Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi

Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi December 2011

Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel 2. Uddannelsens formål 2.1 Målet med Uddannelsen 3. Uddannelsens forløb og opbygning 3.1 Generelt om forløb og opbygning 3.2 De obligatoriske kurser og projekter. 3.3 Ingeniør praktikdel 3.4 Uddannelsens profil og tilvalgskurser 3.5 Afgangsprojekt 4. Udveksling 4.1 Udvekslingsaftaler 5. Prøveformer og bedømmelse 5.1 Prøveformer 5.2 Eksamensbestemmelser 5.3 Eksterne og interne prøver. 5.4 Bedømmelse og beståelseskrav 6. Genlæsning, omprøvemuligheder, tidsfrister 6.1 Genlæsning 6.2 Omprøvemuligheder 6.3 Tidsfrister 6.4 Klager over eksamensafgørelser 7. Meriteringsbestemmelser 7.1 Merit ansøgninger 7.2 Ingeniørpraktik 7.3 Studieophold i udlandet 7.4 Studerende fra andre læreanstalter 7.5 Meritaftaler efter afsluttet Diplomingeniør i Materialeteknologi eksamen. 8. Titel og udstedelse af diplom 9. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer 9.1 Pædagogiske værdier 10. Adgangskrav 10.1 Adgangskrav 10.2 Skift mellem specialeretninger 11. Dispensationsmuligheder 12. Studieordningens ikrafttræden 2

Indledning Denne studieordning er gældende for studerende med studiestart i august 2011 Studieordningen er udfærdiget i henhold til: Bekendtgørelse nr. 1016 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr. 1016 af 24/08/2010 Bekendtgørelse nr. 262 om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 262 af 20/03/2007 Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser. Lov nr. 207 af 31/03/2008 Bekendtgørelse nr. 527 om diplomingeniøruddannelsen. BEK nr. 527 af. 21/06/2002 Bekendtgørelse nr. 106 om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser. BEK nr. 106 af 09/02/2009 Adgangskrav til uddannelsen Matematik A, fysik B, kemi C samt Gymnasial udd. Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. 3 Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem gældende bekendtgørelse og denne studieordning er er det bekendtgørelsen der er gældende Den studerende skal selv sørge for at sikre sig kendskab til den gældende studieordning.

1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Diplomingeniør i Materialeteknologi. (professionsbachelor) Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen Diplomingeniør i Materialeteknologi. På engelsk skal anvendes betegnelsen (Bachelor s Degree Programme) Engineer in Material Technology. 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er at kvalificerer dimittenden til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer der leder frem mod innovative og begrundede løsningsforslag. Der er lagt vægt på tæt forbindelse mellem fagets teori og praksis, her er tænkt på såvel virksomhedsrelaterede projekter, som laboratorium og værkstedsøvelser. Dimittenderne forventes at finde ansættelse indenfor mode- og livsstilsbranchen. 2.1 Målet med Uddannelsen Diplomingeniøruddannelsen i materialeteknologi er en afrundet uddannelse og har ifølge bekendtgørelsen (527 1) til formål at kvalificere de studerende nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1) Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2) Kritisk kunne tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3) Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4) Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5) Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse 4 Diplomingeniøruddannelsen i materialeteknologi har som en yderlig målsætning. At kvalificere sine dimittender til at varetage erhvervsfunktioner, hvor hovedsigtet er produktudvikling og værdiskabende innovation med fokus på materiale- og proces teknologi med mulighed for specialisering inden for: 1. tekstil 2. møbler. Det er centralt at dimittenderne i relation til ovenstående udvikler eksperimentel kompetence og kompetence til at fungere som projektleder. Såvel nationalt som internationalt.

