Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21
Molslandet Glacial landskabsserie Molslandet betegner her et geologisk set sammenhængende landskab på Djursland, der omfatter Mols Bjerge, Helgenæs, Ebeltoft halvøen og dele af Tirstrup hedeslette. Hele dette område er udpeget som et større geologisk interesseområde, hvor stadier i områdets geologiske udvikling afspejles på underlokaliteterne: Jernhatten Rugård Klint, Basballe, Ørby Klint, Lushage, Hestehaven, Tirstrup Hedeslette og Mols Hoved. Disse underlokaliteter består af kystklinter og råstofgrave. Lokaliteten i Hestehaven udgøres dog af et jordbundsprofil. Flere steder er der desuden foretaget kortfattede beskrivelser af områdets kystlandskaber, der viser områdets udvikling efter sidste istid. Kortet viser beliggenheden af kystlokaliteterne Jernhatten - Rugård Klint,Basballe Mergelgrav, Ørby Klint, Lushage. jordbundsprofilet i Hestehaven, Glatved Kalkgrav på Tirstrup Hedeslette samt kystlokaliteten ved Mols Hoved. Der er udarbejdet er detaljeret beskrivelse af de enkelte underlokaliteter. Tilsammen afspejler lokaliteterne en komplet glacial landskabsserie dannet i tilknytning til det Østjyske isfremstød sent i sidste istid. Dette isfremstød dannede især på Djursland et markant randmorænekompleks, der betegnes den Østjyske Israndslinie (førhen: den Harderske Israndslinie). Under afsmeltningen af isen, skete der en række genfremstød, der dannede nye markante randmoræner. Genfremstødene overskred dog på intet tidspunkt den Østjyske Israndslinie. Side 2 af 21
Denne fil skal ses som en indledning til de egentlige beskrivelser af amtets geologiske interesseområder under overskriften Molslandet. Geologisk beskrivelse Djurslands landskaber er særdeles varierede og viser efter danske forhold en serie storstilede terrænformer. Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret og alle kan indpasses i forskellige dannelsesmiljøer, der viser landskabets opståen og udvikling under den seneste del af sidste istid. Landskabstyperne opbygges af forskellige elementer, der afspejler de dannelsesprocesser der gjorde sig gældende under, over, foran og ved randen af den gletscheris der skred ind over det østlige Danmark for mellem godt 15.500 og 18.000 år siden. Isen kom fra det baltiske område, og betegnes overordnet som den Ung Baltiske nedisning. Djursland er desuden rigt repræsenteret på landskabselementer fra tiden efter istiden, hvor afsmeltningen af ismasserne over Skandinavien bevirkede, at det generelle havniveau steg adskillige meter. I en periode blev Djursland så at sige skåret midt over af en fjord, der strakte sig fra øst mod vest ind gennem Kolindsund og helt op til Randers Fjord. Den glaciale landsskabsserie Da det Ungbaltiske fremstød gik i stå ved den Østjyske Israndslinie, skabte den en række karakteristiske landskabstyper der tilsammen udgør en glacial landskabsserie. Den glaciale landskabsserie er den generaliserende følge af landskabstyper i retningen ud mod isranden, i tilfældet Molslandet vil det sige fra syd mod nord. Landskabsserien beskriver udelukkende områdets overordnede opbygning, idet der i mindre skala forekommer variationer og afvigelser fra modellen. En glacial landskabsserie består ideelt set af en smeltevandsslette, en randmoræne og et tungebækken (en lavning) som vist på nedenstående skitse. Smeltevandssletten er dannet af det vand, der strømmede ud fra gletscheren og aflejrede materialer i form af grus, sand og Side 3 af 21
ler. Det er karakteristisk, at smeltevandssletten hælder væk fra den bagvedliggende randmoræne. Den bueformede randmoræne angiver isens udbredelse. Bag randmorænen ses tungebækkenet, der er en enorm lavning, hvorfra isen har hentet det materiale som indgår i randmorænen, eller som smeltevandet fragtede videre ud på sletten foran. I tungebækkenet har isen ofte efterladt et bundmorænelandskab eller et dødislandskab. Ofte rummer tungebækkenet centralt en sø. De fleste landskaber er dog mere komplicerede. Det skyldes overprægning af senere gletscherfremstød eller bortsmeltning af ismasser, hvorved et tidligere dannet landskab omformes, begraves af dødisens eller smeltevandsslettens aflejringer. Overføres denne generaliserende model til landskabet på Djursland, kan følgende geologiske hændelseshistorie udledes: Da den Ungbaltiske gletscher var på vej frem til den Østjyske Israndslinie delte isen sig i to lober eller tunger da den pressede sig ind i henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Under isens fremmarch mod nord eroderede den voldsomt i underlaget, hvorved der anlagdes to store tungebækkener, der i dag udgør Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Under den fortsatte fremmarch mod den Østjyske Israndslinie skubbede isen jordlagene op foran sig som en bulldozer. Dette ses i landskabet som langstrakte eller bueformede og indbyrdes parallelle randbakker omkring begge vige. Midt imellem Kalø Vig og Ebeltoft Vig ligger Mols Bjerge, der under det Ungbaltiske isfremstød var et højdedrag skabt af foregående gletschere. Under ismassernes fremmarch blev Mols Bjerge yderligere presset op fra