Notatark Sagsnr. 00.13.02-P20-1-12 Sagsbehandler Britt Harboe & Thomas Frank 4.12.2012 Opgavebeskrivelse til kommunikationsbureau - vækst og branding Resumé Hedensted Kommune ønsker vækst indenfor både bosætning og erhverv. Hvor kommunen tidligere har været i vækst, er udviklingen nu vendt. Udfordringerne er ganske store, når man ser på demografien, og derfor er der brug for en (ny) fortælling om Hedensted Kommune. Vi tror på historiefortælling som et redskab til et bedre image og deraf følgende vækst. Vi ønsker rådgivning om: - Valg af historie/tema - Formidling af ovenstående historie/tema - Aktiviteter, der understøtter historie/tema Derfor indbydes relevante konsulentbureauer, kommunikationsbureauer m.m. til, at tilkendegive deres interesse for at løse opgaven i samspil med Hedensted Kommune. Efter en periode, hvor der indsamles interessetilkendegivelser, udvælges maksimalt tre bureauer, som hver modtager 25.000 kr. for at løse den indledende opgave, som er specificeret i dette materiale. Opgaven er grundlæggende, at levere et kvalificeret bud på ovenstående tre punkter, samt økonomi (bemærk de økonomiske ramme på 400.000 kr.). Udvælgelsen af disse maksimalt tre bureauer kan involvere interviews med relevante repræsentanter fra udvalgte bureauer. Det forventes, at der efterfølgende vælges at arbejde videre med et af bureauerne med afsæt i deres forslag til historie(r), proces og metoder. Hedensted Kommune forbeholder sig dog ret til, at undlade at tegne kontrakt med nogen af de deltagende firmaer, hvis ingen leverer et tilfredsstillende produkt. Tidsplanen for projektet er: December 2012: Indbydelse til prækvalifikation - Vi ønsker tilsagn fra firmaer om: o Motivation for projektet o Firmaprofil og relevans for vores projekt o Oversigt over medarbejdere og kompetencer med relevans for projektet o Oversigt over erfaringer og referencer med relevans for projektet Januar 2013: Maksimalt 3 firmaer udvælges (evt. efter samtale) Ultimo februar 2013: Fremlæggelse af oplæg til historie(r), proces, økonomi m.m. Primo marts 2013: Beslutning og indgåelse af aftale med udvalgt bureau Interessetilkendegivelsen bedes stilet til: Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8783 Hedensted Kommune Att.: Britt Harboe Eller via mail: Britt.Harboe@Hedensted.dk 1
Indhold Indledning 3 Historik og baggrund for initiativet 3 Børn og unge 5 De arbejdsdygtige 5 De ældre 5 Perspektivet fremad 6 Potentialer i Hedensted Kommune? 6 Hvad skal der til? 7 Mål og forventninger til projektet indhold og fokus 8 Tidsplan og plan for udvælgelse 9 Baggrundsmateriale, der stilles til rådighed for rådgiver 10 Bilag I 11 Bilag II 55 Bilag III 56 Bilag IV 85 Bilag V 87 2
Indledning Hedensted Byråd har valgt at sætte en brandingproces af Hedensted Kommune i gang. Det klare formål er at øge bosætningen og tiltrække flere erhvervsdrivende til Hedensted Kommune. Administrationen og Økonomiudvalget har efterfølgende arbejdet videre med opgaven. Der har også været holdt møde med repræsentanter for det lokale erhvervsliv, og der er bred opbakning til initiativet. Dette notat beskriver udviklingen frem mod i dag og de fremtidsudsigter, som Hedensted Kommune rent demografisk står over for, de potentialer som der hidtil er blevet fremhævet ved kommunen, og endelig den opgave som udvalgte konsulentbureauer får til opgave at løse mod betaling (25.000 kr. pr. bureau). Det forventes, at der efterfølgende vælges at arbejde videre med et af bureauerne med afsæt i deres forslag til historie(r), proces og metoder. Hedensted Kommune forbeholder sig dog ret til, at undlade at tegne kontrakt med nogen af de deltagende firmaer, såfremt ingen leverer et tilfredsstillende produkt. I det følgende beskrives historikken for Hedensted Kommune, og den udvikling som har medført dette initiativ. Historik og baggrund for initiativet Hedensted Kommune ligger i Østjylland med Horsens mod nord og Vejle mod syd. Indbyggertal pr. 1. januar 2012 er 46.029 indbyggere. Kommunen blev i 2007 skabt af de tidligere Juelsminde, Hedensted og Tørring Uldum Kommuner - Tre lige store kommuner med hver godt 15.000 indbyggere. Hedensted Kommune ligger således i det østjyske bybånd, hvor der generelt er befolkningsvækst. I starten af årtusindeskiftet var Hedensted Kommune en af de kommuner i Østjylland, der havde den absolut største vækst. Siden 2008 har den samlede vækst i Østjylland (mellem Århus og Kolding) været 2,5%, men ser man isoleret på Hedensted Kommune har væksten kun været på 1%. Frem mod 2008 oplevede Hedensted Kommune forholdsvis stor vækst, men herefter aftog den altså. Tabel 1 viser den årlige befolkningsvækst i en række andre byer, der er placeret i det østjyske bybånd og forholdsvis tæt på Hedensted Kommune. Tabel 1. Befolkningsvækst i pct., 2009-2012 i udvalgte kommuner. Kommune 2009 2010 2011 2012 Horsens Kommune 1,83% 0,48% 1,07% 0,92% Odder Kommune 0,14% 0,59% 0,60% -0,47% Skanderborg Kommune 1,06% 1,18% 0,72% 0,50% Aarhus Kommune 1,37% 1,33% 1,40% 1,15% Ikast-Brande Kommune 0,71% 0,34% 0,64% 0,21% Hedensted Kommune 0,86% 0,06% 0,00% 0,11% Noegletal.dk. Baseret på befolkningstal pr. 1. januar. Som nævnt og som det fremgår af tabellen - har Hedensted Kommune ikke for alvor oplevet befolkningsvækst siden 2008-2009. Set over de seneste år, er den gennemsnitlige befolkningsvækst klart den laveste blandt kommunerne, der er medtaget i tabellen. Tabel 2 sætter denne udvikling yderligere under lup for de seneste seks kvartaler, og hvor tabel 1 viser, at befolkningsvæksten fra 1/1-2011 til 1/1-2012 var på 0,11 %, så har Hedensted Kommune i 2012 indtil videre oplevet et direkte fald på 200 personer svarende til 0,4%. I starten af årtusindeskiftet var dette størrelsen på vores stigning i befolkningen. 3
Tabel 2. Befolkningsudvikling i Hedensted Kommune de seneste seks kvartaler. Opgjort i antal personer. 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 Befolkningstal 45.980 46.031 46.119 46.086 46.029 45.989 45.886 Kvartalvis 51 88-33 -57-40 -103 udvikling Ser man generelt på hele oplandet til Hedensted Kommune (Fredericia, Horsens, Kolding, Vejle, Odder, Skanderborg og Ikast-Brande), og udvider perspektivet til også at indeholde forskellige alderskategorier, så viser tabel 3 også en række interessante ting (tabellen er gengivet i bilag II med de absolutte befolkningstal). Tabel 3. Befolkningsudvikling 2002-2012 på forskellige aldersklasser i Hedensted Kommune henholdsvis Hedensted opland. Opgjort 1. januar de pågældende år. Kalenderår 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Alder Hedensted Kommune Hedensted opland* I alt 92,6 93,0 93,7 94,6 95,9 97,5 99,0 99,8 99,9 99,9 100,0 Fødsler 113,2 120,0 125,1 119,2 120,7 122,9 131,3 123,1 121,6 115,6 100,0 0-6 104,6 103,0 103,3 103,3 106,0 106,3 108,2 108,8 107,0 103,9 100,0 7-16 88,4 91,2 93,4 95,6 96,5 98,8 100,2 101,0 99,9 100,5 100,0 17-25 92,7 90,6 88,3 86,7 88,4 92,1 94,3 95,3 99,5 97,5 100,0 26-42 110,4 109,9 109,2 109,0 109,4 110,1 110,4 109,1 104,6 102,3 100,0 43-59 89,1 89,6 90,9 92,1 92,9 93,0 94,3 95,5 97,7 98,6 100,0 60-64 72,6 77,2 82,0 86,6 91,5 100,4 102,3 105,7 105,0 105,0 100,0 65-79 80,1 80,2 80,6 81,6 82,3 83,0 85,2 88,1 91,0 95,1 100,0 80-99 82,7 83,5 84,6 85,2 88,5 91,5 93,9 93,9 95,5 97,3 100,0 I alt 93,0 93,6 94,2 95,0 95,7 96,5 97,4 98,3 98,9 99,5 100,0 Fødsler 105,7 104,4 108,7 107,6 106,7 107,4 105,6 111,8 107,4 107,3 100,0 0-6 100,2 99,6 99,4 99,7 100,0 100,9 100,9 101,5 101,8 101,5 100,0 7-16 89,3 91,9 94,2 96,1 97,4 98,3 99,0 99,7 99,8 100,1 100,0 17-25 90,4 88,7 87,9 86,9 86,8 87,8 89,9 92,8 94,7 97,5 100,0 26-42 108,9 109,2 109,1 109,1 108,7 108,0 107,1 105,7 103,3 101,3 100,0 43-59 94,4 94,8 95,1 95,1 95,2 95,1 95,5 96,5 98,2 99,2 100,0 60-64 75,2 78,4 82,4 88,0 94,3 101,0 104,7 106,8 105,5 103,4 100,0 65-79 74,5 75,5 76,4 77,6 79,1 80,9 83,8 86,8 90,8 95,1 100,0 80-99 89,8 90,3 91,0 92,4 93,2 94,5 95,2 96,5 97,1 99,0 100,0 *Hedensted opland er defineret ved: Fredericia, Horsens, Kolding, Vejle, Odder, Skanderborg og Ikast- Brande. Tabel 3 viser, at antallet af børn og unge samt borgere i den arbejdsdygtige alder er faldende. Det er en oplagt udfordring, da det netop er i disse alderskategorier fremtidens skatteborgere er at finde. Om de 26-42 årige bliver boende i deres lejlighed efter uddannelse eller køber deres parcelhus i andre kommuner vides ikke. Salget af parceller i Hedensted er under alle omstændigheder på et lavt niveau. Omvendt kan der måske være styrker at finde i den forholdsvis store og voksende ældre del af befolkningen, hvor antallet af +65 årige er stigende. De følgende tabeller zoomer lidt ind på disse tre grupper. 4
Børn og unge Tabel 4 og 5 viser udviklingen i befolkningen for forskellige alderskategorier mellem 0-16 årige i henholdsvis de seneste fire og tre kvartaler. Tabel 4. Befolkningsudviklingen 0-5 årige. De seneste tre og fire kvartaler i absolutte tal. Dagtilbud De seneste fire kvartaler De seneste tre kvartaler 0-2 årige -140-114 3-5 årige -60-54 I alt -200-168 Tabel 5. Befolkningsudviklingen 6-16 årige. De seneste tre og fire kvartaler i absolutte tal. Skoleområdet De seneste fire kvartaler De seneste tre kvartaler 6-8 årige -10-14 9-11 årige -34-36 12-14 årige 4-11 15-16 årige -26-42 I alt -66-103 Børnetallet for de 0-5 årige viser et fald på cirka 50 børn hvert kvartal. Der er blevet 103 færre børn i skolealderen de sidste 9 måneder. Faldet er forholdsvis jævnt fordelt på klasseniveauerne. De arbejdsdygtige Tabel 6 viser udviklingen i befolkningen for forskellige alderskategorier i den erhvervsaktive alder (25-64 år) i henholdsvis de seneste fire og tre kvartaler. Tabel 6. Befolkningsudviklingen 25-64 årige. De seneste tre og fire kvartaler i absolutte tal. De erhvervsaktive De seneste fire kvartaler De seneste tre kvartaler 25-29 årige -13-28 30-39 årige -253-204 40-49 årige 46 1 50-59 årige 135 89 60-64 årige -64-47 I alt -149-189 Der har været i fald i den erhvervsaktive aldersgruppe fra 25 til 64 årige på cirka 45 borgere hvert kvartal det seneste år. Udviklingen i aldersgruppen 25-39 årige er speciel interessant, da det er aldersgruppen med førskolebørn og skolebørn. Efter børnene er startet i skole er familier mindre tilbøjelige til at flytte til en anden kommune. Der har samlet været et fald på 266 borgere i alderen fra 25-39 årige det seneste år. De ældre Tabel 7 og 8 viser udviklingen i befolkningen for forskellige alderskategorier blandt de unge ældre og de ældste borgere i Hedensted Kommune i henholdsvis de seneste fire og tre kvartaler. Tabel 7. Befolkningsudviklingen 65-74 årige. De seneste tre og fire kvartaler i absolutte tal. De unge ældre De seneste fire kvartaler De seneste tre kvartaler 65-69 årige 115 92 70-74 årige 77 62 I alt 192 154 5
Tabel 8. Befolkningsudviklingen 75-94+ årige. De seneste tre og fire kvartaler i absolutte tal. De ældste De seneste fire kvartaler De seneste tre kvartaler 75-79 årige 5 7 80-84 årige -4-20 85-89 årige 18 14 90-94 årige 15 15 95 + årige -7-8 I alt 27 8 Der har været en stigning i de unge ældre på 192 borgere det sidste år. Der er en tilvækst på ca. 50 borgere pr. kvartal. Det seneste år har der været en mindre vækst på 27 borgere blandt de ældste borgere og en vækst på 8 borgere indenfor de seneste 9 måneder. Perspektivet fremad Ifølge de nuværende prognoser for den samlede befolkning i kommunen, tager den negative udvikling fart fra 2013 med et årligt fald på ca. 1% i de kommende år. Børneantallet (0-6 årige) forventes at falde tilsvarende, hvorimod udviklingen i resten af det østjyske område er stabilt. Antal af ældre stiger meget, men på samme niveau, som i resten af Østjylland. Ser man på økonomien i Hedensted Kommune, har den siden kommunesammenlægningen været en udfordring. De tre kommuner havde hver især en fornuftig driftsøkonomi. Det har kommunen sådan set stadig. Eksempelvis er kommunens administration en af de absolut billigste i landet. Lige nu har Hedensted Kommune landets laveste likviditet på trods af markante effektviseringer af driften over de seneste to år. Siden kommunesammenlægningen har vi sammen med fem andre østjyske kommuner argumenteret for fejl i det kommunale udligningssystem. Fejl som vi vurderer koster os ca. 130 mio. kr. om året. Nu er ordningen blevet ændret en smule, men uden særlig positiv effekt for Hedensted Kommune. Sammen med fortsat fokus på effektivisering og innovation er vækst et centralt redskab til at sikre en mere stabil økonomi over de næste par år. Kommunen har med andre ord brug for vækst i befolkningen for øge skatteindtægterne, så vi har økonomisk grundlag for at levere en god kommunal service. Vi har også brug for vækst i virksomheder og dermed arbejdspladser for derigennem, at sikre beskæftigelse til borgerne og for at sikre initiativ og fremdrift i kommunen. Potentialer i Hedensted Kommune? Til trods for de store udfordringer med at tiltrække nye indbyggere og virksomheder, klarer Hedensted Kommune sig ganske godt i en række sammenlignende studier af de danske kommuner. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Ugebrevet A4 har undersøgt hvilke af landets 98 kommuner, der er bedst at bo i. Målt på en bred vifte af faktorer scorer Hedensted Kommune en 6. plads blandt landets 98 kommuner - og er på førstepladsen i provinsen. Samtidig har Dansk Industris medlemsvirksomheder udpeget kommunen som den 3. bedste erhvervskommune i landet for andet år i træk, ligesom Dansk Byggeris vurdering af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed placerer Hedensted kommune på en 4. plads. (Analyserne kan ses på: http://di.dk/le12/pages/forsiden.aspx og http://www.danskproduktionsunivers.dk/wp-content/uploads/2012/08/203343.analyse_- Kommunerne_og_erhvervslivet_2012_NET.pdf; og på http://www.danskproduktionsunivers.dk/wp-content/uploads/2012/08/ulige-levevilkår-i-dedanske-kommuner.pdf). I forlængelse af dette, forsøger Hedensted Kommune at have stort fokus på virksomheder, viden, produktion og iværksætteri, hvilket bedst illustreres gennem projektet Dansk Produktions Univers (www.danskproduktionsunivers.dk). Dansk Produktions Univers fokuserer på vækst i produktionsvirksomheder som et redskab til at forbedre ikke bare Hedensted Kommu- 6
nes men landets økonomi frem mod 2025. Dansk Produktions Univers skal styrke udviklingen i eksisterende virksomheder, samt tiltrække og etablere fremtidens produktionsvirksomheder. Projektet er under udvikling i samarbejde med Realdania og Insero Horsens. Ser man nærmere på potentialerne i Hedensted Kommune, har man hidtil fremhævet 8 gode grund til at flytte til Hedensted Kommune: 1. Uafhængige analyser kårer Hedensted Kommune som - Danmarks 6. bedste kommune at bo i målt på f.eks. børnepasning, tryghed, levetid og ældrepleje - Danmarks 3. bedste erhvervskommune. Eksempelvis ingen dækningsafgift og et princip om én indgang fra erhvervsliv til kommune 2. Skoler, børnepasning og idrætsfaciliteter i alle lokalsamfund (modsat de fleste andre kommuner har vi ikke lukket en eneste skole, og har en klar politisk vision om at udvikle og fastholde skolerne i nærområderne) 3. Fantastiske traditioner for foreningsarbejde og frivillighed (et område vi hele tiden udvikler og bliver endnu bedre til) 4. En af de laveste ledigheder i Region Midtjylland 5. Gunstige priser på parcelhusgrunde, hvor du i øvrigt kun betaler 25% i udbetaling og de sidste 75% efter senest et år. Priserne er inklusive tilslutningsafgifter. Desuden lave priser på byggesagsbehandling og korte ventetider 6. Central beliggenhed mellem Horsens og Vejle med under en times kørsel til Århus, Herning og Odense 7. Fokus på innovation ved at nytænke måden vi producerer kommunal service på. 8. Fred og ro højt til loftet Hidtil har disse elementer tilsyneladende ikke gjort nok for væksten i kommunen. Det betyder ikke nødvendigvis at argumenterne er dårlige. Men måske skal de formidles på en anden måde og til andre målgrupper. Eller måske er det helt andre fordele, vi skal fokusere på. Særligt lokalområderne i Hedensted Kommunen har en stor betydning og indeholder forskellige potentialer og udviklingsområder. Måske vi højere grad kunne bruge disse forskelligheder? Lokalsamfundene har også en meget forskellig demografi. Som det fremgår af bilag I har Juelsminde eksempelvis en meget stor andel af +50 årige blandt deres indbyggere. Det fremhæves ind i mellem som en ulempe men kan det måske vendes til en fordel? Tilsvarende tankegang kunne måske bruges på andre lokalområder? I det materiale, der stilles til rådighed (se oversigt senere) ses en aktuel samling af historier fra kommunens 27 lokalområder og de tre byer Tørring, Hedensted og Juelsminde. Hvad skal der til? En kommunal virksomhed rummer som bekendt mange forskellige fagområder lige fra pasning af børn til kulturelle tilbud og reparation af veje. Nogle områder har større signalværdi end andre. Helt grundlæggende skal de basale kommunale servicetilbud fungere det forventer borgeren ganske enkelt. Det er sandsynligvis de færreste, der isoleret set vælger kommune efter kvaliteten af vejene eller plejecentrene. Omvendt kan fortællinger fra venner og familie om hullede veje eller god behandling af farfar på plejecentret være med til at give enten et godt eller dårligt indtryk af en kommune. Mange små gode historier kan være det, som samlet set giver et godt indtryk af en kommune. Og hvis jobbet ligger indenfor køreafstand og mange andre aspekter er til stede, ja så har det sandsynligvis betydning. 7
Derfor skal vores service grundlæggende skal være i orden naturligvis. Og vi viser da også ret gode resultater på flere forskellige fagområder, eksempelvis på beskæftigelsesområdet, inklusion i folkeskolen og som allerede nævnt, på erhvervsområdet. Vi har ikke intentioner om markante ændringer i kommunens tilbud og identitet som sådan. En satsning på eksempelvis kultur og koncerter, som ses i Horsens, er ikke en del af vores plan. Vi ønsker som udgangspunkt ikke at opfinde fyrtårne til lejligheden, og har umiddelbart fokus på at fremhæve og dyrke de kvaliteter, som kommunen har i forvejen. Omvendt er vi også åbne for vilde ideer til, hvordan vi dyrker dette potentiale. Måske kan Juelsminde være Midtjyllands svar på Nordsjællands mondæne kyststrækning? Eller vi kan være kommunen, der tilbyder fri transport og fri internet til alle? Eller kommunen, hvor alle børn lever sundt og kan løbe 5 km? Vi er med andre ord åbne for alle gode forslag. Vi er ikke 100% afklarede om, hvorvidt det image, vi gerne vil skabe, skal ligge tæt op at kommunens og borgernes nuværende identitet eller om vi tør satse på et image, som ligger langt fra det, vi har i forvejen. Sammenligner man med Horsens, var der nok ikke mange borgere, der for 10 år siden kunne se sig selv i den kultur- og koncertby, som nu er en realitet. På den ene side er troværdighed og ordentlighed centrale begreber for os som organisation og kommune, men vi holder os heller ikke tilbage for at være klassens frække dreng ved at udfordre regler og bureaukrati. Men én ting er måden vi driver kommune på, en anden er den måde kommunen som bosted opfattes på både af nuværende og potentielle borgere. Vi ved dog godt, hvordan vi IKKE vil opfattes. Vi ønsker ikke at være en discountkommune, der