Vejledning i KerneStyring

Relaterede dokumenter
Regler for Opformering - Udland

Regler for. Opformering

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

Anvendelse. Version 2.0:

Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra

Aftale om Opformering med Omsætter

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

Regler for Avl Gyldig fra 1. januar 2016 til 31. december 2016

Regler for Avl. Opformering. Gyldig fra 1. januar 2014 til 31. december 2014

Avl for moderegenskaber

Årsberetning Genetisk Forskning og Udvikling. Dato: Maj Dansk Svineproduktion

Effektiv svineproduktion med WinPig

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

tilvækst) Gennemslag i produktionen

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Kom godt i gang med DLBR Sohold

Regler for Avl. Opformering. Gyldig fra 1. januar 2012 til 31. december 2012

Årsberetning Avl og Opformering. Dato: Marts Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Årsberetning Avl & Genetik. Dato: Juni Videncenter for Svineproduktion

Regler for Avl Gyldig fra 1. januar 2017 til 31. december 2017

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Årsberetning 2000 Avl og Opformering DANSKE SLAGTERIER. PRIMÆRPRODUKTION - Forsøg og udvikling Veterinære Producentrelationer

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

Regler for. Opformering

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Effektivitsrapport for avlsdyr

Fremtidens Avl. DanBred

Regler for Avl Gyldig fra 1. januar 2015 til 31. december 2015

Årsberetning 2011 Avl & Genetik. c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Forord. yderst beskeden.

Aftale om Avl. 1.0 Baggrund. Landbrug & Fødevarer/ Videncenter for Svineproduktion CVR-nr Axelborg Axeltorv København V (= VSP)

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Personnummeret i CPR-systemet

(= VSP) Besætning Adresse By. (= Avleren) Aftale om Avl

MAGASINET. DanAvl. 35 grise. DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion. Jan #32.

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 #

MAGASINET. DanAvl. Bestilling af sæd til hjemmeavl. maj 2008 #29. Lavkonjunkturen gør sanering billigere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer

DanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Årsberetning Avl og Opformering. Dato: Marts Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

MAGASINET juli 2007 #26

Klage over DanAvl systemet

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Aftale om Opformering

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Brugervejledning til Dyreregistrering

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD?

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

DANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT

Erdedanskesøerblevetforstore?

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1)

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 og )

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S

Oversigt over ændringer i vejledningen

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.

Mission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET

Klage over DanAvl systemet

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1)

HOLDBARHED HOS UNGE SØER

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6

Viden, værdi og samspil

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Transkript:

Vejledning i KerneStyring Gyldig fra 1. juli 2010

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Ændring af Vejledning i KerneStyring... 3 3 Rådgivning... 3 4 Besætnings- og dyroplysninger... 4 5 Mærkning... 7 6 Navngivning af avlsdyr... 8 7 Løbende registrering og indberetning... 9 8 Styringsværktøjer...10 9 Brugerbetaling...11 Appendiks 1. ID-koder for ukendte forældre...12 Appendiks 2. Anbefalet brug af øremærker og nummerpuljer...13 Appendiks 3. Offentlighedsniveau...16 Appendiks 4. Avls-ID-nr....17 Appendiks 5. Afgangskoder...18 ANSVARSFRASKRIVELSE Videncenter for Svineproduktion ønsker med denne vejledning at give svineproducenterne adgang til at kunne gennemføre en avlsmæssig optimal rekruttering af deres avlsdyr. Det tilstræbes, at oplysningerne i denne vejledning er ajourførte og korrekte. Eventuelle fejl søges rettet. Medmindre andet særskilt er aftalt, påtager Videncenter for Svineproduktion sig intet ansvar for rigtigheden af oplysningerne i denne vejledning og i Databank for Svineavl, idet oplysningerne alene er af informativ karakter og ikke søger at løse individuelle forespørgsler eller konkrete rådgivningsbehov. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod Videncenter for Svineproduktion for tab opstået som følge af dispositioner, der er foretaget på baggrund af oplysninger fra dette system. Har De behov for konkret rådgivning på specifikke områder, bedes De kontakte Deres Kernestyringskonsulent. 2

Vejledning i KerneStyring 1 Baggrund 1.1 Besætninger med Hjemmeavl kan udvide dette koncept med KerneStyring. 1.2 Vejledning i KerneStyring giver retningslinier for avlsarbejdet i produktionsbesætninger, der har indgået aftale med Avl & Genetik, Videncenter for Svineproduktion (herefter VSP) om at blive oprettet som Kernestyringsbesætning. 1.3 Vejledning i KerneStyring tager udgangspunkt i, at data indberettes elektronisk. 2 Ændring af Vejledning i KerneStyring 2.1 Vejledning i KerneStyring er udarbejdet af Avl & Genetik og kan løbende ændres af Avl & Genetik. 2.2 Ændring af Vejledning i KerneStyring i henhold til pkt. 2.1 meddeles hurtigst muligt ved brev og/eller e-mail til svineproducenten eller dennes Kernestyringskonsulent. 3 Rådgivning 3.1 Rådgivning af besætninger, der gennemfører KerneStyring varetages af den til besætningen tilknyttede rådgiver. 3

4 Besætnings- og dyroplysninger 4.1 Generelt: Kernestyringsprogrammet tilbydes produktionsbesætninger med en af følgende rekrutteringsstrategier: Kernebesætning, herunder ornekerne Det anbefales dog, at der anvendes KS-orner. Fortrængningskrydsning Zigzag-besætning Inden for de godkendte rekrutteringsstrategier kan alle hundyr med kendt race oprettes i Databank for Svineavl og få beregnet indeks. Ikke godkendte dyr fra avls- og opformeringsbesætninger kan oprettes i KerneStyring. Indekset beregnes som et afstamningsindeks uden hensyntagen til registreringer på enkeltdyrniveau i besætningerne (f.eks. kuldstørrelse). På den baggrund er det ikke nødvendigt at indberette tidligere reproduktionsdata på søer, når de tilmeldes kernestyringsprogrammet. Besætninger, der har benyttet avlsmateriale fra andre avlssystemer end DanAvl, kan også deltage i KerneStyring, men de dyr, der oprettes, får et tilnærmet indeks på baggrund af ukendte forældre. Sopolte/gylte kan kun indgå i aldersintervallet 120-500 dage efter fødselsdatoen; det vil sige, at indgangsdatoen skal ligge i intervallet 120-500 dage efter fødselsdatoen. En løbning i Kernestyring skal foretages med samme orne krydsløbninger har således ingen mening. Inden for 10 dage efter den første løbning skal en omløbning foretages med samme orne for at kunne godkendes. En faring kan kun godkendes, såfremt den ligger i intervallet 109-125 dage efter løbningen. Der kan oprettes LY/YL-polte som stamdyr i renracede kernebesætninger. Brug af flere forskellige avlsstrategier på hundyrsiden inden for samme besætning, f.eks. renracet landracekerne og zigzag-strategi, kræver tildeling af et besætnings- 4

nummer pr. avlsstrategi, og dermed betaling for to besætningsnumre, jf. pkt. 9.1. Brug af én avlsstrategi på hundyrsiden sammenholdt med produktion af orner i en ornekerne, f.eks. zigzag-strategi på hundyrsiden og en Durocornekerne på handyrsiden, kræver ikke to forskellige besætningsnumre. Avl & Genetik skal informeres om indberetningsformen, det vil sige, hvilket elektronisk E-kontrolprogram der anvendes. Ændring af besætningsstatus i relation til intern avlsstrategi (f.eks. skift fra kernebesætning til zigzag-strategi) finder sted ved, at den til besætningen knyttede konsulent retter henvendelse til Avl & Genetik med henblik på nærmere aftale. Ændring af konsulent kan kun ske ved ejerens skriftlige henvendelse til Avl & Genetik. 4.2 Oprettelse af indkøbte dyr Kerne: Renracede dyr oprettes via en tilgangsrecord, hvor dyrets ID-nummer (jf. følgeseddel) og tildelte navn (jf. pkt. 6) anføres sammen med indgangsdatoen i besætningen. Indkøbte krydsningsorner oprettes. Herefter indberettes der løbende som beskrevet i pkt. 7.1. Zigzag: LY/YL ere oprettes via en tilgangsrecord, hvor dyrets ID-nummer, indgangsdato samt navn (jf. pkt. 6) anføres, jf. informationerne fra følgeseddel. Herefter indberettes der løbende som beskrevet i 7.2. 4.3 Oprettelse af hjemmeproducerede hundyr med kendt race og kendt afstamning; f.eks. afkom/polte af indkøbte dyr. Disse dyr oprettes enten via et tilgangsrecord eller via faringsrecord for moderen; det vil sige ved at gå en generation længere bagud end de dyr, der har interesse. Proceduren for sidstnævnte fremgangsmåde er som følger: Opret moderen til det pågældende dyr), jf. pkt. 4.2. Indberet løbningen på det kuld, hvori dyr med interesse indgår. Indberet faringen med ID-numre for det kuld, hvori dyr med interesse indgår, på en faringsrecord. 5

Herefter indberettes der løbende som beskrevet i henholdsvis pkt. 7.1 (kerne) og 7.2 (zigzag). 4.4 Oprettelse af hjemmeproducerede hundyr med kendt race og delvis ukendt afstamning. Disse dyr oprettes enten via en tilgangsrecord eller via faringsrecorden for moderen; det vil sige ved at gå en generation længere bagud end de dyr, der har interesse. Proceduren for sidstnævnte fremgangsmåde er som følger: Opret moderen til det pågældende dyr på en tilgangsrecord, hvor dyrets ID, indgangsdato, navn, fødselsdato samt forældrenes ID-numre, eventuelt i form af ID-koder for dyr med kendt race og ukendt afstamning, anføres, jf. appendiks 1. ID-nummeret på moderen dannes ud fra det tildelte besætningsnummer, soens navn og hendes fødselsår. Alternativt kan der i etableringsfasen vælges at bruge 4-cifrede numre mellem 9000-9999 som de fortløbende cifre på plads 4-7 i ID-nummeret på moderen. Se appendiks 2 og 5. Specielt vedrørende zigzag: Bemærk, at der skal benyttes forskellige ukendtkoder for moderen afhængigt af, om faderen er Landrace eller Yorkshire. Er faderen eksempelvis Landrace, skal ukendtkoden for moderen være 999999876, svarende til en zigzag-so med Yorkshirefar, idet moderen i en zigzag-strategi per definition har den omvendte farrace af afkommet. Indberet løbningen på det kuld, hvori dyr med interesse indgår. Indberet faringen for det kuld hvori dyr med interesse indgår på en faringsrecord. Herefter indberettes der løbende som beskrevet i henholdsvis pkt. 7.1 (kerne) og 7.2 (zigzag). 4.5 Oprettelse af hjemmeproducerede hundyr med kendt race og ukendt afstamning. Hundyrene oprettes via en tilgangsrecord, hvor dyrets ID-nummer, indgangsdato, fødselsdato, navn (jf. pkt. 6) samt forældrenes ID-numre i form af ID-koder for dyr med kendt race og ukendt afstamning anføres, jf. appendiks 1. Specielt vedrørende zigzag: Bemærk, at der skal benyttes forskellige ukendtkoder for moderen afhængigt af, om faderen er Landrace eller Yorkshire. Er faderen eksempelvis Landrace, skal ukendtkoden for moderen være 999999876, svarende til en zigzag-so med Yorkshirefar, idet moderen i en zigzag-strategi per definition har den omvendte farrace af afkommet. ID-nummeret på dyret dannes ud fra det tildelte besætningsnummer, dyrets navn og 6

fødselsår. Alternativt til dyrets navn kan det i etableringsfasen vælges at bruge 4- cifrede numre mellem 9000-9999 som de fortløbende cifre på plads 4-7 i ID-nummeret på aktive søer. Se appendiks 2 og 4. Herefter indberettes der løbende som beskrevet i henholdsvis pkt. 7.1 (kerne) og 7.2 (zigzag). 4.6 Registrering i ornekerner Søer og orner i en renracet ornekerne oprettes som gennemgået i pkt. 4.2-4.5. Herefter indberettes der løbende som beskrevet i pkt. 7.3. 5 Mærkning 5.1 Producenten anbefales at mærke sine dyr i overensstemmelse med mærkning af dyr i opformeringsbesætninger, jf. retningslinierne i pkt. 5.2. Anvendelse af et andet mærkningssystem end det i pkt. 5.2 beskrevne er tilladt. 5.2 Mærkning af avlsdyr efter VSP s forskrifter: a) Der randklippes ved fødsel b) Der isættes øremærker med ID-nummer senest ved fravænning c) Der isættes øremærker med navn ved første løbning/anvendelse Ad a) I det første levedøgn randklippes alle sogrise fra kuld med Landrace- eller Yorkshirefar med de to sidste cifre i moderens navn. Ligeledes randklippes alle grise fra kuld i en renracet ornekerne med de to sidste cifre i moderens navn. Ad b) Renracede sogrise, LY-/YL-polte, zigzag-polte og ornegrise fra orne-kerner isættes senest ved fravænning plastikøremærke med besætningsnummer og et 4-cifret individuelt løbenummer i venstre øre. Renracede Landrace- og Yorkshiregrise kan også tatoveres frem for at mærke dyrene med et plastikøremærke. Bemærk, at der i en kernebesætning tildeles øremærker til såvel renracede polte som krydsningspolte. Godkendte plastikøremærker fra VSP er fortrykt med: 7

- Dyrets race eller racekombination (på mærkets forside), - Besætningsnummeret på moderens opholdsbesætning (på mærkets forside), - Dyrets individuelle, 4-cifrede løbenummer (på mærkets forside), - Der bør anvendes racefarvekoder og løbenumre (nummerpuljer), som beskrevet i appendiks 2. Plastikøremærkerne kan bestilles og købes hos Avl & Genetik. Tabes et plastikøremærke, erstattes det hurtigst muligt med et nyt godkendt øremærke. Ad c) Ved første anvendelse/løbning mærkes orner og hundyr med et navn i højre øre. Der må kun anvendes godkendte øremærker. Navngivning skal finde sted som beskrevet under pkt. 6. 6 Navngivning af avlsdyr 6.1 Nedenstående anvisning for navngivning af avlsdyr skal følges af hensyn til Databankens opbygning og fejlcheck. Ornenavne må maksimalt bestå af 6 karakterer, hvoraf den første karakter som minimum skal være bogstaver, der eventuelt kan suppleres med tal. Bogstaverne Æ, Ø og Å må ikke benyttes i ornenavne. Der må kun benyttes tal og bogstaver i ornenavne det vil sige, ingen mellemrum eller specielle tegn. Eksempler på korrekte ornenavne 1. Morten 2. DY1010 3. D111 Sonavne skal bestå af tal, de må således ikke indeholde bogstaver, mellemrum eller specielle tegn. Ved indberetning skal der benyttes 4 (f.eks. 0001) numeriske karakterer i sonavne det vil sige, hvis soen hedder nr. 1, skal der skrives 0001" og ikke 1". 8

Sonavne, der er et multiplum af 100 det vil sige, hvor de to sidste cifre er nul; f.eks. 100 og 9900 - kan ikke benyttes af hensyn til randklipningen af afkom. 7 Løbende registrering og indberetning 7.1 Kernebesætninger: Løbende indberetning til Databank for Svineavl foretages ved indsendelse af nedenstående data til Databanken, jf. pkt. a, b og c. Det anbefales, at data indsendes så ofte som muligt, f.eks. en gang om måneden. Dette er ligeledes gældende for renracede ornekerner a) I kernebesætninger indberettes minimum alle løbninger med Yorkshire- og Landraceorner på renracede hundyr på en løberecord. Produktionsløbninger kan også indberettes. b) I kernebesætninger indsendes faringsrecord på alle kuld efter Landrace- og Yorkshireorner. Renracede kuld indberettes med en faringsrecord med angivelse af besætningsnummer og løbenummer for hver enkelt født sogris i kuldet. Antal fødte grise regnes her som alle levendefødte + fuldbårne dødfødte grise. Herved tildeles alle renracede sogrise et ID-nummer, som er entydigt og følger dem resten af deres levetid. Krydsningskuld indberettes med en faringsrecord. Produktionskuld kan også indberettes. c) Records over samtlige afgåede avlsdyr i besætningen. Appendiks 5 viser, hvilke afgangskoder der kan benyttes. 7.2 Zigzag-besætninger: Løbende indberetning til Databank for Svineavl foretages ved indsendelse af nedenstående data til avlskontoret, jf. pkt. a, b, c og d. Det anbefales, at data indsendes så ofte som muligt, f.eks. en gang om måneden. Punkterne a-d er ligeledes gældende i zigzag-ornekerner, blot benyttes i stedet racen Duroc. 9

a) Løberecord over foretagne løbninger med Yorkshire- eller Landraceorner. Produktionsløbninger kan også indberettes. For hundyr - der løbes til produktion af zigzag-kuld, er der valgfrihed med hensyn til brug af Landrace- og Yorkshireorner! b) Der indsendes faringsrecords på alle kuld med Landrace- og Yorkshirefædre. Kuldene indberettes med en faringsrecord. Her tildeles alle sogrise et IDnummer, som er entydigt og følger dem resten af deres levetid. Antal fødte grise regnes her som alle levendefødte + fuldbårne dødfødte grise. Produktionskuld kan også indberettes. c) Records over samtlige afgåede avlsdyr i besætningen. Appendiks 5 viser, hvilke afgangskoder der kan benyttes. 8 Styringsværktøjer 8.1 I forbindelse med Databanken er der udviklet en række styringsværktøjer, som besætningsejeren kan anvende på hjemmesiden www.danavl.dk de vigtigste er: - Besætningsoversigt - Ungdyrliste - Liste over fødte og ufødte kuld - Liste over orneanvendelse - Liste over manglende indberetninger - Lister over aktive og afgåede KS-orner. 8.2 Hvem, der kan se listerne i pkt. 8.1, fremgår af appendiks 3. 10

9 Brugerbetaling 9.1 Der betales et fast deltagergebyr pr. besætningsnummer pr. år. Størrelsen heraf kan findes på hjemmesiden: http://vsp.lf.dk/om_os/danavl/aftaler_regler_afgifter.aspx under Regler for Avl, punkt 12.1a. Ved tilmelding opkræves besætningsejeren hele det årlige gebyr (kalenderår). Deltagergebyret faktureres ved indlevering af oprettelsesbilaget til Avl & Genetik. Tildeles en besætning to besætningsnumre i en kortere periode, f.eks. i forbindelse med skift af intern avlsstrategi, opkræves det fulde deltagergebyr for det første besætningsnummer, mens deltagergebyret for det andet besætningsnummer gradueres for perioden det anvendes dog minimum et halvt år. 9.2 Avl & Genetik kan i enkeltstående tilfælde yde konsulentbistand mod betaling. Taksterne kan findes på hjemmesiden: http://vsp.lf.dk/om_os/danavl/aftaler_regler_afgifter.aspx under Regler for Avl, punkt 12.2. og punkt 12.3. Denne timetakst gælder for producenter, der gør brug af Avl & Genetik i forbindelse med specielle opgaver. Producenterne afholder selv alle udgifter i forbindelse med brug af lokale kernestyringsrådgiver. 11

Appendiks 1. ID-koder for ukendte forældre I forbindelse med oprettelse af dyr med ukendt afstamning er der behov for at benytte specielle ID-nr. og navne. Disse fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. ID-koder for ukendte og blinde forældre afhængigt af race og køn Race og køn for ukendt dyr Forklaring ID-nr./ ukendtkode Navn* Landraceorne Ukendt afstamning i DB 999999475 0011 Landraceso Ukendt afstamning i DB 999999375 Yorkshireorne Ukendt afstamning i DB 999999275 0022 Yorkshireso Ukendt afstamning i DB 999999175 LZ-so Zigzag-so med ukendt Landrace-far i DB; f.eks. LY 999999875 YZ-so Zigzag-so med ukendt Yorkshire-far i DB; f.eks. YL 999999876 Durocorne Ukendt afstamning i DB; f.eks. produktionssæd 999999975 0044 Durocso Ukendt afstamning i DB 999999775 YD-orne Ukendt afstamning i DB; f.eks. produktionssæd 999999474 0024 DY-orne Ukendt afstamning i DB; f.eks. produktionssæd 999999574 0042 LD-orne Ukendt afstamning i DB 999999274 0014 DL-orne Ukendt afstamning i DB 999999374 0041 LY-orne Ukendt afstamning i DB; f.eks. produktionssæd 999999074 0012 YL-orne Ukendt afstamning i DB; f.eks. produktionssæd 999999174 0021 DZ-so Zigzag-so med ukendt Duroc-far I DB 999999877 * Ved elektronisk indberetning ved hjælp af BEDRIFTSLØSNING SVIN /AMOS kan navnene for de respektive ukendte orner benyttes, hvorved det tilhørende ukendte ID-nr. tilføjes automatisk. 12

Appendiks 2. Anbefalet brug af øremærker og nummerpuljer Tabel 1. Udformning af øremærker til renracede dyr i kernebesætninger Mærkning af renracede dyr i renracet kernebesætning Racekombination Bogstaver & farve på yderside af øret Farve på inderside af øret Yorkshirefar + Yorkshiremor YY Orange Orange Landracefar + Landracemor LL Blå Blå Durocfar + Durocmor DD Hvid Hvid Racekombination Mærkning af krydsningsdyr fra renracet kernebesætning Bogstaver & farve på Farve på inderside af øret yderside af øret Yorkshirefar + Landracemor YL - Orange Blå Landracefar + Yorkshiremor LY Blå Orange N.B. I renracede kernebesætninger bør der afsættes nummerpuljer til de forskellige kombinationer af avlsdyr, som produceres i kernen. Se beskrivelse næste side. Tabel 2. Udformning af øremærker til dyr i zigzag-besætninger Mærkning af zigzag-avlsdyr Racekombination Bogstaver & farve på yderside af øret Farve på inderside af øret Yorkshirefar + L(Z)-mor YLZ Blå Blå Landracefar + Y(Z)-mor LYZ Orange Orange Durocfar + Y(Z)-mor DYZ Orange Orange Yorkshire + D(Z)-mor YDZ Hvid Hvid N.B. I zigzag-kernebesætninger bør der afsættes nummerpuljer til de forskellige kombinationer af avlsdyr, som produceres i kernen. Se beskrivelse næste side. L(Z) = zigzag-hundyr med Landracefar. Y(Z) = zigzag-hundyr med Yorkshirefar. D(Z) = zigzag-hundyr med Durocfar. 13

Nummerpuljer: I tabel 3 er der givet et eksempel på, hvordan løbenumrene fra 0001 til 8999 kan fordeles afhængigt af antal af dyrekategorier inden for avlsgruppen. Generelt bør de fortløbende nummerserier tilpasses forholdene på den enkelte bedrift. F.eks. er der ikke behov for en meget stor nummerserie i en ornekerne bestående af 2-5 Durocsøer. De angivne løbenumre på nummerserierne er kun vejledende det væsentlige er, at der benyttes forskellige nummerpuljer til forskellige kategorier af dyr inden for samme avlsgruppe. Etableringsnumre i besætninger med hjemmeproducerede dyr: Bemærk, at nummerserien 9000-9999 i eksemplet neden for er forbeholdt til etableringsfasen, hvor der er behov for at tildele avls-id-nr. til søer, gylte og polte (evt. orner), som allerede er taget i brug i besætningen. Inden for disse tusinde numre bør der også sondres mellem de forskellige dyrekategorier i besætningen. Tabel 3. Eksempel på anvendelse af løbenumre i nummerpuljerne afhængigt af antal af dyrekategorier i avlsgruppen #Løbenumre 1 2 3 4 5 6 #Dyrekategorier 1 0001-4999 - - - - - 2 0001-3999 4000-7999 - - - - 3 0001-2999 3000-5999 6000-8999 - - - 4 0001-2999 3000-6999 7000-7999 8000-8999 - - 5 0001-2999 3000-5999 6000-6999 7000-7999 8000-8999 - 6 0001-2499 2500-4999 5000-6499 6500-7999 8000-8499 8500-8999 Bemærk: De angivne løbenumre på nummerserierne er kun vejledende det væsentlige er, at der benyttes forskellige nummerpuljer til forskellige kategorier af dyr inden for samme avlsgruppe det kan derfor være nødvendigt at begrænse løbenumrene inden for en nummerpulje for at få plads til en anden kategori af dyr. 14

Zigzag-besætning; sosiden Der bør oprettes en nummerpulje til zigzag-hundyr med Landracefar (orange øremærker) og en nummerpulje til zigzag-hundyr med Yorkshirefar (blå øremærker). Zigzagbesætning; ornesiden Der bør oprettes en nummerpulje til zigzag-orner med Durocfar (orange øremærker), og en nummerpulje til zigzag-orner med Yorkshirefar (hvide øremærker). Landracekerne: Der bør oprettes en nummerpulje til renracede Landracedyr (blå øremærker) samt en nummerpulje til YL-poltene (orange (yderside af øret) og blå øremærker (inderside af øret)). Yorkshirekerne: Der bør oprettes en nummerpulje til renracede Yorkshiredyr (orange øremærker) samt en nummerpulje til LY-poltene (blå (yderside af øret) og orange øremærker (inderside af øret)). Durocornekerne: Der bør oprettes en nummerpulje til renracede Durocdyr (hvide øremærker) og hvide øremærker (inderside af øret)) og YD-krydsninger (orange (yderside af øret) og hvide øremærker (inderside af øret)). 15

Appendiks 3. Offentlighedsniveau Tabel 1. Offentlighedsniveau i relation til styringsværktøjer fra www.danavl.dk Hvem har adgang til hvilke styringsværktøjer over internettet Styringsværktøjer Producent Konsulent med producentens accept N.N.** Besætningsoversigt X X Ungdyrliste X X Fødte kuldliste X X Ufødte kuldliste X X Mangelliste X X Orneanvendelse X X Halvanonymiseret hitliste* X X Anonymiseret hitliste x Avlsrapport X X Anonymiseret avlsrapport x *Producentens eget besætningsnavn vil fremgå af oversigten. Konsulenter med adgang til flere besætninger vil kunne se besætningsnavn på disse. **Denne gruppe omfatter konsulenter uden accept fra producenten og producenter, der ikke er tilmeldt systemet. 16

Appendiks 4. Avls-ID-nr. Tildeling af avls-id-nr.: Alle dyr fra DanAvl, som får beregnet indeks, har et avls-id-nr., som er unikt for det pågældende dyr det kan således opfattes som en slags CPR-nr. på dyret. Et avls-id-nr. består altid af 9 cifre. De første 3 cifre udgøres af det 3-cifrede besætningsnummer (= avlsgruppe) fra besætningen, hvor dyret er født. Herefter følger 4 cifre, som udgøres af et løbenummer udvalgt inden for den nummerserie, som dyrets race er tildelt i den pågældende besætning. De sidste to cifre i avls-id-nummeret udgøres af dyrets fødselsår. Eksempelvis kan følgende udledes af avls-id-nummeret 999.0015.06 : Dyret stammer fra en besætning med besætningsnummer (=avlsgruppe) 999, og er tildelt løbenummeret 0015, hvor den blev født i 2006. Dyr, der er indkøbt fra en avls- eller opformeringsbesætning i DanAvl, har altid et avls-id-nr. (se følgeseddel og/eller øremærke) og det er således dette 9-cifrede nummer, der skal benyttes for dyret, når der indberettes avlsdata. Dyr, der er hjemmeproduceret og skal indgå i KerneStyring, skal tildeles et avls-id-nr., hvilket gøres efter følgende procedure: - Brug det tildelte besætningsnummer som de første 3 cifre i avls-id-nr. - Benyt næste ledige 4-cifrede løbenummer - i den nummerserie som dyret tilhører - som ciffer nr. 4-7 i avls-id-nr. Generelt bør det ældste dyr have det laveste løbenummer i nummerpuljen. - Benyt dyrets fødselsår som de to sidste cifre (nr. 8-9) i avls-id-nr. 17

Appendiks 5. Afgangskoder Tabel 1. Afgangskoder til brug ved afmelding af avlsdyr til Databank for Svineavl. Årsag til afgang Afgangskode/nummer Selvdød 11 Manglende brunst 12 Ikke drægtig 13 Dårlig malkeevne 14 Lavt indeks 15 Utrivelig 16 Søer solgt til levebrug 17 Yversvamp 18 Andet 19 Skuldersår, slagtet 20 Skuldersår, aflivet 21 Vulvabid 22 Aggressiv over for grise 23 Udskridning, slagtet 31 Udskridning, aflivet 32 Knoglebrud, aflivet 33 Klovproblemer, slagtet 34 Klovproblemer, aflivet 35 Problemer med forben, slagtet 36 Problemer med forben, aflivet 37 Problemer med bagben, slagtet 38 Problemer med bagben, aflivet 39 For få levendefødte 40 For mange dødfødte 41 Svømmere i kuldet 42 Ungdyr solgt til levebrug 43 Ungdyr slagtet 44 18 KBHdokumenter:121044.2 / 27. marts 2012