Målene for uddannelsen opnås primært ved at: - Projektarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen, hvor uddannelsens faglige elementer integreres via problemløsning til en helhed, med fokus på anvendelsesorienteret og praktisk ingeniørarbejde. I projektarbejdet lægges samtidig vægt på at de studerende udvikler faglige, metodiske, kommunikative og personlige kompetencer. - Der samarbejdes med forskningsmiljøer og virksomheder i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen. - Der tilbydes et internationalt studiemiljø, hvor dele af studiet kan gennemføres i udlandet og hvor flere kurser afholdes på engelsk for danske og udenlandske studerende. - Den studerendes ingeniørpraktik anvendes aktivt, til at skabe udveksling af viden og erfaringer mellem skolen og professionen. - De anvendelses- og praksisnære kompetencer opnås primært ved udnyttelse af skolens faciliteter indenfor laboratorier, fremstillingsværksteder og Teknisk/Merkantil bibliotek på VIA UC/DAMB og AU/HIH. 3. Uddannelsens forløb og opbygning 3.1 Generelt om forløb og opbygning Der er optag af nye studerende i august. Uddannelsen er normeret til en varighed på 3½ år opdelt i 7 semestre svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Omfanget af de enkelte kurser og projekter dokumenteres i form af ECTS- point. 1 ECTS-point repræsenterer 30 timers normeret studieaktivitet for en studerende, og der regnes med optjening af 60 ECTS point pr. studieår. Aktiviteters normerede fordeling over studieforløbet fremgår af nedenstående skema, 5 Studiet omfatter Obligatoriske kurser og projekter Tilvalgskurser Praktik Afgangsprojekt Indhold Afsnit Normeret ECTS-point i alt Obligatoriske kurser og 2.2 140 projekter Ingeniørpraktik 2.3 30 Profil og tilvalgskurser 2.4 20 Afgangsprojekt 2.5 20 I ALT 210

Diplomingeniør i materialeteknologi 1. Semester 2. Semester 3. Semester 4. Semester B asisfag og projekter Basisfag og projekter Basisfag og projekter Specialefag og valgmoduler Matematik modul 1 10 Fysik modul 2 10 Kommunikation / Grafisk dokumentation modul 2 5 Kvalitet og Statistik 2,5 Kemi modul 1 5 Kemi modul 2 5 Forarbejdning og fremstillings Processer modul 1 5 Logistik og Økonomi Modul 1 5 Materialeteknologi modul 1 5 Materialeteknologi / processer modul 2 5 Farvelære 2,5 Fremtidens materialer 2,5 Kommunikation / Grafisk dokumentation modul 1 2,5 Miljø og CSR 2,5 Innovation 5 Materialeteknologi (speciale) modul 1 2,5 Innovations og udviklings Projekt 7,5 Bæredygtig produktion/csr Projekt 7,5 Videnskabsteori/akademisk opgaveskrivning 5 Materialeteknologi og forarbejdning (speciale) Modul 2 5 Innovative processer Projekt 7,5 Valgfrie moduler (indenfor materialer og processer /styring ) 5 Fremtidens materialer Projekt 7,5 6 Diplomingeniør i materialeteknologi 5. Semester 6. Sem ester 7. Semester Praktik Praktik 30 Specialefag og valgmoduler Projektledelse 5 Logistik og økonomi modul 2 2,5 Inter kulturel kommunikation 2,5 Specialefag Kvalitetsstyring og statistik modul 2 2,5 Fremtidens materialer modul 2 2,5 Materialer og proces 5 Valgfrie moduler udvikling og materialer 5 Bachelorprojekt 20 Valgfrie moduler processer og styring 5 Projekt Åben projekt (aktuelt emne) 10 Fæl lesfag Speci al efag m ed fæll es oplæg Speci al efag Fag og projekter tilrettes løbende

