1. Hvad stopper UV-stråling

Relaterede dokumenter
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

- AF CAROLINE-MARIE VANDT MADSEN OG KATRINE HULGARD, BIOLOGIFORMIDLING

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

En mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen.

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

- AF CAROLINE-MARIE VANDT MADSEN OG KATRINE HULGARD, BIOLOGIFORMIDLING

Udfordringen. Forstå udfordringen

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

3. Radioaktiv Henfaldstid

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Radioaktivitet og alders bestemmelse af skelletter med Kulstof-14 metoden

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Elforbrug og energirigtige skoler

Oversigt over forsøg:

Udfordringen. Forstå udfordringen

Bestemmelse af plastik typer

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Det store energikørekort

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Exclusive to ADVARSEL

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Hvor kommer energien fra?

Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

Fysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

Fluorescens & fosforescens

Vandafstrømning på vejen

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

AFKØLING Forsøgskompendium

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

KAN PLASTIK NEDBRYDES?

RADON: FORURENING OG LØSNINGER

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Nyborg Svømme- og Badeland

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Algedråber og fotosyntese

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Drengenes viden om pyramider

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Lav ure med sand og sol

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca min.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Fotosyntese og respiration

Regnskovens hemmeligheder

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Fotosyntese og respiration

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

Vandopløseligt cigaretfilter

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl

MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Isolering af DNA fra løg

Transkript:

1. Hvad stopper UV-stråling http://fysik-kemifokus.dk/media/1462737/lys-og-farver_aktivitet-11_undersoeg-uv-straaling.pdf

2. UV-strålings gennemtrængningsevne i vand Formål: I skal undersøge UV-strålings evne til at trænge gennem vand. UV-perler UV-lampe Plastpose Bægerglas 2 L Lodder Fremgangsmåde: Læg perlerne i plastposen og læg posen på bunden af bægerglasset. Læg lodderne ovenpå posen, så den bliver på bunden af glasset. Hæld trinvist mere og mere vand i bægerglasset og noter i skemaet, hvordan perlerne ændrer farve. ml/cm vand i glasset Farveskrift af perlerne Konklusion: Hvad viser jeres forsøg om UV-strålings evne til at trænge gennem vand? Perspektivering: Overvej med udgangspunkt i jeres undersøgelse, hvad I skal være opmærksomme på, hvis I bader eller snorkler et sted, hvor UV-indekset er højt fx i Egypten? Diskussion Undersøgelser af UV-stråling Hvad kan eleverne bruge undersøgelserne til? Hvordan kan eleverne inddrage henholdsvis biologi- og fy/kemifaglige begreber i undersøgelserne? (geografi???) Hvordan kan undersøgelserne relateres til Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår?

3. Radioaktive mineraler Formål: I skal undersøge om forskellige mineraler er radioaktive. Hvis det er tilfældet, skal I rangordne dem efter deres aktivitet. GM-sensor Digital adapter USB-link Ler Sand Jord Granit Kvanefjeld Uraninit Thorit Allanit Rødberg Baggrund: Læs om baggrundstrålingen i Danmark og læs de radioaktive sten. Hypotese: Opstil en hypotese over, hvordan mineralerne skal rangordnes efter deres aktivitet. Fremgangsmåde: Mål aktiviteten for de forskellige mineraler gennem en længere periode. Det kan fx være gennem 10 sekundover 1 time. Lad programmet vise resultaterne i et histogram. Resultater: Sammenlign jeres histogrammer over de forskellige mineralers aktivitet. Histogram over baggrundsstrålingen målt i intervaller af 10 sekunder gennem 1 time. Gemmensnit: 3 imp/10 sek.

Histogram over aktiviteten fra uraninit målt i intervaller af 10 sekunder gennem 1 time. Gennemsnit: 177 imp/10 sek Histogram over aktiviteten fra ler målt i intervaller af 10 sekunder gennem 1 time. Gennemsnit: 3 imp/10 sek Konklusion: Hvad fandt I frem til, og hvordan stemmer det overens med jeres hypotese? Diskussion Radioaktive mineraler Hvad kan eleverne bruge undersøgelsen til? Hvordan kan eleverne inddrage viden om udnyttelse af råstoffer i forbindelse med undersøgelsen? Hvordan kan eleverne inddrage fy/kemifaglige begreber i undersøgelsen? Hvordan kan undersøgelsen relateres til Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår? Vurder om det giver mening at vise målingerne i et histogram.

4. Ioniserende stråling og gærceller Formål: I skal undersøge, hvordan ioniserende stråling påvirker gærceller. Gær Fire reagensglas Reagensglasstativ Radioaktive kilder Glukose Vægt Balloner Grøn: Bestrålet med beta. Blå: Bestrålet med alfa. Orange: Kontrol ikke bestrålet. Rød: Bestrålet med gamma. Fotoet er taget efter 2 døgn. Hypotese: Hvordan forventer I, at henholdsvis alfa-, beta- og gammastråling påvirker gærcellerne? Fremgangsmåde: Afvej 0,6 g gær til hver af de fire reagensglas. Afvej 2,5 g glukose til hvert af reagensglassene. Fyld op med 10 ml vand. Sæt en prop i reagensglassene og ryst dem godt, så al gæren bliver opløst. Tag proppen af og sæt en ballon over hvert reagensglas. Placer de tre radioaktive kilder, så hver kilde peger direkte mod et af reagensglassene. Det ene glas er til kontrol, så her skal gæren ikke bestråles. Placer opstillingen et aflåst sted, hvortil ingen har adgang. Resultater: Observer løbende jeres eksperiment og noter, hvordan det udvikler sig. Konklusion: Hvad viser jeres undersøgelse, og hvordan passer det med jeres hypotese?

