Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:

Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse:

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten.

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Analyseresultater Graviditetsbesøg

ULF forældreforløb. at være forældre Evaluering af projektet

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Velkommen. Mødegang 5

Svend Aage Madsen Far for Livet konference Forældre sammen FORUM FOR MÆNDS SUNDHED FORUM FOR MÆNDS SUNDHED

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 259 Offentligt. Foredrag, kurser og andre tilbud fra:

Velkommen til Familieambulatoriet

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

19 Fødsels og forældreforberedelse

At være to om det - også når det gælder abort

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Evaluering af Ung Mor

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Fædres deltagelse i sundhedsplejerskebesøg

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

Dialog i det multietniske klasserum

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Baby - skal skal ikke?

ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE

Maglebjergskolens seksualpolitik

Sundhed og seksualitet:

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Velkommen til Bethesda

Program for Familiekursus i samarbejde med LEV For familier med børn med handicap i alderen år

Konceptudviklere er Else Guldager og John Andersen sammen med en projektgruppe i RKSK.

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Forebyggende indsats til forældre med psykisk sårbarhed med fokus på faderens rolle

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)

Forældre. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

TOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR

Dit barn skal snart i dagtilbud

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

EFTERFØDSELSREAKTIONER

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner.

2.0 Sundhed / Sundhed og trivsel

Familieklassen Kobberbakkeskolen

Børnehuset Tommeliden Vuggestuen Kontakt : Mogens : Vuggestuen : Mail : mbd@viborg.dk

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Bethesda

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

Graviditet, fødsel og barsel

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter runde 2015

anbefalinger for svangreomsorgen

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Konference 2018 Tidlig indsats hvad virker?

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Sundhed og seksuallære:

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Transkript:

Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren passes (Tema 6) 3. uge. Opsamling på forløbet (Tema 7-9) Evalueringsmøde På skoler, der ikke har arbejdet med babysimulatorer tidligere anbefaler vi, at der bliver holdt et oplæg for lærere og elever på skolen inden forløbet startes. I forbindelse med dette oplæg kan de elever, som ikke skal deltage på kurset, få mulighed for at holde babysimulatoren og evt. give sutteflaske.

Indhold Informationsmøde: Varighed: ca. 2 timer. 1-2 uger før kurset starter afholdes et informationsmøde. Elever, som skal deltage i forløbet, deres pårørende, evt. personale på bofællesskaber og andre, som skal støtte op om de unge inviteres med til informationsmødet. Der informeres om formålet med forløbet, kursets indhold og de etiske retningslinjer. Babysimulatoren bliver præsenteret og demonstreret. Underviserne på forløbet afholder mødet, og en medarbejder fra ULF deltager. Netværksfolderen udleveres.

Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er delt ind i 3 faser, som hver især varer 5-8 dage. 1. Fase: Forberedelse til forældrerollen Varighed: 5 dage (Tema 1-5) I undervisningen arbejdes der med faktorer, som har betydning for barnets trivsel og udvikling. Elevernes tanker og drømme om børn synliggøres og italesættes. Og der snakkes om, hvad forældrerollen indebærer. Der arbejdes med tema 1-5. Forslag til aktiviteter: Besøg af sundhedsplejerske Besøg af jordemoder Besøg af en socialrådgiver, som kan fortælle om tilskud og udgifter for børnepasning Besøge en vuggestue Besøge en Baby-Sam og kigge på priser Besøg af en ung mor Oplæg af en brugervejleder Besøge en fødeafdeling Besøge en genbrugsbutik Materialer: Plancher, tusser, de unges mapper, en babysimulator. Evt. blade, sakse og limstifter. Tema 1: Tanker om børn

Mine tanker om børn Sådan tror jeg, at det bliver for mig at passe en babysimulator. Her er mine tanker om børn: De unge fortæller og nedskriver deres drømme og ønsker om børn: Vil jeg have børn? Hvor mange børn vil jeg gerne have? Hvorfor vil jeg have børn? Hvordan tror jeg, at det vil være for mig at have et barn? Sådan tror jeg, at det bliver for mig at passe et barn: Tanker om kurset De unge formulerer hver især deres mål med deltagelse i forældreforløbet: Hvad vil jeg gerne lære? Hvad forventer jeg at få ud af forløbet? Hvad tænker andre om, at jeg får børn De unge sætter ord på, hvad de tror andre tænker om det, at de gerne vil have børn. Det kan være forældre, søskende, venner, sagsbehandler, hjemmevejleder osv. Tema 2: Mig selv Min barndom Der snakkes om de unges barndom og opvækst. Der kan evt. udarbejdes tidslinjer eller genogrammer.. Hvem er de vokset op sammen med, hvor mange søskende har de, hvordan har deres barndom været osv. Hvad er jeg god til De unge fortæller eller skriver, hvad de selv synes, at de er gode til. Hvad gør jeg for at passe på mig selv Der laves en fælles planche, hvor de unge kommer med input til, hvordan man passer på sig selv. Efterfølgende skriver den unge i mappen, hvad netop han eller hun gør for at passe på sig selv. Hvad får jeg hjælp til

Hvad er svært for de unge? Der snakkes om, hvad de unge har af udfordringer i hverdagen. Hvad de hver især får hjælp til i hverdagen? Kærester Der snakkes om kærester hvad er dejligt, når man har en kæreste. Hvordan skal man behandle en kæreste og hvordan vil man gerne selv behandles af en kæreste. Hvad laver de unge sammen med deres kærester. Tema 3: Gravid Graviditet Hvad sker der med kroppen, når man bliver gravid? Graviditetens faser. Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til kost, motion osv. Hvordan forestiller de unge sig, at det vil være at være gravid. Der laves en fælles planche om de tanker de unge har, om det at være gravid. Graviditetsmaver kan afprøves. Der kan evt. laves graviditetsgymnastik med mave på. Fordele og ulemper ved at være ung eller ældre mor Der snakkes om fordele og ulemper ved at blive mor i en ung alder, eller hvis man er lidt ældre, når man vælger at få børn. Der laves fælles plancher om fordele og ulemper. Mit hjem Hvordan skal et hjem være, når der skal være plads til en baby? Hvor skal babyen sove? Indretning af pusleplads osv. Hvordan skal man indrette hjemmet, hvor skal rengøringsmidler stå, hvor ofte skal man lufte ud, hvor rent skal der være, kan man have husdyr, hvordan sikrer man sit hjem osv. Der laves en fælles planche over alle de ting, man skal huske for at gøre hjemmet klar, når man skal have en baby. Hvad koster det at få et barn Hvordan ser den unges egen økonomi ud? Hvad koster det at købe barnets første udstyr, toiletsager og garderobe? Hvad koster en institutionsplads i den kommune, som de unge bor i? Hvor meget får man i børnetilskud. Priser på udstyr kan hentes på hjemmesider, i kataloger eller man kan besøge en butik med

babyudstyr eller en genbrugsbutik. Institutionspriser kan indhentes på kommunes hjemmeside og taksterne på børneydelser kan findes på borger.dk. Praktiske øvelser med økonomi: Der kan laves en beregning med matador penge, hvad vil den uge ca. få udbetalt hver måned, børnepenge osv. I forhold til de udgifter der vil være, hvis den unge får et barn. Tema 4: Det lille barn Det lille barns behov Hvad er det lille barns grundlæggende behov. Hvad er fordele og ulemper i forhold til amning eller flaskemad. Hvordan er sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til amning. Det lille barns udvikling Det lille barns udvikling fra 0-1 år. Der kan laves fælles plancher om, hvordan det lille barn udvikler sig det første år. Hvad er dejligt ved at have et lille barn - Hvad er svært ved at have et lille barn Der arbejdes med udsagn, som handler om forældreskab. Der snakkes om udsagnene, og de placeres på eller mellem plancherne det dejlige ved et barn og det udfordrende ved et barn. Der snakkes om, hvorfor udsagnet skal være på den ene eller den anden planche eller om den evt. kan være på begge. Hvordan er jeg en god mor Hvad skal jeg kunne for at være en god mor. Der laves en fælles planche. Praktiske øvelser med babypleje: De unge laver praktiske øvelser med en babysimulator. Det kan være øvelser med bleskift, vask af baby, holde babyen, støtte hovedet, give babyen mad osv. Tema 5: Samarbejde og forventninger

Samarbejde Når man får en baby vil der være mange personer man skal samarbejde med f.eks. sagsbehandler på kommunen, sundhedsplejerske, egen læge, pædagoger osv. Der snakkes om, hvordan et godt samarbejde er. Der laves en fælles planche. Mine forventninger lige før, at jeg skal passe Hvilke forventninger har den unge til pasningen af babysimulatoren. Hvordan tror de, at det bliver at passe babyen. Hvad bliver dejligt? Hvad bliver svært? I løbet af uge snakkes der om de praktiske udfordringer, der kan være under pasning af babysimulatoren. Det kan være i forhold til transport til og fra skolen med barnevogn, møder og andre aftaler, arbejde, fritidsaktiviteter osv. Pusletasken udleveres om fredagen, så den unge kan se, om hun/han skal passe en pige eller en dreng. Der snakkes om, hvad babyen skal hedde i den uge den unge skal passe den. 2. fase: Pasning af babysimulatoren Varighed: 4-7 døgn (Tema 6) Materialer: en babysimulator til hver af de unge + udstyr. Forældrekassen. Tema 6: Pasning af babysimulatoren Eleverne passer hver deres babysimulator. Babysimulatorerne startes mandag formiddag, og de programmeres sammen med hver enkelt elev. Eleven bestemmer selv, hvad babyen skal hedde. Når eleven har fået startet sin babysimulator, så skal der skrives i Barnets bog, hvor eleven fortæller om glæde, bekymringer og forventninger til forældrerollen. Der skal tages billeder, som kan sættes i Barnets bog. Eleverne mødes dagligt med underviserne i mødre/fædre grupper. Hvor der snakkes om hvordan det er at være forældre på prøve. Der snakkes om udfordringer og glæder ved