tiltrække nye borgere og virksomheder alene på baggrund af billige byggegrunde og lave skatter. Der skal etableres noget mere langtidsholdbart, som kan være med til at sikre Hedensted Kommune en plads på det kommunale landkort og på positiv vis skille kommunen ud fra andre. For ca. 15-20 år var de tre gamle kommuner kendt for at have: - Lav kommunal skatteprocent (i dag 25,4%, hvilket er den 57. laveste ud af 98 kommuner) - Billigere parcelhusgrunde - Mange arbejdspladser i industrien Vi har aldrig lavet en egentlig imageanalyse, men der er lige nu ved at blive udarbejdet en analyse af hvordan borgerne i Hedensted Kommune opfatter kommunen og hvad der er godt henholdsvis mindre godt ved at bo i kommunen. Ligeledes spørges ind pendlere, som ikke bor i kommunen samt borgere i nabokommunerne. Resultaterne af disse undersøgelser vil være tilgængelige for de bureauer, som indbydes til at løse selv opgaven. Mål og forventninger til projektet indhold og fokus Helt grundlæggende er vi derfor på jagt efter den eller de gode historier om Hedensted Kommune, som kan tiltrække både borgere og erhverv. Vi er som tidligere beskrevet meget åbne overfor, hvilken retning historien skal have. De eneste krav er at: - Det skal udfordre os - Det skal være ambitiøst, men dog realistisk - Det skal være tro mod kommunens sjæl/(uforløste)potentiale Vi er som tidligere nævnt ikke fastlåste på, at kommunens borgere fra dag 1 skal kunne se sig selv i den historie, der skal fortælles. Samtidig forestiller vi os dog, at borgerne og erhverv skal være med til at fortælle den/de gode historier om Hedensted Kommune. I så fald skal de til en vis grad kunne identificere sig med det overordnede tema, vi vælger. Fordele og ulemper ved at vælge historier, der ligger enten tæt op af eller langt fra nuværende identitet er altså noget af det, vi ønsker rådgivning om. 8
Målet Det helt klare mål for dette projekt er en reel stigning i antal indbyggere og erhverv. Øget kendskabsgrad kan være et af flere delmål, som der naturligvis følges op på, men disse vil altid kun være midler til hovedmålet: Vækst. Det er således væksten, der vil være afsættet for vores vurdering af de forslag, der kommer fra de deltagende bureauer. Forventningerne til jeres første bidrag Men hvordan finder vi den eller de gode historier om Hedensted Kommune? Og hvordan, hvornår og til hvem får vi historierne fortalt, så det resulterer i, at flere gerne vil bo og drive erhverv i Hedensted? Dét vil gerne have rådgivning om. Grundlæggende er vores forventninger til indholdet af projektet, at det som minimum indeholder: a. Jeres kvalificerede forslag til Den eller de gode historier om Hedensted kommune b. Oplæg til hvordan vi kan dokumentere resultater af branding-indsatsen, eksempelvis via imagemålinger c. Aktiviteter, der understøtter den gode historie d. Budgetramme: 400.000 e. Tidsperspektiv: 1½ år Maximalt 3 bureauer indbydes til at levere deres på bud på disse punkter. Hvert bureau vil modtage 25.000 kr., når bidraget er leveret. Herefter forventer vi, at udvælge det bureau med den historie, koncept og procesplan, som vi vurderer bedst, og indgå aftale om konkret udmøntning af dele af eller hele den skitserede plan. Efter ca. 1 år vil vi evaluere projektet med Jer og efterfølgende overveje om og hvordan indsatsen skal fortsætte. Hvis vi ønsker at fortsætte med en ekstern rådgiver, vil vi nå over udbudsgrænsen, hvorfor der så vil blive igangsat et konkret udbud med henblik på at vælge en rådgiver for de følgende år. Det aktuelle oplæg forventes derudover at forholde sig til: - Bør man fokusere på en eller flere historier? - Hvis vi skal definere én historie eller ét tema, hvad skal det så være? Hvad kan differentiere os fra andre kommuner på så overbevisende en måde, at folk rent faktisk vælger at flytte hertil? - Hvordan får vi historien fortalt? Hvilke kanaler, afsendere og så videre skal vi bruge? Bør man eksempelvis bruge borgere og erhvervsliv fortælle deres historie om, hvorfor det er godt at bo i Hedensted. Vi ser meget gerne brugen af de sociale medier afprøvet i formidlingen af historien. - I hvor høj grad og hvordan skal vi involvere vores interessenter (erhverv, borgere, foreninger m.fl.?) Og hvornår? - Hvilke processer skal gennemføres for at nå målet? - Hvilke aktiviteter skal der til for at understøtte den gode historie? Er det et spørgsmål om Mange bække små eller er det rent faktisk et fyrtårn, der skal til for at borgere og erhverv igen retter blikket mod Hedensted Kommune? Tidsplan og plan for udvælgelse December 2012: Prækvalifikation - Vi ønsker tilsagn fra firmaer om interesse o Motivation for interesse for projektet o Firmaprofil og relevans for vores projekt o Medarbejdere og kompetencer med relevans for projektet o Erfaringer og referencer med relevans for projektet Januar 2013: Maksimalt 3 firmaer udvælges (evt. efter personlig samtale) Ultimo februar 2013: Fremlæggelse af oplæg til historie(r), proces, økonomi m.m.) Primo marts 2013: Beslutning og indgåelse af aftale med udvalgt bureau 9
Baggrundsmateriale, der stilles til rådighed for rådgiver - Bilag I: Baggrundsnotat i forbindelse med Byrådets teamdrøftelse af øget bosætning den 25. januar 2012 - Bilag II: Absolut udvikling i befolkningstal 2002-2012 i Hedensted Kommune og Hedensted opland fordelt på alderskategorier. - Bilag III: Tilflytteranalyse 2008-2010 - Bilag IV: Baggrundsstatistik for tilflytteranalysen (bilag III) - Bilag V: Baggrundsstatistik for tilflytteranalysen (bilag III) - Et nylig udarbejdet avisindstik med historier fra kommunens lokalområder: http://np.netpublicator.com/?id=n44750632 - www.hedensted.dk og www.danskproduktionsunivers.dk - Kommuneplan 2009 kan ses på www.hedensted.dk - Resultater af igangværende undersøgelser af borgernes opfattelse af Hedensted Kommune, som forventes klar inden jul. 10
Bilag I Baggrundsnotat i forbindelse med Byrådets teamdrøftelse af øget bosætning den 25. januar 2012 Indledning I Kommuneplanen for Hedensted Kommune fra 2009 fremhæves den overordnede vision som: En vækstorienteret landkommune, hvor udviklingen bygger på de særlige muligheder i de enkelte lokalsamfund, og hvor borgerne er tæt på demokratiet, fritidslivet og kommunens service. Dette understøttes af Erhvervspolitikkens vision 2013: Hedensted Kommune vil styrke sin position som en vækstorienteret landkommune. Vi vil styrke udviklingen i erhvervslivet i en tæt dialog med virksomheder og iværksættere på et bæredygtigt grundlag. Vi vil indgå i ansvarlige partnerskaber med en nytænkende indfaldsvinkel. Vi vil sikre attraktive bosætningsmuligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hedensted Kommunes målsætninger om en attraktiv kommune for både borgere og erhverv med stor vægt en decentral struktur og dialog med borgerne og et sundt og levende lokalt liv og engagement i lokalsamfundene, er således gennemsyret i nogle af nøglepolitikkerne. Bosætning er et af de gennemgående temaer, der nævnes i både kommuneplan, erhvervspolitik og landdistriktspolitik. Baggrunden er, at bosætning er en af nøglerne til, at skabe den attraktive vækstkommune. Det handler således om, at vi som kommune formår, at tiltrække borgere, der ikke alene bidrager positivt til fællesskabet i kommunens lokalområder og bycentre, men også nye bosættere, der bidrager til en bedre kommunal økonomi, og som er attraktiv arbejdskraft for nuværende og potentielle virksomheder i kommunen. Bosætning er med andre ord en af nøglerne til, at skabe den kommune, som visionerne beskriver. En forudsætning for at kunne diskutere, hvordan man kan understøtte og hjælpe til at sikre en øget bosætning er viden om hvordan kommunens lokalområder og bycentre har det. Hvad er deres respektive styrker og udfordringer, hvor aktive er lokalbefolkningen i de forskellige områder osv. I det følgende vil notatet præsentere forskellige baggrundsdata, der kan være med til at tegne billedet af Hedensted Kommune ved indgangen til 2012. Det er hensigten at disse baggrundsdata efterfølgende på temamødet anvendes som afsæt for drøftelser af områdernes styrker og svagheder. Det mere præcise indhold i processen fremlægges og diskuteres på selve temamødet. I det følgende beskrives først hvordan og hvilke data notatet bygger på, samt hvorfor der netop er fokuseret på disse fokusområder. Dernæst præsenteres baggrundsdata for Hedensted kommune fordelt på sogne. Der er valgt et meget decentralt detaljeringsniveau, da fokus netop er på kommunens lokalområder og deres forskellige muligheder og udfordringer. Konkret fokuseres der på temaerne bolig og bebyggelse, identitet samt befolkningssammensætning og udvikling. Notatet afsluttes med en kort opsamling og oversigt over de præsenterede data. 11
Dataindsamling og fokusområder Der er ikke en fast praksis eller viden om, hvilke parametre, der bør inddrages, når man undersøger, hvor attraktivt et område er i forhold til bosætning. Der er dog lavet undersøgelser af temaet tidligere, hvor den nyeste og nok mest kendte er Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) undersøgelse af hvor det er bedst at bo i Danmark. Undersøgelsen peger på Allerød Kommune, som den bedste bosætningskommune, mens Hedensted Kommune klarer sig bedst blandt kommunerne i provinsen. Undersøgelsen er baseret på et ønske om, at dække områderne skatter, pasning, uddannelse, ældre, tryghed, sundhed, kultur/fritid, arbejdsmarked og økonomi, så godt som det praktisk var muligt med det statistik der findes. AE valgte de ni parametre ud fra hvad man mente var afgørende når familier vælger et sted at bo. Men som det også fremgår af analysen, så er det helt individuelt hvad man ligger mest vægt på når man køber bolig. Der er således nogle data i undersøgelsen fra AE, som kunne være interessante i forhold til bosætning og i vurderingen af hvor attraktivt et område er, som ikke er indeholdt i AEs analyse blandt andet fordi man ikke har adgang til de samme data, som man i den enkelte kommune har. Et interessant parameter, som eksempelvis ikke er dækket i AEs analyse er identitet her forstået som den identitet og det lokale engagement, som lever i det enkelte område. For Hedensted Kommune er dette parameter særligt interessant, da kommunen netop har meget fokus på det lokale liv og engagement samt den decentrale dialog. Tilsammen betyder det, at der i det følgende er valgt, at fokusere på temaerne Bolig og bebyggelse, Identitet samt befolkningssammensætning og udvikling. Tabel 1 viser hvilke underpunkter, som vi har valgt til at belyse disse overordnede temaer. Tabel 1. Temaer og tilhørende underpunkter for datagrundlag. Med mindre andet angives i det følgende, så er data på sogneniveau. Tema Underpunkter Datagrundlag Huspriserne og udvikling Boliga (2005-ultimo 2011) Bolig og bebyggelse Byggegrunde og grundpriser Teknik og Miljø (2006-2010) Den almene boligstruktur (herunder ældreboliger) Boligforeninger og seniorområdet (ultimo 2011) Foreningsliv Database over folkeoplysende foreninger (ultimo 2011), indberetninger vedrørende haltilskud og virksomhedsplaner (2010) Identitet Frivillighed Gennemgang af aktivitetsniveau i lokalrådene (ultimo 2011) Pendling Danmarks Statistik (Primo 2010) Handelsliv Region Midt (ultimo 2011) Socio-økonomisk status Danmarks Statistik (primo 2010/2011) Befolkningssammensætning Aldersfordeling Danmarks Statistik (Primo 2011) og udvikling Andel erhvervsaktive Danmarks Statistik (Primo 2010) Fraflytningsprocent KMD (primo 2012) Det betyder med andre ord, at der på de følgende sider præsenteres data på i alt 12 underpunker, som dækker de tre temaer. 12
De indsamlede data er indhentet fra forskellige kilder. En række data er indhentet fra administrationens opgørelser og viden (bl.a. byggegrunde), mens andre er indhentet via en række eksterne organisationer. Det drejer sig om hjemmesiden Boliga (huspriserne), Danmarks Statistik (pendling, socio-økonomi og aldersfordelinger), samt KMD (til- og fraflytning). Hvordan har Hedensted Kommune det? Præsentation af baggrundsdata I det følgende præsenteres baggrundsdata for de 12 underpunkter fordelt på de tre temaer. For hvert underpunkt vil der være en kort gennemgang af datamaterialet efterfulgt af et kort over Hedensted Kommune. Dette kort er inddelt i sogne, som er farvelagt efter hvordan data ser ud på netop dette område. Eksempelvis tildeles de forskellige sogne farver efter hvordan huspriserne har udviklet sig fra 2005 til 2011. Efter hvert kort præsenteres en tabel med de baggrundsdata, som kortet bygger på. For alle kort gælder det, at lyse farver indikerer en attraktiv værdi (eks. mange virksomheder), og jo mørkere farverne bliver, jo mindre attraktiv er den værdi, der er tildelt det pågældende sogn. Baggrundsdata er i de fleste tilfælde standardiseret, således antal virksomheder eksempelvis er korrigeret for antal indbyggere. I mange tilfælde er tallene indekseret, således områdernes tilstand og udvikling er sat i forhold til kommunens overordnede gennemsnit, som derved er indekstal 100. Tal over 1,00 indikerer, at området ligger over gennemsnittet, og tilsvarende under gennemsnittet ved tal under 1,00. 13
Temaet består af underpunkterne: Husprisernes udvikling Byggegrunde og grundpriser Den almene boligstruktur herunder ældreboliger Tema 1: Bolig og bebyggelse Husprisernes udvikling Via hjemmesiden Boliga.dk er salgspriserne på hushandler i Hedensted Kommune trukket ud for 2005-2011. Efterfølgende er disse handler fordelt på sognene i kommunen ved hjælp af et GIS-program. Nogle af tallene bør fortolkes varsomt, da der både kan være tale om meget få handler (se den efterfølgende tabel), og/eller det kan være lang tid siden, der sidst er handlet boliger i området. Den efterfølgende tabel uddyber kortet. Byggegrunde og grundpriser Opgørelsen viser antallet af byggegrunde, kommunen har udbudt fra 2006 til 2010 fordelt på sogne. Samtidig er andelen af solgte byggegrunde opgjort. Opgørelsen baserer sig som nævnt på de kommunale byggegrunde, som vurderes at udgøre omkring 80% af salget af grunde i kommunen. Det betyder, at der enkelte steder vil være/have været flere grunde til salg, som har været udbudt af private. Den almene boligstruktur herunder ældreboliger Fra de boligselskaber, der er aktive er der indhentet oplysninger om antal almene boliger, placering og udlejningsstatus. Fra seniorområdet er der indhentet tilsvarende data for de ældreboliger, som Hedensted Kommune lige nu har udlejningsforpligtelse på. For den generelle almene boligstruktur, rapporteres data kun på lokaleområde- og bycenter-niveau. 14
15
m2-pris 2005 m2-pris 2011 Antal handler Bemærkninger %-vis ændring 2005 til 2011 Sindbjerg 5.635 2.655 13 Sidst solgt i 2010-52,88% Stouby 17.532 8.394 205-52,12% Hornum 12.144 7.936 14-34,65% Skjold 8.084 6.072 60-24,89% Barrit 8.038 6.082 175-24,33% Hornborg 7.272 5.817 22-20,01% Stenderup 7.346 6.505 83-11,46% Glud 11.678 10.902 511-6,65% Løsning 10.758 10.460 468-2,76% Ølsted 9.153 8.993 114-1,75% Linnerup 5.183 5.274 39 1,76% Hammer 5.503 6.075 18 10,39% Uldum 7.050 8.023 192 13,80% Klakring 7.283 8.884 160 21,99% Hatting 7.852 9.646 6 22,86% Nebsager 7.840 9.771 196 24,63% Rårup 5.936 7.401 209 24,68% Øster Snede 7.182 9.360 224 30,32% Tørring 6.014 8.114 331 34,92% Hvirring 6.530 8.933 191 36,81% As 11.057 15.131 191 36,84% Bjerre 6.472 9.193 93 42,05% Langskov 5.968 8.710 126 45,93% Hedensted 8.409 12.666 959 50,63% Korning 8.506 14.468 6 Sidst solgt i 2009 70,09% Store Dalby 7.075 12.295 13 73,79% Ørum 5.384 9.568 32 77,70% Åle 5.311 9.469 108 78,29% Juelsminde 13.852 25.600 525 84,80% Daugård 6.037 11.514 157 90,71% Vrigsted 6.824 14.308 49 109,66% Hjarnø 4.125 9.117 9 Tal for 2006 121,02% Urlev 5.296 13.293 25 Sidst solgt i 2010 151,02% 16
17
Sogn Andel solgte af udbudte Antal udbudte Kategori Juelsminde 22% 9 0-25% Korning 25% 8 0-25% Øster Snede 29% 14 26-50% Barrit 42% 12 26-50% Rårup 44% 9 26-50% Åle 50% 18 26-50% Stenderup 64% 22 51-70% Sindbjerg 64% 14 51-70% Hvirring 66% 32 51-70% Tørring 70% 23 51-70% Uldum 71% 21 71-80% Hedensted 96% 97 81-100% Hornborg 100% 6 81-100% Løsning 100% 24 81-100% Ølsted 100% 1 81-100% Nebsager 100% 29 81-100% Langskov 100% 7 81-100% Daugård 100% 5 81-100% Stouby 0 Ingen udbudte Hornum 0 Ingen udbudte Skjold 0 Ingen udbudte Glud 0 Ingen udbudte Linnerup 0 Ingen udbudte Hammer 0 Ingen udbudte Klakring 0 Ingen udbudte Hatting 0 Ingen udbudte As 0 Ingen udbudte Bjerre 0 Ingen udbudte Store Dalby 0 Ingen udbudte Ørum 0 Ingen udbudte Vrigsted 0 Ingen udbudte Hjarnø 0 Ingen udbudte Urlev 0 Ingen udbudte 18
19
Område Antal almennyttige boliger Ledige boliger (pr. 30. november 2011) % udlejet Juelsminde 295 4 99% Hedensted (Løsning-Øster Snede-Kragelund) 396 1 100% Glud 0 0 Ingen alm. boliger Rårup 0 0 Ingen alm. boliger Barrit 12 2 83% Daugård 26 0 100% Hornsyld-Bråskov 76 0 100% Stouby 0 0 Ingen alm. boliger Korning 0 0 Ingen alm. boliger Stenderup 6 0 100% Ølsted 0 0 Ingen alm. boliger Rask Mølle 0 0 Ingen alm. boliger Uldum 21 0 100% Tørring-Ølholm 210 4 98% Lindved 8 0 100% Aale 0 0 Ingen alm. boliger I alt 1050 11 99% 20
21
Sogn Andel udlejet til ældre Antal ældreboliger Daugård 0,00% 4 Hjarnø 0,00% 2 Ølsted 0,00% 3 Barrit 52,50% 32 Åle 66,67% 3 Korning 75,00% 4 Stouby 75,00% 20 Rårup 80,00% 10 Nebsager 81,48% 27 Hvirring 85,28% 40 Sindbjerg 90,00% 20 Øster Snede 90,00% 10 Løsning 94,44% 75 Glud 95,00% 20 Hedensted 100,00% 57 Juelsminde 100,00% 20 Langskov 100,00% 2 Tørring 100,00% 10 Uldum 100,00% 21 As Ingen ældreboliger 0 Bjerre Ingen ældreboliger 0 Hammer Ingen ældreboliger 0 Hatting Ingen ældreboliger 0 Hornborg Ingen ældreboliger 0 Hornum Ingen ældreboliger 0 Klakring Ingen ældreboliger 0 Linnerup Ingen ældreboliger 0 Skjold Ingen ældreboliger 0 Stenderup Ingen ældreboliger 0 Store Dalby Ingen ældreboliger 0 Urlev Ingen ældreboliger 0 Vrigsted Ingen ældreboliger 0 Ørum Ingen ældreboliger 0 22
Temaet består af underpunkterne: Foreningsliv Frivillighed Pendling Handelsliv Tema 2: Identitet Foreningslivet En væsentlig del af et aktivt og levende lokalsamfund er aktivitetsniveauet i de forskellige foreninger og brugen af de forskellige haller, der er placeret rundt om i kommunen. For det første er der trukket medlemstal for de folkeoplysende foreninger, der eksisterer i Hedensted Kommune. Folkeoplysende foreninger er: Foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge. Foreninger, der tilbyder aktiviteter for voksne og som opfylder folkeoplysningslovens krav til foreningsdannelse foreningen kan få stillet offentlige lokaler til rådighed, men ikke økonomisk støtte. Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. (undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter) Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt samt idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde som f.eks. idrætsforeninger - kulturforeninger spejdergrupper - politiske foreninger. Da der i sagens natur ofte vil være flere medlemmer i foreninger i større byer i forhold til mindre byer og områder, så er medlemstallene sat i forhold til indbyggertallet for det pågældende område. For det andet er der trukket data for, hvor meget de respektive haller rundt om i Hedensted Kommune anvendes. Disse data er selvrapporterede tal, som også danner baggrund for udbetalingen af det årlige kommunale tilskud til hallerne. Frivillighed Ud over niveauet af aktivitet i de lokale haller og folkeoplysende foreninger, så er et tredje væsentligt parameter for, niveauet af lokalt engagement og aktivitet, hvor meget der sker i regi af lokalrådene. Det er i sagens natur en mere kvalitativ vurdering, da der ikke er en fast definition på, hvornår der er lidt eller meget aktivitet. Kommunen har imidlertid to medarbejdere, der har tæt kontakt til lokalrådene og deres arbejde, og de har foretaget en kort vurdering af aktivitetsniveauet i de respektive lokalråd. Pendling Pendling er opgjort på sogneniveau for henholdsvis ind- og udpendling. Handelsliv 23
Antallet af virksomheder i Hedensted Kommune er opdelt efter antal ansatte i tre kategorier: Mikrovirksomheder (under 10 ansatte), små virksomheder (mellem 10 og 49 ansatte), og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte). Det farvelagte kort er kun baseret på mikrovirksomheder eksklusiv landbrug. 24
25
Sogn Antal foreninger Antal medlemmer Antal indbyggere Antal foreningsmedlemmer pr. indbygger Indeks As 2 151 720 0,21 0,43 Barrit 5 735 1472 0,50 1,03 Bjerre 4 1430 682 2,10 4,32 Daugård 3 1088 1392 0,78 1,61 Glud 5 249 1667 0,15 0,31 Hammer 1 0 146 0,00 0,00 Hedensted 30 4900 7635 0,64 1,32 Hjarnø 0 0 98 0,00 0,00 Hornborg 2 111 826 0,13 0,28 Hornum 0 0 183 0,00 0,00 Hvirring 2 1539 2005 0,77 1,58 Juelsminde 16 3225 2950 1,09 2,25 Klakring 1 383 1212 0,32 0,65 Korning 3 271 647 0,42 0,86 Langskov 3 375 970 0,39 0,80 Linnerup 0 0 344 0,00 0,00 Løsning 11 1101 4344 0,25 0,52 Nebsager 4 1139 1894 0,60 1,24 Rårup 4 400 1299 0,31 0,63 Sindbjerg 3 689 1923 0,36 0,74 Skjold 1 755 578 1,31 2,69 Stenderup 1 112 806 0,14 0,29 Store Dalby 0 0 122 0,00 0,00 Stouby 3 466 1645 0,28 0,58 Tørring 7 1246 2888 0,43 0,89 Uldum 3 1076 1652 0,65 1,34 Urlev 1 37 217 0,17 0,35 Vrigsted 0 0 351 0,00 0,00 Ølsted 7 546 1210 0,45 0,93 Ørum 0 0 287 0,00 0,00 Øster Snede 9 533 2241 0,24 0,49 Aale 5 408 856 0,48 0,98 Hatting 0 0 2012 0,00 0,00 I alt 136 22965 47274 0,49 26
27
Sogn Gns. belægningsprocent Kategori Langskov 81,2 80-90% Sindbjerg 94,4 90-100% Hvirring 88,6 80-90% Tørring 82,4 80-90% Uldum 48,6 40-50% Barrit 69,0 60-70% Glud 77,2 70-80% Nebsager 84,0 80-90% Juelsminde 78,7 70-80% Hornum - Ingen hal Skjold - Ingen hal Rårup 68,6 60-70% Stouby 53,8 50-60% Hedensted 53,5 50-60% Hornborg - Ingen hal Stenderup - Ingen hal Løsning - Ingen hal Daugård 80,0 80-90% Ølsted - Ingen hal Linnerup - Ingen hal Hammer - Ingen hal Klakring - Ingen hal Hatting - Ingen hal Øster Snede - Ingen hal As - Ingen hal Bjerre - Ingen hal Korning - Ingen hal Store Dalby - Ingen hal Ørum - Ingen hal Åle - Ingen hal Vrigsted - Ingen hal Hjarnø - Ingen hal Urlev - Ingen hal 28
29
Sogn Bemærkninger Kategori As sogn Der er aktivitet, også i lokalrådet. Der er personsammenfald med flere medlemmer i bestyrelse for sportsklubben, som er den mest aktive forening i området. De er i gang med at etablere en meget stor samlings-/bålhytte ved skole og idrætshal/anlæg. 3 Barrit sogn Lokalrådet vælges hvert år og arbejder på linje med de øvrige foreninger. Meget aktive. Har på baggrund af deres udviklingsplan lavet et projekt "Barrit Univers", hvor man bl.a. gerne vil have nye organisationsformer mellem skole, børnehave og hal. I gang med fundraising. Masser af ressourcer. 1 Bjerre sogn Lokalrådet fungerer, men man beskæftiger sig med små isolerede emner med udgangspunkt i de enkelte medlemmers private interesser. Der er god mening, men måske ikke så mange ressourcer. 3 Daugård sogn Har været meget aktive. Har en udviklingsplan, men der foregår ikke så meget pt. Lokalrådet er sammensat af repræsentanter fra de forskellige foreninger, institutionsbestyrelser og menighedsrådet. De har en aktiv idrætsforening og halbestyrelse, som sætter gang i meget af forskellig karakter. Lige nu er forældrebestyrelserne i børnehaven og skolen i gang med et legepladsprojekt. 3 Glud sogn (inkl. Snaptun) Lokalråd er borgerforeningen, som vælges. Meget aktive. Har i den sidste periode formået at skabe et aktivitetsområde ved hal og skole for børn og voksne. Har sammen med erhvervslivet lavet en aftale med jobcentret og en slags mini jobcenter, hvor de ledige fordeles til forskellige opgaver. En del ressourcer. Aktiv idrætsforening og spejdergruppe. Der er lavet idékatalog sammen med Hjarnø og Snaptun. 2 Hammer sogn (Åle, Linderup og Hammer sogne): Lokalrådet er sammensat med repræsentanter fra de tre byer. De koordinerer ift. de lokale foreninger i byerne. Meget aktive foreninger i alle byer. Bl.a. Er der lavet en skolesti fra Aale Kær til Aale skole ved frivillige kræfter. Aktive om lukningen af Aale Brugs. Man har udarbejdet idékatalog for Åle Hjortsvang. 1 Hatting sogn Ingen kontakt. 4 Hedensted sogn Har intet lokalråd. Har en erhvervsforening, der næsten er ved at lukke. 3 30
Har en handelsstandsforening, der er lidt aktive, laver dog ikke mange events. Har en erhvervsforening i forbindelse med idrætsforeningen, som laver mange tiltag for medlemmerne. Hjarnø sogn Der er et lokalråd/beboerforening på Hjarnø her findes ressourcer, men i øjeblikket er der gang i en hel masse omkring etablering af ny virksomhed det betyder at en aften omkring udvikling af Hjarnø er aflyst/udsat indtil det andet er afklaret. Der er lavet idékatalog sammen med Glud og Snaptun. 3 Hornborg sogn Jeg har i øjeblikket ikke kontakt til nogle her det fælles lokalråd som dækkede Hornborg Hornum, Hvirring og Flemming er for nylig nedlagt. Der er etableret et lokalråd for Flemming efter nedlæggelse af det fælles lokalråd for flere landsbyer i området. Der er mange ressourcer i lokalområdet, og man har et godt samarbejde med efterskolen. Man har bl.a. etableret en borgergrund, hvor der er mulighed for samling af beboerne til forskellige arrangementer, samt mulighed for aktiviteter for alle aldersgrupper. 2 Hornum sogn Jeg har i øjeblikket ikke kontakt til nogle her det fælles lokalråd som dækkede Hornborg Hornum, Hvirring og Flemming er for nylig nedlagt. 4 Hvirring sogn Jeg har i øjeblikket ikke kontakt til nogle her det fælles lokalråd som dækkede Hornborg Hornum, Hvirring og Flemming er for nylig nedlagt. 