Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ

Relaterede dokumenter
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

Installationer - besparelsesmuligheder

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Kvægbedriftens klimaregnskab

Vores varmeveksler er mere end bare varm luft

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Klimahandlingsplan 2016

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st København Ø

ENERGIRAPPORT januar 2013

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

Energivenlig ventilation til fjerkræ

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Energivenlig ventilation til fjerkræ

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Katalog over virkemidler

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Cronborg ApS Offenbachsvej Holstebro Denmark Tel For BD CVR nr. : Att:

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Energiforsyning i landdistrikter

BedreBolig-plan BOLIGEJER

Solvarmeanlæg til store bygninger

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

CO2LIGHT A/S præsenterer. Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune

Brug energien rigtigt

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

klimastrategi for danish crown koncernen

Energistrategi Evaluering 2013

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Inspirationsmøde om solceller

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med ægproduktion SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Solvarmeanlæg til store bygninger

Indsæt intro-billede

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Solvarmeanlæg til store bygninger

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

inden for varmepumper, solceller, vindmøller, elbiler og energibesparelser. I denne opgave skal I forestille jer, at I er i praktik hos Energi Fyn.

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

Energieffektivitetsrapport

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Det store regnestykke

Transkript:

Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ

Indhold Klimabelastningen fra drivhusgasser Projektet Opsummering af resultater fra LCA-analysen Klimavenlige tiltag: - Forbedret foderudnyttelse - Udskiftning af ventilation - Biobrændsel - Varmevekslere - Etablering af solcelleanlæg - Etablering af vindmølle Samlet vurdering Andre klimavenlige tiltag 2...

Klimabelastningen fra drivhusgasser Landbrug tredje største bidragsyder Engelsk undersøgelse: Kyllingekød og æg lav klimaeffekt i forhold til oksekød og fårekød Kilde: DMU (2009) Husdyrproduktionen Oksekød Svinekød Kyllingekød Fårekød Æg Mælk GWP 100 (kg CO 2 -ækvivalenter) 15.800 6.350 4.580 17.400 5.540 10.600 Udledning pr. tons husdyrprodukt 3... Kilde: Williams et al.(2006)

Deltagere DanHatch A/S Skov A/S Lantmännen Danpo A/S Rose Poultry A/S Hedegaard Agro A/S Rokkedahl Energi ApS Agro Tech A/S Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 2 opdrætsbesætninger af rugeægshøner, 2 rugeægsbesætninger, 1 rugeri, 6 slagtekyllingeproducenter, 2 slagterier Finansiering for perioden 2009-2012: Innovationsloven: 1,8 mio kr. + 416.000 kr. fra FAF + egne bidrag Reviewed by: 5...

Livscyklusanalysen - opsamling af miljømæssige effekter for produktionen af kyllingekød 6...

Klimapåvirkning estimeret til 3,85 kg CO2- ækvivalenter pr. slagtekylling Svarer til 2,31 kg CO2- ækvivalenter/slagtekrop 76,4 % 13,5 % 10,1 % Rugeægsproduktion (opdræt + rugeri) Slagt og opskæring Største bidrag til klimabelastningen stammer fra slagtekyllingeproduktionen Slagtekyllingeproduktion Vægten på en slagtekrop estimeret til 1.670 kg 8...

Foder som største bidragsyder indenfor ægproduktionen 4% 3% Foder El som næststørste bidragsyder 2% 91% El Gas Andet Den primære varmekilde hos 5 af de 6 medvirkende slagtekyllingeproducenter var halm, som er CO2-neutral og derfor er bidraget til opvarmning lavt i forhold til olie eller gas som primære varmekilde 9...

KLIMAVENLIGE TILTAG Kilde: foodculture.dk Kilde: ecowind.dk Kilde: Skov.dk Kilde: dba.dk Kilde: teknordisk.dk 10...

Forbedret foderudnyttelse Reduktion i foderforbruget med 2 % Reduktion i foderforbrug med 2 % ved rådgivning til bedre management Udgangspunkt i slagtekyllingeproduktion med: - 39.000 kyllinger - 8 hold/år - Vægt pr. kylling = 2,2 kg ved 36 dage 11...

