Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold

Relaterede dokumenter
Børne- og Undervisningsudvalget (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August De lokale uddannelsesudvalg summary

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt

Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen ,1 Akademisk Studenterkursus ,2 Allerød Gymnasium ,5 Alssundgymnasiet

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Brolægger

ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner

Tabel 1 - hele Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere

Tabel 2 - hele Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Gulvlægger Tømrer. Anlægsstruktør

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Februar Murer. Tømrer

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Tabel 2 - hele Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Til censorer ved de skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Kære censor

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn ,2 % ,9 %

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik November 2018 Murer. Tømrer

Antal. LO-Storkøbenhavn ,1 % ,4 % BEC Business Education College ,7 % ,2 % Niels Brock ,6 % -1-11,1 %

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik August 2018 Murer. Tømrer

AARHUS TECH 17,75 0, AMU Nordjylland 22,07 0, AMU-Vest 13,83 0, CELF - Center for erhv.rettede udd.

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Juli 2018 Murer. Tømrer

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig

Registrering af ansøgninger om forsøg på eud

Analyse af den geografiske tilgængelighed til de nuværende erhvervsgymnasiale udbud

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

14. december 2012 Sags nr.: M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

STUDENTERS OVERGANG TIL INGENIØR- OG NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger

Velkommen til dialogmøde om skoleforsøg 5. december 2012

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

2. Uddannelse i Danmark

Bygningsstruktør. Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Den konkrete undervisning summary

Neden for ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse.

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Samlet vurdering af ansøgninger om at udbyde toårig hf i Region Sjælland

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016

Klassestørrelsers betydning i gymnasiet

Oversigt over institutionsfordelte kvoter for 2018 på dimensionerede uddannelser

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Søgningen til gymnasieuddannelserne 2015

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Oversigt over institutionsfordelte kvoter på dimensionerede uddannelser

Bygningsstruk ktør. Gulvlægg gger

Ansøgning om udbud af 2-årigt HF

1 Niels Steensens Gymnasium Sjælland 2 Christianshavns Gymnasium Sjælland 3 Rysensteen Gymnasium Sjælland 4

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary

Runde 2 med workshops kl DEG Årsmøde 2017

Antal med under 7. Antal med over 7

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

Hvor udbydes 10. klasse?

Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst. Maria Lindorf, seniorkonsulent Tænketanken DEA

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v.

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Undervisningsministeriet. Frederiksholms Kanal København K (Sendt pr. til:

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

Studenters overgang til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser

Mindre stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser

1 - Ansøgning om udbud af 2 årig HF.PDF. Hører til journalnummer: Udskrevet den

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt

Undersøgelse af grundforløbet på de treårige gymnasieuddannelser

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nord. Skolerapport. Svarprocent: 70% (26/37)

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt

1 - UCRS Ansøgning om udbud af Uddannelsen til HF eksa. Hører til journalnummer: Udskrevet den

Faneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

EN SKOLE DU IKKE VIL GÅ HJEM FRA OPLÆG PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLERS ÅRSMØDE D V. CHEFANALYTIKER MORTEN FISKER

REKTOR HORSENS GYMNASIUM & HF. Aarhus marts Jobprofil. gør god ledelse bedre GENITOR KØBENHAVN & AARHUS

Jyllandsgade 2 DK Struer. Tlf.: Fax: struer- statsgym@stgym.dk gym.dk

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelse på CPH West

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

Virksomhedernes tilfredshed er uændret

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet

Transkript:

www.gl.org Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen GL s fusionsundersøgelse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til knap 800 medlemmer på fusionerede skoler. Der er 358 der har svaret, hvilket giver en svarprocent på 45%. Undersøgelsen blev foretaget i foråret 2014. En del af spørgsmålene har været i form af fritekst. Denne fritekst vil blive anvendt til at gennemskrive GL's fusions ABC, der er en hjælp til TR/medlemmer, der står over for en fusion. Undersøgelsen skal ses som en mulighed for at finde svar på, hvordan en fusion bliver bedre, og hvilke fordele og ulemper gymnasielærere har oplevet ved fusioner. Hovedkonklusioner Information og indflydelse 1. De to mest angivne årsager til fusionerne er økonomi og fastholdelse af uddannelser med få elever i yderområderne. 2. Det er ledelsen eller bestyrelsen, der primært har orienteret om fusionen og årsagen til denne. 3. 20 pct. af respondenterne har svaret, at de i meget høj grad eller i høj grad blev inddraget i fusionsprocessen (bemærk dog, at svarprocenten er lav her). Lærernes forhold 1. 22 pct. angiver øget sparring inden for faggruppen som en fordel ved fusionen, og 18 pct. angiver øget sparring med andre undervisere. Af besvarelserne mener 56 pct., at der ikke har været fordele ved fusionen for dem som undervisere. Det høje tal kan hænge sammen med, at kun 23 pct. underviser på flere gymnasiale uddannelser. Samtidig med at en del af de undersøgte fusioner ikke har bygningsfællesskab. 2. Af ulemper ved fusionen for underviserne peger 62 pct. på, at der er længere til ledelsen. 53 pct. peger på forskellige kulturer. 3. 37 pct. mener, at fusionen har givet eleverne et større udbud af valgfag. 32 pct. mener, at eleverne nu har lettere ved uddannelsesskift. 40 pct. af respondenterne mener ikke, at eleverne har kunnet drage fordele af fusionen. 4. Modsat vurderer lidt over 41 pct., at eleverne ikke har haft ulemper ved fusionen. 44 pct. vurderer, at der er mindre nærhed for eleverne. 18 pct. mener, at fusionen har givet mindre fokus på den enkelte elev. Endelig er der 41 pct. af lærerne der mener at den bedste form for fusion/samarbejde vil være mellem de gymnasiale uddannelser, 21 pct. mener, at bygningsfællesskab/campus som selvstændige institutioner vil være at foretrække. 17 pct. af de medvirkende lærere ved det ikke. Følgende skoler indgår i undersøgelsen: Campus Bornholm, Campus Vejle, CPH West, EUC Nordvest, Gefion Gymnasium, Handelsskolen København Nord, Handelsskolen Minerva, IBC, Mercantec, Rybners Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Uddannelsescenter Holstebro, Tradium og ZBC. For nogle skoler er der meget få medlemmer, der har svaret, mens der for andre er væsentligt flere. Det har ikke været undersøgelsens formål at se hvordan den enkelte fusion er forløbet, men som sagt at indhente vores medlemmers erfaringer mere bredt. Derfor er resultaterne ikke fordelt på skoleform. 24. september 2014,, 175341-1

2 Underviser du elever på flere uddannelsestyper (hhx, htx, stx, hf)? Ja 23% Nej 77% Af spørgsmål 2 fremgår det, at 23 pct. underviser på flere forskellige gymnasiale uddannelser, mens 77% underviser på en uddannelse. 3 Hvad var årsag til skolens fusion? 8 12 13 17 33 45 73 Fastholdelse af uddannelser med få elever i yderområder Bedre fagligt miljø for undervisere og elever, fx i form af bedre faglig sparring i faggrupper og øget udbud af valgfag Styrke det sociale fællesskab blandt en bred gruppe af elever Fastholde elever og gøre det lettere for elever at skifte uddannelse Økonomiske argumenter, fx stordriftsfordele 3 Hvad var årsag til skolens fusion? Fastholdelse af uddannelser med få elever i yderområder 45% Bedre fagligt miljø for undervisere og elever, fx i form af bedre faglig sparring i faggrupper og øget 12% udbud af valgfag Styrke det sociale fællesskab blandt en bred gruppe af elever 13% Fastholde elever og gøre det lettere for elever at skifte uddannelse 33% Økonomiske argumenter, fx stordriftsfordele 73% Ved ikke 17% Andre årsager: 8% 2 / 10

De fleste af vores medlemmer svarer, at der er økonomiske argumenter for fusionen. Det svarer hele 73 pct. Næstflest svarer fastholdelse af uddannelser med få elever i ydreområderne med 45 pct. Spørgsmålet summer ikke til 100 pct., da det var muligt at markere flere årsager. 4 Stod det klart for dig, hvorfor skolen fusionerede? 13 27 33 13 12 2 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 4 Stod det klart for dig, hvorfor skolen fusionerede? I meget høj grad 13% I høj grad 27% I nogen grad 33% I mindre grad 13% Slet ikke 12% Ved ikke 2% 40 pct. svarer, at det i meget høj grad eller i høj grad stod klart, hvorfor skolen fusionerede. Modsat er der 25 pct. af respondenterne, der mener, at det kun er tilfældet i mindre grad eller slet ikke. 3 / 10

