LITTERATUR Teoretisk Oversigt over Hans Basbøll, The phonology of Danish. Oxford / New York 2005. Nina Grønnum, Fonetik og fonologi: almen og dansk (3. udg.). København 2005. Nina Grønnum, Rødgrød med øde: en lille bog om dansk fonetik. København 2007. Praktisk Lisbeth Thorborg, Dansk udtale: øvebog, med cd-rom. København 2003. Lisbeth Thorborg, Dansk udtale i 49 tekster, med cd-rom (2. udg.). København 2003. Lisbeth Thorborg, Dansk udtale for begyndere, med cd-rom (2. udg.). København 2005. DET DANSKE LYDSYSTEM for viderekomne udlændinge og deres undervisere #()*&+ )!&,-$% version 0.3 So a, marts 2008 1 2 4 5 6 7 8 9 10 11 12 INDHOLD indledning vokaler konsonanter stød tryk særlige vanskeligheder tydelig og normal tale eksempeltekst litteratur Oversigt over det danske lydsystem er endnu under udarbejdelse, men det er mit håb at den alligevel vil kunne være til nytte i både den teoretiske forståelse af det danske lydsystem og i den praktiske tilegnelse af dansk udtale. Ved»dansk«forstås her københavnsk rigsmål talt meget tydeligt af yngre (ca. 30-årige) danskere. Oversigten støtter sig først og fremmest til fremstillingerne i Grønnum 2005 og Basbøll 2005, men adskiller sig på en række punkter fra disse fremstillinger. I oversigten refereres der til dansk på to niveauer: Det.),$#"+/$ niveau: Udtalen af danske sproglyde og ord noteres mellem kantede parenteser, fx [0sb12345]. Det )%#)6%&."+/$ niveau: Den skriftlige gengivelse af danske sproglyde og ord noteres ved brug af kursiv, fx sprog. På tommeltot.dk/lydsystem/ er eksemplerne tilgængelige som lyd- ler. 12 1!"##$%&#'% ",-!$-,",6
VOKALER Dansk har et meget rigt vokalsystem med mange forskellige kvaliteter. De este vokalkvaliteter optræder både lange og korte. I betonede stavelser nder vi følgende /)%#$ 7)/&! /7&!"#$#$%: fortungevok. bagtungevok. urundede rundede [i] [0mid1] mit [y] [0nyd1] nyt [e] [0med1] midt [ø] [0mød1] mødt [8] [0m8d1] mæt [œ] [0sœm5] søm [æ] [0sæ45] sav [9] [0d1294] drøv [a] [0mad1] mat [=] [0t;=>?] tak De korte betonede vokalers distribution [u] [0mud1] mut [o] [0foð5] fod [3] [03sd1] kost [:] [0t;:4] tov [<] [0t;<d1] tot Kort [æ] optræder kun foran [ð5] og [45], hvor [a] ikke optræder. Kort [:] optræder kun foran [4], hvor [<] ikke optræder. Kort [9] optræder kun efter [2], hvor [ø] ikke optræder, og foran [@A], hvor [œ] ikke optræder. Tydelig tale [en 0d1æC5 b1le 0soC5lnD < 0ven5nD u0ec5nici 0<m5 0v8m d1= v= 0sd1a@A>?Esd1 // 0neCðD pf3 0joC5@n 0s3C5 d1i en 0man5 d1= v= pf3 0v=G 5 0>?8m5H en 0s>?:45 // 0ven5nD 0sæCæ t;e 0soC5lnD // kfa d1u 0seC5 0d18n5 0man5 d1= 0>?:C5 0d1e@A5 0neCðD pf3 0s>?:4v=C5In // la <s pf21œj 0k21=fd1@ pf3 0h=m // 0d18n5 d1= kfa f3 0f21=>?K 0a h=m a d1nd 0sd1a@A>?Esd1E // 034 0kF8L / 0sv=CðDðD 0soC5lnD / 0d1u 0sd1=Cd1@ // 0s< b1e0>?øn5d1e 0ven5nD < 0b1l8CsE < 0sd1:CmE // 0sd1oC@ 0t;21æC5@ v8ld1ðdðd <m0kful5 // 0d1yC5@nE i 0s>?:C5Jn sø>?d1e lyc5 i d1æc@s 0huCl@ < 0s>?juC5l // 0m=ME 0fuClE2æCð@ b1le b1l8sd1 0neð5 a 0ven5nD / m8n 0man5nD / d1= 0sl18d1 0e>?E f<0sd1oð5 a d1e v= 0h=m d1= v= 0:CsæC5 t;e 0sd1:CmvæC5@ð / t;21=>? 