Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune

Endeligt forslag til landdistriktspolitik for Ikast-Brande Kommune Fakta om Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune er en kommune med et samlet areal på 736,41 km 2. Ikast-Brande Kommune havde pr. 01-01-2011 40.571 indbyggere. Mange af kommunens indbyggere bor i landsbyer eller mindre bebyggelser: 18,3 pct. heraf bor i landområder og landsbyer op til 200 indbyggere 27,5 pct. bor i byer mellem 200 og 3.000 indbyggere 54,2 pct. bor i byer med over 3.000 indbyggere (Kilde: Region Midtjyllands kommunestatistik) Med udgangspunkt i den nye kommunale struktur pr. 01-01-2007 inddelte Fødevareministeriet de 98 kommuner i fire klasser: By-, yder-, land- og mellemkommuner. Inddelingen blev til på baggrund af et klassifikationssystem, der er udarbejdet sammen med Danmarks Jordbrugsforskning, og som er baseret på 14 forskellige indikatorer. Klassifikationssystemet medfører, at der er klassificeret 16 yderkommuner, 29 landkommuner, 18 mellemkommuner og 35 bykommuner i Danmark. Ikast-Brande Kommune er ud fra Fødevareministeriets definition en landkommune. Figur: Fødevareministeriets landdistriktsindeks 1

En landsby defineres som en bebyggelse på mellem 200 og 1.000 indbyggere. Ud fra den definition er der otte landsbyer i Ikast-Brande Kommune nemlig Klovborg, Isenvad, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre, Pårup og Tulstrup. Dertil kommer en række mindre bebyggelser, som har under 200 indbyggere. Disse landsbyer og mindre bebyggelser samt deres opland er alle omfattet af landdistriktspolitikken, og benævnes i det følgende alle som landsbyer. Befolkningen 1 Set over de seneste 20-30 år har befolkningstallet i kommunens landsbyer og landdistrikter generelt været stabilt. Befolkningstallet har dog samlet set været faldende i perioden 2003-2011. Det faldende befolkningstal gælder ikke for de store landsbyer mellem 500 og 1.000 indbyggere, som oplever en positiv udvikling i befolkningstallet. Noget tyder på, at den ældre del af befolkningen, som er fraflyttet det åbne land, er flyttet ind til større landsbyer som f.eks. Isenvad og Gludsted. I tilknytning til nogle af landsbyerne er der sket en vækst i antallet af storparceller, især i Munklinde og Gludsted. Faldet i befolkningstallet i de små landsbyer og i landdistrikterne ligger i naturlig forlængelse af den udvikling, der har været i landbruget. Sammenlægning af landbrugsbedrifter har medført større bedrifter med flere maskiner og dermed færre ansatte. At nogle alligevel bliver boende i de små landsbyer og i landdistrikter skyldes blandt andet, at boliger og privatbilisme er forholdsvis billigt i forhold til familiens indtægtsgrundlag. Det gør det muligt at tage job længere væk. I Ikast-Brande Kommune som helhed er der aktuelt balance mellem til- og fraflytninger fra kommunen. Flyttemønstret dækker dog bl.a. over, at der sker en tilflytning af børnefamilier. Kommunen modtager således årligt netto ca. 100 personer i alderen 25-39 år og ca. 40 børn i alderen 0-14 år. Omvendt fraflytter netto godt 200 unge i alderen 15-24 år kommunen formentlig til blandt andet Århus og Herning med henblik på at påbegynde en uddannelse. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose pr. 1. januar 2008 gældende for hele kommunen. Prognosen viser en befolkningstilvækst på ca. 4,8 procent frem til 2019. Det betyder, at der i 2019 vil være ca. 41.825 indbyggere i kommunen. Den største befolkningstilvækst vil ske i aldersgruppen 65-79 år. Prognosen viser også, at der bliver en betydelig tilbagegang i aldersgruppen 26-42 år. Arbejdsstyrken 2 Ikast-Brande Kommune kan samlet set forvente et fald i arbejdsstyrken de næste 10 år. Frem til 2018 forventes arbejdsstyrken således at falde med ca. 450 personer. I dag findes der ca. 26.000 1 Kilde: Region Midtjyllands Kommunestatistik og Ikast-Brande Kommunes Kommuneplan 2 Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra 2009. 2

