Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Transkript

1 Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i København. Formålet med pilotprojektet er at hjælpe polakkerne ud af tilværelsen som hjemløse i Danmark. Det sker gennem to indsatser: ved at motivere dem til at vende tilbage til Polen til en forberedt modtagelse eller hjælpe dem, der kan arbejde, til et job her i landet og i forbindelse hermed hjælpe dem til et sted at bo. Pilotprojektet skal samtidig skaffe viden om polakkernes situation og baggrund med henblik på overvejelser over en egentlig, permanent indsats. Hvad skal til for at polakkerne og andre østeuropæiske hjemløse i København kan få en bedre tilværelse? Hvor mange er de? Hvorfor er de kommet? Er de interesseret i at vende tilbage til Polen, hvis det kan ske på værdig vis? Kan de hjælpes til et arbejde på det ordinære arbejdsmarked i Danmark og efter gældende aftaleregler? I givet fald, hvad skal der til? To polske socialarbejdere fra Kofoeds Skoles søsterorganisation Barka i Poznan kom til København i begyndelsen af september. De driver opsøgende virksomhed på gaderne og i varmestuer for at få kontakt med målgruppen. De har besøgt mere end 30 institutioner, som kender til polske hjemløse. To måneder inde i pilotprojektet har de interviewet 70 hjemløse polakker og fået et godt indblik i deres situation. Hvem er de hjemløse polakker? Der foreligger ikke egentlige opgørelser over antallet af hjemløse polakker i København eller beskrivelser af deres baggrund og situation. Målgruppen for pilotprojektet blev derfor formuleret nærmest som en antagelse om, at der i København opholder sig polakker, der ikke har arbejde, der er hjemløse og som har misbrugsproblemer og/eller psykiske lidelser. Kort sagt, at der er en gruppe polakker, der ikke i egentlig forstand kan beskrives og forstås som arbejdstagere som følge af ovenstående problemer og som ikke har ret til sociale ydelser. Denne antagelse byggede på egne observationer fra Kofoeds Skoles opsøgende arbejde, fra avisartikler og andre nationale kilder samt fra erfaringer fra udlandet, bl.a. fra England og Irland, hvor der gennem flere år er udført opsøgende arbejde for at hjælpe hjemløse østeuropæere fra de nye EU-medlemslande. Interviewene har indtil videre vist, at den forsøgsmæssigt formulerede målgruppe findes i Danmark. Der er et anseligt antal polakker i København, der har de 1

2 omtalte karakteristika og som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og som ikke kan benytte de sociale tilbud til hjemløse i Danmark. Hvis de ikke kan forsørge sig selv, skal de rejse hjem. Det er der imidlertid en betragtelig del, der ikke gør. Vi ved endnu ikke, hvor stor målgruppen er - og det er et spørgsmål om gruppen kan optælles præcist, da der er en til- og afgang i gruppen og at sammensætningen skifter kontinuerligt. At gruppen er større end de 70 polakker er imidlertid helt sikkert. Dels har de polske socialarbejdere været i (flygtig) kontakt med et betydeligt større antal polakker, end de har interviewet. Dels er det gennemsnitlige ugentlige antal interviewede ikke gået ned. Der har hele tiden været syv-otte nye polakker, der interviewes ugentlig. Af interviewene fremgår det også, at der hele tiden kommer nye polakker til København. Over to uger i oktober var 36% af de interviewede kommet til landet inden for de sidste to uger (fem ud af 14 interviewede). De 70 interviews tegner følgende billede af gruppen: Der er et markant flertal af mænd. Alle på nær tre er mænd (95,7%). Aldersfordelingen er: < 25 år 1,4% år 40,0% år 38,6% år 15,7% > 55 år 4,3% Den yngste af de interviewede hjemløse polakker er 24 år. Den ældste er 60 år. Hvor længe har de opholdt sig i Danmark? < 3 mdr. 21,3% 3 12 mdr. 9,8% 1 2 år 11,5% 2 5 år 34,4% > 5 år 6,6% Uoplyst 16,4% I gruppen af polakker med mere end fem års ophold er også medtaget polakker med fast tilknytning til Danmark men med de omhandlede sociale karakteristika. Én har således et dansk pas. Tallene antyder måske, at en gruppe kommer til landet for at afsøge mulighederne for at finde et arbejde og rejser igen, hvis det ikke hurtigt lykkes. En del forbliver imidlertid i landet, og deres relative andel er stigende med længden af opholdet indtil fem år. Hvor sover de? Sover på gaden 58,6% Sover i gamle bygninger 15,7% Sover i et værelse 7,1% Andet 8,6% Uoplyst 10,0% 2

3 Kategorierne må ikke forstås alt for håndfaste som at polakkerne sover enten det ene eller det andet sted permanent. Godt halvdelen oplyser, at de nu og da overnatter i natvarmestuer eller på Christiania. Kategorien Andet dækker over bl.a. et telt, banegårde eller en kirke/menighed. Hvor mange er misbrugere? Alkohol 44,3% Narkotika 4,3% Ikke misbrug 14,3% Ukendt 37,1% Ønsker de at vende tilbage til Polen? Ja 2,9% Nej 70,0% Ved ikke/overvejer 27,1% Hvilke sprog taler de? Kun polsk 27,3% Noget engelsk/tysk 56,8% Noget dansk 15,9% Hvorfor rejser de til Danmark? Polakkerne rejser overvejende til Danmark med en forestilling om at kunne tjene penge. I nogle tilfælde er de blevet opmærksom på en dansk kampagne i Polen for arbejdskraft til danske virksomheder, og kampagnen har tændt en drøm om et job i udlandet og et bedre liv, eller de følger blot en generel forestilling om, at i Danmark må det være muligt at finde et arbejde, hvis ikke man forventer arbejdsmarkedets mindsteløn, men alligevel kan tjene flere penge end det er muligt at gøre i Polen. I betragtning af det polske lønniveau er det ikke en urimelig betragtning. Generelt er der ikke stor viden om det danske arbejdsmarked og de vilkår, regler og krav, som gælder på arbejdsmarkedet, og en del er ikke i besiddelse af de nødvendige dokumenter for at kunne arbejde i Danmark. En stor del indrømmer, at de tog til Danmark uden at sætte sig ind i de danske arbejdsmarkedsregler. De kommer sjældent med en forestilling om et bestemt job eller branche men med viljen til at arbejde med hvad som helst. Selv om det ikke lykkes at finde et job i Danmark vedbliver pengefokuseringen at være stærk. I nogle tilfælde er den knyttet til forestillingen om at komme tilbage til Polen med penge i lommen til et godt liv og vise dem derhjemme, at de kunne begå sig i udlandet, en forestilling de spinder videre på i kommunikationen med familie og venner i Polen. I nogle tilfælde lykkes det at overbevise dem derhjemme, at de klarer sig godt i Danmark, har et godt job og tjener penge. Andre er kommet til Danmark for at undslippe gæld, de har optaget, eller børnepenge, de ikke har betalt. Andre er kommet efter en skilsmisse, og nogle har et efterladt mellemværende med politiet. En del er kommet til Danmark, efter at de har forsøgt sig i andre lande uden succes, f.eks. i Sverige, Tyskland eller England. 3

4 19 af de 70 interviewede (27,1%) havde ikke pas eller andre identifikationspapirer. Forudsætninger for at kunne arbejde Polakkernes forudsætninger for at kunne påtage sig et arbejde i Danmark varierer. Nogle har gode kvalifikationer med faglige forudsætninger fra det polske arbejdsmarked til at kunne begå sig på en dansk arbejdsplads. Ved interviewene blev en tredjedel vurderet til at kunne have en chance på det danske arbejdsmarked, dog under forudsætning af at drikkeriet bliver stoppet. Andre har haft en lang arbejdsløshedskarriere i Polen, og der er betydelig usikkerhed om deres kvalifikationer. Rent faktisk opgiver kun 10% af polakkerne at have arbejdet i Danmark på legale vilkår. Yderligere 9% oplyser, at de nu og da har arbejdet sort i Danmark. Det udbredte misbrugsproblem i gruppen hæmmer selvsagt mulighederne for at bestride et fast job. Og manglen på et sted at bo vanskeliggør mulighederne for at finde et job, og manglen på et job gør det svært at finde et sted at bo. Det bliver let en ond cirkel, som resulterer i et større misbrug. Dertil kommer fysiske og psykiske problemer i en del tilfælde (godt 11% talte ved interviewene om psykiske problemer). Hvordan overlever de i Danmark? Der er ikke helt overblik over, hvordan polakkerne overlever i Danmark. En stor del synes i nogen grad at videreføre den livsstil, de havde som hjemløse i Polen. De benytter de steder i København, hvor der er gratis eller billigt mad. De samler flasker og indløser panten. Selv om udlændinge ikke længere kan sælge hjemløseavisen Hus Forbi lykkes det nogle polakker at købe avisen af andre sælgere for derefter at videresælge bladet. I kritiske situationer har de ikke oplevelsen af at de tigger, men de indrømmer at de får penge på gaden. Det synes at være en udbredt opfattelse blandt de polske hjemløse, at Danmark er et venligt samfund, og at myndighederne ikke er så brutale, som de kan være andre steder. Hvor mange er kommet i arbejde? Det er et af pilotprojektets målsætninger at hjælpe polakker, der kan arbejde, til et job i Danmark. For at opfylde denne målsætning samarbejder Kofoeds Skole med et privat firma, som formidler jobs og som har en polsktalende medarbejder. Jobplaceringen skal ske på det ordinære arbejdsmarked, og polakkerne skal betales den overenskomstmæssige løn, og de nødvendige papirer skal bringes i orden, så jobbet hele vejen igennem er på vilkår, som er aftalt og gældende i Danmark. Udgifterne ved denne proces skal betales af arbejdsgiverne. Som en del af firmaets indsats indgår også assistance og vejledning omkring bolig. Der er ugentlige job-møder med polakkerne i Kofoeds Kælder i det indre København, hvor de aktuelle jobmuligheder gennemgås, og polakkernes kvalifikationer afsøges. Det er indtil videre lykkes at få seks polakker i arbejde med godt resultat, bl.a. med gartneri og rengøring. 4

