DET GODE MÅLTID - GODT HVERDAGSLIV Bordets glæder lader sig nyde på ethvert alderstrin, under alle livsvilkår, i alle lande og hver eneste dag; de kan dyrkes jævnsides med alle andre nydelser og bliver tilbage som den sidste og eneste, for at trøste os for tabet af de øvrige. Brillat Savarins aforisme 1826 For vores sårbare ældre i såvel plejeboliger som hjemmeplejen bør måltiderne have et særligt fokus. Talrige undersøgelser viser, at den rigtige mad sammen med fysisk aktivitet har livsvigtig betydning for de ældres helbred, trivsel og livskvalitet. Mange sårbare ældre har mistet appetit og evne til selv at klare dette. Alt for mange ældre bliver underernærede. Det er ikke nok, at vi finder dem, der har gavn af en ernæringsindsats, og det er ikke nok, at der er mad, der er tilgængelig. Der er brug for at forstå mad og måltider som en aktiv del i forebyggelse, behandling, rehabilitering og sundhedsfremme. Mad og måltider er en professionel indsats på lige fod med medicingivning, og den skal løses professionelt. Maden og måltidet er sundhed. 1 Ernæringsklyngen august 2015
Hvilke faktorer er vigtige i arbejdet med det gode måltid Det gode måltid, der således er medvirkende til et godt hverdagsliv, er afhængigt af mange faktorer, og det er individuelt, hvad den enkelte lægger vægt på, alt efter hvilken kultur/hvilke præferencer, man har med sig. Nedenfor er 5 grundlæggende emner beskrevet, og alle 5 emner består af nødvendige faktorer, der tilsammen giver det gode måltid. Råvare kvalitet Kulinarisk Omsorg kvalitet [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengivointe. Du nærvær kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i Tekstboksværktøjer til med uddraget.] Struktur Ernærings mæssig kvalitet dokumentet. Brug fanen at redigere formateringen i tekstboksen Struktur, organisering Alle har vi minder om måltiderne med os. Og noget af det sidste vi slipper, når vi sidder gamle og svækkede med mistede sanser og nedsat funktionsevne, er tanken og interessen for mad. Derfor er det vigtigt at have det individuelle for øje at drøfte og planlægge, hvordan de individuelle ønsker kan opfyldes, når vi ikke længere er herre i eget liv. Og her spiller personalet en vigtig rolle i forhold til at skabe et måltid til at sætte rammen. En god måde at sikre det gode måltid i hverdagen på kan være at have en dagens værtinde, der netop sørger for, at måltidet præsenteres og indtages i de rette rammer og den rette stemning. Dagens værtinde (måltidsvært) bør være garant for den hjemlige atmosfære omkring måltidet Derfor kræver det ledelse med vilje. Lederen må påtage sig ansvaret for måltidet og dagsordensætte det gode måltid. Hvilken kultur skal herske hvilke værdier? Emnet må evalueres og drøftes tilbagevendende og være en fast del til intro af nye medarbejdere. Det gode måltid forudsætter desuden tværfagligt fælles fodslag, hvorfor det er vigtigt at få kendskab til og forståelse for hinandens kompetencer tværfagligt (kostfagligt personale, plejepersonale og sundhedspersonale) og derved få alle kompetencer i spil. Det gode måltid kræver en klar opgave- og ansvarsfordeling med vedvarende ledelsesfokus og med plads til at slippe medarbejderne fri, for at alle elementer i det gode måltid giver mening. Desuden er det af stor vigtighed, at det er uddannet personale (ernæringsassistenter), der står for indkøb og tilberedning af maden i plejeboligerne samt, at de tages med på råd både i det daglige og når der skal ske tiltag hos den enkelte borger. 2 Ernæringsklyngen august 2015
