Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge

Transkript

1 Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Praksisreservelæge: Tutorpraksis/Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt

2 1. Indledning. Turnusuddannelsen. Turnusuddannelsen er den første ansættelse efter embedseksamen, hvor man har oparbejdet en stor teoretisk viden der nu skal integreres i en klinisk hverdag. Turnusuddannelsen skal føre frem til autorisation til selvstændigt virke og forberede den yngre læge til fremtidigt specialevalg, hvorfor det er afgørende at turnuslægen inddrages mest muligt i det daglige arbejde. Praksisreservelægen har selv et medansvar for, at uddannelsen er tilstrækkelig, og at de anførte mål opfyldes. Turnusuddannelsen i Ringkøbing Amt er bygget op som først 2 ansættelser á 6 måneder i medicin og kirurgi på enten Ringkøbing, Holstebro eller Herning Sygehus. Herefter følger en ansættelse i almen praksis hos en af amtet godkendt tutorpraksis på i alt 6 måneder. Denne stilling betegnes Praksisreservelæge (PRL). Praksisreservelægekoordinatoren er en praktiserende læge, der er ansat af amtet på konsulentbasis med henblik på: At varetage den gruppebaserede uddannelse af praksisreservelæger på såkaldte månedlige returdage og er sammen med AMU en kontaktflade til uddannelsespraksis. At At sikre at PRL tiden fungerer optimalt for såvel de yngre læger som for de praktiserende tutorlæger (TL). bistå tutorlægerne i amtet med henblik på, at målbeskrivelsen for PRL-tiden opfyldes og der udvikles relevante uddannelsesprogrammer. At bistå PRL og TL med at løse konkrete problemer i PRL-tiden. At arrangerer undervisning/møder med fagligt indhold (returdage) for PRL. At At At At indsamle og bearbejde evalueringsskemaer fra PRL-tiden med henblik på løbende justering og orientering til Videreuddannelsesrådet. deltage i udvalgsbehandling til fordeling af turnusstillinger samt hoveduddannelsesstillinger i almen medicin. aflægge besøg i tutorpraksis medvirker til at arrangere årlige kurser for tutorlæger. deltage i møder i Videreuddannelsesrådet for Ringkjøbing Amt Uddannelseskoordinatorer i almen medicin i Ringkjøbing Amt. Praktiserende læge Birte Pedersen, Algade 15, 6950 Ringkøbing arb. tlf , privat , mobil , fax E mail: Birtep@dadlnet.dk Almen medicinsk uddannelseskoordinator Ejvind Mouritsen, Bredgade 22, 6900 Skjern, tlf. nr , fax Ejvind@dadlnet.dk. Den almen medicinske uddannelseskoordinator står for planlægning af amtslige temadage for bloklæger og uddannelsesforløb for disse, og sammen med PRL-K også for blokansættelser, tutorkontakt osv. Returdage: Side 1

3 Én gang om måneden mødes PRL til returdage. 1. halvdel af dagen med fagligt indhold arrangeret af PRL koordinatoren, 2. halvdel af dagen sammen med hold af turnuslæger fra sygehusene. Emner for undervisningen fremgår af "Kursushjulet" (vedlagt i bilag). Formål: Praksisreservelægetiden er en praktisk træningstid, hvor PRL skal have mulighed for selvstændigt lægearbejde i almen praksis under supervision. PRL skal erhverve tilstrækkelig indsigt i det almenmedicinske sygdomsmønster og i den primære, lægelige arbejdsmetode til på basis af den samlede turnustjeneste at kunne foretage et kvalificeret valg af videreuddannelse og til at kunne fungere som læge i alle kliniske specialers uddannelsesstillinger 2. Beskrivelse af ansættelsesstedet. Historie. Læger/personale. Patientgrundlag. Organisation af arbejdet ( dagplan ), herunder mødetider, mulighed for tilpasning af mødetider, forhold omkring kurser, ferie, sygdom, barns sygdom, omsorgsdage o.l. Beskrivelse af uddannelsesforholdene i praksis: Nøje beskrivelse af den daglige supervision og vejledning - såvel ad hoc som skemalagt supervision - incl. tidsangivelse til dette og til brug af porteføjle. Beskrivelse af konferencer og evt. andet formaliseret undervisning. Beskrivelse af uddannelseslægens deltagelse i de forskellige arbejdsfunktioner - herunder lægevagtsdeltagelse. Øvrige uddannelsesrelevante forhold - Internet (søgefunktioner) - litteratur? 3. Praktiske forhold. Beskrivelse af praksis, udleveres af den enkelte tutorpraksis til praksisreservelægen ved påbegyndelse af praksisreservelægetiden. 4. Præsentation af kompetenceudvikling Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen også kaldet Spiralbogen. Kompetencerne er fordelt mellem sygehusafdelingerne og almen praksis i amtet. Rollerne som kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel forventes løbende forhåndsgodkendt under sygehusansættelsen og skal fremgå ved underskrifter af disse på løst blad i Spiralbogen. Praksis har det endelige ansvar for at godkende disse kompetencer i turnusansættelsen såfremt de foregående afdelinger har sagt god for tilfredsstillende fremskridt i disse kompetencer. Her præsenteres i skematisk form de kompetencer eller mål, der skal erhverves i løbet af PRL-stillingen. Der henvises til Spiralbogen for udførlig beskrivelse. Side 2

4 Det efterfølgende skema består af 3 kolonner: : : Dette er den overordnede kompetence. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves. :Beskriver hvorledes det skal afgøres om kompetencen er erhvervet. NB! Hvert enkelt mål skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres i turnuslægens Spiralbog. I Spiralbogen kan den uddannelsessøgende i øvrigt også løbende følge sin egen kompetenceudvikling. Hvert mål tilhørende praksisansættelsen skal attesteres af den ansvarlige tutorlæge eller af en anden speciallæge i almen medicin fra samme praksis. Alle kompetencer skal således godkendes før turnusuddannelsen kan godkendes Læsevejledning til skemaet. Læringsstrategier: De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed. Når der er anført OG skal begge læringsstrategier anvendes. "" kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samta le, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram. Det kan dog også være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. Deltage i lægevagt. Det forventes at PRL tager del i lægevagten. Dette sker udelukkende som følgevagter sammen med tutor eller dennes stedfortræder. Dette er tutor ansvarlig for at arrangere. Se vejledning. Selvstudium. Sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, Internet. Evalueringsstrategier: Er der mellem to evalueringsstrategier anført og skal begge metoder anvendes Kliniske problemstillinger. Lægen skal direkte konfronteres med patient med pågældende lidelse og kunne modtage, starte udredning, initialbehandling samt videregive beh.-ansvar for patient med følgende tilstande: 5., lærings- og evalueringsmetoder. Side 3

5 5.1. Medicinsk ekspert. Abdominalsmerter Akut diarré Akutte allergiske symptomer Anæmi Benigne hudtumorer Blødning per rectum Depression Forhøjet blodtryk Graviditet Hjertebanken Hoste Hovedpine Hyperglycæmi Hypoglycæmi Hæmaturi Hævede led Høj feber (den febrile patient) Led og muskelsmerter Menstruationsforstyrrelser Næseblødning Obstipation Ondt i halsen, lægevagt og lægevagt, lægevagt, sygebesøg og lægevagt og lægevagt Struktureret kollegial bedøm- Side 4

6 Psykotisk adfærd Rygsmerter Rødt øje Svimmelhed Søvnforstyrrelser Træthed Udflåd Udslæt Utilsigtet vægttab Uandladningsgener Øresmerter Åndenød Abdominalsmerter Akut diarré Akutte allergiske symptomer Anæmi Benigne hudtumorer og lægevagt og lægevagt og lægevagt, lægevagt melse Overordnede problemstillinger/færdigheder og procedurer. Optage journal, herunder optage anamnese og foretage objektiv undersøgelse samt basal neurologisk undersøgelse Forestå antikonceptions- og abort vejledning Foretage profylaktiske undersø-, selvstudium og selvstudium Vejledersamtale Struktureret kollegial bedøm- Side 5

7 gelser af gravide og børn Handle i henhold til de overordnede retningslinier for tvangsindlæggelse og selvstudium eller selvstudium melse Vejledersamtale Foretage EKG optagelse Foretage fjernelse af fremmedlegeme fra hud Foretage GU inkl. cytologisk prøvetagning og procedurer ved podning Foretage otoskopi Foretage synstavleundersøgelse af voksne og børn Foretage vaccination af børn samt foretage tetanusprofylakse Foretage øreskylning Foretage graviditetstest 5.2. Kommunikator. Oprette, vedligeholde og afslutte en professionel relation med patienten, der er præget af tillid, empati og situationsfornemmelse Disponere og styre en samtale i forhold til tid, sted og formål Udrede og anvende patientens klager på de biomedicinske, psykologiske og sociale områder, herunder patientens egenopfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger angående aktuel sygdom Informere patienten om sygdomsudredningsprogram, behandlingstilbud, mulige bivirkninger, helbredelsesmuligheder samt sikre, at patienten har forstået den givne information Lave en mundtlig aftale med patienten, som synliggør forventninger og behandlingsplan,,,,, Side 6

8 Informere og rådgive patienter og pårørende Forelægge mundtlig eller skriftlig problemstilling vedrørende en patient for kolleger på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning,, 5.3. Samarbejder. Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten og medinddrage pårørende, hvis dette er relevant Bidrage til konstruktivt samarbejde med kolleger og øvrige personalegrupper Deltage aktivt i vagt- og arbejdstilrettelæggelse Udfærdige henvisninger, epikriser, attester og recepter Indgå i samarbejde med relevante institutioner, herunder indgå i samarbejde mellem almen praksis og hospitalsafdelinger,, og deltagelse i lægevagt og selvstudium vejledersamtale 5.4. Leder/administrator. Administrere egen arbejdsindsats, herunder foretage relevant prioritering af pålagte arbejdsopgaver/tildelte patienter Lede relevante behandlingsteams, som f.eks. hjertestop eller ved modtagelse af den akutte patient Handle i overensstemmelse med lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven), lov om patientens retsstilling, arbejdsmiljøregler samt forsikrings- og sociallovgivningen, herunder foretage relevante anmeldelser,, og selvstudium Vejledersamtale Side 7

9 5.5. Sundhedsfremmer. Give råd vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme Rådgive patienter og personale om basale sikkerhedsregler og korrekte arbejdsprocedurer Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning og oplysning er påkrævet Undervise patienter i forhold vedrørende deres sygdom Afdække og reagere på forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation, som kan have betydning for prognose og behandlingsmuligheder, 5.6. Akademiker: Undervise kolleger og andre personalegrupper Anvende principper for evidensbaseret medicin i relation til praktisk klinisk arbejde, herunder foretage en fokuseret litteratursøgning på baggrund af konkret klinisk problemstilling, vurdere resultatet af søgningen samt validiteten af artiklerne, kunne diskutere resultatet af den indhentede information og kunne komme med forslag til eventuel implikation for kliniks praksis Identificere og gøre brug af mulighed for egen personlig og faglig kompetence udvikling Aktivt udnytte situationer i hverdagen til mesterlære, dialog og refleksion for at optimere læring hos sig selv og andre og selvstudium, og selvstudium,, 5.7. Professionel. Side 8

10 Foretage en etisk analyse og handle i overensstemmelse med etiske konventioner Tage ansvar for egen virksomhed og udføre den på en efter forholdene faglig forsvarlig måde og selvstudium, Kontinuerligt evaluere egne evner, viden og færdigheder og erkende personlige, faglige og etiske grænser Reflektere over balance mellem personlige og faglige roller samt personligt og fagligt ansvar Inddrage andre fagpersoner og overgive ansvar,, 6. Kurser. Den uddannelsessøgende skal i perioden deltage i de for turnus fastlagte obligatoriske kurser. Kursus i pædagogik, kommunikation og samarbejde er under udarbejdelse for turnuslæger. 7. Checkliste. Den uddannelsessøgende skal føre checkliste under uddannelsen (se bagerst i målbeskrivelse fra Sundhedsstyrelsen). 8. Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse, herunder praksisreservelægestilling i almen medicin. Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale. Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges og dette kan evt. medføre justering af praksis s uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sundhedsstyrelsens vejledning) dels skal praksis s uddannelsesindsats evalueres: PRL giver feedback til praksis med henblik på optimering af praksis s uddannelsesfunktion. Der anvendes to standardiserede skemaer til dette formål (skema D og E). Det er vigtigt, for at man fra amtslig side (herunder praksisreservelægekoordinatoren og den postgraduate kliniske lektor) kan følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse med henblik på fortsat optimering af uddannelsen skema D og E er således vigtige værktøjer i dette arbejde. Side 9