5 Hvor mange er rejst hjem? En anden målsætning er at hjælpe polakker, der ønsker det, hjem til Polen via et ophold på hjemløseinstitutionen Barka i Poznan. De polske hjemløse i København motiveres derfor ikke til at rejse tilbage til Polen i al almindelighed men at tage imod et tilbud om at blive kørt til Barka og dér få den fornødne hjælp til igen at blive integreret i det polske samfund og få et nyt liv. Barka kan hjælpe med et sted at bo og med andre fornødenheder samt hjælp til behandling for misbrug og psykiske lidelser eller deltagelse i en række aktiviteter. Mange hjemløse polakker har fået et godt og udviklende liv hos Barka. For at kunne motivere polakkerne bedst muligt er de polske socialarbejdere fra Barka selv tidligere hjemløse, der kender til livet på gaden. De deler deres egne oplevelser med de hjemløse i København og bruger deres egne historier som eksempler på, at det er muligt at få en bedre tilværelse ved at tage imod tilbuddet fra Barka. Den umiddelbare holdning hos næsten tre fjerdelele af de interviewede polakker er imidlertid, at de ikke vil tilbage til Polen, heller ikke til Barka. Grundene til ikke at ville tilbage er de samme, som fik dem til at forlade Polen: De kan ikke tjene penge i Polen, de har gæld, og myndighederne har måske noget at tale med dem om ved hjemkomsten. Dertil kommer for nogle erkendelsen af at de må gøre op med den livsløgn, de lever på, at de kan klare sig i udlandet. At vende tilbage til Polen som hjemløs er fyldt med skamfølelse og mindreværdsoplevelser. Imidlertid opleves afvisningen af at rejse hjem som labil. En fjerdedel er uafklarede. Den ene dag vil de hjem, den næste dag ikke. De ved ikke, hvordan de skal håndtere den situation, de tror opstår den dag, de vender hjem. De skal formentlig igennem flere følelsesmæssige udsving, før de finder ud af, hvad de vil. Dertil kommer, at de hjemløse polakker ikke er helt opdaterede om situationen i Polen, og de forbinder hjemkomsten med det Polen, de forlod. Manglen på information om nye muligheder i Polen forværrer deres frygt for at vende hjem. Indtil videre fortolkes polakkernes usikkerhed og labilitet som en del af processen, de skal igennem for at kunne tage stilling til tilbuddet om at vende tilbage til Polen. Da et tilsvarende projekt åbnede i London for halvandet år siden rejste kun én hjemløs tilbage til Polen inden for de første to måneder. Den samme oplevelse har der været med polakkerne i København. Efter to måneder var kun to polakker rejst hjem, og de finansierede selv hjemrejsen. Men i en uge i slutningen af oktober svingede stemningen pludselig fra usikkerhed og modstand mod at rejse hjem til Polen. Først meldte tre polakker sig som interesserede i at rejse til Barka, derefter yderligere to, og til sidst endnu én. I mellemperioden mellem beslutningen og hjemrejsen blev de indlogeret på Kofoeds Skoles transitherberg, hvor de fik mad og rent tøj og en seng at sove i. Der blev sørget for pas på den polske ambassade. I begyndelsen af november kørte Kofoeds Skole de seks polakker til Barka, som derefter har overtaget det videre arbejde. Ole Meldgaard er chefkonsulent på Kofoeds Skole siden

6 Kontaktinformation For yderligere information om denne pressemeddelelse kontakt: Kofoeds Skole Chefkonsulent Ole Meldgaard Tlf: