1 EU-RET Ikke-diskriminationsprincippet
2 Sidste forelæsning Forrangsprincippet Statsforfatningsretlige forbehold? Nationale forfatninger/love i strid med EU-retlig bestemmelse Andre almindelige principper i EU-retten Legalitetsprincippet Solidaritetsprincippet (loyalitetsprincippet) Subsidiaritetsprincippet (Nærhedsprincippet) Ikke-diskrimineringsprincippet EU s grundrettigheder
3 Indledning Diskriminations- og/eller restriktionsforbud De traktatbestemmelser som tilsammen udgør fundamentet for det indre marked Søger at sikre varernes, personernes, selskabernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed
4 Indledning De relevante traktatbestemmelser: Art. 12 Art. 25 Art. 28 Art. 29 Art. 31 Art. 39 Art. 43 Generelt forbud mod diskriminering pga. nationalitet Forbud mod opkrævning af told ved ind- og udførsel af varer i samhandel mellem medlemsstater Forbud mod kvantitative indførselsrestriktioner Forbud mod udførselsrestriktioner Pålæg om at tilpasse statslige handelsmonopoler mht. forsynings- og afsætningsvilkår Forbud mod enhver forskelsbehandling af arbejdstagere Forbud mod restriktion, der hindrer personer i frit at etablere sig i en anden medlemsstat Etablering af erhvervsvirksomhed på samme vilkår som egne borgere Subsidiær ifht. øvrige Absolut forbud ikke begrænset til diskriminations- eller restriktionsforbud Restriktionsforbud Diskriminationsforbud Diskriminationsforbud Diskriminationsforbud Både diskriminations- og restriktionsforbud
5 Indledning Art. 49 (Art. 50, 2) Art. 56 Art. 90 Forbud mod enhver restriktion, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser Midlertidig ret til udøvelse af virksomhed i land, hvor ydelse præsteres Generelt forbud mod kapitaloverførsler Forbud mod at pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter Både diskriminations- og restriktionsforbud Restriktionsforbud Diskriminationsforbud
6 Indledning Forholdet mellem restriktionsforbuddet og diskriminationsforbuddet Diskriminationsforbud kun anvendes, når det kan konstateres, at varer, personer, selskaber, tjenesteydelser eller kapital behandles anderledes pga. oprindelse (nationalitet) Restriktionsforbud anvendes til at tilsidesætte i princippet enhver bestemmelse, der hindrer den frie bevægelighed, med mindre tvingende almene hensyn Restriktionsforbud Diskriminationsforbud
7 Indledning Forholdet til harmoniseringen Håndhævelse efter de umiddelbart anvendelige traktatbestemmelser sikrer den negative integration i det indre marked Sikre, at medlemsstaterne ikke modarbejder den frie bevægelighed Harmonisering sikrer positiv markedsintegration Harmonisering ikke særlig fremskreden på det tidspunkt, hvor DMS erklærede forskellige traktatbestemmelser for umiddelbart anvendelige DMS praksis central rolle ved realisering af disse friheder I dag: Betydningen af de umiddelbart anvendelige traktatbestemmelser mindre, men ikke uden betydning
8 Diskriminationsforbuddet Direkte og skjult diskrimination Undersøgelse af om der foreligger diskrimination Er der tale om forskelsbehandling? (Behandler en medlemsstat ens situationer forskelligt?) Forskelsbehandling saglig begrundet forskelsbehandling Nogle tilfælde yderligere: Er proportionalitets-princippet opfyldt? Medlemsstaternes hensigt: Uden betydning Direkte Indirekte DISKRIMINATION Åbenbar Skjult
9 Diskriminationsforbuddet Direkte forskelsbehandling Personer og selskaber af udenlandsk nationalitet underlægges strengere regler end indenlandske Sjældent vanskeligt at fastslå Fremmedretlige regler: Ikke nødvendigvis forskelsbehandling Selskaber, varer, tjenesteydelser: Hvad skal sammenlignes med? Konkret vudering Diskrimination forudsætter forskelsbehandling Skjult forskelsbehandling Forskelsbehandling pga. andre kriterier end angivet i traktatbestemmelserne Fører reelt til samme resultat som direkte forskelsbehandling Sag 152/73, Sotgiu Forskelsbehandling pga. bopæl
10 Diskriminationsforbuddet DMS: Forskelsbehandling af personer antages at foreligge, hvor betingelserne i de nationale retsforskrifter først og fremmest berører udenlandske statsborgere, eller dog overvejende disse, eller når betingelserne gælder uden forskel, men lettere kan opfyldes af indenlandske statsborgere eller hvis retsforskrifterne navnlig risikerer at ramme udenlandske statsborgere Også skjult forskelsbehandling vedr. varer og tjenesteydelser Diskriminationsforbuddet omfatter også den situation, hvor forskellige situationer behandles ens Krav om bopæl i medlemsstat diskriminerende, da egne statsborgere i forvejen opfylder kravet kravet særligt ramme udenlandske statsborgere Nok ens krav, men vanskeligere at opfylde for udenlandske personer og selskaber samt indførte varer
11 Diskriminationsforbuddet DMS vurderer udelukkende, om reglerne er egnede til at virke diskriminerende diskrimination (direkte/skjult), hvis forskelbehandling saglig begrundet Foreligger objektive forskelle, der begrunder den forskellige behandling Undersøgelse af, om der foreligger sammenlignelige situationer Saglige grunde Lettere at overbevise DMS ved skjult end direkte diskriminering Proportionalitetsprincippet Anvendes ikke konsekvent af DMS
12 Diskriminationsforbuddet Art. 12: Det generelle forbud mod forskelsbehandling grundet nationalitet Ordlyd: Inden for denne traktats anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt. Efter fremgangsmåden i artikel 251 kan Rådet give forskrifter med henblik på at forbyde sådan forskelsbehandling. Tager sigte på alle former for nationalitetsdiskrimination inden for traktatens område Umiddelbar anvendelig Hvilken betydning og rolle skal bestemmelsen tillægges ifht. de specielle forbud? Udgangspunkt: Art. 12 viger for de specielle forbud Har art. 12 selvstændig betydning? Art. 12 og specielle forbud samme rækkevidde Dog modif. på enkelte punkter Ja, i periferien af en specialbestemmelse Sag 186/87, Cowan
13 Diskriminationsforbuddet Art. 12 også anvendt på sagsforhold, der i bedste fald kan siges at have indirekte forbindelse med sagsforhold, der er beskyttet af de specielle diskriminationsforbud Også anvendt i forbindelse med traktatens art. 18 Følger af art. 12, at de sanktioner, medlemsstaternes fastsætter til gennemførelsen af EU-retsakter ikke må diskriminere udenlandske statsborgere
14 Restriktionsforbuddet Fleste bestemmelser oprindeligt fortolket som diskriminationsforbud, men efterfølgende udvidet til også at omfatte videregående forbud mod restriktioner Retsstilling kompliceres yderligere, når traktatbestemmelse i visse henseender indeholder et diskriminationsforbud og i andre et restriktionsforbud Forskellige traktatbestemmelser udviklet sig forskelligt udvikling af ét restriktionsforbud, men forskellige forbud dog med stort fællesskab Overordnet dog følgende elementer: 1. Skal foreligge en restriktion Konstatering af, om regel/foranstaltning udgør hindring/restriktion for den frie bevægelighed 2. Vurderes, om denne er begrundet i tvingende almene hensyn Er den hensyn, som kan begrunde hindringerne? 3. Er foranstaltningen proportional?