0f21=>?K 0t;8d1 <m0k21am5 s= < 0sd12að5 s= 0f21=m5 s< 0>?<d1 han nu 0kFunE] Normal tale [en 0d1æC5 b1le 0soC5lnD < 0ven5nD u0ec5nici 0<m5 0v8m d1= v= 0sd1a@A>?Esd1 // 0neCðD pf3 0joC5@n 0s3C5 d1i en 0man5 d1= v= pf3 0v=G 5 0>?8m5H en 0s>?:45 // 0ven5nD 0sæCæ t;e 0soC5lnD // kfa d1u 0seC5 0d18n5 0man5 d1= 0>?:C5 0d1e@A5 0neCðD pf3 0s>?:4v=C5In // la <s pf21œj 0k21=fd1@ pf3 0h=m // 0d18n5 d1= kfa f3 0f21=>?K 0a h=m a d1nd 0sd1a@A>?Esd1E // 034 0kF8L / 0sv=CðD 0soC5lnD / 0d1u 0sd1=Cd1@ // 0s< b1e0>?øn5d1 0ven5nD < 0b1l8Cs < 0sd1:CH // 0sd1oC@ 0t;21æC5@ v8ld1ðd <m0kful5 // 0d1yC5@nE i 0s>?:C5Jn sø>?d1 lyc5 i d1a@s 0huCl@ < 0s>?juC5l // 0m=K 0fuCN 2æCð@ b1le b1l8sd1 0neð5 a 0ven5nD / m8n 0man5nD / d1= 0sl18d1 0e>? f<0sd1oð5 a d1e v= 0h=m d1= v= 0:CsæC5 t;e 0sd1:CmvæC5@ð / t;21=>? 0f21=>?K 0t;8d1 <m0k21am5 s= < 0sd12að5 s= 0f21=m5 s< 0>?<d1 han nu 0kFunD] Ortogra 2 En dag blev solen og vinden uenige om hvem der var stærkest. Nede på jorden så de en mand der var på vej gennem en skov. Vinden sagde til Solen:»Kan du se den mand der går dernede på skovvejen? Lad os prøve kræfter på ham. Den der kan få frakken af ham, er den stærkeste.okay«, svarede Solen,»Du starter«. Så begyndte Vinden at blæse og storme. Store træer væltede omkuld. Dyrene i skoven søgte ly i deres huler og skjul. Mange fuglereder blev blæst ned af vinden, men manden, der slet ikke forstod at det var ham der var årsag til stormvejret, trak frakken tæt omkring sig og stred sig frem så godt han nu kunne. 11 7)/&!$% $/+$*B$!#$/+#
TYDELIG OG NORMAL TALE Som nævnt er udgangspunktet for denne oversigt tydeligt talt dansk. Normal tale afviger bl.a. på følgende punkter fra tydelig tale: Efter betonet kort vokal bliver nasal/lateral + [E] til syllabisk nasal/ lateral, fx [0f=ME] fange > [0f=K] (medmindre nasalen/lateralen forudgås af en konsonant, fx [0vesnE 0leConE] visne, levende). Efter lang vokal bliver nasal/lateral + [E] til syllabisk nasal/lateral, fx [0kFoCnE] kone > [0kFoCnD] (medmindre nasalen/lateralen forudgås af en konsonant, fx [08Cb1lE] æble). Identiske på hinanden følgende ubetonede vokaler kontraheres, fx [0lanðDðD 0l8M@@] landede, længere > [0lanðD 0l8M@]. Efter lang vokal + obstruent falder [E] væk, fx [0æCb1E 0l8CsE] abe, læse > [0æCb1 0l8Cs]. Efter kort vokal + obstruent falder [E] væk, fx [0l=b1E 0l8sE] lappe, læsse > [0l=b1 0l8s]. I betonede stavelser nder vi følgende!&,6$ 7)/&! /7&!"#$#$%: urundede rundede bagtungevok. fortungevok. [ic] [0miClE] mile [yc] [0syClE] syle [ec] [0meClE] mele [øc] [0søClE] søle [8C] [0m8ClE] mæle [œc] [0hœCnE] høne [æc] [0mæClE] male [9C] [0>?9C@] gøre [uc] [0muClE] mule [oc] [0moClE] mole [3C] [0m3ClE] måle [:C] [0:CnE] orne [<C] [0h<Ce] høje [=C] [0kF=Cb1E] karpe De lange vokalers distribution Langt [9C] optræder kun foran [@], hvor [œc] ikke optræder. Langt [<C] optræder kun foran [I], hvor [:C] ikke optræder. 