Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle markeder Det konjunkturufølsomme element i dansk vareeksport spiller en stor rolle Fremdyrkning af nye konjunkturufølsomme eksportvarer er vigtig Figur 1: Samhandlen med udlandet fylder stadig mere 60 50 40 30 Værdien af vores samlede eksport og import er i dag større end BNP. I midten af 1960'erne udgjorde eksporten og importen 40 af BNP. Kilde: Danmarks Statistik Figur 2: Det er undtagelsen, at den danske eksport falder 15 10 5 0-5 -10-15 Eksportens og importens samlede andel af BNP 1966 1972 1978 1984 19 1996 2002 2008 Årlig eksportvækst (faste priser) 1967 1973 1979 19 1991 1997 2003 2009 Siden midten af 19'erne er den danske eksport kun faldet tre gange målt på årsbasis. Kilde: Danmarks Statistik Relevante referencer: Prognoser fra Nykredit Markets Af chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen, jlj@nykredit.dk, 44 55 11 29 Eksporten er en vigtig vækstdriver Dansk økonomi får brug for eksporten i de kommende år. Og en eksport, som er i stand til at tilpasse sig den nye globale dagsorden. I kraft af blandt andet et faldende befolkningstal er der et strukturelt pres nedad på væksten på vores traditionelle eksportmarkeder, mens vækstudsigterne på emerging markets er helt anderledes positive. Denne globale vækstrotation er udfordrende og stiller krav om en omstillingsparat eksportsektor. 2009 ikke så slem, som det ser ud til på overfladen Den danske vareeksport faldt med godt 10 i 2009. På overfladen kan det således se ud til, at den danske eksport klarede sig mindre godt på det globale marked. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt nuanceret at se på problemstillingen på denne måde. Væksten i den danske vareeksport skal ses i sammenhæng med væksten i importen på vores eksportmarkeder for at se, om dansk eksport holder kadencen i forhold til den globale økonomi. Faldet i den globale import på godt 15 i 2009 stiller således den danske eksportpræstation bedre, end hvis der isoleret fokuseres på det danske eksportfald på godt 10. Dansk økonomi bliver stadig mere åben Globaliseringen og den deraf øgede internationale arbejdsdeling sætter sit tydelige præg på graden af åbenhed i den danske økonomi. Omkring midten af 1960'erne udgjorde eksporten og importen tilsammen knap 40 af BNP, og denne andel var steget til ca. 115 i 2008, jf. Figur 1. Faldet til i 2009 er ikke udtryk for en vending i denne trend men derimod, at faldet i den globale handel under krisen sidste år var meget større end faldet i BNP. I den samme periode steg den samlede danske eksports andel af BNP fra 20 til knap 55. Kun få år med fald i eksporten Når eksporten udgør en stadig større andel af økonomien, får væksten hos vores samhandelspartnere stor betydning, ligesom det får en stadig større påvirkning på dansk økonomisk vækst, om der vindes eksportmarkedsandele eller ej. Et kendetegn ved den danske eksport er, at eksporten kun undtagelsesvis falder (målt på årsbasis). Siden midten af 1960'erne er det kun sket tre gan- Investeringsanalyse

ge, at den samlede danske eksport er faldet i forhold til det foregående år (1975, 2003 og 2009), jf. Figur 2. 2009 bød på godt nyt for eksportmarkedsandelene Det konjunkturufølsomme element i en stor del af den danske vareeksport betød blandt andet, at den danske eksport tabte markedsandele i årene op til 2008, da de globale økonomier ekspanderede kraftigt. På stort set alle de store markeder med undtagelse af BRIK-landene vendte udviklingen i 2009, hvor dansk vareeksport på nogle af markederne genvandt en del af de seneste års faldende markedsandele. Positiv eksportvækst er ikke nok Om dansk eksport klarer sig godt eller ej er ikke kun en absolut vurdering men skal ses i sammenhæng med, hvordan importvæksten udvikler sig hos vores