Valg af dirigent. Valg af stemmetællere. Bestyrelsens beretning



Relaterede dokumenter
3 stemmetællere blev valgt, én pr bord: Steen Hansen, Gitte Olsson og Hans Viggo Rasmussen.

Næstved Skytteforening

Hillerød Skytteforening Ordinære Generalforsamling 5. april 2019

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

KFK Generalforsamling Referat

Program for Efter generalforsamlingen 2014 har bestyrelsen fået følgende sammensætning:

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Program for Efter generalforsamlingen 2014 har bestyrelsen fået følgende sammensætning:

Generalforsamling Ballerup Jagtforening, fredag

Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2019 (3. marts kl )

Referat KFK Generalforsamling 2019

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Referat af ordinær generalforsamling i PLØKS, Skovlunde klatreklub 6. februar 2011

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Svindinge Jagtforening Referat generalforsamling

Romlund Jagtforening

Sidst på sæsonen forestod vi den praktiske afvikling af hovedkredsens delegeretmøde.

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading jagtforening

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

Agility udvalget i kreds 6

Referat af Generalforsamling i Horsens Kajakklub Tirsdag d. 27. oktober 2009, kl. 19:00

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.


Vedtægter for DcH Esbjerg

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012

Vedtægter for TAASTRUP JAGTFORENING Lokalforening under DANMARKS JÆGERFORBUND DJ. og Dansk Skytte Union

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Dansk Skytte Union. Vedtægter

VEDTÆGTER HERNING JAGTCENTER

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012

Dansk Skytte Union. Vedtægter

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading afdeling

Vedtægter for Ulfborg Idrætsforening.

Ordinær generalforsamling Hagested-Gislinge Jagtforening. Referat

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

Referat Ordinær generalforsamling Svebølle Motocross Klub

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

Generalforsamling i henhold til dagsordenen.

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading afdeling

Bestyrelsen. Suppleanter. Formand Søren Nielsen Martin Bjærre Nielsen

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat fra ordinær generalforsamling i DSMF. fredag den 14. marts 2003 kl på Dalum Landbrugsskole

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Tennisklub, lørdag d. 31. oktober 2015

Danmarks Jægerforbund. Skjoldelev - Lading afdeling. Program 2019

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

Generalforsamling den 7. marts 2016 kl

Status Vinter 2017/2018 for Boddum Ydby Skytteforenings aktiviteter.

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

PROGRAM FOR FLUGTSKYDNING RIFFEL SKYDNING.

Referat ordinær generalforsamling for Jelling Musikfestivals Hjælperforening 2015

Referat. Mammen Friskole

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Referat af ordinær generalforsamling Schæferhundeklubben Kreds 62 Vallensbæk

VEDTÆGTER FOR AVERSI FALDSKÆRMS CLUB

DDS Storstrømmen pr. Referat fra ekstra ordinært årsmøde i DDS Storstrømmen tirsdag den 29. oktober Dagsorden

Det Jydske Mesterskab Århus skydebane I Skibby 2008

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

Mødereferat. Generalforsamling

Fight Center Herning. 1. Foreningens navn er Fight Center Herning. Foreningens undertitel er Foreningen for Mixed Martial Arts.

Referat ved Generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling den 7. marts 2018

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af Generalforsamlingen 2008.

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion

Kredsgeneralforsamling d. 15/ kl i Sport og Kulturcenter Brovst, Damengvej 2, Brovst. Referat

Romlund Jagtforening

Til: Lokalforeningerne, Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 6

Danske Sortkrudtsskytter

Grundejerforeningen Søndergård Nord Måløv.

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

- Generalforsamling sektion 21 Den 9. januar kl i Ringsted klubhus

Referat af ordinær generalforsamling 18. maj 2008

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Kirke Hyllinge skytteforening

Forslag til vedtægtsændringer for. Skødstrup Sogns Jagtforening. under Danmarks Jægerforbund

Grundejerforeningen i Lodshaven

METTE KLINGSTEN ADVOKATFIRMA

REFERAT. Personaleforening for Køge Kommunes ansatte. Personaleafdelingen. Medlemmer. Teaterbygningen. Kirsten Sattler

Referat af ordinær generalforsamling i. tirsdag d. 26. februar 2008

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

Referat af ordinær generalforsamling den 28. marts 2012

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

Transkript:

Onsdag den 26. november 2014 kl 19:00 blev afholdt i klubhuset, Hovedgaden 610C, 2640 Hedehusene, ordinær generalforsamling i Hedehusene-Fløng Jagtforening Formand Dan Goldmann bød velkommen. Valg af dirigent Formanden foreslog Helge Gerber, som straks blev valgt med akklamation. Helge konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Dagsordenen blev kort gennemgået. Der var 42 stemmeberettigede medlemmer til stede. Valg af stemmetællere Steen Hansen og Bjarne Dam blev valgt med akklamation. Bestyrelsens beretning Formand Dan Goldmann fremlagde beretningen. Først en kort orientering om samarbejdet med Tåstrup Jagtforening, som nu står helt stille. TJ har meldt sig ud af Skydebane Vest udvalget, og dermed afbrudt samarbejdet med de andre brugere af terrænet. TJ har over for bestyrelsen tilkendegivet, at man ikke ønsker at samarbejde med HFJ i dette årtusinde. Kommunen har indkaldt til et møde 1/12 i Hedehusenes Idræts Center, for at komme lidt videre. Kernen i striden mellem HFJ og TJ er jo el forsyningen, hvor kommunen har sået tvivl om hvem der ejer stikledningen. Det er et spørgsmål som bestyrelsen aktivt prøver at få afklaret, men det trækker ud på grund af lange svartider fra kommunen. I år har vi har et meget højt aktivitetsniveau som har givet masser af arbejde til bestyrelsen, men også til rigtige mange af jer. Derfor skal der lyde en stor tak til jer alle. Vi har i år haft kursus i førstehjælp, farligt gods transport og meget mere. Lige nu har vi knivkursus som løber frem til april. Så er man interesseret kan man forsat godt nå at komme med. Hundefolkenes indsats skal fremhæves: De har holdt et højt tempo lige fra januar til oktober, hvilket også kan aflæses i regnskabet. Godt gået, og stor ros og tak til de som trak læsset. Vi har også har dyrlægeaften med Flemming Obling (som nu er blevet medlem), hvor vi havde inviteret folk fra Fløng egnen med. Det var også godt besøgt. Vores hunde folk har i år lavet rigtig mange kurser i lydighed og apportering. De har stort set kørt uafbrudt fra januar til oktober - rigtigt flot. Personligt har Dan meldt sig ind i en facebook gruppe der hedder Fløng sogn, for at styrke forbindelsen til lokalområdet. Det har foreløbigt været en positiv oplevelse, hvor han

har kunnet varsle vores aktiviteter, observation af skabsræve, reklamere for dyrlægeaften osv. Det blev vel modtaget. Vi har også promoveret foreningen på den årlige Frivillighedsdag i Hedehusene, Naturdagen og selvfølgelig på Dyrskuet. Endnu en stor tak til alle der hjalp til. Riffel afdelingen har haft en masse arbejde med nye riffeljægere, samt en masse der skulle ud og træne. Selve jagtbanen og kantinen har bestemt også haft travlt. Og som man kan se, har vi også fået lavet terrassen med støjdæmpede vægge og ny parasoller. Den store indsats har også sat sig nogle spor som kan ses på væggene i klubhuset. Først blev HFJ valgt som Årets Jagtforening i Kreds 7, ud af 92 foreninger. Til finalen om at blive Årets Jagtforening i hele landet, blev vi nr. 2 ud af 917 foreninger. Det eneste der forhindrede os i at få førstepladsen, var at vi ikke tilbyder vores medlemmer nogen jagter. Det er der ved at blive gjort noget ved: Jens Lagerbon stiller en jagtdag til rådighed for op til 20 jægere! Det tager vi naturligvis imod med glæde, men det var desværre ikke praktisk muligt at nå at samle en gruppe jægere i år. Det bliver der styr på til næste år. Derudover arrangerer vi også krage/skade jagter for medlemmerne. Det sker selvfølgelig også at medlemmer med egen jagt inviterer nyjægere med. Men vi er måske ikke gode nok til at reklamere for os selv ved at skrive om den slags på hjemmesiden eller Facebook? I år afholdt vi også DM i jagtskydning for DFF, et kæmpestort og rigtig vellykket arrangement. Foreningen er blevet rost til skyerne af deltagerne, som var imponerede over at alt bare kørte snorlige: Ingen nedbrud af betydning, maden var varm og øllet koldt. Stor, stor ros og tak til alle der hjalp med at få succesen i hus. Vores nyskabelse med at sætte et kamera op ved bagduestanden, så skytterne kunne sidde på terrassen og holde øje med hvornår de skulle af sted fungerede så godt, at det allerede er ved at danne skole. Vi regner med at lave en permanent installation i det kommende år. Vi høstede også selv en del medaljer, men det vil Palle fortælle mere om i beretningen fra flugtskydeudvalget. Vores hjemmeside bestyres af Lone Hove, som nu får hjælp af Dan og Flemming SJ. Det betyder at vi nu får nyheder lidt hurtigere ud, end da alt hang på en enkelt person. Også selv om hun stadig skal fungere som bagstopper. Hjemmesiden er lige som Facebook en vigtig måde at nå ud til en bred offentlighed, og især nærområdet, med et budskab om at jægere ikke bare er dem der larmer. Stor tak til Lone for indsatsen. Tilslut kan jeg fortælle at vi i dag er 388 medlemmer. Derudover er der en tendens til at ekstraordinære medlemmer konverterer til ordinært medlemskab. Der var ingen spørgsmål fra salen. Beretningen blev herefter godkendt med akklamation. Kort fra kredsformanden (Musse) På forbundets vegne overrakte Musse et diplom med tilhørende nål til Eyvind Munch for 50 års medlemskab.

Orientering fra riffeludvalget Carsten Klingenberg fremlagde beretningen. Vi har haft samme antal indskydninger, som sidste år, men de har været lidt mindre besøgt. Vi deltog i jagtfeltskydning på Fynshoved med 6 stk. 3-mandshold i alt 18, hvoraf det ene hold med følgende skytter vandt pokalen hjem til HFJ for 4. gang: Peter Christoffersen, Steen Schrøder og Rene Skytte, de individuelle var også i top, flere 1. 2. og 3.pladser. Udtagelsen til forbundsmesterskabet (DM) blev i kreds 6, vundet af Steen Schrøder og Rene Skytte blev nr. 2 i mesterrækken (postnummer bestemmer hvor man skal deltage i udtagelsen.) I kreds 7, vandt Peter Christoffersen og Michael Markussen (smeden) blev nr. 2 i Mesterrækken. Carsten K. vandt veteranrækken og Mona blev nr. 6 i damerækken. Vi tog til Ulfborg med træningsstop med skydning på 2- og 300 meter i Vingsted og om lørdagen deltog vi i Lem Sogns jagtfeltskydning med flere hundrede deltagere. Steen blev nr. 3, Skytte nr. 4 og det blev til en 6. plads til Peter. Søndag fik vi hele 4 skytter ud af 10 i finalen - det er aldrig hændt før for en og samme forening. De dygtige var: Steen Schrøder, Peter Christoffersen, Rasmus og Michael smed. Peter fik BRONZE efter en meget spændende finale. Deltagelse i Safariklubbens Jagtfeltskydning, Askov-stævnet i Ulfborg med ca. 400 deltagere, her blev endnu en HFJ-skytte vinder, nemlig vores nye medlem Per Nielsen - tillykke med 1. pladsen. Så skal det siges: En STOR tak til alle instruktørerne for veludført arbejde: Træning og atter træning betaler sig. En skytte har været særlig flittig og deltaget i 15 skydninger i år, nemlig Steen Schrøder og det blev til ikke færre end 8 stk. 1.pladser,1 stk. 2.plads og 1 stk. 3.plads og de sidste 5 var placeringer i top 10 tillykke. Vores klubmesterskab blev desværre aflyst pga. manglende tilslutning og fordi smeden ville have modstand. Tak til samtlige riffelskytter i vores forening. Hundeudvalget Lone Reimann fremlagde beretningen Udvalget startede i januar med en dyrlægeaften med foredrag af Flemming Obling. Det blev til hele to arrangementer med Flemming Obling i løbet af året, med ca. 30 deltagere hver gang. Der har i alt været træning 12 lørdage og 32 tirsdage. Derudover har Jens Nielsen og Per Svan haft et hemmeligt hold med hvalpetræning, som blev til et unghundehold, som blev til et apporteringshold. Det endte med at de førte 3 hunde til prøve, hvor alle 3 bestod. Der var 14 hunde til prøven, hvoraf 4 bestod. Og de 3 var altså fra HFJ. Rigtig godt gået! Udvalget har længe sukket efter at få en god dummy-kaster, og det er lykkedes i år. Der er

