Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune 2016-2026 Middelfart Kommune 2016 1
Indledning Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune. Indsatsplanen dækker hele Middelfart Kommune og fastsætter bestemmelser for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Bekæmpelsespligten gælder både de allerede kendte bestande og de bestande, der opdages frem til indsatsplanens udløb. Kommunens mål med indsatsplanen er at hindre spredning af planten, og på sigt at udrydde planten. Dette mål er kun realistisk, hvis alle lodsejere afsætter tilstrækkelige økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til bekæmpelsen, og hvis bekæmpelsen koordineres mellem alle parter. Indsatsplanen gælder både for private og offentlige arealer. Beskrivelse af Kæmpe-Bjørneklo Kæmpe-Bjørneklo stammer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført til Danmark omkring 1970 som prydplante i haven. Indenfor de sidste 30 år har den spredt sig til naturen og spredningen går stadigt hurtigere. Kæmpe-Bjørneklo er en skærmplante som kan blive op til 4 meter høj. Den har en tyk blomsterstængel, der er op til 10 cm i diameter. Blomsterskærmen kan blive over 1 meter i diameter og er med hvide blomster. Planten kan have en ubehagelig kemisk lugt. Før blomstringen kendes planten især på de meget store grundblade, grundbladene er op til 1,5 m lange og fligede. Stænglen er hul og med spredte stive hår og røde pletter. Kæmpe-Bjørneklo er flerårig og har en dybtgående pælerod, hvorfra den spirer om foråret. Blomstringen sker tidligst 2. år efter fremspiring, men har planten først blomstret, dør den efterfølgende. Kæmpe-Bjørneklo kan kun sprede sig med frø, til gengæld sætter den op til 20.000 frø pr. plante. Frøene kan være spiringsdygtige i op til 7 år. Det er derfor meget vigtigt, at der i bekæmpelsesperioden ikke er nogle planter, der smider frø. Kæmpe-Bjørneklo har forholdsvis store frø, som ikke spredes særlig langt fra planten, medmindre de får hjælp fra udefrakommende faktorer, såsom et vandløb eller dyr. Da planten gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem og derfra også ind på nærliggende naturområder. Kæmpe-Bjørneklo foretrækker fugtige voksesteder som moser, enge og langs åer, men findes ofte også på mere tør jord på overdrev og industrigrunde. Trods sit karakteristiske udseende og størrelse bliver Kæmpe-Bjørneklo hyppigt forvekslet med andre plantearter. En kombination af den meget karakteristiske lugt, bladstilkens rødlige pletter og stive hår, kan hjælpe til at udelukke forveksling. Kæmpe-Bjørneklo kan bl.a. 2
forveksles med Kvan, Almindelig Bjørneklo, Grønblomstret Børneklo, Angelik, og Kål-tidsel. Planterne kan forveksles i foråret, men ingen af de andre arter bliver så høj som Kæmpe- Bjørneklo. Se billeder af de planter som Kæmpe-Bjørneklo kan forveksles med i vejledningsdelen bagerst i indsatsplanen. Hvorfor skal vi bekæmpe? Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv plante. Invasive planter udgør en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed, fordi de med deres voldsomme vækst fortrænger den naturlige vegetation. Kæmpe-Bjørneklo er derfor et stort problem i den danske natur. Med sine store blade skygger den naturligt hjemmehørende planter og dyr bort. Samtidig har den en voldsom frøspredning. Det betyder, at levesteder for mange planter, insekter og andre dyr forsvinder. Desuden øges risikoen for jorderosion langs vandløb, fordi den naturlige plantevækst forsvinder. Det er vigtigt at få spredningen af Kæmpe-Bjørneklo under kontrol, da mange af vores vigtige naturområder ellers vil miste deres værdi. Det kan samtidig være risikabelt at færdes, hvor den vokser, fordi plantesaften er giftig og kan give voldsomme eksemlignende udslet. Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Bekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at vedtage en indsatsplan. Indsatsplanen giver mulighed for en fælles og målrettet indsats, hvor private lodsejere og kommunen har pligt til at bekæmpe planten. Indsatsområde Hele Middelfart kommunes geografiske område er indsatsområde. Kommunen inddelt i 3 delindsatsområder, således at planen i 2016 kun gælder indsatsområde 2, fra 2017 gælder indsatsplanen også i område 3 og fra 2018 gælder indsatplanen i hele kommunen. Middelfart Kommune inddeles i følgende 3 del-indsatsområder: 1. Middelfart by og omegn 2. Stor Å og opland 3. Brende Å og opland For område 2 træder planen i kraft i 2016 For område 3 træder planen i kraft i 2017 For område 1 træder planen i kraft i 2018 Indsatsplanen gælder for alle grundejere i indsatsområdet, hvor Kæmpe-Bjørneklo er konstateret, og hvor den konstateres i fremtiden. 3
