Huller i investeringsrådgivningen Overordnet set yder bankerne god investeringsrådgivning, men kvaliteten er svingende. Det kniber især for Danske Bank, der ikke får sat sig ordentligt ind i kundens situation Af Lone Schrøder Jeppesen Testansvarlig Lars Baadsgaard Illustration Miss Lotion orestil dig, at du lige har arvet 300.000 kroner. Nu vil du gerne investere pengene. De skal først F bruges om fem til syv år til en ny bil og en længere rejse med familien. Du ønsker rådgivning og henvender dig til en bank, for du har kun lidt erfaring med at handle med aktier og obligationer og har i øvrigt ingen kendskab til investeringsforeningsbeviser. Men vær forberedt på, at kvaliteten af bankernes investeringsrådgivning (uden at tage højde for faglige spørgsmål i testen) er noget svingende fra god til under middel. Ingen af de fem største danske banker efterlever til punkt og prikke love og regler på investeringsområdet, viser Tænk Penges test af investeringsrådgivningen i Danske Bank, Nordea Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank. Overser gæld De fleste investeringsrådgivere får spurgt ind til forbrugerens erfaring med at investere i aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser, viser testen. Men de bruger ikke altid oplysningerne, som de ifølge loven skal, til at sikre sig, at forbrugeren forstår de risici, der er forbundet med investeringen. Desuden halter det generelt med at få spurgt ind til forbrugerens uddannelsesniveau og beskæftigelse, som ellers er et krav ifølge Bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Det er et problem, påpeger lektor Michael Christensen fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Det spiller ind på, hvor komplicerede produkter kunden bør rådgives til at købe. En vigtig regel er aldrig at investere i noget, man ikke forstår. Jo højere uddannelsesniveau kunden har, jo bedre kan rådgiveren sammensætte kundens investeringer, fordi der typisk vil være større chance for, at kunden forstår, hvilke risici der er forbundet med de enkelte produkter, siger han. 18 Tænk Penge oktober 2012 copyright tænk penge
copyright tænk penge oktober 2012 Tænk Penge 19
Det er problematisk, hvis banken ikke inddrager kundens gæld. Forbrugere, der har dyr bankgæld bør afvikle den, inden der investeres. Formand for Penge- og Pensionspanelet og professor ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard. Konsekvensen kan, ifølge Michael Christensen, være, at kunden investerer i produkter med en højere risiko, end kunden har råd til. To ud af fem banker får ikke spurgt til forbrugerens gæld som for eksempel realkreditgæld og gæld til banken. Det er problematisk, hvis banken ikke inddrager kundens gæld. Forbrugere, der har dyr bankgæld, bør afvikle den, inden der investeres. Det er så dyrt at have bankgæld, at afbetaling af gæld simpelthen er den bedste investering for de fleste, siger formand for Penge- og Pensionspanelet og professor ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard. Svært ved at forklare kursen Rådgiverne er generelt gode til at spørge om formålet med og risikoen ved investeringen. De får næsten også alle afdækket indkomstniveau. Dog er det ikke alle, der i tilstrækkelig grad får spurgt ind til, om forbrugeren i forvejen har værdipapirer eksempelvis medarbejderaktier eller opsparing på bankkonti. Rådgiveren bør klart forstå kundens øvrige formueforhold. Og hvis kunden har en større portion medarbejderaktier, bør det indgå i rådgivningen, fremhæver, Carsten Tanggaard. Otte ud af ni rådgivere har problemer med at forklare, hvordan kursen og dermed prisen på et investeringsforeningsbevis fastsættes, hvilket ellers er vigtigt, når forbrugeren skal sælge sine beviser og bruge pengene. I langt Fakta om investeringsforeninger I Tænk Penges test af investeringsrådgivning er det i langt de fleste tilfælde investeringsforeningsbeviser, bankerne anbefaler. En investeringsforening er en sammenslutning af investorer, som er gået sammen for at investere i for eksempel aktier eller obligationer. Investeringsforeningen spreder medlemmernes risiko ved at investere i mange lande, brancher, virksomheder og typer af værdipapirer. De fleste investeringsforeninger har tilknytning til en eller flere banker, som tjener penge, når de råder kunderne til at købe investeringsbeviser. overvejende grad er det nemlig det produkt, bankerne anbefaler deres kunder. Glemmer kundens økonomi Alle de fem banker yder generelt god rådgivning bortset fra Danske Bank. Her er investeringsrådgiverne gode til at svare på faglige spørgsmål, men de dumper på rådgivningen. De går mere op i at fortælle om produktet end at spørge ind til kundens økonomiske situation og formueforhold. De interesserer sig ikke for, om kunden har opsparing eller gæld. Det fremgår ellers af reglerne i Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, at investeringsrådgiveren skal indhente nødvendige oplysninger om kundens finansielle situation. Derfor ender Danske Bank på sidstepladsen i Tænk Penges test med bedømmelsen Middel. Men den placering er Danske Bank ikke enig i. Overordnet set mener vi ikke, at artiklen og testen giver forbrugerne et retvisende billede af investeringsrådgivningen i Danske Bank samt den lovgivning, der relaterer sig hertil. Vi har selv været i stand til at fremfinde optagelserne af de to telefonsamtaler, og det er vores vurdering, at Danske Bank overholder lovgivningen på alle punkter og yder testpersonerne en god og grundig investeringsrådgivning, siger afdelingsdirektør i Danske Bank Christian Sand Kirk og fortsætter: Derudover fremgår det, at det er problematisk, hvis banken ikke inddrager en kundes gæld, da afbetaling af dyr bankgæld simpelthen er den bedste investering. Det bemærkes, at kunden har en kort tidshorisont og udtrykkelig angiver, at pengene skal bruges til forbrug. I den situation er placering i sikre korte papirer derfor mere korrekt rådgivning. Desuden er det ikke et krav i henhold til investorbeskyttelsesbekendtgørelsen at spørge ind til hele kundens økonomi. Lovkravet er at fastlægge kundens tabsevne, risikovillighed m. for den specifikke del af formuen, som der efterspørges investeringsrådgivning på, og det gør banken i begge tilfælde. 20 Tænk Penge oktober 2012 copyright tænk penge
Sydbank kommer flottest i mål med et højt niveau i rådgivningen, og samtidig er Sydbanks investeringsrådgiver bedst til at besvare de investeringsfaglige spørgsmål som for eksempel hvad forskellen er på aktivt og passivt styrede investeringsforeningsafdelinger. Dette har nemlig stor betydning for dine omkostninger. Sydbank lever overordnet set op til love og regler, og banken får derfor Tænk Penge Anbefaler. Det er vi selvfølgelig tilfredse med, for det er noget, vi investerer mange ressourcer i. Vi arbejder systematisk med at uddanne vores investeringsrådgivere og foretager løbende interne kvalitetskontroller, så vi retter op med det samme, hvis vi opdager mangler i vores rådgivning, fortæller afdelingschef i Sydbank, Steffen Ussing, der har ansvar for investeringsområdet. Som de eneste blandt de medvirkende banker afviste nogle rådgivere i Nordea Bank og Danske Bank at rådgive over telefonen. Disse specifikke samtaler er derfor ikke med i testen. Vi udelukker ikke telefonisk rådgivning, men i mange tilfælde er det bedst med et møde. Så kan vi tage en vurdering af dialogen og sikre os, at kunden forstår rådgivningen. Investeringsrådgivning kræver, at vi kender kunden godt, siger afdelingsdirektør i Nordea Bank, Jens Gammelmark, der er ansvarlig for opsparingsområdet. n Gode råd til investeringsforeningsbeviser Læs varedeklarationen om de enkelte investeringsforeningsafdelinger på Central Investorinformation. Særligt 7-trins-risikoskalaen skal du studere nøje. Spørg omhyggeligt ind til omkostningerne herunder ÅOP, før du køber investeringsforeningsbeviser. Spørg din rådgiver, om der ikke findes billigere beviser end dem, rådgiveren anbefaler dig. Tro ikke, at dyre investeringsforeninger altid er gode investeringsforeninger. Intet tyder på, at der er en sammenhæng mellem høje omkostninger og store afkast. Bed om at få al information og investeringsrådgiverens bemærkninger og anbefalinger på skrift. Ellers viser klagesager i Pengeinstitutankenævnet, at forbrugeren har meget svært ved at kunne løfte bevisbyrden og få erstatning for dårlig eller mangelfuld investeringsrådgivning. Føler du, at du har fået forkert eller for dårlig investeringsrådgivning, så klag først til din bank. Hvis banken ikke vil anerkende den dårlige rådgivning og give dig erstatning, så klag til Pengeinstitutankenævnet. Bed omhyggeligt og løbende din rådgiver om at forklare alle relevante forhold for din investering, herunder skattemæssige konsekvenser. Det er vigtigt, at du ikke kun forholder dig til, hvor stor en aktieandel du bør have i forhold til obligationer, men også hvilke aktier og obligationer du investerer i. copyright tænk penge oktober 2012 Tænk Penge 21
Testparametre Bank Samlet bedømmelse Samlet bedømmelse i point Bedømmelse af rådgivning uden faglige spørgsmål Rådgiver spørger om kendskab til og erfaring med værdipapirer? Rådgiver spørger om uddannelsesniveau og beskæftigelse? Rådgiver spørger om indtægtsforhold? Rådgiver spørger om formueforhold? Sydbank 4 63 4 5 1 5 5 3 Nykredit Bank 3 58 4 4 5 5 4 3 Jyske Bank 3 57 3 5 2 4 4 4 Nordea Bank 3 51 3 4 1 5 3 4 Danske Bank 3 43 2 3 1 1 2 1 Rådgiver spørger om øvrig opsparing og investering? 5 MEGET GOD 4 GOD 3 MIDDEL 2 UNDER MIDDEL 1 DÅRLIG * I testen har vi målt, hvor stor en andel af de investeringsprodukter, som rådgiverne anbefaler, der har tilknyttet en provisionsaftale andelen er generelt 100 procent med undtagelse af Sydbank, hvor den er 62,5 procent i gennemsnit. Rådgiveren bør klart forstå kundens øvrige formueforhold. Og hvis kunden har en større portion medarbejderaktier, bør det indgå i rådgivningen. Formand for Penge- og Pensionspanelet og professor ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard Fakta om testen Vi har testet kvaliteten af investeringsrådgivning i de fem største danske banker: Danske Bank, Nordea Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank. Vi har afholdt to rådgivningssamtaler via telefon med hver af de fem banker, dog kun én med Nordea Bank, hvor to testpersoner ikke kunne få rådgivning via telefonen, fordi rådgiverne oplyste, at man ikke rådgiver om investering via telefonen. Testpersonerne er ikke kunder i de banker, de ringer til. Tænk Penge har valgt en metode, hvor forbrugeren ringer rundt til flere banker for at finde den bedste rådgivning og det billigste produkt. Testens formål er at vurdere bankernes rådgivning om investering af frie midler. Modelperson: Tænk Penge har udvalgt tre modelpersoner, der alle har en relativt ens og typisk økonomisk og risikomæssig profil. Modelpersonen har lige arvet 300.000 kroner, som ønskes forrentet bedst muligt over en periode på 5-7 år, hvorefter opsparingen skal anvendes til en ny bil og en større rejse med familien. For modelpersonerne udgør arven en meget væsentlig del af den likvide formue. Arven skal derfor ud fra Tænk Penges vurdering af loven ses i sammenhæng med forbrugerens øvrige økonomi. Derfor skal rådgivningen indeholde oplysninger om kundens økonomiske situation. Modelpersonerne har kun begrænset erfaring med og kendskab til aktier og obligationer og hverken erfaring eller kendskab til investeringsforeningsbeviser. I alle rådgivernes anbefalinger indgår andele af investeringsaktiver med høj risiko. Det er derfor Tænk Penges vurdering, at rådgiveren skal indhente et rimeligt omfang af informationer om forbrugeren og dennes økonomiske situation. Modelpersonen 22 Tænk Penge oktober 2012 copyright tænk penge
