Fælles studieordning for. Eksportbachelor



Relaterede dokumenter
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

September Professionsbachelor i Export and Technology Management

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Digital konceptudvikling PBA

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bilag 2 BScE studieordning 2004

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for finansbachelor Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Eksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den med ændringer den 1.2.

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Studieordning for den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse HA

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Transkript:

Fælles studieordning for Eksportbachelor Frofessionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi Bachelor of Export and Technology Management

1. 0 Forord Professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi (Bachelor of Export and Technology Management) er en 3½-årig uddannelse, godkendt af Undervisningsministeriet og akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Erhvervsakademi Lillebælt og Professionshøjskolen University College Nordjylland (udbyderne). Uddannelsens faglige niveau sikres på det almene, det tekniske og det merkantile område igennem faglig forankring og forskningstilknytning til relevante uddannelsesinstitutioner i Danmark og udlandet. Den fælles studieordning beskriver uddannelsens struktur, indhold og prøveformer samt en række formelle forhold omkring studiet. Udover den fælles studieordninger er der udarbejdet en studieordning gældende for den enkelte institution, der i detaljer beskriver uddannelsens forløb, form og faglige indhold. Studieordningen, der regulerer rettigheder og forpligtelser i en række studierelaterede forhold, skal ses i sammenhæng med lovgivningen på uddannelsesområdet herunder først og fremmest Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og Eksamensbekendtgørelsen 2. 2.0 Uddannelsens formål og varighed 2.1. Uddannelsens formål Uddannelsens formål er at uddanne professionsbachelorer i Eksport og Teknologi, der kan indgå i virksomhedens strategiske udvikling af kundegrundlag og kunderelationer gennem teknisk service, rådgivning og salg. Dimittenden skal således på et teoretisk og metodisk grundlag - kunne udarbejde og implementere salgs-, service- og markedsføringsplaner på et globalt marked. Endvidere skal dimittenden kunne forestå at udvikle den direkte tekniske kommunikation med kunden om tilpassede løsninger samt udvikle virksomhedens serviceorganisation i relation til salg, eksport og teknik. Uddannelsen kvalificerer dimittenden til at kunne fortsætte på videregående studier på nationale eller internationale erhvervsøkonomiske og tekniske uddannelser. 1 Bekendtgørelse nr. 1033 af 03/11/2009 om uddannelsen til Professionsbachelor i Eksport og teknologi. 2 Bekendtgørelse nr 766 af 26/06/2007.

2.2 Professionsbachelorens læringsudbytte Professionsbachelorens læringsudbytte viser den studerendes kompetenceprofil. Det er uddannelsens formål, at den person, der har gennemført professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi har opnået følgende Viden: Færdigheder: Kompetencer: Skal have den nyeste viden om anvendte teorier og metoder indenfor det tekniske fagområde med udgangspunkt i produktionsindustrien. Skal have den nyeste viden om anvendte teorier og metoder indenfor eksportrelaterede dele af det merkantile fagområde primært inden for business to business. Skal have viden om anvendt praksis i eksportvirksomheder indenfor de almene, tekniske og merkantile fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over anvendelsen af teori og metode inden for det almene, tekniske og merkantile fagområde. Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information vedrørende virksomhedens kundegrundlag på eksportmarkedet og skal kunne mestre at anvende disse analyseresultater til at udvikle virksomhedens eksportmarkeder gennem tilpasning af handlingsparametrene til kundens behov. Skal kunne anvende teori og metoder indenfor det almene, tekniske og merkantile fagområde. Skal kunne anvende engelsk og et andet fremmedsprog i eksportrelaterede sammenhænge. Skal kunne analysere og vurdere teoretiske og praksisnære eksportrelaterede problemstillinger og tage velargumenterede beslutninger Skal kunne vurdere og begrunde valgte løsninger og handlinger ud fra teori og praksis Skal kunne dokumentere, formulere og formidle tekniske problemstilling og løsninger til kunden samt udvikle løsninger i samarbejde med kunden og teknisk afdeling i egen virksomhed. Skal selvstændigt kunne varetage virksomhedens opgaver i forhold til eksport både internt i virksomheden og i udlandet. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger i relation til udenlandske kunder. Skal selvstændigt kunne indgå i samarbejder med både teknisk og merkantilt personale både internt i virksomheden og i udlandet Skal kunne indtræde i ledelsesmæssige funktioner i relation til virksomhedens eksport. Skal kunne beherske professionel etik og udvise kulturel indlevelsesevne. Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til eksportområdet udvikle egen viden og færdigheder.

