Besigtigelse fredag d. 28. februar 2014

Besigtigelsesrapport Besigtigelse fredag d. 28. februar 2014 Bredgade 14, 1., 4653 Karise Matrikelnr. 9cæ, Karise by, Karise Udført for Faxe Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen

A.1. Formålet med besigtigelsen Ejendommen blev besigtiget med henblik på at vurdere: Om ophold og beboelse er forbundet med sundhedsfare jf. byfornyelseslovens 76, og hvor alvorlig sundhedsfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundhedsmæssig risiko for ejendommens beboere. A.2. Om besigtigelsen Besigtigelsen var aftalt mellem Faxe Kommune og lejeren idet lejeren havde henvendt sig til Faxe Kommune med bekymring om skimmel. Ejendommens ejer var orienteret om besigtigelsen ved brev af 19. februar 2014 med tilbud om at deltage i besigtigelsen. Besigtigelsen gennemføres i h.t. Lov om byfornyelse og udvikling af byer, 75, LBK nr. 504 af 16. maj 2013. Lejeren var til stede ved hele besigtigelsen. Ejer kiggede ind og forlod efter en tid lejligheden igen. Besigtigelsen er gennemført af Søren Garde Rådgivning ved Kirsten Wagtberg Hansen på vegne af Faxe Kommune. Der er tale om visuel besigtigelse af bebyggelsen. Der er foretaget fugtmålinger, og der er taget aftryksprøver til konstatering af mulige skimmelforekomster. Med hensyn til besigtigelsesmetode og målinger henvises til Bilag 1., side 24. Med hensyn til resultatet af skimmelaftryksprøverne henvises til Bilag 2. Uddrag af Vejledningen om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet som Bilag 3. 1 A.3. Generelt om den besigtigede bolig og bygning Besigtigelsen vedrører lejligheden på 1. sal, som er beboet af en mor med 2 børn. Lejligheden på 2. sal, som også er beboet, blev besigtiget samme dag. Resultatet heraf er beskrevet i en særskilt rapport. Ejendommens ejer har selv forretning i stueetagen. De besigtigede lejlighed ligger i bygning nr. 1, som er opført i 1950. Bygningens facader er opført i røde teglsten, og der er tegl på taget. Boligen opvarmes iflg. BBR med naturgas via eget centralvarmeanlæg og et et-kammerfyr. Vandforsyning: Privat alment vandforsyningsanlæg Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens rensningsanlæg

B. Konklusion, sundhedsfare og anbefaling B.1. Konklusion Ved besigtigelsen konstaterede følgende problematiske forhold: Indeklimaet er ikke tilfredsstillende. Der er konstateret omfattende fugt og skimmel med dominans af vandskadeskimmel. I 3 af 5 prøver er der desuden konstateret forekomster af særligt biologisk aktive skimmelarter (SBAS). Murværket over vinduet i køkkenet er vådt. B.2. Sundhedsfare Med baggrund i besigtigelse samt fugt- og skimmelundersøgelse vurderes beboelse og ophold at være forbundet med nærliggende sundhedsfare. I henhold til Vejledningen til kommunerne om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum skal der kondemneres med en frist på højst 6 mdr. 2 Det vurderes, at afhjælpning af sundhedsfaren kræver en gennemgribende renovering af lejligheden. Blandt andet på grund af den konstaterede skimmel vurderes det ikke at være forsvarligt, at lejligheden er beboet under renoveringen, idet renoveringen vil medføre øget frigivelse af skimmel til indeklimaet. B.3. Anbefaling Med henvisning til beboernes helbredsmæssige gener og de høje forekomster af både særligt biologisk aktive skimmelarter og sundhedsskadelig vandskadeskimmel anbefales kondemnering med højst 3 mdrs. frist til fraflytning.

