Pligt, konsekvens, dyd

Pligt, konsekvens, dyd Taksonomiske problemer i moderne moralfilosofi De seneste 25 år er det inden for en lang række fag og discipliner blevet almindeligt at skelne mellem tre distinkte teoretiske tilgange til og måder at diskutere substantielle etiske spørgsmål: Deontologi der fokuserer på pligter og almengyldige moralprincipper, konsekventialisme der fokuserer på handlingers konsekvenser, og dydsetik der fokuserer på personers karakter. Denne tredeling er alment accepteret inden for moralfilosofien og anvendes desuden som teoretisk og pædagogisk redskab i etik-undervisningen på universiteter og professionsuddannelser verden over. På trods af denne taksonomiske opdelings udbredte anvendelse er grundlaget for og implikationerne af denne skelnen endnu ikke blevet underkastet en systematisk, kritisk analyse. I dette projekt vil jeg gennemføre en sådan analyse og undersøge gyldigheden og værdien af denne distinktion. Jeg vil dels analysere de teoretiske og systematiske begrundelser for denne opdeling og dels diskutere hvordan denne skelnen er med til at forme og potentielt forvrænge vores forståelse af det moralske felt. På baggrund af denne kritiske analyse vil jeg derefter søge at udarbejde en bedre og mere adækvat model for forståelsen af distinktionen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. I Baggrund og state of the art Den filosofiske skelnen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske moralteorier har siden 1980 erne etableret sig som en af de væsentligste og mest udbredte måder at analysere og diskutere moralske spørgsmål. Inden for den filosofiske etik har denne opdeling gradvist udviklet sig fra en blot formel taksonomisk skelnen mellem forskellige moralteorier til en substantiel og betydningsskabende teoretisk distinktion. Denne skelnen anvendes bl.a. som såvel implicit som eksplicit udgangspunkt for en række substantielle moralfilosofiske diskussioner og spørgsmål, som overordnet narrativ for den nyere etiks teoretiske udvikling og som fortolkningsskema til forståelse af filosofihistoriske figurer, tekster og teorier. (Baron, Pettit & Slote 1996; Crisp 1996; Crisp & Slote 1997; Watson 1997; Slote 2000; Husted 2001; Darwall 2000a, b & c; Ryberg 2003; Hursthouse 2012). Det samme gør sig gældende inden for en række andre fag og discipliner som f.eks. bioetik, medicinsk etik, sygepleje og pædagogik, der alle har taget den filosofiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik til sig og brugt denne skelnen til at forklare, begrunde og fortolke grundlæggende moralske fænomener og spørgsmål. (Tuckett 1998; Brooks 2003; Taylor 2005; Nuffield Council 2006; Wringe 2006; Quinn 2007; Christie, Groarke & Sweet 2008; Beauchamp & Childress 2008; Husted 2009; Thiroux & Kraseman 2011). Den taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik er således ikke blot en formel og neutral distinktion. Der er derimod tale om en substantiel teoretisk skelnen, der er med til at forme den filosofiske tilgang til og forståelse af det moralske felt og som påvirker andre fags og professioners moralske praksis. Meget afhænger derfor af, hvordan denne skelnen mere præcist skal forstås, og hvorvidt og i hvilket omfang den kan gives en systematisk begrundelse. Det er disse spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i dette projekt. 1

II Teser og forskningsspørgsmål Dette projekts formål er at analysere og kritisk diskutere gyldigheden og værdien af den filosofiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Denne problemstilling diskuteres sjældent eksplicit, og når den gør, er diskussionen typisk fokuseret på og motiveret af konkrete problemstillinger og spørgsmål. Hvad kendetegner hver af disse tre teoretiske tilgange? Hvorvidt og hvordan passer dydsetik ind i den overordnede opdeling? Hvordan skal vi bedst redegøre for forskellene på deontologi og konsekventialisme? (Watson 1990; Scheffler 1994; Nussbaum 1999, McAleer 2007, Baron 2012, Crisp forthcoming). Dette projekt træder et skridt tilbage fra disse spørgsmål og fokuserer i stedet eksplicit