samhandelspartnere. Det første indtryk af denne relative vurdering fås, hvis man sammenholder den danske eksportvækst med væksten i verdens samlede import. Herved får man et indtryk af, om dansk eksport vinder eller taber markedsandele. Det kan dog ikke oversættes direkte med, om Danmark udnytter sit eksportpotentiale eller ej. Hvis et land på grund af et lavt velstandsniveau ikke efterspørger mange af de produkter, de danske eksportvirksomheder producerer, er det ikke nødvendigvis et udtryk for manglende udnyttelse af eksportpotentialet, hvis den danske eksport udvikler sig svagere end landets import. Denne problemstilling er netop relevant i årene 2003-2008, hvor emerging markets øgede deres andel af den globale økonomi fra 39 til 45. En sådan analyse giver et lidt andet billede af den danske eksportpræstation, end når man blot ser på den absolutte udvikling i eksporten. Analysen afslører to væsentlige forhold angående den danske eksport. Det ene er, at der med undtagelse af sidste år har været tale om en lavere vækst i dansk eksport end i verdens samlede import de seneste seks år (begge målt i USD og i løbende priser). Det andet er, at der er større udsving i den relative udvikling, end når eksportudviklingen vurderes absolut. Siden 1981 har væksten i den danske eksport været større end i den samlede globale import i tolv år, mens det modsatte har været tilfældet i femten år. Samtidig er det ikke normen, at vi oplever så lang en periode med tab af markedsandele, som vi gjorde i perioden 2003-2008. Figur 3: Danmark mistede eksportmarkedsandele i årene 2002-2008 20 15 10-5 -10-15 Med undtagelse af 2009 har de seneste seks år budt på en lavere vækst i dansk eksport, end verdens samlede import. Kilde: EcoWin, Danmarks Statistik Global vækstnedgang = eksportmarkedsandele i fremgang Der kan spores en tendens til, at dansk eksport vinder markedsandele, når den globale økonomi er præget af recession/lavvækst, mens det modsatte er gældende, når der er fremgang i den globale økonomi. Årsagen er, at en betydelig del af dansk eksport består af relativt konjunkturufølsomme varer som landbrugsprodukter, farmaceutiske produkter og grønne energiprodukter. Disse produkter har i gennemsnit udgjort 33 af den samlede vareeksport de seneste ti år, jf. Figur 4. Figur 4: Konjunkturufølsomme varer fylder meget i eksporten 37 35 33 31 29 27 25 5 0 1981 1984 1987 19 1993 1996 1999 2002 2005 2008 Konjunkturufølsomme eksports andel af samlet vareeksport 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Under nedgangsperioder har konjunkturufølsomme varer kraftigt øget deres andel af den samlede eksport. Kilde: ENS, Danmarks Statistik, Nykredit Markets Et andet vigtigt træk ved Figur 4 er, at den viser, at i perioder med negativ vækst som i 2001 og 2009 steg konjunkturufølsomme varer andel af den samlede vareeksport. Tendensen var særlig tydelig sidste år, hvor den samlede danske vareeksport målt i løbende priser faldt med 16, mens eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steg med 5. Landbrugseksporten faldt kun 7, og eksporten af grøn teknologi faldt med godt 10. Det 2

er således disse produkter, som i høj grad medvirkede til, at vi sidste år helt overordnet set vandt markedsandele for første gang i seks år. Fremdyrkning af nye konjunkturufølsomme eksportvarer vigtig Jo større en andel konjunkturufølsomme varer udgør af den samlede eksport, jo bedre er muligheden for at afskærme eksporten og dermed den økonomiske vækst mod udsving i den globale efterspørgsel. Bagsiden af medaljen er, at dansk eksport ikke ligeså hurtigt som mange andre lande får gavn af et begyndende opsving. Konjunkturufølsomme produkter indeholder ofte et større videnindhold end mere konjunkturfølsomme varer. Derfor er det også nemmere sagt end gjort at opdyrke