Randers Kommunes Arkitekturpris Arkitektur i Randers Kommune 2009-2010
Arkitekturpris Den 30. september i år fejres arkitektur samtidig flere steder i Verden. I Danmark arrangerer Akademisk Arkitektforening Arkitekturens Dag, hvor der sættes fokus på vores fysiske miljø. I Randers Kommune følges der op på denne begivenhed ved at uddele Randers Kommunes Arkitekturpris en pris, der har til formål at gøre opmærksom på de gode arkitektoniske projekter, der findes i kommunen. Randers Kommune mener, at det er vigtigt at skabe opmærksomhed omkring det fysiske miljø, som udgør rammerne for vores hverdag. Arkitektur skal her forstås i bred forstand. Projekter til nominering omfatter ikke kun bygninger. Det kan også være bebyggelsesplaner, landskabsarkitektur, byrum, bevaringsprojekter, butiksfacader og byinventar som f.eks. skiltning. Alle 16 projekter, der er nomineret til Randers Kommunes Arkitekturpris, er fra perioden 2009-2010. En dommerkomite, bestående af repræsentanter fra Akademisk Arkitektforening, Bevaringsudvalget i Randers Kommune samt Stadsarkitekten i Randers Kommune, har vurderet de nominerede projekter. Heraf er to tildelt præmiering, mens andre to projekter har fået ros. Alle 16 projekter, osm har været med i konkurrencen kan ses her i hæftet. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 2 SKOLERNES ARKITEKTURPRIS 3 RANDERS KOMMUNES ARKITETURPRIS De nominerede projekter 6 Ros 10 Præmieringer 14 TEMA: LANDSBYGEGISTRERING De registrerende landsbyer 18 Historie & landskab 20 Struktur, bebyggelse og kulturmiljø 22 Sårbarheder og anbefalinger 24 Eksempler på godt byggeri på landet 26 I hæftet bearbejdes desuden et tema om landsbyerne i Randers Kommune. Dette sker som forlængelse af en omfattende Landsbyregistrering, der er blevet foretaget af Randers Kommune indenfor de seneste to år. Sideløbende med Randers Kommunes Arkitekturpris afholdes Skolernes Arkitekturpris. Stadsarkitektens kontor har inviteret de ældste folkeskoleklasser samt elever fra Teknisk Skole, gymnasiet, handelsgymnasiet, HF og VUC til at deltage i en konkurrence. Eleverne skal forholde sig til de nominerede projekter på en personlig og kritisk måde. Håbet er, at dette fokus på god arkitektur vil øge opmærksomheden på vores fysiske omgivelser. Vinderprojektet ses på modstående side. Randers Kommunes Arkitekturpris vil blive uddelt næste gang i 2013, hvor projekter fra og 2012 kan nomineres. 2
Skolernes Arkitekturpris I år har eleverne fra tre 10. klasser deltaget i Skolernes Arkitekturpris. Der er blevet indleveret 14 skoleprojekter til bedømmelse. Vindergruppen blev Anne Skovsen, Anne Sofie Isaksen, Maria Kronborg og Mia Hjuler Kusk fra 10.A på C. la Cours Skole. Gruppen har valgt at arbejde med Vingerne, Elros nye domicil i Hornbæk. Projektet er valgt som vinder på grund af det gennemarbejdede og godt formidlede materiale, som gruppen har produceret. Gruppen har lavet en planche, som underbygges fint af en forklarende tekst. Det er lykkedes at få meget form og dybte i modellen, selvom den er i 2D. Projektet bearbejder bygningens skiftende karakter mellem dag og nat. Teksten er velskrevet med personlige betragtninger og vurdering af bygningen. Et stort tillykke til dem! 3
Skolernes Arkitekturpris 1 3 4 5 2 ET UDVALG AF PROJEKTERNE 1. BioCity Randers, C. la Cours Skole Nicolaj, Simon, Lasse, Mikkel 2. Aagaarden, Forberedelsesskolen Mathias, Gaia, Annika 3. Bosted for psykisk handicappede, Forberedelsesskolen Stefan, Anne-Louise, Michelle 4. Aagaarden, Nørrevangsskolen Emina, Adalat, Camilla, Carina 5. Træløberen, C. la Cours Skole Agnes, Jakob, Nanna, Jeanette 6. Aagaarden, Forberedelsesskolen Drielly, Mads, Anette 7. Tangvej 2, Nørrevangsskolen Linette, Rasmus Sebastian 8. Træløberen, Forberedelsesskolen Daniel, Frederik, Line 9. Træløberen, C. la Cours Skole Nicolaj, Tommie, Therese, Janne 10.Randers Egnsteater, C. la Cours Skole Stephanie, Emma, Nanna, Nadja 11.Vingerne, Nørrevangsskolen Manja, Mette, Anette, Ulla, Ane Mike, Rasmus 12.Bosted for psykisk handicappede, Forberedelsesskolen Emil, Jonas, Astrid
Skolernes Arkitekturpris 6 7 8 9 9 10 11 12
De nominerede projekter ENFAMILIEHUSE 1. Skovparken 7, Stevnstrup Bygherre: Klaus Petersen Arkitekt: Hjem A/S 2. Sanglærkevej 44, Drastrup Bygherre: Michael K. B. Nielsen Arkitekt: Arkitektfirma Kjær & Richter 1 3. Sanglærkevej 35, Drastrup Bygherre: Jesper K. Christensen Arkitekt: Arkitektfirma H. Gudnitz & Partnere 4. Tangvej 2, Grensten Bygherre: Michael M. Nilsen Arkitekt: Martin & Jensens tegnestue 5. Rebslagervej 18, Randers C Bygherre: Randers Kommune Arkitekt: Smærup og Wessmann A/S 2 RÆKKEHUSBEBYGGELSE 6. Fjorddalen 27-31, Drastrup Bygherre: Christian M. Floor Arkitekt: ASM Tegnestue A/S 3
De nominerede projekter 4 5 6
De nominerede projekter ERHVERVSBYGGERI 7. Vingerne, Elro Energi A/S Normansvej 1, Hornbæk Bygherre: Elro Energi A/S Arkitekt: D.A.I. 8. Ombygning af Langå Sparekasse Bredgade 10, Langå Bygherre: Langå Sparekasse Arkitekt: Plateau Arkitekter 7 9. Alfred Nobels Vej 5, Hornbæk Bygherre: Dansk Aløven A/S Arkitekt: Morten Thomassen OFFENTLIGE BYGNINGER 10.BioCity Randers & erhvervslokaler Thors Bakke 2, Randers C Bygherre: Difko Administration A/S & Henton Ejendomme A/S Arkitekt: Arkitema K/S 8 11.Ny teatersal Randers Egnsteater Mariagervej 10, Randers C Bygherre: Randers Egnsteater Arkitekt: Caspersen & Krogh BEVARING 12.Restaurering af fredet bygning Vestergade 35, Randers C Bygherre: Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers Arkitekt: Buhl, Klithøj & Partnere 9
De nominerede projekter 10 11 12
Ros Dommerkomiteens betænkning Munkholmskolen er beliggende i Stevnstrup umiddelbart sydvest for Randers by. Skolen er opført i 1975-77 og er meget typisk for sin tid med flade tage og røde teglmure. Skolen består af fire selvstændige bygningsfløje placeret på et svagt skrånende terræn. Skolens fagfløj danner ryg mod terrænet, således at underetagen fremstår som parterreetage. Skolen er beliggende i landlige omgivelser, og gode varierende gårdrum mellem bygningerne skaber fine kig til det omkringliggende landskab. I forbindelse med den nye skoleudviklingsplan for Randers Kommune har Munkholmskolen fået et nyt pædagogisk servicecenter. Selv om skolen er en fin og velholdt skole, så stiller de nye undervisningsmetoder og nye pædagogiske læringsprincipper krav om nye og andre rumforhold. Der skal skabes plads til forskellige former for læring, forskellige former for samvær og forskellige former for rum. Der skal være store rum og små rum, uderum og inderum - rum til samling og aktivitet og rum til fordybelse og stilhed. Alle disse elementer er indeholdt i den nye tilbygning til Munkholmskolen. ADRESSE Bymarksvej 16 Stevnstrup BYGHERRE Randers Kommune ARKITEKT Plateau Arkitekter v. Søren Nørgaard Arkitektfirma Niels Vestergaard 10 Tilbygningen indeholder et nyt pædagogisk servicecenter, musiklokaler og en udendørs amfiscene. Tilbygningen er opført i 2 etager, der meget naturligt kobler sig på den eksisterende del af skolen. Tilbygningens hovedrum / hjerte er det pædagogiske servicecenter, som er placeret i 2 plan. Med en stor oval åbning i etagedækket og en integreret siddetrappe forbindes de to etager på en god måde. Trappen er tænkt som et møbel til ophold, samling, udstilling mm., og det pædagogiske servicecenter anvendes som samlingsrum for skolens elever og lærere. Udenfor er der etableret et areal med en amfiscene med mulighed for at åbne op direkte fra musiklokalerne. Munkholmskolens nye tilbygning tildeles ros, fordi der med stor respekt for den oprindelige skoles arkitektur, er skabt en imødekommende og levende bygning med gode lys- og rumforhold, der lever op til skolens behov for funktionalitet og nye lokalekrav.
Munkholmskolen
Ros Dommerkomiteens betænkning Enfamiliehuset i Hornbæk har tidligere (2004) været nomineret til Randers Kommunes Arkitekturpris. Dengang blev huset, til trods for åbenlyse kvaliteter, ikke fremhævet af dommerkomiteen. Muligvis fordi huset stod præcist, måske næsten hårdt i de dengang pauvre landskabelige omgivelser. En efterfølgende fin og enkel landskabsbearbejdning, en ombygning og to tilbygninger til det oprindelige hus flanker, har bragt huset fra torso til helstøbt familiebolig. En familieforøgelse nødvendiggjorde en udvidelse af boligarealet med en tilbygning i stueplanet mod nord/vest. Tilsvarende blev der i den anden gavlside tilføjet et par rum til opbevaring af haveredskaber, cykler m.v. ADRESSE Natskyggevej 16 Hornbæk BYGHERRE Charlotte & Nicolai Gradman ARKITEKT Byggeselskabet Elming / bygherre De 2 tilbygningers form og deres relationer til gård og gade har forankret huset til stedet og samlet set gjort boligen endnu bedre og mere fuldkommen. Der er med tilbygningerne skabt et godt og beskyttet udendørs opholdsrum i tæt tilknytning til boligens opholdsrum. Tilbygningerne er opført i det oprindelige hus materialevalg, skala og dimensioneringer i øvrigt følges tilsvarende. Husets træbeklædning har med tidens patinering opnået et meget fint farvemæssigt og texturelt samspil med teglmurene. Tilbygningseksemplet på Natskyggevej i Hornbæk er desværre sjældent. Ofte ses tilbygninger til i forvejen fine boliger, form- og materialemæssigt at slå fra, nogen gange oven i købet bevidst. 12
Natskyggevej 16
Præmiering Dommerkomiteens betænkning Aagaarden er en fornem repræsentant for og på den danske funktionalisme - funkis. Den funktionalistiske stilperiode i 1930-40 ernes Danmark har en stadig større opmærksomhed, ikke kun fordi det var en forløber for den efterfølgende modernisme, men fordi perioden i sig selv var international og banebrydende. Stilarten adopterede helhjertet formsproget fra den internationale funktionalisme. Og alligevel forekom der typisk danske/nordiske delelementer, der refererer til dansk bygningskultur og klimatiske forhold. Aagaarden er en komplet funktionalistisk bygning. Som stilen foreskriver eksponeres jernbetonens egenskaber. Altanerne udkrages på facaden uden understøttende konsoller, flade tage, facaderne har en klar vandret orientering, vinduesbånd og især hjørnevinduerne er karakteristiske. Det epokegørende formsprog var enkelt, geometrisk og kubisk inspireret. ADRESSE Hospitalsgade - Kirkegade Randers C BYGHERRE Andelsboligforeningen Aagaarden ARKITEKT Smærup & Wessmann A/S Aagaarden, der er tegnet af ingeniør P. M. Jacobsen og opført i 1939/40, er SAVE-registreret med bevaringsværdi 3, netop på grund af det fornemme tidstypiske eksempel på funktionalismen