Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Transkript

1 Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af den undervisning, som deres lærlinge modtager, når de er på skole. Resultaterne peger tydeligt i retning af en grundlæggende støtte og opbakning til vekseluddannelsessystemet, som vi kender det, og dette er et godt pejlepunkt i forhold til den forestående reform af erhvervsuddannelserne. Håndværksrådets holdning er dog, at hverken virksomhederne eller lærlingene kan være tilfredse med, at 22 pct. af de medvirkende virksomheder enten i lav grad eller slet ikke oplever, at deres lærling lærer tilstrækkeligt på skoleopholdet. Mere end hver femte virksomhed angiver således, at kvaliteten af skoleopholdene er for lav, og det er helt afgørende for interessen for erhvervsuddannelserne, at kvaliteten er i top både for de dygtige unge, som gerne skulle vælge erhvervsuddannelserne, og for de virksomheder, der skal uddanne dem. Det er naturligvis ikke blot til gene for virksomhederne, når lærlingen ikke lærer nok på skoleopholdene også lærlingene er irriterede over det. Den tendens, som ligger i lærlingenes svar, blæser i den samme retning som virksomhederne. Det er dog meget forskelligt fra skole til skole, hvorvidt virksomhederne mener, at lærlingen(e) lærer tilstrækkeligt på skoleopholdene, og hvordan mødedisciplinen håndteres. Når mere end 20 pct. af virksomhederne angiver, at der er problemer med kvaliteten i undervisningen, skal der efter Håndværksrådets mening tages meget alvorligt bestik af dette i reformarbejdet. Kvaliteten af lærlingenes skoleophold og den disciplin eller arbejdsmoral, som er en del af læringen på erhvervsuddannelserne, bør være et kardinalpunkt for politikerne i reformarbejdet. Skal satsningen med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for både flere og dygtigere unge lykkes, er det nødvendigt at højne kvaliteten overalt i systemet, hvor det kan lade sig gøre. Grundlæggende handler det om at gøre lærlinge og virksomheder tilfredse med kvaliteten af skoleopholdene, og dette skal naturligvis ske i et samarbejde, hvor skolerne som et led i reformen utvetydigt får til opgave at levere høj kvalitet på alle niveauer. Dette forudsætter, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne, som gør opgaven mulig at løfte for erhvervsskolerne.

2 Undersøgelsen viser heldigvis også, at de tilfredse virksomheder mener, at lærerne på erhvervsskolerne gør et godt stykke arbejde. Der lægges vægt på, at lærerne er engagerede i forhold til den enkelte lærling, at de går i dialog med mester om, hvad eleven bør lære på skoleopholdet og følger op på eventuelle faglige mangler. Mødedisciplin Det er af stor betydning for oplevelsen af kvaliteten på lærlingenes skoleophold og det generelle samarbejde med skolen, hvordan mødedisciplin håndteres. Undersøgelsen viser, at 30 pct. af virksomhederne finder, at der ikke gribes tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin, eller at der slet ikke gribes ind. Håndværksrådet finder det grundlæggende helt utilfredsstillende, at skolerne ikke griber ind over for manglende mødedisciplin fra lærlinge på skoleophold. Skoleopholdene er en del af erhvervsuddannelsen, og lærlingene modtager løn i skoleperioderne. Derfor skal også skolerne sende tydelige signaler til lærlingene om, at man møder til tiden og deltager i al undervisningen. I princippet er dårlig mødedisciplin et brud på uddannelsesaftalen, og skolerne er efter Håndværksrådets mening forpligtet til at indgå i dialog med mester om disciplinære problemer. Dette er ikke kun en kvantitetsproblematik, men har også konsekvenser for erhvervsuddannelsens samlede kvalitet, da den læring, der foregår på erhvervsskolerne, er en integreret del af den enkelte lærlings uddannelse. Lærer lærlingene tilstrækkeligt på skoleopholdet? Kun 12 pct. af virksomhederne oplever, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet, mens 62 pct. mener, at lærlingen i nogen grad har lært tilstrækkeligt. Det mest bekymrende er dog, at omkring hver femte virksomhed svarer, at lærlingen(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet, mens 1 pct. svarer, at lærlingen(e) slet ikke har lært tilstrækkeligt. 2

3 I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet? 70% 60% 62% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 1% 4% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Antal respondenter: 1478 Lærlingenes svar peger i samme retning som virksomhedernes. Blandt de 100 lærlinge, som har deltaget i undersøgelsen, svarer omkring hver sjette, at de i ringe grad eller slet ikke lærer nok på skoleopholdene. Knap halvdelen af lærlingene svarer derimod, at de i høj grad eller i meget høj grad lærer nok på skoleopholdene. 1 Blandt de virksomheder, som mener, at lærlingen(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene, peger flere på følgende mangler eller problematikker: Det mest basale i faget Disciplin Faglig respekt Det faglige niveau generelt er for lavt på skolen. Sagt om undervisningen på erhvervsskolerne: De opgaver, som eleverne bliver sat til på malerlinjen, er mildt sagt håbløst forældede. Jeg syntes ikke, at skolerne løfter opgaven med at give den grundlægge teori om en moderne byggeopgave. (Medlem af Danske Malermestre) Jeg kunne godt bruge et højere fagligt niveau på de forskellige forløb, så man føler, at man lærer noget i stedet for at kede sig, når man er på skole. (Frisørelev) 1 Den del af undersøgelsen, som omfatter lærlingene, er ikke repræsentativ og kan ikke anvendes som præcis indikator. 3

4 Jeg synes, at skolen kunne være meget mere inspirerende og kreativ. Tømrerfaget har så mange facetter, som blandt andet historiske byggemetoder, nye byggemetoder og byggemetoder i andre lande. Hvorfor arbejder vi ikke med disse ting? Skoletiden er tung og træg og kunne ligeså godt være det fedeste. Det virker som om, at undervisningen er rettet alt for meget ind efter, hvordan svendeprøverne fungerer. (Tømrerlærling) Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin (møde til tiden, møde til al undervisning, aflevering af evt. opgaver)? 50% 40% 42% 30% 20% 25% 28% 10% 5% 0% Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin Ved ikke Antal respondenter: pct. af virksomhederne oplever, at skolen griber ind over for manglende disciplin. Disse virksomheder peger på, at skolen gør følgende: Giver både mundtlige og skriftlige advarsler, belønner fremmøde med diplom, giver straks besked til mester om fravær eller for sent fremmøde enten telefonisk, pr. mail eller brev. Der bliver holdt trepartssamtaler, hvor fravær bliver drøftet. Hver fjerde mester oplever, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. Disse virksomheder peger på følgende: Lærerne kommer selv for sent, virksomheden får kun besked om fravær nogle gange, eleverne kommer og går, næsten som de vil, der er ingen kommunikation mellem mester og skole, der bliver grebet for sent ind, og eleverne har meget lange pauser. 5 pct. af virksomhederne oplever, at skolen slet ikke griber ind over for manglende disciplin. Disse virksomheder peger på følgende: Skolen accepterer alt for højt fravær og accepterer, at elever, som dumper, kan fortsætte, der er ingen konsekvens, hvis man bliver væk, der er ingen kontrol med elevernes fremmøde eller sygdom, virksomheden bliver ikke kontaktet, når en elev er fraværende eller melder sig syg, og mester bliver først gjort opmærksom på det ved skoleforløbets afslutning. 4

5 Sagt om skolens håndtering af mødedisciplin: Vores elever vil rigtig gerne dette fag. Men de oplever tit i skolen, at der er mange elever, som spilder deres og de andre elevers tid, uden at der bliver grebet ind. (Medlem af Danske Anlægsgartnere) Vi har flere eksempler på, at lærlingen har været syg eller er kommet for sent, uden at vores virksomhed er blevet gjort opmærksom på dette. (Medlem af Danske Malermestre) Som medlem af uddannelsesudvalget oplever jeg gentagne gange elever, der udviser uvilje til at løse opgaver og være på skolen overhovedet. Jeg oplever også faglærere, der ikke gør tilstrækkeligt. Nogle er for blødsødne, og andre har bare givet op. (Medlem af Danske Malermestre) En af mine elever havde 80 timer ulovligt fravær på et skoleophold, og jeg blev ikke kontaktet. Jeg fandt først ud af det, da hun kom på arbejde. (Medlem af dofk) Fakta Undersøgelsen er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 35 pct. 53 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 55 pct. har 1 lærling, 36 pct. har 2-3 lærlinge, 8 pct. har 4-6 lærlinge og 2 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 16 pct. i Region Hovedstaden, 18 pct. i Region Sjælland, 29 pct. i Region Midtjylland, 11 pct. i Region Nordjylland og 26 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, ser medarbejderstaben således ud: 3 pct. har 1 ansat, 38 pct. har 2-4 ansatte, 34 pct. har 5-9 ansatte, 15 pct. har ansatte, 7 pct. har ansatte og 3 pct. har mere end 50 ansatte. Følgende organisationer har deltaget i undersøgelsen: Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 100 lærlinge har også deltaget i undersøgelsen. Heraf gik 90 på hovedforløbet og 10 på grundforløbet. Håndværksrådet, august

6 Bilag 1 Kvaliteten af skoleopholdene Nedenstående figur viser, at der er stor forskel fra skole til skole på, om virksomhederne vurderer, at deres lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. Figuren skal læses med det væsentlige forbehold, at erhvervsskolerne rummer mange forskellige uddannelser, og at kvaliteten af uddannelserne kan variere fra uddannelse til uddannelse. Dette tager figuren ikke højde for. Figuren viser heller ikke, om besvarelserne ift. den enkelte skole stammer fra mange forskellige eller meget få brancher. Derfor kan man ud fra undersøgelsen ikke konkludere (blandt de virksomheder, som ligger dårligt placeret), at virksomhederne er utilfredse med kvaliteten af skoleopholdene på alle de uddannelser, som erhvervsskolen tilbyder. Omkring hver tredje virksomhed vurderer, at deres lærling(e) på skoleopholdet på TEC Teknisk Erhvervsskole Center og EUC Vest i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. Bedre ser det dog ud for Tech College Aalborg, Syddansk Erhvervsskole og Tradium, hvor henholdsvis 16 pct. og 15 pct. vurderer, at deres lærling ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. Andelen af virksomheder som vurderer, at deres lærling(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. TEC Teknisk Erhvervsskole Center EUC Vest 32% 34% EUC Syd 27% CPH West HANSENBERG Herningsholm Erhvervsskole EUC Sjælland 23% 23% 22% Roskilde Tekniske Skole AARHUS TECH Tech College Aalborg Syddansk Erhversskole Tradium 18% 18% 16% 16% 15% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Hovedforløbet Grundforløbet Antal respondenter: 1210 OBS: Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 50 respondenter har svaret. 6

7 Bilag 2 Mødedisciplin Nedenstående figur viser, at der er stor forskel fra skole til skole på, om virksomhederne oplever, at skolen griber ind over for manglende disciplin. Figuren skal læses med det væsentlige forbehold, at erhvervsskolerne rummer mange forskellige uddannelser, og at det kan variere fra uddannelse til uddannelse, hvorvidt der bliver grebet ind over for manglende disciplin. Dette tager figuren ikke højde for. Figuren viser heller ikke, om besvarelserne ift. den enkelte skole stammer fra mange forskellige eller meget få brancher. Derfor kan man ud fra undersøgelsen ikke konkludere (blandt de virksomheder, som ligger dårligt placeret), at erhvervsskolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin på alle de uddannelser, som den tilbyder. På Roskilde Tekniske Skole og EUC Vest svarer mere end hver tredje virksomhed, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. På Tradium, Syddansk Erhvervsskole, CPH West og Herningsholm Erhvervsskole oplever hver femte virksomhed på hovedforløbet, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. Andelen af virksomheder som oplever, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin fordelt på skoler. Roskilde Tekniske Skole EUC Vest 36% 36% TEC Teknisk Erhvervsskole Center AARHUS TECH HANSENBERG 32% 31% 33% Tech College Aalborg 28% EUC Sjælland 24% EUC Syd Tradium Syddansk Erhversskole CPH West Herningsholm Erhvervsskole 22% 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Hovedforløbet Grundforløbet Antal respondenter: 1211 OBS: Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 50 respondenter har svaret. 7