personer i den erhvervsaktive alder og ca. 5.000 personer over 66 år. Den kommende udvikling betyder, at der i 2018 forventes at være godt 2.000 flere borgere over 66 år i Ikast-Brande end i dag. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (16-66 år) forventes samtidig at falde med godt 400 personer. Antallet af børn forventes ligeledes at falde med ca. 500 personer. Uddannelsesniveauet 3 Selvom Ikast-Brande har oplevet en stigning i uddannelsesniveauet gennem de sidste 10 år, er der fortsat ca. 1/5 af en ungdomsårgang, der ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse. I 2009 havde Ikast-Brande Kommune således det næstlaveste uddannelsesniveau i Region Midtjylland. Pendling 4 Der er seks kommuner i regionen, som i højere grad modtager end afgiver arbejdskraft. Det drejer sig om Århus, Viborg, Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Ikast-Brande, I Ikast-Brande Kommune pendler knap 8.000 borgere dagligt ud til job i andre kommuner, svarende til ca. 37 pct. af de beskæftigede borgere. Hovedparten pendler mod vest med Herning som den store aftager. Modsat pendler godt 9.000 personer dagligt ind i kommunen. Indpendlerne kommer primært fra den østlige del af Jylland, fx Århus, Vejle og Silkeborg. Det er kendetegnende for pendlingen i kommunen: at relativt flere borgere i Ikast-Brande pendler end i regionen som helhed at borgerne i Ikast-Brande i gennemsnit pendler over kortere afstande (ca. 18 km) end i regionen som helhed (ca. 19,5 km) at stadig flere borgere i Ikast-Brande pendler ud og ind af kommunen at pendlingsafstanden for borgerne i Ikast-Brande er steget i de seneste år 3 Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra 2009. 4 Beskæftigelsesregion Midt og Region Midtjylland tal fra 2009. 3

Byrådets Vision 2016 I Vision 2016 hører Landdistriktspolitikken under politikområde 10: Byer, landsbyer og demokrati. Alle tre visioner under politikområde 10 omfatter mere eller mindre landdistrikterne. Tilsvarende gør de fleste målsætninger. Vision 1: Alle byer og landsbyer har identitet og profil. Dette er i høj grad initieret af borgerne, der skaber forskellige byer og landsbyer. Målsætning B: Der udarbejdes en landdistriktspolitik, som sikrer, at kommunens indsats for landdistrikterne optimeres. Målsætning C: IBK understøtter, at der efter behov er attraktive private og/eller kommunale udstykninger i alle byer og større landsbyer. Vision 2: IBK har et godt samarbejde med de mindre byers lokalråd. Vi har en politik om lokaldemokrati, der omfatter alle borgere og lokale samfund. Byer og landsbyer udvikles, så de fremstår pæne med god æstetik og vi har attraktive bycentre med et centermiljø, som borgerne har lyst til at være i og bruge. Målsætning A: Det skal beskrives, hvordan det fremtidige samarbejde skal foregå. Målsætning B: Der skal opbygges et formaliseret samarbejde med de lokale råd og repræsentanter, således at samarbejdet med Byrådet bliver nemmere. Målsætning C: IBK opsamler gode ideer fra andre nye kommuner, der arbejder med lokalråd. Målsætning D: Samarbejdet mellem kommune, LAG, Landdistriktsråd og lokale repræsentanter skal udnyttes til udvikling af landdistrikterne. Vision 3: IBK arbejder aktivt for sanering og er kendt for at være en aktiv aktør på byfornyelsesområdet, hvor gammel industri/nedslidte boliger renoveres eller nedrives. Målsætning A: De saneringsmodne ejendomme i IBK skal kortlægges, således at man kan lave en prioritering i forhold til nedrivning eller renovering. 4

Målsætning B: Relevante interessenter som fx lokalrådene kan indgå i kortlægningen af de saneringsmodne ejendomme. Målsætning C: Der søges om centrale midler til saneringsarbejdet. Målsætning D: Grundene, der ligger tilbage efter saneringen, sælges til priser, der fremmer en ny bosætning. 5

