BYGNINGSUNDERSØGELSE. 16. rapport. Bakkehuset Kvottrupvej Hinnerup. Sagsnr. B Juli Dansk Bygningsanalyse AS

Dansk Bygningsanalyse AS Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby T +45 75 50 83 00 E info@dba.as I www.dba.as BYGNINGSUNDERSØGELSE 16. rapport Bakkehuset Kvottrupvej 9 8382 Hinnerup Sagsnr. B- 10162 Juli 2015 CVR- nr. 14350330 Sydbank Reg. nr. 7040 Kontonr. 2102910 IBAN DK3070400002102910 BIC SYBKDK22

Dansk Bygningsanalyse AS Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup Att.: Morten Toft Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby T +45 75 50 83 00 E info@dba.as I www.dba.as Kolding, den 30.07.2015 Sagsnr. B- 10162 KL/bj 5. driftskontrol af indeklimaet i Bakkehuset Præstemarkskolen, Kvottrupvej 9, 8382 Hinnerup Den 23.06.2015 har vi foretaget skimmelsvampeundersøgelse på ovennævnte adresse. Vi har tidligere foretaget undersøgelser i Bakkehuset, som følger: 3. rapport dateret den 20.12.2013 omhandler skimmelsvampeundersøgelse af Kærhuset og Bakkehuset samt af- snittet, der indeholder sundhedsplejerske og tandlæge i Toftehuset på ovennævnte adresse. 4. rapport dateret den 13.05.2014 omhandlende 1. driftskontrol af indeklimaet i Bakkehuset. 9. rapport dateret den 14.10.2014 omhandlende 2. driftskontrol af indeklimaet i Bakkehuset. 11. rapport dateret den 26.11.2014 omhandlende 3. driftskontrol af indeklimaet i Bakkehuset. 12. rapport dateret den 20.01.2015 omhandlende 4. driftskontrol af indeklimaet i Bakkehuset. Baggrund Ved undersøgelse af indeklimaet i Bakkehuset og Kærhuset (se vor 3. rapport dateret den 20.12.2013) blev der ved besig- tigelserne og efterfølgende laboratorieanalyser af de hjemtagne prøver konstateret vækstområder af skimmelsvampe i Bakkehuset. Pågældende områder er markeret på tegningsbilag 2 i 3. rapport. Det blev derfor anbefalet, at der blev indført skærpet rengøring i lokaler markeret med gult. I lokaler markeret med grønt kunne der på besigtigelsestidspunktet ikke konstateres en belastning af indeklimaet. Med et interval på 3 måneder foretages en driftskontrol af omhandlende lokaler. Den sundhedsfaglige vurdering fremgår af ovennævnte 3. rapport i sagen. Formål Formålet med driftskontrollen er at undersøge, om belastningen af skimmelsvampe i indeklimaet i udvalgte lokaler i Bak- kehuset afviger fra det forventelige niveau og dermed, om den skærpede rengøring har haft den tilsigtede effekt. CVR- nr. 14350330 Sydbank Reg. nr. 7040 Kontonr. 2102910 IBAN DK3070400002102910 BIC SYBKDK22

