Studietur til Amsterdam Social- og Sundhedsudvalget 8.-11. november 2015 11. december 2015 Social- og Sundhedsudvalget var 8.-11. november 2015 på studietur til Amsterdam. Studieturen omhandlede bl.a. indsatser for borgere med forskellig grad af demens, socialt udsatte og sundhedsområdet. På programmet var følgende: 1. Oplæg om sociale, økonomiske og politiske forskelle mellem Nederlandene og Danmark ved Asger Kroll fra Den Danske Ambassade i Haag 2. Besøg hos demenslandsbyen De Hogeweyk 3. Besøg hos De Regenboog Groep Organisation som arbejder med reintegrering af socialt udsatte personer 4. Byvandring i det centrale Amsterdam med en tidligere hjemløs 5. Oplæg hos Stichting Gezondheidscentra Amsterdam Zuidoost GAZO En privat organisation, som driver seks sundhedscentre i Amsterdam 6. Middag på Restaurant Freud En restaurant, der fortrinsvist ansætter psykisk sårbare personer 7. Møde med Movisi En privat aktør inden for frivillighed 8. Besøg hos Odensehuis Et dagtilbud til personer med begyndende demens og deres familier 1. Oplæg om sociale, økonomiske og politiske forskelle mellem Nederlandene og Danmark ved Asger Kroll, souschef ved Den Danske Ambassade i Haag Asger Kroll gav en introduktion til de grundlæggende systemer og aktuelle politiske debatter i Nederlandene. Nederlandene har 17 mio. indbyggere - heraf bor syv mio. på et areal svarende til Fyn. Amsterdam har 800.000 indbyggere. Danmark og Nederlandene er på nogle områder sammenlignelige. På andre områder er der store forskelle.
En af forskellene er, at borgerne i Nederlandene er forsikret via en lovpligtig statslig sygesikring samt en lovpligtig privat sygesikring. Det betyder, at nogle ydelser og serviceniveau afhænger af, hvilken privat sygesikring, man har tegnet. Alternativt skal borgeren selv betale for disse ydelser. Nederlandene har i de seneste år haft nogle store økonomiske udfordringer, som har medført besparelser og strukturelle reformer, bl.a. på sundheds- og plejeområderne. De nederlandske kommuner har fra årsskiftet 2014/15 fået en række ny opgaver bl.a. vedr. omsorg. Nederlandene har en meget stor tradition for frivillighed. Man arbejder med begrebet deltagersamfundet. Den store grad af frivillighed skal bl.a. ses i lyset af, at det i Nederlandene er almindeligt, at især kvinder arbejder på nedsat tid. Ca. 2/3 af de hollandske kvinder er på arbejdsmarkedet, og heraf er ca. 2/3 ansat på nedsat tid. 2. Besøg hos De Hogeweyk De Hogeweik er et botilbud for mennesker med demens. De Hogeweyk er et afgrænset område med 23 huse med seks beboere i hvert hus. Husene både den fysiske indretning og hverdagen - er indrettet i forskellige livsstile. Beboerne visiteres ud fra en vurdering af deres hidtidige tilværelse, således at de bor sammen med andre beboere, der ligner dem selv i præferencer og behov. Der er udearealer indrettet på forskellige vis, og inden for området er der butik, restaurant, pub, koncertsal mv. Der er ca. 35 forskellige klubber, som beboerne kan tilmelde sig, fx klassisk musik, tegning, svømning, spil, bevægelse, kreativ mv. Beboerne kan frit færdes inden for De Hogeweyks område. Udgangen er overvåget, og beboerne kan kun forlade området i følge med andre (Her adskiller den nederlandske lovgivning fra dansk lovgivning). De Hogeweyks område er åbent for udefrakommende, som kan handle i butikken, besøge restauranten, besøge/leje koncertsalen mv. De Hogeweyk har samme økonomiske ramme som øvrige plejehjemstilbud i Nederlandene. De Hogeweyk anvender i høj grad frivillig arbejdskraft, bl.a. i de enkelte huse, til drift af klubtilbud mv., og arbejder meget systematisk med organisering, oplæring, anerkendelse mv. af de frivillige. Frivillige rekrutteres via rekrutteringskontorer. De frivillige læres op, og der indgås et forpligtende samarbejde. Frivillige betragtes som kollegaer og får betalt transport til/fra De Hogeweyk. Personalet er inddelt i forskellige niveauer afhængig af uddannelse, og der er en tydelig sammenhæng mellem niveau og opgavetyper. Der er ansat en fysioterapeut, en ½ psykolog og fem pædagoger til at vejlede det øvrige personale. Hvert hus har sit eget budget og handler ind i De Hogeweyks butik. Husene aflåses om aftenen. Der er akustisk overvågning af alle huse om natten. Seks nattevagter tilrettelægger arbejdet ud fra overvågningen.
3. Besøg hos De Regenboog Groep De Regenboog Groep regnbuegruppen er en organisation, som arbejder med reintegrering af socialt udsatte personer. Organisationen arbejder med fattigdom, ensomhed, hjemløshed, reintegration, afhængighed og psykiatri. De Regenboog Groep har ni drop-in-centre i Amsterdam. Der er 5000 unikke brugere pr. år, svarende til 60-70 personer pr. drop-in-center pr. dag. 95-98 % af De Regenboog Groeps målgruppe er mænd. Målgruppen er voksende. Målgruppen er bl.a. karakteriseret ved at være hjemløse, ikke at have pas, manglende kendskab til sundhedssystem, ingen sygeforsikring, gældsatte, ensomme, uden netværk, misbrug, psykiske lidelser mv. En del af målgruppen er højtuddannede hjemløse en lille men voksende gruppe. Alle er velkomne til at henvende sig til alle drop-in-centre, men i praksis er der forskellige målgrupper til drop-in-centrene, bl.a. inddelt efter etnisk baggrund. De Regenboog Groep har 180 ansatte og 1000 frivillige. Der er brugere fra 67 forskellige kulturer, heraf mange fra østeuropa. Ca. 35% af brugerne er europæiske immigranter. De Regenboog Groep tilbyder forskellige indsatser: Social care, hvor der er ansat et antal socialarbejdere. Knap halvdelen af de ansatte er af nederlandsk oprindelse, de øvrige er fra andre kulturer, bl.a. Bulgarien, Polen, Rumænien, Tyskland, Skotland. Socialarbejderne taler tilsammen 16 forskellige sprog. Body-ordninger, hvor borgeren kan få tilknyttet en frivillig kontaktperson, som kan bistå ved sygehusbesøg, modvirke ensomhed, hjælpe med personligt papirarbejde, drikke kaffe sammen og lignende. En body-ordning arrangeres for ét år af gangen, hvorefter man skifter kontaktperson, for at relationen ikke bliver for nær/venskabelig. Det er meget lang ventetid på at få en bolig i Amsterdam. 10-12 år er ikke ualmindeligt. Der er for nylig igangsat en ordning under the roof, hvor hjemløse med uddannelse tilbydes en bolig hos en frivillig, samtidig med at de er i et forløb med social støtte. Boligerne findes ved at opfordre folk, som har ledig plads, til at stille en bolig til rådighed i et år. Work-daily activities hvor De Regenboog Groep arbejder sammen med sociale firmaer. Dette er et område i udvikling. De frivillige er bl.a. tidligere misbrugere, personer som har overskud, studerende m.fl. De Regenboog Groep har et volunteer-academy, hvor frivillige oplæres. De frivillige lærer bl.a. om grænsesætning, regler, at tale med målgruppen om skamfølelse mv. Drop-in-centrene tilbyder bl.a. medicinsk behandling til borgere uden sygesikring. Der er to hospitaler i Amsterdam, som tilbyder akutbehandling uden betaling. Efter akut behandling kan borgeren få opfølgende behandling (medicin, et sted at sove mv.) ved et drop-in-center. Udover drop-in-centrene har De Regenboog Groep også opsøgende indsatser i forhold til målgruppen. De Regenboog Groep er opsøgende i gadelivet og hjemme hos folk, fx i forhold til prostituerede.
