2012 Esbjerg Kommunes Byfond
Bestyrelsen Esbjerg Kommunes Byfonds bestyrelse Bestyrelsen for Esbjerg Kommunes Byfond er udpeget for en periode på 4 år, svarende til byrådsperioden 1. januar 2010 til 31. december 2013. I henhold til fundatsen arbejder medlemmerne gratis i Esbjerg Kommunes Byfond bestyrelse. Plan udfører den daglige sagsbehandling, herunder bogføring og udarbejdelse af årsberetning. Bestyrelsens medlemmer Udpeget af Esbjerg Byråd: John Snedker Eva Fisker Bagest fra venstre: John Snedker og Sigvald Urup Forrest fra venstre: Bent Krabbenhøft, Peter Slot, Helene Plet, Eva Fisker og Mette Slyngborg Udpeget af Akademisk Arkitektforening: Helene Plet (Formand) Udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling: Bent Krabbenhøft (Næstformand) Udpeget i fællesskab af Esbjerg Grundejerforening og Ribe Bykernes Beboerforening: Peter Slot Udpeget af Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Sydvestjyske Museer og museumsforeningen i Bramming: Mette Slyngborg Udpeget af Lokal- og landsbyrådene: Sigvald Urup Esbjerg Kommunes Byfond 3
Se mere på www.esbjergbyfond.org Fundats og vedtægter Årsberetning 2012 Fondens formål er at virke for bevarelse af arkitektonisk og kulturhi storisk værdifulde huse og miljøer in den for Esbjerg Kommunes område. Fonden administreres af en bestyrelse, bestående af: 2 medlemmer, udpeget af Byrådet, heraf skal det ene enten være Borg mesteren eller formanden for Plan- & Miljøudvalget. 1 medlem, udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling. 1 medlem, udpeget i fællesskab af Esbjerg Grundejerforening og Ribe Bykernes Beboerforening. 1 medlem, udpeget i fællesskab af Esbjerg Byhistoriske Arkiv og Sydvestjyske Museer. 1 medlem, udpeget af Akademisk Arkitektforening. 1 medlem, udpeget i fællesskab af lokal- og landsbyrådene. Fondens økonomiske forpligtelser dækkes alene af fondens midler, der søges tilvejebragt ved bidrag og til skud fra privat og offentlig side. Der aflægges en gang årligt beret ning og regnskab. Portioner af fondsmidlerne kan til deles ejerne og brugere af faste ejen domme inden for Fondens interesse områder. Fondsbestyrelsen tildeler midler i form af kontanttilskud eller lån, når arbejdet er udført eller godkendt. Ansøgningsskemaet findes på Esbjerg Kommunes hjemmeside eller kan rekvireres hos Esbjerg Kommunes Byfonds sekretariat, Torve gade 74, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 13 30. Fonden yder gratis konsulentbistand til istandsættelses - og vedligeholdel sesarbejder, hvor råd eller vejledning måtte ønskes. Henvendelse kan ske til Byplan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 33 09 eller 76 16 13 66. Det er et mål for bestyrelsen i Esbjerg Kommunes Byfond, at kendskabet til byfonden kan blive bredt ud til så mange som muligt, som ejer et bevaringsværdigt hus i Esbjerg Kommune. Derfor er det med stor glæde, at bestyrelsen har kunnet konstatere, at også i 2012 kom ansøgninger om tilskud til istandsættelse af huse fra mange forskellige steder i kommunen. I løbet af året har der bl.a. været ansøgninger fra Varming, Vejrup, Endrup og Tjæreborg samt Esbjerg, Ribe og Bramming. Bestyrelsen har i 2012 typisk givet tilsagn om tilskud til vinduer og tage, især stråtage, men der er også søgt om tilskud til udskiftning og renovering af døre, murværk, skorstene m.m. Fælles for alle tilsagnene er, at de bliver givet til forbedringer og ikke almindelig vedligehold. Forbedringer kan f.eks. være dyre istandsættelser som stråtag eller helrudede termovinduer, der udskiftes med vinduer med koblede rammer og ægte, gennemgående sprosser med kitfals som oprindeligt. Vedligehold kan f.eks. være isætning af termoruder, som der var før eller almindelig vedligehold af murværk med omfugning. De økonomiske bidrag, som kommer både fra private personer og firmaer og fra Esbjerg Kommune, er