blevet solgt 31 anparter, og sammen med et sponsorat på kr. 4.000 fra Edvard Nielsen og Partner gav det penge nok til at købe en god kastemaskine. Den fungerer allerede som en magnet der trækker hunde til drop-in træning. Der er sågar kommet en hund fra Tyskland. Til den afsluttende træningsdag med fællesspisning i september, var der hele 60 mennesker tilstede. Det var med alle hunde og alle deres mennesker. Udvalget har fået flere uddannede trænere: Lone selv, Jan, Per, Jens og Mona. Dertil kommer hjælpetrænerne: Peter, Martin og Marie. Nadja og Lars Hove vil også gerne være trænere. Til januar starter en ny træner: Kirsten, som vil starte med sportræning. 2015 starter også med en dyrlæge aften, den 19. januar. Temaet bliver valg af hund, for dem der ikke måtte vide det endnu. Dressurtræning starter 24. januar. Til april begynder apporteringstræningen, og et nyt dressurhold. Den prøve vi skulle have haft i maj gik desværre i vasken på grund af et problem med reservering af banen på prøvedagen. Vi satser hårdt på at det kan blive til noget i 2015. Aktivitetsudvalget Dan Goldmann fremlagde beretningen. Udvalgets faste holdepunkt i bestyrelsen, Henrik Johnsen, har desværre måttet trække sig ud af bestyrelsesarbejdet, og herunder også aktivitetsudvalget. Dan overtog udvalget, og har for nylig overdraget det til Hans Viggo Rasmussen, der er indtrådt i bestyrelsen. Udvalget har i årets løb arrangeret flere kurser i førstehjælp, transport af farligt godt, og sidst men ikke mindst i knivmageri. Ideer til arrangementer modtages med glæde. Vi kan ikke love at føre dem alle ud i livet, det er ofte et spørgsmål om økonomi. Men kom med de ideer I har, så ser vi om vi kan gøre noget med dem. Fællesspisningerne bliver også til noget i den kommende vinter, datoerne vil blive slået op på hjemmesiden. Husudvalg Eyvind Munch fremlagde beretningen. 2014 har været et travlt år med mange aktiviteter, de fleste af dem mindre praktiske ting. En af de lidt større har været opsætningen af de ny parasoller på terrassen. De blev indkøbt i forbindelse med DM, hvor de kom til god nytte i det fornemme solskin. Udvalget kan godt bruge lidt ekstra frivillig arbejdskraft, især en elektriker og en VVS mand. Alle indsatser modtages med glæde. Webudvalget Lone Hove fremlagde beretningen. Egentlig havde Lone forberedt sig på at fortælle at hjemmesiden havde haft mindre aktivitet i år eftersom der sker så meget i foreningens Facebook gruppe. Men det er ikke

tilfældet. Faktisk er antallet af daglige besøgende steget betydeligt. Det kan have noget at gøre med det DM I flugtskydning som vi afholdt i sommers. Udvalget er blevet styrket med et par praktiske hjælpere i form af Dan og Flemming SJ, som tager noget at slæbet med at lægge nyheder ud. Det har både aflastet Lone og givet en mere smidig afvikling af webarbejdet. Da Lone overtog webarbejdet i 2008 var der 28 daglige besøgende på hjemmesiden. I år kom vi op på 82, efter et lille dyk i 2013. Flugtskydeudvalget Palle Olsson fremlagde beretningen, som blev aftenens længste. Flugtskydeudvalget er den aktivitet i foreningen med flest åbningsdage (endnu), og det smitter af på beretningen. Der er forhandlinger i gang med kommunen om at få flere åbningsaftener. Vi får assistance af Jan Rygaard fra forbundet. Det skulle gerne ende med en ny miljøgodkendelse som giver mulighed for mere skydning. Vi tænker bl.a. på at lave en sportingbane. Men den slags tager sin tid. Det viste sig undervejs, at kommunen har administreret ulovligt siden amtet blev nedlagt, ved både at være den myndighed der gav tilladelser og den myndighed der skulle kontrollere. Det kan ende med at det bliver Skydebane Vest Udvalget som skal give tilladelserne og kommunen der så skal føre opsyn med det hele. HFJ deltager med 6 hold i turnerings skydning, heraf 3 i 1. division. Det gik som sædvanlig rigtigt godt, vi fik både 3., 5. og 6. pladsen. Vi fik også en individuel guldmedalje til Per Vestergaard. I 2. division stillede vi med et enkelt hold, og her fik Jan Sørensen en bronzemedalje. I 3. division stillede vi egentlig med et hyggehold, men det lykkedes alligevel at få en sølvmedalje, med deraf følgende oprykning til 2. division. Oveni fik Jens individuelt guld. I 4. division fik HFJ en 4. plads, dog uden individuelle medaljer. Alt i alt en rigtig god turnering. I kvalifikationsrunden til forbundsmesterskabet i Herning stillede vi med 8 hold til kredsskydningen. Og her gjorde HFJ næsten rent bord med guld til samtlige hold undtagen juniorerne som måtte nøjes med sølv. Og sølvet kom i hus på trods af holdets stærkeste skytte måtte skyde med et lånt gevær. Tillykke til skytterne for de fine resultater. Og tak til Køge Herfølge for et godt arrangement. Årets højdepunkt var selvfølgelig DM i flugtskydning. Den store dag, lørdag, havde vi 117 skytter igennem, som hver skød til 80 duer. Fredag blev der brugt over 10.000 duer til træning. I alt over den weekend blev der brugt 31.000 lerduer. Til sammenligning bruger vi 120.000 130.000 lerduer på et normalt år. Så der var virkelig gang i den. Resultaterne var også fine, men desværre var vi ikke klare over at Steen Hansen godt måtte skyde for HFJ. I stedet skød han så for KFK, og vandt både i DIF og old boys rækkerne. Jesper Kjep fik sølv i DIF rækken, han skød også for KFK. Musse fik som sædvanlig guld i damerækken, men for NKF. Gustav og Mikkel Udesen fik hhv 4. og 6. pladserne i juniorrækken. I superveteran række fik vi sølv til Finn Hermansen og bronze til Erik Krebs. Fjerdepladsen fik Svend Jensen. Det var rigtigt flot skudt af alle.

Palle takkede alle de frivillige som har brugt næsten trekvart år på at forberede, og derefter slidt og slæbt for at få selve arrangementet til at gå så godt som det gjorde. Og som Dan sagde tidligere: Vi har fået fantastisk gode tilbagemeldinger fra alle sider. Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang vi afholder sådan et mesterskab. Det næste der skete, var forbundsmesterskab et Herning med 8 hold, og repræsentation i alle rækker. Med så mange deltagere er der for mange resultater til at nævne alle. Men der er én ny danmarksrekord som skal nævnes: 12-årige Jeppe Olsen som er på vores juniorhold skød 40/40. Sådan! Selve holdet fik bronze. Også rigtig flot klaret. Vores veteranhold hang lidt mere med mulen, de fik kun sølv. Og Finn Hermansen fik individuelt sølv i superveteran rækken. Ellers kneb det på trods af fine indsatser med at få vores hold på podierne. I seniorrækken fik Frank Petersen efter 40/40 i omskydning en guldmedalje. Dameholdet satte også en rekord, aldrig før har et damehold ramt så mange duer. Vi havde også to hold til DM for hold. På trods af gode resultater i optakten, gik det desværre ikke så godt på selve dagen, så der var ingen medaljer til HFJ. Sidst men ikke mindst en særlig tak til kantinen: De er hårdt spændt for til daglig og til stævner, og de får det til at fungere alligevel. Også tak til instruktørerne. I år har de været særligt hårdt spændt for på grund af den ny ordning med haglprøven. Man havde jo egentlig regnet med at aspiranterne ville træne på de baner hvor de skulle op til prøve, men rigtig mange af dem har i stedet trænet hos os. De har fundet ud af at på vores bane er det lettere at få råd og vejledning end så mange andre steder. Det har været nødvendigt at omlægge trapbanen til træningsbane for at få det hele til at fungere. Og instruktørerne har endda været handikappede af at der ikke har været en vejledning for undervisning op til haglprøven. Alligevel er det lykkedes. Stor tak for indsatsen. Afsluttende endnu et stort tillykke til skytterne for de fornemme resultater. Fra salen rettede Lise Metz en tak til Flemming SJ for det særligt udviklede resultatsystem til DM. Generalforsamlingen hyldede undervejs de flotte resultater med klapsalver. Herefter var der rygepause. Regnskab for 2014 og budget for 2015 Kasserer Vivian Sørensen fremlagde både regnskab og budget. Regnskab og budget var blevet fordelt til alle deltagere inden generalforsamlingens start. Posten for indkøb og salg af patroner (note 3) kan se lidt besynderlig ud. Ubalancen sammenlignet med forrige år skyldes formentlig et stort indkøb af patroner lige før afslutning af regnskabsåret. Revisorerne har også set på sagen, og er enige i den konklusion. Kassedifferencerne, i alt kr. 769, er overskud!

Alle obligationer i huset blev udtrukket på forrige generalforsamling. Men nogle af dem er ikke indløst endnu. Hvis de ikke er indløst senest 1. september 2015, vil pengene tilfalde foreningen. Spørgsmål til DM sponsoraterne: Kan man se sponsorpengene i regnskabet? Vivian forklarede at de indgår i Forbrug af præmier under note 5. DM gav et samlet overskud på 52.111 kr. Regnskabet blev herefter godkendt med akklamation. Der er én stor forskel på budgettet for 2015 sammenlignet med i år: Vi skal ikke arrangere DM. Skyldige omkostninger til f.eks. leje af riffelbanen kan først afregnes ved kalenderårets afslutning, derfor ligger betalingen i næste regnskabsår. Spørgsmål til de forventede indtægter fra kontingenter: Hvorfor så beskedne forventninger? Det er fordi vi igennem et par år har oplevet en glædelig medlemsfremgang. Men medlemstal kan gå op og ned, derfor har bestyrelsen valgt at budgettere ud fra et forsigtighedsprincip. Budgettet blev vedtaget med akklamation og tak til kassereren. Trækning af obligationer for dummykasteren Lone Reimann forestod udtrækningen. Numrene på de udtrukne obligationer kommer på hjemmesiden snarest, sammen med navnene på indehaverne: 2 Hans Viggo Rasmussen 4 Dan Goldmann 5 Dan Goldmann 7 Jens Nielsen 8 Martin Petersen 13 Mona Rybak 17 Jan Reimann 22 Søren Hede Nielsen 25 Michael Hobel 29 Hanne Goldmann 31 Lis Heisselberg Det har været et godt år for hundeudvalget, derfor blev det til hele 11 udtrækninger. Det var ellers meningen at det mindst skulle være 3. Fastsættelse af kontingent 2016 Vivian forklarede at kontingentet gælder kalenderåret, som ikke følger vores regnskabsår. Kontingentet for 2015 blev fastsat på generalforsamlingen sidste år.

Der var ingen indvendinger fra salen. Stigningen på 5 kr. blev derefter vedtaget med akklamation. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og andre tillidsposter Formand Dan Goldmann var på valg. Der var ingen modkandidater. Dan blev derfor genvalgt med akklamation inden han kunne nå at protestere. Bestyrelsesmedlemmerne blev også genvalgt med klapsalver inden de kunne nå at dukke sig: Palle Olsson og Eyvind Munch. Endnu en bestyrelsespost er på valg i år: Henrik Johnsens post som nu er overtaget af Hans Viggo. Helge forklarede at valgperioden for Hans Viggos post er på et år, for at det fortsat skal være sådan at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år. Lars Flygare foreslog Jens Nielsen som modkandidat. Jens accepterede opstillingen, hvorefter der blev afholdt skriftlig afstemning. 43 stemmer blev afgivet, men der blev kun talt 42 stemmeberettigede ved generalforsamlingens start. Der er 6 stemmer til forskel mellem de to kandidater og én blank. Det blev vedtaget at acceptere resultatet: 24 stemmer for Hans Viggo og 18 for Jens. Hans Viggo er derfor valgt til bestyrelsen for en periode på 1 år. Uoverensstemmelsen skyldtes i øvrigt at Frederik Achton-Lyng er stemmeberettiget trods sin unge alder. Efter Hans Viggos oprykning til bestyrelsen er posten som 1. suppleant blevet ledig. Mona Rybak stillede op, og der var ingen modkandidater. Hun blev derefter valgt med akklamation. Herefter var der nogen debat om suppleantsystemet. Mange undrede sig over at 2. suppleanten ikke automatisk blev forfremmet til 1. suppleant når denne indtræder i bestyrelsen. Men det giver foreningens vedtægter giver ikke mulighed for. Det står klart at der er et ønske i medlemsskaren om en vedtægtsændring på dette punkt. Der forventes forslag om vedtægtsændring til næste generalforsamling. Bjarne Rasmussen modtog genvalg som revisor uden modkandidat, men med akklamation. Lars Flygare modtog genvalg som revisorsuppleant uden modkandidat, men med akklamation Valg af delegerede til DJ kredsmøde Næstformand Musse fremlagde Demokratiet i DJ ligger i JKF (de Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd) og kredsmøderne. Det er derfor vigtigt at vi stiller op, ellers får vi ingen indflydelse. Næste kredsmøde er søndag 1. marts 2015. Vi har medlemmer nok til at vi kan sende op til 8 delegerede. Generalforsamlingen udpegede Jan Sørensen, Palle Olsson, Flemming Schnipper, Eyvind Munch og Lise Metz. For at være valgbar til kredsbestyrelsen skal man opstilles på et JKF møde. Næste JKF

møde skal afholdes mandag den 26. januar. JKF i Høje Tåstrup Kommune består af HFJ, Tåstrup Jagtforening og Vestegnens Jagtforening. Det er vigtigt at så mange som muligt stiller op på JKF mødet, så vi kan få valgt en fornuftig JKF formand. Alle HFJ medlemmer er berettigede til at deltage. Tom Vesterlyng (TJ) har givet udtryk for at han ikke ønsker genvalg. Indkomne forslag Der var ikke indkommet nogen forslag. Eventuelt Musse redegjorde for situationen imellem Dansk Flugtskydnings Forbund og Dansk Skytte Union: 1. oktober besluttede DSU at suspendere DFF på grundlag af et forslag som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i DSU i foråret. Forslaget gik på at alle DSU medlemsforeninger fremover skal betale kontingent til DSU baseret på deres medlemstal, reelt med tilbagevirkende kraft. DFF har gjort indsigelse mod beslutningen, som man blev kuppet igennem i modstrid med DSUs egne vedtægter. DSU har valgt at ignorere alle protester. DFF blev derefter forment adgang til DSUs seneste (ekstraordinære) repræsentantskabsmøde. På mødet blev DFF ekskluderet. Det var heller ikke i orden, og igen har DSU ignoreret alle protester. DSU har sendt en opkrævning på 292.000 kr. i kontingent til DFF, som nægter at betale. Den eneste kommunikation mellem de to organisationer sker nu gennem deres respektive advokater. Mest fra DFF til DSU, som ikke reagerer. DFF holdt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde om DSU situationen, i søndags. Der er to modeller: Enten smækker DFF med døren og går sine egne veje, eller også opretter man en elitesektion under DFF, og melder den ind i DSU. Den store fordel ved at have eliteskytterne i DSU er, at så kan de deltage i de store internationale konkurrencer. Beslutningen blev at smække med døren. Ud over eliteskytterne, giver det også problemer med forsikring for en række af de store skyttecentre (KFK, osv.), som ikke er medlemmer af Jægerforbundet. HFJ bliver ikke ramt, vi har den nødvendige forsikring og mulighed for at give våbenpåtegninger gennem DJ. Alle foreninger i DFF opfordres nu til at vende ryggen til DSU. Det giver umiddelbart et problem i relation til DIF medaljen. DFF har indsendt en ansøgning om medlemskab til DIF, som formentlig ikke er interesseret. Hvis det ikke lykkes, så kan man prøve i DGI. Unionskortene er næppe meget bevendt for flugtskytter fremover. Det kommer formentlig til en civil retssag, hvis DSU ikke vil trække opkrævningen af kontingent med tilbagevirkende kraft tilbage. Palle orienterede om bestræbelserne på at overdække standpladserne på skydebanen. Vi har søgt om tilskud fra både kredspuljen og skydebanepuljen. Desværre blev begge ansøgninger afvist. Begrundelsen for afvisningen var at der manglede dokumentation,

hvilket virker lidt søgt. Vi prøver igen. Hvis det heller ikke lykkes, så prøver vi igen til næste år. Vi vil også prøve at få kommunen til at bidrage, med henvisning til at inddækningen vil dæmpe den støj som generer nogle af vores naboer. Helge takkede herefter for god ro og orden. Generalforsamlingen sluttede kl 21:12. Referent: Flemming S. Johansen