på de bagvedliggende antagelser, der motiverer og begrunder den filosofiske skelnen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske teorier. Projektets indgangstese er, at begrundelsen for og implikationerne af denne taksonomiske praksis er mere kompleks end ofte antaget, og at denne kompleksitet problematiserer såvel opdelingens systematiske gyldighed som dens praktiske brugsværdi. Denne tese vil blive efterprøvet og undersøgt igennem en række konkrete forskningsspørgsmål: 1) Hvordan forklares og begrundes den taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik i den moralfilosofiske forsknings- og oversigtslitteratur? 2) Hvordan anvendes denne skelnen i praksis? 3) Hvilke følger har denne taksonomiske praksis for a. den moralfilosofiske diskussion af substantielle etiske spørgsmål? b. forståelsen og fortolkningen af konkrete filosofihistoriske skikkelser og positioner? 4) På baggrund af ovenstående spørgsmål, hvad kan vi da sige om den taksonomiske tredelings gyldighed og værdi? Bliver projektets indgangstese bekræftet, så rejser der sig to yderligere spørgsmål, som projektet må tage stilling til: 5) Hvilke praktiske konsekvenser bør problematiseringen af den taksonomiske praksis have? Skal vi droppe opdelingen i deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske tilgange? Eller skal vi i stedet forsøge at udvikle en bedre og mere adækvat model for denne skelnen? 6) Hvordan kunne en sådan mere adækvat taksonomisk model se ud? III Teori, metode, forskningsplan Projektet er en metateoretisk analyse af forudsætningerne for og implikationerne af en bestemt måde at skelne imellem forskellige moralteorier. Projektet opererer altså ikke inden for en bestemt substantiel teoretisk tilgang eller søger at forsvare en bestemt teoretisk tilgang, men analyserer i stedet gyldigheden og implikationerne af den nutidige opdeling af det moralteoretiske felt i hhv. deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske teorier. Metodisk falder projektet i tre distinkte men indbyrdes forbundne dele. Dels en systematiskanalytisk redegørelse for de væsentligste filosofiske argumenter og begrundelser for den taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik; dels en kritisk analyse af de praktiske implikationer af denne skelnen, og endelig en syntetiserende rekonstruktion og genfortolkning af denne distinktion i lyset af konklusionerne fra de to første dele. 2

1: Systematisk-analytisk redegørelse Filosofiske redegørelser for distinktionen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske moralteorier har som oftest haft et eksplicit normativt sigte, nemlig at identificere én grundlæggende forskel, som begrunder hvorfor og hvordan disse tre teoretiske tilgange adskiller sig fra hinanden. Dette projekt har et mere deskriptivt fokus, nemlig at redegøre for og eksplicitere de forskellige måder, hvorpå man i den filosofiske forsknings- og oversigtslitteratur rent faktisk skelner imellem disse teorier. Til dette formål vil projektet udvikle og forsvare den påstand, at der i litteraturen kan identificeres tre distinkte måder at foretage denne skelnen på: En systematisk, en substantiel og en filosofihistorisk. Systematisk skelnes teorierne fra hinanden ud forskelle i deres måder at prioritere forskellige moralske grundfænomener. På det substantielle plan adskiller teorierne sig ved at give forskellige tolkninger af og tilgange til substantielle moralske spørgsmål. Filosofihistorisk adskiller teorierne sig ved at trække på og være inspireret af forskellige historiske skikkelser (hhv. Kant, Bentham/Mill og Aristoteles). Håbet er at en sådan redegørelse vil a) give en bedre forståelse af såvel forudsætningerne for som implikationerne af den taksonomiske skelnen mellem disse tre teorier, og b) understrege denne opdelings iboende kompleksitet. 