Omsorg og nærvær / Besjæling Et godt måltid er lig med kærlig omsorg. Et godt måltid er forbundet med positive følelser som hygge, varme og glæde. Mange vil nyde, at måltidet spises i godt selskab, mens andre helst vil sidde og spise alene foran fjernsynet. Derfor er de fysiske rammer, stemningen og det sociale aspekt omkring måltidet af stor betydning for, hvordan det opleves af den enkelte. Vi bør huske på, at måltidet indtages i beboernes spisestue. Det er vigtigt, at det personale, der deltager i måltiderne, er nærværende og deltagende (pædagogisk måltid.) Personalet skal tænke rehabiliterende og være sammen med borgerne på deres præmisser. Det handler om inddragelse og nærvær, som eksempelvis evnen til at kunne sætte en samtale i gang trække sig tilbage i samtalen og komme ind igen, hvis den går i stå. Vi kan desuden lære af restauranterne, der appellerer til vore sanser, så snart vi træder ind: at blive budt velkommen; at gøre rummet indbydende og levende med lyde, lys, dufte; at privathed kan skabes med skillevægge, indhak og lys over bordet; at have god akustik og tilpasset lydniveau; at de, som spiser alene, kan se ud i rummet og gerne se nogen, der gør noget. Det er vigtigt at tænke virkemidler, der kan være med til at bringe måltidet i den rette stemning. Måske er det en god ide med dagens sang/dagens historie; måske en snak om livretter/egnsretter eller andet. Det er vigtigt at tænke over, hvordan den enkelte beboer placeres i forhold til andre, både i forhold til personalet og til de andre borgere hvem har glæde af at sidde sammen, hvem har behov for at blive skærmet og hvem har brug for hjælp? 3 Ernæringsklyngen august 2015
Ernæringsmæssig kvalitet Det gode måltid skal opfylde vores behov for næringsstoffer, og mange ældre har et øget behov for næringsstoffer, fordi de er svækkede, har kroniske sygdomme og nedsat appetit. Derfor har en stor del af de ældre brug for særlige hensyn i kosten både i forhold til næringsstoffer og konsistens. Bliver de ældre ikke dækket ernæringsmæssigt ind, taber de sig utilsigtet, bliver syge, får nedsat funktionsevne og livskvalitet. Men mad er ikke næring, før det lander i maven. Derfor skal vi have fokus på den rette mad til rette borger på alle tider af døgnet og i samarbejde med borgeren. God næring giver energi til at indgå i rehabiliterende aktiviteter. 4 Ernæringsklyngen august 2015
Kulinarisk kvalitet Mad og måltider skal være indbydende og appellere til vore sanser både i forhold til syn, duft og smag. Mad og måltider er en stor del af vores identitet og kultur, og det er særdeles individuelt, hvad der skal til for, at vi får en kulinarisk oplevelse. For de fleste er det vigtigt, at måltidet er pænt anrettet på fade/tallerkener, at bordet er pænt dækket, at retterne er genkendelige i smag og udseende mm. Nogle lægger mere vægt på at få sulten stillet generelt lægger de fleste borgere vægt på at have indflydelse på måltidet. Derfor er inddragelse i og omkring måltiderne en vigtig faktor. At de, der er afhængige af professionel hjælp, stadig er med i dialog og drøftelser i forhold til planlægning af måltiderne (eksempelvis ved beboermøder) al magt til borgerne. Mange vil eksempelvis kunne bidrage med viden om egnsretter og traditioner i forbindelse med festligholdelse af måltider til fødselsdage, helligdage mv. I mange familier er der tradition for, at fødselaren bestemmer dagens menu (livretten), hvilket også bør være en mulighed i plejeboliger. Nogle kan måske endda være med i udførelsen af retter i den udstrækning de har lyst og kan mestre det. Det at få indflydelse, at have valgfrihed og få lov til selv at sætte sit præg, betyder værdighed og kulinarisk kvalitet. Det gode måltid viser respekt for individet, styrker beboerdemokrati og medbestemmelse og giver plads til at rumme mangfoldigheden. 5 Ernæringsklyngen august 2015