10 Distributionen af lange og korte vokaler Foran obstruenter, nasaler og lateraler nder vi både korte og lange vokaler. Derimod er vokalkvantiteten automatisk, dvs. ikke distinktiv, foran vokaler og halvvokaler. Foran obstruenter, nasaler og lateraler optræder både korte og lange vokaler, fx [0pF=>?@ 0pF=C>?@ 0œf@ 0sœCf@ 0menE 0meCnE 0l8>?E 0l8C>?E] pakker, parker; ø!er, surfer; minde, mene; lægge (vb. inf.), lægge (sb. pl.). Foran vokaler er vokaler altid lange, fx [0l=CI 0leCJ 0pFiC@ 0yCðD] leje, leve, piger, yde. Foran halvvokaler i udlyd, foran halvvokaler med stød og foran halvvokaler efterfulgt af konsonant (inkl. halvvokal) er vokaler altid korte, fx [0h=L 0h=4 0d1=L 5 0kFu@A5 0b1=L 5@ 0lyð5@ 02=L se 0u@AnE 0l=L L @ 0yðð@] hej, hav (sb. sg.), dej, kur, bajer, lyder, rejse, urne, lejre, ydre. 3 #O-$!"6 )6,)%*&! #&!$ 7)/&!$%
Foran halvvokaler fulgt af vokal er vokalerne snarest halvlange, fx [0l=PL@ 0yPð@] lejer, yder, men kvantiteten kan variere. Vokalskema I dette skema ses de danske betonede vokalers indbyrdes placering efter arti ku la tions sted (efter Basbøll 2005: 48): i y e ø 8 œ Ubetonede vokaler æ 9 a Følgende korte vokaler optræder aldrig med tryk: = 3 < : u o SÆRLIGE VANSKELIGHEDER FOR UDLÆNDINGE Artikulationen af visse lyde frembyder særlige vanskeligheder for udlændinge. Hvilke lyde der volder problemer, afhænger naturligvis af den dansklærendes modersmål, men generelt bør der lægges særligt mærke til følgende lyde: Vokalerne: de urundede fortungevokaler: [i e 8 æ a]. De rundede fortungevokaler: [y ø œ 9]. Halvvokalen [ð] og vokalen [ðd], fx [0mað 0m=CðD] mad, meget. Approksimanten [2] og dens ustemte variant [21], fx [02=d1 0t;21=d1] rat, træt. Den arrikerede alveolære lukkelyd [t;], fx [0t;=>? 0t;21=>?t;@] tak, traktor. Den ustemte udtale af dansk [b1 d1 >?]; herunder den ustemte udtale af forbindelserne [sb1 sd1 s>?] (ikke [zb zd z>]), fx [0t;i@A5sd1a] tirsdag. Artikulationen af [h] (ikke [x]), fx [0h=L ] hej. Udtalen af [M] (ikke [M>?]), fx [0f=M@] fanger. Stød, fx [0mæC5l@] maler (vb. prs.) vs. [0mæCl@] maler (sb. sg.); [0man5] mand vs. [0man] man. Enhedstryk, fx "Pia kan spille "skak. artikulatorisk vokaliske artikulatorisk konsonantiske [I] [0l=CI] leje [H] [0l=b1mD ] lappen [J] [0leCJ] leve [nd] [0kFad1nD] katten [@] [0pFiC@] piger [K] [0t;=>?MD ] takken [E] [0fad1E] fatte [N ] [0sy>?lD] cykel [ðd] [0fad1ðD] fattet De ubetonede vokaler [I J @] ligger artikulatorisk tæt på de betonede vokaler [e o <]. 4 9 7)/&!$% +Q%!"6$ 7&,+/$!"6($-$%
TRYK Det danske tryk, noteret ved [0], manifesteres primært ved en ændring i grundtoneforløbet. I københavnsk rigsmål sker der en stigning i grundtoneforløbet fra den betonede stavelse til den efterfølgende stavelse i et ord som [0sb1iCsE] spise ligger første stavelse altså i et lavere toneleje end anden stavelse. På sætningsniveau er dansk karakteriseret ved at en verbalform i mange tilfælde er ubetonet hvis den indgår en i en nær syntaktisk forbindelse med et efterfølgende syntagme. Dette fænomen kaldes» enhedstryk«. De vigtigste forekomster af enhedstryk er: Verbum + objekt uden bestemmer (altid enhedstryk): "Pia