4 Har intet lokalråd. Har en meget aktiv erhvervsforening, som bl.a. har overtaget Juelsminde Run. Har en meget aktiv handelsstandsforening, der laver events næsten hver weekend i løbet af sommeren, og som også lige er gået sammen med mountainbike klubben i forbindelse med Giro d'italia. Har dannet Juelsmindehalvøens Udviklingsråd, som en fælles paraply over alle foreninger, både idræts-, erhvervs- og handelsstandsforeningen. Der er også en udviklingspulje til større projekter. Juelsminde sogn 2 Klakring sogn Der er intet lokalråd, og jeg har ikke kendskab til området. 3 Korning sogn Meget aktivt lokalråd. Medlemmerne bliver valgt på en generalforsamling. Har lavet en udviklingsplan 1 og 2. Den første på boligudvikling og den anden på forskønnelse og værdier. Udviklingsplan nr. 2 har de selv finansieret og stået for. Har lige renoveret gadekæret, og er i gang med et stiprojekt. Mange ressourcer. 1 Langskov sogn (Ølholm) Har et lokalråd, hvor det er svært at få helt styr på hvad der sker, og hvad de ønsker at fokusere på. Repræsentanter har dog deltaget aktivt med en ny struktur om skole, daginstitution og SFO. 2 31
Har en meget aktiv gruppe, der driver hallen. Den eneste hal i kommunen, der kun drives af frivillige. Linnerup sogn (Åle, Linderup og Hammer sogne): Lokalrådet er sammensat med repræsentanter fra de tre byer. De koordinerer ift. de lokale foreninger i byerne. Meget aktive foreninger i alle byer. Bl.a. Er der lavet en skolesti fra Aale Kær til Aale skole ved frivillige kræfter. Aktive om lukningen af Aale Brugs. Man har udarbejdet idékatalog for Åle Hjortsvang. 1 Løsning sogn Nyeste lokalråd, der opstod i forbindelse med projekt. "Skærven", og det er også det eneste projekt, de har gang i Borger- og erhvervsforeningen er lidt aktive med små events i bylivet, men deltager ikke i kommunens aktiviteter. 2 Nebsager sogn Lokalrådet er også sammensat af repræsentanter fra foreningerne - en slags koordinationsudvalg. Meget aktivt lokalråd, som bl.a. har sat gang i det store projekt "Under åben himmel" og Kløverstier. Der er mange ressourcer i lokalsamfundet. 1 Rårup sogn Har en udviklingsplan, men de har ikke rigtigt formået at få gang i nogle af projekterne. Lokalrådet er sammensat af repræsentanter fra foreninger og betragter sig mest som et sted, hvor der koordineres datoer og formidles viden. Har ingen interesse i selv at tage initiativer til projekter. En meget slidt by, som ingen rigtigt tager ansvar for. 4 Sindbjerg sogn Lokalrådet er sammensat af sognets foreninger, institutioner og erhvervsliv. Er i gang med en udviklingsplan, men venter på en vandmiljøplan før der kan laves endelige bosætningsplaner. Aktivt lokalråd, som har gang i bl.a. Tingparken. 1 Skjold sogn Er under Glud lokalråd. 3 St Dalby sogn Der er et lokalråd, men vi har aldrig haft særlig meget kontakt med nogle her. 4 Stenderup sogn Har et meget aktivt lokalråd, som arbejder meget engageret for udvikling af området dog hviler en stor del af arbejdet på formanden. 1 Stouby sogn Har en udviklingsplan og et stort ønske om bosætning. De er i gang med et projekt sammen med Teknik og Miljø om øget bosætning. Har gang i et projekt om fysisk sammenhæng mellem hal og skole - projekt deltaet. Har gang i et kajakhus ved Rosenvold. 2 Tørring sogn Borger og håndværkerforening, som ikke har været særligt aktive. 3 32
Uldum sogn Urlev sogn Vrigsted sogn Ø Snede sogn Ølsted sogn Ørum sogn Åle sogn Har en aktiv handelsstandsforening, som står for en del events i byen. Har en aktiv forening om Gudenåcentret og campingpladsen. Lokalråd der vælges på generalforsamling. Meget aktive. Arbejder bl.a. med et naturcenter ved kæret. Handelsstandsforeningen og erhvervsforeningen er ikke aktive, og deltager heller ikke i kommunens aktiviteter. "Sogn søger sammen" er en forening, der laver sociale og kulturelle arrangementer. 1 Et lille lokalråd, i et lille lokalområde. Man har et godt samarbejde med Døveskolen, og skaber samlende aktiviteter for borgerne. Man ønsker ikke at der skal ændres meget på det man har pt. 1 Har lokalråd, men fungerer ikke rigtigt. Dog rummer Barrit også Vrigsted-området når der skabes aktiviteter og samarbejdes m.m. 4 Lokalrådet er sammensat af hele sognets foreninger. Formanden for Det Fælles Landdistriktsråd kommer derfra. Der er ikke mange fælles initiativer, man arbejder mere lokalt i de enkelte foreninger. 3 Har et lokalråd, der skal til at i gang med en udviklingsplan. Har lavet en aktivitetspark i forbindelse med skolen. Vil i gang med at lave en formel struktur om lokalrådet. Har solgt sognegården, og er i gang med at finde projekter, de kan bruge pengene til. 2 Et aktivt lokalråd som trods det at man er et lille samfund har formået at skabe og igangsætte flere store projekter, som f.eks. aktivitets/samlingsplads. Man har søgt om tilskud til etablering af cykelsti til Daugaard og fået midler hertil arbejder for at få fundet de sidste penge til etablering. Der er udarbejdet idekatalog i samarbejde med Daugaard lokalråd 1 (Åle, Linderup og Hammer sogne): Lokalrådet er sammensat med repræsentanter fra de tre byer. De koordinerer ift. de lokale foreninger i byerne. Meget aktive foreninger i alle byer. Bl.a. Er der lavet en skolesti fra Aale Kær til Aale skole ved frivillige kræfter. Aktive om lukningen af Aale Brugs. Man har udarbejdet idékatalog for Aale Hjortsvang. 1 33
34
Sogn Udpendlere Indpendlere Nettoindpendling Kategori As sogn 261 306 45 Indpendling Barrit sogn 553 307-246 Udpendling Bjerre sogn 301 104-197 Udpendling Daugård sogn 593 288-305 Udpendling Glud sogn 629 220-409 Udpendling Hatting sogn 824 748-76 Udpendling Hedensted sogn 2584 3508 924 Indpendling Hjarnø sogn 40 2-38 Udpendling Hornborg sogn 367 60-307 Udpendling Hornum sogn 72 8-64 Udpendling Hvirring sogn 773 254-519 Udpendling Juelsminde sogn 744 693-51 Udpendling Klakring sogn 486 708 222 Indpendling Korning sogn 276 56-220 Udpendling Langskov sogn 446 267-179 Udpendling Linnerup sogn 154 41-113 Udpendling Løsning sogn 1624 1136-488 Udpendling Nebsager sogn 551 1097 546 Indpendling Rårup sogn 542 263-279 Udpendling Sindbjerg sogn 818 325-493 Udpendling Skjold sogn 253 67-186 Udpendling Stouby sogn 647 325-322 Udpendling Uldum sogn 535 662 127 Indpendling Urlev sogn 103 49-54 Udpendling Vrigsted sogn 142 31-111 Udpendling Åle sogn 380 98-282 Udpendling Ø Snede sogn 836 647-189 Udpendling Hammer sogn 52 5-47 Udpendling Stenderup sogn 350 117-233 Udpendling St Dalby sogn 61 15-46 Udpendling Tørring sogn 905 778-127 Udpendling Ølsted sogn 573 117-456 Udpendling Ørum sogn 135 20-115 Udpendling 35