C. Resultatet af besigtigelsen C.1. Beliggenhed og udearealer Ejendommen ligger i mindre by helt ud til den offentlige vej. C.2. Udvendig besigtigelse Ved den udvendige besigtigelse konstateredes følgende: Facaden mod syd, med køkkenvindue og soveværelsevinduer samt altan, er defekt med mange revner og defekte fuger. Fugningen over vinduet til soveværelset er utæt. Tydelig vandskade over vinduet i soveværelset. Taget er belagt med et ældre tegltag, der ikke er tæt. Der ligger klart vand på altangulvet på 2. sal, netop over køkken og soveværelse på 1. sal og ud for stedet med det dårlige murværk. Defekte tagnedløb omkring altanen Defekte sålbænke C.3. Indvendig besigtigelse Ved den indvendige besigtigelse konstateredes følgende: Afskalninger, betydelige vandskader og synlig skimmel i gangen, både over og under vinduet. Våd ydervæg og omfattende skimmel over køkkenvinduet. Vandskader i loftet i køkkenet, som ligger under altanen til lejligheden på 2. sal. Vandskader over vinduet i soveværelset og på loftet i soveværelset, som ligger under altanen til lejligheden på 2. sal. 3 C.4. Opvarmning Bygningen opvarmes med naturgas og centralvarme.

D. Fugt og skimmel D. 1. Observationer vedr. fugt og skimmel Synlig skimmel under vinduet i gangen. Ingen lugt af mug. D. 2. Fugtmålinger Forekomst af fugt er bedømt ud fra følgende parametre: Generel værdivejledning Bygningsdel Normal Fugtig * Meget fugtig** Våd*** Træværk/gips (%) < 12 12-14 14-16 Over 16 Murværk (digits) 20-45 45-60 60-75 >75 *høj fugtbelastning medfører forøget risiko for helbredsmæssige påvirkninger samt risiko for skimmelangreb. **meget høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Højere grad af sundhedsfare gipsplader er under nedbrydning Fugtmålinger foretaget ved besigtigelsen Rum og bygningsdel Normal Fugtigt * Meget fugtigt** Våd *** Køkkenet, ydervæggen over 94,7 digits vinduet mod syd Gangen, ydervæg, gavl mod 38,3 digits vest, under vinduet Soveværelset, ydervæg mod 40,2 digits syd Soveværelse, ydervæg mod 31,7 digits syd 4 D. 3. Resultatet af skimmelundersøgelserne Der blev taget skimmelaftryksprøver følgende steder: 1. I gangen, på gavlydervæggen mod vest, under vinduet 2. I soveværelset, på ydervæggen mod syd, over vinduet 3. I soveværelset, over puds på loftet, under altanen på 2. sal 4. I køkkenet, oversiden af træbeklædningen ved ydervæggen 5. I køkkenet, bag glasvæv over vinduet på ydervæggen mod syd under altanen på 2. sal

Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 1, i gangen, på gavlydervæggen mod vest, under vinduet viser samlet høj forekomst af levedygtige svampesporer med i alt > 300 CFU. Penicillium chrysogenum er dominerende med høj individuel forekomst og >200 CFU. Penicillium chrysogenum er en typisk vandskadeskimmel, som er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Der, hvor sporerne lander, dannes der ny vækst, hvis der er gunstige vækstforhold tilstede. Arten er resistent for udtørring, og vil derfor ikke mindskes i omfang f.eks. om sommeren, hvor en bolig typisk udsættes for mindre fugtbelastning. I samme aftryksprøve konstateredes Ulocladium sp. med høj individuel forekomst og >100 CFU. Ulocladium kendetegnes ved at kunne udløse luftvejsallergier. Arten er naturligt forekommende i vores omgivelser, men ved voldsomme sporekoncentrationer kan mennesker opleve generende symptomer. Dette gør sig specielt gældende, hvis personer med nedsat immunforsvar opholder sig meget i et inficeret område. Ulocladium se typisk, hvor der gennem en lang periode har været meget vådt. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 2, i soveværelset, på ydervæggen mod syd, over vinduet viser samlet høj forekomst med i alt 109 CFU. Penicillium chrysogenum er dominerende med høj individuel forekomst og >50 CFU. Penicillium er beskrevet under prøvested nr. 1. Drudover viser analysen moderat individuel forekomst af Aspergillus versicolor med 31CFU. Aspergillus versicolor er en typisk vandskadeskimmel. Den er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører til de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS), der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. Desuden viser analysen forekomst af Chaetomium sp. med 17 CFU. Chaetomium sp. kan ved høje koncentrationer og langvarig udsættelse forårsage betændelsestilstand i hjernen, bughindebetændelse, og svamp i neglene. Arten hører under de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS), som er beskrevet herover vedr. Penicillium chrysogenum. Endelig blev der i prøvested nr. 2 påvist Ulocladium sp. med begrænset forekomst og 9 CFU. Ulocladium er beskrevet under prøvested nr. 1. 5

Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 3 i soveværelset, over puds på loftet - under altanen på 2. sal viser samlet høj forekomst med i alt >250 CFU. Penicillium chrysogenum er dominerende med høj individuel forekomst og >200 CFU. Penicillium chrysogenum er beskrevet under prøvested nr. 1. Analysen viser desuden høj individuel forekomst af Ulocladium sp. med >50 CFU. Ulocladium sp., som også er beskrevet under prøvested nr. 1. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 4 i loftet i køkkenet viser samlet høj forekomst med i alt >73 CFU. Prøven er taget på oversiden af et af profilbrædt i loftet under altanen til lejligheden på 2. sal. Analysen viser at aftrykspladen er overgroet med Rhizopus. Rhizopus kan være særdeles sundhedsfarlig. Rhizopus er dén af alle de svampe, der tilhører Zygomyceterne, der oftest forsager infektioner. Zygomyceter kan forårsage en række meget alvorlige infektioner. Særligt personer med nedsat immunforsvar er udsatte. Zygomyceterne er desuden resistente overfor en række antibiotika. Rhizopus kan derudover producere toxiner, der kan øge andre svampes sygdomsfremkaldende effekt. Ud over overgroningen med Rhizopus viser analysen vedr. prøvested nr. 4 høj individuel forekomst af Penicillium chrysogenum med >50 CFU. Penicillium chrysogenum er beskrevet under prøvested nr. 1. Endelig er både Aspergillus versicolor og Ulocladium sp. påvist med moderat forekomst, begge med 10 CFU. Aspergillus versicolor er beskrevet under prøvested nr. 2. Ulocladium sp. er beskrevet under prøvested nr. 1. 6 Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 5 i køkkenet, bag glasvæv over vinduet på ydervæggen mod syd - under altanen på 2. sal viser samlet høj forekomst af skimmel med i alt >316 CFU. Penicillium chrysogenum er dominerende med høj individuel forekomst og >200 CFU. Penicillium er beskrevet under prøvested nr. 1. Analysen viser desuden høj individuel forekomst af Aspergillus versicolor med >100CFU. Aspergillus versicolor er beskrevet under prøvested nr. 2. Endelig er der i prøvested nr. 5 konstateret moderat forekomst af Acremonium sp. med 15 CFU. Acremonium sp. er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Væksten ses som vatagtig bevoksning på fugtige bygningsdele. Ved optimal temperatur på ca. 25 C og rette fugtforhold udvikler væksten sig med ca. 1-3 cm om dagen. Arten påvirker typisk personer med nedsat immunforsvar og er i sjældne tilfælde rapporteret til at have forårsaget meningitis (hjernehindebetændelse).

Billeder fra besigtigelsen Facaden mod nord, mod Bredgade og gavlen mod vest 7 Facaden mod syd, mod gården dårligt murværk over vinduerne til køkken og soveværelse på 1. sal.

Dårligt murværk over køkkenvindue på 1. sal 8 Våd ydervæg over køkkenvindue, løstsiddende glasvæv og omfattende skimmel samt vandskadet loft.

Dårligt murværk ved altan på 2. sal og over vindue og dør i soveværelse på 1. sal 9 Dårligt murværk ved altan på 2. sal og over vindue og dør i soveværelse på 1. sal. Utæt samling af rør fra altanen til tagrenden. Altangulvet opfugtet herunder.