Uddannelsen er opbygget af et antal kurser og projekter, der hver for sig har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. For hvert kursus eller projekt er der udarbejdet en beskrivelse, der oplyser om - formål - indhold - viden, færdigheder og kompetence - læremidler - forudsætninger for at følge kurset eller projektet - evalueringsform. Alle krav til forudsætninger, der er nævnt i beskrivelsen af et kursus eller projekt, skal være opfyldt, inden det pågældende kursus eller projekt kan følges. (Forudsætninger for alle kurser og projekter er beskrevet i bilag 01 (kursusbeskrivelser/fagbeskrivelser for de enkelte projekter og fag) (Kursusbeskrivelser af de enkelte kurser eller projekter, er tilgængelige på VIA Studienet) 3.2 De obligatoriske kurser og projekter. De obligatoriske kurser er primært placeret på studiets første 4 semestre. Se oversigt Hvert semester indeholder et semester projekt af et omfang fra 7,5 til 10 point. Dette semester projekt har overordnet til formål at knytte semesterets fag sammen til en helhed. Således at semesteret i alt er på 30 etcs point. For semester tema og placering i uddannelsen, se studieplan pkt. 2.1 7 I forbindelse med alle semesterprojekter introduceres projektmetode, videnskabsteori og forskningsmetode op igennem studiet, - og der vil være fokus på metoder til problembaserede projekter. og metoder til projektplanlægning innovative processer særligt på 6. semester handler det om individuelle speciale kompetencer. 3.3. Ingeniør praktikdel Ingeniørpraktikken omfatter et semester a 30 ECTS point, placeret på studiets 5 evt. 6 semester. og kan være lønnet i en privat eller offentlig virksomhed, i Danmark eller udlandet. Studerende med relevante erfaringer kan i særlige tilfældige søge dispensation dele eller hele den integrerede praktik jf. afsnit 7 Vedrørende merit bestemmelser. Forudsætningerne for at påbegynde ingeniørpraktikken er at de første 4 semestre er gennemført. Formålet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk viden og derved sikre forankring i professionen, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Den studerende skal i vid udstrækning kunne forene erhvervspraksis og tillærte teorier. Praktikken har en central betydning for uddannelsens professions rettede og praksisnære karakter og bidrager til, at den studerende udvikler professionelle kompetencer. Den studerende finder selv en praktikplads som skal godkendes af den tilknyttede vejleder.

Den studerende udarbejder i samarbejde med virksomheden en plan for praktikforløbet med tilhørende opgaveformulering(er) som skal godkendes af den tilknyttede vejleder. Under ingeniørpraktikken skal den studerende løbende have kontakt til skolen for at rapportere om praktikforløbet herunder bidrag til at der udveksles viden og erfaringer mellem skole og praktiksted. Praktikken afsluttes med en rapport og eksamen der bedømmes efter 7 trinskalaen. For ingeniørpraktikken er der udarbejdet en fagplan, der beskriver formål, indhold, evalueringsform og forudsætninger. Fagbeskrivelse, aftaleformular, information fra IDA vedr. praktik løn og tilbagemeldingsskema for gennemført ingeniørpraktik er tilgængelig på VIA Studienet. 3.4 Uddannelsens profil og tilvalgskurser Specialefagenes uddannelseselementer har til formål at give den studerende mulighed for at specialisere sig indenfor hhv. tekstil hhv. møbler. Kurserne supplerer den specialisering der sker gennem projekter og praktik samt den obligatoriske specialeundervisning på 6. og 7. semester. Målsætningen med de enkelte profiler er hhv. Tekstil: Formålet med specialet er at give viden om de materialer og processer der anvendes i såvel traditionel som moderne mode-tekstil produktion. At give den studerende teoretisk viden om materialer der anvendes indenfor specialet som f.eks. garner og fibre såvel kemofibre som naturfibre. Gennem workshops og projekter i laboratoriet bliver den studerende i stand til at analysere og vurdere materialernes egenskaber og kvalitetsniveau samt deres anvendelses områder. Ud over en grundlæggende proces- og materialeviden arbejdes der også med nye materialer og anvendelse af nye fibertyper, overfladebehandlinger og elektronik kombineret med tekstil, så den studerende bliver i stand til at se mulighederne i fremtidens tekstil produktion. Forståelsen for materialer og processer skaber muligheden for at den studerende kan indgå i produktudviklingsopgaver. 8 Møbler: Formålet med specialet er at give viden om de processer og materialer der anvendes i såvel traditionel som moderne møbelproduktion. Den studerende får indsigt i hvilke forarbejdnings metoder der anvendes på forskellige materialer og hvilke resultater og egenskaber de tilfører det færdige produkt. Herunder produktet udseende pris kvalitet og produktionstid. Ud over en grundlæggende proces- og materialeviden arbejdes der også med nye materialer og anvendelse af nye materialer, herunder nye overfladebehandlinger, nye kompositter og anvendelse af ny teknologi, så den studerende bliver i stand til at se mulighederne i fremtidens møbel produktion. Forståelsen for materialer og processer skaber muligheden for at den studerende kan indgå i produktudviklingsopgaver. Herunder produktet udseende pris kvalitet og produktionstid.