meget vigtige for byfondens arbejde. Alle bidrag, store som små, er med til, at fonden kan støtte istandsættelser rundt omkring i Esbjerg Kommune, så værdifulde bygninger og kulturmiljøer kan bevares. Bestyrelsen i Esbjerg Kommunes Byfond vil gerne takke for de økonomiske bidrag og håber, at der også vil være bidragsydere i 2013, som vil være med til at støtte fondens arbejde. Listen over bidragsydere i 2012 kan ligeledes ses sidst i denne her pjece. Bestyrelsen besluttede i 2012, at Byfonden fremover betaler tinglysningsafgiften, hvis beløbet er under 22.000 kr., mens det er ansøger, der selv afholder tinglysningsafgiften, hvis tilskuddet er højere end 22.000 kr. Årsagen til beslutningen er, at i 2011 steg udgifterne til tinglysning med 150%, da flere og flere vælger at få deres tilskud udbetalt via et tinglyst pantebrev i deres ejendom. Tinglysningsafgiften ligger typisk mellem 1.600 kr. og 2.000 kr. a. Præmiering Tildeling af særlige årlige præmier eksempelvis: 1. Særlige, fortjenstfulde restaure ringer af ældre ejendomme. 2. Nybyggeri, der æstetisk og på sær lig, hensynsfuld måde over for den omgivende bebyggelse er indpas set i det eksisterende bymiljø. 3. Godt og smukt nybyggeri i al mindelighed. 4. God og nænsom skiltning eller facadeudformning. b. Tilskud eller lån Inden for Esbjerg Kommunes grænser kan der fra fonden ydes til skud eller lån til: 1. Restaurering eller om - og til bygninger, hvor udvendige, og i sammenhæng hermed undtagelsesvis indvendige, bygningsdetaljer udformet efter en traditionel byggeskik, kræver specielle udførelser. Indvendige bygningsdetaljer skal være tilgængelige for besigtigelse. F.eks. trapper, entreer og forhaller. 2. Fjernelse af skæmmende byg ningsdetaljer. 3. Almindelige eller specielle ved ligeholdelser samt miljøer og helheder i tilfælde, hvor om stændighederne taler derfor. 4. Dækning af udgifter ved udarbej delse af skilte og butiksfacader, der harmonerer med miljøet, så fremt udgifterne overstiger god standardudførelse. Når bestyrelsen beslutter at give tilsagn om støtte, er støtten som regel betinget af, at en række nærmere beskrevne vilkår vedr. arkitektur, udformning og valg af bygningsmaterialer skal opfyldes. Det er desuden vigtigt, at arbejdet ikke er startet, før bestyrelsen har haft mulighed for at drøfte ansøgningen og dermed også mulighed for at foreslå andre løsninger, som kan forbedre projektet, før de beslutter, om projektet skal støttes. Bestyrelsen har holdt 10 møder i løbet af 2012. Der er blevet behandlet 36 sager, hvoraf bestyrelsen har givet tilsagn om tilskud i 13 af ansøgningerne. Der er samlet givet tilskud på 525.000 kr., hvor det mindste tilskud har ligget på 15.000 kr., og det højeste på 100.000 kr., som er givet til et nyt stråtag i Varming. Regnskabet for 2011 kan ses sidst i pejcen, mens regnskabet for 2012 først vil blive fremlagt i Årsberetningen for 2013. Esbjerg Kommune har fået udarbejdet 20 landsbyplaner, og på den baggrund ønskede bestyrelsen, at årets tematur skulle gå til nogle forskellige landsbyer som Lustrup, Spandet, Roager og Roager Kirkeby i den sydlige del af Esbjerg Kommune. Bestyrelsen ønskede at få indblik i, hvilke arkitektoniske kvaliteter de enkelte bevaringsværdige huse besidder og opleve forskellige kulturmiljøer og de værdier, de skaber med de større sammenhænge og helheder, som sammenspillet mellem bygninger og landskab giver. Turen sluttede i Egebæk-Hviding, hvor bestyrelsen besigtigede det psykiatriske hospital. Det resulterede i, at dette historiske kulturmiljø blev udtaget til præmiering for en sammenhængende bevaring af et enestående kulturmiljø. 4 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 5