Forslag til indsatsområder Med udgangspunkt i bl.a. landsbyernes udviklingsplaner, udviklingsstrategien for LAG og vedtægterne for Landdistriktsrådet er der opstillet en række forslag til indsatsområder. Indsatsområdet: Bosætning og erhverv Det er vigtigt, at landsbyer og landdistrikter i Ikast-Brande Kommune fremstår attraktive og som livskraftige alternativer til byer som Ikast og Brande. Det er en fælles opgave for landdistrikterne og Ikast-Brande Kommune. Erhvervsudviklingen skal ske i de områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det betyder, at nogle landdistrikter primært skal fungere som bosætningsområder, hvor der i andre landdistrikter aktivt skal arbejdes for at udvikle og udnytte uudnyttet erhvervspotentiale. Udfordringer: Nedslidte og nedrivningsværdige huse som skæmmer landsbyerne Manglende attraktivitet Mange enkeltmandsvirksomheder Mange landbrug nedlægges Lille fokus på turisme-erhvervet Skabe en attraktiv skolestruktur Mål: Befolkningstallet i landdistrikterne skal opretholdes. Ikast-Brande Kommune vil understøtte livet i landdistrikterne aktivt arbejde for sanering af gammel industri og nedslidte boliger sammen med landdistrikterne arbejde for byforskønnelse, som fremmer bosætningen tilbyde erhvervsservice til virksomhederne i landdistrikterne skabe de nødvendige rammebetingelser for flere levedygtige virksomheder i landdistrikterne sammen med det nuværende erhvervsliv og landdistrikterne udvikle idéer til, hvordan fremtidens erhverv kan se ud 6

Handlinger: Retningslinjer for fremme af bygnings- og sundhedsmæssige forsvarlige ejendomme og forskønnelse af landområder Ikast-Brande Kommune ønsker at medvirke til at skabe gode og sunde boliger samt medvirke til at landsbyer og landområder ikke skæmmes af faldefærdige bygninger og grunde med oplag af diverse materialer. Derfor har Byrådet besluttet at afsætte midler til opkøb af sådanne bygninger og grunde samt udarbejdet retningslinjer for kommunens håndtering heraf. Alle borgere har mulighed for at komme med forslag til bygninger/grunde, som bør sættes på kommunens liste over mulige opkøb. Inddragelse af landsbyerne i forbindelse med byforskønnelse Landdistrikterne kan som alle andre interesserede borgere/organisationer modtage de forskellige lokalplaner mm., som kommunen løbende sender i høring. Men landdistrikterne ønsker at være i en endnu tættere dialog med kommunen omkring de tiltag, som kommunen gennemfører i landsbyerne mm. Ikast-Brande Kommune vil sammen med landsbyerne udarbejde en procedure for inddragelse af landsbyerne i forbindelse med tiltag som fornyelse af en landsbys torv, grønne områder eller andre samlingssteder. Forskellige bo- og byggeformer Der skal i landsbyerne være mulighed for forskellige bygge- og boligmuligheder, herunder store grunde til parcelhuse, jordbrugsparceller. Derfor har Ikast-Brande Kommune i Kommuneplanen åbnet op for, at forsøgsbyggeri, der skal afprøve nye bo- eller byggeformer, i begrænset omfang kan opføres i tilknytning til en afgrænset landsby - i områder, der er udlagt til formålet i en landzonelokalplan. Forsøgsbyggeriet skal respektere landsbyens særlige karakteristika, områdets kulturhistoriske træk og udstykningsmønster samt de terrænmæssige forhold. Bebyggelsen skal fremstå som en afgrænset helhed ud mod det åbne land. Fastholde samlingssteder i landsbyerne Ikast-Brande Kommune ønsker at fastholde samlingsstederne i landsbyerne. Derfor har kommunen siden 2008 årligt bevilget et beløb til landsbyernes forsamlingshuse. I 2011 har byrådet afsat 240.000 kr. til fordeling mellem Ikast-Brande Kommunes 13 forsamlingshuse. Hvert forsamlingshus modtager 17.100 kr. 7

