Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
|
|
|
- Per Jensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN
2 BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne? 2) Kan CV tallet for slagtekyllingeflokken mindskes ved at vægtsortere rugeæg eller daggamle kyllinger? 2...
3 KONKLUSION Høj opstarts temperatur kan resultere i kompensatorisk vækst, lavere dødelighed og forbedret foderudnyttelse. Sortering efter klække vægt kan mindske variationen i en kyllingefloks slagtevægt, og forbedre landmandens mulighed for at levere en kyllingeflok med en lav vægt CV. 3...
4 FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge, hvordan opstarts temperaturen påvirker slagtekyllingers produktionsresultater. Derudover var det målet at undersøge hvor meget vægtsortering af daggamle kyllinger påvirker resultaterne. 4...
5 MATERIALE OG METODER (1) Vi udførte et forsøg med 8 behandlinger: 2 Opstarts temperaturer 2 Klække vægt grupper 2 Forældredyrs aldre Stalde: 2 forsøgsstalde hos Århus Universitet i Foulum Stald A: Opstarts temperatur = 37 o C Stable B: Opstarts temperatur = 33 o C 24 bokse per stald => 48 bokse i alt 28 kyllinger per boks (14 haner og 14 høner) Alle kyllinger fik standard foder fra dag 0 til
6 MATERIALE AND METODER (2) Kyllinger: 1344 dgl. Kønssorterede Ross 308 kyllinger fra DanHatch 50 % af kyllingerne var efter forældredyr på 28 uger 50 % af kyllingerne var efter forældredyr på 50 uger For hver forældredyrsalder blev hane- og hønekyllinger sorteret op i 2 hold med en klække vægt over eller under gennemsnitsvægten for hele gruppen Statistisk analyse: Data blev analyseret med en mixed model i SAS. Modellen håndterede forældredyrs alder, klække vægt, opstartstemperatur og vekselvirkninger som fixed effects. Least square means blev estimeret. 6...
7 TEMPERATUR KURVER I FORSØGSSTALDENE Høj Temperartur, 37 C Normal Temperatur, 33 C
8 EFFEKT AF OPSTARTS TEMPERATUR Opstarts temperatur P-værdi 33 C 37 C - Bokse, n Vægt dg 7, g ,0079 Vægt dg 34, g NS Total foderoptagelse, g ,03 Kg foder/kg kylling, dg ,50 1,48 0,20 Døde dg 0 7, % 1,1 0,6 0,17 Døde dg 0 34*, % 5,1 3,8 0,24 * 81 % af de døde kyllinger var haner. 8...
9 HØJ OPSTARTS TEMPERATUR REDUCERER 7 DAGES VÆGTEN Vgt. dag 7, g 170 Vgt. dag 7, g C 37 C 33 C 37 C C 37 C 33 C 37 C Lav klække vægt Høj klække vægt Lav klække vægt Høj klække vægt Forældredyrs alder: 28 uger Forældredyrs alder: 50 uger 9...
10 HØJ OPSTARTS TEMPERATUR => KOMPENSATORISK VÆKST Vgt. dg 34, g 2150 Vgt. dg 34, g C 37 C 33 C 37 C C 37 C 33 C 37 C Lav klække vægt Høj klække vægt Lav klække vægt Høj klække vægt Forældredyrs alder: 28 uger Forældredyrs alder: 50 uger 10...
11 HØJ OPSTARTS TEMPERATUR SÆNKER FODERFORBRUGET VED DG 34 1,505 1,505 1,495 1,495 1,485 1,485 1,475 1,475 1,465 1,465 1,455 1,445 1,455 FU dg 34 1,445 FU dg 34 1,435 1,435 1,425 1,425 1, C 37 C 33 C 37 C 1, C 37 C 33 C 37 C Lav klække vægt Høj klække vægt Lav klække vægt Høj klække vægt Forældredyrs alder: 28 uger Forældredyrs alder: 50 uger 11...
12 OPSTARTS TEMPERATUR PÅVIRKER KYLLINGERNES KROPS TEMPERATUR 41 40, ,5 39 * ** * ** Krops temp. 0 hr, C Krops temp. 5 hr, C Krops temp. 24 hr, C 38,5 38 Opstart ved 37 C Opstart ved 33 C * Søjler med 1 stjerne er statistisk forskellige ** Søjler med 2 stjerner er statistisk forskellige 12...
13 OPSTARTS TEMPERATUR PÅVIRKER KYLLINGERNES ADFÆRD Aktivitetsniveau: Fra dag 0 til 6, var aktivitetsniveauet signifikant højere for kyllinger ved høj opstarts temperatur (37 C). Kro fyldning: 24 timer efter indsættelse havde 91% af kyllingerne en fyldt kro. Kro fyldning var signifikant lavere hos kyllinger ved høj opstarts temperatur (37 C). Haner havde en højere grad af kro fyldning end høner
14 KLÆKKE VÆGT PÅVIRKER PRODUKTIONSRESULTATER Klække vægt P-værdi Lav Høj - Bokse, n Vgt. dg 0, g 38,5 43,4 <0,0001 Vgt. dg 7, g <0,0001 Vgt. dg 34, g <0,0001 Total foderoptagelse, g <0,0001 Kg foder/kg kylling dg ,49 1,49 NS 14...
15 KLÆKKE VÆGT OG FORÆLDREDYRS ALDER PÅVIRKER SLAGTEVÆGTEN Vægt dag 34, g c d b a Vægt dag 34, g Lav klække vægt Høj klække vægt Lav klække vægt Høj klække vægt Forældredyrs ader: 28 uger Forældredyrs alder: 50 uger 15...
16 KONKLUSIONER Opstarts temperatur: Høj start temperatur reducerede 7-dages vægten og forbedrede foderudnyttelsen (lidt). Høj opstarts temperatur fremmer kompensatorisk vækst hos slagtekyllinger. Klække vægt sortering: Der var signifikant forskel på slutvægten for kyllinger med lav og høj klække vægt. Kyllinger med høj klække vægt havde en slutvægt der var g højere end kyllinger med en lav klække vægt
17 ANERKENDELSER Projektet blev finansieret via en bevilling fra Fjerkræafgiftsfonden og EU s LD program Tak for hjælpen til: DanHatch Anja Brinch Riber, Diego Alberto Guzman Kirsten Lund Balthzersen Ida S. Kristoffersen Marlene Trinderup
18 Tak for opmærksomheden marts 2017
Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Forsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
RUGETEMPERATUR: FREMME AF MUSKEL OG KNOGLEUDVIKLING SAMT KØNSDIFFERENTIERING, SENIORFORSKER, NIELS OKSBJERG OG JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES
RUGETEMPERATUR: FREMME AF MUSKEL OG KNOGLEUDVIKLING SAMT KØNSDIFFERENTIERING, SENIORFORSKER, NIELS OKSBJERG OG JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES AARHUS UNIVERSITY, FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY, DIFFERENTIATION
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen
Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse
Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion. Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ
Klimavenligt kød? Livscyklusanalyse og optimering af klimavenlig fjerkræproduktion Jette Søholm Petersen og Tina Clausen, VFL Fjerkræ Indhold Klimabelastningen fra drivhusgasser Projektet Opsummering af
- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES
Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød
FJERKRÆKONGRES SLAGT
FJERKRÆKONGRES 2018 - SLAGT Af Jette Søholm Petersen, SEGES På trods af bidende kulde og snevejr havde mange slagtekyllingeproducenter endnu en gang fundet vej til Vingsted Kongrescenter og årets fjerkrækongres.
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Fra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg
BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 BLIV SKARP TIL AT BRUGE - DMS TIL REGISTRERING
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013
Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling
Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual
Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
DANISH CROWN RÅDGIVNING
DANISH CROWN RÅDGIVNING RÅDGIVNING I STALDEN Danish Crown Rådgivning er sat sammen i forskellige pakker, så du kan finde den rådgivningsform, der passer dig. DANISH CROWN RÅDGIVNING HAR TRE NØGLEORD Rådgivning
Skjoldborg teststation
Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning www.svineraadgivningen.dk CVR: 25399781 Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt
Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26
Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F
Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne
DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt
Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016
SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
