Aktivitetsplan (navn): Bæredygtigt Byggeri Aktivitetsplan nr.: E3 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Med de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder. Ved at være på forkant med forståelse, tolkning og ikke mindst implementering af bæredygtighed i byggeriet kan bæredygtighedsbegrebet gøres konkret, operationelt og værdiskabende. Derved forøges den danske byggebranches konkurrenceevne både nationalt og internationalt. Med udgangspunkt i standarderne fra CEN/TC 350 (Technical committee for sustainability of construction works) og den deraf følgende opdeling af bæredygtighed på henholdsvis produkt- og bygningsniveau, vil aktivitetsplanen udvikle ny viden og teknologi, der kan understøtte byggeriets parter i at overholde, dokumentere og implementere fremtidige bæredygtighedskrav i såvel nybyggeri som ved renovering af eksisterende byggeri. De nye tjenesteydelser omfatter rådgivning i forbindelse med overholdelse af bæredygtighedskrav, udvikling af nye bæredygtige løsninger, samt udvikling af dokumentationsydelser. Der er især fokus på at sikre den lige vægtning af bæredygtighed på bygningsniveau, som standarderne fra CEN/TC 350 tilstræber i forhold til henholdsvis miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter, så suboptimering undgås. Ydelserne tager afsæt i aktiviteterne inden for følgende fire områder: Udvikling af ny teknologi til bæredygtige byggerier, dvs. specielt nye konstruktionsprincipper som fx dynamiske elementer i klimaskærmen, og implementering af nye smarte byggematerialer. Bæredygtige renoveringsløsninger : Det vil sige både værktøjer til vurdering af renoveringsbehov samt nye teknologier og løsninger, herunder til kortlægning og renovering af eksisterende bygninger med problematiske stoffer som PCB, asbest og radon, samt skimmelproblemer. Udvikling af metoder til dokumentation af bæredygtige bygninger og materialer med udgangspunkt i europæiske standarder, herunder krav til miljøvaredeklarationer, og den danske certificeringsordning DGNB, der administreres af Green Building Council Denmark, herunder også udvikling af værktøjer til sammenligning af løsningsforslag. Der rettes særligt fokus på delområder og systemer, hvor eksisterende ordninger ikke er fyldestgørende, fx specielle bygninger, som svømmehaller og andre idrætsanlæg, der har særlige udfordringer. Udvikling af koncepter og marked med fokus på systemløsninger og industrialiseret byggeri. Webbaserede udviklingsplatforme skal anvendes til at styrke og udvikle markedet for bæredygtige principper frem for traditionelle løsninger og til at styrke dansk eksport ved at understøtte virksomhedsklynger, som samarbejder om at udvikle systemløsninger til bæredygtigt byggeri.
Der findes i dag ikke hverken i GTS-nettet eller andre steder en samlet viden inden for bæredygtigt byggeri, primært fordi Byggevareforordningen først træder i kraft i 2013, og kompetencer og teknologier målrettet dette ikke har været efterspurgt før nu. Så forbedringen af den teknologiske service er åbenlys. Aktivitetsplanen vil udbygge en i forvejen førende position inden for specialistviden om byggeri, hvor Teknologisk Institut har udfyldt rollen som udvikler af teknologier og kompetencer til at understøtte byggeriets parter i at møde de lovmæssige, økonomiske og konkurrencemæssige krav de stilles overfor. Eksempelvis har Instituttet haft en nøglerolle i forbindelse med implementering af CE-mærkning i Danmark, og Teknologisk Instituts styrke på dette område er kombinationen af prøvning, rådgivning og certificeringsydelser. Det er derfor naturligt at udbygge det eksisterende viden- og kompetenceniveau målrettet kravene i den kommende Byggevareforordning (CPR) som stiller krav til bæredygtige løsninger, herunder miljøvaredeklaration af byggevarer (MVD). Det private rådgivermarked mangler konkret viden om lovgivningsmæssige krav og nye krav fra bygherrer inden for bæredygtighed for at kunne projektere, yde god bygherrerådgivning og udføre byggetilsyn, og er derfor en målgruppe for en del af ydelserne. Samtidig er det ikke en typisk rådgiveropgave at hjælpe de mange forskellige typer af virksomheder, bl.a. producenter, i værdikæden inden for byggeriet med at blive opgraderet kompetencemæssigt og udvikle de nødvendige nye teknologier, og der er således ikke udsigt til konkurrence fra rådgiverside på dette marked. Den nye viden vil, fordi den ligger i naturlig forlængelse af den eksisterende viden og forretning, nemt blive forankret på Instituttet, og kunderne vil finde det naturligt (hvad de også er begyndt på) at efterspørge kompetencerne på Instituttet. FirstMovers i branchen og medlemmer i innovationsnetværkene, bl.a. InnoBYG, efterspørger allerede ydelser på området, så tidshorisonten for markedsmodning vurderes at være kort, dvs. allerede under aktivitetsplanens gennemførelse. Specielt for ydelser bundet direkte op på byggevareforordningens krav. Aktivitetsplanens indhold Aktivitetsplanen omfatter kompetenceopbygning, udviklingsaktiviteter og brugerorienteret videnformidling. Aktivitetsplanen omfatter bæredygtighed i byggeriet fra skitse til færdig løsning, for såvel nybyggeri som renovering. De planlagte aktiviteter fremgår af nedenstående: Ny teknologi til bæredygtige bygninger Videnhjemtagning vedrørende bæredygtigt byggeri fra internationale samarbejdspartnere og via innovationsnetværk og eksportnetværket FISHclusters.dk. Udvikling af metoder til implementering af smarte, aktive og energieffektive materialer samt integrerede og indlejrede produktløsninger i bygninger. Implementering kræver en særlig
indsats i forhold til traditionelle passive byggeprodukter. Udvikling af multifunktionelle og dynamiske konstruktioner, herunder optimering af termisk lagring og indlejring af installationer samt styring af indeklimaforhold som fx dagslys, blændingsforhold, temperatur og akustik. Bæredygtige renoveringsløsninger Udvikling af renoveringspakker som tilgodeser miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Udvikling af metoder til prissætning af de positive følgevirkninger på fx indeklima som renoveringer udført efter bæredygtighedsprincipper medfører, i form af fx lavere sygefravær, højere produktivitet, arkitektoniske løsninger mv. Udvikling af metoder til håndtering af skadelige stoffer og gasser i byggeriet (eksempelvis indkapsling eller fjernelse af PCB, formaldehyd, bly samt tætning og/eller ventilering af bygningskonstruktioner mod radon). Udvikling af metoder til sortering, dokumentation, rensning, genanvendelse og genbrug/ up-cycling af forurenet byggeaffald. Udvikling af nye metoder til kombineret energi- og fugtrenovering af kældre med svært tilgængelige konstruktioner, hvor eksempelvis udvendig blotlægning er umulig. Dokumentation af bæredygtige bygninger og materialer Udvikling af metoder til dokumentation af delområder og systemer i den bæredygtige bygning, særligt med fokus på produkt, materialevalg, indeklima, brugeradfærd og æstetik samt totaløkonomiske vurderinger (Life Cycle Costing). Udvikling af værktøjer, herunder evt. webapplikationer til brug for sammenligning af løsningsforslag på delområder og systemer, hvor eksisterende ordninger ikke er fyldestgørende. Udvikling af rådgivnings- og dokumentationspakker for materialeproducenter, målrettet krav i CPR og relevante certificeringsordninger som fx DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, Tyskland med satellit i Danmark), LEED (Leadership in Energy and Environmental Design, USA) og BREAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method, England). Koncepter og markedsudvikling Udvikling af nye systemløsninger, som implementerer bæredygtighed i industrialiseret byggeri. Udvikling af metoder og rammer for ækvivalent performance, fx design af betonkonstruktioner, der muliggør implementering af bæredygtige løsninger, hvor konservativ lovgivning kan danne en barriere i dag. Udvikling af platforme for forretningsudvikling baseret på bæredygtige produkter og systemløsninger. Kortlægning, afprøvning og evaluering (med eksportmuligheder for øje) af nationale og internationale webbaserede formidlingsplatforme som i højere grad aktiverer målgruppen igennem interaktive beregningsværktøjer.
Etablering af eksportløsninger baseret på FISH clustre (Future Industrialized Sustainable Construction & Urban Development). De væsentligste barrierer for udviklingen af ydelserne er, at bæredygtighed af mange opfattes som en upræcis og derfor uforpligtende betegnelse. Men med konkrete krav til bæredygtighed i CPR, som virksomhederne skal opfylde, bliver det med ydelser fra Teknologisk Institut nemmere at gennemskue, hvad bæredygtigt byggeri er. Videnformidling og udvikling af konkrete ydelser, som gør bæredygtighed konkret, operationelt og værdiskabende, er derfor yderst vigtigt. Bæredygtighedsområdet er komplekst og stadig under udvikling. Indsatsen kræver derfor tilegnelse af specialiseret viden indenfor både lovgivning, materialeteknologi, bygningsudførelse og drift med tilhørende udviklingsaktiviteter og brugerorienteret videnformidling. Aktiviteterne vil blive justeret efter behov i takt med udviklingen af området. Der skal ske en fokuseret indsats omkring opbygning af kompetencer og udvikling af ydelser baseret på computersoftwaret GABI, der baseret på en LCA tilgang kan anvendes til at udarbejde miljøvaredeklarationer for byggevarer. Aktivitetsplanen forankres i divisionen for Byggeri og Anlæg. Formål og målgruppe Formålet med aktivitetsplanen er at udvikle nye viden og teknologier, der kan understøtte byggebranchens parter med dels at overholde nye bæredygtighedskrav, dels at innovere nye løsninger til nybyggeri og renovering, hvor bæredygtighed er en markant konkurrenceparameter. Dette inkluderer løsning af aktuelle større miljø- og sundhedsmæssige problemer i det eksisterende byggeri, nemlig omkring PCB, asbest, radon og skimmel. Baggrunden for aktivitetsplanen er kommende EU-krav om bæredygtighed i byggeriet, der opdeler bæredygtighed i to niveauer, der begge tager udgangspunkt i livscyklusforløbet: Produktniveau og bygningsniveau. De kommende krav på bygningsniveau stammer primært fra CEN/TC350, der har udarbejdet frivillige, horisontale standarder for bæredygtighedsaspekter ved større renoveringer af eksisterende bygninger samt ved nybyggeri. Disse udgør et vigtigt grundlag for udviklingen af egentlige europæiske produktstandarder. Hertil kommer, at nye frivillige certificeringsordninger for bæredygtighed i bygninger er under udvikling, hvor Danmark har valgt at implementere en dansk tilpasning af den tyske ordning, DGNB. Bæredygtighed på produktniveau udmøntes primært i krav om udarbejdelse af miljøvaredeklarationer kaldet EPD (Environmental Product Declarations) eller MVD på dansk. Det betyder, at et nyt sæt konkurrenceparametre for byggematerialer vil påvirke udviklingen af nye byggematerialer, nemlig de egenskaber, der deklareres, fx CO 2 -
belastning, bidrag til nedbrydning af ozonlaget, til forsuring (SO 2 - ækvivalent), og PO 4 -ækvivalent. Bæredygtighed på både bygnings- og produktniveau understøttes af Byggevareforordningen, som afløser Byggevaredirektivet og træder lovpligtigt i kraft i 2013. I forordningen indføres bæredygtighed som det 7. væsentlige krav i forbindelse med CE-mærkning. Et andet væsentligt element i rationalet er de store samfundsudfordringer med PCB, asbest, radon m.m. i eksisterende bygninger, som skal løses i forbindelse med kommende bæredygtige renoveringer af bygningsmassen. Danmark har en tradition for at være first mover, når der indføres nye krav i europæisk regi. CE-mærkningsområdet er et godt eksempel, hvor Danmark har været på forkant, og derved har opnået nogle konkurrencemæssige fordele på det europæiske marked. På samme måde vil der være et stort potentiale for det danske erhvervsliv i at være FirstMover på implementering af krav til bæredygtighed. Formålet med aktivitetsplanen er at understøtte dansk erhvervsliv i denne position, styrke Danmarks grønne profil og give mulighed for eksport af bæredygtige produkter og knowhow. Byggebranchen efterspørger allerede nu konkrete initiativer og aktiviteter, der kan hjælpe dem med at implementere og dokumentere bæredygtige løsninger. Behovet for aktivitetsplanen udspringer meget direkte af innovationsnetværket InnoBYG, der samler mere end 200 virksomheder og videninstitutioner i byggebranchen, og der forventes et tæt samarbejde med netværket om formidling. Mere end 30 kommentarer på Bedre Innovation fra alle parter i byggeriet viser behovet i erhvervslivet for aktiviteten, herfra et par udpluk (forkortet): Af S. Poulsen (Dyrup): På flere markeder ser vi allerede der udvikles EPD og uden en viden omkring et sådant tiltag, vil det være svært for branchen at gå i dialog omkring et sådant emne. Dette er bare et eksempel på, hvor vigtigt det er vi i Danmark tager alvorligt fat på netop dette emne omkring bæredygtighed og får det konkretiseret og gjort operationelt. Af Jacob Ursing CEO (Honeycore): De seneste års "drivere" for bæredygtigt byggeri 1) Green Building Council Denmark, 2) standardiserings gruppen CEN/TC 350, 3) EU regulering nr. 395/2011 samt 4) EU s kommende energieffektiviserings direktiv viser, at det er myndigheder og IKKE virksomheder, der reelt driver branchens udvikling. TI s udvikling af værktøjer til brug for sammenligning af løsningsforslag er derfor vigtige for at sikre, ikke mindst arkitekter, at bæredygtighedskvalitet ikke bliver for tungt at indtænke i skitse- og projekteringsfasen. Af Per Thomas Dahl (Branchefællesskabet Danske Byggematerialer): Bæredygtighed er et holistisk begreb som skal brydes ned og forstås
ud hos alle byggeriets interessenter. TI kan spille en væsentlig rolle i at fortolke dette budskab, hvilket kan tilsikre implementering. Af Lone Wiggers (Arkitektfirmaet C.F.Møller): Dette projekt er relevant af indlysende grunde også for arkitekter, der endvidere, som gruppe, kan bidrage til de beskrevne aktiviteter. Initiativet med at koble DK-GBC-initiativerne(DGNB-certificeringerne) med CEN/TC350- initiativet fra EU er både relevant og vigtigt at få klarlagt og sammenfald /overlap af vidensbehov i denne sammenhæng skal kortlægges. Målgruppen er byggebranchen i hele leverancekæden. Specielt SMV har behov for innovation og udvikling i forbindelse med de nye krav til bæredygtighed i CPR. Relevante segmenter i dansk erhvervsliv udgøres af: Producenter af byggematerialer og -komponenter Entreprenører Bygherrer og bygningsejere Arkitekter Rådgivende ingeniørfirmaer Brancheforeninger. De nye bæredygtighedskrav berører i en eller anden form samtlige byggeriets aktører. Her udgør de ca. 5.000 SMV (baseret på skøn ud fra medlemsvirksomheder hos Dansk Byggeri, Danske Ark og DI Byggematerialer) en vigtig målgruppe, da de typisk har svært ved at tilegne sig nye lovkrav. SMV findes i alle virksomhedssegmenter. Specielt producenter vil efterspørge ydelser vedrørende dokumentation, mens øvrige segmenter har brug for information om kravenes betydning for netop deres segment. En meget direkte og væsentlig betydning er, at målgruppen kan overholde kommende bæredygtighedskrav, kan få produkter miljøvaredeklareret og kan få bygninger bæredygtighedscertificeret. Danske virksomheder kan profilere sig konkurrencemæssigt på et internationalt marked for bæredygtigt byggeri via eksport af både knowhow og produkter. Endelig har det stor betydning, at der tilvejebringes fornuftige teknologiske løsninger på store problemer med bl.a. PCB i eksisterende bygninger, så genbrugsbranchen vil kunne komme tilbage til tidligere tiders succesfulde store genanvendelsesrate. Nationale og internationale samarbejdspartnere InnoBYG Innovationsnetværk (kunder og samarbejdspartnere, formidling, samt kontakt til en række af de øvrige samarbejdspartnere). Dansk Byggeri (samarbejde om løsninger i udførelse, samt formidling til SMV). DI Byggematerialer Håndværksrådet BAT kartellet (især med fokus på at formidle viden til SMV).
Danske Ark. Trælasthandlerunionen TUN. Aalborg Universitet (systemløsninger, fleksible facader m.m.). DTU Byg (energi i klimaskærmen). Innovationscentrene i München, Shanghai og San Francisco (international videnhjemtagning og international samarbejdspartnere). KU Life (Biobaserede materialer).(kontakt via HTF projekt). ECO Plus i Østrig (innovationsnetværk om træmaterialer og - konstruktioner). Holzcluster Tirol i Østrig (innovationsnetværk om træmaterialer og - konstruktioner). DGNB Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (certificeringsordninger). IBU Institut Bauen und Umwelt e.v (miljøvaredeklarationer). I forbindelse med gennemførelse af andre FoU-projekter knyttet til denne aktivitetsplan vil det blive tilstræbt at have et eller flere endnu ikke definerede ph.d.-forløb. International videnhjemtagning sker via udviklingssamarbejder og udenlandske erfaringer med fx bæredygtighedscertificering. En vigtig del af denne aktivitetsplan er desuden videnhjemtagning fra internationale aktører såsom virksomhedsclusters (fx ECO Plus og Holzcluster Tirol) og udenlandske aktiviteter. Koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter Medfinansiering af andre FoU-projekter Igangværende: TailorCrete, et EU-projekt der slutter ved udgangen af 2013 og bl.a. fokuserer på det sociale aspekt inden for bæredygtighed nemlig design og æstetik i industrialiserede processer. Energirenovering af murede facader med nye teglløsninger 2013-14, et EUDP-projekt der udvikler koncept- og produktløsning målrettet parcelhuse. Projektet ansøges EUDP, Realdania eller Grundejernes Investeringsfond. Forventede der eventuelt medfinansieres: Udvikling af akustikregulerende væg- og loftelementer i beton, Realdania-projekt. Ved at løse de akustikmæssige udfordringer med beton åbnes op for helt ny anvendelse af eksponeret beton til at stabilisere og forbedre indeklimaet akustisk og termisk samt tilføre æstetisk merværdi gennem de akustikdæmpende overflader/relieffer. Projekt om indlejrede teknologier i byggematerialer til energy harvesting, hvis formål er at udvikle teknologier til udvikling af nye byggeprodukter inden for bæredygtighedsprincipperne: miljø (udnyttelse af naturlige energikilder i bygningskroppen), social (æstetiske helhedsløsninger gennem indlejrede teknologier) samt økonomi (multifunktionelle produkter giver færre arbejdsprocesser og bedre økonomi). Projekt om vinduer/glasarealers indvirkning på miljømæssige, sociale
og økonomiske aspekter i (bæredygtige) bygninger. Formålet er at beskrive, hvordan aktive og dynamiske vinduer/glasfacader i samspil med den øvrige bygningskonstruktion påvirker en bygnings bæredygtighedsprofil, herunder miljøbelastning (energibehov), termisk indeklima, dagslysforhold, generelt velbefindende for brugeren og driftsøkonomi. Resultatet er en design guideline for vinduer/glasarealer i bæredygtigt byggeri. Udvinding af værdiforøgede produkter fra fiberrig biomasse, der fokuserer på at skabe bæredygtige produkter baseret på værdifulde indholdsstoffer udvundet ved fraktionering fra biomasse. Opbygning af højteknologisk platform for flexhospitaler med systemleverancer til det danske og udenlandske markeder (Kina er bl.a. brugt som use-case). Ansøgning til Højteknologifonden. Opbygning af nordisk bæredygtig