De Regenboog Groep tilbyder immigrant-brugere hjælp til hjemrejse, hvis de ønsker det. De Regenboog Groep er delvis offentligt finansieret, delvist via privat funding. Derudover betales De Regenboog Groep for samarbejde med fængsler. 4. Byvandring i det centrale Amsterdam med en tidligere hjemløs Et af De Regenboog Groeps initiativer er Amsterdam Underground, som tilbyder byvandring i det centrale Amsterdam med en tidligere hjemløs. Den guidede byvandring gav et indblik i livet på gaden, og hvordan byen opleves, når man er hjemløs. 5. Oplæg hos Stichting Gezondheidscentra Amsterdam Zuidoost GAZO GAZO er en privat organisation, som driver seks sundhedscentre i Amsterdam. Hvert sundhedscenter har mange funktioner, bl.a. læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ortopæd, psykolog, diætist, tandlæge og farmaceut. Det sundhedscenter, som Social- og Sundhedsudvalget besøgte, er beliggende i det sydøstlige Amsterdam, hvor 75 % af indbyggerne er immigranter, og hvor der er en høj andel af arbejdsløse. Der er 10.000 patienter tilknyttet sundhedscentret. 6. Middag på restaurant Freud Tirsdag aften spiste Social- og Sundhedsudvalget på restaurant Freud. Restaurant Freud har ca. 80 medarbejdere med psykiske lidelser eller afhængighedsproblemer. Stedet er i høj grad drevet ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Restaurant Freud har eksisteret i otte år og er en populær restaurant. 7. Møde med Movisi Movisi er en privat aktør inden for frivillighed. Movisi arbejder bl.a. med at undervise andre i organisering og motivation af frivillige, at motivere til frivilligt arbejde, træning af frivillige, udviklingsopgaver mv. Movisis målgrupper er organisationer, som anvender frivillige, offentlige indsatser og beslutningstagere, virksomheder mv. Movisi arbejder bl.a. med forskellige projekter, herunder et projekt med fokus på at få unge til at blive frivillige make a difference day en vær-frivillig-dag Virtuel frivillighed at finde og tilbyde hjælp online Der er seks millioner faste frivillige i Nederlandene, svarende til en fjerdedel af den voksne del af befolkningen. Deres gennemsnitlige frivillige arbejdstid er 4-5 timer pr. uge. Alt i alt estimeres det, at 25-50 % af befolkningen er engageret i en form for frivillige aktiviteter. Der er flest ældre frivillige. Movisi arbejder med at få flere unge til at blive frivillige. Bl.a. kan studerende motiveres til frivilligt arbejde for at få erfaring i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Mange er pålagt frivillige, fx kan personer på offentlig forsørgelse pålægges frivilligt arbejde. Det er almindeligt, at frivillige får dækket deres omkostninger i forbindelse med det frivillige arbejde. Det er også almindeligt, at frivillige på lige vilkår som ansatte får en hilsen, hvis de er syge, at der bliver holdt fester for de frivillige mv. Frivillige kan aflønnes med op til 1500 Euro skattefrit pr. år. Frivillige på offentlig forsørgelse kan dog blive trukket tilsvarende i deres ledighedsydelse. Movisi finansieres bl.a. af midler fra Ministeret for sundhed, velfærd og sport. 8. Besøg hos Odensehuis Odensehuis er et privat dagtilbud målrettet personer med begyndende demens og deres familier. Der er 11 Odensehuis i Nederlandene. Odensehuis blev etableret for 8 år siden. Ideen til Odensehuis opstod med inspiration fra Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende på Kallerupvej i Odense deraf navnet. Odensehuis drives i høj grad af frivillige. Nogle frivillige er forpligtende tilknyttet og har en kontrakt. Andre frivillige har en mere uformel tilknytning, fx naboer til huset, som kommer og laver aktiviteter en gang om ugen. Frivillige har en prøveperiode på en måned og underskriver en tavshedserklæring. Målgruppen/deltagerne i Odensehuis betegnes også som frivillige. Alle kommer for at gøre noget sammen og være der for hinanden. Nogle gange er det det samme at give og få. I Nederlandene er der et nationalt program for demensramte. Bl.a. har byens museer et særligt program med guidede ture målrettet demensramte. Odensehuis er involveret i oplæg af guider til disse guidede museumsbesøg. Odensehuis finansieres via kommunale midler samt andre former for finansiering.