Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt
1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse for turnus fra Sundhedsstyrelsen af 2003 skal turnusuddannelse videreudvikle rollen som læge fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke eller virke på sygehus og forberedes til valg af fremtidigt speciale. Ansættelsen i turnus vil derfor indeholde elementer fra væsentligt ortopædkirurgi, men også specialerne parenkymkirurgi og urologi. Dette uddannelsesprogram omhandler turnusuddannelse i de 6 mdr s kirurgisk uddannelsestid ved Klinik Holstebro, Ortopædkirurgisk Afdeling, Ringkøbing Amt. Efter gennemført og godkendt turnusuddannelse er der mulighed for at søge introduktionsstilling i mange specialer. 2. Beskrivelse af Ortopædkirurgi afdeling, Klinik Holstebro. Ortopædkirurgisk Afdeling, Ringkøbing Amt, Klinik Holstebro, er p.t. en afdeling med 8 overlæger, 1 afdelingslæge, 2 fase III 1. reservelæger og 9 reservelæger, hvoraf tre går i mellemvagt. Strukturen vil formentligt blive ændret inden for det kommende år. Afdelingen er ikke sektioneret, men har amtsfunktion i knæ- og hofterevisionsalloplastik og rygkirurgi. Endvidere foretages ligesom på amtets andre klinikker funktion i traumatologi, skulder-albuekirurgi, håndkirurgi, fod-ankelkirurgi og amputationskirurgi og i et vist omfang børneortopædi og anden rekonstruktiv knækirurgi. Fordelingen inden for amtets tre klinikker er under løbende revidering. Der er p.t. ikke planlagt nogen form for udetjeneste. Ringkøbing Amt har lukkede skadestuer, i alt 3 og optageområdet varierer afhængigt af specialet fra ca. 110.000 indbyggere op til 270.000 indbyggere. 3. Praktiske forhold. 6 mdr s ansættelse der i det væsentlige finder sted ved Klinik Holstebro, Ortopædkirurgisk Afdeling, Ringkøbing Amt. Der vil dog være fokuserede ophold af kortere varighed på kirurgisk- og urinvejskirurgisk afdeling samt på anæstesiologisk afdeling, Holstebro Sygehus. På tiltrædelsesdagen vil turnuslægen blive tildelt en klinisk vejleder. Ligeledes vil turnuslægen træffe den uddannelsesansvarlige overlæge. Der vil forud for tiltrædelsen blive tilsendt materiale, dels aktuelle uddannelsesprogrammer, dels en beskrivelse af afdelingen inkl. organisatoriske forhold samt andet praktisk materiale. Der vil inden 14 dage blive afholdt introduktionssamtale med den kliniske vejleder og så vidt muligt også den uddannelsesansvarlige overlæge. Der vil blive afholdt midtvejsevaluering efter 3 mdr. og slutevaluering kort før ansættelsesophør. Uddannelsesforløbet er af en varighed på 6 mdr., og den uddannelsessøgende går i forvagt og skal, dels passe skadestue, dels skrive journaler og varetage afdelingsarbejde, fungere som operationsassistent samt lære mindre kirurgiske indgreb. Planlægning af uddannelsesforløbet fremgår af det følgende: 4. Præsentation af kompetenceudvikling.