Råvarekvalitet Madens kvalitet starter med gode råvarer og godt køkkenhåndværk. Gode råvarer giver grobund for kulinarisk kvalitet, hvorfor dette emne med fordel kan drøftes af dem, der er ansvarlige for måltiderne (tværfagligt) sammen med dem, der er modtagere af måltiderne. Efterhånden er en stor del af råvarerne økologiske, hvorfor det er naturligt at tænke sæson og råvarer ind i menuplanlægningen. Alligevel kan det kræve drøftelser om, hvilke råvarer, der lægges stor vægt på. At der sammen med borgerne bliver taget stilling til, hvilke brødtyper og hvilken type fedtstof, vi anvender; hvornår og hvilke færdigretter, der kan accepteres; hvornår vi anvender friske/ frosne frugter og grøntsager osv. Eksempelvis betyder en nyopgravet kartoffel rigtig meget for mange danskere tænk, hvad den kan vække af minder, og hvad den kan betyde for den kulinariske kvalitet. Men det kræver engagement, faglighed, indkøbsmuligheder og nytænkning at eksperimentere og inddrage borgerne, så der skabes gode måltidsoplevelser til fælles glæde. 6 Ernæringsklyngen august 2015
Hvordan kan arbejdet med det gode måltid gribes an De kliniske diætister i lokalområderne har udarbejdet undervisningsmateriale for ledere og plejepersonale i såvel hjemmeplejen som plejeboliger. Ovenstående er inspiration til at arbejde med det gode måltid i lokalområderne. For yderlig information og hjælp til at dagsordensætte det gode måltid kan den kliniske diætist i lokalområdet kontaktes. 1) Koncept i plejeboligerne: a) Inspirationsmøde for ledere i det enkelte område Måltidet som middel til nærvær og omsorg det kræver ledelse med vilje at skabe rammer for det gode måltid. Oplæg ved diætister, leder og sosuassistenter - gruppedrøftelse. Varighed 1½ time. b) Workshop for alt personale tilknyttet plejeboligerne (inkl. ernæringsassistenter) oplæg på 15 min det gode måltid + oplæg på 15 min det gode måltid ved dysfagi, gruppedrøftelser, opsamling, evaluering og plan for videre forløb. Varighed i alt 3 timer. c) Opfølgning på teammøder 2) Koncept i hjemmeplejen: a) Inspirationsmøde for ledere Måltidet som middel til nærvær og omsorg det kræver ledelse med vilje at skabe rammer for det gode måltid. Oplæg ved diætister, leder og sosuassistenter - gruppedrøftelse. Varighed 1½ time. b) Undervisning i Madservice og det gode måltid for plejepersonale i hjemmeplejen Oplæg samt opfordring til videre planlægning og drøftelse i teamet. Varighed 45 min. c)tværfaglig planlægning af udførelse i praksis 7 Ernæringsklyngen august 2015
Referencer på anvendt inspirationsmateriale til Rammer for det gode måltid : Københavns Universitet og Madkulturen. 2015. SMAG. Skønne Måltider til Alle Gamle. Hvidbog om nærende måltider med kulinarisk kvalitet til ældre. Madkulturen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2015. www.bedremaaltider.dk. Vidensbank om bedre mad for ældre. Kost og Ernæringsforbundet, 2015. Anbefalinger Ældres måltider Socialstyrelsen, 2013. National handleplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen. Socialstyrelsen/Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem, 2012. Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Københavns kommune. 2012. Appetit på livet. Mad og måltidspolitik for ældre i Københavns kommune 2012-2016. Servicestyrelsen (socialstyrelsen), 2011. Valgmuligheder giver tilfredse ældre borgere. Inspiration til at højne ældre borgeres oplevede madkvalitet gennem individuelle menuer. Servicestyrelsen (socialstyrelsen), 2011. Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer. Servicestyrelsen(socialstyrelsen), 2011. Idekatalog. Ideer til gode måltider. God mad-godt liv. Servicestyrelsen(socialstyrelsen), 2011. Det gode måltid. Opskrifter og ideer til indretning. Servicestyrelsen(socialstyrelsen), 2011. Mad - og måltidspolitik på ældreområdet, skabelon til inspiration og udvikling af kommunal måltidspolitik. Odder kommune, 2009. Håndbogen, Det fleksible madtilbud. Københavns Madhus. 2009. Køkkenløftet. Et katalog for det gode måltid. Beck et al., 2006. Anbefalinger for udvikling af den attraktive måltidsservice til ældre. Socialministeriet og Fødevaredirektoratet, 2001. Forskellighed, frihed, fleksibilitet få inspiration til bedre måltidsservice til ældre. Kliniske diætister lokalområderne i Sundhed og Omsorg august 2015 8 Ernæringsklyngen august 2015