Resume Vi har udtaget repræsentative prøver fra indeklimaet i ovenstående klasselokaler. Resultatet af undersøgelsen viser, at der kan konstateres en målbar forurening med atypiske skimmelsvampesporer i indemiljøet i lokale 03, lokale 12, lokale 23 og lokale 31. Det er vores vurdering, at dette til dels skyldes en mangelfuld rengøring. Det anbefales fortsat, at der fremadrettet foretages en effektiv rengøring af disse områder med et passende interval. Ligeledes skal der fokuseres på effektiv normal/daglig rengøring af øvrige lokaler. Det anbefales ligeledes fortsat, at der i alle pauser foretages en grundig udluftning ved åbning af vinduer/yderdøre. Ud- luftningen foretages uagtet vejrforhold. I lokale 23 bør der dog efter vores vurdering foretages en skimmelsvampesanering af lokalet eller på anden måde udføres foranstaltninger til nedbringelse af den konstaterede forurening før videre brug af lokalet. Undersøgelsesmetoder Forekomst af skimmelsvampe på overflader er undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk. Eventuel vækst eller sporestøv fra skimmelsvampene overføres til aftryksplader med V8- agar (dyrkningsmedium) tilsat antibiotika. Pladerne inkuberes 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi. Dyrkning og identifikation er foretaget på vort Laboratorium for Indeklima. Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekom- sten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter/slægter er fremhævet. Luftens indhold af skimmelsporer er undersøgt ved 1 minuts opsamling af luftbåret støv på petriskåle med V8- agar tilsat antibiotika. Opsamlingen er foretaget med en BC100 Biocollector med opsamling af 100 l/min. Skålene er efter opsamling hjembragt til vort Laboratorium for Indeklima for dyrkning, tælling og identifikation. Antallet af kolonier omsættes til en- heden CFU/m 3 (Colony Forming Units spiringsdygtige enheder pr. kubikmeter luft), og sammenlignes med intervallerne angivet i By og Byg- anvisning 204. Ingen Svag Middel Stor <100 CFU/m 3 100-300 CFU/m 3 300-500 CFU/m 3 >>500 CFU/m 3 Intervallerne udgør en definition af eksponeringskildens styrke samt risikoen for sundhedsmæssig effekt af skimmelsvam- pebelastningen. Tallene for luftens indhold af skimmelsvampesporer er kun vejledende, det må formodes, at de kan være større end de angivne tal. Resultatet er et udtryk for et øjebliksbillede, og det må derfor formodes, at resultatet under andre omstæn- digheder vil variere fra det angivne. Dette skyldes luftmålingers generelle metodemæssige usikkerheder såsom effekten af luftens bevægelser skabt af lokalets brug, ventilation etc. samt arternes forskellige sporestørrelser og deraf forskellige indslagshastigheder. Bygningsundersøgelser Indeklima og skimmelsvampe Træødelæggende svampe Asbestanalyser PCB og andre miljøfarlige materialer 2

Jf. retningslinjerne Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), kan kontaktaftryksplader anvendes til evaluering af overfladekontaminering i forbindelse med skim- melsvampeproblemer i bygninger og således karakterisere den mikrobiologiske flora i indeklimaet. Der sker med tiden aflejring af skimmelsvampesporer på vandrette overflader, og ved at sammenholde sporeforekomsterne i støvet med eventuelle vækstområder kan kontaminering af støvet vurderes. Støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer er således undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk. Støvets indhold af skimmelsvampe har desuden vist sig at være en god indikator for personers eksponering for skimmelsvampe. Som med alle analyser er viden om biologi og byggeteknik nød- vendig for at kunne vurdere indeklimabelastninger i bygninger. Skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper: Luftbårne/støvbundne skimmelsvampe, som er typisk forekommende i almindelig inde- og udeluft/husstøv, som kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser. Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske mængder, såfremt en bygningskonstruktion er eller har været opfugtet. Enkelte fugtskadeskimmelsvampe kan på visse materialer efter langvarig og kraftig opfugtning producere giftstoffer (sekundære metabolitter kaldet mycotoxiner). Disse skimmelsvampe benævnes særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS) og kan med fordel anvendes som indikatorer på fugtproblemer i bygninger. Hvor det har været muligt og relevant, er antallet af kolonier anført i nedenstående skema. Analyseresultaterne foreligger nu, og vi kan derfor oplyse følgende: Undersøgelses- og laboratorieresultater Ved besigtigelsen kan vi konstatere, at rengøringsniveauet generelt er mangelfuldt. Ved besigtigelsen kunne der således konstateres en del støv. Vi kan ikke afvise, at dette er i et omfang, der kan påvirke indeklimaet negativt. Rengøringsniveauet i lokalerne er således ikke tilfredsstillende. I det følgende henvises til prøve- og fotonumre samt tegningsbilag 1. Bagest i rapporten findes en generel skimmelsvam- peforklaring, en beskrivelse af de fundne dominerende skimmelsvampearter/- slægter samt en notits om fugt. Resultat af laboratorieanalysen SKIMMELSVAMPE på overflader KA14 taget i rum 38 på væghylde, se foto 2 Vækst på MATERIALE Dyrkningssvar Vækst på SUBSTRAT Moderat Penicillium spp. Arthrinium sp. Cladosporium spp. Sterilt mycelium KA15 taget i rum 36 på kateder, se foto 4 Penicillium spp. Stachybotrys chartarum Aureobasidium pullulans Geotrichum sp. Cladosporium spp. Gær Sterilt mycelium Moderat Bygningsundersøgelser Indeklima og skimmelsvampe Træødelæggende svampe Asbestanalyser PCB og andre miljøfarlige materialer 3

SKIMMELSVAMPE på overflader Vækst på MATERIALE Dyrkningssvar Vækst på SUBSTRAT KA16 taget i rum 31 på reol, se foto 6 Penicillium spp. Stachybotrys chartarum Arthrinium sp. Absidia sp. Cladosporium spp. Gær Sterilt mycelium Moderat KA17 taget i rum 33 på reol, se foto 8 Penicillium spp. Mucor sp. Fusarium sp. Ulocladium sp. Cladosporium spp. Gær Moderat KA18 taget i rum 28 på reol, se foto 10 Rhodotorula sp. Arthrinium sp. Geomyces sp. Cladosporium spp. Gær Sterilt mycelium Moderat KA19 taget i rum 23 på kateder/pult ved lærer, se foto 12 Trichoderma sp. Penicillium sp. Sterilt mycelium Moderat KA20 taget i rum 19 på lærerbord, se foto 14 Penicillium spp. Rhodotorula sp. Chaetomium globosum Aspergillus versicolor Cladosporium spp. Gær Sterilt mycelium Moderat KA21 taget i rum 15 på lærerbord, se foto 16 Penicillium spp. Botrytis sp. Chaetomium globosum/2 Aspergillus versicolor/2 Mucor sp. Cladosporium spp. Gær Sterilt mycelium Massiv Bygningsundersøgelser Indeklima og skimmelsvampe Træødelæggende svampe Asbestanalyser PCB og andre miljøfarlige materialer 4

SKIMMELSVAMPE på overflader KA22 taget i rum 12 på vin- due/glasskab, se foto 18 KA23 taget i rum 03 på reol, se foto 19 Vækst på MATERIALE 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. Dyrkningssvar Penicillium spp. Stachybotrys chartarum/16 Arthrinium sp. Botrytis sp. Fusarium sp. Cladosporium spp. Sterilt mycelium Penicillium spp. Aspergillus versicolor/4 Aspergillus niger Vækst på SUBSTRAT Massiv Moderat SKIMMELSVAMPE i luften KI14 taget i rum 38, se foto 1 KI15 taget i rum 36, se foto 3 KI16 taget i rum 31, se foto 5 KI17 taget i rum 33, se foto 7 KI18 taget i rum 28, se foto 9 KI19 taget i rum 23, se foto 11 Dyrkningssvar Cladosporium spp./23 Rhodotorula sp./62 Geotrichum sp./1 Sterilt mycelium/11 Cladosporium spp./19 Rhodotorula sp./12 Penicillium sp./1 Fungi imperfecti/2 Gær/2 Sterilt mycelium/9 Cladosporium spp./25 Penicillium spp./28 Gær/1 Cladosporium spp./18 Rhodotorula sp./16 Geotrichum sp./1 Fungi imperfecti/1 Penicillium spp./6 Gær/2 Sterilt mycelium/4 Cladosporium spp./81 Rhodotorula sp./45 Fungi imperfecti/3 Penicillium sp./2 Gær/4 Sterilt mycelium/6 Cladosporium spp./5 Penicillium spp./58 Gær/1 Vækst på SUBSTRAT 97 970 45 450 54 540 48 480 141 1410 64 640 Total CFU/m 3 Bygningsundersøgelser Indeklima og skimmelsvampe Træødelæggende svampe Asbestanalyser PCB og andre miljøfarlige materialer 5