15 Traktatmæssige undtagelser Diskrimination eller overtrædelse af restriktionsforbud traktatbrud, Modif.: Traktatmæssig undtagelse Art. 30, art. 39, stk. 3-4, art. 46, art. 55, art. 58-60 DMS har insisteret på, at bestemmelsernes natur som undtagelser betyder indskrænkende fortolkning, og at opregnede hensyn er udtømmende Restriktionsforbuddet: DMS accepteret, at restriktioner kan begrundes i forskellige tvingende almene hensyn Mindre vigtigt, at undtagelsesbestemmelser er udtømmende Diskriminationsforbuddet: Større konsekvens, at traktatmæssige undtagelser er udtømmende Dog forskel mellem undtagelser fra diskriminationsforbud, og de saglige hensyn, der kan begrunde, at en forskelsbehandling ikke er diskriminerende
16 Traktatmæssige undtagelser Undskyldninger som staterne har forsøgt at fremføre Mindste diskrimination Midlertidig diskrimination/restriktion Formelt diskriminernede lovgivning Tilpasninger eller forholdsregler kan foretages Medlemsstaters overholdelse af traktatens regler ikke betinges af gensidighed Udenlandske statsborgere, selskaber eller indførte varer har visse fordele
17 Kravet om grænseoverskridende aktivitet DMS udgangspunkt: Traktaten ikke påberåbes ved rent interne sagsforhold Person eller selskab forsøger at påberåbe sig traktaten, selvom samtlige tilknytningsforhold findes i samme medlemsstat Sag 175/78, Saunders Sag 20/87, Gauchard Yderligere betingelse at tilknytning til andre medlemsstater opstår i forbindelse med udøvelsen af en traktratrelevant aktivitet Den hypotetiske vurdering efter art. 28 Krav om grænseoverskridende sagsforhold aldrig håndhævet strengt Sag C-321-324/94, Pistre DMS parat til at påkende sager med rent interne sagsforhold, hvis de regler, som er under vurdering kan have effekt på importerede varer dog kun art. 28, men
18 Kravet om grænseoverskridende aktivitet Hindringer opstillet af oprindelseslandet ved udrejse og eksport Rettigheder efter art. 39, 43, 49 Medlemsstater forpligtet til ikke at lægge hindringer i vejen for egne statsborgeres og selskabers udøvelse af disse rettigheder Sag 81/87, Daily Mail C-384/93, Alpine Investments Forudsætning, at de pågældende personer: Udøver relevant grænseoverskridende aktivitet Foreligger reelt ønske om at udføre en sådan aktivitet Ikke nok med teoretisk/hypotetisk mulighed Sag 180/83, Moser Afgrænsningsproblemer: Ikke klart, nøjagtig hvor aktuel og reel den grænseoverskridende aktivitet skal være Vedr. varer: Art. 29 sikrer udtrykkeligt, at hindringer for udførsel ikke er tilladt
19 Kravet om grænseoverskridende aktivitet Tidligere udøvelse af traktatsikrede rettigheder Personer, der har udøvet traktatsikret rettighed, kun i vist omfang påberåbe sig rettigheder over for deres oprindelsesland Bolig i udlandet og unionsborgerskabet Person etablerer bolig i udlandet omfattes ikke nødvendigvis af traktaten Sag C-112/91, Werner Foretager ikke traktatmæssig aktivitet Uheldigt resultat På trods af unionsborgerskab efter art. 17 stadig krav om grænseoverskridende aktivitet National ret forbyder omvendt diskrimination Relevant at fortolke traktaten, fordi man efter national ret er sikret rettigheder svarende til traktatens bestemmelser
20 Omvendt diskrimination Foreligge på to måder: Medlemsstat stiller strengere krav over for indenlandsk produktion eller over for egne statsborger og selskaber, end man har i udlandet (omfattes ikke af traktaten) Vare/person i sit eget oprindelsesland udsættes for diskrimination derved, at han/hun underlægges mere byrdefulde regler end udenlandske varer/statsborgerem der handles eller handler i udlandet Mange lighedspunkter med kravet om grænseoverskridende aktivitet, men internt forhold, hvor indenlandske varer, personer mv. stilles dårligere Forhindrer art. 12 omvendt diskrimination? Art. 17 om unionsborgerskab: Burde sikre mod diskrimination af alle borgere Dog Sag C-64-65/96, Jaquet Tyder ikke på, at dette kan indfortolkes i art. 17 Hidtil har forbud ikke fundet støtte i DMS praksis næppe betrages som gældende ret, dog Sag 14/68, Walt Wilhelm