nye konjunkturufølsomme produkter/knowhow og markeder, som vil aftage disse produkter. Danmark har dog altid været på forkant, hvad produktion af grøn teknologi angår, og en fortsættelse ad denne vej er derfor oplagt. Vækst i både den globale velstand og befolkning øger efterspørgslen efter vand, og med et fast vandudbud øges kravene til en effektiv udnyttelse af verdens vandressourcer. Derfor vil fremtiden byde på et øget behov for teknologier, som bedre skaber overensstemmelse mellem vandefterspørgsel og -udbud. Er man på forkant med disse teknologier, ligger der sandsynligvis gode eksportmuligheder og venter i horisonten. Nærmere analyse af udviklingen på eksportmarkederne Den overordnede udvikling i Danmarks eksportmarkedsandele, som Figur 3 viser, dækker over store forskelle på de enkelte markeder, og for at få et mere detaljeret billede af udviklingen i de danske markedsandele har vi kigget nærmere på, hvordan vores markedsandele udvikler sig på centrale markeder. De valgte landeområder er vist i Tabel 1, hvor også andelen af den samlede danske vareeksport til områderne er vist. Tabel 1: Dansk vareeksports fordeling på landeområder - 2009 Landeområder Andel af samlet vareeksport Norden 21,2 EU-13 samt Storbritannien 43,9 "Gamle" Østlande 4,7 Nordamerika 6,5 BRIK-landene 4,1 Japan 1,5 Fjernøsten og Indien 4,1 Da nogle af landene går igen i de forskellige landeområder, kan man derfor ikke summere de enkelte andele. Kilde: Danmarks Statistik, Nykredit Markets Det lysner på det nordiske marked Den danske vareeksport til de nordiske lande har de seneste år udgjort knap 25 af vores samlede vareeksport. Med en andel, som siden 2000 er steget fra godt 55 til 62 af den samlede danske eksport til Norden, er Sverige det væsentligste marked. Efter en ganske pæn erobring af markedsandele i Norden fra 2000-2002 vendte udviklingen efterfølgende, og særligt slemt stod det til fra 2006-2007, hvor dansk vareeksports markedsandel faldt med godt 8. Det var ikke, fordi eksporten til Norden isoleret set udviklede sig dårligt fra 2006-2007 - omregnet til USD var stigningen på godt 10 - men den samlede import i de nordiske lande steg i samme periode med det dobbelte. Særligt en norsk importvækst på 25 trak de nordiske landes import op i denne periode. Efterfølgende er udviklingen vendt, og dansk eksports markedsandele i Norden steg med knap 6 frem til og med 2009 - det var specielt i 2009, at vi vandt markedsandele, jf. Figur 5. Ganske vist faldt den danske vareeksport til de nordiske lande med ca. 25 i 2009, men da den samlede importvækst i Norden faldt med knap 30, vandt dansk eksport markedsandele i Norden. Det var særligt på det finske og norske marked, at den danske vareeksport klarede sig bedre end importvæksten i disse lande kunne indikere. Importen faldt med 35 i Finland og med knap 25 i Norge. Dansk eksport til disse lande faldt med henholdsvis 25 og 16. Figur 5: Danmark vinder atter markedsandele i Norden 112 108 106 104 102 98 96 94 92 2000= Efter en årrække med faldende markedsandele for den danske vareeksport i de nordiske lande vendte udviklingen specielt i 2009, hvor væksten i markedsandelen var på ca. 4,5. Udvikling i markedsandele - Norden Faldet i markedsandelene i euroområdet er stoppet Gennem de seneste knap ti år er den andel, som vareeksporten til euroområdet udgør af den samlede danske vareeksport, faldet fra godt 53 i 2000 til knap 44 i 2009. Det største fald indtrådte i 2007, hvor andelen faldt fra 50,4 til 44,8. Denne markante nedgang dækker over et fald i eksporten til euroområdet på ca. 3

2 mens den samlede danske vareeksport voksede med godt 10. Markedsandelen i det samlede euroområde og Storbritannien oplevede et stort dyk i 2007 på knap 14. Årsagen var en uheldig eksportudvikling på flere af de store markeder i euroområdet og på det engelske marked. Mens importvæksten i Frankrig, Finland og Belgien lå omkring 16 i 2007, faldt den danske vareeksport til disse lande med mellem 2 og 5. Med et fald i eksporten til Storbritannien på 9, mens importen voksede med 3 i Storbritannien, var udviklingen på dette marked også negativ. Det eneste store marked, hvorpå den danske vareeksport klarede sig hæderligt i 2007, var det tyske med en vækst på knap 4. Problemer var imidlertid, at den tyske importvækst i samme periode var på 15. Nordamerika - markant vending i markedsandele i 2009 Den danske vareeksport til Nordamerika har de seneste år udgjort godt 6 af den samlede danske vareeksport, hvilket er det laveste siden 2000. Trods denne udvikling steg de danske markedsandele i Nordamerika ganske kraftigt i 2009. Stigningen i eksportmarkedsandelene i Nordamerika er indtrådt i et miljø, hvor både den danske eksport til Nordamerika og områdets egen import faldt. Med et fald i Nordamerikas import på 25 i 2009 var faldet i den danske eksport på 16 noget mindre. Det var en positiv udvikling i markedsandelen i USA som trak læsset, mens der mere eller mindre var tale om status quo i udviklingen i markedsandelene i Canada og Mexico, som i øvrigt kun udgør ca. 15 af den samlede vareeksport til Nordamerika. Figur 7: Så stiger markedsandelene i Nordamerika igen Siden 2007 er udviklingen vendt, og de danske eksportmarkedsandele til euroområdet og Storbritannien steg med 5 frem til og med 2009. Stigningen var stort set jævnt fordelt på både 2008 og 2009 og skyldes primært en positiv udvikling i markedsandelene i Storbritannien, hvortil den danske eksportvækst i gennemsnit i 2008 og 2009 var godt 10 procentpoint højere end Storbritanniens importvækst. 140 130 2000= Udvikling i markedsandele - Nordamerika Også den danske eksportvækst til Tyskland var i begge år højere end Tysklands importvækst. Da eksporten til disse to lande udgør godt halvdelen af den samlede eksport til euroområdet og Storbritannien (og 25 af den samlede danske vareeksport), slår en positiv udvikling på disse markeder ganske markant igennem på udviklingen i vores samlede markedsandele i euroområdet og Storbritannien. Figur 6: Stille og rolig genvinding af markedsandele i euroområdet 115 75 2000= Efter et ubrudt fald i markedsandelen i euroområdet og i Storbritannien i årene 2002-2007 er der efterfølgende indtrådt en stigning på 5. Udvikling i markedsandele - euroområdet og Storbritannien De danske eksportmarkedsandele i Nordamerika steg med 13 i 2009. Uheldig, men forklarlig, udvikling i BRIK-landene Udviklingen i markedsandelene i BRIK-landene er af særlig interesse. Ikke fordi vores eksportandel til disse lande er specielt stor. I 2009 udgjorde den danske vareeksport til Brasilien, Rusland, Kina og Indien godt 4 af den samlede danske vareeksport, hvilket er en stigning fra 2,6 i 2000. Grunden til, at udviklingen her er interessant er, at vi forventer, at BRIK-landene vil stå for mere end halvdelen af den samlede globale vækst i år og næste år. Og mens befolkningstallet er vigende på vores traditionelle markeder, vil der være tale om et stigende befolkningstal i BRIK-landene og dermed udsigter til en højere vækst end i Vesteuropa. Siden 2001 har der været tale om et stort set ubrudt fald i de danske eksportmarkedsandele i BRIK-landene på hele 35, jf. Figur 6. Udviklingen skyldes, at stigningen på ca. 1 i den danske vareeksport til BRIK-landene ikke har matchet landenes egen importvækst på 330 i samme periode. Det er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at danske virksomheder ikke formår at 4

begå sig på disse fjernereliggende markeder, men derimod er det igen et resultat af sammensætningen af den danske vareeksport. placeret i Danmark. Dermed vil vi i fremtiden i højere grad end i dag leve af afkastet af vores udenlandske investeringer. Figur 8: Faldende markedsandele i BRIK-landene 75 65 2000= Der er til dels forklarlige årsager bag den uheldige udvikling i eksportmarkedsandelene i BRIK-landene. Udvikling i markedsandele - BRIK-lande En stor del af vores eksport er ikke kun ufølsom over for konjunkturerne, men den er også kendetegnet ved, at produkterne først efterspørges, når et lands velstandsniveau er kommet op på et vist niveau. Og dette niveau er BRIK-landene overordnet set ikke kommet op på endnu. I takt med, at en større andel af landenes befolkninger bevæger sig op i middelklassen, efterspørges flere designerprodukter, inden for hvilke blandt andet dansk møbelproduktion og produktion af AV-udstyr står stærkt. Sundhedssystemet vil ligeledes blive udbygget i takt med, at indkomsterne stiger, og det vil stimulere dansk eksport af farmaceutiske produkter til BRIK-landene. Vi har tidligere talt for, at sidste års krisehåndtering burde have haft større fokus på at sikre eksportvirksomhederne et bedre fundament på netop disse markeder, så vi er klar den dag, potentialet på disse markeder for alvor åbnes op for den danske eksport. Vi fastholder, at en sådan strategi bør have prioritet fremadrettet. Det er dog ikke givet, at en større eksportfremgang til disse lande vil generere samme positive udvikling i de indenlandske investeringer og i den indenlandske beskæftigelse, som hvis eksportfremgangen eksempelvis havde fundet sted på et af vores traditionelle nærmarkeder. Det skyldes blandt andet forskelle i synet på, hvor produktionen skal finde sted. Vi har været vant til, at stort set al produktion fysisk fandt sted inden for landets grænser med de positive effekter, det har på aktiviteten. Vi ser allerede nu, at fx Kina i langt højere grad, end vi er vant til, kræver, at den fysiske produktion skal finde sted i Kina. Dermed får produktionen ikke så stort et positivt gennemslag på den danske aktivitet, som hvis produktionen fysisk var Udviklingen er vendt til det positive i de tidligere Østlande Efter en årrække med faldende eksportmarkedsandele genvandt de danske eksportvirksomheder fodfæstet i de tidligere Østlande, hvor de danske markedsandele steg med knap 15. Det er dog ikke tilstrækkeligt til at genvinde det, som er tabt de seneste år. Figur 9: Flot fremgang i markedsandelene i de tidligere Østlande 75 2000= Særligt udviklingen på det polske marked trak udviklingen i 2009. Udvikling i markedsandele - tidligere Østlande Som tilfældet er på mange af vores andre eksportmarkeder, skyldes stigningen i eksportmarkedsandelene i Østeuropa, at vores eksport er faldet noget mindre end landenes egen import. Det samlede fald i importen i de tidligere Østlande var på knap 35, mens den danske vareeksport "kun" faldt med ca. 25. Eksporten til Polen udgør knap halvdelen af den samlede eksport til de tidligere Østlande, og udviklingen på det polske marked fylder meget i den samlede udvikling. Med et fald i den danske vareeksport til Polen på knap 20, var faldet mindre end det samlede fald på 30 i Polens vareimport. Med undtagelse af 2009 har vi kun ét år vundet markedsandele i Polen - i 2005 - hvilket er årsagen til den overordnede eksportmarkedsudvikling i de tidligere Østlande, som Figur 9 viser. Vækstudsigterne for Polen er ganske gunstige, og det er derfor vigtigt, at danske eksportvirksomheder i højere grad end i dag får bidt sig fast på det polske marked. Vi må ikke forblændes af udviklingen i Fjernøsten og Indien Ganske vist steg de danske eksportmarkedsandele til Fjernøsten og Indien med 14,5 i 2009, og dermed blev de foregående års tab på 15 stort set genvundet. Stigningen i 2009 var ekstraordinært kraftig og kan da heller ikke for hele stigningens vedkommende henføres til en strukturelt bedre situation for eksportmarkedsandelene til regionen. 5

Ganske vist faldt den danske vareeksport til Kina med ca. 5 i 2009, men set i lyset af Kinas importfald på godt 11 i samme periode steg de danske eksportmarkedsandele til Kina i 2009 (Kina er både en del af BRIK-landene og Fjernøsten). Eksportandelen til Kina, målt i forhold til den samlede eksport til Fjernøsten og Indien, er de seneste år steget fra 25 til knap 45. En positiv udvikling på det kinesiske marked får dermed en stor effekt på eksportmarkedsandelene til den samlede region. Udviklingen til Kina kan være et udtryk for, at den kinesiske velstand er nået op på et niveau, hvor landet nu også begynder at øge sin efterspørgsel efter netop den type varer, som præger den danske konjunkturufølsomme eksport. Figur 10: Kraftig stigning i eksportmarkedsandelene til Fjernøsten 115 2000= Udvikling i markedsandele - Fjernøsten og Indien Udviklingen i 2009 skyldes dog delvis en ekstraordinært stor stigning af transportmidler ekskl. køretøjer til Singapore. Udover Kina er Singapore vigtig, når vores samlede eksport til Fjernøsten skal vurderes. Og også eksporten til Singapore udviklede sig særdeles positivt i 2009. De seneste knap ti år har eksportandelen til Singapore ligget på omkring 10, men andelen steg til 20 i 2009. Dermed steg den danske vareeksport til Singapore med knap 60 (målt i USD), mens Singapores import faldt med knap 25. Den meget positive udvikling i den danske eksport til Singapore i 2009 kan imidlertid henføres til en enkelt komponent, nemlig til eksporten af transportmidler ekskl. køretøjer (sandsynligvis skibe). Denne eksportkomponent steg fra 58 mio. kr. i 2008 til 2,5 mia. kr. i 2009, og den stod således for 50 af den samlede danske vareeksport til Singapore i 2009. Denne udvikling vil ganske givet ikke fortsætte, og derfor er der ikke tale om en strukturelt set bedre eksportposition i Singapore. eksportmarkedsandele i 2009 i Japan dækker over et fald i eksporten på 20, mens den japanske import faldt med knap 30. Figur 11: De danske eksportmarkedsandele peger atter op i Japan 60 50 40 2000= Udvikling i markedsandele - Japan 2003-2008 bød på et kraftigt fald i de danske eksportmarkedsandele i Japan. Med en stigning på ca. 10 vendte udviklingen i 2009. Perspektiverne for dansk eksport De seneste års udvikling i retning af, at eksporten og importen udgør mere end BNP, vil ganske givet fortsætte. Vores åbenhed over for omverdenen vil derfor fortsat være vigtig for den danske vækst. Samtidig er konsekvensen af en voksende befolkning og stigende velstand i emerging markets samtidig med et faldende befolkningstal i de vestlige økonomier, at vækstpotentialet i fremtiden vil ligge uden for de markeder, som både er vores nærmarkeder og vores traditionelle markeder. At importvæksten i emerging markets er væsentligt højere end den danske eksportvækst til landene er ikke nødvendigvis et udtryk for, at danske eksportvirksomheder ikke udnytter potentialet i emerging markets. Det er i stort omfang et udtryk for, at landene endnu ikke er kommet op på et velstandsniveau, hvor de efterspørger de varer, som fylder meget i den danske vareeksport. Derimod ligger der en "automatisk" eksportvækst på disse markeder i takt med et stigende velstandsniveau. Det må dog ikke være en sovepude. Fortsat stort fokus på den konjunkturufølsomme del af eksporten bliver stadig vigtigere, herunder specielt udviklingen af nye eksportvarer. 6 Bunden er nået i Japan Trods det faktum, at Japan er verdens tredjestørste økonomi, udgjorde vores eksport hertil kun 1,5 i 2009, og den er dermed mere end halveret fra 3,6 ti år tidligere. Efter et voldsomt fald i markedsandelene på hele 60 i perioden 2003-2008 indtrådte der sidste år en stigning på knap 10. Udviklingen i de danske