Pas på dit hus 2013 Plakater Esbjerg Kommunes Byfond bliver igen mere synlig i 2013, hvor plakaterne bliver sat op i hele kommunen for at sætte fokus på de bevaringsværdige bygninger og miljøer. Plakaterne oplyser om muligheden for råd og vejledning ved istandsættelse af bygninger og miljøer, og hvad der kan søges økonomisk støtte til. Esbjerg Kommunes Byfond opdaterer i 2013 hjemmesiden, som en del af forskellige tiltag, der skal formidle Byfondens budskab, så det kan komme ud til alle borgere i alle kroge af kommunen. 6 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 7
...af: Arkitekt maa Helene Plet MANDØ Danmarks svar på Italiens San Gimignano. I Vadehavet ligger en perle af den helt specielle slags så speciel at et hold udenlandske turiststuderende opfordrede: Keep it as a secret Mandø er en perle, fordi den er så unik på mange måder den ligger i Vadehavet, man kan køre dertil på havbunden ved ebbe, naturen er så enestående, at den er på vej ind på Unescos naturliste og sidst men ikke mindst, ligger der en skat af en kulturarv gemt på denne lille ø. Kulturarven består i et særligt miljø med en velbevaret helhed, som ikke ses mange steder en helhed bundet sammen af fladen, der består af forskellige græsser. Ved ankomsten fra Låningsvejen ses de smukke og nærmest kunstneriske kompositioner i de græsklædte slik -aflejringer langs Låningsvejen. Dernæst møder man de græsklædte diger, der afgræsses af får, og når man kommer over diget og kører ned i landskabsskålen, kører man gennem den dyrkede landkabsflade brudt af vandhuller og render. Når man kører ind i landsbyen på Mandø, smyger de smalle snoede asfaltveje sig gennem et klippet græstæppe, der mod vest møder klitternes grove græsser..på dette græsklædte tæppe ligger de øst-vest vendte længehuse, som det også ses på Fanø. Modsat Fanø møder man ingen kaptajnshuse på Mandø men mere ydmyge og enkle længehuse. Det helt særlige er, at husene ikke er omsluttet af hække eller hegn, som f.eks. de hvide lave stakitter, der ses i Nordby og Sønderho på Fanø. Husene på Mandø virker finere uden stakit og danser nærmest på det græsklædte tæppe, hvor beplantningen danser med i form af grupper af buske eller træer på plænerne. Når man bevæger sig rundt i landsbyen, er der mange fine kig mellem bygninger fra bygning til bygning, fra bygning ud over det dyrkede landskab eller klitterne.blikket stoppes ikke af høje stakitter eller hække. Bygningsmæssigt ligger der ligeledes en værdifuld kulturarv gemt på Mandø. Der er stor spredning i, hvor velbevarede bygningerne er, men uanset bygningernes stand, så er der meget charme gemt i de gamle længehuse, og hver har sin fortælling. Netop på grund af det helstøbte miljø omkring husene, så bindes landsbyen sammen, og man retter ikke kun fokus mod det enkelte hus, men mod helheden. Det er denne smukke helhed, der giver landsbyen sin helt egen identitet. Ligesom i Skagen, hvor de røde tegltage med hvide markering skaber en smuk helhed, er det på Mandø de dansende huse på det grønne tæppe, der skaber en unik helhed og en særlig kulturarv, der er værd at bevare. Esbjerg Kommunes Byfond har støttet stråtaget på Mandøhuset, der rummer Mandø Museum og har via lokale spredt budskabet om, at de kan hente støtte og vejledning i forbindelse med renovering. 8 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 9
Præmiering 2012 MANDØ Danmarks svar på Italiens San Gimignano!. Kombinationen af placering i den unikke natur, naturens kræfter og præmisser og kulturarv med en bevaringsværdig helhed og respekt for stedet værdier, ved at Mandø kun tilbyder aktiviteter baseret på stedets præmisser, er et besøg på Mandø en totaloplevelse, der giver ro i sjælen og en værdifuld natur-, aktivitets og kulturoplevelse. Når jeg starter med at sammenligne San Gimignano i Italien med Mandø, så er det netop på grund af helheden sådanne helheder gør man meget ud af at bevare i Italien. I San Gimignano har man bl.a. forbudt biler i landsbyen. Det bør vi også gøre på Mandø for at skåne kulturarven