5. Bestrålede fødevarer Formål: I skal undersøge, hvordan ioniserende stråling påvirker jordbærs holdbarhed. Fire jordbær Fire petriskåle Radioaktive kilder Stativmateriale Hypotese: Hvordan forventer I, at henholdsvis alfa-, beta- og gammastråling påvirker jordbærenes holdbarhed? Fremgangsmåde: Anbring de fire jordbær i hver sin petriskål. Placer de tre radioaktive kilder, så hver kilde peger direkte mod et af jordbærrene. Det ene bær er til kontrol, så det skal ikke bestråles. Placer opstillingen et aflåst sted, hvortil ingen har adgang. Resultater: Observer løbende jeres eksperiment og noter, hvordan det udvikler sig. Konklusion: Hvad viser jeres undersøgelse, og hvordan passer det med jeres hypotese? Diskussion Gærceller og bestrålede frø Hvad kan eleverne bruge undersøgelserne til? Hvordan kan eleverne inddrage henholdsvis biologi- og fy/kemifaglige begreber i undersøgelsen? Hvordan kan undersøgelserne forbedres? Hvilke andre muligheder har eleverne for at undersøge ioniserende stråling indvirkning på levende organismer?

6. Radonindholdet i boligen Formål: I skal undersøge radonindholdet forskellige steder på skolen eller i jeres boliger. Radonmåler Ramon 2.2 Når I skal bruge radonmåleren, skal I mindst måle gennem en periode på 48 timer. Læs vejledning til radonmåleren grundigt inden I begynder med målingerne. Hypotese: Hvor forventer I, at radonindholdet er henholdsvis størst og mindst. Begrund jeres hypotese? Fremgangsmåde: Nulstil radonmåleren og sæt den til at måle radonindholdet i en periode på fx 48 timer. Indsæt jeres resultater i et skema. Eksempel på resultater Konklusion: Hvad viser jeres målinger, og hvordan stemmer de overens med jeres hypotese? Perspektivering: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonindholdet i boligen ikke overstiger 100 Bq/m 3. Hvordan passer anbefalingen med jeres målinger? Hvis radonindholdet er for højt, hvad kan beboerne så gøre for at mindske det? Diskussion Radonindholdet i boliger Hvad kan eleverne bruge undersøgelsen til? Hvordan kan eleverne inddrage henholdsvis biologi- og fy/kemifaglige begreber i undersøgelsen? Hvordan kan eleverne inddrage viden om den danske undergrund i undersøgelsen? Hvordan kan undersøgelsen relateres til Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår?

7. Bestrålede morgenfruefrø Formål: I skal undersøge, hvordan bestrålede frø spirer og vokser. Bestrålede frø Filterpapir Petriskåle Bægerglas, 250 ml Enhed for absorberet dosis 1 gray (Gy) = 100 rad 50 Krad = 500 Gy 150 Krad = 1.500 Gy 500 Krad = 5.000 Gy 4000 Krad = 40.000 Gy Hypotese: Hvordan forventer I, at mængden af absorberet strålingsdosis påvirker frøenes spirings- og vokseevne? Undersøgelse: Planlæg et eksperiment, hvor I undersøger jeres hypotese. Husk undervejs at dokumentere jeres resultater. I kan evt. sætte dem ind i et skema og tage fotos undervejs. Konklusion: Hvad viste jeres undersøgelse om de bestrålende frø? Hvordan stemmer jeres resultater med jeres hypotese?

Bestrålede morgenfruefrø Resultater Frøene er sået d. 11.11.2016 Observation Kontrol 500 Gy 1.500 Gy 5.000 Gy 40.000 Gy 13.11.2016 To frø spirer Et frø spirer Intet Intet Intet 14.11.2016 Tre frø spirer Tre frø spirer Et frø spirer Intet Intet 15.11.2016 Tre frø spirer Fire frø spirer Tre frø spirer Et frø spirer Intet 16.11.2016 Tre frø spirer Fem frø spirer Fire frø spirer Fire frø spirer Intet Det er også muligt at måle spirernes højde og røddernes længde. Kontrol Ubestrålede frø Fotos fra d. 16.11.2016 Bestrålede frø 500 Gy

Bestrålede frø 1.500 Gy Bestrålede frø 5.000 Gy Bestrålede frø 40.000 Gy Diskussion Bestrålede frø Hvad kan eleverne bruge undersøgelsen til? Hvordan kan eleverne inddrage henholdsvis biologi- og fy/kemifaglige begreber i undersøgelsen? Hvilke fordele og ulemper er der ved at udføre forsøget som vist her i stedet for den traditionelle metode, hvor frøene plantes i jord? Hvordan kan undersøgelsen relateres til Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår?