FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2014



Relaterede dokumenter
FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2013

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2012

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2016

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2007 GEOCENTER

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i Information fra GEOCENTER DANMARK

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2010

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2018

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2017

Feltaktivitet 2011_Feltaktivitet /05/ Side 1. i GRØNLAND i 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Klimaprojekter i Arktis 2010

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2006 GEOCENTER

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Klimaprojekter i Arktis 2017

FELTAKTIVITETER. Information fra GEOCENTER DANMARK

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Arktiske Forhold Udfordringer

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Feltaktiviteter i Grønland De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet.

Greenland Ecosystem Monitoring: Sekretariat og remote sensing

Feltaktiviteter i Grønland 2004

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

the sea kayak climate expedition

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet

1. Er jorden blevet varmere?

5. Indlandsisen smelter

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

Klimaændringer i Arktis

Datadeling Klik i menulinjen,

FELTAKTIVITETER I GRØNLAND I 1999 INFORMATION FRA DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS)


Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

At give den gas i laboratoriet

ARKTISK KOMMANDO ARKTISK KOMMANDO. DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF ARKTISK KOMMANDO

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

5. Indlandsisen smelter

11. marts et megajordskælv og en katastrofal tsunami

Hindsgavl september 2014

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Grønland. INDHOLD Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Gletsjeres tilbagetrækning:

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Permafrost og lattergas

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Velkomst og introduktion til NiCA

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt

Årsplan geografi, ældste klasse

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og

Pladetektonik og Jordens klima

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

Polar DTU Center for polare aktiviteter

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken :1. Færre overnattede på hoteller i 2002

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU )

DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet

Af Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Klima, kold krig og iskerner

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Kontinentalsokkelprojektet

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR

Oversigt over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

ZACKENBERG ET HOLISTISK

ISAAFFIK HELIKOPTER SHARE 2016

Undervisningsbeskrivelse

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsbeskrivelse

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Transkript:

FELTAKTVTETER i GRØNLAND i 04 nformation fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet på bagsiden. Både geologisk kortlægning, råstofundersøgelser og undersøgelser af miljø og klima er på programmet.

F E L T A K T V T E T E R G R Ø N L A N D 0 4. GreenLand ce Sheet monitoring Network (GLSN) GLSN er et internationalt netværk af on-line bredbånds seismografer. De bliver installeret og drevet gennem et samarbejde mellem USA, Danmark, Schweiz, Tyskland, Sydkorea, Canada, talien, Japan og Norge, og bestå af 5 ens real-tids stationer i og udenfor Grønland - de 9 i Grønland. Formålet med feltarbejdet i 04 er at vedligeholde det eksisterende netværk af seismografer for at finde og lokalisere både tektoniske men især glaciale jordskælv og andre cryo-seismiske hændelser. et tværfagligt samarbejde hvor vi bruger data fra satellitter og geodæsi vil GLSN bidrage til forskningen omkring både gletscher-dynamik og de underliggende geologiske og geofysiske processer, der påvirker ndlandsisen - ikke mindst i forbindelse med klimaændringer. Kontaktperson: Trine Dahl-Jensen Arbejdsopgaver: nstallation og vedligeholdelse af seismiske stationer Periode: august til oktober Antal deltagere: 8-9. Overvågning af ndlandsisen og lokale iskapper i Grønland år 007 begyndte GEUS at etablere en række automatiske massebalancestationer ved randen af ndlandsisen og på lokale iskapper i Grønland, og i dag består netværket af 4 stationer. 04 vil en række af stationerne blive besøgt og vedligeholdt under kortvarige besøg. Endvidere er der opsat transmitterende GPS ere, som ligeledes skal besøges og vedligeholdes. Arbejdet finansieres hovedsageligt af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet gennem Dancea: miljøstøtte til Arktis. Kontaktperson: Signe Bech Andersen, GEUS Arbejdsopgave: Vedligeholdelse af stationer Periode: April til september Antal deltagere: 0 3. GeoBasis Nuuk 007 blev der påbegyndt en samlet lavarktisk økosystemmonitering ved Nuuk (Nuuk Basic), hvoraf GeoBasis Nuuk blandt andet omfatter snemonitering og målinger af gasudvekslinger mellem jord, vegetation og atmosfære. Moniteringen fortsætter i 04 og gennemføres som et samarbejde mellem nstitut for, Asiaq, Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet og Lunds Universitet. Programmet finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Kontaktperson: Birger Ulf Hansen, nstitut for Arbejdsopgave: Monitering af fysiske parametre Periode: Medio maj til medio oktober Antal deltagere: 3 4. Greenland Analogue Project Formålet med projektet er at undersøge, hvad der kan ske med atomaffaldsdepoter i Skandinavien og Canada under istidsforhold. Der udføres en lang række undersøgelser nær Kangerlussuaq i Vestgrønland med henblik på at analysere de hydrogeologiske forhold under randen af ndlandsisen. GEUS bidrager blandt andet med at vurdere, hvor meget smeltevand der kommer fra ndlandsisen. Projektet finansieres af svenske, finske og canadiske atomaffaldsdeponeringsorganisationer. Kontaktperson: Dirk van As, GEUS Arbejdsopgave: Glaciologiske undersøgelser Periode:. til 7. august 5. EMERALD Formålet med projektet er at undersøge, hvordan mikroorganismerne på ndlandsisen reagerer på den forøgede afsmeltning, og hvilken indflydelse det har på isens albedo. Projektet finansieres af Villum Fonden. Kontaktperson: Arbejdsopgave: Periode: 0. juni til 6. august Antal deltagere: 4 6. ARCTVOX Marek Stibal, GEUS Mikrobiologiske undersøgelser og indsamlinger Fra tempererede nåleskove ved vi at kloroform og andre flygtige organiske halogenforbindelser kan dannes ved biologiske processer i skovjorde. ARCTVOX projektet vil belyse den naturlige produktion og nedbrydning af flygtige organiske halogenforbindelser i arktiske og subarktiske vegetationsområder. Ud fra projektets resultater kan der gives et skøn over netto emissionen og stoffernes eventuelle ozon nedbrydende effekt. Feltdata vil blive indsamlet ved Narsarsuaq og Kangerlussuaq i perioden 0 04. Projektet finansieres af Willum Fonden. Kontaktperson: Ole Stig Jacobsen, GEUS Arbejdsopgave: Geokemisk dataindsamling Periode:. til. september Antal deltagere: 4 7. Center for Permafrost (CENPERM) En stor del af de arktiske områder er karakteriseret af permanent frossen jord. Grundet den globale opvarmning svinder permafrosten kraftigt i disse år. Under nedbrydningen frigøres store mængder CO, methan og andre drivhusgasser, hvilket fører til stigende global opvarmning. Center for Permafrost undersøger hvilke effekter optøningen af permafrost i Grønland har. Center for Permafrost er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Der udføres eksperimenter både i felten og i laboratorier med det formål at belyse forholdene mellem mikrobiologisk aktivitet, plantevækst og jordbundsstruktur. 04 foretages der feltarbejde på en række lokaliteter i Grønland. Kontaktperson: Bo Elberling, nstitut for Periode: Juni til september 0 fra Center for Permafrost