og understrege den særlige ro, der er på Mandø og i respekt for stedets værdier. Der skal derfor lyde en opfordring til Esbjerg Kommune om at udfærdige en fremtidssikret lokalplan, der ikke kun har fokus på bygningerne men netop også på helheden Mandø er en perle af den særlige slags, og sådanne perler skal man passe godt på de er værdifulde for landsdelen ikke mindst, når vi lander på Unescokortet. Mange mennesker planlægger deres rejser efter netop disse udpegninger. Naturen, kulturen, det unikke og roen er en særlig kvalitet, der fremadrettet er en mangelvare, der bliver efterspørgsel på, så Esbjerg Kommunes Byfond har et ansvar for, at Mandøs sjæl styrkes og bevares det ansvar tager vi alvorligt!! De bygninger og kulturmiljø, som bestyrelsen har valgt at præmiere i 2012, er meget forskellige. Forskelligheden er et fint billede på bestyrelsens arbejde, som spænder vidt inden for bevaringsarbejdet og indsatsen for at skabe gode bygnings- og miljømæssige resultater med høj arkitektonisk kvalitet. I år har bestyrelsen præmieret et flot nybyggeri; en gennemgribende modernisering af et eksisterende byggeri, som også har omfattet de nære omgivelser; et enestående historisk kulturmiljø; en renovering på et vigtigt sted i byen og den vedvarende bevaringsindsats. Det karakteristiske er, uanset om det drejer sig om nybyggeri eller bevaring, at alle fem præmieringer, på smukkeste vis, bidrager både til det vigtige, vedvarende bygningsmæssige bevaringsarbejde, men også til nyt og fornyelse, alt sammen i respekt for og i fint sammenspil med omgivelserne. Årets præmieringer virker som foregangsbilleder på den særlige indsats, der er med til at skabe smukke bygninger og smukke miljøer med stor betydning for os alle, både nu og i fremtiden. De præmierede ejendomme er: Hjerting Strandvej 191, Esbjerg Den præmierede bygning er opført i 2012 og er dermed en del af den nyeste arkitektur i Esbjerg. Bygningen er opført langs Hjerting Strandvej og er en del af en stringent række af huse langs Esbjergs kystlinje af både ældre og nyere bygninger. Det er en bygning med en stor ærlighed i valget af materialer og en stor ærlighed i arkitekturen. Det er lykkedes arkitekt og bygherre at skabe et meget smukt byggeri. Gjesingparken, Esbjerg Det præmierede bygningskompleks Gjesingparken er opført i 1977, som en del af Esbjergs Almennyttige Boligselskab. Bygningskomplekset har gennemgået en gennemgribende forvandling. Det er en yderst helstøbt renovering, som omfatter de nye utrolig smukke facader og omgivelserne med fællesarealerne. Ejendomskomplekset er meget smuk renoveret og har dermed skabt en fornyelse, som er enestående for en type boliger, som normalt ikke er i fokus. Hviding Sygehus Hviding Sygehus er indrettet i en tidligere grænse- og toldstation på den dansk-tyske 1864-landegrænse. Den lange monumentale stationsbygning var ved sin opførelse en af Nordeuropas længste. Efter genforeningen i 1920 var der ikke længere behov for grænsestationen, og der blev i stedet indrettet sindssygehospital i bygningerne. Grænsestationsbygningen var symmetrisk over grænse-linjen med historicistiske rødstensbygninger, og fremstår i dag velbevaret som en del af et smukt og sammenhængende bevaringsværdigt kulturmiljø sammen med tjenesteboliger og et hospitalskompleks - en bevaringsværdig helhed. Kongensgade 95, Esbjerg Bygningen ligger på et meget markant hjørne i byen, hvor både gående og kørende trafik mødes. Bygningen markerer hjørnet mellem Kongensgade med den gående trafik og Stormgade med den kørende trafik. Det er rigtig dejligt, at en af Esbjergs oprindelige bygninger er renoveret i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur, så den kan være med til at tegne profilen af Esbjergs indre by. Plantagevej 29, Bramming Villaen Plantagevej 29 er opført i 1920 som lærerbolig til Bakkevejens Skole og har fungeret som en del af skolen op til 2009. Villaen er, som mange af husene i kvarteret, opført i enkel nyklassicistisk byggestil med hvid pudset facade og småsprossede to-fags palævinduer. Det er et godt eksempel på et pænt murer-mesterhus med præg af palæstil og med mange fine detaljer, som ejerne på forbilledlig vis har vist forståelse for at bevare. Esbjerg Kommunes Byfond 11
Ejendommen, Hjerting Strandvej 191 i Esbjerg. Præmieret for elegant og helstøbt nybygning Den præmierede bygning er opført i 2012 og er dermed en del af den nyeste arkitektur i Esbjerg. Bygningen er opført langs Hjerting Strandvej og er en del af en stringent række af huse langs Esbjergs kystlinje af både ældre og nyere bygninger. Bygningens arkitektur er markant, idet den skal spille op mod naturens kræfter, hvor både blæst og bølger kan være meget voldsomme langs kysten, men samtidig skal bygningen også nænsomt passes ind i rækken af tidligere stilarters opførte bygninger. Bygningen er placeret i en fin afstand mod Hjerting Strandvej, så det er muligt at opføre et overdækket parkeringsareal, som yderligere skærmer bygningens placering. Overdækningen er den bygningsdel, som først opdages, og da den er meget let i sit udtryk, er den med til at få den bagvedliggende bygning til at opnå samme udtryk. Der er en lethed i facaden, selvom den er opført i to etager og større end de bygninger, der er opført til begge sider. Ejendommen er meget ydmyg i sit udtryk, til trods for sin markante placering. Parkeringsarealet er meget smukt udtænkt, så det er muligt at parkere udenfor træhegnet med en klar adskillelse af området. Der er en meget enkel og flot landskabelig behandling af arealet, hvor bøgehække og flisebelægning binder hele området sammen. Træhegnet, med sin vandrette opbygning, er med til at give en stram linje i arkitekturen, og der er mulighed for at skimte bygningen bagved i mellemrummet mellem trælamellerne. Den private parkering er overdækket af et kobbertag, som forventes at patinere på en smuk måde, sammen med valget af trælamellerne. Der er tænkt over stedets potentiale og de unikke omgivelser, og disse tanker ses tydeligt i arkitekturen. Bygningen og bygningens forareal er intelligent placeret, så der både er retning mod kystlinjen og mod vejen. Bygningen åbner sig med et smukt arkitektonisk træk, hvor indgangspartiet trækker blikket igennem bygning mod udsigten og holder resten af facaden lukket, med undtagelse af små vinduespartier. Dette giver associationer til modernisme idet både materialer og facader har deres eget enkle udtryk. Bygningen er opført i enkle materialer, som er med til at give en stor kvalitet på dette unikke sted. Det er en smuk bygning, da den udover et elegant enkelt ydre i mørke tegl, også har et smukt lyst indre. I alle bygningens rum, er der mulighed for at se havet, som giver en helt speciel følelse af at være tæt på naturen. Etagerne forbindes via en glastrappe, som er kernen i bygningen sammen med en lys stenvæg. Den indre væg giver en stærk dynamik og tyngde i bygningen og med til at skabe en modvægt til den helt åbne glasfacade på første sal, hvor der er en vidunderlig udsigt over havet. Det er en bygning med en stor ærlighed i valget af materialer og en stor ærlighed i arkitekturen. Det er lykkedes arkitekt og bygherre at skabe et meget smukt byggeri. 12 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 13