Altanen på 1. sal. Algebegroning på bræddegulvet. Herover en utæt samling mellem afløb fra altanen på 2. sal og tagrenden. 10 Køkkenet på 1. sal med våde ydervæg over vinduet og vandskade i loftet under altanen til 2. sal.

Vandskadet loft i køkken under altanen til lejligheden på 2. sal. 11 Prøvested nr. 5. Køkkenet og den våde ydervæg med glasvæv over køkkenvinduet. Der måles 94,7 digits. Ydervæggen er våd. Skimmelanalysen viste >316 CFU.

Prøvested nr. 5. Tydelig skimmel på ydervæggen over køkkenvinduet. Skimmelanalysen viste >316 CFU, udelukkende vandskadeskimmel, heraf >100 CFU fra Aspergillus versicolor, en særligt biologisk aktiv skimmel (SBAS). 12 Prøvested nr. 1, under vinduet i gangen i gavlen mod vest. Der måles 38,3 digits, hvilket er normalt. Imidlertid viste skimmelanalysen meget høj forekomst med i alt >300 CFU, heraf >100 fra Ulocladium sp., som typisk forekommer på steder med eget høj fugt over en længere periode. Der kan derfor være tale om en gammel vandskade, som er tør nu, men stadig med levedygtige sporer. Gamle vandskader, som er blevet tørre, er lige så sundhedsfarlige som de våde. Ud over Ulocladium viste analysen >100 CFU fra Penicillium chrysogenum, en vandskadeskimmel.

Her det samme vindue i gavlen mod vest som vist på billedet herover. Der er tydelige vandskader, som må forudsættes at være årsag til skimmelforekomster svarende til dem, der blev konstateret under vinduet (>300 CFU). 13 Vinduet i gangen, i gavlen mod vest. Vandskader over vinduet.

Køkkenet med kig til soveværelset, hvor man over vinduet kan se prøvested nr. 2, hvor analysen viste > 109 CFU, heraf 48 CFU fra særligt biologisk aktive skimmelarter (Chaetomium og Aspergillus versicolor). De 107 CFU stammer fra typiske vandskadeskimmelarter (Chaetomium, Aspergillus versicolor, Penicillium og Ulocladium). 14 Prøvested nr. 2, på ydervæggen over vinduet i soveværelset, hvor analysen viste > 109 CFU, heraf 48 CFU fra særligt biologisk aktive skimmelarter (Chaetomium og Aspergillus versicolor), og 107 CFU fra typiske vandskadeskimmelarter (Chaetomium, Aspergillus versicolor, Penicillium og Ulocladium).

Prøvested nr. 2 over vinduet i soveværelset i alt 109 CFU. 15 Fra prøvested nr. 2 over vinduet i soveværelset. Flere lag gammel tapet og i alt 109 CFU.

Vandskader i loft og omkring vindue i soveværelset. 16 Prøvested nr. 3, loftet i soveværelset. Analysen viste >250 CFU fra vandskadeskimmel (Penicillium og Ulocladium).

Vandskadet loft i soveværelset. Analysen viste >250 CFU fra vandskadeskimmel (Penicillium og Ulocladium). 17 Der blev ikke målt fugt i ydervæggen under vinduerne i soveværelset, men gamle vandskader kan bestemt ikke udelukkes. Her måles 40,2 digits, hvilket er normalt.

Der blev ikke målt fugt i ydervæggen under vinduerne i soveværelset, men gamle vandskader kan bestemt ikke udelukkes. Her måles 31,7, hvilket er normalt. 18 Misligholdte sålbænke kan give anledning til fugt i murværket.

Misligholdte sålbænke kan give anledning til fugt i murværket. 19 Luftfoto visende ejendommen Bredgade 14, 4653 Karise

Den 28. april 2014 Kirsten Wagtberg Hansen Tlf.: 40 98 47 55 E-mail: kwa@garderaad.dk Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v. 20

Bilag 1. Metode Der er tale om visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Til undersøgelse af fugt blev anvendt: Gann BlueLine Compact B kapacitiv fugtmåler Gann BlueLine Compact træfugtighedsmåler Der er taget aftryksprøver til laboratorieanalyse (skimmelundersøgelse) ved Goritas A/S. 2. Delrapport fra Goritas Aftryksprøverne er analyseret af laboratorium ved Goritas A/S. Laboratoriets rapport er vedhæftet herunder. 3. Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for Fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet herunder. 21

Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA 06.03.14 Sag:76782 Telefon: + 45 75 52 21 00 Telefax: + 45 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Søren Garde Rådgivning Kirsten Wagtberg Hansen Torvegade 1, 2. sal 8450 Hammel Vedr.: Bredgade 14, 1.sal Vi har den 03.03.14 modtaget 5 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: +45 44 85 86 00 Fax: +45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Goritas A/S CVR nr.: 28114257 www.goritas.dk Danske Bank konto: 4183-3001549820 Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK07 3000 3001 5498 20

AS/SA 06.03.14 Sag:76782 Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 under vindue i gang Ulocladium sp. Penicillium chrysogenum >100 >200 I alt >300 CFU 2 væg over vindue i soveværelse Chaetomium sp. Ulocladium sp. Aspergillus versicolor Penicillium chrysogenum Cladosporium sp. 17 9 31 >50 2 I alt 109 CFU 3 loft i soveværelse Mucor sp. Penicillium chrysogenum Ulocladium sp. Pladen overgroet* >200 >50 I alt >250 CFU 4 loft i køkken Rhizopus sp. Penicillium chrysogenum Aspergillus versicolor Ulocladium sp. Cladosporium sp. Pladen overgroet* >50 10 10 3 I alt >73 CFU Gærsvampe 6 5 væg i køkken Ulocladium sp. Penicillium chrysogenum Aspergillus versicolor Acremonium sp. 1 >200 >100 15 I alt >316 CFU O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer.

AS/SA 06.03.14 Sag:76782 Side: 3 * Ved forekomst af Mucor, Rhizopus og et par andre nær beslægtede skimmelsvampe af familien Mucoraceae kan man få et analyseresultat, som siger overgroet. Disse skimmelsvampe vokser meget hurtigere end de andre skimmelsvampe på pladen og overvokser derved de andre kolonier. De danner ikke kolonier i den forstand, men et tykt tæppe på pladen. I disse tilfælde er det ikke muligt at tælle antal kolonier. I enkelte tilfælde kan Mucor dog være flere på steder på pladen og det er især hvis væksten ikke er så kraftig veludviklet, hvor det så er muligt at tælle antal kolonier. Mucoraceae forekommer ofte i støv og på frugt. Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Ulocladium er en slægt, som er kendt for en effektiv nedbrydning af cellulose i naturen. Derfor ses svampen tit på døde planterester, træmaterialer både ude og indendørs samt på papir, tapet og maling indendørs. På overflader med kondensskader og mangelfuldt luftcirkulation har Ulocladium også indendørs gode vækstmuligheder. Væksten af den brunsorte skimmelsvamp kan blive kraftig, og et tæt bomuldsagtigt svampevæv kan udvikles på overfladerne. Sporerne af Ulocladium indeholder samme allergen som Alternaria, hvorfor Ulocladium er kendt for at kunne udløse luftvejsallergier. Penicillium kaldes på dansk penselskimmel, da deres opretstående, forgrenede konidiophorer har et pensellignende udseende. Penicillium-slægten består af et utal af arter, hvoraf mange er udbredt over hele jorden, dog hyppigst i tempererede egne. Penicillium kolonier er blågrønne, gulgrønne, gule eller helt hvide med pulveragtig overflade og dårligt udviklet luftmycelium. Penicillium foretrækker middeltemperaturer og kan tåle udtørring. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader så som tapet, lim, maling og træ. Sporerne lagres gerne i støv. Penicillium-arterne er i stand til ved givne betingelser at producere toxiner, som kan give anledning til sundhedsmæssige gener. Chaetomium hører til Kernesvampene (Pyrenomyceter), hvor frugtlegemet enten er flaskeformet med snæver åbning eller kugleformet og lukket. Chaetomiumarter er cellulosenedbrydende og kan gør skade ved at forårsage jordslåethed f.eks. på tøj, telte og presenninger. Arterne forekommer ligeledes på spånplader, træfiberplader og gipsplader, som har været udsat for stor fugtighed. Ulocladium er en slægt, som er kendt for en effektiv nedbrydning af cellulose i naturen. Derfor ses svampen tit på døde planterester, træmaterialer både ude og indendørs samt på papir, tapet og maling indendørs. På overflader med kondensskader og mangelfuldt luftcirkulation har Ulocladium også indendørs gode vækstmuligheder.

AS/SA 06.03.14 Sag:76782 Side: 4 Væksten af den brunsorte skimmelsvamp kan blive kraftig, og et tæt bomuldsagtigt svampevæv kan udvikles på overfladerne. Sporerne af Ulocladium indeholder samme allergen som Alternaria, hvorfor Ulocladium er kendt for at kunne udløse luftvejsallergier. Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder. Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Udover den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene, som findes i store mængder i luften har allergifremkaldende egenskaber. Acremonium arter findes vidt udbredt i jord samt på planter. Kolonier kan være hvide, gule, orange, gråbrune eller gulgrønne med ofte flade, pulveragtige eller slimede overflader eller med lavt luftmycelium, der er vatagtigt eller ser sammenfiltret ud. Mest almindelig er arterne A. charticola og A. strictum, som optræder ofte ved fugtskader i bygninger. Arterne ses hyppigt på fugtige kældervægge og tapeter. Mucor sp. kaldes også hovedskimmel idet sporerne dannes i et lukket sporangie, der ser ud som et hoved på en stilk. Den er vidt udbredt og forekommer hyppigt i jordlag og frisk eller tørret frugt. Svampen er hurtigt voksende ved et temperaturoptimum mellem 15-25 C. I forbindelse med bygningsmaterialer optræder arten på frisksavet eller malet træ, samt på bagsiden af malerier, hvor især limen angribes. Idet Mucor sp. regelmæssigt kan findes i husstøv, vil den ofte kunne påvises på bygningsoverflader. Rhizopus danner et hvidt, tæt luftmycel, der på et fast underlag danner knudepunkter hvorfra der går rhizoider ned i materialet. Rhizopus forekommer bl.a. i plantematerialer, i jord i de øverste lag, i frugt, brød og grøntsager, men findes desuden ofte i støv eller andre snavsede overflader i bygninger. Gærsvampe består af udifferentierede celler, der kan hænge sammen i kæder. Disse celler formerer sig ved såkaldt knopskydning. Gærsvampenes anvendelse til ølbrygning og vinfremstilling skyldes gærsvampens evne til anaerobt at forgære sukker til alkohol og kuldioxid.

AS/SA 06.03.14 Sag:76782 Side: 5 De bliver betragtet som en egen primitiv gruppe inden for svampeverden. Der kendes ca. 500 arten, der forekommer almindeligt overalt i naturen, især i inde og udeluften og jord. Gærsvampe ses på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, siliconfuger, malede overflader mv. produktion af generede eller giftige stoffer er ikke beskrevet. Skimmelvækst kan forekomme på steder, hvor fugtforholdene er eller har været utilfredsstillende. En sådan fugtighed kan stamme fra defekter i overfladestrukturen (revner), utætheder i rør og kondensering af vanddampe fra det indre miljø. Af disse årsager er kondenseringen den langt hyppigste. Skimmelsvampene ses ikke kun på træets overflade, men også på forskellige andre fugtige byggematerialer. Som næringskilde kan Skimmelsvampe benytte enhver form for fugtigt organisk materiale, selv husstøv kan danne et tilstrækkeligt næringsgrundlag. Skimmelsvampe signalerer et usundt fugtigt klima, og er generende på grund af æstetiske grunde, lugten og sporernes og myceliets allergifremkaldende egenskab. Skimmelsvampe kan give anledning til gener i form af slimhinde- og luftvejsirritationer, og vil kunne give anledning til allergi og astma. Sådanne gener opstår typisk kun ved massiv forekomst af Skimmel som følge af store og vedvarende fugtproblemer. For allergikere kan reaktionerne dog komme ved forholdsvis lave "belastninger". Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder. Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog

Bilag 3 Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum 3. Resultatet af undersøgelsen Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om benyttelsen af bygningen er forbundet med sundhedsfare. Denne vurdering foretages på grundlag af byfornyelseslovens 75, der i stk. 3 og 4, angiver, hvilke kriterier der som minimum skal være i orden, for at en bolig eller et opholdsrum kan anses som forsvarlig i sundhedsmæssig henseende. Ved forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp er følgende forhold, som nævnt i 75, stk. 3, relevante: tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, forsvarlig adgang for luftfornyelse, mulighed for tilstrækkelig opvarmning, tilfredsstillende indeklima. Kriterierne er vanskelige at definere eksakt. Kommunalbestyrelsen må derfor udøve et skøn over, om benyttelsen af boligen eller opholdsrummet i det konkrete tilfælde er forbundet med sundhedsfare. Ved skønnet kan der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens orientering Embedslægeinstitutionernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, der kan ses på styrelsens hjemmeside www.sst.dk Ved forekomst af skimmelsvamp i boliger og opholdsrum tales der om følgende 3 niveauer - idet det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke bør være fugt eller skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum, da det vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, der bør forebygges. 3.1. Sundhedsfare, niveau 1 og 2 Nærliggende sundhedsfare. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende. Skønnes bygningens benyttelse at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare skal kommunalbestyrelsen iagttage bestemmelserne i byfornyelseslovens 76 og afklare om sundhedsfaren er nærliggende eller ikke nærliggende. Se kapitel 4. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

3.2. Sundhedsmæssig risiko, niveau 3 Mindre skimmelsvampeangreb, som evt. kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Er der skimmelsvamp i en bolig eller et opholdsrum, men skønnes benyttelsen af lokaliteterne ikke at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at gribe ind efter byggeloven, se kapitel 5, eller efter lov om almene boliger m.v., se kapitel 6. 4. Konstateret sundhedsfare Skønner kommunalbestyrelsen på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at benyttelse af hele eller dele af bygningen er forbundet med sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at nedlægge forbud mod benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Kommunalbestyrelsens pligt til at nedlægge forbud efter dette kapitel omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes, uanset ejerforhold. Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv samt udlejede boliger og opholdsrum er omfattet af kommunens forpligtelse til at nedlægge forbud. Samtidig med eller efter at kommunalbestyrelsen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, har kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde ejeren af ejendommen at afhjælpe de kondemnable forhold efter byfornyelseslovens 75 a. Såfremt der foreligger ulovlige forhold efter byggelovgivningen, har kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at give påbud efter byggeloven, se kapitel 5. 4.1. Kondemnering forbud mod beboelse eller ophold I tilfælde af konstateret sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, nedlægger kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens 76, stk. 1, forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker kondemnering. Konsekvensen af et forbud er, at beboerne skal fraflytte de kondemnerede lokaliteter. Ved nedlæggelse og ophævelse af forbud mod beboelse er der bestemte procedurer, der skal følges. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i Velfærdsministeriets vejledning Vejledning om kondemnering kapitel 5, som kan ses på ministeriets hjemmeside www.velfaerd.dk. 4.1.1. Frist for fraflytning Samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse eller ophold, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

4.1.2. Nærliggende sundhedsfare Skønnes den fortsatte benyttelse af beboelsen eller lokaliteterne at være forbundet med nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere umiddelbart, da andet kan være sundhedsfagligt uforsvarligt. Fristen for fraflytning må dog aldrig overstige 6 måneder, når der er tale om nærliggende sundhedsfare, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 2, 1. pkt. 4.1.3. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærliggende, kan der fastsættes en længere frist for fraflytning end 6 måneder. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk