Maritime eksamensprojekter fra DTU. Lektor Poul Andersen, DTU Mekanik, Sektion for Skibe, Kyster og Konstruktioner



Relaterede dokumenter
Optag 2013 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2011 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2010 Kandidatuddannelsen

Optag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2014 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende

Medialogi- og Ingeniøruddannelserne

Cand.tech i Maritim Teknologi

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet

IT-Universitetet i København Softwareudvikling, København S

Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Godkendte uddannelser til optagelse i IDA som medlem

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

Erfaringer og ideer til at udvikle og styrke samarbejdet mellem private virksomheder og forskningsinstitutioner. v./ Henrik Marinussen.

Godkendte uddannelser til optagelse i IDA som medlem Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

NYOPTAG SOMMER Profil af de studerende. af Maria Skou og Lene Thorsen

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg

Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

Optag Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen. Profil af de studerende

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Niels Hjørnet Yacht Design Yacht Design. Niels Hjørnet Yacht Design

Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter. Peter Hjuler Jensen, Risø DTU

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Fremtidens Betonfolk. Per Goltermann, Docent Anja Bache, Lektor

Den nationale vindtunnel. Christian Bak Seniorforsker DTU Vindenergi Sektionen for Aeroelastisk Design

ÅRGANG Profil af de studerende, der er optaget på DTU sommeren Studieadministrationen

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. Tlf: alt

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2018

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016

T-foils - Litteraturstudie. Transport- og Boligministeriet FORCE

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2017

Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år)

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Sagsfremstilling: Rektoratsrapporten redegør for væsentlige beslutninger og begivenheder, der har fundet sted siden sidste bestyrelsesmøde.

FORCE Technology Fra viden til værdi

Baneuddannelsen. v/martin E. Vigild. Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Condition Monitoring Project

C.V. for PER NIELSEN

Vindkræfter på Containerskibe

Nye tiltag på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Aalborg Universitet v/prodekan Lars Døvling Andersen

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne Optag på uddannelserne

Design af monopæle til havvindmøller

Optag Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen. Profil af de studerende

Optag Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniøruddannelsen. Profil af de studerende

Fremtidens maritime ingeniøruddannelse - Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne Optag på uddannelserne

VInd i ROSkilde - VIROS

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (Civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Aftagerpanelmøde for diplomingeniør- og bacheloruddannelsen i kemi og bioteknologi samt kandidatuddannelsen i kemi

Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt)

TEK Innovation. Vi bygger bro mellem virksomheder og universitetet.

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Nordjysk H2FC center

Kontaktliste BVU*net Navn Institution Position/arbejdsopgaver Telefon Til stede

Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

MULIGHEDERNES UDDANNELSE

Vejledende minimumsbetingelser i 2016 for dispensation fra formelle adgangskrav

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

Lokaleoversigt for første uge af diplomingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE)

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 272 Offentligt. Projekt: RIBE SOL. Foretræde hos Det Energipolitiske Udvalg 31.

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Transkript:

Maritime eksamensprojekter fra DTU Lektor Poul Andersen, DTU Mekanik, Sektion for Skibe, Kyster og Konstruktioner

Aftenens program Introduktion: Skibsingeniør - studiemulighederne inden for maritim teknik Præsentation af eksamensprojekter: 1 bachelor-projekt 3 diplom-projekter 3 civil-projekter Diskussion 2 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

DTU grundlagt 1829 af fysikeren H. C. Ørsted, flyttede i 1960erne fra København til Kgs. Lyngby, 10 km nord for København, selvejende universitet, dækker de fleste ingeniør-faglige discipliner og uddanner ingeniører på bachelor-, master- og ph.d.-niveau, ca. 1500 forskere, 7000 studerende, 700 ph.d. studerende 700 udenlandske studerende om året på engelsk-sprogede uddannelser, eneste danske uddannelsesinstitution, som uddanner diplom- og civilingeniører med speciale i Maritim Teknik (skibsbygning m.v.), undervisning i skibsbygning i mere end 100 år. 3 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Historie Skibsbygningsafdelingen Institut for Skibs- og Havteknik (1973) dele af Helsingør Teknikum (1997) Sektion for Maritim Teknik (2001) dele af Institut for Matematisk Modellering (bølger) Institut for bærende konstruktioner Sektion for Skibe, Kyster og Konstruktioner (2004) sammenlægning med Institut for Strømningsmekanik og Vandbygning Sommeren 2004 flyttet fra Bygning 101 til Bygning 403. 4 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

DTU Mekanik Ét af DTUs 18 institutter 100 videnskabelige medarbejdere, 50 ph.d. studerende 50 teknisk administrative medarbejdere. Undervisning og forskning inden for: Faststofmekanik Fluid Mekanik Materiale-Teknologi og -Udvikling Proces- og Produktionsteknologi Skibe, Kyster og Konstruktioner TermiskeEnergisystemer 5 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Uddannelsen på DTU Diplomingeniør: 3 ½ år inklusive et halvt års praktik, erhvervsrettet, tværfaglig og anvendelsesorienteret. Civilingeniør: 5år (3 år Bachelor, derefter 2 år Kandidat) forskningsbaseret teknisk-naturvidenskabelig kandidatuddannelse, stærk faglighed, stor valgfrihed og fleksibilitet. PhD: forskerstudium, ca. 3 år 6 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Uddannelser Diplom Arktisk teknologi Bygning Bygningsdesign Elektro It Kemi- og bioteknologi Maskin (86) Teknologi og økonomi - kemi og økonomi-sporet Teknologi og økonomi - internetteknologi og økonomi-sporet Trafik og transport () optag 2007 Bachelor Bioteknologi Byggeteknologi Design og innovation Elektroteknologi Fysik og nanoteknologi IT og kommunikationsteknologi IT og Sundhed Kemi og teknologi Matematik og teknologi Medicin og teknologi Miljøteknologi Produktion og konstruktion (61) Softwareteknologi Sundhed og produktion Kandidat Anvendt kemi Bioteknologi Byggeteknologi Bygningsdesign Design og innovation Elektroteknologi Fysik og nanoteknologi Fødevareteknologi Informationsteknologi Kemisk og biokemisk teknologi Konstruktion og mekanik (41) Matematisk modellering og computing Materialeteknologi Medicin og teknologi Miljøteknologi Produktion og ledelse Telekommunikation Transport og logistik Anvendt IKT Bæredygtig Energi Lyd og akustisk teknologi Olieteknologi Systembiologi Vindenergi 7 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Undervisning Styrkelære Matematik, fysik, mekanik, etc. Energi, motorer m.v. Stål- og sandwichkonstruktioner Skib Offshore Projektering Belastninger Fremdrivning Søtransport Miljøbelastning Risiko, pålidelighed Fluidmekanik Belastninger, konstruktioners dynamik 8 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Maritime kurser Skib Grundlæggende skibsog offshore-teknik 1 og 2 Strømning Bølgedynamik FEM light Styrke Risiko og sikkerhed Risikoanalyse og beslutningsteori Skibsprojektering Numerisk hydrodynamik Skiver, plader og skaller Projektering af maskinanlæg (energianlæg) Økonomi og miljø for transportsystemer Numerisk fluid mekanik Marin vandbygning Kompositte letvægtskonstruktioner Ikke-lineær modellering og analyse af konstruktioner Belastning og global analyse af skibe Turbulensteori Diplom-kursus Teoretisk skibshydrodynamik Civil-kursus 9 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Diplom - studieplan Der tages forbehold for eventuelle fejl og ændringer 10 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Civil - studieplan 11 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Der tages forbehold for eventuelle fejl og ændringer Maritim teknik 6/10-2008

Eksamensprojekter 2007 (1) Analysis of Loads and Structural design of a High-speed Ro-Pax vessel with stabilized mono hull (diplom) Effektreserve - optimering af fremdrivningseffekt (diplom) Composite Marine Propeller (civil) Parameterstudie til sammenligning mellem et konventionelt containerskib og tilsvarende open-top varianter (diplom) Noise and vibrations in ships (civil) Design of Core Inserts in Sandwich X-Joints - Experimental and numerical analysis (civil) Stochastic wave loads and wave-induced motions on floating offshore wind turbines determined by FORM (civil) Numerical modelling of aft body flows (civil) Ship-Ship Interaction (civil) 12 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Eksamensprojekter 2007 (2) Vindkræfter på containerskibe (bachelor) (p) Effektivitet af bovpropeller (diplom) (p) Numerical modelling of aft body flows (civil) Ship-Ship Interaction (civil) Unconventional ship stern (bachelor) Skibstransport af Naturgas (diplom) Ship-ship Interaction (civil) Maximum wave bending moments in ships determined by FORM (civil) 13 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Eksamensprojekter 2008(1) Skibsdesign - kombineret fremdrivningsanlæg contra dieselmotor (diplom) Jacket Structure as Base for a 5MW Offshore Wind Turbine (diplom)(p) Passing Ship Study (civil) Design of Harbour Approach Channels Using Dynamic Ship Modelling (civil) Velocity prediction of a sailing yacht (diplom) (p) Ultimate load carrying capacity of stiffened plates in ship structures (civil) Roll motion stabilization and propulsion optimization (civil) (p) Modelling of fluttering effects on a sailing multihull hydrofoil (civil) 14 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Eksamensprojekter 2008 (2) Impulsbelastninger ved nedramning af monopæl offshore konstruktioner (civil) Wave-induced horizontal bending and torsional response of container ships (civil) (p) Optimization of Ship Lines (civil) (p) Udvikling af selvfremdreven pram (diplom) Loading of container ships (civil) Numerical and experimental testing of the South Arne Platform (civil) Se mere på http://www.skk.mek.dtu.dk/uddannelse/eksamensprojekt.aspx 15 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Maritime eksamensprojekter (præsentation) Ingrid Vincent Andersen: Vindkræfter på containerskibe (bachelor) Rasmus Damsgaard Kjeldsen: Jacket-konstruktion som fundament for en 5MW offshore vindmølle (diplom) Karsten Frederiksen og Bo Lydersen: Effektivitet af bovpropeller (diplom) Stig Knudsen, Kasper Wedersøe: Hastighedsberegning for sejlbåd (diplom) Nikolaj Lemb Larsen: Dæmpning af rullebevægelse og fremdrivningsoptimering (civil) Jesper Rosenkrantz Andersen, Lars Peter Raun: Optimering af linier (civil) Christian Klimt Nielsen: Bølgeinduceret horisontal bøjnings- og torsionsgensvar for containerskibe (civil) 16 DTU Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet Maritim teknik 6/10-2008

Vindkræfter på Containerskibe Polyteknisk Midtvejsprojekt Ingrid Marie Vincent Andersen

Skibsmodel Stort containerskib ca. 340 m LOA Størrelsesforhold 1:450 Model i træ med flytbare containere i hårdt skum Én dybgang

Forsøgsudstyr Vindtunnel maks. hastighed 60 m/s 6 - komponent strain gauge Forstærker, filter, PC og manometer

Forsøgsgang 31 repræsentative konfigurationer Forsøg udført ved ca. 45 m/s Model drejes 180º

Resultater Kurver for langsgående kraft, tværkraft og girende moment Sammenligning af forskellige konfigurationer

Konklusion Klar sammenhæng mellem konfiguration og vindkræfter Fingerpeg om tendenser Plads til flere forsøg!

Jacket-konstruktion som fundament for en 5MW offshore vindmølle Rasmus Kjeldsen

Effektivitet af Tunnel Thruster

Effektivitet af Tunnel Thruster Diplomeksamensprojekt. Periode (6 August til 7 December 2007) Vejleder: Poul Andersen Studerende: Karsten Frederiksen Bo Lydersen I samarbejde med FORCE Technology

Projektets Mål Literaturstudie Model test for bestemmelse af ændring af effektivitet it t under forskellige forhold. Generering af simpel metode til bestemmelse af effektivitet itet af Tunnel Thruster

Ydre Faktorer Skibets hastighed h Anti-Suction-Tunnel Nærhed af Kaj Lægt vand

Simpel Metode Besøg hos KaMeWa Rolls Royce i Kristinehamn, Sverige. Beskrivelse af ydre faktorers indflydelse d l på Tunnel Thruster + Hvordan KaMeWa har testet effektivitet. Besøget blev støttet af Skibsteknisk Selskabs Fond

Resultater Resultater fra modeltest kan bl.a. bruges til bestemmelse af effektiviteten af TunnelT hruster under forskellige forhold. FORCE Technology skal bl.a. bruge resultaterne til deres SimFlex simulator.

Velocity Prediction of a Sailing Yacht Diplom projekt I samarbejde med: Kasper Wedersøe Stig Staghøj Knudsen

Velocity Prediction of a Sailing Yacht Fartprognose af en 70 fods kapsejlads båd (VO70) med empiriske metoder og modelforsøgsdata Tankforsøg hos FORCE Technology CFD beregninger

Empiriske metoder Aerodynamisk model - IMS koefficienter Hydrodynamisk model - Delft modeller

Empirisk VPP Diagram

Test planlægning Hastigheder: 4,6,8,10,12,14,16,18,20 kn Krængning: 0,10,20,25 Afdriftsvinkel: 0,2,4,6 Rorvinkler: 0,3,6 96 timers forsøg på 5 dage 317 målinger

Forsøgsopstilling

Tank forsøg

Tank forsøg

Målte Data Målevognshastighed Sidekræfter Modstand Rollmoment Yawmoment Ændring af dybgang for Ændring af dybgang agter

CFD Shipflow Star-CCM+

Resultater

VPP Diagram

Dæmpning af rullebevægelse og fremdrivningsoptimering Nikolaj Peter Lemb Larsen Civilingeniør eksamensprojekt Forår 2008

Problemstilling Uønsket rullebevægelse Dæmpning med stabiliser finner Ændring af fremdrivningsmodstanden Kvantificering af fremdrivningsmodstanden Modelforsøg: Sovereign Mærsk, 6600 TEU Teoretisk beregning: Strip teori

Modelforsøg - opsætning Med og uden finner Inklinometer finnestyring finner Gauge - fremdrivningsmodstand Tvungen rul Fastgøring i vandplanet - Låst: surge, (sway) og yaw - Fri: heave, roll og pitch

Added resistance coef. - σ AR 8 6 4 2 x 10-4 20 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Modelforsøg - resultater Small moment 8 6 4 2 x 10-4 24 Knots R σ AR AR 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 = R T R Added resistance coef. - σ AR SW 2 R = ρ S V AR 2 R 8 6 4 2 x 10-4 skala 20 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Large Moment 8 6 4 2 x 10-4 24 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Aktive finner Passive finner Uden finner Roll motion amplitude [deg.] 15 10 5 20 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 15 10 5 24 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Roll motion amplitude [deg.] 15 10 5 20 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 15 10 5 24 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Dimensionless freq. of encounter - μ e Dimensionless freq. of encounter - μ e Størst rulning ved egenfrekvensen Dæmpning på ca. 50% Marginal dæmpning ved lille rulleamplitude Passive finner uegnede Modstandsforøgelse: σ F = 0,257 10-3 C T SW: 20 knob 1,71 10-3 24 knob 1,82 10-3

Modstand ved rul π L 2 RAW = b' V zadx λ ω Strip beregninger Ændring af exiterende kraft Regulær bølge -> moment fra modelforsøg Rulledæmpning e 0 L e 2 [ N] RRoll = b 44 V xxadxb [ N] 33 b ' 0 Potentialteori ikke dækkende i rul (100 gange for lille) ω 2g Trekant Firkant Firkant Trekant

Resultat af strip beregninger Added resistance coef.- σ AR 8 6 4 2 x 10-4 20 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Small moment Added resistance coef.- σ AR 8 6 4 2 x 10-4 24 Knots Aktive finner Uden finner Model test 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Added resistance coef.- σ AR 8 6 4 2 x 10-4 20 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Large moment x 10-4 Added resistance coef.- σ AR 8 6 4 2 24 Knots Aktive finner Uden finner Model test 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Roll motion amplitude [deg.] 15 10 5 20 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Roll motion amplitude [deg.] 15 10 5 24 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Roll motion amplitude [deg.] 15 10 5 20 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Roll motion amplitude [deg.] 15 10 5 24 Knots 0 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 Dimensionless freq. of encounter - μ e Dimensionless freq. of encounter - μ e Dimensionless freq. of encounter - μ e Dimensionless freq. of encounter - μ e God overensstemmelse for amplitude Peak ved egenfrekvensen Dæmpning på ca. 50% Fartafhængig dæmpning større ved forsøgsdata Ringe overensstemmelse for modstand Bedre resultater ved stort moment Plottes i samme vindue -> Dæmpning for lille

Sovereign Mærsk - Konklusion Forøgelse af fremdrivningsmodstanden: σ F = 0,257 10-3 Merforbrug 1700 2800 kw 7 12 ton HFO / døgn 22 37 ton CO2 / døgn 22.000 38.000 kr. / døgn Levetid Montering af finner 12 mio. kr. Levetid 25 år Vedligeholdelse 0,25 mio. kr. / år 30.000 kr. / døgn Anvendes 20 dage / år = 33,25 mio. kr. / skib Fremdrivningsoptimering: - Brug finnerne så lidt som muligt evt. udelades Berlingske 23/8-2008: - Hver gang vi sparer 1% brændstof, tjener vi fem milliarder kroner A.P. Møller-Mærsk Group vice president, Ivan Seistrup

Optimering af linier Lars Peter Raun Jesper Rosenkrantz Andersen

Hvorfor? Stigende oliepriser Regulering pga. miljødebat Ønske om grøn profil - Er det de rigtige forudsætninger man opstiller for sit design?

Designpunkt vs. Operationsprofil OP baseres på erfaring og analyser.

Metode/Hvordan?

Stævntyper Andre dimensioner af bulb Andre stævntyper

Perspektiv Bedre brændstoføkonomi under de faktiske konditioner Større fleksibilitet overfor ændringer i rute

Master projekt Christian Klimt Nielsen Vejledere Professor Preben Terndrup Pedersen Professor Jørgen Juncker Jensen 1

INDHOLD Projektet indeholder 3 dele: Behandling af fuldskala målinger fra et ca. 4200TEU containerskib. Udledning af udtryk beskrivende belastning ved skråt slam. Bestemmelse af strukturelt gensvar for containerskib ved skråt kå slam både ved brug af FE metoder samt udledt simpelt analytisk udtryk. 2

BEHANDLING AF FULDSKALA MÅLINGER Målingerne fra containerskibet indbefatter måling af midtskibs vertikalt bøjnings moment, acceleration i forskibet, relativ bevægelse af forskibet osv. 3

BEHANDLING AF FULDSKALA MÅLINGER OPDELING AF VERTIKAL BØJNINGSMOMENT Det vertikale bøjningsmoment er ved filtrering (F cut =0.5Hz) opdelt i en lav (LF) og høj frekvent (HF) del. HF udgør 19% af LF Udmattelsesskade d beregninger viser HF udgør 3% af den samlede udmattelsesskade 4

BEHANDLING AF FULDSKALA MÅLINGER IDENTIFIKATION AF SLAMMING Antallet af slams i den målte tidsserie er identificeret ved forskellige metoder Acceleration, forskib >0.4g 3 slams Relativ hastighed > V THR 79 slams Ochi & Motter Bagbord målinger 5.5 slams Styrbord målinger 02slams 0.2 5

BESTEMMELSE AF SLAM BELASTNING Det udledte udtryk givne belastningerne ved skråt slam er udledt på basis af [von Karman, 1929]. p USLAM =ρy O 2 π ` a sin 2α ` a ` sin α @ θ sin α+θ f a 6

STRUKTURELT GENSVAR CONTAINERSKIB En FE model af et 4600TEU containerskib er udarbejdet og modal analyse udført givne egenfrekvenser og egenvektorer for skibet. 1 DISPLACEMENT STEP=1 SUB =1 FREQ=.615295 DMX =.279E-03 X Z Y Mode nr. Vertikal Horisontal/ Torsion 1 0,62Hz 0,71Hz 2 1,07Hz 1,05Hz 3-1,31Hz 7

STRUKTURELT GENSVAR CONTAINERSKIB GENSVAR VED SIMPELT ANALYTISK UDTRYK Et simpelt analytisk udtryk er udledt, der ved hjælp af modal superposition og output fra modal analysen kan bruges til at bestemme gensvaret for containerskibet. η i `a I t = i hvor ω d,i f b c @ ζ e i ω t d,i sin ω d,i t t s I i = Z 0 P i ` a t dt 8

SPØRGSMÅL 9