Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi
|
|
- Freja Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar 2013 Redegørelse for geologi 1
2 Redegørelse for geologi Indhold 2 Indhold Geologi 3 Områder af national geologisk bevaringsværdi 4 Områder af lokal geologisk bevaringsværdi 6 Ordforklaring 8 Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads Korsør plan@slagelse.dk
3 Slagelse Kommune Redegørelse for geologi 3 Geologi - indledning Geologi I Slagelse Kommune er der nationalt set seks værdifulde geologiske områder. Udpegningen er foretaget af daværende By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). De fem af områderne er videreført fra Kystlandskabet geologi, geomorfologi, kystdynamik, Miljøministeriet Slagelse Kommune har i forbindelse med revision af kommuneplanen udpeget otte områder af lokal geologisk værdi. Områderne er udpeget med baggrund i arbejdet med kommunens arbejde med kortlægning af landskabskaraktererne. Slagelse Kommune har på nuværende tidspunkt ingen geologiske områder af international videnskabelig betydning. I det følgende beskrives kommunens områder af geologisk bevaringsværdi. Først de seks eksisterende og herefter de otte nye områder af lokal værdi.
4 Områder af national bevaringsværdi 4 Områder af national geologisk bevaringsværdi Slots Bjergby Storslået terrænskrænt med omgivelser. Omfatter både den højtliggende moræneflade omkring Slots Bjergby og lavlandsområdet neden for terrænskrænten. De meget store gravhøje, Hashøj og Galgebakke, er ideelle udsigtspunkter, hvorfra man kan se Storebæltsgletsjerens glaciale lavland. Det varierede landskab, iagttaget fra udsigtspunktet, har stor værdi begrundet i de morfologiske forhold omkring Storebæltsgletsjerens Sprogø-stadium. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbydes overgange og sammenhænge fremtræder intakte og klare i landskabet. Beplantning, byggeri og terrænændringer skal derfor ske under hensyntagen til landskabets karakter. Korsør Lystskov I Korsør-området findes et antal forskellige moræneaflejringer, hvoraf flere ses i klinterne ved Korsør Skov. Moræneaflejringerne repræsenterer sandsynligvis alle hovednedisninger i Weichsel Istiden og illustrerer desuden de forskellige typer af moræneaflejringer. Vigtig lokalitet for studiet af glaciationsforløbet i Sydøstdanmark og i Storebæltsområdet. Klinterne indeholder desuden gode eksempler på forskellige moræneaflejringstyper og aflejringsprocesser. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, så kystprofilerne holdes åbne. Basnæs Nor/Holsteinsborg Nor Dobbeltkyst. Foran noret findes en udligningskyst bestående af en række fed og barriere-øer med ophæng i glaciallandskaberne på Glænø og Sælhøj. Kysten på indersiden af noret er derimod en fliget tilgroningskyst, der er under opbygning foran et morænestrøg. Området er et fremragende eksempel på udviklingen af en dobbeltkyst og mere generelt på kystudligning ved barriere-øer. Landskabsformerne er kun i ringe grad forstyrret af menneskelige indgreb og fremviser resultatet af en lang og fortsat naturlig kystudvikling med drag- og feddannelse. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at kystlandskabet henligger åbent. Omø Moræneøer sammensvejset af strandvoldssystemer og med vinkelforlande. De to største tidligere moræneøer, beliggende i øens østlige del, er forbundet af en dobbelttombolo med en central strandsø. Klintprofiler vidner om gentagne isoverskridelser i slutningen af Weichsel Istiden. Omø er en fin repræsentant for landskabsudviklingen i det syddanske øhav nær vippelinjen (0 isobasen). På øen kan man iagttage stratigrafi, tektonik og landskabsdannelse fra Weichsel Istiden i kombination med kystudvikling med dannelse af drag, vinkelforland og strandvoldssystemer fra stenalderhavets tid og fremefter. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, blandt andet for at holde kystprofilerne åbne. Det er endvidere vigtigt, at kystlandskabet henligger åbent og overskueligt.
5 Områder af national bevaringsværdi 5 Lejodde Halsskov Klint Lejodde er et typisk vinkelforland, dannet ved nordgående materialetransport langs Halsskov Klint. Den aktive klint står vinkelret på terminalretningen. I den udtørrede Halsskov Fjord er der fundet et stort antal træstammer og kulturspor, der blev oversvømmet under stenalderhavets havstigning for år siden. Lokaliteten er et godt eksempel på et typisk vinkelforland og en fuldt udlignet kyst. Det skal tilstræbes, at de dynamiske kystprocesser, f.eks. erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser kan forløbe uhindret. Agersø Agersøs kyster er alle opbygget af marint forland. Vestkysten er en retlinet udligningskyst. Nord og sydkysten består af strandvolde, delvist udformet som tomboloer til mindre øer. Østkysten er bugtet og fremstår med flere strandsøer bag det sydlige forland. Den ca. 4 km lange retlinede vestkyst er et af de indre danske farvandes fine eksempler på en udligningskyst, der står vinkelret på den dominerende retning for de landskabsformende bølger (bølgeenergiresultanten). Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit.
6 Områder af lokal geologisk bevaringsværdi 6 Områder af lokal geologisk bevaringsværdi Halsskov Bakker, hatformede bakker nord for Korsør Bakkerne ligger placeret i et jævnt bølget randmorænelandskab. De hænger geomorfologisk sammen med hatformede bakker på Langeland, hvorfra de fortsætter under Storebælt og igen ses her nord for Korsør. Se ordforklaring for hatbakkers dannelsesproces. Relativt værdifulde, da der kun er få steder udover Halsskov og Langeland, hvor der ses hatformede bakker i et omfang som her. Det er vigtigt, at bakkernes landskabelige fortælleværdi ikke sløres med større tekniske anlæg eller beplantning. Blæsinge Banke Dødisbakke aflejret på morænefladen med stærkt præg af råstofudvinding. Fint og tydeligt eksempel på en dødisbakke, der er opstået under seneste istid. Beplantning skal undgås. Der er i 2012 etableret græsning på dele af området. Åbne profiler skal sikres ved efterbehandling af grusgraven. Har stor værdi som udsigtspunkt ud over Tude Ådal. Tude Å-delta Marint forland opstået ved overlejring af smeltevandsmateriale båret til området med Tude Å og tidligere smeltevandsfloder. Efterfølgende feddannelse og afsnøring af vandløb har sikret området mod senere havspejlsstigninger. Området fortæller om kystnær landskabsdannelse efter istiden, og området kan få stor lokal værdi, hvis der etableres udsigtspunkter f.eks. i forbindelse med naturgenopretningsprojektet for Tude Ådal. Å-deltaet bør friholdes for bevoksning, der kan sløre den landskabelige værdi. Et større naturgenopretningsprojekt er under planlægning med det formål at sikre mere vand i landskabet. Nykobbel Kamebakker Bakker, der er opstået, hvor materiale har samlet sig i isens lavninger eller mellem klumper af efterladt dødis, og som efter isens bortsmeltning står tilbage som fladtoppede bakker med udskredne sider. Se ordforklaring. Et eksempel på landskabsdannelse i randen af isen under dens tilbagetrækning. Almindeligt forekommende landskabstype men værdifuld pga. områdets rekreative værdi. Generelt er det vigtigt, at kamebakkernes landskabelige fortælleværdi ikke sløres med større tekniske anlæg og beplantning. Området er dog dækket af skov og indgår i temaet Større uforstyrrede landskaber. Beplantning er derfor et naturligt element i Nykobbel Kamebakker. Det anbefales, at skovløse partier bevares for at formidle landskabets dannelsesform.
7 Områder af lokal geologisk bevaringsværdi 7 Klarskov Kystklint Eksponerede kystklinter med kig til forskellige morænetyper. Skal ses i sammenhæng med kystklinterne ved Korsør Lystskov ovenfor. Det er en vigtig lokalitet for studiet af glaciationsforløbet i Sydøstdanmark og i Storebæltsområdet. Klinterne indeholder desuden gode eksempler på forskellige morænetyper og aflejringsprocesser. Lokalitet for studiet af glaciationsforløbet i Sydøstdanmark og i Storebæltsområdet. Det skal tilstræbes, at de dynamiske kystprocesser som f.eks. erosion og pålejring kan forløbe uhindret. Valbygård Ås og Langebjerg Åsene danner langstrakte bakker på begge sider af Tude Ås ådalslandskab. Dannelsesproces er nærmere beskrevet i ordforklaringen. Åsene ligger tydeligt på den jævnt bølgede moræneflade og er et udmærket eksempel på landskabsdannelse under isens dække, herunder strømningsretning og materialetransport. Begge åse er skovklædte, men det er et ønske at blotlægge en eller begge åse for at fremme oplevelsen af landskabsformen. Stubberup Randmorænebakker En randmoræne er en isaflejret voldform, ofte bueformet, der er dannet langs randen af en aktiv gletsjer eller mellem aktiv og stagnerende is. Bakkerne er antageligt opstået ved det Ungbaltiske Isfremstød fra S/SØ. Bakkerne er endnu et eksempel på isens landskabsskabende kræfter, og området har god fortælleværdi. Der bør udvælges områder i randmorænen, hvorfra oplevelser af bakkerne bedst kan formidles. I disse områder bør planlægning og sagsbehandling tilstræbe, at beplantning og tekniske anlæg ikke slører den landskabelige oplevelse. Stigsnæs Strandvolde Strandvolde er aflange rygge af sand eller sten, som ligger parallelt med nuværende eller tidligere kystlinje. Strandvoldene ved Stigsnæs præsenterer geologiske processer, som stadig pågår, og som på grund af landhævning har dannet en mindre strandvoldsslette. Lokaliteten har sammen med Klarskov Kystklinter og Lejodde en stor pædagogisk værdi i forhold til at fortælle om processerne som foregår ved de danske kyster Strandvoldene kan desuden have biologisk stor værdi i sit indhold af naturtyper, og området er da også beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Det skal tilstræbes, at de dynamiske kystprocesser, f.eks. erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser kan forløbe uhindret.
8 Ordforklaring 8 Ordforklaring Ås. Langstrakt bakke dannet af aflejret smeltevandsmateriale i tunnel under isen. Kamebakke. Bakke, der er opstået som resultat af gletsjerens tilbagesmeltning. Består af materiale, der er aflejret i sø foran eller i isen og som ved bortsmeltning af den omkringliggende is ligger tilbage som en bakke med flad top og udskredne sider. Centralt i bakken vil oprindelige sedimenteringslag kunne ses, mens de mod siderne er faldet sammen af udskridning. Kaldes også dødisbakke. Hatformet bakke. Kamebakke, der ved isens genfremstød er skubbet til eller slidt ned af overlejret is, så bakken ligger tilbage med afrundet top og jævnt faldende sider. Heraf navnet. Kaldes også dislokeret kamebakke. Smeltevandsdal. Når gletsjeren er vigende, eller når smeltevandet finder nye kortere afløbsveje, skærer smeltevandsfloden sig ned i sine tidligere aflejringer og udgraver en bred, fladbundet dal med en flod der slynger sig i bunden. Dal skabt af strømmende smeltevand udenfor isen. Tunneldal. Tunneldale dannes under isen, hvor smeltevandet under isens tryk eroderer fordybninger ned i det underliggende materiale. Efter isens tilbagesmeltning blottes fordybningerne som dalstrøg. Tunneldale har ofte stejlere sider end smeltevandsdale. Dødishuller. Afløbsløse lavninger skabt ved bortsmeltning af begravede isklumper, der oprindeligt er brækket af fronten på den aktive gletsjer, heraf navnet dødis. Vinkelforland. Et vinkelforland er et trekantet marint forland, der kan dannes dels ved aflejring af materiale fra to strømretninger, dels ved at bølger fra den dominerede retning bøjer omkring grundt vand eller en ø og sedimenterne herefter aflejres. Tombolo. Også kaldet drag. Dannes ved aflejring af eroderet materiale og kan stedvist skabe forbindelse mellem mindre øer eller landområder. Ved Glænø ses tomboloer mod vest og øst og på Omø har en såkaldt dobbelt-tombolo, der forbinder moræneknoldene i nord og syd.. Moræne. To betydninger: 1) betegnelsen for den terrænform, som opstår under en jævnt bevægende is. 2) betegnelsen for den jordtype, som afsættes under en jævnt bevægende gletsjer. Førstnævnte anvendes i denne revision af kommuneplanen. Randmorænebakker. Randmoræne kan dannes ved en tektonisk deformation, hvor gletsjeren trækker flager af underlaget med op og stabler dem oven på hinanden foran isranden. Randmorænen kan også dannes ved, at isen skubber underlaget frem foran sig som en bulldozer, så det hober sig op foran som en langstrakt bakke. Endelig kan det materiale, som er indlejret i isen, passivt afsmelte ved isranden og samles ved foden af gletsjeren. Randmorænen kan også være dannet ved en kombination af flere af de beskrevne dannelsesmåder.
9 9 Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads Korsør plan@slagelse.dk
Danmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereKortbilag 9 Hoed Ådal.
Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs merePlanlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4
Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af
Læs mereLandzonetilladelse. Morten Palle Østergaard Hemmeshøjvej 19 4241 Vemmelev
Morten Palle Østergaard Hemmeshøjvej 19 4241 Vemmelev Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed i
Læs mereDet er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.
Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereKortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereRedegørelse for arealanvendelsen i kystnærhedszonen
Plan December 2017 1 Redegørelse for arealanvendelsen i kystnærhedszonen Redegørelse for kystnærhedszonen Indhold 2 Indhold Indledning... 3 Sommerhuskysten mod nord... 6 Område nord for Korsør...10 Korsør
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereGEOLOGI I KOMMUNEPLANLÆG- NINGEN FOR DET ÅBNE LAND A P R O P O S
GEOLOGI I KOMMUNEPLANLÆG- NINGEN FOR DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereKYSTLANDSKABET UDPEGNING AF DANMARKS NATIONALE INTERESSEOMRÅDER GEOLOGI GEOMORFOLOGI KYSTDYNAMIK
KYSTLANDSKABET UDPEGNING AF DANMARKS NATIONALE INTERESSEOMRÅDER GEOLOGI GEOMORFOLOGI KYSTDYNAMIK Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Maj 2004 Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids.
Karakterområde 19 Emmedsbo skovlandskab Det lange og næsten ubrudte dige der tidligere afgrænsede Sostrups jorder mod vest kaldes i folkemunde Hovdiget. Diget løber på det meste af strækningen gennem skov.
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereLandzonetilladelse. Ginneruparkitekter A/S Christian Staal Erichsen Rådhusgade Horsens
Ginneruparkitekter A/S Christian Staal Erichsen Rådhusgade 10 8700 Horsens Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereBeboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag.
Kapitel 8 8. Typisering af problemstillingerne 8.1 Risikovurdering Generelt. Nærværende tildelte risikoklasser skal kun anvendes til, rent praktisk, at adskille problemstrækningerne. Risikoklasse 1 er
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereGeografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516
Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereVURDERING AF LANDSKABELIGE FORHOLD VED GRAVEOMRÅDET STÆRHØJ. Kort 1: Kort over graveområdet ved Stærhøj
Notat VURDERING AF LANDSKABELIGE FORHOLD VED GRAVEOMRÅDET STÆRHØJ 5. oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217606063 Version 2 Udarbejdet af SEH Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND Graveområdet
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
Læs mereMorsø Kommune
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereOmø South Nearshore. Omø Syd kystnær havmøllepark LANDSKAB OG KULTURARV
Omø South Nearshore Omø Syd kystnær havmøllepark LANDSKAB OG KULTURARV Omø South Nearshore Omø Syd kystnær havmøllepark LANDSKAB OG KULTURARV Rekvirent Rådgiver Omø South Nearshore A/S Gyngemose Parkved
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereKIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN
FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLandet omkring Tremhøj Museum
Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereEn atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereLandskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereVallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs meremarkante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens
Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden
Læs mereNationalparkundersøgelsen Nationalpark, "Det Sydfynske Øhav" LANDSKABER OG LANDSKABSELEMENTER
Nationalparkundersøgelsen Nationalpark, "Det Sydfynske Øhav" LANDSKABER OG LANDSKABSELEMENTER Oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL... 3 1.2 FORUDSÆTNINGER... 3 1.3
Læs mere8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt
Læs mereBesigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab
Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS
Læs mereNotat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 1 BAGGRUND
Notat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 5. oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217679221 Version 1 Udarbejdet af SEH Kontrolleret af BRE
Læs mereNaturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mereLandzonetilladelse samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen
Design-Plan v. Johnny Andersen CVR: 25 21 42 42 Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen
Læs mereNotat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune
Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereGeografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV
Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk
Læs mereSydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann
Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.
Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.
Læs mereVisualiseringer - vindmølleområder
Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold
Læs mereLundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07
Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs mereLandskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.
Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereDen velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende.
Karakterområde 20 Gjerrild landbrugslandskab Den velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende. Beliggenhed og
Læs mereKlage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup
Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereHindsholm Nord/Fyns Hoved
Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring
Læs mereAfslag på ansøgning om opstilling af en husstandsmølle på Nørrevej 19, 6990 Ulfborg
Side 1/8 NY VINDENERGI ApS Fjordvej 1 7900 Nykøbing M Dato: 13-04-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-167-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611 7550 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereVærdikortlægning Jordbrugets fremtid
Samlet vurdering Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da
Læs mere7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab
122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereKommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune
Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Landskaber Landskabet er dynamisk og under konstant forandring. Nogle forandringer er et resultat af naturens egne kræfter, f.eks. tilgroning af heder, stormfald,
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mere