videnplatform omkring bæredygtigt byggeri med eksport til bl.a. BRIK-landene. Ansøgning til Future built programmet. Dokumentation og storskalaforsøg med metode til ikke destruktiv fjernelse af PCB fra byggematerialer i bygninger. Udvikling af isolerende og fugtregulerende kalkmørtel til indvendig bæredygtig renovering af bevaringsværdige bygninger i massivt murværk, 2-årigt projekt ansøges efter aftale hos Realdania i 2012. Relaterede FoU-projekter Igangværende: Innovationsnetværket InnoBYG, Energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Forventede: Projekt om genanvendelse af tekstilfibre til fiberplader. Koordinering Aktivitetsplanen koordineres med aktivitetsplanen Energieffektive og miljørigtige byggematerialer (EM). Sigtet med nærværende aktivitetsplan er at arbejde med bæredygtighed i bygninger, jf. nye europæiske standarder, dvs. inklusive miljøaspekter, sociale aspekter og økonomi. Det er den samlede bygning, som vurderes, og der arbejdes således kun med de enkelte byggematerialer i forbindelse med udarbejdelse af miljøvaredeklarationer og rådgivning herom. I aktivitetsplanen vedrørende EM fokuseres på udvikling af nye energi- og miljørigtige byggematerialer i samarbejde med materialeproducenter. Materialernes energi- og miljøprofil vurderes allerede i udviklingsforløbet (eksempelvis konceptfasen) ved hjælp af LCA-analyser. Aktivitetsplanen koordineres desuden med Energirenovering 2020, der udvikler og formidler pakkeløsninger til gennemgribende energirenovering af byggeriet. Renoveringspakkerne omfatter energieffektivisering, vedvarende energi og Smart Grid tiltag.
Nærværende aktivitet skal sikre at pakkeløsningerne let kan indgå i en DGNB-vurdering. Formidlings- og spredningseffekt Milepæle 2013 Aktivitetsplanen koordineres desuden med aktivitetsplanen Bygningsintegreret solenergi, bevilget i januar 2012. Der vil være i alt ca. 500 nye kunder efter afslutningen af aktiviteten, hvoraf de 300 er SMV. Det største antal kunder forventes at efterspørge de udviklede ydelser vedrørende dokumentation af bygninger og materialer samt rådgivning om renoveringsløsninger, mens kunder til udviklings- og rådgivningsydelser forventes at være færre, men lidt større virksomheder. Antallet af danske virksomheder, der får del i den nye viden, vil blive adresseret via brancheforeninger og innovationsnetværk og vil være op til 5.000 eller mere igennem hele perioden. Der forventes 15-20 årlige indlæg i form af artikler eller præsentationer i perioden. På nær få, som måtte blive holdt i internationale fora, vil alle outputs være rettet direkte mod danske virksomheder. Der forudsættes et tæt samarbejde med innovationsnetværket InnoBYG, hvor også behovene for nærværende kontrakt er identificeret. Samarbejdet med erhvervsskolerne, som er etableret i forbindelse med pilotprojekter i 2012 under et tillæg til resultatkontrakten 2010-12, sikrer, at undervisere får adgang til den nyeste viden om bæredygtigt byggeri, og at viden dermed formidles til de studerende. Aktivitet 1. Ny teknologi til bæredygtige bygninger MP1.1 (Kompetenceopbygning; Dansk videnspredning) TailorCrete-konceptet, der adresserer det sociale aspekt i bæredygtighedsbegrebet er demonstreret i fuldskala i Danmark (fra medfinansieret FP7-projektet TailorCrete). MP1.2 (Udvikling af teknologisk service) Udvælgelse af 2-3 løsninger baseret på branchebehov og LCA-vurdering, hvor der er særlige udfordringer i forhold til implementering. Dokumenteret i rapport (fortsættes i MP1.2, 2014). Aktivitet 2. Bæredygtige renoveringsløsninger MP2.1 (Kompetenceopbygning) Eksisterende renoveringsmetoder inden for radonsikring og identificering af udviklingsmuligheder er kortlagt og dokumenteret i rapport (fortsættes i MP2.2, 2014). MP2.2 (Udvikling af teknologisk service) Der er påbegyndt afprøvning i demoprojekt af koncept for energirenovering af murede facader med tegl (fra medfinansieret EUDPprojekt Energirenovering murede facader ) (fortsættes i MP2.3, 2014). MP2.3 (Kompetenceopbygning) Analyse af energirenoveringskoncept med tegl, til brug for murede facader i etageejendomme 1950-80 er gennemført. Miljømæssige, sociale (herunder arkitektoniske værdier) og økonomiske aspekter gennemgås og vurderes. Dokumenteret i rapport og danner baggrund for initiering af
FoU-projekt. MP2.4 (Kompetenceopbygning; Udvikling af teknologisk service) Analyse af pakkeløsninger til energirenovering ud fra DGNB-kriterier. Koncepter for 15-20 pakkeløsninger evalueres med pointsystemet, ud fra de bæredygtighedskriterier der er relevante for energirenovering. (hovedvægt på Ecological quality og Technical quality). Evalueringen er samlet i et notat. MP2.5 (Kompetenceopbygning) Problemstillinger identificeret og behov (omfang) fastlagt for indvendig energi- og fugtrenovering af klimaskærmen, hvor udvendig renovering ikke er mulig, dvs. visse kældre samt bevaringsværdige facader (fortsættes i MP 2.4, 2014). Aktivitet 3. Dokumentation af bæredygtige bygninger og materialer MP3.1 (Udvikling af teknologisk service; Dansk videnspredning) Samlede dokumentations- og informationspakker vedrørende EPD til producenter, bygherrer og entreprenører udviklet. MP3.2 (Dansk videnspredning) En egnet formidlingsplatform til sammenligning af løsningsforslag på delområder og systemer er identificeret og beskrevet. MP3.3 (Dansk videnspredning) Informationskampagne om CPR og EPD i samarbejde med brancheforeninger og styrelser er gennemført via præsentationer på gåhjem møder og artikler i fagblade. Målet er at nå ud til mindst 500 virksomheder, hvoraf mindst 50% er SMV. Aktivitet 4. Koncepter og markedsudvikling (+ formidling) MP4.1 (Dansk videnspredning) Strategiske partnerskaber med 4 klynger a op til 5 virksomheder, til udvikling af 2. generations bæredygtige systemprodukter (baseret på den åbne platform activehouse level 1 opført i 2012) er dannet (fortsættes i MP4.2, 2014 og MP4.1, 2015). MP4.2 (Kompetenceopbygning) Branchespecifik analyse af udviklingsbehov med henblik på at ændre fokus fra den snævre energieffektivitet til den bredere bæredygtighed herunder specielt fokus på levetid og erstatning af knappe ressourcer, er gennemført og dokumenteret i rapport (fortsættes i MP4.2, 2014). Milepæle 2014 Aktivitet 1. Ny teknologi til bæredygtige bygninger MP1.1 (Kompetenceopbygning) International screening af mulige indsatsområder inden for dynamisk klimaskærm, hvor de seneste udviklingstendenser, resultater og erfaringer hjemtages. Der udpeges 2-3 primære indsatsområder, som er egnede for dansk klima og byggetradition. Dokumenteret i rapport.