læser a"vis (jf. med bestemmer: "Pia "læser en a"vis), "Niels passer "børn (jf. med bestemmer: "Niels "passer "børnene), "Pia spiller "skak. Verbum + egentligt subjekt uden bestemmer (altid enhedstryk): der mangler "vand. Verbum + præpositionsforbindelse eller adverbium (enhedstryk ved faste forbindelser): "Pia hører "efter, "Niels falder i "søvn, "Pia går i "vandet (jf. løsere forbindelse: "barnet "leger i "vandet). Verbum + prædikativ (altid enhedstryk): "Niels er "træt, "Pia malede "huset "rødt. Hjælpeverbum + hovedverbum (altid enhedstryk): "Pia har "set "Niels, "Niels skal "sove. Enhedstryk kan omfatte ere på hinanden følgende verber, fx "Pia har kunnet stå på "vandski. Når verbet er ubetonet, forsvinder både længde og stød, fx [0piCa l8s@ a0vic5s] "Pia læser a"vis (jf. [0piCa 0l8C5s@ en a0vic5s] "Pia "læser en a"vis); [0nels >?: 0j8m5] "Niels går "hjem (jf. [0nels 0g:C5 p3 0>?æCðDn] "Niels "går på "gaden). Også kvantorer (undtagen talord) er ubetonede, fx et glas "vand, et ton "stål. KONSONANTER Det danske konsonantsystem er relativt simpelt sammenlignet med konsonantsystemerne i andre sprog. Konsonanterne er altid korte, undtagen i komposita af typen [0hussal5] hussalg. For )S+#%'$,#$%,$ (der udgøres af klusiler, frikativer og arrikater) er det karakteristisk at forskellen på [pf t; kf] og [b1 d1 >?] udelukkende ligger i tilstedeværelsen eller fraværet af aspiration (hhv. arrikation). Både [pf t; kf] og [b1 d1 >?] er ustemte og lenis. Følgende obstruenter optræder i dansk: klusiler frikativer arr. forlyd [pf] [0pFas] pas [t;] [0t;=>?] tak [kf] [0kFad1] kat udlyd [b1] [0b1as] bas [0l=b1] lap [d1] [0d1as] das [0sad1] sat [>?] [0>?as] gas [0t;=>?] tak [f] [0fad1] fat [0l3f] luf [s] [0sad1] sat [0pFas] pas [T] [0Tad1] sjat [0haT] hash [h] [0h=>?] hak [t;t] [0t;Tan5s] tjans [d1t] [0d1Tas] jazz [0b1ad1T] badge 8 5 #%O/ /),+),&,#$%
De øvrige konsonanter i dansk deles op i &BB%)/+"*&,#$%, (&!7-7)/&!$%,,&+&!$% og!&#$%&!$%. De to sidstnævnte grupper opfører sig i mange sammenhænge parallelt. approk. halvvokaler nas. og lat. [j] [0ja] ja [v] [0vad1] vat [2] [02=d1] rat [L ] [0h=L ] hej [4] [0h=4] hav [@A] [0mo@A] mor [ð] [0mað] mad [m] [0mad1] mat [0h=m] ham [n] [0nad1] nat [0man] man [M] [0b1<M] bon [l] [0lad1] ladt [0t;al] tal STØD Det danske stød, noteret ved [5], består artikulatorisk i uregelmæssigheder i stemmelæbesvingningerne. Stød kan kun optræde i følgende strukturer: En lang vokal (fx [0huC5s 0viC5s@] hus, viser (vb. prs.). En kort vokal umiddelbart efterfulgt af en halvvokal (fx [0v=L 5 0b1=L 5@] vej, bajer), en nasal (fx [0l=m5 0kF=m5@] lam, kammer) eller en lateral (fx [0hal5 0b1al5@] hal, baller). Dette strukturelle lydlige krav for at der kan optræde stød, kaldes»stødbasis«. I stavelser der indeholder en kort vokal efterfulgt af en obstruent (fx [0kFad1 0pFas] kat, pas), er stød udelukket. Efter [pf t; kf f] nder vi ustemt [j1 21 l1], fx [0pFj1ad1 0kF21=d1 0kFj1oClE] pjat, krat, kjole; ustemt [l1] ndes også efter [s], fx [0sl1e>?] slik. 6 7 /),+),&,#$% +#U-