i Randers by. Der er 59 boliger, hvoraf hovedparten af boligerne har 1 eller 2 altaner. Aagaarden er en privat andelsboligforening. Ejerforeningen, arkitekterne og Randers Kommune har i samarbejde stået for den omfangsrige og ambitiøse facaderenovering, hvor oprindelighed og veneration for bygningens historie har været første præmisser. Renoveringen er foregået over en årrække. Altanerne er holdt i ren beton med glat overflade, og vinduerne er i udformning og opdeling tro mod de oprindelige. Aagaarden præmieres fordi ejerforeningens forståelse for deres bygnings arkitektoniske værdi har ført til, at bygningen i dag stadig står med stor originalitet. Andelsboligforeningen er således et forbillede for andre bygningsejere. Det er dommerkomiteen for Randers Kommunes Arkitekturpris håb, at ejendommens butikker med tiden vil undergå en tilsvarende vellykket renovering. 14
Aagaarden
Præmiering Dommerkomiteens betænkning I år 2000 blev der i forbindelse med en strategi for Randers midtby afholdt en arkitektkonkurrence om Østervold i Randers. Konkurrencen blev vundet af arkitekt Flemming Ibsen og landskabsarkitekt Peter Becht med et storslået byrum på fodgængernes præmisser. Østervold fremstår i dag som et smukt og harmonisk byrum, der forbinder den gamle middelalderbydel i vest med den nye bydel omkring Jens Otto Kraghs Plads i øst. Østervold strækker sig helt oppe fra Thors Bakke, en anden af byens nye bydele, og helt ned til de indre havnearealer. ADRESSE Østervold 41B Randers C BYGHERRE Randers Kommune ARKITEKT Flemming Ibsen, Peter Becht og Randers Kommune På den sydlige del af Østervold er Træløberen anlagt en ca. 100 meter lang løber i træ. Træløberen er projekteret af Randers Kommune med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag. Træløberen fremstår som et samlet element nærmest som en skulpturel stregkode i byrummet. Træløberen skaber et mere intimt rumforløb i det ellers storslåede byrum. Af løberens foldninger opstår der bænke og en mindre bygning, som indeholder en café og offentlige toiletter. Alle overflader er beklædt i træ, så belægning, bygning og inventar fremstår som ét hele. Det virker nærmest som om at disse elementer folder sig ud af løberen. Træbeklædningens stoflighed og patinering opnår et fint samspil til Østervolds øvrige hårde og lyse granitbelægning. Træløberen præmieres fordi, det med et ganske enkelt og stærkt element er lykkedes at skabe et meget fint opholdsareal i det store byrum, som Østervold udgør. Træløberen underordner sig den overordnede helhed, samtidig med at den har sin helt egen karakter og identitet i det samlede Østervold anlæg. 16
Træløberen
18 Tema Temaet om landsbyregistrering er taget med i dette hæfte for at orientere om, at der i kommunens mange landsbyer ligger et enormt potentiale i at skabe god arkitektur. Arkitektur der forholder sig til en unik placering i et bestemt landskab eller en bestemt landsby med en karakteristika, man bør forholde sig til, understøtte eller udfordre. Projektet som beskrives på de næste sider, skal betragtes som et grundlag for den fremtidige udvikling på landet. Landsbyregistrering Landsbyerne præger i høj grad oplevelsen af kulturlandskabet i Randers Kommune. De fortæller en historie om udviklingen af et landbrugssamfund gennem, i nogle tilfælde, mere end 1000 år. Randers Kommune vil med projektet Landsbyregistrering gerne sikre, at historiefortællingen fortsætter. Derfor er alle kommunens landsbyer blevet registreret og efterfølgende er der udarbejdet kataloger over disse. Katalogerne udgør en omfattende beskrivelse af landsbyernes fysiske miljø. Kommunesammenlægningen i 2007 betød, at Randers Kommune blev rigere på landsbyer og de landskaber, der omgiver dem. Vi vil gerne videregive de informationer og historier, der er om landsbyerne, til kommunens borgere. Derfor søsatte Randers Kommune i 2010 det omfattende projekt Landsbyregistrering, der blev afsluttet i juni. Projektet giver borgerne en mulighed for at sætte sig ind i landsbyernes historie, karakteristikker, bevaringsværdier mm., som alt sammen er nyttig viden at forholde sig til ved f.eks. nybyggeri, tilbygning og istandsættelse. Randers Kommune bruger den indsamlede viden i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner. Katalogerne Nogle landsbyer har særlige kvaliteter, som i katalogerne er beskrevet under temaerne Historie og udvikling, Topografi og landskab, Funktioner og infrastruktur, Bebyggelse, arkitektur og kulturmiljø samt Afgrænsning og byggemuligheder. De vigtigste elementer er efterfølgende samlet i en konkluderende beskrivelse med en række fokuspunkter, såkaldte sårbarheder og anbefalinger, som ridser de vigtigste retningslinjer op for hver enkelt landsby. Landsbyregistrering
De registrerede landsbyer I alt er 86 landsbyer i Randers Kommune blevet registreret i projektet. Landsbyerne spænder fra helt små bysamfund til større centerbyer som f.eks. Assentoft.
Tema Historie Langt de fleste af landsbyerne i Randers Kommune har en lang historie og har undergået store forandringer. Mange er opstået som landbrugssamfund men fungerer i dag som rene boligbyer, som har derved nogle interessante fortællinger, der ofte kan aflæses direkte i bebyggelsen, bystrukturen eller landskabet. Landskab For mange landsbyer har netop landskabet dannet grundlag for deres placering. Det gælder f.eks. De Nedre Byer (Tjærby, Vestrup og Albæk) som alle ligger på grænsen mellem morænebakkerne og det flade fjordforland til Randers Fjord. Her var det ideelt at dyrke afgrøder oppe på bakkerne og lade dyrene græsse nede på fjordengene. Også Væths placering er dikteret af landskabet. Her ligger landsbyen på toppen af Gudenådalens skrænt hævet over de våde enge, der er gode til græsning af kvæg. Harridslev er et godt eksempel på en landsby, der har udviklet sig drastisk gennem de sidste 100 år, hvor store parcelhusvænger løbende er blevet opført mellem de gamle markskel syd for den oprindelige landsby, der udspringer fra byen i en stjerneform. 1. Harridslev 1900-1940. Landsbyen består primært af gårde, samt en samling byhuse, der alle centrerer sig om kirken. 2. Harridslev 2010. Landsbyen er vokset, særligt mod syd. Her er parcelhuskvarterne er skudt op i et karakteristisk triangulært område. 3. Væth ligger højt hævet over Gudenåen med spektakulære kig ud over dallandskabet. 4. Albæk ligger på grænsen mellem fjordengene og de høje morænebakker, som er skabt under sidste istid. 1 2
Historie & landskab 3 4
Tema Infrastruktur I mange landsbyer løber vejene næsten, som de altid har gjort. Ofte i fine, snoede forløb, som følger landskabet. Flere steder ligger bebyggelsen helt ud til vejen og understøtter de karakteristiske vejforløb. Landsbyernes gamle fællesjorder har ofte været landsbyens samlingspunkt. I enkelte landsbyer er det stadig muligt at se, hvor den såkaldte forte/det tidligere fællesjord har ligget. Forten er et areal hvor byens kvæg bl.a. blev drevet ind for natten eller hvor byens primære veje/hjulspor lå. Landsbyen Væth er et fint eksempel herpå, hvor den gamle vejforte stadig kan ses langs med landsbyens veje - nu i form af græsrabatter i varierende bredder. 1. I Lem ligger der, langs med Lemvej, flere store, intakte firelængede gårde, der definerer vejens let slyngede forløb meget flot. 2. Forsamlingshuset i Sønderbæk er fra 1888 og bliver fortsat flittigt benyttet af landsbyens borgere. Bebyggelse og kulturmiljø De store, firelængede gårde er meget karakteristiske særligt i de mindre landsbyer. Desværre er antallet af de intakte gårdanlæg stærkt faldende, eftersom disse landbrugsbygninger ofte ikke længere er tidssvarende til landbrugsdrift. De tilbageværende gårde er derfor i mange tilfælde vigtige at bevare, da de er af stor betydning for oplevelsen af landsbyen. Desuden er de ofte også med til at skabe fine afgrænsede rum omkring vejene samt vise en vigtig del af Danmarks historie, som et tidligere udpræget landbrugssamfund. Vestrup er en meget lille landsby, der består af seks firelængede gårde, som ligger side om side langs med Nedre Vej, øst for Randers. Originaliteten af gårdene og af landsbyen som helhed, er helt unik. Derfor er Vestrup også blevet udpeget til kulturmiljø. Et kulturmiljø er et område, der er særligt vigtigt at bevare og tage hånd om, så det også fremover vil bestå. Kulturmiljøet Vestrup er præget af gårdene, der ligger tæt op til Nedre Vej. Gårdene er alle firelængede og er af høj originalitet. Rundt om i landsbyerne ligger der flere bygninger fra andelstiden (ca. 1880-1960). Her ligger fortsat bl.a. forsamlingshuse, andelsmejerier og brugsforeninger. Mange af disse bygninger er karakteristiske for de små landsbymidter, og man bør derfor værne om mange af disse sammen med de gamle gårdanlæg. 22
Struktur, bebyggelse og kulturmiljø 1 2
Tema Afgrænsning og byggemuligheder Der er mange typer landsbyer i Randers Kommune. Nogle er store boligbyer, mens andre er små originale enheder, der fysisk ikke har ændret sig meget de sidste 100 år. Landsbyerne er under en konstant udvikling, hvad enten det er den ene eller den anden type landsby. Vi har derfor markeret de arealer i landsbyerne, som i fremtiden vil kunne bruges til nye byggegrunde, uden at landsbyernes originalitet og stemning vil svækkes. Vi har omvendt også markeret områder, som ikke bør bebygges, da det kan være ødelæggende for landsbyen og/eller det omkringliggende landskab. Sårbarheder og anbefalinger Landsbyregistrering afslutter landsbykatalogerne med en sammenfatning, der opsummerer hvilke sårbarheder, der måtte være i landsbyen altså om der er noget, der er ekstra skrøbeligt, eller noget som man skal passe ekstra på. Det kan både være enkeltbygninger eller mere generelle betragtninger om bebyggelsen, men det kan også være landskabet, nogle specielle vejforløb eller andre ting, som alle har indflydelse på oplevelsen af landsbyen. Slutteligt indeholder katalogerne en række anbefalinger til, hvordan man kan tage hånd om disse sårbarheder, samt landsbyens velbefindende i øvrigt. Randers Kommune ønsker i Landsbyregistrering at vejlede og orienter om de elementer, der kan være med at til sikre de mange landsbyer i fremtiden. 1. Venning er en lille landsby, der står meget originalt samtidig med, at den ligger i et spektakulært landskab på kanten af Nørreådalen. Venning er derfor yderst sårbar over for nybyggeri, der ikke er nøje tilpasset landsbyens struktur og arkitektur. 2. Virring ligger meget flot i et kuperet landskab. Det anbefales derfor, at man fremover understøtter dette. Dvs. at man fx bør undgå at lave terrænreguleringer, når der skal opføres nyt byggeri. Se mere om Landsbyregistrering og læs om din landsby på: www.planlaegning.randers.dk under Kommuneplan. 24
Sårbarheder og anbefalinger 1 2
26 Tema På dette opslag præsenteres fire gode eksempler på byggeri på landet, som tager hensyn til omgivelserne ved at indpasse sig fint i landsbyens miljø og styrke dens karakter. De fire eksempler er, ligesom de nominerede bygninger til Randers Kommunes Arkitekturpris, opført i perioden 2009-2010. Huset i Mellerup (1) er bygget i 1744 som et stråtækt bindingsværkshus. Huset er blevet nænsomt renoveret, så husets byggestil er bevaret. Med sit bindingsværk og stråtækte tag, er huset med til at styrke landsbyens karakter. Det er derfor prisværdigt, at de nye kviste er blevet indarbejdet i husets eksisterende udtryk på en flot og diskret måde. Bindingsværkshuset i Asferg (2) var et bevaringsværdigt men nedrivningstruet hus, der med hjælp fra Randers Kommunes Bevaringsudvalg fandt den rigtige ejer og dermed blev reddet. Huset er SAVE-registreret med bevaringsværdi 3. Huset er bygget i 1826 og er meget karaktergivende for landsbyen. Det velproportionerede, 17 fag lange længehus er opført i en kraftig bindingsværkskonstruktion med stråtag. Huset er efter ejerskiftet blevet istandsat efter originale bygge- og håndværkstraditioner af ejerens mand, Adam Wilson, som har en master i bindingsværkskonstruktioner. Renoveringen af huset er endnu ikke færdigt, men parret har kommunens fulde opbakning til at fortsætte det forbilledlige arbejde. Det nye stuehus på Tangvej i Grensten (3), har fået en placering, som er kendetegnende for et klassisk stuehus med tilhørende længer. Stuehusets formsprog er som en typisk landbrugsejendom med sine proportioner og saddeltag. Alligevel skiller huset sig ud fra sine omgivelser med sit materialevalg og sine store vinduespartier. Huset kan ses som en nyfortolkning af et klassisk stuehus og passer fint ind i landsbymiljøet. Det sidste eksempel (4) er et hus, der er blevet genopført efter en brand. Ligesom det foregående hus bruges der her et velkendt formsprog sammen med et moderne materialevalg. Desuden har huset en atypisk, skæv udskæring i den ene gavl. Huset har på samme tid et moderne og landligt præg. Restaurering 1. Amtsvejen 154, Mellerup Bygherre: Jesper T. Petersen og Charlotte T. Hartvig 2. Ejstrupvej 4, Asferg Bygherre: Vivi Hansen Nybyggeri 3. Tangvej 2, Grensten Bygherre: Michael M. Nilsen 4. Overvænget 65, Randers NV Bygherre: Søren F. Therkildsen Byggeri på landet
Eksempler på godt byggeri på landet 1 2 3 4
Randers Kommune ønsker, at sætte fokus på arkitekturen i kommunen. Derfor uddeles der hvert andet år priser til gode projekter inden for arkitektur, bebyggelsesplaner, landskabsarkitektur, bevaring og byinventar. Alle kan foreslå projekter til bedømmelse. Projekterne skal være anlagte / færdiggjorte og have fået ibrugtagningstilladelse inden for de to foregående år. En dommerkomite udvælger og besigtiger projekterne, og de bedste bliver tildelt en arkitekturpris i form af en plakette og et diplom. Dette hæfte omhandler både de præmierede og de roste projekter. Randers Kommunes Arkitekturpris Redaktion: Stadsarkitektens kontor, Miljø og Teknik, Randers Kommune Layout: Stadsarkitektens kontor, Miljø og Teknik, Randers Kommune Foto: Stadsarkitektens kontor, Miljø og Teknik, Randers Kommune Tryk: Buchs A/S ISBN 978-87-983282-1-6