Ejendomskomplekset Gjesingparken, Ulvevej 2-76 i Esbjerg. Præmieret for god renovering af bygninger og fællesarealer Det præmierede bygningskompleks Gjesingparken er opført i 1977, som en del af Esbjergs Almennyttige Boligselskab. Bygningskomplekset har gennemgået en gennemgribende forvandling. Komplekset var før præget af betonelementer og en facade, som ikke fungerede som en optimal klimaskærm for byggeriet. Der var derfor brug for at optimere bygningen i forhold til indeklima og energiforbrug. Komplekset har fået et helt nyt udseende, hvor alle tidligere materialer er udskiftet på en funktionel og elegant måde. Løsningerne er gennemtænkte og relevante for den enkelte bolig og med til at skabe en flot fornyelse for området. Beboerne i området har været inddraget aktivt i renoveringen, og denne inddragelse har været med til at skabe en renovering, som beboerne er glade for. Der er 284 lejligheder fordelt over 15 boligblokke i 4 etager. Det er en stor kvalitet at beboerne har været inddraget i processen, da det skaber et stort fællesskab og ejerfølelsen for egen bolig. Bygningerne har fået nedbrudt det eksisterende murværk og øget facadetykkelsen, så det har været muligt at efterisolere alle ydermure. Derudover er altaner inddækket og terrasser er ændret og forbedret, for at skabe et bedre miljø for beboerne. Der er brugt utrolig smukke materialer i renoveringen af murværk, tage, døre og vinduer. Det er en gennemgribende renovering, som har ændret boligerne på en fantastisk elegant og smuk måde. Redskabs- og cykelskure er tilsvarende elegant udført i en let konstruktion i træ, som er med til at understrege den havefornemmelse som ses i en kolonihave. Den fine beplantning af træer i små grupper, giver en utrolig lethed med græsarealerne, som binder hele området sammen. Det er en dejlig oplevelse at bevæge sig i det grønne område. Der er skabt nogle helt unikke og anderledes fællesarealer. Fællesarealerne er brugbare og funktionelle da de både har elementer til ophold og leg, samtidig med at de også fungerer, selvom de ikke benyttes. Fællesområderne fremstår frodige og med en variation af både beplantning og elementer, som afspejler den målgruppe, som også skal bruge dem. Der er smukke lave mure, som slynger sig i landskabet mellem bygningerne, og der opstår straks en lyst til at gå på line eller sidde og drikke en kop kaffe, mens børnene leger på gyngerne. Den intimitet er svær at tegne sig til, men den er klart opfyldt i de små anlæg mellem bygningerne. Der er her opstået en beskyttet atmosfære omsluttet af boligerne. Det er en yderst helstøbt renovering som omfatter de nye utrolig smukke facader og omgivelserne med fællesarealerne. Ejendomskomplekset er meget smuk renoveret og har dermed skabt en fornyelse, som er enestående for en type boliger, som normalt ikke er i fokus. 14 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 15
Hviding Sygehus, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribe, Ribevej 27 i Egebæk-Hviding Præmieret for sammenhængende bevaring af et enestående kulturmiljø Hviding Sygehus er indrettet i en tidligere grænse- og toldstation på den dansk-tyske 1864-landegrænse. Før stationens åbning i 1887 lå der på begge sider af grænsen kun spredt bebyggelse, en kro og en skole på den danske side. Opførelsen af den nye station var startskuddet til Egebæk-Hvidings udvikling som by. Den 220 m lange stationsbygning var ved sin opførelse en af Nordeuropas længste. Størrelsen var begrundet i praktiske behov, men også i et ønske om at markere Kongeriget med en monumental bygning. Efter genforeningen i 1920 var der ikke længere behov for grænsestationen, og der blev i stedet indrettet sindssygehospital i bygningerne. Hospitalet blev taget i brug i 1923 og har fungeret som sådan frem til i dag, hvor der er taget beslutning om at flytte funktionerne til Esbjerg. Grænsestationsbygningen er symmetrisk over grænselinjen med historicistiske rødstensbygninger, og fremstår i dag velbevaret som en del af et bevaringsværdigt kulturmiljø, med bygninger i bevaringsklasse 1 til 5. Foruden selve stationen blev der i området samtidigt opført en del tjenesteboliger og senere et hospitals kompleks. De nyere bygninger er holdt i samme materialer og formsprog som den oprindelige station, og det er det fælles