Målsætning - Ingen Kæmpe-Bjørneklo må sætte eller sprede frø. - Kæmpe-Bjørneklo skal være trængt tilbage og under kontrol på 10 årig periode. - Nye og hidtil ukendte bestande skal løbende registreres og bekæmpes. Hvornår skal du bekæmpe? - Tidsfrister Det anbefales at bekæmpe allerede fra marts eller starten af maj, alt efter hvilken metode der benyttes. Dermed bekæmpes der så tidligt, at det vil være let at foretage bekæmpelsen, og samtidig opnås det bedste resultat. Her er planterne nemlig små og lettere at håndtere. Herefter kan bekæmpelsen foretages med 3-4 ugers mellemrum frem til slutningen af vækstsæsonen for at opnå størst effekt. Det er vigtigt at bekæmpe alle planter, da bare én tilbageværende plante kan sætte 20.000 nye frø. Følgende bekæmpelsesfrister skal overholdes: Første bekæmpelse skal være sket inden 20. maj. Anden bekæmpelse skal være sket inden 23. juni. Tredje bekæmpelse skal være sket inden 15. august. 4
Er bekæmpelsen så effektiv, at der ikke er flere planter at bekæmpe ved 2. eller 3. bekæmpelsesfrist, skal der føres tilsyn i stedet. Opdages der nye fremspirede Kæmpe- Bjørneklo skal de fjernes inden for tidsfristerne. Bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør. Bekæmpelsen skal sikre, at den enkelte plante på intet tidspunkt kan sprede spiringsdygtige frø. Det kan være nødvendigt at tilse bekæmpede bestande frem til september, da planterne kan sætte nye blomster sent på sæsonen, som skal fjernes, inden de bliver til frø. Hvordan skal du bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo? Der er flere metoder at vælge imellem alt efter arealets formål, beliggenhed og hvor mange planter, der skal bekæmpes. Enkelte planter og mindre bestande bekæmpes lettest og mest effektivt ved rodstikning. Store bestande kan også rodstikkes, hvilket giver de hurtigste og bedste resultater, men det kan være arbejdskrævende. Alternative metoder er slåning, nedpløjning (på landbrugsjord) og afgræsning. I visse tilfælde kan der også anvendes kemiske bekæmpelsesmidler. Middelfart Kommune anbefaler dog, at sprøjtning ikke anvendes, da de andre metoder er mere skånsomme mod miljøet og naturen. Såfremt sprøjtemidler anvendes, skal særlige regler og vilkår overholdes, hvis der f.eks. er tale om et beskyttet naturareal eller ved et vandløb. Læs nærmere om dette i vejledningen bagerst i indsatsplanen. Læs mere om hvordan metoderne virker og skal udføres under afsnittet vejledning i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo bagerst i indsatsplanen. Hvad sker der, hvis du ikke bekæmper? Middelfart Kommune fører tilsyn med, at indsatsplanen overholdes. Kommunen har til enhver tid adgang til arealer i indsatsområdet mod forevisning af legitimation. Er planterne ikke bekæmpet tilstrækkeligt inden en bekæmpelsesfrists udløb, modtager ejeren et påbud om, at bekæmpelsen skal foretages. Ejeren får en frist på minimum 14 dage til at foretage bekæmpelsen. Hvis ejeren stadig ikke bekæmper, kan ejeren politianmeldes og straffes med bøde. Middelfart Kommune kan foretage den manglende bekæmpelse, hvis ikke ejeren har gjort det, inden fristen i påbuddet er udløbet. Klage Ejere af arealer, der er omfattet af indsatsplanen kan klage til NaturErhvervstyrelsen over indsatsplanen eller over et modtaget påbud om bekæmpelse. Klagen sendes til Middelfart 5
kommune inden 4 uger fra modtagelsen af påbuddet eller offentliggørelsen af indsatsplanen. Middelfart Kommune videresender herefter klagen til NaturErhvervstyrelsen. Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet er klageberettigede ved deres hovedorganisationer. Spørgsmål Har du spørgsmål til indsatsplanen eller andet i forbindelse med bekæmpelsen, er du velkommen til at kontakte Middelfart Kommune. Du kan henvende dig til: Natur- og Miljøafdelingen Telefon: 8888 5500 teknik@middelfart.dk 6