F E L T A K T V T E T E R G R Ø N L A N D 0 4 8. KLLSPLL dette EU-projekt vil vi undersøge potentialet for naturlig olienedbrydning i Disko Bugten med kemiske, mikrobiologiske og molekylærbiologiske metoder. Ved fremtidig olieefterforskning og olieudvinding vest for Grønland er der risiko for udslip af råolie til havmiljøet, potentielt med enorme konsekvenser i tilfælde af et blow-out hvor olien fordeles i vandsøjlen svarende til Deep Water Horizon katastrofen i den Mexikanske Golf. På havoverfladen kan olieudslip bekæmpes med mange metoder, men i vandsøjlen er man fuldstændig afhængig af den mikrobielle olienedbrydning. Det er derfor vigtigt at kende det mikrobielle potentiale for nedbrydning af oliens forskellige kemiske bestanddele. Der vil blive indsamlet vandprøver og DNA ned til 300 meters dybde, samt test af in situ forsøgsopstilling til vurdering af nedbrydningspotentialet i vandsøjlen. Kontaktperson: Anders R. Johnsen, GEUS Arbejdsopgave: ndsamling af vandprøver og DNA Periode:. til 5. september 9. Hovedfagskursus i naturgeografi Feltkurset anvender Arktisk Station på Disko som base. Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til feltteknik herunder apparater og metoder til indsamling af data med henblik på at belyse naturgeografiske problemstillinger. Kurset finansieres af deltagerne og Arktisk Station. Kontaktperson: Birger Ulf Hansen, nstitut for Arbejdsopgave: Hovedfagskursus Periode:. til 5. august Antal deltagere: 0 0. Summer school, Disko Med udgangspunkt i Arktisk Station på Disko arrangerer Bergen Universitet et internationalt kursus i ndlandsisens dynamik og samspil med klima for Ph.D. studerende og unge forskere. Der deltager i alt 8 lærere og studenter. Formålet er at blande studenter og lærere med ekspertise indenfor forskellige faglige discipliner sammen. Der fokuseres i dynamikken bag ndlandsisens ændringer i fortid, nutid og fremtid. Under kurset vil der bl.a. blive indsamlet sedimentkerner i Disko Bugt med henblik på at belyse regionens klimahistorie. Kernerne skal indsamles fra Porsild som hører til Arktisk Station. Kontaktperson: Camilla S. Andresen, GEUS Arbejdsopgaver: Undervisning og indsamling af sedimentkerner Periode: 6. til 3. august fra GEUS. CE-ARC forbindelse med EU projektet ce, climate and economics Arctic research on change (CE-ARC) skal der gennemføres feltarbejde i Qaanaaq området. Formålet med CE-ARC projektet er at undersøge nuværende og fremtidige ændringer af havisens udbredelse, herunder de økonomiske konsekvenser for befolkningen i Thule området. 04 skal et GEUS hold indsamle sedimentkerner fra havbunden, men henblik på at belyse havisens udbredelse i fortiden. Kontaktperson: Naja Mikkelsen, GEUS Arbejdsopgaver: ndsamling af havbundskerner Periode: Midt til slut august. Søboringer ved Station Nord Formålet med projektet er at indsamle sedimentkerner fra udvalgte søer i området ved station Nord. Vi vil anvende en gravity-corer til at indsamle de øvre vandholdige sedimenter og et russerbor til at indsamle de nedre mere faste sedimenter. Sedimentkernerne skal anvendes til at belyse regionens klimahistorie efter sidste istid, herunder hvornår området blev isfrit og hvornår de forskellige plantearter er indvandrede. Kernerne skal dateres ved hjælp af Kulstof-4 metoden. Kontaktperson: Ole Bennike, GEUS Arbejdsopgaver: Søboringer Periode: 8. til 3. juli 3. GeoBasis Zackenberg GeoBasis Zackenberg er et højarktisk moniteringsprogram, der blev påbegyndt i 995. Programmet omfatter blandt andet sneog permafrostmonitering, vandføring og næringsstoftransport, jordvandskemi og monitering af gasflux. Desuden overvåges en række landskabsformer og geomorfologiske processer. Moniteringen gennemføres som et samarbejde mellem nstitut for nstitut for og Aarhus Universitet. Programmet finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Kontaktperson: Birger Ulf Hansen, nstitut for Arbejdsopgave: Monitering af fysiske parametre Periode: Maj til oktober Antal deltagere: 3 4. Strukturgeologiske undersøgelser GEUS skal udføre strukturgeologiske undersøgelser og kortlægning i Klitdal området og på Wegener Halvø i Østgrønland, i områder med store malmforekomster. Projektet bliver finansieret af Nordisk Ministerråd og det udføres i samarbejde med Avannaa Resources. Kontaktperson: Arbejdsopgave: Periode:. juli til 6. august fra GEUS Pierpaolo Guarnieri, GEUS Strukturgeologiske undersøgelser og kortlægning

F E L T A K T V T E T E R G R Ø N L A N D 0 4 5. SEGMENT de senere år har GEUS udført feltarbejde i Sydøstgrønland, som er et af de mindst kendte og mindst undersøgte områder i Grønland. Fokus har hidtil været på den Arkæiske Skjoldungen region, men i 04 vil regionen omkring Tasiilaq fra c. 64 N til 67 N være i fokus. Det overordnede mål er en vurdering af regionens potentiale for mineralske ressourcer. Dette arbejde vil indbefatte omfattende detaljerede geologiske undersøgelser og kortlægning med henblik på at udrede regionens geologiske udvikling og forhold. Der skal foretages omfattende indsamlinger af prøver som skal anvendes til geokemiske, mineralogiske og petrologiske analyser samt til aldersbestemmelser. En række geokemiske anomalier, som kan være relaterede til mineraliseringer vil blive undersøgt nærmere. Det daglige arbejde vil blive udført ved hjælp af helikopter og gummibåde. Projektet er finansieret af GEUS og af Afdeling for Geologi ved Grønlands Selvstyre og det vil forsætte ind i 05. Foruden forskere fra GEUS vil der være deltager fra en række danske og internationale institutioner ligesom flere studerende vil deltage i feltarbejdet. Kontaktpersoner: Bo Møller Stensgaard og Kristine Thrane, GEUS Arbejdsopgaver: Ressource evaluering Periode:. juli til 5. august Antal deltagere: 4 6. Mittivakkat 04 fortsætter arbejdet med Sermilik stationens basisprogram, der omfatter målinger af sedimenttransport og vandføring samt registrering af Mittivakkat gletscherens massebalance. Desuden skal klima- og snestationer tilses. Arbejdet finansieres af nstitut for samt Energistyrelsen. Udover basisprogrammet besøger tre internationale grupper stationen som led i det EU-finansierede NTERACTprojekt. Grupperne skal arbejde med henholdsvis kvælstoftransport fra gletscheren, dateringer af søkerner samt albedoforskelle mellem forskellige overfladeformer på gletscheren. Kontaktperson: Thor Nygaard Markussen, nstitut for Arbejdsopgave: Geografisk og glaciologisk monitering Perioder: Flere perioder mellem maj og september Antal deltagere: 8 8. KGAM forskningsprojekt 04 organiserer GEUS feltarbejde i Sydgrønland i samarbejde med den koreanske forskningsinstitution KGAM (Korea nstitute of Geoscience and Mineral Resources). Feltarbejdet vil fokusere på udvalgte dele af Motzfeldt intrusionen, hvor holdet vil undersøge hvordan mineraliseringer af niobium, tantal og sjældne jordartsmetaller er dannede. Projektet finansieres af GEUS og KGAM. Kontaktperson: Per Kalvig, GEUS Arbejdsopgave: Ledelse af geologisk feltarbejde Periode: 9. juli til. august Antal deltagere: 8 9. Daly Gap projektet GEUS gennemfører et forskningsprojekt i et område vest for Narsaq, ved Tugtutoq, med henblik på at øge forståelsen af hvordan en række forskellige bjergarter dannes i tilknytning til magmatiske intrusioner. Projektet vil bruge Narsaq som udgangspunkt for feltarbejdet. Kontaktperson: Per Kalvig, GEUS Arbejdsopgave: Ledelse af geologisk feltarbejde Periode: 7. juni til 0. juli 0. Havniveauændringer i Sydgrønland nstitut for vil gennemføre detaljerede opmålinger af strandvoldskomplekser ved Qassiarsuk og galiku. Der skal dels foretages opmålinger af strandvoldenes former ved hjælp af differentiel GPS og opmålinger af strandvoldenes opbygning med ground-penetrating radar. Desuden skal der indsamles sedimentprøver med henblik på dateringer. Projektet finansieres af Geocenter Danmark. Kontaktperson: Lars Nielsen, nstitut for Arbejdsopgave: Opmålinger af strandvolde Periode: August 7. ndlandsisens historie forbindelse med Activ Circumpolar Expedition 04-5 bliver der gennemført feltarbejde i det sydlige Grønland. Der skal dels indsamles sedimentkerner fra ) tærskelsøer som modtager smeltevand når gletscherne befinder sig i en fremrykket position, ) fra isolationsbassiner som blev isolerede fra havet som følge af landets hævning efter sidste istid og 3) fra fjorde for at belyse ændringer i havstrømme og klima. Endvidere skal der indsamles bjergartsprøver til eksponeringsdateringer. Projektet anvender det tremastede sejlskib Activ som base, og det finansieres af Villum Fonden, Geocenter Danmark og Center for GeoGenetik Kontaktpersoner: Kurt H. Kjær, Geologisk Museum og Nicolaj Krog Larsen, nstitut for Geoscience Arbejdsopgave: Klimahistoriske undersøgelser Periode:. Juli til 7. august Antal deltagere:

F E L T A K T V T E T E R G R Ø N L A N D 0 4 Geocenter Danmark er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, (GEUS) Øster Voldgade 0, 350 København K, telefon (+45) 38 4 0 00, telefax (+45) 38 4 0 50, e-post geus@geus.dk nstitut for, Københavns Universitet Øster Voldgade 0, 350 København K, telefon (+45) 35 33 5 00, telefax (+45) 35 3 5 0, e-post sl@life.ku.dk Geologisk Museum, Københavns Universitet Øster Voldgade 5-7, 350 København K, telefon (+45) 35 3 3 45, telefax (+45) 35 3 3 5, e-post rcp@snm.ku.dk nstitut for Geoscience, Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade, B.670, 8000 Aarhus C, telefon (+45) 87 5 45 00, telefax (+45) 45 89 4 06 e-post geologi@geo.au.dk

F E L T A K T V T E T E R G R Ø N L A N D 7 0 4 -, 7, 3 7-0, 4-7 5, 7, 6-3 7 9, 6-7, 8, 0 4