INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2014



Relaterede dokumenter
2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Organisationspsykologisk Uddannelse (OPU)

2-årig Organisationspsykologisk Uddannelse (OPU)

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Udviklingsprogrammer for ledere

MILJØTERAPEUTISK UDDANNELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING FOR 5 OPHOLDSSTEDER

Psykodynamisk efteruddannelse

De Gruppeanalytiske uddannelser i Århus 2009

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE, ÅRHUS

Supervisoruddannelsen: 30 timers teori-kursus 20 timers supervision af supervision. Tilmelding efter først til mølle princippet

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

Efteruddannelse: RELATIONSBASERET FAGLIGHED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE. Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 12 kursusdage.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

Ansøgningsskema Inden du udfylder skemaet bør du læse om optagelseskriterierne, merit og kvoter nederst i skemaet.

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART KURSER & KONFERENCER

Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

ÅBEN. 2-årig uddannelse i relations- og netværksarbejde. En uddannelse for mennesker, der arbejder med andre mennesker

IGA og Kompetencecenter for Psykoterapi Kursus i Mentaliseringsbaseret Gruppeterapi (MBT-G)

Basisuddannelse på Fyn

Årskursus 2009 i personlig udvikling

2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi

Kompetencecenter for Psykoterapi Specialistuddannelse i KAT 2018/2019

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

Dobbeltdiagnosekursus

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Supervisoruddannelse på DFTI

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Master i. offentlig ledelse

Konsulent: Metoder og værktøjer til udvikling

LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Studieordning for Adjunktuddannelsen

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

KURSUSTILBUD forår 2015

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Personlig Udvikling & Kommunikation

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Coaching for den konsultative behandler. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere

Kunstterapiuddannelsen

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Grunduddannelse i KAT 2019

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

ÅBEN. 2-årig uddannelse i relations- og netværksarbejde. En uddannelse for mennesker, der arbejder med mennesker

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Specialistuddannelse i KAT 2018/2019

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Transkript:

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2014 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 4-årig Diplomuddannelse i Gruppeanalyse (GAU-D) 2-årig Organisationspsykologisk Uddannelse (OPU) ½-årig Videreuddannelse i Konsultation og Ledelse (K&L) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN

Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet til den gruppeanalytiske teori og metode og udbyde relevante uddannelser indenfor området. IGA-KBH blev etableret i 1982 og til dato har omkring 1000 personer gennemført ét eller flere af instituttets uddannelsesprogrammer. IGA Som medlemmer af IGA-KBH optages alle der har gennemført en uddannelse ved instituttet. Instituttet ledes af en bestyrelse. Uddannelserne tilrettelægges og varetages af de lærergrupper, der er tilknyttet de enkelte uddannelser. Instituttet er medlem af Fællesforeningen for Psykoanalytiske og Analytiske Psykoterapier i Danmark. Internationale referencer IGA-KBH er tilknyttet European Group Analytic Training Institutions Network (EGATIN) og sektionen for gruppeterapi ved European Federation for Psychoanalytic Psychotherapy (EFPP - European Federation for Psychoanalytic Psychotherapy in the Public Sector). IGA-KBH er tilknyttet The Group Analytic Society (GAS), som er en international medlemsorganisation, der blandt andet udgiver tidsskriftet Group Analysis. Uddannelserne Institut for Gruppeanalyse i København tilbyder forskellige uddannelser indenfor gruppeanalyse og organisationspsykologi. I 2014 tilbyder vi følgende uddannelser: GAU-B Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (2-årig) GAU-D Diplomuddannelse i Gruppeanalyse (4-årig) OPU Organisationspsykologisk Uddannelse (2-årig) K&L Konsultation & Ledelse, halvårlig videreuddannelse Alle vore aktiviteter annonceres på www.iga-kbh.dk, hvor også aktuelle arrangementer, lærerstab mm kan ses. Vi glæder os til at byde mange nye deltagere velkommen på vore uddannelser og konferencer i det kommende år. Med venlig hilsen Henning Green Formand for Institut for Gruppeanalyse

Institut for Gruppeanalyse c/o Psykiatrifonden Hejrevej 43, 3. sal 2400 København NV Tlf. 36 44 60 64 www.iga-kbh.dk Vibevej Frederikssundsvej Lygten NØRREBRO ST. Nørrebrogade S IGA Ørnevej Hejrevej Svalevej IGA Nordre Fasanvej Falkevej Glentevej SEKRETARIAT Karima Ittaouil Administrator & Udviklingskonsulent Ansvarlig for ledelse af sekretariatet ki@iga-kbh.dk Telefontid onsdag kl. 12-20 på tlf. 36 44 60 64 og herudover kan der sendes mail til iga@iga-kbh.dk eller på medarbejdernes mail adresser.

HVAD ER GRUPPEANALYSE Gruppeanalyse er en teori og metode, der tager udgangspunkt i forståelsen af individet som et socialt væsen forankret i familie, grupper, organisationer og samfund. Der lægges vægt på at udvikle en dynamisk forståelse af den menneskelige psyke som et socialt, multipersonelt fænomen. Der fokuseres på relationen mellem individ og gruppe, hvor den sociale karakter af det enkelte menneskes oplevelse og erfaring vægtes. Psykiske forstyrrelser opfattes som opstået i sociale sammenhænge eller sagt med andre ord i kommunikative processer mellem mennesker. Det er derfor også naturligt at behandle sådanne forstyrrelser i gruppe. IGA Det er i mødet med andre mennesker, at vores virkelighedsoplevelse skabes, bekræftes og ændres. Teoretisk grundlag Gruppeanalysen blev grundlagt af S.H.Foulkes (1898-1976) under og efter 2. Verdenskrig. Den bygger på forskellige teoretiske discipliner som nyere retninger indenfor psykoanalyse, systemteori, sociologi, socialpsykologi og kommunikationsteori. Målet er at udvikle en dybere forståelse af og indsigt i samspillet mellem individ, gruppe og samfund, og skabe en øget bevidsthed om og forståelse af ubevidste processer som de udspiller sig i menneskelige relationer. Midlet til dette er den frie diskussion og samspillet mellem gruppens medlemmer. Gruppeanalyse er analyse: af i og ved gruppen. Hvor anvendes gruppeanalyse? Gruppeanalytisk psykoterapi anvendes indenfor et bredt spektrum af tilstande fra personlige og mellemmenneskelige problemer til egentlige psykiske lidelser. Der er bred og konsistent evidens for effekten af gruppeterapi. Teorien og metoden er anvendelig til forståelse og ændring af bevidste og ubevidste kommunikationsprocesser, samarbejdsrelationer, i organisationer og i personalegrupper. Metoden anvendes i sundhedssektoren, i sociale institutioner, i privat praksis og i såvel offentlige organisationer som private erhvervsvirksomheder.

GRUPPEANALYTISK BASIS- OG DIPLOMUDDANNELSE Uddannelsen til gruppeanalytiker er en 4-årig diplomuddannelse. Uddannelsen er opdelt i to moduler af hver to års varighed, hvoraf den første del kan udgøre en selvstændig uddannelse til gruppeterapeut. Målgruppe, optagelsesbetingelser og krav til kandidaten. Uddannelsen retter sig mod psykologer, psykiatere og andre med interesse for gruppeanalyse. Grundet særlige regler for videreuddannelse af psykologer optages kun et mindre antal ikke-akademikere med klinisk erfaring og med faglig relevant grunduddannelse som sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere o.l. GAU-B Udover en faglig grunduddannelse forventes grundlæggende kendskab til psykodynamisk teori og mindst to års klinisk erfaring under supervision. Ved klinisk erfaring forstås arbejde med klienter der er hjælpsøgende grundet psykiske, relationelle eller eksistentielle problemstillinger. Ansøgere, som ikke fuldt ud opfylder disse betingelser, men i øvrigt er kvalificerede, kan i særlige tilfælde optages under forudsætning af, at der træffes aftale om at tilegne sig de manglende kvalifikationer, inden basisuddannelsen afsluttes. Uddannelsen er godkendt som led i specialistuddannelsen i psykoterapi af Dansk Psykologforening, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP). Kandidaten skal i løbet af basisuddannelsen have udøvet minimum 50 timers superviseret arbejde med grupper, hvoraf mindst 30 timer har været gruppeterapi. På diplomuddannelsen skal kandidaten have udøvet minimum 80 timers gruppeanalytisk psykoterapi, som har været bragt til supervision. Der udstedes certifikat/diplom ved afslutning af basisuddannelsen/ diplomuddannelsen. Det er en betingelse for udstedelse af certifikat/ diplom, at kandidaten højest har 10 % fravær på hvert af uddannelsens elementer.

GRUPPEANALYTISK BASISUDDANNELSE: 1. og 2. år (GAU-B) Uddannelse til gruppeterapeut Første del af uddannelsen har fokus på indføring i grundlæggende begreber vedrørende gruppeprocesser og gruppeterapi. De første to år er rettet mod anvendt gruppeanalyse, dvs en modificeret form for gruppeanalyse, hvor gruppeanalytiske principper anvendes til at forstå, hvad der sker i en gruppe. Gruppelederen vil i en anvendt gruppe være mere aktiv og støttende end i en såkaldt klassisk analytisk gruppe. Anvendte grupper er ofte homogene grupper, dvs. grupper sammensat af klienter/ personer med samme psykologiske problematik (spiseforstyrrelser, misbrug o.l.), og kan være tidsbegrænsede. GAU-B Basisuddannelsen er tillige rettet mod terapeuter, der arbejder med eller ønsker at arbejde med børne- og unge grupper. Det kan dreje sig om korterevarende fokuserede grupper eller længerevarende grupper. Basisuddannelsen vil være et godt udgangspunkt for gruppeterapeuter, der vil inddrage et dynamisk og relationelt perspektiv i deres praksis. Den teoretiske undervisning omfatter litteratur, som vægter indføring i nøglebegreber i gruppeanalytisk teori, gruppedynamisk forståelse, gruppeanalysens historie og moderne (relationel) gruppeanalyse. Der forventes aktiv deltagelse i alle uddannelsens elementer. Teoriundervisning består af deltagernes fremlæggelse af litteratur samt diskussion i gruppen. I supervisionen fremlægger deltagerne materiale fra egen praksis (etablering af gruppen, assessment af deltagerne, terapiprocessen). Uddannelsens elementer og samlede timetal er de to første år: Teoriundervisning i alt 56 timer. Supervision i alt 72,5 timer finder sted kontinuerligt. Egenterapi i alt 105 timer finder sted ugentligt. Deltagelse i Mediangruppe i alt 16 timer afholdes 8 gange hvert studieår. Plenumforelæsninger 4 timer. Hvert semester indledes med en fælles forelæsning for alle uddannelsens kandidater. Fredage: Der vil hvert semester være enkelte hele fredage med teoriundervisning og supervision. Første del afsluttes med et certifikat, som dokumenterer, at kandidaten har erhvervet sig et fundament til at praktisere gruppeterapi.

GRUPPEANALYTISK DIPLOMUDDANNELSE: 3. og 4. år (GAU-D) Uddannelse til gruppeanalytiker En forudsætning for at kunne starte på diplomuddannelsen er, at den gruppeanalytiske basisuddannelse er gennemført tilfredsstillende. Formålet med denne del er, at kandidaten udvider sit kendskab til gruppeanalytisk teori og metode. Der vil blive mulighed for at fordybe sig i teoretiske og kliniske aspekter af gruppeanalytisk praksis. Derudover vil kandidaten få et udvidet kendskab til anvendelse af gruppeanalytisk tænkning i forståelsen af organisatoriske og samfundsmæssige problemstillinger samt i supervision. Gruppeanalytikeren er mindre aktiv/støttende og forholder sig overvejende analyserende og tolkende til det, der foregår i gruppen. Brug af overføringsog modoverføringsreaktioner indgår som centrale redskaber. GAU-D Det kræves, at kandidaten inden start på 3. år etablerer en egentlig gruppeanalytisk gruppe, som kan bringes til supervision. Gruppen skal bestå af klienter med blandet symptomatologi, og gruppen er tidsubestemt og langsom åben, dvs nye klienter kommer ind i takt med, at andre klienter ophører. Der vil være tale om længerevarende terapi. Teoriundervisningen vil omfatte litteratur som vægter begreberne overføring, modoverføring, matrix og gruppespecifikke faktorer som spejling og resonans. Aktuelle temaer (f.eks. begrebet det socialt ubevidste ) i gruppeanalysen, samt nyere strømninger indenfor det sociale felt vil blive inddraget i det omfang, de har implikationer for gruppeanalytisk teori og praksis. Der vil ligeledes blive lagt vægt på forskning i gruppeanalyse/gruppeterapi. Supervisionsteori og supervisionsteknik samt supervision af supervision vil blive inddraget i undervisningen. I løbet af den samlede uddannelse skal kandidaten have haft minimum 10 timers supervision af supervision og have gennemført mindst 5 assessments med audit. Som led i diplomuddannelsen skal kandidaten i løbet af de fire år efter eget valg deltage i en international gruppeanalytisk/gruppeterapeutisk konference/symposium/workshop, som er godkendt af IGA.

Diplomuddannelsens elementer og samlede timetal efter 4 år er: Teoriundervisning i alt 112 timer. Supervision i alt 145 timer finder sted kontinuerligt. Egenterapi i alt 210 timer finder sted ugentligt. Deltagelse i Mediangruppe i alt 32 timer afholdes 8 gange hvert studieår. Plenumforelæsninger i alt 8 timer. Hvert semester indledes med en fælles forelæsning for alle uddannelsens kandidater. Fredage: Der vil hvert semester være enkelte hele fredage med teoriundervisning og supervision. Skriftlig opgave: I slutningen af 3. år påbegyndes udarbejdelsen af en skriftlig opgave, hvori teori og kandidatens egen praksis integreres. Emnet for denne drøftes i forbindelse med teoriundervisningen. Opgaven skal afleveres senest d.1. oktober i det 4.år. Det anbefales at man danner skrivegrupper til støtte for arbejdet. GAU-D Diplomuddannelsen afsluttes med et diplom, som dokumenterer at kandidaten har erhvervet sig omfattende kendskab til gruppeanalytisk teori, metode og praksis samt erfaring med supervision af gruppeprocesser Overgangsordning fra en 3-årig til 4-årig gruppeanalytisk uddannelse. Kandidater der tidligere har gennemført en 3-årig gruppeanalytisk uddannelse kan opnå diplom som GAU-D kvalificeret ved at gennemføre et 4. år. Deltagelse forudsætter, at man har mulighed for at arbejde med en analytisk gruppe. Praktiske oplysninger - tid og sted Institut for Gruppeanalyse har til huse i Psykiatrifondens lokaler på Hejrevej 43, 2400 København NV, hvor undervisningen foregår. I 2014 finder undervisningen sted onsdag aften (ca. 18.00 22.15), 19 gange i foråret og 16 gange i efteråret. Der er almindeligvis teori (60 minutter), supervision (75 minutter) og egenterapi i gruppeanalytisk gruppe (90 minutter). Supervisions- og egenterapigrupper søges sammensat af kandidater fra forskellige årgange, mens teoriundervisning foregår årgangsopdelt. Der er indlagt en spisepause mellem teoriundervisning og supervision. Uddannelsen har tilknyttet en studievejleder. Startdato Uddannelsen starter d. 22. januar, 2014. I foråret er der undervisning fredag d. 11. april og i efteråret fredag d. 26. september begge dage kl. 9 15.30.

PRIS Kr. 41.500 kr. i 2014. Prisen reguleres én gang årligt. Prisen dækker undervisningsudgifter og forplejning. Derudover må deltagere på uddannelsens 4. år må påregne udgifter til deltagelse i international konference/ symposium. Tilmelding er økonomisk bindende for ét år adgangen. Ved framelding efter optagelse på uddannelsen pålægges et administrationsgebyr på 3000 kr. GAU-D Ansøgning Ansøgningsskema findes på www.iga-kbh.dk. Ansøgningsfrist: 21. oktober 2013. Vores erfaring er, at nogle ansøgere afventer tilsagn fra deres arbejdsplads om betaling af undervisningsudgiften, og først kan give besked om endelig deltagelse i december. Vi modtager dog gerne ansøgning af hensyn til planlægning og sammensætning af grupper. Det bedes anført i ansøgningen, hvis der afventes betalingstilsagn fra arbejdsgiver. Alle kvalificerede ansøgere indkaldes til interview. Efterfølgende tager uddannelsesudvalget stilling til optagelse, som meddeles skriftligt i begyndelsen af december 2013. Uddannelsesledelse GAU s daglige ledelse forestås af et uddannelsesudvalg, der består af Anna Sillemann, sillemannanna@yahoo.com og Lars Bo Jørgensen, lars@psyc.dk. Lærerstaben Klinisk psykolog Søren Aagaard Klinisk psykolog Lars Bo Jørgensen Klinisk psykolog Helene Krasnik Klinisk psykolog Hanne Larsson Klinisk psykolog Anna Sillemann Klinisk psykolog Gerda Winther Klinisk psykolog Bente Thygesen Speciallæge i almen medicin Henrik Lund-Jacobsen Derudover har uddannelsen tilknyttet flg. eksterne lærere: Speciallæge i psykiatri Francisco Alberdi Speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt Psykoterapeut MPF. Michael Münchow Klinisk psykolog, lektor Jan Nielsen Speciallæge i psykiatri Per Sørensen

ORGANISATIONSPSYKOLOGISK UDDANNELSE (OPU) Den organisationspsykologiske uddannelse er 2-årig fra januar 2014 december 2015. Efteruddannelse for ledere og konsulenter Uddannelsen henvender sig til ledere og konsulenter i det private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at håndtere opgaver som f.eks. konfliktløsning, team-building, projektorienterede arbejdsformer, personaleudvikling, ledelsesudvikling og ændringsprocesser i organisationer. OPU Uddannelsen sigter mod at give deltagerne en øget indsigt i individers og gruppers adfærd, i de psykologiske processer mellem individ, gruppe og organisation og i de forskellige roller og rollekonflikter, der kan være i en organisation. Ud over en teoretisk tilgang og forståelse, får du som deltager en indsigt i din egen rolle og andel i de psykologiske processer og i, hvilke personlige vanskeligheder, der er knyttet til din rolle, og hvilke problemer der er forbundet med at udøve autoritet, delegere autoritet og respektere andres autoritet. Gennem uddannelsen kan du få en personligt integreret forståelse for, hvordan du kan bruge dine personlige ressourcer i de roller, du har i organisatoriske sammenhænge. Gennem uddannelsen kan du udvikle konkrete færdigheder i at analysere psykologiske processer og intervenere i forhold til dem. Det kan bl.a. gøre dig bedre til at bistå og lede grupper og organisationer i udvikling og forandring. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening som led i specialiseringsmodulet på Arbejds- og Organisationspsykologisk Specialistuddannelse. Psykologer, der ønsker uddannelsen godkendt som grundstammeforløb kan aftale at supplere med de nødvendige elementer (se nærmere på www.opu.dk). Teoretisk grundlag OPUs organisationspsykologiske forståelse har sit udgangspunkt i forskellige teoretiske retninger: Tavistock Institute of Human Relations sammentænkning af den åbne systemteori og psykoanalysen. Gruppeanalysen, som er en psykoanalytisk orienteret gruppeterapeutisk metode. Den systemiske og socialkonstruktionistiske tradition. I uddannelsen lægges der vægt både på de målrationelle aspekter og på de irrationelle aspekter ved organisationers virke, og specielt på det psykodynamiske samspil mellem disse to niveauer. Der arbejdes således både med opgave, produkt og effektivitet og med betydningen af bevidste og ubevidste, rationelle og irrationelle psykologiske kræfter.

Uddannelsens læringskoncept OPUs hovedopgave er at skabe rammer og muligheder for læring inden for det organisationspsykologiske felt. Alle - både deltagere og stab - opfordres til at forholde sig åbent for egne oplevelser, tanker og handlinger, og tage ansvaret for at bruge sig selv i læringsopgaven gennem dialog med hinanden. OPU Læringsmetoden er en kombination af: Tilegnelse og diskussion af teori. Rolleanalyse og supervision af eget arbejde uden for OPU. Her-og-nu oplevelse og refleksion. Uddannelsens opbygning Uddannelsen er 2-årig og består hvert år af et kontinuerligt program på 16 torsdage kl. 16.00-21.30 og tre arbejdskonferencer, der afholdes som internat over to til fire døgn. Det kontinuerlige program Hver undervisningsgang består af tre blokke: teoriseminar, supervision og erfaringsgruppe. Teoriseminarer, hvor der læses og diskuteres tekster udvalgt fra de forskellige retninger, der udgør uddannelsens teoretiske grundlag: åben systemteori, psykoanalyse, gruppeanalyse, intergruppeteori, systemisk konsultation og socialkonstruktionisme. Læsefærdighed på engelsk er en forudsætning, og der må påregnes tid til forberedelse. Supervisionsgrupper, hvor hovedopgaven er at arbejde med de enkelte deltageres arbejdsmæssige problemstillinger og med de erfaringer, der knytter sig til den enkeltes organisatoriske roller. Der veksles mellem forskellige supervisionsformer, bl.a. gruppeanalytisk supervision, reflekterende teams og rolleanalyse. Supervisionsgruppen består af 6-7 deltagere og har tilknyttet en konsulent fra lærerstaben. Erfaringsgrupper, hvor hovedopgaven er at undersøge og erfare de psykologiske processer, der foregår i gruppen både i den enkelte, mellem den enkelte og gruppen og i gruppen som helhed mens de foregår. Metoden består i, at deltagerne deler deres tanker, følelser og fantasier og i fællesskab reflekterer herover. Deltagelse i erfaringsgruppen giver den enkelte rige muligheder for at få indsigt i de roller man indgår i i gruppen her og nu såvel som i andre, tidligere og nuværende sammenhænge og udvikle sig herigennem. Erfaringsgrupperne består af 8-10 deltagere og har tilknyttet 1-2 konsulenter fra lærerstaben.

Storgruppen består af samtlige deltagere og to konsulenter fra lærerstaben. Opgaven i storgruppen er ligesom i den lille erfaringsgruppe at undersøge processerne i gruppen, mens de foregår, men i en stor og dermed mindre overskuelig gruppe. Arbejdskonferencerne foregår som internater og består af flere elementer. Hver enkelt konference planlægges med et specielt organisationspsykologisk tema, som der arbejdes med gennem forskellige sessionstyper og øvelser. Enkelte af disse konferencer er åbne for deltagere, som ikke deltager i uddannelsen i øvrigt. Konferencerne ledes af uddannelsens lærerstab, der undertiden suppleres med gæstekonsulenter. I arbejdskonferencerne indgår en kombination af erfaringsgrupper, storgrupper, intergruppe- og organisationsøvelser, tilbagebliks- og anvendelsesgrupper. OPU DIPLOM Forudsat at man har deltaget aktivt i uddannelsens aktiviteter og ikke har haft mere end 15% fravær på nogen af uddannelsens elementer, modtager man et diplom. TID OG STED Det kontinuerlige program foregår i Psykiatrifondens lokaler, Hejrevej 43, 2. og 3. sal, 2400 København NV. Arbejdskonferencerne finder sted på Tune Kursuscenter. Det kontinuerlige program i 2014: Torsdage fra kl. 16.00-21.30 i ugerne: 3, 6, 9, 11, 14, 17, 19, 23, 34, 37, 39, 41, 43, 45, 47 og 49 Arbejdskonferencerne i 2014: torsdag den 23. januar - lørdag den 25. januar 2014 (uge 4) torsdag den 22. maj. - lørdag den 24. maj 2014 (uge 21) mandag den 25. august - fredag den 29. august 2014 (uge 35) ANSØGNING Ansøgningsfrist 15. oktober 2013. Ansøgningsskema findes på www.iga-kbh.dk/opu

PRIS 56.500 kr i 2014. Prisen reguleres én gang årligt. Uddannelsen er 2-årig, og tilmelding er økonomisk bindende for ét år ad gangen. Ved framelding efter optagelse på uddannelsen pålægges et administrationsgebyr på 3000 kr. Ophører man på uddannelsen i løbet af året, hæfter man for betaling for resten af året. Prisen dækker undervisningsudgifter, opholds- og forplejningsudgifter på arbejdskonferencerne samt aftensmad og kaffe/te om torsdagen. Betalingen sker forud, senest 7. januar 2014. Privatbetalende kan få aftale om kvartalsvis betaling. OPU Uddanelsesledelse OPU forestås af en uddannelsesledelse som i 2013 består af: Formand Birgitte Bonnerup, bb@bonnerup-hasselager.dk Næstformand Dorte Sandager, ds@transitions.dk Faglig sekretær Hanne Larsson, psykolog@hannelarsson.dk LÆRERSTABEN Organisationskonsulent, cand. mag. Ulla Charlotte Beck Organisationskonsulent, mpo. Thomas Birkholm Organisationskonsulent, cand.psyk. Birgitte Bonnerup Overlæge, speciallæge i psykiatri Torben Heinskou Privatpraktiserende psykolog, cand. psyk. Hanne Larsson Organisationskonsulent, cand.comm. og mpo. Dorte Sandager Lektor, professor MSO, cand. psyk., ph.d. Steen Visholm Derudover har uddannelsen tilknyttet flg. lærere: Organisationskonsulent, cand. psyk. Henning Green Organisationskonsulent, cand. psyk. Peter Koefoed Organisationspsykolog Jytte Bonde

KONSULTATION & LEDELSE (K&L) Videreuddannelse for ledere og konsulenter. Konsultation & Ledelse er en videreuddannelse med træning i at lede gennem konsultation og konsultere gennem lederrollen. Uddannelsen forløber over et halvt år 4 moduler af 2 dages varighed. K & L Målgruppe Uddannelsen er målrettet til ledere, konsulenter og andre, der har gennemgået Organisationspsykologisk uddannelse på OPU (IGA København), Organisationspsykologisk linje (IGA Århus), Masteruddannelsen i Organisationspsykologi, MPO, RUC og andre, der har tilsvarende kvalifikationer såvel fra de øvrige uddannelser på IGA København og Århus som andre uddannelser. Deltagerne på Konsultation & Ledelse videreudvikler kompetencer som ledere og færdigheder som konsulenter gennem uddannelsens kombination af teori og konkrete, oplevelsesorienterede situationer. Teoretisk grundlag Uddannelsens teoretiske grundlag er den psykodynamiske systemforståelse med fokus på hovedopgave, relationer, processer, roller, udvikling og læring. Andre teoretiske perspektiver inddrages for at supplere og inspirere. Uddannelsens deltagere Uddannelsen har op til 20 deltagere, som vil være aktive i alle uddannelsens elementer. Udbyttet opstår gennem at formidle og anvende teori, gennem gensidig coaching og gennem erfaringer med aktiv gruppeledelse og konsulentvirksomhed. Uddannelsens opbygning Uddannelsen er ½-årlig og består af fire moduler á to dage. Hvert modul indeholder teori, supervision/coaching og erfaringsdannelse som facilitator af arbejdsgrupper. Teori Teoridelen består af forelæsninger ved uddannelsens konsulenter og gæsteundervisere, som benytter og diskuterer teoretiske begreber til at identificere og forstå processer i organisationer. Supervision/coaching Supervisionen bruger materiale fra deltagernes eget arbejdsliv til at udvikle ny forståelse af praksis. Personlig udvikling og træning som facilitator i smågrupper Deltagerne træner færdigheder i rollen som facilitator i uddannelsens refleksionsgruppe, der består af øvrige deltagere og konsulenter.

Uddannelsens indhold Uddannelsen Konsultation og Ledelse berører en lang række temaer. Deltagerne arbejder sammen indbyrdes og med uddannelsens konsulenter, og deltagerne bringer erfaringer til supervision. Uddannelsen knytter sig tæt til deltagernes praksis, og deltagerne eksperimenterer med konkrete metoder til at intervenere i organisationer på et psykodynamisk grundlag. De enkelte moduler vil i praksis og gennem refleksion beskæftige sig med: indledende kontakt teknikker til indsamling af data hypotesedannelse tilrettelæggelse af ledelses- og konsulentarbejde kommunikation, form og stil interventionsteknikker autoritet i leder- og konsulentrollen rolleanalyse implementering afvikling/afslutning K & L Uddannelsens konsulenter Uddannelsen ledes af Henning Green, hg@green-andersen.dk (cand. psyk., aut. Partner i konsulentfirmaet Green & Andersen Erhvervspsykologer. Formand for IGA og Konsulent i OPU) og Poula Jakobsen, psykolog@poulajakobsen.dk (cand. psyk. Specialistgodkendt af Dansk Psykologforening i: psykoterapi, supervision og arbejds- og organisationspsykologi. Privat praksis). Tidligere formand for Uddannelsesledelsen og konsulent i OPU. Underviserne er alle erfarne konsulenter fortrinsvis rekrutteret fra OPUs stab, samt eksterne konsulenter med særlig ekspertise. DATOER Uddannelsen er delt op i fire moduler af 2 dage. I hvert modul er første dag fra kl. 9.30 17.00 og anden dag fra 9.30 15.30. 16. & 17. januar. 27. & 28 februar. 27. & 28. marts. 28. & 29. april I 2014 koster uddannelsen 24.000 kr og finder sted på Hejrevej 43, 2400 København NV. Ansøgning om at deltage skal ske senest 1. november 2013. Ansøgningsskema kan downloades fra vores hjemmeside www.iga-kbh.dk/ KL og bedes indsendt til administrator Karima Ittaouil på ki@iga-kbh.dk eller til IGA, c/o Psykiatrifonden, Hejrevej 43, 2400 København NV. Yderligere oplysninger Spørgsmål kan rettes til Poula Jakobsen, psykolog@poulajakobsen.dk tlf 33257608 og Henning Green, hg@green-andersen.dk

Institut for gruppeanalyse afholder også åbne seminarer, workshops og kortere kurser med temaer af relevans for gruppeanalyse og gruppeanalytisk psykoterapi. Kursus i Mentaliseringsbaseret Gruppeterapi og kursus i Psykodynamisk Korttidsterapi se hjemmesiden for mere info www.iga-kbh.dk Hejrevej 43, 3. sal 2400 København NV tlf. 36 44 60 64