21 De berettigede Nærmere specificeret i den enkelte bestemmelser Varer, arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende personer og selskaber, herunder tjenesydere, selve tjenesteydelsen samt kapitalen Indtil indførelse af unionsborgerskab: Traktat alene anvendelse på økonomiske aktiviteter Nu: DMS praksis: Kræver ikke økonomisk aktivitet at opnå de rettigheder, som hjemles unionsborgerne iflg. traktaten Normalt ingen problemer med at konstatere, hvorvidt der foreligger økonomisk aktivitet Ikke afgørende med normal betegnelse, hvis underliggende realitet er, at det drejer sig om økonomisk aktivitet Sag 13/76, Donà Beskyttelse af de private aktiviter og gøremål, som er integreret del af arbejdstagernes og selvstændige erhvervsdrivendes fri bevægelighed betydelig udvidelse af traktatens anvendelsesområde Ulovlig aktivitet i visse medlemsstater udelukker ikke anvendelse af traktaten Generelt forbud i alle medlemsstater falder uden for traktaten
22 De forpligtede Klart omfattet: EU-institutionerne, medlemsstaterne Uklart: Private Afgrænsning af en medlemsstat Samtlige organer, der i en medlemsstat udøver offentlig myndighed (statslige eller regionale myndigheder) Private virksomheder og organisationer med særlige beføjelser (i praksis stor betydning for faglige sammenslutninger) Stor offentlig indblanding i organisationers forhold Sag 249/81, KMS mod Irland (køb irsk) Privates hindring af den frie bevægelighed (art. 10 sammenholdt med reglerne om fri bevægelighed Sag C-265/95, KMS mod Frankrig Virksomhed kontrolleret af det offentlige??? Nok ikke forpligtet, forudsat at staten ikke udøver en meget intensiv kontrol med selskabet Hensynet til traktatbestemmelsernes effektivitet dog begrunde forpligtelse
23 De forpligtede Private Omfattes rent private handlinger foretaget af personer og virksomheder dømmes for overtrædelse? DMS: Traktatbestemmelser: Kan have horisontal effekt Selvom visse traktatbestemmelser angiver medlemsstaterne som adressater, udelukker dette ikke, at private kan være pligtsubjekter Private altid acceptere, at deres rettigheder kan blive indskrænket som følge af, at de ikke må påberåbe sig national lovgivning i strid med traktatens bestemmelser Ikke på forhånd udelukkes, at private kan forpligtes efter traktatbestemmelserne til realisering af det indre marked Art. 28 og 29: Overvejende opfattelse: Ikke anvendelse på privates handlinger Art. 56: praksis, som tyder på, at private forpligtes Art. 12, 39, 43, 49: Sag 36/74, Walrave Forpligter i visse situationer private (rækkevidde af afgørelse dog ikke ganske klar) Kollektive bestemmelser Private, der ikke udsteder kollektive regler Sag C-281/98, Angonese
24 Den territoriale anvendelse Territoriale anvendelse begrænset til medlemsstaternes område traktatens bestemmelser vedrører alene handlinger foretaget af medlemsstaterne Traktat finder anvendelse ved forhold, der nok finder sted uden for medlemsstaterne, men hvor en af medlemsstaternes lovgivning alligevel regulerer retsforholdet ambassader kolonier og andre områder knyttet til medlemsstaterne Private Sag 36/74, Walrave Bestemmelser vedrørende det indre marked: Også Norge, Liechtenstein og Island
25 Næste forelæsning Tirsdag den 1.november 2006, kl. 11.15 i lokale K3, 2.126 Emne: Varernes frie bevægelighed Pensum: EU-retten, 3. udg., s. 271-324, s. 358-381, s. 427-430