Familieklassen Kobberbakkeskolen
|
|
|
- Steffen Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018
2 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn Hvordan?... 6 Kontakt... 7
3 Kerneopgave Familieklassen er et tilbud, der henvender sig til elever fra 0-9 klasse, børn fra førskolegruppen og den ældste gruppe fra børnehaven og deres forældre. Målet er, gennem et samarbejde mellem skole og hjem, at forbedre elevens trivsel både fagligt og socialt. Familieklassen er en mulighed for børn, der har vanskeligheder med skolegangen. I samarbejde med deres forældre og lærere, kan de arbejde på at få en bedre skolegang - både fagligt og socialt. Der er i det store hele en ensartet rød tråd i grundtanken, men oftest er det den økonomiske og politiske diskurs, der er med til at sætte rammen for hvilken pragmatisk diskurs der danner grundlaget og strukturen for den pågældendes skoles familieklasse. Men grundtanken, og det der er den røde tråd i de fleste familieklasse tilbud er overordnet set enkelt. Når et barn mistrives i skolen, inviteres forældrene i familieklasse for at hjælpe deres barn. I familieklassen møder familien andre familier med de samme eller lignende udfordringer. Målet er at familierne kan dele idéer og erfaringer, og derved støtte deres børn i at klare sig bedre i skolekonteksten. Målgrupperne for Kobberbakkeskolens familieklasse (KFK) er alle skolens elever. Det at have en diagnose, indlæringsvanskeligheder, eksekutive dysfunktioner etc. diskvalificerer ikke som udgangspunkt en elev. Det er familien der skal hjælpe barnet med at blive bedre til at klare de udfordringer som der ligger i hele skolekonteksten. Derfor er det en individuel subjektiv vurdering fra gang til gang, hvor der er stort fokus på familiens ressourcer. Oftest er det familiens ressourcer, evne og mulighed for udvikling der er afgørende i beslutningen om familieklassen er det rigtige tilbud. I KFK er deltagelsen som udgangspunkt frivillig. Forældrene inviteres til formøder hvor de introduceres for familieklassen, og for de forventninger og krav de stilles for. Familien skal selv vælge tilbuddet til eller fra. Alle børn skal være i følgeskab med en af deres forældre, eller den der har forældrerollen derhjemme, når de er i familieklassen. Et forløb varer som udgangspunkt minimum 12 uger. Der er løbene optag, så når én familie er på vej ud, er der en ny på vej ind. Denne løbende udskiftning giver en varierende og dynamisk sammensætning af familier.
4 Der tages udgangspunkt i skolerelaterede problemstillinger, og der arbejdes ud fra nogle forandringsønsker, som er udarbejdet af barnets lærere og pædagoger sammen med KFK s personale, barnet og forældre. Barnet får en mappe med sig, hvor der er defineret små delmål, som sigter mod det hovedmål, eller forandringsønske, som familien har defineret. Denne mappe, som har til formål at synliggøre tegn på udvikling, er bindeleddet mellem skolen, familieklassen, barnet og familien. Der er ud over de definerede mål og tegn på udvikling ikke nogen skriftlighed i KFK. Der optages ingen rapporter eller laves anden dokumentation, når en familie er familieklassen. Denne lethed i tilbuddet er vigtig, da vores erfaring viser at flere familier siger ja til familieklassen, når de ikke bliver en sag på skolen eller i det offentlige system. Der afholdes løbende møder med forældre og lærerteam, hvor der evalueres på udviklingen. Dette kan hjælpe lærerne til at se og tro på barnets forandringer og udvikling. Trivsel er udgangspunkt for al læring, og familieklassens kerneopgave er at opbygge trivsel, ikke kun for barnet men for hele familien. Øget trivsel hos barnet og familien giver ofte øget trivsel hos barnets lærere, pædagoger og klassekammerater. Det tætte samarbejde i familieklassen betyder, at barnet oplever færre uoverensstemmelser mellem skole og hjem. I stedet opleves en større grad af enighed og forståelse. Familieklassen er et segreret tilbud. Det er et ekskluderet tilbud i et inkluderet læringsmiljø, hvor barnet følger sin egen klasse under forløbet, på nær i de timer som han eller hun er i familieklassen. Alle de voksne arbejder sammen om at ændre uhensigtsmæssige mønstre i barnets adfærd. Det ligger implicit, men italesættes også, i denne arbejdsform, at der oparbejdes en forventning om, at alle voksne omkring barnet tager medansvar i den proces der ligger i at skabe forandring. Det handler om at ændre en fastlåst situation. Teamet i familieklassen består af: Tina Resøe Paulsen - Pædagog Dennis Henrik Mortensen - Pædagog Heidi Mona Groth - Lærer Peter Madelung - Lærer Forløbet. Mor eller far deltager én til to dage om ugen sammen med deres barn i familieklassen. Organiseringen af forældredeltagelsen kan være meget forskellig.
5 Eleven følger, ved siden af deltagelse i familieklassen, stamklassens øvrige lektioner. Forældrene har ansvaret for deres barn både i undervisningen og i pauserne. Personalet i familieklassen har alle en særlig uddannelse inden for flerfamilieterapi arbejdet. Undervisningen i familieklassen er en kombination af forskellige aktiviteter såsom: spil, lege, refleksionsøvelser, gruppearbejde, evaluering og undervisningssituationer. Efter aftale er søskende velkomne. Elevens og familiens deltagelse i familieklassen strækker sig over en tidsbegrænset periode på ca. 12 uger. Der vil være en rullende indskrivning i familieklassen, hvilket vil sige, at der løbende starter nye familier. Tilbuddet indeholder også forældresamtaler og familiesamtaler, der afholdes i løbet af de 12 uger. Derudover afholder familieklassen nogle forældreaftenener, for alle dem der har været tilknyttet familieklassen gennem tiderne. Arbejdet i familieklassen Det er ikke en bestemt type elev, der passer i familieklassen. Elevens udfordringer kan være meget alsidige. Lige fra at være meget generet, konfliktsøgende, have svært ved at huske sine lektier, ensom og mange andre problematikker. Det er meningen, at barnet selv skal arbejde på at blive ansvarlig for egen adfærd. Elevens arbejdspunkter (mål) bedømmes dagligt, lektion for lektion af de implicerede lærere, og evalueres i familieklassen. Forældrene skal tage hånd om/være ansvarlige for deres barns adfærd. Det gælder både i undervisningen og i pauser. Forældrene, pædagogen, eleven, klasselæreren og familieklasselærerne opstiller arbejdspunkter (mål) for de områder, hvor der skal skabes en forandring af elevens adfærd.
6 I familieklassen vil vi: Bevare elevens tilknytning til klassen Få barnet aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring. Gøre forandringerne målbare. Give forældrene et medansvar for barnets forandring i skolen. Vejlede og hjælpe elevens lærere i forløbet. En dag i familieklassen Goddag og gennemgang af dagens program. Mål for dagen fastsættes og dagens andre aktiviteter aftales (herunder lektielæsning). Fælles øvelse. Vi arbejder med en fælles opgave. Opgaverne afspejler situationer eleverne møder i skolen. Øvelsernes omdrejningspunkt kan være: Samarbejde Rollefordelinger Kreative opgaver Konkurrencer Samtaler om et dilemma. Skolearbejde. Eleverne arbejder med opgaver givet af klassens lærere. Fælles øvelse. Evaluering. Dette er kernen i familieklassen. Her bliver ugen og dagen evalueret. Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt i skolen? Vi har FOKUS på det positive og alle elevernes evalueringer slutter med en klapsalve. Forældrerunde. Her er det kun forældrene og familieklasselærerne, der er til stede. Forældrene taler sammen om et emne, det kan være lektielæsning, grænser, regler osv. Det er forældrene selv, der kommer med emnet. Oprydning. Forældre og børn er sammen om at afslutte dagen ved at vaske op, feje, tømme skraldespande m.m.
7 Metode og grundsyn. Forældre som rollemodel for andre forældre Forældrenes inddragelse i familieklassen sammen med andre forældre skaber muligheden for et fælles reflektionsrum, som understøtter den enkeltes vej mod forandringen. Følelsen, af at alle er i samme båd, giver en tryghed, og hurtigt begynder forældrene at bruge hinanden. Familieklasselæreren opnår gennem sit arbejde stort kendskab til relationerne mellem barn, forældre og barnets lærer. Kendskabet giver mulighed for at understøtte en positiv udvikling af disse relationer. Familieklasselæreren har en slags diplomatstatus, taler aldrig bag om nogen, men hjælper parterne til at tale sammen og skabe fælles forståelse. Hvordan? Når personalet, eller en forælder har en bekymring om et barn, og I tænker om familieklassen kan være en løsning, skal I henvende jer til os. Processen er simpel og er som følger: 1. Afdelingsleder henvender sig til familieklassen. 2. Familieklassen indkalder til For-møde. Deltagere: primær lærer/pædagog og familieklassen. 3. Hvis familieklassen vurderer at det er relevant, indkaldes forældre til Info-møde. Deltagere: Forældre, primær lærer/pædagoger og familieklassen. 4. Hvis familien beslutter sig for at sige ja -tak, indkalder familieklassen til Opstartsmøde. Deltagere: Familien og familieklassen. 5. Efter ca. 6 uger indkalder familieklassen til Midtvejsmøde. Deltagere: Familien, primær lærer/pædagoger og familieklassen. 6. Efter ca. 10 uger indkalder familieklassen til Evalueringsmøde. Deltagere: Familien, primær lærer/pædagoger og familieklassen. 7. To til tre uger efter endt forløb, tager familieklassen kontakt til primær lærer/pædagoger, for en status på hvor barnet og familier klarer sig. Undervejs i det 12 ugers forløb, vil Familieklassen komme og observere barnet i udvalgte hverdagssituationer. Efterfølgende vil der være en kort opfølgning med primær lærer/pædagoger. Der vil ofte være behov for flere møder/samtaler undervejs i forløbet hvor personalet indgår, så ovenstående skal læses som et minimum.
8 Det vil være forventelig at der kommer et øget skole/hjem samarbejde med de familier der er i familieklassen, og ligeledes vil forældrene have brug for ugentligt at få at vide, hvad deres barn kan arbejde med i familiekasse, så barnet ikke fagligt kommer bagud. Vi skal huske på at vi ekskluderer barnet, men trods alt i et inkluderet miljø, men netop dette gør at der skal afsættes lidt ekstra tid i inklusionsprocessen når barnet kommer fra familieklassen, og skal finde sig til rette i klassen igen. Kontakt Familieklassens koordinatorer er: Dennis Henrik Mortensen [email protected] Tlf.: Peter Madelung [email protected] Tlf.:
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO
Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige
Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 [email protected]
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de
DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
for børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
AKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Lærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.
Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner
Mål- og statuspapir for familieplads Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Barnets navn Barnets nærmeste familie: forældre / søskende Barnets øvrige netværk venner /
Hjallerup Skole. Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup Skole Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Hjallerup udgør sammen med Klokkerholm og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer
at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Helhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
INKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013
Forslag januar 2013 1 I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, [email protected] Udgivet af centerklasserne
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Fra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
