Forslag til klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Solrød Kommune og fastlæggelse af serviceniveau SEPTEMBER 2012
Indhold 1 Baggrund... 3 2 Indledning... 3 3 Generel beskrivelse af dimensionering af afstrømningssystemer... 4 3.1 Regn (en regnhændelse)... 4 3.1.1 Regn... 4 3.1.2 Regnhændelse... 4 3.1.3 Designregn... 4 3.2 Dimensionering af afløbssystemer (kloaksystemer)... 5 3.2.1 Den historiske dimensionering af kloaker... 5 3.2.2 Nugældende krav ved dimensionering af kloaksystemer i Danmark... 6 3.2.3 Yderligere anbefalinger jf. Skrift 27... 7 3.3 Illustration af serviceniveau/forventning om afledning af regnvand i byer... 7 3.4 Klimatilpasning og serviceniveau- politisk beslutning... 8 4 Teknisk grundlag for politisk beslutning om serviceniveau... 9 4.1 Hydraulisk modelgrundlag... 9 4.2 Scenarier... 9 4.3 Oversvømmelseskort... 10 4.4 Risikokort... 11 4.5 Omkostninger til opnåelse af serviceniveau... 13 4.5.1 Klimatilpasningsløsninger og omkostninger... 13 5 Beslutning af serviceniveau på regnafstrømningssystemerne... 16 5.1 Klimatilpasning?... 16 5.2 Hvilke afstrømningssystemer?... 16 5.3 Serviceniveauet dvs. hvor ofte må der ske opstuvning til terræn?... 16 5.4 Skal opstuvningskravet suppleres med beredskabsplaner?... 17 5.5 Over hvor lang tid skal der klimatilpasses?... 18 5.6 Prioritering af klimatilpasningen... 18 6 Konklusion og anbefaling... 19 7 Referenceliste... 19 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 2
1 Baggrund I henhold til klimatilpasningsstrategien fra november 2011 skal der tages politisk stilling til, hvilket serviceniveau der skal være på regnvandsafstrømningen i Solrød Kommune. Klimatilpasningsstrategien vedrører alene regnvandsafstrømningen (regnvandskloak/regnvandsledning og vandløb), da det er i det system, vi afleder regnvand og dermed overfladevand i Solrød Kommune. Hele Solrød Kommunes kloaknet er separeret i hhv. en regn- og spildevandsledning. Overfladevand er også spildevand, og håndteres lovgivningsmæssigt i bl.a. spildevandsbekendtgørelsen, Spildevandskomiteens Skrifter, Vandløbsloven, derfor indgår spildevandstekniske begreber i dette notat. Tiltagene f.eks. nye regnvandsbassiner, som skal støtte den vedtagne klimatilpasningsstrategi, skal indarbejdes i kommunens spildevandsplan, ligesom serviceniveau m.v. skal. Herudover skal klimatilpasningsstrategien indarbejdes i Solrød Kommunes Kommuneplan. 2 Indledning Byrådet har maj 2008 meddelt anlægsbevilling til udarbejdning af en klimatilpasningsplan i Solrød Kommune. En klimatilpasningsstrategi blev besluttet af Byrådet december 2011, det blev her besluttet: brugen af hydraulisk model, hvori også vandløb implementeres, gennemførelse af målinger for kalibrering af modellen, gennemførelse af hydrauliske beregninger, hvor klimaeffekten (30 % mere nedbør) medtages, for at regne på effekten af forskellige regnsituationer på kommunens regnvandsledninger og vandløb. Derforuden blev foreslået, at der udarbejdes beredskabsplaner, som supplement til det serviceniveau for maksimal oversvømmelse som skal vedtages nu. Byrådet skal nu beslutte hvilket serviceniveau, dvs. maksimal antal oversvømmelser af regnvandssystem: Beslutningen om serviceniveauet er opridset nedenfor, og inkluderer beslutninger om: Hvor ofte der må ske opstuvning af vand til et kritisk niveau (evt. terræn), der svarer til serviceniveau for afstrømningssystemerne (regnvandsledningen) Om der skal defineres et serviceniveau på vandløb og i givet fald, om det skal være det samme i by og på land Om der skal udarbejdes en beredskabsplan for det klimatilpassede system, som løbende opdateres i forhold til de erfaringer der fås. En detaljeret beredskabsplan skal kunne afhjælpe oversvømmelser, når der kommer regn, som kommunens system ikke er dimensioneret til at håndtere, så man ved hvad der sker, hvor det går galt, og hvad vi skal gøre for at afhjælpe situationen. Endelig skal Byrådet beslutte, hvordan en eventuel klimatilpasning af byen skal prioriteres og over hvor lang tid, da det vil have indvirken på bl.a. spildevandstaksten i fremtiden. I det følgende afsnit er foretaget en beskrivelse af: hvad er regn (spildevandsteknisk set), hvad er krav til dimensionering af afstrømningssystemer og sluttelig serviceniveau, for at få begrebsforståelse for området. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 3
3 Generel beskrivelse af dimensionering af afstrømningssystemer Anlæg af afstrømningssystemer (regn-, spildevands- og fællessystemer) skal følge dansk praksis, som anbefaler, hvor meget regn, et givent afstrømningssystem er dimensioneret til at kunne lede væk. Regner det mere, er der risiko for overbelastning af afstrømningssystemerne med oversvømmelser til følge. Denne regel kaldes dimensioneringskriterium. I det følgende bliver beskrevet, hvad en regnhændelse er spildevandsteknisk set, og de danske krav til dimensionering af kloakledninger. 3.1 Regn (en regnhændelse) I det følgende er beskrevet, hvordan den spildevandstekniske regn/regnhændelse/designregn forstås. 3.1.1 Regn Regn omtales i spildevandstekniske sammenhænge i antal mm over et tidsrum f.eks. et antal minutter. Dette kaldes også for regnens intensitet. For at få en forståelse af regnen i mm, kan oplyses, at der i Solrød Kommune falder ca. 578 mm regn pr. år. Når der f.eks. falder 100 mm på 3 timer, som det skete i Greve Kommune i 2002, eller som i København i 2011, hvor der faldt ca. 150 mm på 1½ time, så er det ekstremt. De danske kloakledninger er ikke dimensioneret, til at kunne aflede så ekstreme regnhændelser, vandet fylder kloakledningen op og/eller løber af på overflader, hvor det stuver op i lavninger (kældre, viadukter, lavninger i terræn m.v.). 3.1.2 Regnhændelse Når der spildevandsteknisk tales om en regnhændelse, så omfatter dette hhv.; antal mm regn eller intensitet, tidsperioden for regnen og en gentagelsesperiode. Der er erfaringsmæssigt en sammenhæng mellem antal mm regn og hyppigheden af denne regn, dette kaldes for en gentagelsesperiode. Gentagelsesperioden skal derfor forstås som, at regnen sker med T års mellemrum. Regn er i Danmark registreret over lang tid, og det er derfor muligt at se, hvilken regn dvs. antal mm og intensitet, som normalt forekommer med T års mellemrum. Dette bruges bl.a. ved dimensionering af kloakledninger, og klimatilpasning. Det vil sige, at regn med en specifik T års gentagelsesperiode skal forstås, som en regn der statistisk set vil forekomme med T års mellemrum. Statistisk set betyder, at regnhændelsen sker 1 gang på T år gennem en længere periode. Det betyder, at en 10 års regnhændelse kan ske 2 gange på en uge, hvis den så blot kun sker to gange på 20 år! 3.1.3 Designregn I forhold til regn i spildevandstekniske sammenhænge tales endvidere om hhv. CDS- regn og LTS- regn. CDS er en fiktiv regn, og LTS er en målt historisk regnserie. CDS- regnen er derfor mere simpel, og LTS er en mere kompliceret metode. Ved klimatilpasningen i Solrød Kommune vil der i første omgang blive anvendt CDS- regn til den overordnede vurdering af kloakledninger og klimatilpasningsprojekter. LTS- regnen vil blive anvendt ved detailprojektering af spildevandsanlæg, for at få den mest nøjagtige beregning, som også inkluderer koblet regn dvs. regnserier som falder tæt op ad hinanden. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 4
Når der i fremtiden evt. skal regnes på klimatilpasning af kommunen, vil der blive anvendt både CDS regn og langtidshistoriske målte regnserier (LTS- regn) fra lokale regnmålere, så det sikres, at den simulerede hændelse i så høj grad som mulig ligner virkeligheden. 3.1.3.1 CDS- regn I tabel 1 er vist CDS-regn (antal mm regn) ud fra: En gentagelsesperiode på hhv. 10, 5 og 2 år Beregnet med en klimafaktor på 1,3 (Kf). Klimafaktor på 1,3 vil sige, at der regnes på 30 % mere regn Med forskellige tidsperioder dvs. antal minutter. Tabel 1 CDS- regn for gentagelsesperioder på hhv. 10, 5 og 2 år, og beregnet med Kf 1,3 (baseret på egnsmålingen på målestation 30317) Varighed Antal mm der falder på en gentagelsesperiode med Kf=1,3 (min) (timer) CDS 10 år CDS 5 år CDS 2 år 1 3 3 2 2 6 5 4 5 10 9 7 10 15 13 10 30 0,5 24 20 15 60 1 30 25 20 180 3 42 35 27 360 6 51 43 34 720 12 62 53 41 1440 24 75 64 51 2880 48 91 78 62 Af tabel 1 kan ses, at hvis der falder 20 mm på 30 minutter, så svarer det til en CDS regn med en 5 års gentagelsesperiode, hvis der derimod var faldet 20 mm på 60 minutter, da ville det svare til en CDS regn med en gentagelsesperiode på 2 år (begge hændelser er markeret med rødt i tabellen). På den måde kan man få en ide om størrelsesordenen af hhv. CDS regn og gentagelsesperioden for en oplevet regnhændelse. 3.2 Dimensionering af afløbssystemer (kloaksystemer) Kloakkerne i Danmark er dimensioneret ud fra forskellige krav, som er fastsat igennem tiderne af forskellige myndigheder. Den historiske dimensionering af kloaker er relevant, da der eksisterer kloakker i kommunen, som er dimensioneret efter daværende praksis. 3.2.1 Den historiske dimensionering af kloaker I 1960 erne var det Landvæsenskommissionen, der stillede krav til dimensioneringen af kloakker. På daværende tidspunkt blev kloakkerne dimensioneret til at aflede regnhændelser, som skete hhv. hvert og hvert 2. år dvs. med en gentagelsesperiode på 2 år. Dette betyder også, at der maksimalt må ske opstuvning til toppen af kloakrøret for hhv. regnvands- og fælleskloak (systemer), hvert 2. år. Regn med 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 5
gentagelsesperioder for 1 og 2 år blev taget fra den såkaldte Odense-regnrække, som er baseret på regn registreret i perioden fra 1960-91. Kloakkerne i Solrød er dimensioneret på denne måde og kan aflede ca. 130-140 l/s/red ha i 10 minutter. I 3.2.2 Nugældende krav ved dimensionering af kloaksystemer i Danmark Praksis for kloakdimensionering er beskrevet i såkaldte Skrifter fra Spildevandskomiteen, og anses i dag for gældende praksis. Skrifterne er minimumskrav, som kan skærpes. Det er ansvarspådragende ikke at følge gældende dimensioneringspraksis. Efter 2005 skal dimensionering af kloakker i Danmark følge almindelig dansk praksis. Denne praksis er beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift 27 med tilhørende regnserier beskrevet i Skrift 26 og 28, og med brug af klimfaktorer, som beskrevet i Skrift 29. I nedenstående tabel 2 og 3 er minimumskravene til dimensionering af kloakledninger, det vi også kalder serviceniveau, i Danmark for i dag vist. Tabel 2 Spildevandskomiteens anbefaling af minimum serviceniveau Skrift 27 Arealanvendelse Gentagelsesperiode (år) for opstuvning til kritisk kote terræn Separatkloakeret byområde 5 Af tabel 2 ses, at der skal regnes med en gentagelsesperiode på minimum 5 år for separatkloakerede områder. Det vil sige, når Skrift 27 anvendes ved dimensionering, må der maksimalt 1 gang hvert 5 år ske opstuvning til terræn. Dette kaldes også for det valgte serviceniveau. I tabel 3 er vist Spildevandskomiteens anbefalinger jf. Skrift 29. Spildevandskomiteen anbefaler i Skrift 29, at der anvendes følgende klimafaktor ved dimensionering: Tabel 3 Spildevandskomiteens anbefaling af klimafaktorer Skrift 29 Klimafaktorer for en fremskrivningshorisont på 100 år Gentagelsesperiode 2 år 10 år 100 år Alle varigheder 1,2 1,3 1,4 Af tabel 3 ses, at der ved kloakdimensionering med en fremskrivningshorisont på 100 år, som er, den periode et nyt kloakanlæg gerne skal holde, skal der anvendes en klimafaktor på hhv. 1,2 ved en 2 årig gentagelsesperiode, 1,3 ved en 10 årig gentagelsesperiode og sluttelig 1,4 ved en 100 årig gentagelsesperiode. Disse ovenfor beskrevne nye dimensioneringskrav gælder kun for kloakker, som bygges eller renoveres efter, at skrifterne er skrevet. Alle systemer som er etableret før 2005 skal blot følge anbefalingerne, som var gældende, da de blev bygget. Men de vil medføre oversvømmelser, da de ikke kan håndtere den regn, som falder i dag og i fremtiden. Derfor anbefales det, at klimatilpasse de eksisterende systemer. Nogle jurister mener, at anbefalingerne fra Skrift 27, 28 og 29 vil blive gældende for alle kloaksystemer i Danmark efterhånden, som tiden går, og det viser sig, at de regnbetingede afstrømningssystemer (regnvandskloakker m.v.) ikke kan leve op til den gamle anbefaling (f.eks. opstuvning til top af rør hvert 2. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 6
år), fordi regnstatistikken har ændret sig. Der er dog ikke praksis herfor i dag, så på nuværende tidspunkt er det alene en lokal politisk beslutning, om de eksisterende kloakker skal opgraderes til at kunne overholde et politisk besluttet serviceniveau. 3.2.3 Yderligere anbefalinger jf. Skrift 27 I Skrift 27 beskrives, udover minimumsgentagelsesperioden jf. tabel 3, også: 1. Anvendelsen af hhv. CDS-regn og LTS- regn 2. At det anbefales, at der etableres beredskabsplaner, som kan anvendes, når regnen overskrider den regn, som kloakken er beregnet til at kunne aflede (dimensioneringskriteriet). I det næste afsnit er det i de foregående afsnit beskrevne vist visuelt i figur 1. 3.3 Illustration af serviceniveau/forventning om afledning af regnvand i byer På figur 1 er vist en illustration af principperne for dimensionering af regnvandsafstrømningssystem. Figuren viser overordnet de eksisterende forhold i en kommune, som de er i dag og det klimasikrede system, det vil sige det fremtidssikrede system. Figur 1 Illustration af serviceniveau for eksisterende forhold i afløbssystemerne og af klimatilpasning Af figur 1 ses ud ad den vandrette akse størrelsen af regnen, og skal læses således, at regnens intensitet er stigende fra venstre mod højre. På figur 1 s lodrette akse ses serviceniveau, og hvilken regn kommunens kloak er dimensioneret til at håndtere. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 7
På begge akser ses endvidere hhv.: hverdagssituationen der er klimasikret fra pkt. 2 til pkt. 3, der er markeret med mørke blå, beredskabssituationen, der er markeret med lyseblå og den ekstreme regn situation, der er vist med hvidt. I hverdagssituationen må aldrig forekomme oversvømmelser pga. regn, da kloakledningen er dimensioneret til at håndtere den. Den klimatilpassede hverdagssituation markeret mellem pkt. 2 og pkt. 3 illustrere den regn, som presser vores regnvandskloaker, det er her, vi når grænsen af vores nuværende serviceniveau, denne situationen må stadig ikke må give oversvømmelser, men i denne situation sætter vi vores beredskab i gang. Stiger regnen udover pkt. 3 dvs. er der risiko for oversvømmelser på trods af vores beredskabsplan (vist med lyseblå), det er her, vi vil se oversvømmelser, fordi vore kloaker og vandløb bliver overbelastede. Pkt. 4 illustrerer den helt ekstreme regn, som overskrider, hvad vores klimasikrede system kan håndtere. Situationen vist ved pkt. 4 er situationen, hvor der ikke er garantier mod oversvømmelse, derfor skal vi etablere og igangsætte en vedtaget beredskabsplan, for at begrænse/undgå oversvømmelser. Vil man sikre byen mod ekstrem regn situationen, må man flytte det garanterede minimum serviceniveau videre ud til punkt 4), med de dertil nødvendige investeringer til følge. For en kommune som Solrød, som ligger meget lavt og med meget tæt bebyggelse, vil det være stort set umuligt at nå dette uden at ekspropriere mange ejendomme og etablere store bassiner i byen mv. Det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt at beskytte mod så ekstrem regn. Derfor skal vi have en beredskabsplan, som udbygges og revideres i forhold til de erfaringer, som vi får. Beredskabsplaner kan reducere oversvømmelserne, men det må forventes, at der sker oversvømmelser i ekstreme situationer. En beredskabsplan kan f.eks. indeholde at kloakledninger og regnvandsbassiner tømmes på forhånd, når der er varslet ekstreme regnsituationer. Man kan også gå videre og tømme søer og kanaler, så der kan være mere vand i dem, når regnen falder, hvis dette er overensstemmelse med lovgivningen. Herudover kan beredskabsplanen indeholde strategi for bortpumpning af vand med mobile pumper, grave ekstra ud på hensigtsmæssige steder, rense riste, opstemme vandløb osv. Dertil kan man, hvis man forudser en oversvømmelse i et særligt område, sætte skilte/afspærringer op, så man undgår ulykker pga. oversvømmelsen. 3.4 Klimatilpasning og serviceniveau- politisk beslutning Det er et politisk spørgsmål, hvor man vil placere det garanterede minimum serviceniveau ved udbygning af eksisterende anlæg. Og altså, hvad man vil tåle eller betale for at sikre byen mod en given hændelse. Ønsker en kommune at fastlægge et højere serviceniveau end anbefalet af Spildevandskomiteen, er det et kommunalpolitisk anliggende. Som det er i dag, er der ingen, der har ansvar for oversvømmelse i det tilfælde, hvor regnen ligger over det anbefalede serviceniveau. Men når der er vedtaget et højere serviceniveau, er det det gældende i kommune. I den situation så har forsyningen ansvaret for at serviceniveauet overholdes for regnvandssystemet (kloakkerne) frem til det kommunale vandløb, hvorefter ansvaret er kommunens. I den følgende afsnit er beskrevet den model, som ligger til grund for det anbefalede serviceniveau. Denne model viser bl.a. hvor der sker oversvømmelse, og dermed hvor mange huse, som bliver oversvømmede. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 8
4 Teknisk grundlag for politisk beslutning om serviceniveau Som Byrådet allerede er orienteret om, er der opbygget en hydraulisk model for at kunne danne det nødvendige grundlag for beslutning om serviceniveau. For at der kan tages politisk beslutning om, til hvilket niveau der skal klimatilpasses til, er det nødvendigt at kende størrelsen af de omkostninger, som det kan forventes at skulle investeres ved klimatilpasningen, og størrelsen af de omkostninger, som oversvømmelse vil koste med de skader, som den vil medføre. Skader kan opdeles i håndgribelige skader, som har en markedsværdi, og uhåndgribelige skader som f.eks. mennesker og miljø. Disse skader kan igen opdeles i direkte og indirekte skader, hvor de direkte skader er dem, som sker under selve oversvømmelsen, og de indirekte er følgevirkninger f.eks. pga. opstående skimmelsvamp. Til dette formål er den hydrauliske model for regnvandsafstrømningen i Solrød Kommune anvendt. Modellen er opbygget for, ud fra en given regnsituation, at kunne beregne, hvilken effekt regnen har i regnvandssystemet, og dermed om denne regn giver anledning til opstuvning og evt. oversvømmelse. Modellen kan således også bruges til, at vurdere effekten af tiltag f.eks. regnvandsbassin, og til varsling af borgere i kommunen. Modellens opbygning og brug beskrives yderligere i det følgende afsnit. 4.1 Hydraulisk modelgrundlag Den model der er opbygget for regnvandssystemet i Solrød Kommune er opbygget i et program, der hedder MOUSE/MIKE Urban. Programmet er bl.a. baseret på forsyningens ledningsdatabase, tegninger af bassiner, personlige bemærkning om erfaring med systemet samt på grundlag af kortinformationer (luftfoto, højdemodel, bygninger, veje osv.), detaljeret information om modelopbygningen kan findes i notatet Modelopbygning, udarbejdet af Krüger af 16. august 2012. Modellen er endnu ikke fuldtud kalibreret, da ikke alle målinger har været tilgængelige på dette stadium i klimatilpasningsprocessen. Forsyningen måler p.t. på systemerne, så befæstelsesgraderne i modellen og arealbeskrivelsen m.v. kan justeres, så de i højere grad repræsenterer virkeligheden. Denne volumenkalibrering forventes gennemført i løbet af 2012. Modellen er endvidere koblet til terræn ved brug af en 1D-1D metode (1D betyder endimensionel), som bl.a. beregner, hvor og hvor meget vand der maksimalt vil ligge på terræn under en given regnhændelse. 4.2 Scenarier Modellen er anvendt til at beregne oversvømmelser i Solrød Kommune for scenarier svarende til de dimensioneringskriterier, som anbefales af Spildevandskomiteen i Skrift 27 og 29. Derfor er der beregnet oversvømmelsesudbredelse og omkostninger til løsninger for regnvandssystemet for regn med gentagelsesperioder på hhv. 5 og 10. For at kunne vurdere oversvømmelsesudbredelsen, når regnen overskrider dimensioneringskriteriet, er der tilsvarende regnet på, hvad en regn med en gentagelsesperiode på 100 år vil medføre, svarende til den ekstreme regn. I tabel 4 er vist beregningsscenarier til estimering af hhv. oversvømmelser og omkostninger til opnåelse af grundlag for beslutning om et øget serviceniveau. De fem scenarier er vist på oversvømmelseskort. I samtlige beregninger er endvidere anvendt en vandstand i Køge Bugt på 0,69 DVR90, svarende til en generel vandstandsstigning på ca. 0,5 m pga. klimaændringer. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 9
Tabel 4 Scenarier som anvendes til beslutning om serviceniveau Beregningsscenarier Solrød Scenarium 1 2 3 4 5 Gentagelsesperiode 5 år 10 år 5 år 10 år 100 år Klimafaktor 1 1 1,3 1,3 1,4 Formål Overblik Overblik Overblik Overblik Beredskab Omkostninger Omkostninger Regn Eksisterende Eksisterende Fremtid Fremtid Af tabel 4 ses, hhv. et scenarie 1 og 2 som ikke er klimatilpasset ved hhv. en 5 og 10 års gentagelsesperiode, og et scenarie 3 og 4 hvor der for samme perioder er klimatilpasset, og sluttelig den ekstreme regnhændelse i scenarie 5. 4.3 Oversvømmelseskort Den oversvømmelse, som vil ske under de i tabel 4 viste forskellige scenarie, er efterfølgende vist på et såkaldt oversvømmelseskort. På figur 2 er vist et oversvømmelseskort for oversvømmelsens udbredelse for regn med gentagelsesperioder på hhv. 5 og 10 år for regnvandssystemet. Havdrup Karlstrup Karlstrup Strand Solrød Solrød Strand Jersie Jersie Strand Figur 2 Oversvømmelseskort for en dimensionsgivende regn med en gentagelsesperiode på 5 og 10 år (CDS 5 og 10 års) Af figur 2 ses, hvor oversvømmelserne vil ske, og hvor udbredte de er. Det ses, at der ikke er nævneværdiforskel på oversvømmelsernes udbredelse for 5 og 10 årshændelserne. Oversvømmelseskortet kan bruges til optælling af antal boliger o. lign., som bliver oversvømmet, og er med til at danne grundlag for: 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 10
- Beslutningen om serviceniveau - Prioriteringen af klimatilpasningsindsatsen - Til forebyggelse af oversvømmelser ved at anvende et såkaldt oversvømmelseskort i den fysiske planlægning af kommunen og til beredskabsplanlægning. Det bliver et krav i løbet af efteråret 2012, at forsyningen præsenterer dette oversvømmelseskort for kommunen. 4.4 Risikokort Et decideret risikokort kan udarbejdes, når alle primære og sekundære omkostninger ved oversvømmelser er kendt. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke detaljerede opgørelser af oversvømmelsesskader opdelt på skadetyper. Når kortet skal dannes, sker dette helt praktisk ved, at bygningerne fra kommunens GIS system plottes sammen med de forskellige oversvømmelseskort ved gentagelsesperioderne 5 og 10 år, og på dette grundlag optælles, hvor mange huse der rører vand på terræn i de forskellige byområder. Denne optælling har forsyningen gjort for det klimatilpassede system ved en 5 og 10 års hændelse se senere i dette afsnit. I denne overordnede screening af i hvilket omfang, der vil ske oversvømmelser i Solrød Kommune ved hhv. en 5 eller 10 års regnhændelse, er der i første omgang kun set på oversvømmelser i terræn. Det betyder, at der ikke medtages skader ved f.eks. kælderoversvømmelser. Forsyningen er juridisk kun forpligtede til at aflede vand fra terræn. Dette er et simplet billede af risikoen for oversvømmelser, men kortet giver det nødvendige overblik, der er tilstrækkeligt som grundlag for den politiske beslutning om klimatilpasning i denne fase. I denne fase af projektet kan vi ikke se forskellen på oversvømmelser mellem en 5 års og en 10 års gentagelsesperiode, fordi modellen ikke er kalibreret endnu. Som modellen er i dag er oversvømmelserne i de to scenarier stort set ens. Af figur 3 kan ses hhv. oversvømmelse og fordeling af regnvandsoplande beregnet for en gentagelsesperiode på 10 år. I hvert regnvandsopland er opgjort, hvor mange ejendomme som bliver påvirket af oversvømmelse, dette resultat er vist i tabel 5. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 11
Figur 3 antallet af boliger som er påvirket i hvert område er vist med orange, beregnet for en gentagelsesperiode på 10 år Af figur 3 ses, oversvømmelserne i kommunen fordelt for hvert regnvandsopland. Antallet af ejendomme, som bliver påvirket af oversvømmelse, er vist i tabel 5. Optællingen på nuværende tidspunkt viser ikke forskel ved 5 eller 10 år regnhændelserne, derfor er kun 10. års hændelsen vist i tabel 5. Tabel 5 Antal ejendomme påvirket af oversvømmelse optalt for hvert regnvandsopland Byerne Antal huse oversvømmede ved en 10 års hændelse Prioritering City E 31 1 Havdrup 30 2 City A 24 3 City B 21 4 Karlstrup Mosede bæk 13 5 * City C 10 6 City D 6 7 Karlstrup erhvervs 4 8 Jersie 2 9 Solrød Landsby 1 10 Karlstrup Landsby 0 Jersie Mosede 0 Gl. Havdrup 0 Kirke Skensved 0 Naurbjerg 0 *Karlstrup Strand er allerede prioriteret højest pga. oversvømmelserne i de sidste 5 år Af tabel 5 ses, at der er flest oversvømmelsespåvirkede huse i City E og Havdrup området. Opgørelsen vist i tabel 5 vil blive anvendt i prioriteringen af klimatilpasningsindsatsen. Et decideret risikokort kan kun udarbejdes, når alle primære og sekundære omkostninger ved oversvømmelser er kendt. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke detaljerede opgørelser af oversvømmelsesskader opdelt på typer af skader. Det forslås, at ovenstående prioritering kun er et eksempel på, hvordan der kan prioriteres. Selve prioriteringen, gennemføres ved at foretage en beregning, der viser, hvor mange huse der er påvirket i forhold til, hvor mange huse der er i området. Denne beregning vil blive forlagt til politisk vedtagelse med forslag til endelig prioritering i november. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 12
4.5 Omkostninger til opnåelse af serviceniveau For at der kan tages politisk beslutning om et serviceniveau, er det nødvendigt at kende de omtrentlige omkostninger for at opnå dette serviceniveau. Ligeledes er det vigtigt at kende forskellen i omkostninger for forskellige serviceniveauer, da en lille forskel i omkostningerne kan betyde, at serviceniveauet skærpes. 4.5.1 Klimatilpasningsløsninger og omkostninger For at estimere de omkostninger et serviceniveau på hhv. 5 eller 10 år vil koste, er den hydrauliske model anvendt. Der er på dette overordnede stadie indlagt traditionelle spildevandstekniske løsninger som f.eks.: regnvandsbassiner, større ledninger i jorden, pumper og kontraklapper. De spildevandstekniske løsninger vil ved detailprojektering blive vurderet mere grønne og rekreative for Solrød, som f.eks. anlægning af; søer, kanaler, vandløb m.m. der passerer ind i byen eller fordybninger i grønne områder eller på private matrikler. Et grønt og rekreativt eksempel på en løsning er f.eks. Karlstrup Mosebæk området. Klimatilpasningsløsninger Første skridt i løsningsprocessen er at finde mulige placeringer for fremtidige bassiner ved at allokere grønne pletter i byen. Mulige placeringer af bassiner er i denne fase alene et spørgsmål om, der er plads i byen dvs., om der er grønne arealer, som ikke umiddelbart anvendes til andet end rekreative formål. På Figur 4 er vist et typisk eksempel på mulige placeringer af bassiner i byen (rød) og alternativer (gul). Figur 4 Eksempel på mulige placeringer af bassiner i byen. Med rød ses de, som foreslås, og de gule er alternativer Når mulige placeringer er fundet, gennemføres en beregning ved brug af den hydrauliske model til vurdering af oversvømmelserne en given regnhændelse vil forårsage, og herefter størrelsen af de nødvendige bassinvolumener og evt. pumpekapaciteter, der skal til for at undgå oversvømmelser svarende til serviceniveauet. Når det nødvendige bassinvolumen er bestemt jf. ovenstående, estimeres efterfølgende størrelsen af nødvendige kloakledninger, der er nødvendige for, at regnvandet hurtigt nok ledes til bassin. I nedenstående figur 5 er vist mulig placering af hhv. regnvandsbassiner og nye kloakledninger for at opnå det besluttede serviceniveau. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 13
Figur 5 Oversigt over tiltag der skal etableres for at opnå serviceniveau på hhv.: hvert 5. år eller 10. år. Når de nødvendige anlæg er bestemt, som vist i figur 5 værdisættes de. Til værdisætningen anvendes reference 3 Afløbsteknik. I Afløbsteknik antages det, at der lægges en ny ledning med omkostninger svarende til, at ledningerne skal lægges i 30 % grønt område og 70 % vej. På figur 6 er vist de aktuelle priser per løbende meter ledning. Figur 6 Enhedspriser anvendt til estimering af nye ledninger i byen. Af figur 6 ses, at enhedsprisen stiger med stigende ledningsdiameter. Ved beregning af omkostningen ved udvidelsen af ledninger er der udarbejdet to overslag: 1) Hvis der lægges en helt ny ledning med en dimension, som den skal være for at opnå det ønskede serviceniveau 2) Hvis der lægges en supplerende ledning (som har mindre diameter end pkt. 1) til den eksisterende. At lægge en mindre supplerende ledning er billigere end at lægge en ny stor ledning, men i mange tilfælde vil det inde i byen ikke være muligt at få plads til to ledninger, derfor må den gamle udskiftes. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 14
De to priser giver et indtryk af usikkerheden på omkostningen. Forskellen er i størrelsesordenen 20 mio. kr. i alt for både T = 5 og 10 år. Omkostningsberegningen gennemført i Solrød Kommune Regnvandsbassinerne er i denne omkostningsberegning antaget at være åbne jordbassiner med omkostninger svarende til dem, som er beskrevet i Afløbsteknik, som er ca. 1700 kr./ m 3 for små bassiner (100 m 3 ) og op til 800 kr./ m 3 for bassiner i størrelsen (1000 100000 m 3 ). Der er gennemført en beregning af omkostningerne i Solrød Kommune for et serviceniveau mod oversvømmelse for regn med gentagelsesperioder på hhv. 5 og 10 år i fremtiden med klimaændringer (Kf 1,3), svarende til scenarium 3 og 4 vist i tabel 4. De forventede samlede omkostninger for hele kommunen er vist i tabel 6. Tabel 6 Overslag over omkostningerne til klimatilpasning for et serviceniveau på hhv. 5 og 10 år, når det forventes at der i fremtiden kommer 30 % mere regn. Regn med T (scenarium) Nye ledninger i systemet Pris hvis der lægges ny ledning med dimension som klimatilpasset Pris hvis der lægges en ledning som suppleret med den eksisterende er klimatilpasset Pris for nye bassiner ex. Bygværk mv. I alt med nye ledninger I alt med supplerende ledninger [Mio] [Mio] [Mio] [Mio] [Mio] [Mio] 5 år (3) 12 56 42 67 136 122 10 år (4) 15 80 59 110 204 184 Tabel 6 viser, at der kan forventes en omkostning til klimatilpasning på i størrelsesordenen 130-200 mio. kr. afhængigt af det ønskede serviceniveau og den valgte metode til klimatilpasning. Erfaringer fra Greve viser, at når den hydrauliske model er fuldt kalibreret/justerer på baggrund af gennemførte målinger, vil der findes dokumentation for, at f.eks. størrelsen af de befæstede arealer i byen er væsentligt mindre end antaget i denne beregning. Det vurderes, at når kalibreringen er gennemført, vil omkostningerne beregnet på grundlag heraf blive reduceret med 20-50 %. Dette arbejde pågår. 5 Beslutning af serviceniveau på regnafstrømningssystemerne For det videre klimatilpasningsarbejde er det nødvendigt, at træffe en række politiske beslutninger. 5.1 Klimatilpasning? For det første skal der tages stilling til, om der skal gennemføres en klimatilpasning af de eksisterende afstrømningssystemer i kommunen. Det vil sige klimasikring af de kloakledninger, der er anlagt før 2005. Der må forventes en omkostning på 130 200 mio. kr. til klimatilpasningen, afhængigt af ønske om serviceniveau og længden af perioden for klimatilpasning. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 15
Forsyningen lægger op til, at der gennemføres klimasikring af de eksisterende afstrømningssystemer svarende til et serviceniveau med en gentagelsesperiode på 10. år, og brug af klimafaktor på 1,3. 5.2 Hvilke afstrømningssystemer? Efterfølgende skal der tages stilling til, om hele vandkredsløbet dvs. både eksisterende regnvandssystem og vandløb, skal klimatilpasses. I denne analyse er oversvømmelser fra vandløb medtaget, og omkostninger til løsninger for de to gentagelsesperioder er gennemført inklusive vandløb i byen. Årsagen hertil er, at erfaringer fra hele Danmark viser, at det er hensigtsmæssigt at se på hele vandkredsløbet, når klimatilpasning skal gennemføres. Vandløbene i byen er randbetingelse for de fleste udløb fra regnvandssystemet, og vandløbene er derfor en integreret del af regnvandssystemets hydraulik. Forsyningen anbefaler derfor, at de bynære vandløb medtages i klimatilpasningsarbejdet, og får samme serviceniveau som regnvandssystemet. Forsyningen anbefaler endvidere, at i denne første fase af klimatilpasningen, at vandløbene udenfor bygrænsen ikke medtages. Denne beslutning er taget pga., at der allerede er taget adskillige initiativer til klimatilpasning af vandløbene i det åbne land. Følgende initiativer er taget for vandløbene: Solrød Bæk projektet venter på en afgørelse fra Naturstyrelsen Skensved Å projektet er bevilget d. 7. juni 2012 af Regionsrådet i Region Sjælland Karlstrup Mosebæk projektet detailprojekteres. 5.3 Serviceniveauet dvs. hvor ofte må der ske opstuvning til terræn? Efterfølgende skal der tages stilling til det serviceniveau, vi i Solrød Kommune vil tilbyde vores borgere skal være hhv. 5 eller 10 år. Det vil sige, om vi vil acceptere, at vandet stiger til terræn i afstrømningssystemerne med deraf følgende risiko for oversvømmelser hhv. hvert 5 år eller hvert 10 år. Her forstås terræn som brønddækselkoten i regnvandssystemet og brinkkoten i vandløbene i byen. Udgifterne til klimatilpasning må jf. tabel 6 forventes at ligge i størrelsesordenen 130 mio. kr., hvis der ønskes et serviceniveau i fremtiden på 5 år, og på 200 mio. kr. hvis der ønskes et serviceniveau på 10 år. Som det ses at tabel 5, er der ca. 70 mio.kr. forskel på, om der klimatilpasses til maksimum 1 oversvømmelse pr. 5. år eller 1 oversvømmelse pr. 10. år. I forhold til antal oversvømmede huse er dette 142 huse. Erfaringer fra bl.a. Greve viser, at kalibrering af modellen på bagrund af målinger af systemet, i flere tilfælde kan give dokumentation for, at de arealer der løber til systemerne er væsentligt mindre end 100 % af det befæstede areal, hvilket betyder, at anlægsomkostningerne formentlig vil kunne reduceres med 20-50 %. Greve Solrød Forsyning har igangsat et måleprogram som skal sikre denne dokumentation. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 16
Forsyningen anbefaler derfor, at der vedtages et serviceniveau på maksimum én oversvømmelse hvert 10, år, for regnvandssystemet. Hvilket er samme serviceniveau, som er i Greve Kommune. 5.4 Skal opstuvningskravet suppleres med beredskabsplaner? Der skal som oplyst i notat til Byrådet december 2011 Klimatilpasningsstrategi for Solrød Kommune endvidere tages stilling til, om der skal udarbejdes en beredskabsplan. Opfyldelse af et skærpet serviceniveau i forhold til tidligere vil reducere oversvømmelseshyppigheden i fremtiden. Men som beskrevet i afsnit 4 vil der altid være risiko for oversvømmelser, når regnen overskrider serviceniveauet. Derfor bør der være en plan for, hvordan der skal handles, når det regner mere end afstrømningssystemet er dimensioneret for. Forsyningen anbefaler, at der arbejdes med beredskab som illustreret på figur 7. Figur 7 Illustration af beredskabet i Greve Solrød Forsyning Af figur 7 ses, at beredskabsplanlægningen er en kontinuert proces, der er inddelt i tre faser hhv. før, under og efter beredskabsfasen. I Før fasen planlægges ud fra erfaringer, og resultater fra den hydrauliske model, en første beredskabsplan og heri, hvad der skal gøres, og hvor, når der er risiko for situationer med oversvømmelser. I Under fasen gennemføres den planlagte beredskabsplan, og der gennemføres de planlagte tiltag f.eks. placering af sandsække, på de planlagte lokaliteter. I Efter fasen evalueres den gennemførte beredskabsplan, og den revideres, hvis det er nødvendigt, så den fungerer endnu bedre næste gang. Forsyningen anbefaler, at der udarbejdes beredskabsplaner for byområderne i forbindelse med at området klimatilpasses. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 17
5.5 Over hvor lang tid skal der klimatilpasses? Der skal endvidere tages stilling til, over hvor lang en periode det skal tage, at klimatilpasse regnvandssystemet. Som beskrevet i afsnit 4.5 vil klimatilpasningen koste i størrelsesorden 130 200 mio. kr., for et serviceniveau på hhv. 5 eller 10 år. Det betyder, at spildevandstaksten formentlig skal hæves. Forsyningens økonomiske rammer (prisloft) vil blive afklaret i løbet af efteråret, og den konkrete plan for takstforøgelse vil forlægges til Byrådets godkendelse, når rammerne foreligger. Til oplysning kan næves, at forsyningen vil søge at opnå en spildevandstakst, som svarer overens med den i Greve Kommune. De foreløbige beregninger viser, at ved en klimainvestering på 10 mio. kr./år svarende til 200 mio.kr. over 20 år, vil føre til en takststigning på 5 kr./m 3, svarende til, at en husstand vil opleve en jævn stigning af deres vandafledningsbidrag med i alt kr. 750 pr. år. Men da der formodentlig skal låntages over væsentligt flere år (40 år), vil omkostningerne være helt ned til 1/10 del af denne takst. 5.6 Prioritering af klimatilpasningen Når beslutning om serviceniveau og økonomisk plan foreligger, skal klimatilpasningsindsatsen prioriteres. Prioriteringen omfatter både, hvilke kloakledninger der klimatilpasses først, og hvor i kommunen der begyndes. Forsyningen anbefaler følgende prioriteringsrækkefølge: 1. Klimatilpasning af de store hovedsystemer. Begrundelsen herfor er, at vand løber ned ad bakke og det derfor er nødvendigt at starte med at gennemføre en klimatilpasning på hovedsystemerne, så disse kan modtage mere vand. Med de store hovedsystemer menes her: Karlstrup Mosebæk, Solrød Bæk fra motorvejen til Køge Bugt, oplandet til Skæringsstreget og hovedsystemet gennem Havdrup og vandløbet nord for Havdrup. Når disse systemer er klimatilpasset, vil der kunne ledes mere vand fra byområderne til disse systemer uden øget risiko for oversvømmelser i nedstrøms områder 2. Der hvor flest boliger oversvømmes klimatilpasses først jf. tabel 5, og/eller boliger som rammes hyppigst 3. Veje og stier 4. Landbrugsarealer Forsyningens anbefalede prioritering af regnvandsoplandene er vist i nedenstående figur 8. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 18
Figur 8 forsyningens anbefalede prioriteringsrækkefølge af regnvandsoplandene 6 Konklusion og anbefaling Det anbefales, at der gennemføres en klimatilpasning af Solrød kommune indenfor de næste 50 år, og at der vælges et serviceniveau på 10 år, som maksimum for vandstand til terræn i regnvandssystemer og bynære vandløb. Det anbefales, at der udarbejdes beredskabsplaner for alle byområder i takt med at de klimatilpasses, og at der klimatilpasses i følgende prioriterede rækkefølge: de store hovedsystemer i byen, der hvor flest boliger oversvømmes og/eller boliger som rammes hyppigst, veje og stier og sluttelig landbrugsarealer. 7 Referenceliste 1. Skrift nr. 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, IDA Spildevandskomiteen, 2005 2. Skrift nr. 28, Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, IDA Spildevandskomiteen, 2008 3. Modelopbygningsdokument, beregningsforudsætninger udarbejdet af Krüger A/S, 16. august 2012 4. Afløbsteknik, 6. udgave, 1. oplag, 2011, Polyteknisk Forlag, Winther Leif et. al. 60850d00-4f99-490b-b8f1-872cb47fd5f8/bpa Side 19