2: Kritisk analyse Den systematisk-analytiske del af projektet må i sagens natur bevæge sig på et forholdsvist abstrakt teoretisk plan. Projektets anden del, den kritiske analyse, vil derimod blive mere konkret. Analysen vil tage udgangspunkt i to cases: Case 1 er den nutidige filosofiske diskussion af etisk dannelse, som i høj grad er påvirket af den dydsetiske kritik af deontologien og konsekventialismen. Den taksonomiske skelnen mellem disse tre teoretiske tilgange fungerer her som en overordnet teoretisk rammen, der definerer og afgrænser det begrebslige rum, som denne diskussion foregår inden for. Case 2 er den udbredte nutidige tendens til at betragte Kants moralfilosofi som et paradigmatisk eksempel på en deontologisk moralteori, ja undertiden simpelthen gøre Kants moralfilosofi identisk med deontologi. Denne case illustrerer en anden måde, hvorpå opdelingen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik anvendes, nemlig som en fortolkningsmæssige ramme, der lægges ned over filosofihistorien og bruges til at læse og forstå konkrete historiske skikkelser og positioner. Igennem en kritisk analyse af disse cases vil projektet eksplicitere og problematisere de måder, hvorpå distinktionen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik i praksis er med til at forme og påvirke nutidige moralfilosofiske diskussioner. Mere konkret vil projektet spørge, om denne distinktion bidrager positivt til diskussionen og forståelsen af hhv. etisk dannelse og Kants moralfilosofi, og argumentere for at dette ikke altid er tilfældet. 3: Syntetiserende rekonstruktion og genfortolkning Del 1 redegør for og ekspliciterer de filosofiske begrundelser af og forklaringer på distinktionen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske moralteorier. Del 2 problematiser den måde denne distinktion i praksis bliver anvendt. Med udgangspunkt i disse overvejelser vil 3

projektets tredje del søge at udvikle en bedre og mere adækvat model for den taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Mere præcist vil projektet undersøge de indbyrdes begrebslige forbindelser mellem den systematiske, den substantielle og den filosofihistoriske måde at skelne mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik, og på denne baggrund kritisk diskutere rækkevidden af og grænserne for disse distinktioners gyldighed. Det er vanskeligt på forhånd at sige, hvilke resultater en sådan kritisk diskussion vil bringe for dagen. Men en mulighed kunne være, at den skarpe taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik blev opblødt og mere fik karakter af at være et pragmatisk teoretisk værktøj, frem for en nødvendig begrebslig distinktion. IV Kvalifikationer, tilhørsforhold, tidsplan, samarbejde, Mit ph.d.-projekt (Nielsen 2008) var en filosofisk analyse af etisk dannelse og indeholdt et kapitel om diskussionen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Jeg har efterfølgende løbende holdt mig opdateret om forskningen på dette område. Jeg er derudover en af landets førende Kanteksperter, og er ved at færdiggøre en bog om Kants moralfilosofi. Fagligt er jeg således særdeles velkvalificeret til at gennemføre projektet, og har et overblik over den relevante litteratur, der gør, at jeg fra dag et kan give mig i kast med projektets analytiske og kritiske dele. Under arbejdet på projektet vil jeg være tilknyttet Institut for Kultur og Samfund (IKS) på Aarhus Universitet, der rummer et af Danmarks stærkeste filosofiske forskningsmiljøer. IKS bidrager med et års medfinansiering, hvorfor projektet samlet vil løbe over tre år (2013-2015). Det første år (2013) vil blive brugt på dels at udarbejde et systematisk overblik over de filosofiske begrundelser for den taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik og dels at analysere den første af projektets to cases. Perioden marts-maj planlægger jeg at bruge på et forskningsophold ved professor Robert Louden ved University of Southern Maine, som har skrevet en række indflydelsesrige artikler om dydsetik, deontologi og dannelse. Jeg vil desuden deltage i mindst to internationale konferencer (se budgettet). Andet år (2014) vil blive brugt på at sammenfatte resultaterne fra det første år i to-tre engelsksprogede artikler, samt arbejde med projektets anden case. Efteråret planlægger jeg at bruge på et tre måneders forskningsophold ved University of Oxford, hvor jeg bl.a. vil besøge professor Roger Crisp, en af verdens førende konsekventialister og en anerkendt ekspert i dydsetik. Jeg vil desuden deltage i mindst to internationale konferencer (se budgettet). Tredje år (2015) vil dels blive brugt på at udarbejde en mere adækvat forståelse af den taksonomiske tredeling, og dels sammenfatte projektets resultater i yderligere to-tre engelsksprogede artikler. Jeg har allerede et tæt samarbejde med flere danske forskere, som jeg kan trække på i forbindelse med arbejdet på projektets cases. Anne-Marie Christensen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (SDU) er landets førende ekspert i dydsetik. Asger Sørensen, Jørgen Huggler og Henrik Vase Frandsen fra Forskningsenheden for Politisk, Etisk og Religiøs Dannelse ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (AU) bidrager med faglig ekspertise inden for pædagogisk filosofi og dannelsesteori. Og Emily Hartz fra Juridisk Institut (SDU) forsker bl.a. i og oplysningstiden. 4

V Impact og output Projektets primære sigte er at kvalificere og bidrage til den filosofiske diskussion af distinktionen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Projektets sekundære sigte er at kvalificere og evt. ændre forståelsen og brugen af denne distinktion inden for de mange ikke-filosofiske fag og professionsuddannelser, hvor denne skelnen ofte uden videre tages for givet. Projektets forskningsresultater vil blive sammenfattet og offentliggjort i form af en række peerreviewede engelsksprogede oversigts- og forskningsartikler. Nedenstående liste er et kvalificeret bud på indholdet af disse artikler og hvor de vil blive søgt publiceret. a. En oversigtsartikel der identificerer og redegør for de måder, hvorpå man i den filosofiske litteratur begrunder og forklarer forskellene på deontologi, konsekventialisme og dydsetik. (Ethics eller Journal of Ethics). b. En kritisk-analytisk artikel, der med udgangspunkt i artikel 1 s systematiske redegørelse sætter spørgsmålstegn ved bestræbelsen på at etablere en klar og entydig skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. (Philosophy and Phenomenological Research eller Pacific Philosophical Quarterly). c. En artikel der skitserer hovedlinjerne i den nutidige filosofiske diskussion af etisk dannelse, argumentere for at denne debat i høj grad er bestemt af den dydsetiske kritik af deontologi og konsekventialisme og påpege nogle problemer ved dette. (Journal of Moral Education eller Ethical Theory and Moral Practice). d. En artikel der med udgangspunkt i den dydsetiske kritik af moderne etiske teorier generaliserer de kritiske indsigter fra artikel 3 og argumenterer for, at det er problematisk at anvende den dydsetiske modernitetskritik som filosofihistorisk fortolkningsramme. (Journal of the History of Philosophy eller British Journal of the History of Philosophy). e. En artikel der kritisk analyser tendensen til at forstå og fortolke Kants moralfilosofi i lyset af den nutidige skelnen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske moralteorier. (Kantian Review eller Journal of Value Inquiry). f. En artikel der på baggrund af det ovenstående udvikler en mere adækvat taksonomisk forståelse af distinktionen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske moralteorier. (Journal of Value Inquiry eller Pacific Philosophical Quarterly). Projektets resultater vil desuden blive formidlet til offentligheden gennem mindre artikler i danske kulturtudsskrifter (Slagmark, Kritik), indlæg på videnskab.dk, formidlende artikler i relevante professionsfagblade og foredrag på Folkeuniversitetet og forskellige universitets- og professionsuddannelser. Samlet antal anslag i projektbeskrivelsen (med mellemrum): 15.884 5