Oplysningsparametre Rådgiver spørger om gæld? Rådgiver spørger om investeringsformål herunder risiko? Omkostninger for investeringsanbefaling (ÅOP) Matcher investeringsforslag testpersonens økonomiske og risikomæssige forhold? Provisionsaftale på produktet * 4 5 1 5 3 4 4 4 1 5 1 3 3 5 1 5 1 4 4 4 1 5 1 3 1 5 1 5 1 4 Hvor godt besvarer rådgiver fire faglige investeringsspørgsmål? Brug af Trafiklys *** Beregnet placering på 7-trins risikoskala ** 3,0 gul risikomærkning 4,3 gul risikomærkning 3,8 gul risikomærkning 4,7 gul risikomærkning 3,8 gul risikomærkning ** Central Investorinformation er en varedeklaration reguleret af EU. Investeringsforeningerne skal blandt andet oplyse kunderne om risici ved produkterne. Risikoen måles på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er laveste risiko, og 7 er højeste risiko. *** Trafiklys-risikomærkningen kategoriserer investeringsprodukter i grønne, gule og røde produkter ud fra risiko og gennemskuelighed. Læs mere på tænk.dk/trafiklys ejer medarbejderaktier for 50.000 kroner og har en kassekredit med et træk på 80.000 kroner til en rente på 10 pct. Efter Tænk Penges vurdering skal den gode rådgiver selvstændigt spørge ind til og medtage disse oplysninger i rådgivningen for at kunne yde en investeringsrådgivning, der er relevant, retvisende, fyldestgørende og tilgodeser forbrugerens interesser. Rådgivningssamtale: Hver af de tre testpersoner har bedt om rådgivning ud fra deres individuelle situation herunder holdning til risikotagning. I alt er der afholdt 9 rådgivningssamtaler, der alle er blevet optaget digitalt under telefonsamtalen. Optagelserne har efterfølgende dannet grundlag for en vurdering af rådgivningens omfang og kvalitet i forhold til lovgivningen, herunder også hvad en forbruger i almindelighed i følge Tænk Penge burde kunne forvente i situationen. Hver testperson har ladet rådgiveren styre rådgivningssamtalen. I nogle tilfælde, hvor rådgiver ikke af sig selv rådgiver om afgørende elementer, har testpersonen selv spurgt ind til dette. I disse situationer opnås en lavere vurdering, end når rådgiver selv har behandlet rådgivningselementet under samtalen. Herudover har testpersonen stillet fire investeringsfaglige spørgsmål. Vægtning: Testen består af ti rådgivningselementer og fire faglige spørgsmål. De i alt 14 testparametre har ens vægt i den samlede bedømmelse. Regler: Vurderingen af rådgivningen er foretaget ud fra Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel herunder Kend din kunde-princippet og den såkaldte egnethedstest. Herudover er i testskemaet anvendt mærkningsreglerne i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter, det såkaldte trafiklys, og EU-kommissionens Forordning om Central Investorinformation. Oplysninger om ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) for investeringsforeninger er indhentet fra Investeringsforeningsrådets hjemmeside. Testparameteren Omkostninger for investeringsanbefaling (ÅOP) er beregnet ved at holde ÅOP for hver enkelt anbefalede investeringsforening op mod den billigste investeringsforening i for eksempel kategorien Globale Aktier. Testparameteren Oplysning om beregnet risiko ved investeringsanbefaling (Central Investorinformation 7-trins skala) er et gennemsnit af de enkelte investeringsforeningers tal, der viser risikoen. Vi bemærker, at metoden til beregning af den samlede risiko ikke er teoretisk korrekt. Alligevel giver metoden en indikation af risikoniveauet for den samlede investering. TÆNK Penge anbefaler Sydbank rådgiver på et højt niveau og opnår derfor bedømmelsen God. Banken er et pænt stykke bedre end både Nykredit Bank og Jyske Bank, der begge opnår bedømmelsen Middel. Derfor får Sydbank et Tænk Penge Anbefaler. Sydbank tilbød testpersonerne en konto med fast rente, som er et billigere alternativ til investeringsforeningsbeviser. Dermed skal forbrugeren ikke betale provision, og omkostningerne bliver mindre. Samtidig besvarer Sydbank alle fire investeringsfaglige spørgsmål korrekt eller næsten korrekt. Dog får ingen af Sydbanks rådgivere spurgt testpersonen om uddannelse, beskæftigelse og øvrige investeringer. SEPT 2011 copyright tænk penge oktober 2012 Tænk Penge 23