arkitektoniske formsprog, der i samspil med de enkle stramme vejforløb og den åbne grønne struktur, der binder området sammen til et smukt og sammenhængende kulturmiljø. Den store befolkningstilvækst i området p.g.a. sygehuset satte sig spor på Ribevej i form af en række villaer opført op gennem 1920-erne og 30-erne. Villaerne lå uden for Hospitalets område, så det samlede bevaringsværdige kulturmiljø omfatter både sygehusområdet og en del af bebyggelsen langs Ribevej. Stationsbygningen med tilhørende tjenesteboliger og det senere hospitalskompleks med tilkomne bygninger er hele forudsætningen for at forstå Egebæk-Hvidings udvikling og den lokale identitet med baggrund i to lande, to sogne og to bysamfund. Det samlede bygningskompleks fylder derfor meget i byen både fysisk og identitetsmæssigt. 16 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 17
Ejendommen, Kongensgade 95 i Esbjerg Præmieret for respektfuld renovering Bygningen ligger på et meget markant sted i byen, hvor både gående og kørende trafik mødes. Bygningen markerer hjørnet mellem Kongensgade med den gående trafik og Stormgade med den kørende trafik. Den præmierede bygning er opført i 1888 og er en del af byens tidlige periode med en enkel arkitektur. Bygningen ligger på gågaden, og hvor andre bygninger rejser sig i flere etager med rige udsmykninger, er dette byggeri i én etage med ganske få detaljeringer. Her er der ikke brug for den store fortælling om historiens storhed og rigdom, men om de enkelte linjer og den mindre skala. Bygningen er enkel og elegant i sit udtryk. Bygningens funktion er med til at give en åben facade, hvor store vinduespartier præger stueetagen langs både Stormgade og Kongensgade. Bygningen har nu fået åbnet facaden mod Stormgade, som før renoveringen var lukket og uden vinduer. Bygningen har oprindeligt ikke haft så store vinduespartier i stueetagen, men åbenheden fungerer alligevel, da bygningen er tro mod historien og ikke giver sig ud for mere end den er. Bygningens første sal er igen tro mod det oprindelige, og det originale udtryk er bibeholdt i vinduesvalget. Den åbne stueetage skaber en dynamik på dette markante sted, hvor trafikken kommer ned i fart og hvor gågadens trafik krydser Stormgade. Bygningen er dermed med til at trække gågaden ud mod dens sidegader, så Esbjerg får et dynamisk handelsstrøg. Bygningen er dermed med til at styrke gågadens karakter i retningen mod Strandbygade. Før renoveringen var taget beklædt med et tagmateriale, som ikke klædte bygningen. Taget er nu renoveret, og der er monteret nyt natur-skifertag med tilskud fra Byfonden. Taget klæder bygningen rigtig flot, og det ses tydeligt fra gågaden, hvor harmonisk og elegant taget tager sig ud. Facaderne er blevet sandblæste og malet i en afdæmpet farve, som sammen med de omkringliggende bygninger skaber en ro, så den ene bygning visuelt vokser sammen med de omkringliggende bygninger. Bygningen fremstår nu i overensstemmelse med den originale stilperiode. Bygningen er med til at skabe en helhed i området, og man får associationer til New York, hvor lave bygninger kan være opført ved siden af høje bygninger. Der mangler bare brandtrapperne, så kunne man være i et af New Yorks kvarterer. Det ses også ved, at forskellige stilarter er mikset på en spændende og interessant måde, så denne ydmyge bygning tilsammen med de store voldsomme bygninger overfor, både langs Kongensgade og Stormgade, skaber en virkning af international metropol i Esbjergs indre by. Det er derfor rigtig dejligt, at en af Esbjergs oprindelige bygninger er renoveret i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur, så den kan være med til at tegne profilen af Esbjergs indre by. 18 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 17