De kompetencer, som skal erhverves, er defineret i beskrivelse for turnus og der fremgår heraf, at der er beskrevet kompetencer for 7 roller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Den medicinske kompetence erhverves på de enkelte afdelinger i en bestemt del af uddannelsesforløbet. For de øvrige 6 kompetencer gælder, at afdelingerne tilkendegiver ved deres underskrift, at rolle-kompetencerne og delkompetencerne er svarende til det niveau, der kan forventes på det givne tidspunkt i uddannelsesforløbet. Den fulde kompetence forventes at være opnået inden afslutningen af af turnusuddannelsen i almen praksis. Kompetencerne for den medicinske ekspertrolle er inddelt i: kliniske problemstillinger og kirurgiske færdigheder/procedurer. 5., lærings- og evalueringsmetoder 5.1. Medicinsk ekspert. Modtage, undersøge og vurdere kirurgiske patienter Skrive struktureret journal, stille tentativ diagnose, komme med forslag til undersøgelsesprogram og evt. behandling Klinisk arbejde i skadestue og Akut Modtagelse samt i ambulatoriet bedømmelse og audit af journaler bedømmelse, gennemgang af journaler og audit af journaler Kunne indikation for og varetage procedure ved opsætning af blodtransfusion samt forholdsregler ved transfusionskomplikationer Selvstændigt, teoretisk og mesterlære i klinikken Modtage og påbegynde livsreddende behandling samt videregive behandlingsansvar med patienter 1. akut abdomen 2. hæmatemese 3. urinretention 4. lettere traumer Selvstudier, teoretisk samt mesterlære, gennemgang af journaler og audit af journaler : Punkt 1,2 og 3 læres under kortere ophold på kirurgisk/urologisk afdeling. Foreløbigt regnes med 1 uges samlet ophold
Sværere traumer, kold ekstremitet og kroniske sår Kunne diagnosticere almindelige postoperative komplikationer som f.eks. blødning og overfladisk infektion (Akut Modtagelse og skadestue og ) Selvstudier og mesterlære i klinik (afdeling og ) (kl. 07.45-16.00) på de to afdelinger. Der byttes en læge ad gangen. og gennemgang af journaler Kirurgiske problemstillinger og procedurer. Akut abdomen Hæmatemese Kold ekstremitet Hudlæsioner Kroniske sår Lettere traumer (kar, nerver og/eller sener) Anlæggelse af blærekateter á demeure Anlæggelse af perifer intravenøs adgang Anlæggelse af simple bandager Simpel ledningsblok og lokal infiltrationsanæstesi, evt. i karkirurgisk Mesterlære i skadestue Demonstration i ortopædkirurgisk og karkirurgisk Akut Modtagelse/skadestue, traumeteam (se også separat checkliste) Mesterlære, instruktion på urinvejskirurgisk afdeling Mesterlære Mesterlære i Akut Modtagelse og ortopædkirurgisk Mesterlære i Akut Modtagelse /kirurgisk afdeling /kirurgisk afdeling (ortopædkirurgisk og karkirurgisk )
Kirurgisk håndvask og iklædning Ventrikelsonde Suturere simple sår Udføre maskeventilation Diagnosticere de almindeligste frakturer ud fra røntgenbilleder Mesterlære Mesterlære i Akut Modtagelse og på sengeafdeling, evt. på kirurgisk afdeling Mesterlære i skadestue og selvstændig gennemgang ved røntgenkonference Tilføjelse: 1-dags fokuseret ophold på anæstesiafdelingen 5.2. Kommunikator. Skal kunne etablere kontakt og kommunikere med patient og pårørende på et niveau og i en detaljeringsgrad, som er tilpasset den enkelte Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlingsprocedurer vedr. forventelig effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer/risici og sikre forståelse Skal kunne informere pårørende om dødsfald, herunder for obduktion og om mulighed for organdonation Skal kunne etablere kontakt med kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere, herunder kommunikation i teams Skal kunne undervise OP, sengeafdeling, i kommunikation OP, sengeafdeling, i kommunikation OP, sengeafdeling, OP, sengeafdeling, Klinisk arbejde i skade- i kommunikation - 360 graders evaluering - 360 graders evaluering - 360 graders evaluering
og vejlede kolleger, andre personalegrupper og medicinstuderende stue,, konference, vurdering af gennemført opgave - 360 graders evaluering 5.3. Samarbejder. Skal kunne samarbejde med patient mhp. udfærdigelse af enkelte behandlings- og optræningsplaner Udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner herunder samarbejde med en praksis og hospitalsafdeling sengeafdeling og samt konference Teoretisk og mesterlære Mesterlære 5.4. Leder og administrator. Administrere egen arbejdsindsats herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/tildelte patienter I fornødent omfang lede relevante behandlingsteams som f.eks. ved hjertestop eller modtagelse af akut patient Handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (Lægeloven), lov om patientens retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- og sociallovgivning, herunder foretage relevante anmeldelser og selvstudier 5.5. Sundhedsfremmer.
Skal kunne oplyse om profylakse i forhold til arbejds- og fritidsulykker sengeafdeling Skal kunne oplyse om risikofaktorer for komplikation ved operation sengeafdeling Skal kunne inddrage forebyggelse ved information af patienter i skadestuen sengeafdeling 5.6. Akademiker. Undervise kolleger og andre personalegrupper Anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kunne diskutere resultatet af den indhentede information og kunne komme med forslag til eventuel implikation for klinisks praksis Identificere og gøre brug af mulighed for egen personlig og faglig kompetenceudvikling Aktivt udnytte situatio- Opgave og i læring Opgave og KURSUS I LÆRING Bedømmelse af opgave og godkendt Bemærkning: Mindst én gang skal turnuslægen forestå afdelingens interne onsdagsundervisning. Forløb diskuteres med vejleder Bedømmelse af opgave og godkendt Struktureret observa-
ner i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring hos sig selv og andre 5.7. Professionel. og KURSUS I LÆRING tion og godkendt Skal kunne etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter og pårørende Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige og etiske regelsæt Skal kunne udvise medicinsk ekspertise og omhu i medikolegale sager Skal kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser sengeafdeling, sengeafdeling, sengeafdeling, sengeafdeling, og/eller 360 graders evaluering og godkendt og/eller 360 graders evaluering og godkendt og/eller 360 graders evaluering og godkendt 6. Kursus. Den uddannelsessøgende skal i perioden deltage i de for turnus fastlagte obligatoriske kursr. 7. Checkliste. Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelse (se bagerst i målbeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen). 8. Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Evalueringen følger Sundhedsstyrelsens retningslinier og under uddannelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder, der er til stede ved introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtale. Så vidt muligt deltager den uddannelsesansvarlige overlæge også. Under samtalerne udfærdiges en individuel uddannelsesplan samt justeringsplan. I forbindelse med slutevalueringssamtalen afleverer den uddannelsessøgende evaluering af uddannelsesstedet,
som efter gennemgang med den uddannelsesansvarlige og gennemsyn af den klinisk ledende overlæge sendes til det amtslige videreuddannelsesråd. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Ved starten af turnusforløbet gennemføres en introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for turnusuddannelsen og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Den uddannelsessøgende, den kliniske vejleder og evt. også den uddannelsesansvarlige overlæge afholder formaliserede justeringssamtaler efter behov. Der skal som minimum afholdes én justeringssamtale efter ca. 3 mdr. Ved disse samtaler gøres status med udgangspunkt i logbogen og den individuelle uddannelsesplan revideres efter behov. Ved uddannelsens afslutning afholdes slutevalueringssamtale. Herudover afholder den kliniske vejleder vejledningssamtaler og strukturerede vejledersamtaler efter behov. Ansvaret for vejledning påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for, at uddannelsen lykkes, er dog fælles og turnusreservelægen skal selv være opmærksom på mulige lærings- og uddannelsessituationer. Det er desuden vigtigt, at turnusreservelægen tilkaldes som observatør ved relevante tilfælde, i det omfang arbejdet tillader det. Referenceliste: Sneppen, O., Bünger, C. og Hviid, I. Ortopædisk Kirurgi 5. udgave 2002 FADL s Forlag, København ISBN 87-77 49-135-1 Hald, T. & Stadil, F. Red.: Kirurgisk Kompendium I-II Turnusuddannelsen 2. udgave 1996 Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København Michel Boeckstyns, Bent Ebskov, Lars Bo Ebskov: Skadestuekirurgi 4. udgave, august 2002, ca. 324 sider Munksgaard, København 9. Formaliseret undervisning. 10. Litteratur/instrukser.