2.3 Uddannelsens varighed Uddannelsen tilrettelægges som et 3½-årigt heltidsstudium svarende til 3½ studenterårsværk (210 ECTS). De første tre semestre af professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi udgør samtidig de første 3 semestre af den tilknyttede 2-årige Erhvervsakademiuddannelse.????????????? Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Arbejdsbelastningen således udtrykt omfatter skemalagt undervisning, studieforberedelse og skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, studieophold og projekter i udvalgte virksomheder, samt selvstudium og eksamensdeltagelse. 2.4 Titulatur Den, der har gennemført uddannelsen, er berettiget til betegnelsen Professionsbachelor i Eksport og Teknologi, som betegnelse for uddannelsesmæssig baggrund. Den engelsksprogede betegnelse for uddannelsen og for dimittenden er Bachelor of Export and Technology Management 3.0 Uddannelsens indhold og struktur Uddannelsen er bygget op af en teknisk, en merkantil og en almen del. Vægten mellem disse overordnede fagområder er: Teknisk del 40 % Merkantil del 40 % Personlig del 20 % Nedenstående opdeling i kerneområder og deraf følgende læringsmål afspejler denne fordeling.

Sem. Kerneområde ECTS Indhold Læringsmål 1. Virksomhedens forretningsgrundlag 30 Jern- og metalbranchen og virksomhedens overordnede afsætningsstrategier (10 ECTS) Den studerende skal have viden om Jern og Metal industriens forhold på det danske marked og globalt. Supply Chain Management og projektledelse med udgangspunkt i koncept- og produktudvikling (10 ECTS) Sproglig formidling (3 ECTS) Metode og videnskabsteori (2 ECTS) Projekt (5 ECTS) Den studerende skal have viden omkring konstruktionsarbejdet og skal selvstændig kunne udarbejde mindre konstruktionsarbejder. Den studerende skal have viden om virksomhedens indre sammenhænge og nyeste viden om teorier omkring virksomhedens forretningsgrundlag. Den studerende skal kunne analysere virksomhedens overordnede strategier som platform for udvikling og fastholdelse af virksomhedens konkurrencevene. Den studerende skal kunne anvende et operationelt engelsk knyttet til semesterets brancheområde. Den studerende skal kunne analysere og videreudvikle virksomhedens produktportefølje med udgangspunkt i et virksomhedskoncept inden for jern- og metalbranchen. Den studerende skal kunne arbejde projektorienteret med innovative, teknologiske og logistiske problemstillinger. Den studerende skal selvstændigt kunne vælge og anvende relevante studiemetoder 2. Markedsforståelse 30 Det globale marked (5 ECTS) Markederne og deres betydning for forsyningskæden samt koncept- og produktudvikling (10 ECTS) Videnskabsteori og markedsanalyse (5 Den studerende skal kunne beskrive, analysere og evaluere virksomhedens eksterne forhold og relationer til samarbejdspartnere. Den studerende skal opnå en forståelse for de markedsmæssige forhold, der påvirker virksomhedens globale afsætningsmæssige muligheder og trusler. Den studerende skal tilegne sig en helhedsopfattelse af virksomhedens

ECTS) Projekt indenfor plastbranchen (10 ECTS) strategiske situation, dens muligheder og grundlag for at igangsætte internationale markedsføringsaktiviteter og udnytte produktudviklingsmuligheder. 3. Planlægning af markedsindsats 30 IT- og elektronikbranchen og strategisk markedsføringsplanlægning (8 ECTS) International projektledelse (5 ECTS) Økonomi og logistisk optimering (5 ECTS) Jura (2 ECTS) Projekt (10 ECTS) Den studerende skal opnå indsigt i specifikke markedsforhold som har indflydelse på koncept og produktudvikling i virksomheden. Den studerende skal kunne udvælge og viderebringe relevant information opsamlet fra markedet til modtagere i virksomheden. Den studerende skal kunne bidrage som innovatør i feltet mellem kunde og virksomhed ved at påpege muligheder. Den studerende opbygger et operationelt engelsk knyttet til semestrets brancheområde. Den studerende skal opnå kommunikative kompetencer, der medvirker til en effektiv intern og ekstern kommunikation Med udgangspunkt i flere fagområder fokuseres på at den studerende opnår kendskab til plastindustriens forhold på det danske marked og globalt. Den studerende skal opnå en overordnet forståelse for virksomheders globaliserings- og internationaliseringsstrategier, herunder være i stand til at opstille mål og strategier ud fra analyse af virksomhedens netværk Den studerende skal kunne vurdere de teknologiske og kommercielle konsekvenser af alternative indtrængningsstrategier på udvalgte markeder Den studerende kan arbejde med åbne problemstillinger og kan inddrage relevante fagområder i analyser og vurderinger. Den studerende opbygger et operationelt engelsk knyttet til semestrets brancheområde.

4. Markeds- og kundekontakt 5. Den sælgende organisation 30 Handlingsplaner med udgangspunkt i træ og møbelindustrien (5 ECTS) Jura (2 ECTS) El (3 ECTS) Produktionsplanlægning (Økonomi) og design (5 ECTS) Kultur og 2. fremmedsprog (5 ECTS) Projekt (10 ECTS) 30 Personligt salg og kulturforståelse (10 ECTS) Kvalitet- og miljøstyring (5 ECTS) Entreprenørship (5 ECTS) Projekt (10 ECTS) Med udgangspunkt i flere fagområder fokuseres på at den studerende opnår kendskab til IT- og elektronikbranchens forhold på det danske marked og globalt. Den studerende skal kunne opstille handlingsplaner for træ- og møbelindustriens internationale afsætning. Den studerende skal kunne benytte sig af et operationelt engelsk knyttet til træog møbelindustrien. Med udgangspunkt i træ- og møbelindustrien skal den studerende skal kunne identificere og reflektere over relevante problemstillinger for virksomheder på det danske og internationale marked. Den studerende skal selvstændigt kunne planlægge og gennemføre en handel på et fremmedsprog under inddragelse af sin viden om det pågældende sprogområde herunder om normer og forretningskultur. Den studerende skal i forbindelse med den personlige salgsindsats kunne anvende virksomhedens kompetence inden for kvalitet- og miljøstyring. Den studerende skal selvstændigt kunne tilegne sig og anvende ny viden inden for relevante fagområder. Den studerende skal kunne vurdere problemstillinger i forbindelse virksomhedsetablering samt begrunde og vælge relevante løsningsforslag. 6. Praktik 30 Gennem virksomhedskontakt arbejder den studerende med relevante og praktiske problemstillinger i en konkret virksomhed Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om en virksomheds praksis Den studerendes skal kunne reflektere over praksis og sætte praksis i relation til teori

Den studerende skal kunne deltage i arbejdsopgaverne i en eksportvirksomhed Den studerendes skal kunne beskrive, formulere og formidle tekniske problemstillinger og løsninger til kunden Den studerende skal selvstændig kunne indgå i samarbejde på tværs af fagligheder Den studerende skal kunne udvikle løsninger i samarbejde med kunden og den tekniske afdeling i egen virksomhed Den studerende skal kunne vurdere egne færdigheder op mod praksis i virksomheden og ud fra dette reflektere og vurdere hvilke læringsfelter den studerende med fordel kan tilegne sig ved specialiseringen Den studerendes skal selvstændigt kunne indgå i samarbejde med virksomhedens medarbejdere (på både det tekniske og det merkantile område) i såvel Danmark som i udlandet 7. Specialisering 15 Specialiseringen giver mulighed for at den studerende kan arbejde i dybden med et eller flere emner. Institutionen kan udbyde en række valgfag og/eller den studerende kan fordybe sig i et eller flere selvvalgte emneområder. Specialisering kan foregå på uddannelsesstedet eller andet uddannelsessted i Danmark eller udlandet. Den studerende skal have viden om de nyeste teorier og praksis indenfor udvalgte fagområder i relation til eksportvirksomheder. Den studerende skal udvikle evnen til at kunne vurdere, analysere og reflektere over praksis og teori indenfor udvalgte fagområder. Den studerende skal kunne vurdere og anvende teknikker, værktøjer og modeller hørende til de valgte fagområder. Den studerende skal have færdigheder i selvstændigt at tilegne sig viden Den studerende skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienteret situationer i forhold til de valgte fagområder. Den studerende skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden,

færdigheder og kompetencer i relation til de valgte områder. 7. Bachelorprojekt 15 Der udarbejdes et afsluttende projekt med udgangspunkt i uddannelsens kerneområder Den studerende skal videreudvikle den teoretiske og praktiske viden om eksportsektoren. Den studerende skal havefærdigheder til at analysere og reflektere over anvendelse af teori og metode inden for tekniske og merkantile områder i en eksport virksomhed Den studerende skal have evnen til at forstå og anvende teori og metoder inden for det almene, tekniske og merkantile fagområder i relation til eksport. Den studerende skal kunne videreudvikle færdigheder til at beskrive, formulere og formidle tekniske problemstillinger og løsninger. Den studerende skal kunne vurdere forskellige løsningsalternativer på abstrakte og konkrete problemstillinger i relation til almene, tekniske og merkantile forhold i en eksportvirksomhed. Den studerende skal have færdigheder i at evaluere egen læring og identificere egne kompetenceudviklingsbehov. Den studerende skal selvstændigt kunne styre et bachelorprojekt og udføre kreative problemløsning i denne sammenhæng. 3.4 Undervisningsformer Gennem uddannelsen skabes der læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt i branchen og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesserne tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion over professionen og læreprocessen, således at den studerende bliver i stand til at identificere de nødvendige læringsbehov og derved være i stand til at skabe faglig fornyelse. Desuden ønskes et læringsmiljø, der skaber den kreative, indsigtsfulde, demokratiske, kritiske dimittend med social bevidsthed. Dette ønskes etableret gennem samspil mellem studerende, underviser, fagindhold, projekter samt branchen og kræver aktiv deltagelse af den enkelte studerende. En udforskende indstilling

til professionen og det den globale verden er gennemgående og bidrager til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder og holdninger. Undervisningsforløbene skal tilrettelægges med henblik på faglige og pædagogisk progression og praktikopholdet skal give den studerende mulighed for at kombinere den teoretiske viden med praksis. Undervisnings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold, der arbejdes med og støtter hermed udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer. Variation, differentierede arbejdsformer og brug af relevante medier medvirker til, at den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fag og fagområder og de forskellige læringsprojekter. Der anvendes undervisningsformer- og metoder på uddannelsen, der søger at fremme kreative egenskaber og innovative kompetencer. Bredde i undervisnings- og arbejdsformer giver mulighed for at imødekomme forskelle i den enkelte studerendes læringsstil. 4.0 Prøver Hvert enkelt kerneområde skal evalueres ifht. Bologne. F.eks. via Bundne forudsætninger, interne eller eksterne eksamener. 4.1. Prøvetyper De kvalifikationer, der erhverves på uddannelsen, dokumenteres ved mundtlige og skriftlige prøver, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af Undervisningsministeriet. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere, udpeget af uddannelsen. Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern, og hvem der medvirker ved bedømmelsen. 4.2 Oversigt over prøver og eksaminer Generelt henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen. Hvert semesters fag afsluttes med en intern obligatorisk opgave der bedømmes bestået/ikke bestået. Studiet omfatter følgende prøver:

Semester Prøvetype Prøveform Bedømmelse 1. semester: Intern Tværfaglig projekteksamen Bestået/ ikke bestået 2. semester Ekstern 1. årsprøve: Individuel eksamen baseret på tværfagligt gruppeprojekt Karakter efter 7 trins skalaen. (skriftlig og mundtlig) 3. semester: Ekstern 3. semester eksamen: Tværfaglig projekteksamen Karakter efter 7 trins skalaen. (skriftlig og mundtlig) 4. semester Intern Tværfaglig projekteksamen Bestået/ ikke bestået (skriftlig og mundtlig) 5. semester Ekstern 5. semester eksamen: Tværfaglig projekteksamen Karakter efter 7 trins skalaen. (skriftlig og mundtlig) 6. semester Intern Praktikeksamen: Bestået/ ikke bestået Vejleder og virksomheds repræsentant afholder i fællesskab mundtlig eksamen over opstillede individuelle læringsmål for praktikopholdet. (skriftlig og mundtlig) 7. semester Intern Specialeeksamen: Bestået/ ikke bestået Synopsis. (skriftlig og mundtlig)

Ekstern Bacheloreksamen: projektrapport (skriftlig og mundtlig) Karakter efter 7 trins skalaen. Deltagelse i prøverne på studiet forudsætter, at den studerende har afleveret og fået godkendt en eller flere obligatoriske hjemmeopgaver i de enkelte fag og projekter. 4.3 Eksamensforsøg En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve. Studielederen kan tillade indstilling til et 4. og 5. forsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 4.4 Omprøver En studerende, der har deltaget i den senest afholdte eksamen og dér opnået karakteren 00 eller derunder efter syvtrinsskalaen, alternativt bedømmelsen ikke bestået, har adgang til at deltage i en omprøve. Adgang til omprøve forudsætter: At den pågældende prøve ikke indgår som en delprøve i en prøve, som den studerende forinden samlet har bestået. At den studerende ikke forinden samlet har bestået den del af uddannelsen, hvori den pågældende prøve er placeret. 4.5 Eksamensbevis Udbyderne udsteder bevis og Diploma Supplement (engelsk version) for bestået eksamen. 4.5.1 Eksamensbevisets indhold: Resultatet af bedømmelserne i de interne og eksterne prøver. Indhold og sted for virksomhedsopholdet, samt udtalelse fra virksomheden. Titel på Bachelorprojekt 4.5.2 Attestation for beståede prøver: Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter.

5.0 Adgang til uddannelsen 5.1 Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Matematik eller erhvervsøkonomi på B niveau og Engelsk på B niveau. 5.2 Adgang via anden uddannelsesbagrund: Ansøgers realkompetencer kan efter en vurdering, hvori fx indgår en erhvervsuddannelse, give adgang til uddannelsen. 6.0 Almindelige bestemmelser 6.1 Merit Studielederen kan godkende, at uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Studielederen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Denne studieordning er sendt til Syddansk Universitet med henblik på en vurdering af meritmuligheder til videregående uddannelser. Desuden undersøger udbyderne mulighederne for merit til udenlandske uddannelsesinstitutioner, herunder de institutioner udbyderne pt. har samarbejde med. 6.2 Meritstuderende Studielederen kan tillade, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af uddannelsen og aflægger prøve efter gældende retningslinjer. Det er en forudsætning, at det er et godkendt led i deres egen uddannelse.

6.3 Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov (jf. "Interne regler og retningslinier på studiets undervisningsportal). 6.4 Dispensation fra studieordningen Studielederen kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene er fastsat af udbyderne. 6.5 Klager Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til studielederen. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den studerende. Studielederens afgørelser efter denne studieordning kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den studerende. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men afleveres til udbyderne. Udbyderne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til at kommentere inden for en frist af en 1 uge. Udbyderne fremsender herefter klagen, skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. 7.0 Ikrafttrædelsesbestemmelser Denne studieordning træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. 1. september 2009.