SKIMMELSVAMPE i luften KI20 taget i rum 19, se foto 13 KI21 taget i rum 15, se foto 15 KI22 taget i rum 12, se foto 17 KI23 udemåling, se foto 20 KI = kimtal. Dyrkningssvar Cladosporium spp./38 Rhodotorula sp./24 Fungi imperfecti/2 Penicillium spp./4 Geotrichum sp./2 Gær/2 Sterilt mycelium/6 Cladosporium spp./79 Rhodotorula sp./24 Geotrichum sp./1 Gær/4 Sterilt mycelium/6 Cladosporium spp./72 Rhodotorula sp./6 Fungi imperfecti/2 Penicillium sp./5 Phoma sp./1 Botrytis sp./1 Gær/3 Sterilt mycelium/8 Cladosporium spp./116 Rhodotorula sp./13 Fungi imperfecti/5 Geotrichum sp./1 Gær/6 Sterilt mycelium/12 Vækst på SUBSTRAT 78 780 114 1140 98 980 153 1530 Total CFU/m 3 Konklusion Lokale 15, lokale 19, lokale 28, lokale 33, lokale 36 og lokale 38 Ved analyse af støvets og luftens indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på KA14- KA18 og KA20- KA21 samt luft- prøverne KI14, KI15, KI17, KI18, KI20, KI21 og KI22 kan vi konstatere at artssammensætningen af skimmelsvampe på overflader i de pågældende klasselokaler er karakteristisk for almindeligt husstøv. Udefrakommende sporer vil med tiden aflej- res på overflader, og de konstaterede sporeforekomster kan således tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser. I forlængelse heraf skal det dog nævnes, at mængden af skimmelsvampe i støvet fortsat indike- rer, at rengøringsniveauet generelt ikke er tilstrækkeligt. Lokale 03, lokale 12, lokale 23 og lokale 31 Ved analyse af støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på KA19, KA22 og KA23 kan vi konstatere, at der i indeklimaet, foruden den naturligt forekommende skimmelsvampeflora, er atypisk forekomst af sporer fra fugtskadeskimmelsvampe, herunder særligt biologisk aktive skimmelsvampe. Bygningsundersøgelser Indeklima og skimmelsvampe Træødelæggende svampe Asbestanalyser PCB og andre miljøfarlige materialer 6

Dette underbygges af vores luftmålinger KI19 og KI16, der jf. analyseresultaterne viser atypiske værdier/- mængder af skimmelsvampesporer, herunder skimmelsvampeslægten Penicillium. I den forbindelse henledes opmærksomheden på vor udemåling prøve KI23 som viser udeluftens indhold og sammensætning af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på det aktuelle besigtigelsestidspunkt (udefrakommende skimmelsvampesporer). Opsummering lokale 03, lokale 12, lokale 23 og lokale 31 Der kan konstateres en målbar forurening af indeklimaet i lokale 03, lokale 12, lokale 23 og lokale 31. Det er vores vurdering, at forureningen skyldes en ophobning af skimmelsvampesporer fra de tidligere konstaterede skimmelsvampevækst- områder i loftkonstruktionerne. Tiltag fremadrettet Med henvisning til vores 3. rapport dateret den 20.12.2013 er der tidligere konstateret vækstområder, der karakteriseres som moderat fugt/skimmelsvampevækst. Det skal derfor fortsat pointeres, at det skærpede rengøringsniveau i omhandlende lokaler opretholdes frem til en skimmelsvampesanering af bygningen. Det anbefales, at der i lokale 23 foretages en skimmelsvampesanering af loftkonstruktionen eller på anden måde udføres foranstaltninger til nedbringelse af den konstaterede forurening før videre brug af lokalet. Det skal bemærkes, at der tidligere er konstateret et forhøjet forureningsniveau af atypiske skimmelsvampesporer i lokale 23 der henvises til vores 11. rapport dateret den 26.11.2014. Det anbefales generelt, at der i alle pauser foretages en grundig udluftning ved åbning af vinduer/yderdøre. Udluftningen foretages uagtet vejrforhold. Næste driftskontrol I perioden frem til skimmelsvampesanering, udføres der fortsat driftskontrol med et interval på 3 måneder. Ved driftskontrollen udtages nye kontaktaftryk og kimtalsmålinger for dermed at dokumentere, at belastningen i lokalerne ikke afviger fra det, der kan forventes. Næste driftskontrol i Bakkehuset udføres derfor i september måned 2015, efter nærmere aftale. Skimmelsvampeforklaringer Skimmelvækst opstår på bygningsdele, der er opfugtede over længere perioder. Opfugtningen i boligen skyldes ofte uhen- sigtsmæssige boligvaner, men der kan også være tale om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og mangelfuld ventilation. Der kan f.eks. være tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på kolde overflader, mangl- ende dampspærre m.m. Skimmelvækst er ofte skjult i konstruktioner f.eks. i isoleringen i flade tage, bag paneler på væg- ge, på bagsiden af gipsplader osv. Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. Blandt disse er mange ganske harmløse, mens andre skimmelsvampe kan være stærkt generende og skabe indeklimaproblemer, når de forekommer i indemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå, skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampesporer til indeluften. Der er derfor tale om principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet med skimmelsvampene: Bygningsundersøgelser Indeklima og skimmelsvampe Træødelæggende svampe Asbestanalyser PCB og andre miljøfarlige materialer 7

Allergi og irritation Når skimmelsvampeoverfølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og - fragmenter, reagerer de i mere eller mindre grad med de symptomer, vi kender fra høfeber (snue, øjnene løber i vand osv.) til akut astma. Hvis mennesker, der er disponerede for skimmelsvampeallergi, udsættes for en stor koncentration af skimmelsporer og - fragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer. Afgasning og svampegift Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer såkaldte mvoc er der kan give ubehagelige muglugte og således virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer mycotoxiner der optages i spo- rerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan disse stoffer frigives i lunger- ne og medføre helbredsmæssige gener som hud- og slimhindeirritation, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær, almen util- pashed m.m. Indånding af mycotoxiner i de mængder, der forekommer i indemiljøet i ikke- industrielle sammenhænge f.eks. i boliger og i kontorbygninger anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens udgi- velse Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning fra 2009. Mange allergener fra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse findes i sporer, hyfer og fragmenter og bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner. Om end ikke- spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver færre allergener end spiringsdygtige skimmelsvampe, kan ikke- spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væsentlig rolle i skimmelsvamperelateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også indeholder potentielle skadelige stoffer som glukaner og mycotoxiner 1. Følgende dominerende skimmelsvampearter/- slægter er fundet Penselskimmel (Penicillium spp.) omfatter en meget stor slægt af skimmelsvampe, hvoraf nogle arter finder anvendelse inden for f.eks. osteproduktion, antibiotikaproduktion m.m. Som skadevoldere findes de i fugtige bygninger, hvor tapet, læder, isoleringsmaterialer m.m. typisk angribes, såvel som fødevarer angribes (f.eks. de almindelig kendte blågrønne kolonier på brød, der har været gemt for længe). I husstøv ses ofte naturlige sporeaflejringer fra flere arter hørende til denne slægt. Da Penicillium- arterne ofte producerer mange og små sporer, spredes de nemt i indeluften og er derfor ofte et allergipro- blem. Nogle Penicillium- arter kan ved vækst afgasse generende stoffer. Trichoderma sp. er en almindelig forekommende skimmelsvampeslægt i naturen, hvor den primært forekommer på cellu- loseholdigt materiale som døde plantedele. I bygninger ses den på tapeter, tekstiler og vandskadet træ. Skimmelsvampen finder stor anvendelse inden for industri og i forskningen. Trichoderma kan som mange andre skimmelsvampe udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Nogle Trichoderma- arter kan producere mycotoxiner og afgasse flygtige stoffer, der kan være generende i indeklimaet. Fugt I nedenstående skema kan aflæses sammenhængen mellem fugtprocenter og risikoen for skimmelvækst: 1 Retningslinjerne Dampness and Mould fra Verdenssundhedsorganisationen WHO (2009). Bygningsundersøgelser Indeklima og skimmelsvampe Træødelæggende svampe Asbestanalyser PCB og andre miljøfarlige materialer 8

RISIKO FOR SKIMMELVÆKST Relativ fugtighed i eller på materiale Ingen risiko Middel eller svag risiko Stor risiko <75% 75-85% >85% Tilsvarende træfugt <16% 16-20% >20% I normalt anvendte beboelsesrum vil den relative luftfugtighed være ca. 50-65%. Vi gør opmærksom på, at alle vore ydelser udføres efter ABR89 Almindelige betingelser for rådgivning og bistand. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Kaare Lauridsen bygningskonstruktør Kristina Behrens Laboratoriet for Indeklima Faktura følger Bygningsundersøgelser Indeklima og skimmelsvampe Træødelæggende svampe Asbestanalyser PCB og andre miljøfarlige materialer 9

B- 10162/KL Foto 1 Foto 2 Foto 3

B- 10162/KL Foto 19 Foto 20

Prøver udtaget den 23.06.2015 KA18 KI18 KI19 KA19 KI20 KA20 KI21 KA21 KA23 Rum 23 Rum 19 Rum 15 Loft misfarvet Rum 28 #2 Rum 03 #1 KI23, se foto 20 (udelup) Rum 33 #3 Rum 12 Rum 11 #1 #1 #1 Rum 31 #2 Rum 38 Planudsnit- Stueetage Rum 36 #4 Rum 43 Prøver udtaget Prøver den 23.06.2015 udtaget den 23.06.2015 KA17 KA16 KI17 KI16 KA15 KI15 KA22 KA14 KI22 KI14 Rum 44A Rum 44 Rum 47 #1 Det skal bemærkes, at den ovenfor viste plantegning kan afvige fra de faktuelle forhold, hvorfor størrelser, indretning samt øvrig målsætning og markering kun er vejledende. Skadested: Præstemarkskolen, KvoKrupvej 9, 8382 Hinnerup - Bakkehuset SKIMMELSVAMPEUNDERSØGELSE Note: Bemærk at prøvenummering "nuls7lles" fra 10. Rapport. Således er der fremover fortløbende prøvenr. for prøver udtaget i Bakkehuset! #1 #2 #3 Rum renoveret. Nyere Troldtekt- lo3er. Nyere vinduespar8er + brystninger. Udsugning af rum etableret (ekstern motor). Ved hultagning kan der konstateres vand over dampspærren. Kra3ig misfarvning af bagvedliggende krydsfiner. Signaturforklaringer: Normal rengøring Skærpet rengøring opretholdes USlgængeligt FugtaUegninger Materialeprøver/a7ryksplader*: Ingen sporeforekomst Ringe sporeforekomst Moderat sporeforekomst Massiv sporeforekomst Øvrige prøver: Kimtal, lu7 forringet Kimtal, lu7 ikke forringet Vækstområde Ikke vækstområde Ikke vækstområde, men atypisk sporeforekomst Konsulent: KL BesigWgelsesdato(er): 23.06.2015 Sagsnr.: Rapporteringsdato: Bilag nr.: B- 10162 30.07.2015 1 #4 Flere synlige vækstområder. Ubehag ved ophold i rummet. Åbent 8l lo3rum! Pakhustorvet 4 - DK 6000 Kolding - Telefon +45 75508300 - Telefax +45 75508310 Stades Krog 6 - DK 2800 Kgs. Lyngby - Telefon +45 75508300 - Telefax +45 45931740 www.dba.as e- mail: info@dba.as *) Vedr. signaturer for a7ryksplader. Grøn farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der er karakteriswsk for støvede overflader. Rød farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der o7e forårsages af opfugtninger i bygningen, og som kan være problemawske i indeklimamæssig henseende.