MP1.2 (Udvikling af teknologisk service) Kritiske forhold vedrørende implementering af de i MP1.2, 2013, udpegede løsninger beskrives, og et løsningskatalog udarbejdes (fortsat fra MP1.2, 2013). Aktivitet 2. Bæredygtige renoveringsløsninger MP2.1 (Kompetenceopbygning) Gennemført udvikling og afprøvning af 1-2 metoder til hurtig påvisning af sundhedsskadelige stoffer. MP2.2 (Kompetenceopbygning) Gennemført udvikling og dokumentation af metode til kontrol af radonsikring. MP2.3 (Kompetenceopbygning) Koncept for energirenovering af murede facader med tegl er dokumenteret og demonstreret (fra medfinansieret EUDP projekt Energirenovering murede facader) (fortsat fra MP2.2, 2013). MP2.4 (Kompetenceopbygning) Analyse af muligheder samt opstilling af løsningsforslag, for indvendig energi- og fugtrenovering af klimaskærmen, hvor udvendig ikke er mulig, dvs. visse kældre samt bevaringsværdige facader. Statusnotat udarbejdet (fra MP 2.5, 2013 og fortsættes i MP2.3, 2015). Aktivitet 3. Dokumentation af bæredygtige bygninger og materialer MP3.1 (Dansk videnspredning) Forslag til hvordan den valgte formidlingsplatform til sammenligning af løsningsforslag på delområder og systemer kan realiseres er udarbejdet (fortsat fra MP3.2, 2013, fortsættes i MP3.2, 2015). 4. Koncepter og markedsudvikling (+ formidling) MP4.1 (Kompetenceopbygning) Enkeltkomponenters samlede impact på en hel bygnings bæredygtighed parameteranalyse er beskrevet. Aktiviteten omfatter dels klimaskærmen, dels installationssystemer, herunder vedvarende energi (fortsat fra MP4.2, 2013). MP4.2 (Dansk videnspredning) Partnerskaberne har igangsat udvikling af systemprodukter til den åbne platform, som fx plug&play facadeløsninger, solenergi tagløsninger og præfab fundamenter i højstyrkebeton, i hver af de 4 klynger (fortsat fra MP4.1, 2013, og fortsættes i MP4.2, 2015). Milepæle 2015 Aktivitet 1. Ny teknologi til bæredygtige bygninger MP1.1 (Udvikling af teknologisk service) Metode udviklet til kapitalisering af den merværdi der tilføres et bæredygtigt byggeri herunder fx øget komfort, mindre sygefravær, bedre produktivitet, øget salgspris m.m.
MP1.2 (Kompetenceopbygning) Beskrivelse af koncept for dynamiske facader baseret på bæredygtighedens 3 kvalitetsparametre social-, miljømæssig og økonomisk kvalitet. Dokumenteret i rapport. Aktivitet 2. Bæredygtige renoveringsløsninger MP2.1 (Kompetenceopbygning) Fuldskalaforsøg med ny metode til fjernelse af PCB fra kontaminerede byggematerialer er gennemført. MP2.2 (Kompetenceopbygning) Detaljerede pakkeløsninger til energirenovering ud fra DGNB-kriterier er analyseret. Notat udarbejdet. MP2.3 (Dansk videnspredning) Gennemført temadag med forventet 50-100 deltagere om indvendig energi- og fugtrenovering af klimaskærmen, hvor udvendig ikke er mulig, dvs. visse kældre samt bevaringsværdige facader (fra MP 2.4, 2014). Aktivitet 3. Dokumentation af bæredygtige bygninger og materialer MP3.1(Dansk videnspredning) Konference med forventet mindst 100 deltagere, heraf forventet halvdelen fra SMV, om bæredygtige løsninger og systemløsninger afholdt. MP3.2 (Dansk videnspredning) Værktøjer, forventeligt i form af webapplikationer til sammenligning af løsningsforslag på delområder og systemer er udviklet og kan anvendes af op mod 1000 virksomheder (primært SMV i rådgiversegmentet) til at finde den mest bæredygtige løsning til såvel nybyg som renovering. MP3.3 (Dansk videnspredning) 10-20 artikler eller indlæg om nye koncepter, analyseresultater vedrørende sammenligning af løsninger mv. er publiceret eller præsenteret for mindst 200 virksomheder, hvoraf ca. 50% er SMV. Aktivitet 4. Koncepter og markedsudvikling MP4.1 (Dansk videnspredning) Den åbne platform for bæredygtige systemløsninger der kan customizeres til det danske, kinesiske, norske og tyske marked færdigudviklet (fortsat fra MP4.2, 2014). MP4.2 (Udvikling af teknologisk service) Beslutningsstøtteværktøj for energirenovering vendt mod bygherrer, rådgivere og vejledere (udviklet i RK: Energirenovering 2020) er udvidet med kommenteret bæredygtighedsdel, så bæredygtighed indgår i beslutningsprocessen. Titel ved præsentation på BedreInnovation.dk Bæredygtigt Byggeri