5 Blev du som medarbejder løbende orienteret om fusionsprocessen og -status? Ja 73% Nej 27% Af undersøgelsen fremgår det, at 73 pct. løbende er blevet orienteret om fusionsprocessen og dennes status. Modsat er der 27 pct., der ikke føler sig løbende orienteret i processen. Det er i overvejende grad ledelsen, der har orienteret om selve fusionen. 6 I hvilken grad blev medarbejderne inddraget i fusionsprocessen? 5 15 25 27 27 2 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 6 I hvilken grad blev medarbejderne inddraget i fusionsprocessen? I meget høj grad 5% I høj grad 15% I nogen grad 25% I mindre grad 27% Slet ikke 27% Ved ikke 2% Ser vi derimod på, om medarbejderne føler sig inddraget i fusionsprocessen, svarer over halvdelen, at de slet ikke eller i mindre grad er blevet inddraget. 4 / 10

7 Hvilke fordele har du som underviser oplevet ved fusionen? 18 22 7 7 14 56 23 Øget samarbejde med andre undervisere Øget sparring med andre faggrupper Mere videndeling Øget sparring med andre inden for min faggruppe Øget adgang til efteruddannelse Der har ikke være nogen fordele Andre fordele: 7 Hvilke fordele har du som underviser oplevet ved fusionen? Øget samarbejde med andre undervisere 18% Øget sparring med andre inden for min faggruppe 22% Øget sparring med andre faggrupper 7% Øget adgang til efteruddannelse 7% Mere videndeling 14% Der har ikke være nogen fordele 56% Andre fordele: 23% Der er 56 pct., der som underviser ikke oplever fordele ved fusionen. Flest mener, at den øgede sparring med andre inden for egen faggruppe og andre undervisere er en fordel. Hele 23 pct. har angivet andre fordele - disse spænder fra nye og bedre faciliteter til generel fornyelse til bedre timefagfordeling. Blandt de 23 pct. er der dog flere, der har skrevet, at der ikke har været fordele endnu, men at det nok kommer. 5 / 10

8 Hvilke udfordringer/ulemper har du som underviser oplevet ved fusionen? 53 62 9 33 7 29 Forskellig kultur Længere til ledelsen Mere heterogen elevgruppe Dårligere arbejdsvilkår Mindre videndeling Andre ulemper: 8 Hvilke udfordringer/ulemper har du som underviser oplevet ved fusionen? Forskellig kultur 53% Længere til ledelsen 62% Mere heterogen elevgruppe 9% Dårligere arbejdsvilkår 33% Mindre videndeling 7% Andre ulemper 29% Ser man på, hvilke ulemper respondenterne mener, der er som underviser på en fusioneret institution, svarer 62 pct., at der er blevet længere til ledelsen, mens 53 pct. svarer forskellige kulturer. 6 / 10

9 Hvilke fordele vurderer du, at eleverne har haft ved fusionen? 21 20 37 13 32 40 10 Bedre ungdomsmiljø på tværs af uddannelserne Større udbud af valgfag Bedre udstyr/faciliteter til gavn for elevernes undervisning Lettere uddannelsesskift Bedre vejledningsmuligheder Ingen fordele Andre fordele: 9 Hvilke fordele vurderer du, at eleverne har haft ved fusionen? Bedre ungdomsmiljø på tværs af uddannelserne Større udbud af valgfag Bedre udstyr/faciliteter til gavn for elevernes undervisning Lettere uddannelsesskift Bedre vejledningsmuligheder Ingen fordele Andre fordele: Der er 40 pct. af lærerne, der vurderer, at eleverne ingen fordele har haft ved fusionen. Af de øvrige 60 pct. mener 37 pct., at fusionen giver bedre udbud af valgfag, 32 pct. lettere uddannelsesskift og 21 pct. bedre ungdomsmiljø på tværs af uddannelser. 7 / 10

10 Hvilke ulemper vurderer du, at eleverne har haft ved fusionen? 9 44 18 5 41 17 Dårligere ungdomsmiljø Nærheden forsvinder Mindre fokus på den enkelte elev Dårligere vejledning Ingen ulemper Andre ulemper 10 Hvilke ulemper vurderer du, at eleverne har haft ved fusionen? Dårligere ungdomsmiljø 9% Nærheden forsvinder 44% Mindre fokus på den enkelte elev 18% Dårligere vejledning 5% Ingen ulemper 41% Andre ulemper 17% Der er 41 pct. af de medvirkende lærere, der ikke mener, at eleverne har haft ulemper ved fusionen, mens 59 pct. vurderer, at der er ulemper. 44 pct. angiver, at nærheden forsvinder, og 18 pct., at der er kommet mindre fokus på den enkelte elev. 8 / 10

11 Hvilken form for fusion/samarbejde mener du vil være bedst? 10 41 1 2 21 6 17 4 Mellem gymnasiale uddannelser Mellem alle ungdomsuddannelser Mellem alle uddannelser Mellem voksenuddannelser Bygningsfællesskab/campus, men som selvstændige institutioner Ingen form for fusion eller samarbejde Ved ikke Andet: 11 Hvilken form for fusion/samarbejde mener du vil være bedst? Mellem gymnasiale uddannelser 41% Mellem alle ungdomsuddannelser 10% Mellem alle uddannelser 1% Mellem voksenuddannelser 2% Bygningsfællesskab/campus, men som selvstændige institutioner 21% Ingen form for fusion eller samarbejde 6% Ved ikke 17% Andet: 4% 41 pct. af lærerne mener, at den bedste form for fusion/samarbejde vil være mellem de gymnasiale uddannelser. 21 pct. mener, at bygningsfællesskab/campus som selvstændige institutioner vil være at foretrække. 17 pct. af de medvirkende lærere svarer ved ikke. Hvordan kunne fusionsprocessen have været bedre? (Bearbejdet fritekst) Anerkend den enkelte skoles/afdelings/uddannelseskultur og historie Ligeværdighed i fusionsprocessen uanset uddannelse og størrelse Sikre at de forskellige uddannelser bliver hørt i bestyrelsen Langt større gennemskuelighed i beslutningsprocesserne og mere åben demokratisk debat Demokrati, åbenhed og tillid Større respekt for det velfungerende før en fusion 9 / 10

Medejerskab for alle Alle led bør inddrages i processen med at skabe den nye institution At der blev lyttet mere til lærerne herunder deres ønsker og bekymringer Medarbejderindflydelse i mindre grupper f.eks. ved at samle faggrupperne på tværs (også efterfølgende) Ordentlig tid til fusionsforberedelse Frivillig fusion Ledelsen burde være realistisk omkring målsætning, overholde løfter, tidsplaner samt informere Åbenhed om økonomi og eventuelle økonomiske konsekvenser Klart formål/motivering/vision med fusionen fokus på fordele/udbytte eller nødvendighed Fælles værdigrundlag og mål klare retningslinjer/fokus på proces Fokus på pædagogiske argumenter for fusioner i stedet for økonomiske Synlig ledelse Mere dialogsøgende ledelse Behov for en samlet ledelse der også fysisk er sammen Ledelse med kendskab til uddannelsesområdet også efter fusionen Lyttende ledelse med overskud og overblik Projektleder der kunne tage aben med sig Færre lokale- og bygningsskift Større autonomi til gymnasieafdeling/mindre enheder herunder økonomisk, forhandlingsmæssigt, studiemiljø mv. At man bibeholder det små i det store Tættere geografisk beliggenhed, bygningsfællesskab på plads først Vanskeligt med mange ændringer på en gang (herunder OK13) planlæg en rimelig proces Hurtig klarhed og udmeldinger omkring ledelsesforhold, bygningsforhold, personalevilkår mv. Mere fokus på de fusionerede elever Fokus på kvalitet Mere fokus på arbejdsmiljø, trivsel, det sociale og videreuddannelse Fokus på kultur og integration skal holdes (5-10 år) via pædagogiske arrangementer, fælles møder, videndeling på tværs af afdelinger, faggruppedage, sociale arrangementer for alle mv. Ensartede forhold for de forskellige afdelinger (indflydelse, personalegoder og arbejdsforhold) Tid til og fokus på den pædagogiske planlægning Kontrol med processen og målsætninger der kan evalueres Hvis flere gymnasiale uddannelser fusionerede, flyttes fokus til gymnasiet fra EUD Samarbejde på tværs af uddannelser videndeling, undervisningsmateriale og undervisning Har allerede været et godt forløb med involvering af hele medarbejdergruppen, og der har været fokus på eleverne. Derfor er fusionen gennemført med respekt for undervisningsområdet og hermed for både elever og undervisere Allerede en vellykket fusion; der blev gjort alt det, man kunne og burde 10 / 10