Vejledning i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Begynd bekæmpelsen tidligt I milde vintre spirer Kæmpe-Bjørneklo sidst i februar, og de store planter skyder allerede i vintermånederne. Start derfor bekæmpelsen i marts-april, hvor Kæmpe-Bjørneklo stadig er meget lille og sårbar. Planten er så lille, at den er let at håndtere, og risikoen for at blive udsat for den giftige plantesaft er mindre end ved meterhøje planter. Vær vedholden I vækstsæsonen bør der være en konsekvent bekæmpelse suppleret af opfølgning. En halvhjertet indsats er en spildt indsats, når Kæmpe-Bjørneklo sætter så mange frø. Så vær vedholdende. Sørg for at komme igen på arealerne de næste år indtil der ikke er flere spirende frø. Valg af metode Skemaet nedenfor viser, hvilke metoder der kan anvendes, og hvordan du bedst kan bekæmpe på dit areal. Er du i tvivl om valg af metode, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøafdelingen i Middelfart Kommune. Rodstikning Anbefales som den bedste metode. Husk opfølgning. Slåning Græsning Kemisk bekæmpelse 1-49 planter 50-99 planter Over 100 Kan benyttes. Rodstikning giver et hurtigere resultat. Husk opfølgning. Kan benyttes, hvis området alligevel er hegnet. Ellers er det omkostningstungt at opføre nyt. Husk at føre tilsyn. Anbefales ikke. Anbefales som den bedste metode. Husk opfølgning. Kan benyttes. Rodstikning giver et hurtigere resultat. Husk opfølgning. Anbefales gerne så tidligt som muligt. Husk at føre tilsyn. Kan benyttes, hvis ikke andre metoder kan benyttes. Husk opfølgning og vær opmærksom på gældende regler. Anbefales, men tidskrævende. Husk opfølgning. Anbefales. Kan følges op med rodstikning eller græsning. Husk opfølgning. Anbefales gerne så tidligt som muligt. Husk at føre tilsyn. Kan benyttes, hvis ikke andre metoder kan benyttes. Husk opfølgning og vær opmærksom på regler. Hvornår kan metoden bruges Fra marts, mens planterne er helt små. Fra april mens planterne er helt små. Fra april mens planterne er helt små. Fra maj når planterne er 20-25 cm. Interval 3-4 ugers mellemrum frem til september eller til planterne er udryddet. 3-4 ugers mellemrum frem til vækstsæsonen slutter. Fra april og til vækstsæsonen slutter. Bekæmp upåvirkede planter 8-10 dage efter første bekæmpelse. Før tilsyn hver 3. uge og rodstik evt. upåvirkede/nye. 7
Rodstikning Rodstikning er den bedste metode at anvende, da planterne dør med det samme. Metoden kan dog være tidskrævende i store bestande. Roden hakkes over med en spade 5-10 cm under jorden. Rodens vækstpunkt skæres dermed over, og planten dør. Herefter trækkes planten med det overskårne rodstykke op af jorden. Den opgravede rodstump kan vokse videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Læg derfor planterne på et lag af kviste eller lignende, så der ikke er jordkontakt. Har planten sat blomsterskærme, så husk at fjerne dem, så de ikke smider frø. Rodstikning kan gøres hele sæsonen igennem, men det er bedst i det tidlige forår, mens planterne er små og nemme at arbejde med. Metoden følges op efter 3-4 uger for at fjerne tilbageværende planter. Fremspirede Kæmpe-Bjørneklo kan luges væk med hakkejern. Slåning Slåning er mindre effektivt end rodstikning. Samtidig skal metoden gentages flere gange hen over sommeren, da planten vil skyde igen. Det er bedst at benytte en le eller et bjørneklojern, da de ikke spreder den giftige saft på samme måde, som f.eks. en busk- eller kratrydder gør. Slåning skal gentages mellem 6-8 gange i vækstsæsonen for at være effektiv. Start gerne så tidligt som muligt. Den intensive slåning udpiner planterne, indtil de går ud. Det kan tage adskillige år og kræver derfor vedholdenhed. Vær opmærksom på, at Kæmpe-Bjørneklo kan sætte blomster, selv når de er meget lave, og de kan gemme sig i høje græsser. Græsning Græsning af arealer med større bestande Kæmpe-Bjørneklo er en god bekæmpelsesmetode. Det er især godt på naturarealer, da græsning samtidig er god naturpleje. Både får og ekstensive kvægracer æder gerne planterne. Det bedste resultat opnås, hvis dyrene sættes tidligt ud, da planterne er mest sårbare, og dyrene spiser helst planterne, mens de er små. Dyrene får umiddelbart ikke skader af saften fra Kæmpe-Bjørneklo, hvis deres kost suppleres af andet. Skulle dyrene få skader af saften, skal de straks fjernes fra arealet og fra direkte sollys. Dyr med mørk hud er mere modstandsdygtige end lyse dyr mod skader fra saften. Husk at føre tilsyn omkring hegningen, så planter udenfor