11 Skema D og E sendes til praksisreservelægekoordinatoren, og denne videresender skemaerne til det amtslige videreuddannelsesråd. Praksisreservelægekoordinatoren har ansvaret for opfølgning på disse evalueringer og kan altid kontaktes ved tvivl om turnusuddannelsen kan gennemføres eller andre årsager til utilfredsstillende forløb eller tvivl om uddannelsesmæssige evalueringer. Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for vejledning i den lægelige videreuddannelse, herunder praksisreservelægestilling i almen medicin. Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de tre samtaler (introduktionssamtalen, justeringssamtalen og slutevalueringssamtalen) disse samtaler finder sted ved PRL-stillingens start indenfor de første 2 uger, efter ca. 3 måneder og endelig inden turnusstillingens afslutning. NB! Vejledningssamtalen ved turnusstillingens afslutning afsluttes med udfærdigelse og underskrift af skema CS, og en forudsætning for dette, er at alle kompetencer er godkendte! Mindst ligeså vigtig som disse formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i praksis. Ansvaret for de formelle samtaler er placeret hos tutorlægen. Ansvaret for den daglige vejledning er placeret hos tutorlægen/de øvrige speciallæger i praksis. Der er hovedsagelig 2 former for vejledning/supervision: den behovsrelaterede her-og-nu vejledning og endelig den planlagte periodiske vejledning hvor man tager større almenmedicinske emner op. Begge former er lige vigtige. Turnuslægen har et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som anden vejledning både hvad angår form og indhold og det er turnuslægens medansvar at målene nås under ansættelsen. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om et bestemt emne, viden om begreber som compliance og mestring og viden om et mere overordnet emne Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan også være refleksioner fra hverdagen. Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Evalueringsmetoden kan omfatte: Supervision af arbejdsopgaven med feedback direkte (tutor er flue på væggen ) indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra anden personale/andet) ved tutor/vejleder observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) - igen direkte eller indirekte. Er en evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse og uddannelseslægens refleksion over egen arbejdspraksis. Vagtarbejde og uddannelseslæger i Ringkøbing Amt. Side 10

12 Generelt: Vagten er som på sygehuset en vigtig del af uddannelsen også i almen medicin. Niveauerne skal tilpasses de forskellige faser i uddannelsen, men alle yngre læger i praksis skal deltage i vagtordningen som led i uddannelsen. Tutor har ansvaret for at et passende antal vagter stilles til rådighed. Dette er også tilfældet hos de tutorer der ikke selv deltager i lægevagten. Alle vagter skal afspadseres i dagtid. For læger i specialeuddannelsen skal tutor før vagten sikre sig at lægen har fået udleveret vagtlægemappen samt nøgle til konsultationen, kode til Pc'en og nødvendig vejledning for at klare vagten. Såfremt tutor ikke kan afgive eller skaffe vagter, som uddannelseslægen kan køre, kan tutor i god tid før den kommende vagttermin lade vagtønsker tilgå vagtchefen, der så vil forsøge at finde et passende antal vagter i angivne periode. Der køres i dette tilfælde i praksis' ydernummer. Bagvagtsfunktion under vagten er obligatorisk og påhviler altid tutor, evt. ved stedfortræder eller visitator, efter forudgående aftale med denne. Enhver vagt skal efterflg. superviseres af tutor. Indtjening tilfalder praksis. Alle vagter skal afspadseres i dagtid. Praksisreservelæger Disse må ikke varetage vagten alene, men kun som ledsager i vagten. Der bør tilstræbes deltagelse i 2 vagter i konsultationen, 2 kørevagter og nogle timer i visitationen. Hvis tutor ikke selv er med i vagtordning kan vagten køres eller siddes med en anden praktiserende læge efter aftale. Introduktionsamanuenser (6 mdr.) Kan selv varetage vagten med bagvagtsfunktion. Skal deltage i 4 vagter ligeligt fordelt på køre- og konsultationsvagter. Er den faglige sikkerhed ikke tilfredsstillende til selvstændige vagter på dette tidspunkt skal lægen evt. først deltage i et antal ledsagevagter. Praksisamanuensis, fase 1 Antal, fordeling og funktion som hos introduktionsamanuensis Bloklæger i sygehusansættelse Falder ikke ind under uddannelsesvagter, men må selv køre/sidde med bagvagt. Vagterne må ikke afspadseres som returdage i praksis. Praksisamanuensis, fase 2 Skal deltage i 6-10 vagter fordelt på både konsultationsvagter og kørevagter Praksisamanuensis, fase 3 Skal deltage i 6-10 vagter pr. halvår, (i øvrigt som fase 2). Side 11