Landsbypulje Ikast-Brande Kommune uddeler hvert år grundtilskud til landsbyerne. Formålet med at bevilge kommunale midler til landsbyerne er at skabe positiv udvikling i landsbyerne til gavn for hele lokalsamfundet, for eksempel etablering af en offentligt tilgængelig legeplads eller til maling af det lokale forsamlingshus. I 2011 kan grundtilskud på 37.500 kr. søges af de 8 landsbyer med over 200 indbyggere, mens de 12 landsbyer med under 200 indbyggere kan søge et grundtilskud på 20.000 kr. Demonstrationslandsby inden for klima- og energi Kommunen vil sammen med borgere og erhvervslivet understøtte et eller flere områder, boligkvarterer, institutioner, landsbyer eller andet, som efter ønske kan indgå i demonstrationsprojekter inden for klima- og energiområdet. Det kan fx være udpegning af en landsby, som ønsker at blive CO2-neutral. LAG Den lokale aktionsgruppe, Landdstriktsgruppen LAG Ikast-Brande, er en forening, som har til opgave at udføre den lokale del af regeringens landdistriktsprogram for årene 2007-2013. LAG ordningen har til formål at give lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter gennem lokale aktionsgrupper, som skal være med til at skabe job og gode livsvilkår. LAG Ikast-Brande modtager årligt 1,5 mio. kr. fra EU/Direktoratet for FødevareErhverv. Til at understøtte og matche disse midler har Ikast-Brande Kommune bevilget 2 mio. kr. til medfinansiering af LAG-projekter i årene 2008-2009. I 2010 og frem er beløbet reduceret til 1 mio. kr. LAG kan bl.a. medfinansiere - etablering af nye mikrovirksomheder og "virksomhedsrugekasser" - fastholdelse, udvikling eller etablering af basale servicefaciliteter i lokalsamfundene - eksempelvis indkøbsmuligheder i form af "rullende købmand" - etablering af bed and breaktfast eller andre turisterhverv Særlig indsats for iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikterne Ikast-Brande Kommune indgår årligt en resultatkontrakt med Erhvervsrådet Herning & Ikast- Brande omkring servicering af kommunens virksomheder. I 2. halvdel af 2010, 2011 og første halvdel af 2012 vil Erhvervsrådet have særlig fokus på mikrovirksomheder (1-10 ansatte) i landdistrikterne. 8

Ikast-Brande Kommune indgår i projektet sammen med Vækstforum Midtjylland/Region Midtjylland omkring at sikre erhvervsservice i landdistrikterne. Erhvervsrådet er i den sammenhæng operatør for Ikast-Brande Kommune. Erhvervsrådet skal i den 2-årige periode, som projektet løber, rådgive og vejlede min. 56 virksomheder i kommunens landdistrikter. Heraf vil nogle blive henvist til Væksthus Midtjylland for yderligere rådgivning, flere vil få hjælp til projektudvikling og til skrivning af diverse ansøgninger om midler. Der vil derudover blive oprettet netværk, som virksomheder og iværksættere har mulighed for at deltage i. Rådgivningen og vejledningen finansieres af hhv. Ikast-Brande Kommune og Region Midtjylland, og er dermed gratis for de deltagende virksomheder og iværksættere. Udlægning af erhvervsareal i Pårup Ikast-Brande Kommune har vurderet at der i forbindelse med den kommende motorvej mellem Bording og Låsby vil komme en efterspørgsel efter erhvervsjord tæt ved motorvejen. På den baggrund har kommunen udlagt et erhvervsareal på 44,1 ha ved Pårup. Muligheder for erhverv i landsbyerne Der skal være mulighed for etablering af mindre virksomheder på velegnede arealer til erhverv i landsbyerne. Bl.a. kan iværksættere opfordres til at benytte ledige landbrugsbygninger mm., hvis virksomhedens produkter kan rummes her i forhold til lovgivning mm. Hvis virksomhederne over tid ønsker at udvide, skal Ikast-Brande Kommune vurdere, om væksten kan ske det pågældende sted, eller om virksomheden skal henvises til andre og mere optimale placeringsmuligheder. Ikast-Brande Turistforening Ikast-Brande Kommune ønsker at understøtte turismen i Ikast-Brande Kommune. Derfor bevilger kommunen hvert år et tilskud til turistforeningen på godt 860.000 kr. For disse midler skal turistforeningen bl.a. markedsføre turismen i kommunen. Turistforeningen og Landdistriktsrådet drøfter og koordinerer, hvordan turistområdet kan udvikles til alles fordel, herunder for eksempel en oversigt over naturperlerne i kommunen. Hærvejsprojektet Ikast-Brande Kommune deltager sammen med Ikast-Brande Turistforening i projekt "Hærvejen - et moderne oplevelsesrum med historiske rammer". Formålet med projektet er at forbedre og udvikle oplevelser, ruter og faciliteter på Hærvejen til såvel endagsgæster og de, der vælger lange strækninger med overnatning. 9

Landsbypedelordning Landdistrikternes Fællesråd er i samarbejde med en række kommuner i gang med et pilotprojekt omkring etablering af en landsbypedelordning. Tanken med ordningen er, at lokalsamfundet ansætter en landsbydel, som kan og skal varetage alle de opgaver, der er hensigtsmæssige for borgere og kommunen. Eksempler på opgaver, som landsbypedellen varetager, kunne være: snerydning, vedligehold af grønne områder, indkøbshjælp, skolekørsel med mere. Ikast-Brande Kommune vil følge erfaringerne fra pilotprojektet og vil i samarbejde med Landdistriktsrådet undersøge interessen blandt landsbyerne for ordningen. 10

Indsatsområdet: Infrastruktur/kollektiv trafik og trafiksikkerhed En forudsætning for det gode liv i landdistrikterne er, at der er sammenhæng mellem landdistrikterne og større byer, så der er mulighed for at blive transporteret til og fra skole, arbejdspladsen og indkøbssteder. En smidig kollektiv trafik, gode vejforbindelser og sikre cykelstier spiller derfor en væsentlig rolle. Udfordringer: Tung trafik ind igennem landsbyerne Bedre forbindelser og flere afgange i den kollektive trafik Bedre koordinering mellem de kollektive transportmidler Nogle landsbyer har ingen skole eller kun skole indtil 6. klasse, hvilket betyder, at børnene skal transporteres et stykke vej, for at komme i skole For dårlige bredbånds- og mobilforbindelser For få cykelstier Mål: At skabe en god fysisk og digital infrastruktur, der også gør det attraktivt at bo i landdistrikterne. Ikast-Brande Kommune vil fortsat skabe en sammenhængende kollektiv trafik i Ikast-Brande Kommune, som er med til at knytte kommunen sammen sikre gode kollektive forbindelser mellem byerne i kommunen og de væsentligste større byer uden for kommunegrænsen skabe gode busforbindelser til ungdomsuddannelserne i Ikast løbende etablere trafikdæmpning og asfalterede/grusbelagte cykelstier understøtte en udvikling af den digitale infrastruktur Handlinger: Bustransport Kommunen ønsker at understøtte den kollektive trafik. Den kollektive trafik internt i kommunen, dvs. busserne, stiller kommunen gratis til rådighed for borgerne. Busserne er tilrettelagt sådan, at de kører til folkeskolerne/uddannelsesstederne rundt omkring i kommunen. 11

Flextur Ikast-Brande Kommune er tilsluttet Midttrafiks Flextur. Flextur er kørsel fra dør til dør i gadeniveau, og adskiller sig fra almindelig taxakørsel ved, at man kan køre sammen med andre. Flextur kan bruges af alle, til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre formål. Turen skal enten have start- eller slutadresse i Region Midtjylland, og man kan maks. være seks personer på samme tur. I Ikast-Brande Kommune koster det 7 kr. pr. km. Hvis man krydser kommunegrænsen, er prisen altid 14 kr. pr. km., dog min. 70 kr. pr. tur. Er man flere med på samme tur (samme start- og slutadresse) betales der fuld pris for én kunde, og kun 10 % for de efterfølgende. Etablering af cykelstier og vedligeholdelse af eksisterende Ikast-Brande Kommune etablerer løbende nye cykelstier (både asfalterede og grusstier), for at skabe større sikkerhed for cyklisterne. Der tages udgangspunkt i den af Byrådet godkendte Trafikplan fra 2009. Heraf fremgår det, hvilke cykelstier, som har førsteprioritet for at blive etableret. Senest er der etableret en cykelsti fra St. Thorlund til Ejstrupholm. Eksisterende cykelstier vedligeholdes løbende. Etablering af trafikdæmpning Ikast-Brande Kommune etablerer løbende trafikdæmpning for at regulere bilisternes hastighed under hensyntagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed. Udgangspunktet for trafikdæmpningen er Trafikplanen fra 2009. Etablering af bedre digital infrastruktur Ikast-Brande Kommune vil først og fremmest kortlægge, hvilke områder der ikke har tilstrækkelige bredbånds- og mobilforbindelser. Dernæst vil kommunen arbejde for bedre bredbånds- og mobilforbindelser i de berørte områder. 12

Indsatsområdet: Kultur- og fritidsaktiviteter En forudsætning for at tiltrække og fastholde beboere til kommunens landdistrikter er, at der sikres et mangfoldigt og stabilt tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter, som samtidig matcher borgernes behov. Et bredt udbud af aktiviteter i fritiden bidrager også til at skabe sociale netværk, og derved øges sammenhængskraften i landdistrikterne. Udfordringer Kulturtilbuddene ligger hovedsageligt i de større byer Ikast og Brande Fastholde kultur- og fritidsfaciliteter i landdistrikterne Der er et stærkt foreningsliv i Ikast-Brande Kommune. Foreningslivet sikrer, at der er et mangfoldigt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. En generel tendens er dog, at foreningslivet er under pres bl.a. fra den mere individbaserede idræt. Synliggørelse af aktiviteterne i landdistrikterne Mål: Et mangfoldigt og stabilt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne Ikast-Brande Kommune vil sikre, at borgerne i kommunens landdistrikter oplever nærhed til kulturelle tilbud støtte op om foreningsdannelsen i landdistrikterne sikre en udvikling af idrætsfaciliteterne i landdistrikterne, tilpasset behovet, og gerne med utraditionelle og enkle løsninger synliggøre aktiviteterne i landdistrikterne arbejde for at landsbyerne arbejder med og udvikler en egen identitet og profil Handlinger: Driftstilskud til kulturinstitutioner Når kommunen yder et driftstilskud til kulturinstitutioner, opfordres der fremover til, at den pågældende institution også laver aktiviteter i landdistrikterne. RemisenBrande arbejdede eksempelvis på et korprojekt, hvor man samlede forskellige kor fra landdistrikterne til at indspille en cd. I forbindelse hermed var det også planlagt, at korene skulle lave en række koncerter. Landsbypulje Ikast-Brande Kommune uddeler hvert år grundtilskud til landsbyerne. Formålet med at bevilge kommunale midler til landsbyerne er at skabe positiv udvikling i landsbyerne i Ikast-Brande Kommune til gavn for hele lokalsamfundet. Grundtilskuddet kan kun søges af foreninger. Dette skal bidrage til at fremme foreningsdannelse i landdistrikterne. 13

Kulturelt Samråd Kulturelt Samråd i Ikast-Brande Kommune har til formål at støtte og koordinere kommunens kultur- og foreningsliv. Samrådet modtager et rådighedsbeløb fra kommunen, der udbetales til forenings- og kulturlivet efter retningslinjer udarbejdet af bestyrelsen. I 2011 er det i alt 85.000 kr. Samrådet giver bl.a. underskudsgaranti til arrangementer, hvor lokale foreninger i kommunens landdistrikter behøver støtte til opretholdelse af aktiviteter. Facilitetsanalyse Ikast-Brande Kommune har gennemført en facilitetsanalyse af fritidsfaciliteterne i kommunen. Formålet var at få en tekniskfaglig oversigt over standarden af de faciliteter, der enten er selvejende institutioner eller ejet af foreningerne. Kommunen vil bruge facilitetsanalysen til at skabe et overblik over behovene og samtidig få et redskab til at prioritere blandt behovene. Kulturspot På kommunens hjemmeside linkes til www.kulturspot.dk, som er en kulturkalender, hvor alle foreninger og andre har mulighed for at gøre opmærksom på aktiviteter. Ikast-Brande bidrager også økonomisk til, at den trykte kalender bliver distribueret i kommunen. 14

Indsatsområdet: Natur og landskab Landdistrikterne rummer en stor naturrigdom eksempelvis skovene og hedelandskabet. Naturen giver mulighed for oplevelse og bevægelse eller fordybelse i stilheden langt væk fra hverdagens larm, men dette forudsætter, at der er tilgængelighed til naturen. Tilgængeligheden til naturen må dog aldrig være på bekostning af naturbeskyttelsen. Naturen kan fungere som en "øjenåbner" for landdistrikternes kvaliteter også blandt byboerne. Naturen kan således være det "redskab", der åbner mulighed for en tættere relation mellem by og land. Udfordringer: Større tilgængelighed, herunder flere stisystemer der forbinder landsbyerne med naturen Bedre natur- og landskabspleje Bedre formidling Flere overnatningssteder i naturen Lovgivningen sætter begrænsninger for, hvor kommunen må udlægge arealer til for eksempel vindmøller Landsbrugserhvervet er stort i Ikast-Brande Kommune, hvilket medfører et sort metan- og lattergasudslip. Dette har en negativ effekt på naturen Mål: Øget tilgængelighed til naturen i landdistrikterne, som ikke er på bekostning af naturbeskyttelsen. Ikast-Brande Kommune vil øge muligheden for sanselige oplevelser i naturen og formidling heraf sikre mulighed for motion og bevægelse i naturen og formidling heraf bevare og sikre natur- og landsskabspleje sikre bevidsthed om de lokale natur- og landskabskvaliteter reducere brugen af fossile brændstoffer med 75 % til 85 % frem mod år 2050 (FN anbefaling) Handlinger Natur- og stipulje Ikast-Brande Kommune har siden 2010 haft en natur- og stipulje, hvor private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud. Puljen kan støtte projekter: der genskaber eller forbedrer naturen til gavn for dyr og planter samt deres 15

levesteder der genskaber eller sikrer sammenhænge mellem mindre naturområder i landskabet der giver adgang til at færdes i naturen og er til glæde for friluftslivet Aktivt Friluftsliv Aktivt Friluftsliv er et tværgående kommunalt projekt, som har til formål: at øge borgernes aktive brug af naturen - både i det åbne land, men også i de bynære områder. at synliggøre og skabe sammenhæng blandt de mange naturtilbud i Ikast-Brande Kommune Projektbeskrivelsen for Aktivt Friluftsliv forventes politisk godkendt i ultimo 2011/primo 2012. Det forventes, at projektet vil munde ud i en række anlægsprojekter, som eksempelvis kunne være etablering af kondiruter eller oplevelsesstier i naturen, etablering af BMX-bane, oprettelse et oplevelseskort på kommunens hjemmeside mm. Hærvejsprojektet Ikast-Brande Kommune deltager sammen med Ikast-Brande Turistforening i projekt "Hærvejen - et moderne oplevelsesrum med historiske rammer". Formålet med projektet er at forbedre og udvikle oplevelser, ruter og faciliteter på Hærvejen til såvel endagsgæster og de, der vælger lange strækninger med overnatning. Energianlæg i det åbne land Kommunen vil udarbejde en handlingsplan for det åbne land, som giver store muligheder for brug af biogas, vind, sol og el-drevne energisystemer til de enkelte ejendomme. Formålet skal være at reducere brugen af olie og naturgas på ejendommene. Politikken skal effektivisere og forenkle sagsbehandlingen ved ansøgning om opsætning af anlæg, og samtidigt sikre at anlæggene ikke skæmmer det åbne land. Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Byråd har den 11. oktober 2010 godkendt Forslag til Vindmølleplan og miljøvurderingen af planen. Vindmølleplanen er en samlet plan for, hvor der kan opstilles store vindmøller i kommunen. Vindmølleplanen beskriver 11 nye arealer, hvor der til sammen kan opstilles 50 store vindmøller med en totalhøjde på mellem 100-150 meter. Herudover er de eksisterende vindmølleområder, som ønskes bevaret, medtaget i planen. Med en fuld udnyttelse af vindmølleplanen vil Ikast-Brande Kommune kunne dække ca. 75 % af elforbruget i kommunen. Vindmølleplanen vil også sikre en væsentlig reduktion i udslippet af CO2 og hermed støtte op om de nationale og globale mål om at mindske udledningen af CO2 og afhængigheden af fossile brændstoffer. 16

Vindmølleplanen udfordrer Regering og Folketinget og dermed den gældende lovgivning i forhold til, hvor vindmøller må opstilles. I Ikast-Brande Kommune ville det for eksempel give god mening, hvis der måtte stå store vindmøller langs motorveje og andre markante anlæg, som i forvejen skærer sig gennem landskaberne, støjer eller forstyrrer visuelt. På den måde kunne vi undgå at tilføje naturen nye sår i form af nye, særlige områder for store vindmøller. Med udkast til vindmølleplan udfordrer vi samtidig Folketinget til at skabe gode rammer for de lokale initiativer for at håndtere klima- og energi problematikken Naturcenter Harrild Hede Midt i kommunen ligger Harrild Hede og Nørlund Plantage på tilsammen næsten 3000ha. Her er der plads både til naturoplevelser og fysiske udfoldelser, rum til læring om natur og miljø samt mulighed for ro, fred og rekreation. Den store plantage byder med sine mange, lange og gode skovveje samt forskellige åbne hedearealer på enestående muligheder for mange former for friluftsliv. Ikast-Brande Kommune har indgået et samarbejde med Naturstyrelsen Midtjylland om en eventuel placering af et moderne naturcenter ved Harrild Hede på ejendommen Harrildgård, den tidligere Harrild Vandmølle. Til naturcenteret vil der være tilknyttet en naturvejleder fra Naturstyrelsen. 17