Forbedret foderudnyttelse Reduktion i foderforbruget med 2 % Enhed Foderudnyttelse Reference (Dårligste 1/3) Forbedret foderudnyttelse med 2 % Besparelse Kg foder/ kylling på 2,2 kg (ca. 36 dage) 3,762 1 3,687 2 % Kg foder/år 1.173.744 1.150.344 2 % kg CO 2 -ækvivalenter/år 2 798.146 785.234 2 % Kr./år 3 2.781.773 2.726.315 55.458 kr. 1 1,71 kg foder/kg kylling. Kilde: KIK (2012) 2 0,68 kg CO 2 -ækvivalenter/ kg foder. Kilde: Nielsen et. al. (2011) 3 2,37 kr./kg foder. Kilde: Årsberetning (2012) 12...

Udskiftning af ventilation Elforbrug til ventilation udgør stor del af totale elforbrug Udskiftning af spjældreguleret ventilation til Multistep ventilation med mere energivenlige LPC-ventilatorer Udgangspunkt i slagtekyllingeproduktion med 39.000 slagtekyllinger og 8 hold/år Investering: Ca. 62.000 kr. ekskl. moms + installation 13...

Udskiftning af ventilation Enhed Elforbrug Referencestald Spjældreguleret udsugning Stald efter indførelse af tiltag Multistep + 2 stk. LPC Besparelse kwh/kylling 0,139 0,050 ~ 64 % kwh/år 50.000 18.000 ~ 64 % Kg CO 2 -ækvivalenter /år 1 28.350 10.206 ~ 64 % kr./år 2 40.000 14.400 25.600 Kr. 1 El: 0,567 kg CO 2 -ækvivalenter/kwh. Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger (2011) 2 Pris sat 0,80 kr./kwh. Kilde: Vinstrup (2012) 14...

Biobrændsel Mange bruger stadig olie til opvarmning af deres stalde Udskiftning af olie til halm som primær varmekilde Halm betegnes som CO2-neutral Udgangspunkt i slagtekyllingeproduktion med 39.000 slagtekyllinger og 8 hold/år 15...

Biobrændsel Opvarmningsform (Primær varmekilde) Olie (1L = 10 kwh) Halm (1kg = 3,63 kwh) Besparelse kwh/kylling 1,9 2,3 - kwh/år 592.800 717.600 - Kg CO 2 -ækvivalenter /år 1 157.092 18.000 ~ 89 % kr./år 2 373.464 150.696 222.768 kr. 1 Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 -ækvivalenter/kwh. Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger (2011) og halm: 0,025 kg CO 2 -ækvivalenter/kwh. Vinstrup (2012). 2 6,30 kr./liter fyringsolie ~ 0,63 kr./kwh. og 0,75 kr./kg halm ~ 0,21 kr./kwh. Kilde: Kruse (2012). 16...

Varmeveksler Højt energiforbrug forbundet med opvarmning af staldene Installation af varmeveksler som primær varmekilde Halm som sekundær varmekilde - CO2-neutral Udgangspunkt i slagtekyllingeproduktion med 39.000 slagtekyllinger og 8 hold/år Investering: Ca. 400.000 kr. ekskl. moms + installation 17...

Varmeveksler Opvarmningsform (Primær varmekilde) Olie (1 L = 10 kwh) Halm 3 (1 kg = 3,63 kwh) Varmeveksler (halm som sekundær varmekilde) Besparelse (Olie vs. Varmeveksler) Besparelse (Halm vs. Varmeveksler) kwh/kylling 1,9 2,3 0,38 80 % 84% kwh/år 592.800 717.600 118.560 80 % 84% kg CO 2 - ækvivalenter/ år 1 157.092 18.000 3.780 98 % 79 % kr./år 2 373.464 150.696 24.898 348.566 kr. 125.798 kr. 1 Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 -ækvivalenter/kwh. Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger (2011) Halm: 0,025 kg CO 2 -ækvivalenter/kwh. Kilde: Vinstrup (2012). 2 6,30 kr./liter fyringsolie ~ 0,63 kr./kwh. og 0,75 kr./kg halm ~ 0,21 kr./kwh. Kilde: Kruse (2012). 3 Halm er CO 2 neutral (Miljø og Energi, 2000). 18...