VI Litteraturliste til projektbeskrivelsen Baron, Marcia, Pettit, Philip & Slote, Michael (1996): Three Methods of Ethics, Blackwell, Oxford, UK Baron, Marcia (2012): Virtue Ethics in relation to Kantian ethics: an opinionated overview and commentary, s. 8-37 i Perfecting Virtue. New Essays on Kantian Ethics and Virtue Ethics, red. Lawrence Jost & Julian Wuerth, Cambridge University Press, Cambridge, UK Beauchamp, Tom L. & Childress, James F. (2008): Principles of Biomedical Ethics, 6 th Edition, Oxford University Press, Oxford, UK Brooks, Leonard (2003): Business & Professional Ethics for Directors, Executives & Accountants, South-Western College Publishing, Boston, US Christie, Timothy, Groarke, Louis & Sweet, William (2008): Virtue ethics as an alternative to deontological and consequential reasoning in the harm reduction debate, s. 52-58 i International Journal of Drug Policy, Vol. 19 Crisp, Roger (red.) (1996): How Should One Live? Essays on the Virtues, Clarendon Press, Oxford, UK Crisp, Roger (forthcoming): A Third Method of Ethics? i Philosophy and Phenomenological Research Crisp, Roger & Slote, Michael (red.) (1997): Virtue Ethics, Oxford University Press, Oxford, UK Darwall, Stephen (red.) (2002a): Consequentialism i Blackwell Readings in Philosophy series, Blackwell Publishing, Oxford, UK Darwall, Stephen (red.) (2002b): Deontology i Blackwell Readings in Philosophy series, Blackwell Publishing, Oxford, UK Darwall, Stephen (red.) (2002c): Virtue Ethics i Blackwell Readings in Philosophy series, Blackwell Publishing, Oxford, UK Hursthouse, Rosalind (2012): Virtue Ethics, The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer 2012 Edition), Edward N. Zalta (red.): http://plato.stanford.edu/entries/ethics-virtue/ Husted, Jørgen (2001): Etikken, s. 198-318 i Politikens Filosofihåndbog, red. Jørgen Husted and Poul Lübcke, Politikens Forlag A/S, København, DK Husted, Jørgen (2009): Etik og værdier i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, København, DK. McAleer, Sean (2007): An Aristotelian Account of Virtue Ethics: An Essay in Moral Taxonomy s. 208-225 i Pacific Philosophical Quarterly, Vol. 88 Nussbaum, Martha (1999): Virtue Ethics: A Misleading Category?, s. 163-201 i The Journal of Ethics, Vol. 3 Nuffield Council (2006): Critical Care Decisions in Fetal and Neonatal Medicine: Ethical Issues, Nuffield Council on Bioethics, London, UK Quinn, Aaron (2007): Moral Virtues for Journalists, s. 168-186 i Journal of Mass Media Ethics: Exploring Questions of Media Morality, Vol. 22 Nielsen, Carsten (2008): Ethical Formation. Prolegomena to a Contemporary Theory, ph.d.- afhandling, Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark (upubliceret) Ryberg, Jesper (2003): Normativ etik efter 1960, s. 349-392 i Vor Tids Filosofi: Engelsk og Amerikansk Filosofi Videnskab og Sprog, red. Poul Lübcke, Politikens Forlag A/S, København, Danmark 6

Scheffler, Samuel (1994): The Rejection of Consequentialism: A Philosophical Investigation of the Considerations Underlying Rival Moral Conceptions, Clarendon Press, Oxford, UK Slote, Michael (2000): Virtue Ethics, s. 325-347 i The Blackwell Guide to Ethical Theory, red. Hugh LaFollette, Blackwell Publishers, Oxford, UK Taylor, Helen (2005): Assessing the Nursing and Care Needs of Older Adults: A Patient-Centred Approach, Radcliffe Publishing, Oxford, UK Thiroux, Jacques P. & Kraseman, Keith W. (2011): Ethics: Theory and Practice, 11th Edition, Prentice Hall, New Jersey, US Tuckett, Anthony (1998): An ethic of the fitting: a conceptual framework for nursing practice, s. 220-227 i Nursing Inquiry, Vol. 5 Watson, Gary (1997): On the Primacy of Character, s. 449-469 i Identity, Character, and Morality Essays in Moral Psychology, red. Owen Flanagan and Amélie Oksenberg Rorty, MIT Press, Cambridge, US Wringe, Colin (2006): Moral Education: Beyond the Teaching of Right and Wrong, Springer Verlag, Dordrecht, Holland 7

VI Anden relevant litteratur (udvalg) Adams, Robert M. (2006): A Theory of Virtue Excellence in Being for the Good, Clarendon Press, Oxford, UK Alexander, Larry and Moore, Michael, "Deontological Ethics", The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall 2008 Edition), Edward N. Zalta (red.): http://plato.stanford.edu/archives/fall2008/entries/ethics-deontological/ Annas, Julia (1993): The Morality of Happiness, Oxford University Press, Oxford, UK Anscombe, G.E.M. (1958): Modern Moral Philosophy, s. 1-19 i Philosophy, Vol. 33 Aristoteles (1994): The Nicomachean Ethics, oversat af H. Rackham, The Loeb Classical Library, Harvard University Press, Cambridge, US Arpaly, Nomy (2003): Unprincipled Virtue An Inquiry into Moral Agency, Oxford University Press, Oxford, UK Baier, Kurt (1988): Radical Virtue Ethics, s. 126-135 i Midwest studies in Philosophy, Vol. 13 Baron, Marcia (1985a): Varieties of Ethics of Virtue, s. 47-53 i American Philosophical Quarterly, Vol. 22 Baron, Marcia (1985b): The Ethics of Duty/Ethics of Virtue Debate and Its relevance to Educational Theory, s. 135-149 i Educational Theory, Vol. 35 Bentham, Jeremy (1983): The Collected Works of Jeremy Bentham: Deontology. Together with a Table of the Springs of Action and the Article on Utilitarianism, red. Amnon Goldworth, Oxford University Press, Oxford, UK Betzler, Monika (red.) (2008): Kant s Ethics of Virtue, Walter de Gruyter, Berlin, Tyskland Blum, Lawrence (1980): Friendship, Altruism, and Morality, Routledge, London, UK Brewer, Talbot (2009): The Retrieval of Ethics, Oxford University Press, Oxford, UK Broad, C. D. (1930): Five Types of Moral Theory, Keegan Paul, London, UK Brook, R., 2007, Deontology, Paradox, and Moral Evil, s. 431-440 i Social Theory and Practice, Vol. 33 Chappell, Timothy (2009): Ethics and Experience: Life Beyond Moral Theory, Acumen, London, UK Christensen, Anne-Marie (2008): Moderne Dydsetik arven fra Aristoteles, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, Danmark Christensen, Anne-Marie (2011a): Normativ Etik en oversigt, s. 21-54 i Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk etik og metaetik, red. Anne-Marie Christensen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, Danmark Christensen, Anne-Marie (2011b): Dydsetik, s. 99-120 i Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk etik og metaetik, red. Anne-Marie Christensen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, Danmark Crisp, Roger (1992): Utilitarianism and the Life of Virtue, s. 139-160 i The Philosophical Quarterly, Vol. 42 Crisp, Roger (1997): Mill on Utilitarianism, Routledge, London, UK Cummiskey, David (1996): Kantian Consequentialism, Oxford University Press, Oxford, UK Davis, Nancy (1991): Contemporary Deontology, s. 205-218 i A Companion to Ethics - Blackwell Companions to Philosophy, red. Peter Singer, Blackwell, Oxford, UK Driver, Julia (2007): Uneasy Virtue, Cambridge University Press, Cambridge, UK Driver, Julia (2012): Consequentialism, Routledge, London, UK 8

Elliott, David (1999): Against the Levelling of Virtue - Essentials of a Consequentialist Account, s. 65-82 i Journal of Social Philosophy, Vol. 30. Foley, Richard (1994); The Epistemology of Sosa, s. 1-14 i Philosophical Issues, Vol. 5: Truth and Rationality Foot, Philippa (1974): Virtues and Vices and other Essays in Moral Philosophy, University of California Press, Berkeley, US Foot, Philippa (1985): Utilitarianism and the Virtues, s. 107-123 i Mind, Vol. 94 Frankena, William K. (1970): Prichard and the Ethics of Virtue, s. 1-17 i The Monist, Vol. 54. Frankena, William K. (1973b): Ethics second edition, Prentice-Hall Inc., New Jersey, US. Freeman, Samuel (2001): Deontology s. 391-396 i Lawrence Becker & Charlotte Becker (red.) Encyclopedia of Ethics, Routledge, New York, UK Gauss, G. F. (2001a): What is Deontology? Part One: Orthodox Views", s. 27-42 i Journal of Value Inquiry, Vol. 35 Gauss, G.F. (2001b): "What is Deontology? Part Two: Reasons for Action", s. 179-193 i Journal of Value Inquiry, Vol. 35 Habibi, Don (1996): J.S. Mill s Grand, Leading Principle, s. 79-104 i Iyyun, The Jerusalem Philosophical Quarterly, Vol. 45 Habibi, Don (1998): J.S. Mill s Revisionist Utilitarianism, s. 89-114 i British Journal for the History of Philosophy, Vol. 6 Hare, Richard (1993): Could Kant Have been A Utilitarian?, s. 1-16 i Utilitas, Vol. 5 Herman, Barbara (1993): Leaving Deontology Behind, s. 208-243 i The Practice of Moral Judgement, Harvard University Press, Cambridge, US Hooker, Brad (2000): Ideal Code, Real World, Clarendon Press, Oxford, UK Hurley, Paul (2009): Beyond Consequentialism, Oxford University Press, Oxford, UK Hursthouse, Rosalind (1997): Virtue Theory and Abortion s. 223-246 i Philosophy and Public Affairs, Vol. 20 Hursthouse, Rosalind (1999): On Virtue Ethics, Oxford University Press, Oxford, UK Jost, Lawrence & Wuerth, Julian (red.) (2011): Perfecting Virtue. New Essays on Kantian Ethics and Virtue Ethics, red. Lawrence Jost & Julian Wuerth, Cambridge University Press, Cambridge, UK Kagan, Shelly (1998): Normative Ethics, Westview Press Inc. Boulder, US. Kamm, Frances (2000): Non-Consequentialism, s. 205-226 i The Blackwell Guide to ethical theory, red. Hugh LaFollette, Blackwell, Oxford, UK Kant, Immanuel (1990a): Kritik der praktischen Vernunft, Felix Meiner Verlag GmbH, Hamburg, Tyskland. Kant, Immanuel (1990b): Metaphysische Anfangsgründe der Tugendlehre. Metaphysik der Sitten Zweiter Teil, Felix Meiner Verlag GmbH, Hamburg, Tyskland. 9

Kant, Immanuel (1994): Grundlegung zur Metaphysik der Sitten, Felix Meiner Verlag GmbH, Hamburg, Tyskland Kant, Immanuel (1998): Metaphysische Anfangsgründe der Rechtslehre. Metaphysik der Sitten Erster Teil, herausgegeben von Bernd Ludwig, 2., verbesserte Auflage, Felix Meiner Verlag GmbH, Hamburg, Tyskland Korsgaard, Christine (1996b): From Duty and for the Sake of the Noble: Kant and Aristotle on Morally Good Action, s. 203-236 i Aristotle, Kant and the Stoics: Rethinking Happiness and Duty, red. Stephen Engstrom and Jennifer Whiting, Cambridge University Press, Cambridge, UK La Vaque-Manty, Mika (2004): Mature Kantians, unpublished paper presented at the Annual Meeting of the American Political Science Association, September 2 September 5, 2004. As of 28-09-2006 available at: http://www-personal.umich.edu/~mmanty/research/mature.kantians.pdf Louden, Robert (1984): On Some Vices of Virtue Ethics, s. 227-236 i American Philosophical Quarterly, Vol. 34 Louden, Robert (1986): Kant's Virtue Ethics, s. 473-489 i Philosophy, Vol. 61 Louden, Robert (1992): Go-carts of Judgement: Exemplars in Kantian Moral Education, s. 303-322 i Archiv für Geschichte der Philosophie, Vol. 74. Louden, Robert (1996): Toward a Genealogy of 'Deontology', s. 571-592 i Journal of the History of Philosophy, Vol. 34 Louden, Robert (1998): Virtue Ethics, s. 491-498 i Encyclopedia of Applied Ethics, red. Ruth Chadwick (red.) Academic Press, New York, US Louden, Robert (2000): Kant s Impure Ethics. From Rational Beings to Human Beings, Oxford University Press, Oxford, UK Louden, Robert (2006) Moralische Stärke: Tugend als eine Pflicht gegen sich selbst, s. 79-95 i Moralische Motivation: Kant und die Alternativen, red. Heiner F. Klemme, Manfred Kühn & Dieter Schönecker, Felix Meiner, Berlin, Tyskland Lyons, David (1965): Form and Limits of Utilitarianism, Clarendon Press, Oxford, UK MacIntyre, Alasdair (1996): After Virtue a study in moral theory, second edition, Duckworth, London, UK MacIntyre, Alasdair (1999): Dependent Rational Animals. Why Human beings need the Virtues, Open Court, Peru, US Mill, John Stuart (1969a): Remarks on Bentham s Philosophy, s. 3-18 i Essays on Ethics, Religion and Society, Vol. X i Collected Works of John Stuart Mill, University of Toronto Press, Toronto, Canada Mill, John Stuart (1969b): Bentham, s. 75-116 i Essays on Ethics, Religion and Society, Vol. X i Collected Works of John Stuart Mill, University of Toronto Press, Toronto, Canada Mill, John Stuart (1993a): Utilitarianism, s. 1-67 i Utilitarianism, On Liberty, Considerations on Representative Government, red. Geraint Williams, Everyman, J. M. Dent, London, UK Mill, John Stuart (1993b): On Liberty, s. 69-185 i Utilitarianism, On Liberty, Considerations on Representative Government, red. Geraint Williams, Everyman, London, UK Moore, Michael (2008): Patrolling the Borders of Consequentialist Justifications: The Scope of Agent-Relative Obligations, s. 25-96 i Law and Philosophy, Vol. 27 Nielsen, Carsten (2011): Deontologi, s. 55-75 i Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk etik og metaetik, red. Anne-Marie Christensen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, Danmark 10

Nussbaum, Martha (1990): Aristotelian Social Democracy, s. 203-252 i The Good Life, red. R. Bruce Douglass, Gerald M. Mara & Henry S. Richardson, Routledge, London, UK Nussbaum, Martha (1992): Human Functioning and Social Justice in Defense of Aristotelian Essentialism, s. 202-246 i Political Theory, Vol. 20 Nussbaum, Martha (1993): Non-relative Virtues: An Aristotelian Approach s. 242-269 i The Quality of Life, red. Martha Nussbaum & Amartya Sen, Oxford University Press, UK Parfit, Derek (1984): Reasons and Persons, Clarendon Press, Oxford, UK Parfit, Derek (2011): On What Matters, Vol. 1 og 2, Oxford University Press, Oxford, UK Pettit, Philip (1991): Consequentialism, s. 230-240 i A Companion to Ethics - Blackwell Companions to Philosophy, red. Peter Singer, Blackwell Publishers, Oxford, UK Pincoffs, Edmund (1986): Quandaries and Virtues, University of Kansas Press, Lawrence, US Richter, Duncan (1999): Virtue without Theory, s. 353-369 i The Journal of Value Inquiry, Vol. 33 Rawls, John (1999): A Theory of Justice Revised Edition, Oxford University Press, Oxford, UK Scheffler, Samuel (red.) (1988): Consequentialism and its Critics, Oxford University Press, Oxford, UK Schroth, Jörg (2006): Literatur zur Tugendethik/Bibliography on Virtue Ethics: Alfabetisk version: http://wwwuser.gwdg.de/~sophia/schroth/bvirtue.pdf Kronologisk version: http://wwwuser.gwdg.de/~sophia/schroth/cvirtue.pdf Sen, Amartaya & Williwms, Bernard (1983): Utilitarianism and Beyond, Cambridge University Press, Cambridhe UK Sherman, Nancy (1991): The Fabric of Character Aristotle s Theory of Virtue, Oxford University Press, UK Sherman, Nancy (1997): Making a Necessity of Virtue Aristotle and Kant on Virtue, Cambridge University Press, UK Skorupski, John (2006): Why Read Mill Today? Routledge, London, UK Slote, Michael (1995): From Morality to Virtue, Oxford University Press, Oxford, UK Slote, Michael (1995): Agent-Based Virtue Ethics, s. 83-101 i Midwest Studies in Philosophy Vol. 20 Slote, Michael (2001): Morals from Motives, Oxford University Press, Oxford, UK Smart, J.J.C. & Williams, Bernard (1997): Utilitarianism for and against, Cambridge University Press, Cambridge, UK Solomon, David (1988): Internal Objections to Virtue Ethics, s. 428-441 i Midwest Studies in Philosophy, Vol. 13 Stocker, Michael (1976): The Schizophrenia of Modern Ethical Theories, s. 453-466 i The Journal of Philosophy, Vol. 73 Stocker, Michael (1996): How Emotions Reveal Value and Help Cure the Schizophrenia of Modern Ethical Theories, s. 173-190 i Crisp (1996). Stohr, Karen (2006): Contemporary Virtue Ethics, s. 22-27 i Philosophy Compass, Vol. 1 Stohr, Karem & Wellman, Christopher (2002): Recent Work in Virtue Ethics, s. 39-72 i American Philosophical Quarterly, Vol. 39 Swanton, Christine (1995): Profile of the Virtues, s. 47-72 i Pacific Philosophical Quarterly, Vol 76 11

Swanton, Christine (2001): A Virtue Ethical Account of Right Action, s. 32-52 i Ethics, Vol. 112. Swanton, Christine (2003): Virtue Ethics - A Pluralistic View, Oxford University Press, Oxford, UK Sørensen, Asger (2008): Deontology Born and Kept in Servitude by Utilitarianism s. 69-99 i Danish Yearbook of Philosophy, Vol. 43 Taylor, Richard (1988): Ancient Wisdom and Modern Folly, s. 54-63 i Midwest Studies in Philosophy, Vol. 13 Trionasky, Gregory (1990): What is Virtue Ethics All About?, s. 335-344 i American Philosophical Quarterly, Vol. 27 Watson, Gary (1997): On the Primacy of Character, s. 449-469 i Identity, Character, and Morality Essays in Moral Psychology, red. Owen Flanagan & Amélie Oksenberg Rorty, MIT Press, Cambridge, US Wilburn, Brad K. (ed.) (2007): Moral Cultivation Essays on the Development of Character and Virtue, Lexington Books, Plymouth, UK Williams, Bernard (1981): Moral Luck Philosophical Papers 1973-1980, Cambridge University Press, Cambridge, UK Williams, Bernard (1985): Ethics and the Limits of Philosophy, Fontana Press, Harper Collins, London, UK 12