hegnet også bekæmpes. F.eks. ved rodstikning. Afskæring af blomsterstande Ved denne metode skæres blomsterskærmene af planten lige efter blomstring. Det skal gøres, inden frøene modner, hvilket er når de hvide kroneblade falder af blomsterne. Gøres det til rette tid, vil planten reagere, som om den har formeret sig, hvorved den dør. Fjernes blomsterskærmene tidligere, sætter planten nye blomster samme år og overlever til næste år. Skær de store blade af planten, da de kan levere energi til roden, som så laver nye blomster. Når skærmene er skåret af, samles de sammen i tætte sække og køres til forbrænding. De må ikke smides i kompostbunker, da frøene vil spredes med komposten. 8
Metoden benyttes som nødløsning sidst på sæsonen ved f.eks. oversete planter. Gennemgå bestanden kort tid efter og se om der er oversete eller nye blomsterskærme, der skal fjernes. Er planten særlig livskraftig, kan den sætte nye skud med nye blomster op til 3 gange. Hold derfor ofte øje med bestanden indtil september. Sprøjtning Middelfart Kommune opfordrer til, at der bruges andre metoder end kemisk bekæmpelse, da de andre metoder er mere skånsomme for naturen og miljøet. Hvis ikke sprøjtning kan undgås, så vær opmærksom på følgende: - Der må ikke anvendes sprøjtemidler på beskyttede naturarealer. Dette kræver en dispensation, der skal søges ved Middelfart Kommune. - Der er afstandskrav ved vandløb og søer. Se nærmere på sprøjtemidlets etikette. - Der må ikke anvendes sprøjtemidler i radius af 25 meter omkring drikkevandsboringer. - Det anbefales, at der ikke anvendes sprøjtmidler i en radius af 300 meter omkring drikkevandsboringer. - Sørg altid for at undersøge, om der er regler, der gør, at sprøjtemidler ikke må anvendes på det enkelte areal. Kontakt kommunen hvis du er i tvivl. Start den kemiske bekæmpelse tidligt om foråret, når planterne er 20-25 cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at komme ind i tætte bestande, og planten er under knæhøjde. Planterne er samtidig mest modtagelig overfor sprøjtemidlet på dette stadie. Det er vigtigt at følge op på første sprøjtning, så også nye fremspirede og upåvirkede planter bliver bekæmpet. Det optimale tidspunkt for kemisk bekæmpelse er inden grundlovsdag. Besøg arealet igen 8-10 dage senere og sprøjt eller rodstik de planter, der ikke er gået ud endnu. Sørg for at gentage bekæmpelsen de efterfølgende år, da frø fra Kæmpe-Bjørneklo kan overleve i jorden i op til 5 år. Overvej evt. om en anden metode kan benyttes året efter af hensyn til miljøet og naturen. Bredsprøjtning bør undgås, da det også fjerner vegetationen, der skal tage over efter Kæmpe- Bjørneklo er bekæmpet. Brug i stedet pensling eller rygsprøjte med afskærmet sprøjtelanse. Pas på! Undgå kontakt med Kæmpe-Bjørneklo Kæmpe-Bjørneklos plantesaft er meget giftig og kan forsage store skader på huden. Samtidig kan huden blive overfølsom for sollys i årevis. Tag derfor de nødvendige forholdsregler under bekæmpelsen: - Undgå enhver hudkontakt med planten - Brug beskyttelsesbriller, gummihandsker og evt. kraftigt vandtæt tøj, hvis du kommer tæt på planterne. - Undgå at bruge redskaber som buskrydder, der spreder saften som tåge. - Brug gerne langskaftede redskaber, så du kommer på afstand af planten. - Bekæmp planten når risikoen for sollys er minimal. - Skyl hurtigt og rigeligt med vand og sæbe, hvis du har fået plantesaften på dig. Kontakt din læge og beskyt den ramte hud mod sollys i 48 timer. 9
Forvekslingsmuligheder Trods sit karakteristiske udseende og størrelse bliver Kæmpe-Bjørneklo hyppigt forvekslet med følgende planter. Nedenfor kan du læse, hvordan du kan skelne planterne fra Kæmpe- Bjørneklo Kvan har helt runde og gule blomsterskærme. Dens blade er flere gange opdelt end Kæmpe-Bjørneklos blade. Almindelig Bjørneklo har mere opdelte blade end Kæmpe-Bjørneklos blade, og de er ikke nær så takkede. 10
Grønblomstret Bjørneklo har mere opdelte blade end Kæmpe-Bjørneklos blade, og de er ikke nær så takkede. Angeliks stængel er glat og ofte purpurfarvet. Stænglen er mindre og bladene er mere opdelte end på Kæmpe-Bjørneklo. 11
12 Kål-tidsel har svage torne på bladene, og de øverste blade hos kål-tidsel er ikke delte. Blomsterne ligner ikke Kæmpe- Bjørneklos blomster, da de ikke sidder i en skærm. Forvekslingen sker ofte, inden planterne sætter blomster.