['kαj'bå] Alt for dyre anbefalinger Forbrugerne betaler alt for meget i omkostninger, når de sætter deres sparepenge i investeringsforeningsbeviser i banken. Investeringsrådgiverne anbefaler stort set kun investeringsprodukter, som de får penge af investeringsforeningerne for at sælge Af Lone Schrøder Jeppesen nvesteringsrådgiveres anbefalinger i I bankerne er alt for dyre målt på årlige omkostninger i procent (ÅOP), viser en test af investeringsrådgivning, som Tænk Penge har foretaget. Samme konklusion fremgår af en rapport om formidlingsprovision i investeringsbeviser, som bestyrelsesmedlem i Dansk Aktionærforening Peter Wendt og professor Ken L. Bechmann ved Copenhagen Business School (CBS) står bag. Bankerne tager sig meget godt betalt. I 2010 hentede de 3,2 mia. kroner i gebyrer på investeringsbeviser. Det er mange penge, som kunderne ellers skulle have haft, siger Peter Wendt. I Tænk Penges test får alle banker bedømmelsen dårlig på det punkt, der vedrører omkostninger ved investeringsanbefaling (ÅOP). Til dobbeltpris Nordea er langt dyrest. Her betaler man godt halvanden gang så meget som for det billigste alternativ. Hos Jyske Bank og Danske Bank er tendensen den samme. Nykredit og Sydbank er billigst blandt de fem største danske banker. Men disse to banker er alligevel over dobbelt så dyre sammenlignet med den billigste kombination af investeringsprodukter. Eksempelvis koster Nykredit Banks Balance Mellem 0,98 procent i årlige omkostninger. Alternativt kan man få produktet Optimal Pension hos Investeringsforeningen Investin for 0,48 procent i årlige omkostninger. Men den høje pris opvejes af et meget større afkast, lyder forklaringen fra bankdirektør i Nykredit, Lars Bertram. I vores investeringsstrategi går vi ikke efter at lave et superbilligt produkt, men snarere et produkt med et højt afkast. Og Balance Mellem har afkastmæssigt klaret sig godt, siger han. Årlig fast udgift Bankerne rådgiver kunderne til at købe investeringsforeningsbeviser enten i bankernes egne investeringsforeninger eller i de investeringsforeninger, hvor bankerne får provision. Bankerne tjener dermed betydelige summer på at rådgive kunderne til at købe bestemte og alt for dyre investeringsforeningsbeviser. Jo flere dyre investeringsforeningsbeviser bankens kunder køber, jo flere penge tjener banken. Den såkaldte formidlingsprovision trækkes direkte fra kundens investering ikke bare en gang, men årligt som en fast udgift. Provisionen trækkes dermed hvert år, uanset om kunden har fået rådgivning eller ej. Man kan stille spørgsmål ved bankernes undskyldning, når de siger, at det skal dække udgifterne til rådgivning. Bankerne har reelt et distributionsmonopol, og det udnytter de til en vis grad, påpeger Peter Wendt. Sydbank anbefaler som den eneste blandt de fem største banker en fastrentekonto med en et- eller treårig binding som et prisbilligt alternativ til et dyrt investeringsbevis. Vores rådgivere har vurderet, at det var den bedste anbefaling. Det er kundens helt konkrete situation, der er afgørende. En fastrentekonto er ikke noget, vi bare generelt anbefaler. Det afhænger af en individuel vurdering fra kunde til kunde, siger afdelingschef i Sydbank, Steffen Ussing. Bedre information Som forbruger skal man ikke automatisk købe de investeringsprodukter, som banken lægger frem på bordet, men forholde sig kritisk og gå derhen, hvor prisen er lavest. Og forbrugerne skal informeres bedre om, hvor meget banken hæver i provision om året, mener Peter Wendt. I dag fremgår det ikke af de papirer, som kunden får. Det bør stå klart og tydeligt, hvad man som forbruger betaler i omkostninger til banken, siger han. n 24 Tænk Penge oktober 2012 copyright tænk penge