Indsatsområdet: Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber Ildsjælene, foreningslivet og andre landdistriktsaktører spiller en afgørende rolle i forhold til udviklingen af landdistrikterne. Det er væsentligt at sikre samarbejde og dialog mellem disse aktører internt såvel som på tværs, dels for at sikre en koordineret indsats og dels for at opnå synergieffekter. Udfordringer: Bedre intern koordinering mellem de forskellige foreninger i landdistrikterne; eksempelvis søger flere foreninger i landsbyen grundtilskuddet fra landsbypuljen Bedre koordinering mellem kommunen og foreningerne i landdistrikterne Bedre samarbejde på tværs af landdistrikterne Mange ildsjæle, der yder en stor frivillig indsats i landdistrikterne. Der er dog også tale om Tordenskjoldssoldater Nogle landdistrikter mangler ildsjæle Mål: Det er attraktivt at yde en frivillig indsats i landdistrikterne, og der er tæt samarbejde blandt de forskellige landdistriktsaktører både internt og på tværs af de forskellige landdistrikter Ikast-Brande Kommune vil sikre et nært og stærkt samspil med de frivillige og andre ildsjæle støtte op om landdistriktsrådet og andre lokale repræsentanter i forhold til at sikre samarbejde og koordinering på tværs stimulere det lokale engagement og aktiv deltagelse Handlinger: Frivilligprojekt Kultur- og Fritidsudvalget har igangsat et projekt med fokus på, dels hvordan kommunen anerkender ildsjælene, og dels hvordan kommunen bedst kan understøtte det frivillige arbejde på kulturområdet. Der er indtil videre bevilget 25.000 kr. til forberedelse af projektet. Center for frivilligt socialt arbejde Sundhed og Omsorgudvalget arbejder på at etablere et center for frivilligt socialt arbejde på Ikast Bibliotek. Til centret tilknyttes en frivillighedskoordinator, som kan hjælpe de frivillige organisationer med f.eks. at søge midler. Landdistriktsrådet 18

Ikast-Brande Kommune har været behjælpelig med at etablere Landdistriktsrådet og støttede i en opstartsfase rådet med 100.000 kr. årligt. Fremadrettet vil Landdistriktsrådet få tildelt ikkeforbrugte midler fra Landsbypuljen. Landdistriktsrådet har til formål at fastholde og videreudvikle leve- og arbejdsvilkårene i Ikast- Brande Kommunes landsbyer og deres opland. Rådet arbejder for: - at skabe et stærkt netværk blandt kommunes lokalsamfund, der danner grobund for erfaringsudveksling, sparring og projektsamarbejder. - at engagere lokalbefolkningen: Lokalkendskab, interesser, ressourcer, ønsker og behov bringes i spil gennem konkrete projekter i lokalsamfundene. 18 landsbyer er på nuværende tidspunkt repræsenteret i Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet skal samle synspunkter fra landsbyerne og deres opland, og rådet skal fungere som Ikast-Brande Kommunes dialogpartner gennem et konstruktivt samarbejde, der bygger på gensidig anerkendelse, dialog og fælles mål, udmøntet i en sammenhængende indsats for at styrke landsbyerne og deres opland. Konkret mødes Landdistriktsrådet og byrådet én gang om året. Landdistriktsrådet er officiel høringspart i forhold til sager, der vedrører landdistrikterne. Udviklingsplaner for landsbyer Ikast-Brande Kommune har tilbudt samtlige af kommunens 19 landsbyer at få udarbejdet en udviklingsplan, betalt af kommunen. 15 landsbyer har taget imod tilbuddet. Formålet med udviklingsplanerne er, at kommunen i fællesskab med borgerne får svar på landsbyernes lokale potentiale og fremtidige udviklingsmuligheder. Udviklingsplanerne ligger blandt andet til grund for nærværende landdistriktspolitik. Folkeoplysningsudvalget For perioden 2010-2013 er der i Ikast-Brande Kommune nedsat et Folkeoplysningsudvalg på 17 medlemmer. Udvalgets opgave er blandt andet at fordele den afsatte ramme til lokaletilskud, aktivitetstilskud, lederuddannelse og aftenskoler. Flere borgernære beslutninger Ikast-Brande Kommune indleder en dialog med Landdistriktsrådet omkring, hvordan der kan skabes flere borgernære beslutninger. 19