forældrerollen. Underviserne observerer eleverne sammen med deres babysimulatorer og kommer med gode råd. Spædbarnets behov Det tydeliggøres, hvilke behov et spædbarn har både fysisk, psykisk og socialt. Der snakkes om, hvad babysimulatoren kan vise, og hvilke behov babysimulatoren ikke kan vise. Det er vigtigt at de unge har en forståelse for, at de værdier, som babysimulatoren ikke kan vise, er eksistentielle for det lille barn udvikling og overlevelse. Aflæsning af babysimulatoren Der snakkes med de unge enkeltvis, når deres babysimulator skal aflæses. Der snakkes ud fra aflæsningen af babysimulatoren og ud fra de observationer, som lærerne har fra pasningen af babysimulatoren. Der snakkes om, hvordan det har været at være forældre, hvad har været dejligt, og hvad har været udfordrende. Sørg for at aflæsningen foregår i rolige omgivelser uden forstyrrende elementer. Der arbejdes med Barnets bog i denne uge. Forslag til aktiviteter: Spille Klar, parat, barn Se dvdér (De unge mødre osv.) med efterfølgende snak og diskussion om programmet Baby-bongo Babybio Gåture med barnevogne Cafetur med babyerne Hjemmebesøg af lærerne Besøg af sundhedsplejersken Forslag til øvelser:

Lave frugtmos Lave sutteflasker Vaske tøj Lægge tøj sammen Lave risgrød Lave grønsagsmos Det kan aftales, at eleverne bliver hjemme en af dagene, så kan underviserne aflægge eleverne et hjemmebesøg. Som udgangspunkt har eleven babysimulatoren i 7 døgn. 3. fase: Opsamling på forløbet Varighed 5 dage (Tema 7-9) Elevernes tanker og ønsker i forhold til at vælge barn til eller fra drøftes. Der tages udgangspunkt i elevernes erfaringer med pasningen af babysimulatoren, undervisningen og de iagttagelser underviserne har gjort, mens eleverne har passet babysimulatoren og aflæsningen af pasningen. Eleverne får hjælp til eventuelt at sætte noget andet i stedet for babydrømmen. Der opsætte nye mål, og der snakkes om, hvordan der skal arbejdes med målene. Forslag til aktiviteter: Besøg af sagsbehandler fra kommunens børn og unge afdeling, der kan fortælle om forældreevne vurderinger Besøg af en ansat fra et observationshjem Besøge et observationshjem Besøg af seksuel vejleder til information om prævention og forhold efter fødsel Materialer: Plancher og tusser. Tema 7: Efter pasning af babysimulatoren

Hvad var dejligt Der tages udgangspunkt i de plancher, som blev lavet i fase 1. Er der nogle af udsagnene, som skal flyttes. Hvad var svært Der tages udgangspunkt i de plancher, som blev lavet i fase 1. Er der nogle af udsagnene, som skal flyttes. Hvad har jeg lært Hvad har de unge lært af forløbet med babysimulatoren. Har de lært noget om børnepasning, har de lært noget om sig selv. Mine tanker om børn efter pasning Hvilke tanker har de unge om forældrerollen efter pasning af babysimulatoren. Har drømmen om et barn ændret sig. Mine mål efter pasning De unge, som ønsker at udskyde babydrømmen, får hjælp til eventuelt at sætte noget andet i stedet for babydrømmen. Der opstilles nogle nye mål for den unge. Hvordan vil jeg arbejde med mine mål Forslag til hvordan den unge kan arbejde med de nye mål. Tema 8: Omsorg og omsorgssvigt Omsorg for et spædbarn Hvad er omsorg. Hvordan giver jeg det lille barn omsorg? Der laves en fælles planche om omsorg for det lille barn. Omsorgssvigt af et spædbarn Hvad er omsorgssvigt. Hvad sker der, når et barn bliver omsorgssvigtet. Der laves en fælles planche om omsorgssvigt af et spædbarn. Hvem kan vurdere, om et barn bliver omsorgssvigtet Hvem har kompetence til at vurdere forældreevne. Hvordan bliver forældreevnen vurderet.

Hvad kigges der på, når forældreevnen bliver vurderet. Hvad sker der, hvis et barn bliver omsorgssvigtet Hvilke tiltag kan sagsbehandlerne gøre brug af. Hvad er et observationshjem? Hvad er forskellen på en Frivillig og ufrivillig anbringelse. Tema 9: Sex og kærester Hvordan påvirker et bar dit kæresteforhold Der snakkes om forhold før og efter graviditet og fødsel. Hvad sker der med forholdet, når der er et barn, der kommer i første række. Prævention Der snakkes om, hvilke former for prævention, der findes. Fordele og ulemper ved de forskellige præventions metoder. Tema 10: Hyggedag De unge og lærerne slutter forløbet af med en hyggedag. Ideer til hyggedag: Vandland Wellness Biograftur Film aften Teateret Brunch Disco-aften Evalueringsmøde

Varighed: Ca. 2 timer. Afholdes ca. en måned efter undervisningsforløbets afslutning. Elever, lærere og projektleder fra ULF deltager. Der evalueres på undervisningsforløbet og de unge fortæller, hvad de har fået ud af undervisningsforløbet. Der samles op på evt. spørgsmål fra de unge.