter aftale. Henrik Køier Andersen Smidstrupvej 8 4733 Tappernøje Tlf 4076 5650 eller Tlf 5596 5650 Telefax 5596 5753 42

Trekantens Køre Selskab Formand: Inge Luise Ratzow, Rytterskolevej 12, 6000 Kolding, fax. 7556 5433, tlf 7556 5151 Sekretær: Birte Ærenlund Andersen, Halskovvej 8, Klattrup, 7000 Fredericia, tlf. 7586 0635 Siden sidst Løvfal dstur 19. september Vi mødes hos Søs og Herluf Holst, Klattrupvej 109, 7000 Fredericia kl 11.00. Har du hest og vogn med, er det helt perfekt, men kommer du uden, finder vi en plads på en af de andre vogne. Alle er velkommen. Der vil være udlagt forskellige poster, og hver vogn vil blive stillet over for nogle opgaver, som kusk eller passagerer skal løse. Sværhedsgraden vil være, så det er for alle, så tag bare de små med. Bagefter vil vi, medens vi indtager den medbragte mad, finde de heldige vindere og få udleveret diverse præmier. Tilmelding til Søs og Herluf på tlf.7586 0262 senest den 12. september. Tilmeldinger modtages hellere for tidligt, end for sent. 23-24. oktober DM og NM i pløjning Fredag aften bydes der velkommen. Lørdag afvikles mesterskaberne, og lørdag aften afholdes den store pløjefest. Der vil efter spisningen være dans til levende musik. Søndag kl. 13.00 forventer vi, at stævnepladsen er ved at være tom. Andre arrangementer 18. november Generalforsamling 28. november Juleafslutning hos Herluf Holst Med hest og plov Min hest, min plov, den fri natur, med mark og skov. Ej i et bur, med diesellugt og traktorstøj, Nej, over mig er himlen høj. Den friske luft, den karske vind, og muldens duft, der trænger ind, i hver pore på min krop, og lukker alle sanser op. Jeg lytter til, en melodi, naturens spil, med toner i, fra mågerne, der følger mig, og skriger op og ta r på vej. I regn og slud, så kan det da, se broget ud; men man må ta det vejrlig, som man nu engang er plaget med i Dannevang. Min plov den går, så støt og godt, og furen får, en retning flot, den pakkes tæt og sikkert ned, for næste sommers plantebed. Min plov, mit spand, den gode muld, jeg lykkens mand, har posen fuld, af hele verdens herlighed, når her jeg trasker op og ned. P. Bildsøe Hansen 43

Trekantens Køre Selskab Bestillinger og indbetalinger til DM og NM i hestepløjning den 22. til 24. oktober 1999 på den tidl. Ladelund Landbrugsskole Undertegnede: Navn Adresse Telf. Køreselskab Bestiller hermed følgende Overnatning Senge m/ bad Fredag/lørdag antal a kr. 170,- kr. Lørdag/søndag antal a kr. 170,- kr. Morgenmad lørdag antal a kr. 40,- kr. Guleærter lørdag middag antal a kr. 75,- kr. Morgenmad søndag antal a kr. 40,- kr. Festmiddag lørdag aften antal a kr. 175,- kr. Camping fredag/søndag antal a kr. 100,- kr. I alt kr. Hest navn: Alder Race Plov: Dato: / 1999 Underskrift

Vendsyssel Køre Forening Formand: Harald Holm Olesen, Pulsen 5, 9330 Dronninglund, 9886 1624 Sekretær: Anne Grethe Nørgaard, Øster Thorupvej 1, 9330 Dronninglund, 9885 7073 Siden sidst DKF kursus 15. -16. maj 8 kuske havde et lærerigt kursus ved Christer Påhlsson. Kurset foregik på Dankær hos Bent Jensen. Tak for det. Åbent jubi l æumsstævne 12. - 13. juni Der var 14 spand tilmeldt på Hjørring Dyreskueplads. Selvom alt tegnede til at foregå i regnvejr, endte det med, at solen skinnede til stævnet. Som noget nyt havde VK valgt at følge de nye regler om tidstagere ved start og mål på hver etape på maratonruten. Det var nyt for os, men det gik over al forventning. Resultaterne blev følgende: 1- spand pony og hest 1. Birgitte Jensen, VK. 2-spand pony 1. Juliane L. Jespersen, ThKS 2-spand hest 1. Peter Chr. Jespersen, SKS 2. Vagn Axel, ØKS 3. Manfred Jürgensen, SKS Jubilæumstur 10. -17. juli I skrivende stund er vi i gang med afviklingen af vores 25 års jubilæumstur. Vi overnatter hos Anny og Poul S. Jensen, Astrup. Tak for gæstfriheden. Hver dag kører vi ud på tur i omegnen. Turene planlægges fra dag til dag alt efter vejr og vind. De 6-8 spand har bla været på vognmuseet og på tur til Vesterhavet. Vi har været utrolig heldige med vejret, for solen skinner fra en skyfri himmel, badevandet er behageligt varmt og aftnerne er ideelle til grill og hyggeligt samvær. Ugen sluttes af med fest i Astrup Forsamlingshus lørdag aften. Lone Jensen VK ved DM 92 Foto OMJ 45

Hvad nu S kovtur 28. august Starter kl. 11 med en kop kaffe hos Anne Grethe Nørgaard, Øster Thorupvej 1, 9330 Dronninglund. Derefter spændes for og turen går igennem det dejlige landskab til Dorf Mølle, hvor den medbragte madkurv nydes. Tilmelding senest den 24. august til Anne Grethe, tlf 9885 7073. Træningsstævne i Bjergby 4.-5. september Der tilmeldes senest 25. august til Aage Thomsen, tlf 9886 4458. Man vil derefter få tilsendt proportionerne. Træningspløjestævne 18. september Stævnet er hos Aage Thomsen, Skævevej 55, Dybvad. Tilmelding 10. august til Aage Thomsen, tlf. 9886 4458. Åbent pl øjestævne 9. oktober I forbindelse med VK s jubilæum vil der blive dystet om Den Gyldne Plov hos Carl Th. Christensen, Vodskovvej 187, Vodskov Der køres efter pløjereglementet. Sidste tilmelding 1. september til Aage Thomsen, tlf. 9886 4458. S eletøjssyning Seletøjssyningen starter op igen medio oktober. Hver uge mødes man og kan få vejledning til at sy nyt eller reparere seletøj. Interesserede kan henvende sig til Harry Pedersen, tlf. 9825 7720 eller Poul S Jensen, tlf. 9896 5193. Nye medl emmer Vi siger velkommen til Knud Erik Bertelsen, 9490 Løkken. Mogens Kragh, 9760 Vrå. Dorthe H. Olesen, 9330 Dronninglund. Jonas H. Olesen, 9330 Dronninglund. ABERDEEN-ANGUS Stambogsregistrerede avlstyre og kvier sælges Besøgende altid velkomne Risbjerggård, Kyndby 3630 Jægerspris MASKINSTATION v/ Arne Jørgensen, Kyndby 3630 Jægerspris 47 52 12 19 46

Vestjydsk Køre Selskab Formand: Niels Jørgen Jensen, Sønderby Kjærvej 1, Stauning, 6900 Skjern, 9736 9290 Sekretær: Anni Johnsen, Uldjydevej 20, Birk, 7400 Herning, 9711 9887 Siden sidst Grundl ovsdagen 5. juni Grundlovsjubilæet i Herning blev et flot arrangement, hvor Poul Poulsen og Peter Hvid repræsenterede VKS med deres vogne og heste flot pudsede og polerede. En stor tak til de to kuske og deres hjælpere for en værdig og flot deltagelse. Løvspri ngstur 23. maj Vor årligt tilbagevendende udflugt til oasen var igen en succes med stor tilslutning. Ca 100 mennesker mødte op på trods af en våd og kølig start på dagen, men på vanlig vis klarede det op, så frokosten kunne indtages i solskin og tørvejr. Jens Kirkegård blev udnævnt til æresmedlem og modtog et diplom. Tak til Jens fordi vi endnu engang måtte benytte hans dejlige eng. Landsskuet 24. -26. juni Vor sædvanlige opvisning ved landsskuet blev aflyst, idet man i år bla havde valgt at benytte Gardehusarerne i stedet. Hvad nu Herni ng Museum 4. september Kuske, som er interesserede i at køre til dette arrangement, bede tilmelde sig hos Niels Jørgen, tlf 9736 9290 senest 28. august. Høstfest 10. september Vor årlige høstfest afholdes i år på Uldjydekroen i Lind. Pris kr 100,-. Tilmelding til Ninna, tlf 9716 4037 senest 3. august. Pl øjedag 4. september Charles Madsen afholder pløjedag på Boremosevej 8, Timring. Alle er velkommen til at deltage. Løvfal dstur 19. september Vi mødes ved rampen på ungskuepladsen kl 10 og kører ud i det blå Åbent pl øjestævne 9. oktober Det afholdes hos Charles Madsen. Tilmelding til Charles senest 25. september. 47

HASTRUPVEJEN 18 2690 KARLSLUNDE TLF 46 15 23 24 (EFTER 19.00) BILTLF 40 37 23 24 Goga Brandt DKS ved DM 92 Foto OMJ 48

Østjysk Køre Selskab Formand: Christian Høgild Pedersen, Kyperstien 1, 7171 Uldum, 7567 8648 Sekretær: Pia Høegh, Hølken Havevej 21, Hou, 8300 Odder, 8655 6574 Siden sidst Ori enteri ngskørsel 2. juni Ivan Bak og Ove Kjær havde lavet et meget vellykket arrangement hos Ivan Bak, hvor køreturen gik ud i det smukke kuperede terræn. Der deltog 11 ekvipager med i alt 55 personer fordelt på vognene. Vinder af orienteringskørslen blev Svend Jakobsens ekvipage, som havde besvaret alle opgaverne korrekt. Bagefter hyggede man sig omkring grillen inden hjemturen. Flere af deltagerne havde spændt for hjemmefra. Hvad nu Åbent stævne 28. -29. august Der køres efter det nye reglement af 1. april 1999 på Vilhelmsborg Løvfal dstur 19. september Turen foregår i egnen omkring Voervadsbro, Mossø mm. Tilmelding til Søren Karl, tlf 8655 0180 senest 10. september. Pl øjestævne 26. september Nærmere information hos Søren Karl, tlf 8655 0180. Stævnet foregår på Gl. Estrup. Jul ekøre- og ri detur 29. december Turen foregår på Vilhelmsborg, men nærmere i Køresporten. Hi ngsteparade Bestyrelsen påtænker at arrangere en 2-dags tur til hingstestationen Redefin i Tyskland for at se hingsteparade. Denne foregår normalt i september, men datoen er os endnu ikke bekendt. Hvis det har din interesse, hører vi gerne fra dig. Turen er for alle interesserede. General forsaml i ng 13. november ØKS er vært ved en middag efter generalforsamlingen på Hundslund Kro. Kl 16.00 starter generalforsamlingen. Kl 17.30 middag. Bustur til Holland 19. -21. november Turen går til s`hertogenbosch for at se udstilling af vogne, seler og alt tilbehør til kørsel. Endvidere er der auktion over brugte ting og sager. Alle er velkommen til at deltage. Nærmere information og tilmelding til Pia Høegh, tlf 2840 8134. 49

Køb-Salg-Bytte Char-à-banc sæl ges. Umonteret, gode hjul med jernringe og patentaksler. Desuden slædeunderlag og plov. Tlf 8629 9345. Char-à-banc sæl ges. Plads til 6 personer, restaureret med rustfri beslag, bolte mm. Pris 15.000,- kr. Læderskiver til hjulaksler og hjulkapsler 40,- kr pr styk. Tlf 9751 1619. Gennemrestaureret dogcart sæl ges. Passende til tospand pony stg.mål 120-135 cm, samt til enspænder pony I. Tlf 5760 0431. Skal ses. Fjordhest søges. Meget stor, min 150 stg. Meget langbenet, meget lys, evt rød man, meget gang, meget livlig (ikke løbsk). Gerne lang lænd, meget gode hove. Uddannelse, køn og alder underordnet. Kender du én, der kan opfylde alle eller en del af ovenstående, hører jeg gerne fra dig. Bjarne D. Olesen, tlf 9890 0144. Vognkatal oger søges. Salgskataloger fra danske karetmagere og vognfabrikanter søges. Eventuelt i kopi. Henvendelse til Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf 9814 7880. Registrering af Fife-vogne I sidste nummer af Køresporten opfordrede Ole Jespersen ejere af Fife-vogne til at deltage i registreringen af disse vogne. Der er allerede indkommet en del data, men der mangler mange. Alle ejere af Fife-vogne bedes derfor venligst indsende oplysninger om deres vogne. Følgende oplysninger ønskes: Vognens type Beskrivelse og særlige kendetegn Vognens historie og tidligere ejere Vognens nuværende ejer, adresse og telefon Foto af vognen medsendes særdeles gerne. Læs eventuelt yderligere oplysninger i Køresporten nr 2 99, side 29. Ole Jespersen Bæk kedal 16, 9210 Aalborg SØ Henvendelse og pris En Køb-Salg-Bytte annonce medtages i ét nummer af Køresporten, og prisen herfor er kr 50,- for maksimalt 20 ord. Deadline for indsendelse af annoncer følger bladets deadlines, som er beskrevet på side 2. Køb-Salg-Bytte annoncer vedlagt betaling sendes til: Ingrid Berner Larsen Mølleskovvej 125, Allindelille 4370 St. Merløse Tlf 5760 0431. Annoncepriser 1/1 side kr 990,- 1/2 side kr 550,- 1/3 side kr 440,- 1/4 side kr 385,- 1/8 side kr 220,- Farveannoncer Tillæg pr farve kr 825,- 50

51 51

1/1 side ann færdig film Alm. Brand