Hjemmetræning lovgivning, metodik og dilemmaer i praksis

Relaterede dokumenter
Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale juni 2015

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

Servicestandard for merudgifter

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

Bilag. Notat vedr. 32 særligt dagtilbud vedr. visitation, drift og lovgrundlag

Forældre til børn med handicap

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

København 10. december 2015

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Enhed Handicap. Sagsbehandler Nanna Julie Jørgensen. Brøcker. Sagsnr Dato

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Opfølgning på de reviderede regler om hjemmetræning

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Familieplejen. Kurser forår 2019

Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kære Martin Lindeblad Nielsen,

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens 42

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Kvalitetsstandard: Skærmede boliger

Tilsynsrapport Ældreområde Nord Hjemmeplejen Lunde, Nr. Nebel, Varde Kommune

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Forskellige behov forskellige indsatser

Bogen om barnets signaler

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104

DEMENS POLITIK

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Hurlumhejhuset. Skolebakken 2, Gjellerup 7400 Herning. Leder: Christian Nørgaard

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

BØRN OG SØVN. SÅDAN SOVER VI I STRIBONITTEN

1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104

Muligheder for træning af børn i København

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget

Tilsynsrapport Toftehaven Plejehjemsboliger Aalborg kommune

Tilsynsrapport Omsorgscenter Solgården

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Transkript:

Hjemmetræning lovgivning, metodik og dilemmaer i praksis Ergoterapeut, Pernille Kvist - www.ergoment.dk Socialrådgiver, Vibeke Larsen - www.vhlarsen.dk

Ændringer pr. 1.7.2016 Hjemmetræning får egen bestemmelse, SEL 32a Præcisering af krav om udarbejdelse af 50 undersøgelse (bek. 3, stk. 1) Afgørelser om hjemmetræning skal tage afsæt i en samlet vurdering af barnets og den unges tarv og trivsel under hensyntagen til barnets behov, alder og udvikling (bek. 3, stk. 2) Inddragelse af relevant sundhedsfagligt personale (bek. 3, stk. 6 og 4, stk. 2) Bek. 717 af 09-06-2016 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte

Ændringer pr. 1.7.2016 - fortsat Sundhedsfaglige træningselementer, som er fastlagt som sygehusbehandling kan ikke godkendes som hjemmetræning (bek. 3, stk.7) Opfølgning og tilsyn ændres til 2 årlige tilsyns- og opfølgningsbesøg (bek. 4, stk. 1) Der kan ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning (bek. 5, stk.1) Mulighed for frivillige aftaler om et fast månedligt, halvårligt eller årligt beløb til redskaber, kurser, hjælpere mv. (bek. 6, stk. 4) Bek. 717 af 09-06-2016 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte

Betingelser Barnet skal være omfattet af målgruppen til SEL 32 Hjemmetræningen skal fremme barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekomme barnets eller den unges behov Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne Hjemmetræningen skal ske efter dokumenterbare metoder

Fælles dialog Hjemmetræningen skal fremme barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekomme barnets eller den unges behov Hvordan ved I hvad barnets behov er? Hvem vurderer hvad der fremmer barnets tarv og trivsel? Hvordan vurderer I hjemmetræningsmetoden?

Fælles dialog Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne Hvordan vurderer I om forældrene er i stand til at udføre opgaven? Hvad skal der til for at I vurderer, at forældrene ikke har tilstrækkelige ressourcer?

Fælles dialog Hjemmetræningen skal ske efter dokumenterbare metoder SMART model på flipover! Eksempel på konkrete mål trivselsmål og færdighedsmål

SMART modellen

Vigtigt omkring mål Primær kriterie for målsætninger er de skal afspejle et træningsområde der vil dække barnets behov Hvad vil det sige? Hvilke mål i følgende eksempler lever op til kriterierne for SMART mål?

Eksempel Barnets udfordringer afdækket via behovsudredning. Færdighedsniveau: Mangler stabile og fleksible udgangsstillinger således begge hænder kan frigives til leg. Trivselsniveau Barnet vågner 10 15 gange om natten og har sjældent en søvncyklus som giver dyb søvn.

Eksempel på færdighedsmål gradueret i tidsfaser. Overordnet målsætning Fase 1, perioden 1.marts til 1. august Fase 2, perioden 1. august til 1. december. Barnet med lejlighedsvis fysisk guidning lege i velkendt legeredskab herunder, kan gå på lille trappe 3-5 trin, rutsje, gynge og indgå i lignede alderssvarende aktiviteter i legemiljø. Barnet med hyppig fysisk guidning kan indtage og opretholde sikre udgangsstillinger, og med passende kompensation i velkendte omgivelser kan bevæge sig omkring på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, herunder opretholde tonus Barnet har 3 stabile udgangsstillinger som han selvstændigt kan indtage og bevæge sig fra igen. Stillingerne skal være så stabile at barnet er i stand til frigive hænderne til aktivitetsdeltagelse i 3-5 minutter, med lejlighedsvis stabilisering via hans ene hånd Barnet kan med lejlighedsvis fysisk guidning lege i velkendt legeredskab herunder, gå på lille trappe 3-5 trin, rutsje, gynge og indgå i lignede alderssvarende aktiviteter i legemiljø Barnet kan gribe om, samt aktivere legetøjets funktioner eller anvende legetøjet med intentionalitet.

Eksempel på trivselsmålgradueret i tidsfaser Overordnet målsætning Fase 1, perioden 1.marts til 1. august Fase 2, perioden august til december Barnet har en alderssvarende døgn, dags og aktivitetsrytme, hvor han kan indgå opmærksomt og engageret i aktivitetsudførelse, samt finde hvile, ro og afslapning/søvn i passende intervaller. Målet er fraset en forventelig lavere udholdenhed i aktivitetsudførelsen Forældre har den fornødne viden og kan aflæse barnets reaktioner og tilbyde passende regulerende aktivitet. og /eller relationel kontakt Barnet er velreguleret således han indgår opmærksomt i minimum 3-4 meningsfulde aktiviteter samt er i stand til at finde alderssvarende hvile, ro og søvn 4 ud af 7 døgn Barnet kan vha. udpegning selvstændigt vælge mellem to relevante aktiviteter som matcher hans behov for regulering. Barnet viser en alderssvarende døgn, dags og aktivitetsrytme, hvor han kan indgå opmærksomt og engageret i aktivitetsudførelse, samt finde hvile, ro og afslapning/søvn i passende intervaller 80% af tiden.