Villaen, Plantagevej 29 i Bramming Præmieret for for nænsom bevaring af villa Bramming udviklede sig fra 1880 til 1915 til en stationsby med købstadspræg omkring stationen og hovedgaden. Fra 1915 til 1940 udbyggede man villakvartererne i bymidten, f.eks. Fengers allé og Sct. Knuds allé der ender ud i Plantagevej, og netop her ligger den villa Byfonden har valgt at præmiere. Villaen Plantagevej 29 er opført i 1920 som lærerbolig til Bakkevejens Skole og har fungeret som en del af skolen op til 2009. Villaen er, som mange af husene i dette kvartér, opført i enkel nyklassicistisk byggestil med hvid pudset facade og småsprossede to-fags palævinduer. Facaden har man givet et specielt udtryk med profilerede gesimsbånd og midt- og hjørnelisener, de flade retkantede murpiller fra sokkel til gesims. Taget er et opskalket tegltag med røde romerfalstagsten. Villaen har specielt mod Plantagevej, med den nyklassicistiske opbygning i to hovedfelter med lisener og den taktfaste rytme af vinduer fået et præg af palæstil, formentlig med inspiration fra Skolegades store villaer. Dette er et godt eksempel på et godt murermesterhus med mange fine detaljer, som ejerne på forbilledlig vis har vist forståelse for at bevare. I 2009 blev der udarbejdet lokalplan med henblik på at huset kunne overgå fra at være en del af Bakkevejens skole til privat bolig. Lokalplanen fastlægger bestemmelse om at huset skal bevares med det nuværende oprindelige udseende. Villaen er i SAVE-systemet klassificeret i klasse 5 med middel bevaringsværdi, som alle de ældre villaer i Bramming er blevet klassificeret i mangel af en detaljeret gennemgang af husene. Det er Esbjerg Kommunes Byfonds håb at en sådan gennemgang snarest vil blive foretaget, og fondens bestyrelse er sikker på at villaen Plantagevej 29 vil blive opgraderet til høj bevaringsværdi. 20 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 21
Regnskab Bidragsydere 2011 til 1. december 2012 Resultatopgørelse for året 2011 Regnskab 2011 kr. Regnskab 2010 kr. Indtægter: Bidrag 659.800 558.250 Diverse 150 300 Renter 4.488 2.301 I alt 664.438 560.851 Udgifter: Tilsagn om tilskud 658.000 802.000 Øvrige udgifter 73.231 40.796 I alt 731.231 842.796 Resultat før ekstraord. poster -66.793-281.945 Ekstraordinære indtægter: Tilbageførte tilsagn 45.000 85.000 Årets resultat -21.793-196.945 Balance pr. 31. december 2011 Regnskab 2011 kr. Regnskab 2010 kr. Pantebreve 2.064.263 1.774.263 Omsætningsaktiver 715.575 867.475 Aktiver i alt 2.779.838 2.641.738 Passiver: Egenkapital 2.109.945 2.131.738 Kortfristet gæld 698.000 510.000 Passiver i alt 2.807.945 2.641.738 Agerbo Døre & Vinduer ApS Arkitektfirmaet Hallen & Nordby A/S Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S Bent Krabbenhøft Murerfirma ApS Blomsterhuset, Gormsgade BS Ejendomme v/børge Siggaard Bygnings- og Inventarsnedkeri Jens Chr. Ehmsen Carl W. Reis A/S Danbolig Esbjerg Dan-El A/S Esbjerg Dansk Revision Esbjerg A/S Deres Blikkenslager A/S E. Bank Lauridsen Holding A/S EDC Mæglerne Poul Erik Bech Ejendomsselskabet Aunbøl A/S Esbjerg Fonden Esbjerg Kommune Esbjerg Kroneapotek Esbjerg Realskole Fonden Ribe Byferie Frøs Herreds Sparekasse Grethe Mortensen og Christian Østergård Hanna Fogtmann Iversen Hotel Dagmar Hovmester Hans Hansen Høgholm A/S Jens Olof Olsson Jens Ytzen A/S Kurt og Pia Hansen Landsyd I/S Lida og Oskar Nielsens Fond Lis Hansen Malerfirma Frode Beyer Neptun Apotek Nybolig Erhverv Esbjerg Pedersen Group A/S Revisionscentret 5R Esbjerg ApS Rosendahls A/S Salt-Con Byg ApS Søren Gade ApS Ulla Sten Damkjær Villemoes Holding ApS Aakjærs 22 Esbjerg Kommunes Byfond
Esbjerg Kommunes Byfond Formand: Helene Plet, arkitekt m.a.a, tlf. 20 22 55 30 Sekretariat: Plan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf. 76 16 16 16, fax 76 16 13 20 Foto: Alle præmieringsbilleder: Poul Madsen, Profoto. Øvrige billeder: Esbjerg Kommune eller privat ejer. Layout: Plan, Esbjerg Kommune Tryk: Rosendahls