Solcelleanlæg Solcelleenergi til erstatning for elforbruget Etablering af et 82 kwp solcelleanlæg på staldtaget ~ 75.000 kwh/år Udgangspunkt i slagtekyllingeproduktion med 39.000 slagtekyllinger og 8 hold/år Investering: ca. 750.000 kr. ekskl. moms + installation Bemærkninger: - fluktuerende elproduktion i løbet af året - Overskydende el sælges til elnettet 19...

Solcelleanlæg Enhed Elforbrug Referencestald Stald med 82 kw p solcelleanlæg Besparelse kwh/kylling 0,20-119 % kwh/år 63.000 Overproduktion: 12.000 3 119 % Kg CO 2 -ækvivalenter/år 1 35.721-6.804 119 % kr./år 2 50.400 Solgt: 15.600 4 66.000 kr. 1 El: 0,567 kg CO 2 -ækvivalenter/kwh. Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger (2011). 2 0,80 kr./kwh. Kilde: Vinstrup (2012). 3 Der skal betales en reduceret PSO-tarif (public service obligation) på 1,1kr/kWh af nettoproduktionen. Kilde: CBC-Energy (2012). 4 Overskydende el solgt for 1,3 kr./kwh. Kilde: CBC-Energy (2012). 20...

Vindmølle Vindenergi til erstatning af elforbruget Etablering af en 25 kw vindmølle ~ 90.500 kwh/år Udgangspunkt i slagtekyllingeproduktion med 39.000 slagtekyllinger og 8 hold/år Investering: Ca. 590.000 kr. ekskl. moms Bemærkninger: - Kan være problematisk at finde en placering - Overskydende el sælges til elnettet 21...

Vindmølle Enhed Elforbrug Referencestald Stald med 25 kw vindmølle Besparelse kwh/kylling 0,20-156 % kwh/hus/år 63.000 Overproduktion: 27.500 3 156 % Kg CO 2 -ækvivalenter/år 1 35.721-15.593 156 % kr./år 2 50.400 Solgt: 15.675 3 66.075 kr. 1 El: 0,567 kg CO 2 -ækvivalenter/kwh. Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger (2011). 2 0,80 kr./kwh. Kilde: Vinstrup (2012). 3 Ved en vindhastighed på 7 m/s vil en 25 kw vindmølle kunne producere 90.500 kwh/år. Kilde: HS Wind (2012) 0,32 kr./kwh + et tilskud på 0,25 kr./kwh de første 22.000 fuldlast timer. Kilde: Sejersbøl (2012) 22...

Samlet vurdering Tiltag Reduktion i klimabelastning (kg CO 2 -ækvivalenter/år) Varmeveksler 153.312 Biobrændsel 139.092 Vindmølle 51.314 Solcelleanlæg 42.525 Ventilation 18.144 Forbedring af foderudnyttelsen (2 %) 15.600 26...

Andre tiltag Biogas - Potentiel biomasseproduktion fra slagtekyllingestald med 39.000 slagtekyllinger og 8 hold/år: ~ 633,36 tons gødning/år Dette svarer til en elproduktion på ca. 169.107 kwh/år og en varmeproduktion på ca. 196.342 kwh Bemærkninger - Foreligger ikke resultater fra biogasanlæg, der kun anvender fjerkræmøg til biogasproduktion 27...

Andre tiltag Jordvarme - Anvendelse af varmeenergi fra øverste jordlag til opvarmning af slagtekyllingestalden - Energiforbrug til opvarmning af staldene forventes at kunne reduceres Bemærkninger - Fremløbstemperatur ikke høj nok til at opvarme kyllingestalden - Kræver supplering med anden opvarmning gevinst udebliver 28...

Opsummering Kyllingekød har en lavere klimaeffekt end oksekød Livsacyklusanalyse afslører klimapåvirkning: - 3,85 kg CO2-ækvivalenter pr. slagtekylling - Største bidrag er fra slagtekyllingeproduktionen - Foder største bidragsyder, dernæst el 29...

Opsummering Klimavenlige tiltag der vurderes at reducere klimabelastningen fra slagtekyllingeproduktionen: - Installation af varmevekslere - Udskiftning af fossilt brændsel med biobrændsel - Etablering af vindmølle - Etablering af solcelleanlæg - Udskiftning af ventilation - Forbedring af foderudnyttelsen (ved ringeste 1/3) 30...

Tak for opmærksomheden 31...