begge sider, hvorved de tidligere dannede landskabsformer blev overpræget af et komplekst system af randbakker. Disse randbakker repræsenterer trykzonen i udkanten af den levende gletscheris. Området vest og nord for Stubbe Sø er udformet af dødis og repræsenterer området mellem trykzonen og isranden. Dette landskab ligger markant lavere end randbakkerne. Ved den Østjyske Israndslinie har smeltevandet strømmet ud foran isen og aflejret enorme mængder sand og grus på den isfrie slette. Materialerne opbygger i dag Tirstrup Hedeslette. Landskabet foran isranden er udpræget fladt og ligger typisk lidt højere end det bagvedliggende dødisområde. Fladen hælder væk fra isranden i retning af smeltevandets strømningsretning. I dette tilfælde fra øst mod vest, idet forløbet er afhængigt af terrænforholdende. Det betyder at smeltevandets afstrømning er foregået parallelt med isens rand i retning mod Randers Fjord. Herefter har smeltevandet opnået forbindelse til Gudenåsystemet. Side 4 af 21
Tilgængelighed Der er vide muligheder for at iagttage de forskellige terrænelementer i Molslandet via det etablerede vejnet. Tilgængeligheden er i øvrigt nøjere beskrevet for de enkelte underlokaliteter. Værdi Det sydlige Djursland er forsknings- og undervisningsmæssigt et område af største værdi. Landskabet giver et sammenhængende billede af den geologiske udvikling i den sene del af Weichsel Istiden, men indeholder også mange enkeltelementer, der viser detaljer af den dynamiske udvikling. I området ses endvidere mange værdifulde profiler i såvel aktive som nedlagte råstofgrave. Heraf viser flere af de nedlagte grave gode relationer mellem det gamle og det unge glaciallandskab ligesom flere viser blotninger af lag, der er afsat før istiden. Administrative forhold Det sydlige Djursland tilhører Ebeltoft Kommune. Store arealer er statsejede og administreres af Fussingø Statsskovdistrikt. Litteratur Baseret på feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1986). Geologisk Set Det mellemste Jylland (1994) Geografforlaget, pp 62-75 Krüger, J. (1989): Glacialmorfologi Fladlandsgletscheren og landskabet. Geografisk Centralinstitut, Københavns Universitet. 133p Pedersen, S. A. S. & K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Geografforlaget. 96p. Foldere, links, m.m. Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt, har udgivet en folder i samarbejde med Århus Amt: Mols Bjerge (nr. 33). Folderen kan downloades fra nettet på www.sns.dk. Se også let tilgængelig beskrivelse af Mols Bjerge på www.naturnet.dk. Søg under Århus Amt. Se desuden Houmark-Nielsen, M. (1989): Danmark i istiden. VARV, nr.2., 72p. Rehfeldt, N. (1994): Fra istid til bøgetid Natur og Museum. Siden er sidst ændret den 20. september 2005 Kilde: Århus Amt http://extra.geus.info/web/nm-grundvand-molslandet.htm Side 5 af 21
Side 6 af 21
Side 7 af 21
Side 8 af 21
Side 9 af 21
Side 10 af 21
Side 11 af 21
Side 12 af 21
Side 13 af 21
Side 14 af 21
Side 15 af 21
Side 16 af 21
Side 17 af 21
Side 18 af 21
Side 19 af 21
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet: http://www.blst.dk/nr/rdonlyres/092f6b34-5d78-4e5d-870b- 3E8728FE0385/50941/41.pdf Side 20 af 21
64. MOLSLANDETS KYSTER Varierede kystlandskaber hvor marint forland skifter med erosionsklinter - udformet i konsekvens af randmorænernes dobbeltbue. Molsbuerne er - sammen med Odsherredbuerne - Danmarks bedst udviklede israndskompleks. Landskabets rygrad er da også de glaciale storformer, men langs kysterne er der senere sket betydelige modifikationer af de glaciale udgangsformer. Kystudviklingen i Ebeltoft Vig er af særlig interesse, idet den afspejler, at materialetransporten er rettet ind i vigen og rundt med uret, hvor den fører til opbygning af marint forland på østsiden (det ensidige vinkelforland Ahl Hage) og i bunden strandvoldskomplekser med strandsøen Bogens Sø, mens sydvestsidens klinter er under erosion. På nordsiden af Begtrup Vig findes et meget mobilt strandvoldskompleks, Strands Gunger, der kan flytte sig 10-14 meter på en uge. Et mindre aktivt kompleks findes på sydsiden ved Stavns Øre. Knebel Vig synes at have oprindelse i tektoniske strukturer, idet der under vigen findes en 100 meter dyb lavning i kridtoverfladen. I klinterne ved Molshoved, Ørby og Lushage findes profiler af national interesse. Helgenæs var i øvrigt i stenalderen adskilt fra Mols ved et smalt sund, ligesom Skødshoved og et par småbakker ved indgangen til Knebel Vig først senere er blevet landfast. Østsiden af Ebeltoft-halvøen fremstår som en udligningskyst på tværs af randmorænebuerne, hvor bakkestrøgene eroderes mens marint forland er aflejret i de mellemliggende lavninger. Den aktuelle kyst følges af en hævet terrasse med en storslået strandvold, der fremstår intakt nord for Kobberhage. Hele den sydlige del af Ebeltoft halvøen er ligeledes et stort strandvoldskompleks, hvis formverden dog er ødelagt ved ralindvinding. Profiler i kystklinterne findes ved Jernhatten og Rugård. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet: http://www2.sns.dk/udgivelser/2004/87-7279-508-5/html/kap03.htm#3.4 Side 21 af 21