3.5 Afgangsprojekt Afgangsprojektet er placeret på 7 semester og har et samlet omfang på 20 ECTS. Afgangsprojektet skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for det valgte emne, og skal dokumentere den studerendes evne til at anvende specialets metoder og teorier. Afgangsprojektet omfatter en selvstændig teoretisk/empirisk behandling af en praktisk problemstilling med tilknytning til uddannelsens centrale emner. 4. Udveksling Den studerende har på 6. semester mulighed for at tilrettelægge et helt semester af sin uddannelse som Diplomingeniør i Materialeteknologi, som et ophold på en udenlandsk eller anden dansk uddannelsesinstitution. Opholdet skal give den studerende kvalifikationer svarende til 30 ECTS-point. Så den studerende ønsker at bytte med praktikopholdet, kan udveksling finde sted i 5. Semester, hvor praktikken afvikles ved hjemkomst i 6. semester, skal dette ske efter aftale med uddannelseslederen for uddannelsen. Opholdet skal primært tilrettelægges hos en institution, som VIA UC/DAMB har indgået udvekslingsaftale med. Skriftlig ansøgning sendes til den relevante uddannelseschef på VIA UC/DAMB. Ansøgningen betragtes samtidig som en ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit. Såfremt udvekslingsopholdet placeres hos én af VIA UC/DAMB s aftalepartnere, vil VIA UC/DAMB være behjælpelig med information og ansøgning, ligesom der vil kunne søges om økonomisk tilskud fra Erasmus-midlerne eller andre relevante kilder gennem VIA UC/DAMB. 9 Hvis den studerende vælger en institution udenfor rammerne af VIA UC/DAMB s udvekslingsaftaler, er den studerende selv ansvarlig for kontakten med institutionen, for at fremskaffe tilstrækkeligt bevis for det valgte studiums/fags relevans samt søge om merit for opholdet. I begge tilfælde skal VIA UC/DAMB godkende opholdets studierelevans og meritmuligheder i forhold til den studerendes valgte speciale på uddannelsen til Diplomingeniør i Materialeteknologi. VIA UC/DAMB s godkendelse af meritansøgningen finder sted på grundlag af en individuel faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte dele af uddannelsen til Diplomingeniør i Materialeteknologi. 4.1 Udvekslingsaftaler VIA UC/DAMB har aftaler vedr. udveksling med flere uddannelsesinstitutioner, se listen på Studienet.

5. Prøveformer og bedømmelse 5.1 Prøveformer Prøveformen skal sikre at der sker en individuel eksamination og bedømmelse af den studerende. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver: Bedømmelsen sker på grundlag af: 1. Skriftlig eksamen 2. Mundtlig eksamen 3. Godkendelse efter nærmere kriterier for deltagelse i undervisning 4. Mundtlig eksamen med projektrapport, procesrapport og fælles fremlægning som grundlag for individuel eksamination og bedømmelse. Kombination af ovenstående prøveformer 1-4 Prøveformen for det enkelte kursus fremgår af kursus/fag beskrivelsen. Varigheden af den skriftlige eksamen fremgår ligeledes af kursus/fagbeskrivelsen. Såfremt der er betingelser for at indstille sig til prøve fremgår det af Kursus/fagbeskrivelsen. 5.2 Eksamensbestemmelser 1. Evaluering af projekter og kurser er adskilt 2. Evalueringsformen for et kursus er angivet i kursusbeskrivelsen, der anvendes primært intern censur 3. Semester projekterne eksamineres overvejende med ekstern censor og bedømmes efter 7 trins-skalaen. 4. Tilvalgskurser læst ved andre uddannelser skal altid eksamineres såfremt kurset er et kursus med eksamen. 10 5.3 Eksterne og interne prøver. Prøver er enten med intern eller ekstern censor. Ved interne prøver medvirker en censor udpeget af institutionen (oftest blandt lærerne på institutionen). Ved eksterne prøver er censor beskikket af undervisningsministeriet. Der varieres mellem intern og ekstern prøvning ved evaluering af et kursus. Som helhed skal mindst 1/2 af uddannelsen dokumenteres ved eksterne prøve Bilag 02. Ved få tilmeldt til reeksamination forbeholder institutionen sig ret til at konvertere en skriftlig til en mundtlig eksamen. 5.4 Bedømmelse og beståelseskrav Der skelnes mellem følgende former for bedømmelse: 1) Karakter 2) Bestået/Ikke bestået 3) Godkendelse

Generelt gælder, at hvert kursus bestås for sig. Kurser, hvori der er opnået bedømmelsen 02 eller derover i 7-trins-skalaen eller Bestået/Godkendt, kan ikke tages om. I bilag 01/ kursusplan/fagbeskrivelse er angivet, hvilken af ovenstående bedømmelsesformer, der gælder for det enkelte kursus. ad 1) Karakter 7-trins-skalaen anvendes. ad 2) Bestået/Ikke bestået (i henhold til specificerede krav) Bedømmelsen "bestået/ikke bestået" anvendes ved laboratorium/værksteds kurser (ingeniørpraktik) og ikke-udtrukne kurser. ad 3) Godkendt/ikke godkendt Bedømmelsen "godkendt/ikke godkendt" anvendes i kurser, hvor prøveformen er lærerens godkendelse af den studerendes undervisningsdeltagelse. Kriterierne for godkendelse er oplyst i kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus og kan være: - studieaktivitet under kurset - kursusarbejde(r) rettidigt afleverede og godkendt(e) - øvelser skal være udførte og rapporter afleverede og godkendte - afleverede hjemmeopgaver, der tilsammen har et tilfredsstillende niveau - resultat af interne prøver 11 6. Genlæsning, omprøvemuligheder, tidsfrister 6.1 Genlæsning Kurser eller projekter der ikke bestås ved eksamen, kan generelt genlæses ved selvstudium. Den studerende kan alternativt vælge at følge kurset igen. 6.2 Omprøvemuligheder Reeksamen og sygeeksamen afholdes normalt i næstfølgende ordinære eksamenstermin. Såfremt et kursus eller projekt kun læses én gang om året, kan en studerende, der er dumpet, vælge at komme til reeksamen enten i næstfølgende eksamenstermin eller ca. 14 dage efter at det nye semester er startet. Tilmelding til reeksamen og sygeeksamen skal være studiekontoret i hænde senest 2 dage efter semesterets afslutning. En studerende kan højst 3 gange deltage i en undervisning, der skal godkendes. I fælde af usædvanlige forhold kan VIA UC/ DAMB, give tilladelse til et 4. forsøg. I særlige tilfælde kan det tillades, at en studerende, der ikke har fået godkendelse, aflægger en prøve (skriftlig eller mundtlig) i stedet for 2. og 3. gang at deltage i undervisningen, og i så fald beskikker VIA UC/DAMB en censor blandt sine lærere. En opnået tilladelse til at aflægge prøve i stedet for at følge et kursus, der skal godkendes, tæller som et forsøg af de i alt 3 tilladte, uanset om den studerende møder op til prøven eller ej, ligesom den studerende heller ikke kan framelde sig en bevilget prøve.

6.3 Tidsfrister For gennemførelsen af studiet gælder der følgende tidsfrister: - 1. og 2. semesters kurser og projekter skal være bestået senest efter 2 år - 3. og 4. semesters kurser og projekter skal være bestået senest efter 4 år - selve diplomingeniøruddannelsen skal være bestået senest efter 7 år 6.4 Klager over eksamensafgørelser Klager over afgørelser, skal være skriftlig og begrundet og indgives til Uddannelseschefen inden 2 uger efter eksamen. Skolens afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Bekendtgørelse omprøver og eksaminer ved videregående uddannelser Kap. 9-10-11 7. Meriteringsbestemmelser 7.1 Merit ansøgninger Skriftlige og dokumenterede merit ansøgninger behandles individuelt. 7.2 Ingeniørpraktik Studerende med en relevant erhvervsuddannelse kan i særlige tilfælde søge om fritagelse for dele eller hele den integrerede praktik. Fritagelse kan kun foretages, hvis den studerende kan dokumentere, at have erhvervet sig tilstrækkelig erfaring med ingeniørarbejde i praksis. Ansøgning med begrundelse for fritagelse inkl. dokumentation af relevant ingeniør arbejde sendes til uddannelseslederen, som træffer afgørelse om der kan opnås hel eller delvis fritagelse. 12 7.3 Studieophold i udlandet Studerende, der efter aftale med institutionen, har studeret ved et udenlandsk universitet eller en ingeniøruddannelsesinstitution, får meriteret beståede studieenheder efter individuel behandling. For personer, der ansøger om optagelse/merit på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer, kan der blive tale om en vurdering foretaget af CIRIUS. En sådan vurdering er bindende i forhold til afgørelsen om selve optagelsen, men vejledende i forhold til afgørelsen om tildeling af merit. Ansøgning om merit skal være behandlet og afsluttet inden semesterstart og med fornøden dokumentation for beståede fag og uddannelsesdele, herunder fagbeskrivelser, pensumlister og ECTS-point samt eventuelle eksamensbeviser. I forbindelse med vurderingen af en meritansøgning kan ansøgeren blive indkaldt til en samtale, hvor vedkommende skal dokumentere tidligere erhvervede færdigheder og egnethed for uddannelsens område. Specielt vedr. studieophold i udlandet har VIA har indgået aftaler med en række udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor specielt 6 semester eller dele af denne er velegnede. Spørg studievejledning for nærmere information. Meritafgørelser træffes af den relevante uddannelseschef og meddeles den studerende inden semesterstart.

7.4 Studerende fra andre læreanstalter Studerende, der har bestået studieelementer ved en dansk videregående uddannelsesinstitution, kan efter individuel ansøgning til institutionen opnå merit for de studieelementer, der er relevante for uddannelsen. 7.5 Meritaftaler efter afsluttet Diplomingeniør i Materialeteknologi eksamen. Der er pt. ingen aftaler om at afsluttet eksamen som Diplomingeniør i Materialeteknologi giver automatisk merit til kandidat studier 8. Titel og udstedelse af diplom Dimittender, der har gennemført studiet efter denne studieordning, er berettiget til at anvende titlen Diplomingeniør med betegnelsen Diplomingeniør i Materialeteknologi. Den engelske titel er: Bachelor of Engineering in Materials Technology. For gennemført uddannelse udsteder VIA UC/DAMB et diplom med angivelse af titel, specialisering samt resultatet af de opnåede bedømmelser. Diplomet indeholder endvidere oplysning om emnet for afgangsprojektet. Det angives ligeledes, på hvilket adgangsgrundlag dimittenden er optaget på uddannelsen. Ved afbrudt uddannelse udsteder VIA UC/DAMB bevis for beståede studieenheder. 13 9. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen tilrettelagt således, at den studerende opnår kompetencer i at: Udvise selvstændig, kritisk og reflekterende stillingstagende til praktiske, faglige og teoretiske forhold herunder evnen til at tilegne sig ny viden. Dette opnås ved en vekselvirkning mellem fagdisciplin og problemorienteret arbejde, mellem holdundervisning, forelæsninger, øvelser/opgaver, virksomhedsbesøg/ekskursioner, projektarbejde m.m. Der arbejdes individuelt og i projektgrupper. Der anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Den problemorienterede undervisningen viser sig ved at den studerende med udgangspunkt i en konkret problemstilling trænes i at opsøge ny viden på området. Studiemiljøet tilstræbes at være praksisnært, vidensorienteret, kreativt og internationalt orienteret.

9.1 Pædagogiske værdier Værdi Engagement Internationalt perspektiv Kreativitet/Innovation Plads til mangfoldighed Fordybelse Omstillingsparathed Læringskompetence Individualister/Specialister i en holistisk sammenhæng Hvad vi forstår ved denne værdi Engagement i fag og studie Ansvarlighed Loyalitet overfor beslutninger Udadvendthed Kultur Globalt perspektiv Idéudvikling Idégenerering Entrepreneurship Mulighed for fejl Gensidig respekt Accept af forskellighed Mulighed for eksperimenter Refleksion Fleksibilitet Sociale kompetencer Mental, faglig og praktisk manøvredygtighed Analytisk tilgang Refleksion Vilje og åbenhed til at lære Samarbejde Sammenhængsforståelse Virksomhedsforståelse Brancheforståelse Samfundsforståelse Global forståelse 14 10. Adgangskrav 10.1 Adgangskrav Adgangskrav til uddannelsen er Matematik A, Fysik B og Kemi C eller Bioteknologi A. - En gymnasial uddannelse (STX/gymnasium, HF, HHX, HTX) med A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og Kemi på C-niveau eller bioteknologi på A- niveau. - En håndværksmæssig eller anden faglig uddannelse samt et bestået adgangskursus til ingeniøruddannelserne. Svarer dit niveau i matematik, fysik eller kemi ikke til kravene, har du mulighed for at tage et suppleringskursus på f AU-Herning (HIH) i løbet af sommeren, så du hurtigt bliver klar til studiestart. VIAUC/DAMP vejleder ansøgeren til et suppleringsforløb, såfremt ansøgeren ikke opfylder adgangskravene til professionsbacheloruddannelsen.

10.2 Skift mellem specialeretninger Skift mellem specialeretninger skal som hovedregel ske, inden påbegyndelse af 3. semester. Skiftet kan ske underforudsætning af at der er plads i den pågældende klasse. 11. Dispensationsmuligheder VIA UC/DAMB kan dispensere for de regler, skolen alene har fastsat, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 12. Studieordningens ikrafttræden Denne Studieordning for Diplomingeniører i materialeteknologi er gældende for optagne august 2012. 15

Bilag 2 Prøvnings form 1. Semester Ekstern Intern 2. Semester Ekstern Intern Basisfag og projekter Basisfag og projekter Matematik Fysik Kemi modul 1 Kemi modul 2 Materialeteknologi Materialeteknolgi/processer modul 1 modul 2 Kommunikation/Grafisk Miljø og CSR dokumentation modul 1 Innovations og udviklings Bæredygtig produkti- projekt on/csr Projekt 3. Semester 4. Semester Basisfag og projekter Specialefag og valgmoduler Kommunikation/Grafisk Kvalitet og Statistik dokumentation modul Forarbejdning og fremstillings Logistik og Økonomi processer modul 1 modul 1 Farvelære Fremtidens materialer Innovation Materiale teknologi (speciale) modul 1 Videnskabsteori/ akademisk opgaveskrivning Innovative processer Projekt Materialeteknologi og forarbejdning ( speciale modul 2) Valgfri moduler ( indenfor materialer og processer/styring) Fremtidens materialer projekt 5. Semester 6. Semester Praktik Specialefag og valgmoduler Praktik Projektledelse Logistik og økonomi modul 2 Interkulturel kommunikation 16 7. Semester Specialefag Kvalitetsstyring og statistik modul 2 Fremtidens materialer modul 2 Materialer og proces Bachelorprojekt Valgfrie moduler udvikling og materialer Valgfrie moduler Processer og styring Projekt åbent projekt ( aktuelt emne)