DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt.

Relaterede dokumenter
Notat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber

Nyt om projektioner. Kortforsyningsseminar, d. 25/ Simon Lyngby Kokkendorff Referencenetområdet, KMS

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012

AALBORG UNIVERSITET LANDINSPEKTØR- MATEMATISK GRUNDLAG LISBETH FAJSTRUP. IVER OTTOSEN. - om formiddagen i hvert fald. Ellers er den parallelforskudt:

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion.

Tror du Jorden er flad? Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34

ONSDAG 19/4(AA) AALBORG UNIVERSITET LANDINSPEKTØR- MATEMATISK GRUNDLAG. 8:15-ca. 10:15 - forelæsning. (med en pause midt i selvfølgelig.

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort

IKT-2.21 STANDARD FOR DIGITAL AFLEVERING AF LANDMÅLTE DATA

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34.

System 34. Geodætisk systembeskrivelse. Geomatics Notes 3 Version UDKAST

Kortprojektioner L mm Referencesystemer. Ellipsoider og geoider. Ombecifring. Helmerttransformation.

Kortprojektioner L mm Referencesystemer. Ellipsoider og geoider. Ombecifring. Helmerttransformation.

SmartWorx Viva/System 1200 Unleveled Setup

3D-grafik Karsten Juul

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

UTM/ETRS89: Den primære kortprojektion i Danmark

Kortprojektioner L mm Problemformulering

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Arealmomenter

2.9. Dette er en god simpel projektion for områder nær Ækvator. Hvad er den inverse afbildning, f -1?

Indholdsfortegnelse. Forord 7

Bilag 6. Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S

Vektorer og lineær regression

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Kortprojektioner L mm Optimale projektioner. Afstandskorrektion. System 34.

Højere Teknisk Eksamen maj Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Affine transformationer/afbildninger

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Vinklens påvirkning på skuddet af Claus Kjeldsen

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.

Indledning og indhold

Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Specielt: Var(aX) = a 2 VarX 1/40. Lad X α, X β og X γ være stokastiske variable (vinkelmålinger) med

Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder.

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

BYGGEPLADSLOGISTIK - på en ny måde. Af Morten M. Sørensen, NIRAS

Antag X 1, X 2,..., X n er n uafhængige stokastiske variable, hvor Var(X 1 )=σ 2 1,..., Var(X n )=σ 2 n.

Kortprojektioner L mm Referencesystemer. Ellipsoider og geoider. Ombecifring. Helmerttransformation.

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Matematik A. Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til bedømmelse.

Det grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. En parabels skæring med x-aksen kaldes nulpunkter eller rødder.

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion

Matematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse.

AAU Landinspektøruddannelsen

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

Lineære sammenhænge. Udgave Karsten Juul

for matematik på C-niveau i stx og hf

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

Michael Jokil

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul

Vektorfunktioner. (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

Danmarks Tekniske Universitet

Vejledning REVIT SURVEY OG BASE POINT. Alle Revit-modeller linkes sammen med Origin to Origin. T: D: Sortemosevej 19

Eksponentielle sammenhænge

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform a. Kl GUX-MAA

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 22. december 2009

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve maj Matematik Niveau A

Funktioner. 3. del Karsten Juul

Landmålingens fejlteori - Repetition - Kontinuerte stokastiske variable - Lektion 3

Opgaver om koordinater

GUX. Matematik. A-Niveau. August Kl Prøveform a GUX152 - MAA

Teori om lysberegning

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty

Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning

Titel: Detaljeret opmåling. Tema: Detaljeret opmåling. Projektperiode: 4. semester, 2. del. Projektgruppe: L4-12. Synopsis

Variabel- sammenhænge


Krav til DanDas xml-filer for levering af filer til Vejle Spildevand

Banach-Tarski Paradokset

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato:

vejman.dk WMS/WFS dokumentation vmgeoserver.vd.dk Maj 2013 Udgave 2.0

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Komplekse tal. Jan Scholtyßek

Landmålingens fejlteori - Repetition - Fordeling af slutfejl - Lektion 8

Graph brugermanual til matematik C

FUNKTIONER. Eks. hvis man sætter 3 ind på x s plads bliver værdien 2*3 + 5 = 11. Sætter man 4 ind på x s plads vil værdien blive 2*4 + 5 = 13

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

koordinatsystemer og skemaer

Danmarks Tekniske Universitet

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf Karsten Juul

Lavet af Ellen, Sophie, Laura Anna, Mads, Kristian og Mathias Fysikrapport blide forsøg Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med f

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Matematik 3. klasse Årsplan

Uge 11 Lille Dag. Opgaver til OPGAVER 1. Det ortogonale komplement

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir

Gratisprogrammet 27. september 2011

Sammenhæng mellem variable

HBV1407 Dover Bjerge, Lintrup sogn, Frøs herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 247.

Vejledning SC Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S.

Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård

Navn: Klasse: HTx2A Opgaver: 422, 423, 425, 428, 429 & 431 Afleveringsdato: Uge 35:

Indledning og indhold

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Danmarks Tekniske Universitet

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.

Transkript:

Notat DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet 17. februar 2015 Projekt nr. 210914 Dokument nr. 1212704515 Version 5 Udarbejdet af MMKS 1 INDLEDNING Da DTU blev anlagt i 60 erne blev der defineret et lokalt koordinatsystem, kaldet DTU System, som blev brugt til alle registreringer, kort og tegninger på hele DTU. I dette dokument anvendes som betegnelsen for DTU System. Alle de geografiske oplysninger blev efterfølgende opbevaret og vedligeholdt i. Der er derfor en ikke ubetydelig mængde informationer, som er lagret i. Den oprindelige definition af er desværre gået tabt. Bl.a. pga. flere GPS målinger og ønsket om at arbejde med data i andre koordinatsystemer er det blevet nødvendigt at etablere en sammenhæng mellem DTU- LOK og de nationale koordinat- og højdesystemer. Dette dokument beskriver hvordan der kan transformeres til og fra og UTM, DKTM, System 34 og DVR90. Dokumentet indledes med resultaterne mens de bagvedliggende beregninger følger derefter. Bemærk, at der i dette dokument er anvendt punktum som decimal separator. Således at 2,34 cm er skrevet som 2.34 cm. 2 DTU KOORDINATSYSTEMET er et venstrehåndssystem, dvs. X-aksen er positiv til venstre og y- aksen går op ad. Det er det samme som System 34, mens X-aksens retning er det modsatte af DKTM, UTM og andre matematiske koordinatsystemer. Vinkler angives i positivt med uret og solen, dette er identisk med System34, UTM og DKTM. I praksis betyder det at x koordinater angivet i skal ganges med -1, for at de kan anvendes i systemer, som anvender matematiske koordinatsystemer, f.eks. i CAD og GIS. NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: 4810 4689 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 E: mmks@niras.dk 3450 Allerød www.niras.dk E: niras@niras.dk

2.1.1 Akse retning I er y-aksen lagt parallelt med K. Wintherfeldt Allé og x-aksen langs Anker Engelundsvej. De landsdækkende systemer har Y-aksen liggende i den geografiske nordlig/sydlig retning. Det betyder, at der er en drejning mellem og de landsdækkende koordinatsystemer, se nedenstående tabel. Fra Til UTM32 UTM32 DKTM 3 DKTM 3 Rotation (θθ) ( ) -15.481878253 15.481878253-14.347193714 14.347193714-16.622436058 16.622436058 Rotation (gon) -17.202086948 17.202086948-15.941326349 15.941326349-18.469373398 18.469373398 Tabel 1 Rotation mellem og S34s, UTM32 og DKTM3. I grader og gon, 2.1.2 Nulpunkt s nulpunkt er beliggende midt på DTU (krydset mellem K. Wintherfeldt Allé og Anker Engelundsvej). DTU Nulpunkt X Y System34 Sjælland 1 75376.8232 152603.2024 DKTM3 (EPSG 4095) 648393.9081 1184831.1390 UTM32 (EPSG 25832) 720784.9757 6187824.9896 Tabel 2 Koordinaterne til s nulpunkt i System34, DKTM og UTM. 2.1.3 Skala Kortprojektioner er en tilnærmede konform plan afbildning af jordens krumme overflade. Kortprojektionernes målforhold er stedafhængigt og kan være forskellige fra hinanden. Dette betyder, at koordinaterne skal skaleres når de transformeres fra en kortprojektion til en anden. Fra Til UTM32 DKTM 3 UTM32 DKTM 3 Skala (k) 0.999998694 1.000001304 1.000185832 0.999814201 0.999996553 1.000003445 s skalering til System34 er meget tæt på 1, hvilket indikere at DTU- LOK med meget stor sandsynlighed er defineret som en lokal System34 kortprojektion. 1 System34 er ligesom et venstrehånds koordinatsystem. Dvs. X-aksen er positiv mod vest. 2

3 TRANSFORMATION TIL OG FRA består af et plan- og højdesystem. I dette afsnit beskrives hvordan højder i kan konverteres til DVR90 og hvordan de plane koordinater i kan konverteres til følgende tre landsdækkende koordinatsystemer: DKTM/ETRS89. Zone 3 Sjælland. EPSG 4095. UTM/ETRS89. Zone 32N. EPSG 25832. System34 Sjælland. 3.1 Højder i DTU System Kote angivelser på kort og tegninger, som er angivet til at være i er hvis ikke andet er angivet i højder. DTU LOK højdesystemet er defineret som værende identisk med det højdesystem Lyngby-Taarbæk kommune anvendte da DTU blev anlagt. Dette system går under betegnelsen System GM. System GM er udgået og er afløst af DVR90. Forskellen mellem DVR90 og DTU System (og Lyngby Taarbæks System GM) er på 29 mm. DVR90 = DTU system 29 mm. Dvs. hvis koten er 10.000 m i DVR90 så er den 10.029 m i DTU lokalt. 3

3.2 Plane koordinater i DTU System Da definitionen af DTU System er gået tabt er der over to omgange målt i alt 6 punkter fordelt på DTU. Punkterne er målt i både DTU LOK og System 34. Disse 6 punkter er derefter anvendt til at beregne transformationsparametre mellem DTU LOK og de tre mest anvendte danske koordinatsystemer. Til transformation mellem koordinatsystemerne anvendes 2D Helmert transformation. Helmert transformation af et punkt fra et koordinatsystem (input) til et andet (output) er defineret således: EE = aa XX bb YY + tt xx NN = aa YY + bb XX + tt yy Hvor: aa = kk cos θθ (kaldet "Helmert aa" i tabellen) bb = kk sin θθ (kaldet "Helmert bb" i tabellen) kk = skala. Forholdet mellem afstanden mellem 2 punkter i de to systemer. θθ = rotationen omkring origo (mod uret er positivt). tt xx og tt yy = Flytningen i X og Y efter skala og rotation EE og NN = koordinater i output koordinatsystemet XX og YY = koordinater i input koordinatsystemet Transformationsparametrene for transformation mellem DTU LOK, System 34 Sjælland, UTM/ETRS zone 32 og DKTM zone 3, kan aflæses i nedenstående tabel. Fra Til UTM32 UTM32 DKTM 3 DKTM 3 Skala (k) 0.999998694 1.000001304 1.000185832 0.999814201 0.999996553 1.000003445 Rotation (θθ) ( ) -15.481878253 15.481878253-14.347193714 14.347193714-16.622436058 16.622436058 X flytning (tx) (m) -75376.8232 113376.8370 720784.9757 834864.8000 648393.9081-282361.8371 Y flytning (ty) (m) 152603.2024-126945.5445 6187824.9896-6172300.2163 1184831.1390-1320804.2437 Helmert a 0.963713670 0.963716185 0.968991989 0.968631949 0.958207327 0.958213931 Helmert b -0.266933233 0.266933930-0.247843142 0.247751053-0.286062622 0.286064594 Tabel 3 - Plan Helmert transformations parametre Transformationerne har en spredning på ca. 1.9 cm (se afsnit 4). Antallet af decimaler på især rotation og skala har stor betydning for nøjagtigheden af transformationen, især når der transformeres til. 4

3.2.1 Manuel transformation Parametrene fra Helmert transformationen kan anvendes til en manuel transformation mellem koordinatsystemerne. Dette gøres vha. skalaen, rotationen og translationen (flytning i x,y). For at den manuelle flytning skal være vellykket skal følgende fremgangsmåde anvendes: 1. Rotation omkring origo (0,0). Rotationen (θ) er angivet med positiv omløbsretning (mod uret) og i grader. 2. Skalér (k) omkring origo (0,0). 3. Flyt. Anvend t x og t y. Det er vigtigt at rotation og skala er med udgangspunkt i 0,0. Desuden er rækkefølgen og antallet af anvendte decimaler vigtig for transformationen. 3.2.2 Implementering af DTU LOK i CAD og GIS I flere og flere CAD og GIS programmer er det muligt at definere egne modificerede koordinatsystemer. Dette kan bl.a. gøres ved at definere en transformation ovenpå en eksisterende kort projektion. Der henvises til de enkelte programmers vejledninger. 4 BEREGNINGSGRUNDLAGET Parametrene til 2D Helmert transformationen er fremkommet ved måling af 6 punkter i henholdsvis DTU LOK og System34. Disse 6 punkter er efterfølgende anvendt som input i beregningen af 2D Helmert transformationsparametrene. Helmert transformations parametrene kan beregnes vha. kun 2 punkter, da der her er 6 punkter til rådighed er parametrene bestemt vha. en udjævning af beregningerne. 4.1 Landmålte punkter Da DTU (DTH) blev grundlagt blev der etableret en del fikspunkter, som definerede det lokale koordinatsystem (). De fleste af disse fikspunkter er med tiden gået tabt. Tilbage i 2010 målte landinspektørfirmaet Vektor 6 punkter med GPS. Punkterne blev målt vha. RTK og over flere gange, dermed blev målingerne udført ved forskellige GPS konstellationer. Instrumentet var en Leica GPS-1200. Resultatet af målingerne var System 34 koordinater til 6 punkter (se tabel 3). 5

Vha. genfundne gamle DTH fikspunkter blev de samme 6 punkter indmålt med totalstation i, punkterne var tvangscentreret. Koordinaterne til de 6 punkter blev beregnet vha. en netudjævning, hvor de gamle DTH fikspunkters koordinater blev fastholdt. Netudjævningens nøjagtighed på de 6 punkter ligger mellem 3 og 5 mm (0.003-0.005 m). Resultatet er koordinater til de 6 punkter i (se tabel 4). Figur 1 Placering af de 6 landmålte punkter (blå punkter). NR. DTU LOK SYSTEM34 UTM32 DKTM3 X (m) Y (m) X (m) Y (m) E (m) N (m) E (m) N (m) 6006-102.2417-600.0486 75438.4700 151997.6420 720735.3230 6187218.2138 648320.2198 1184226.9272 6007 113.7435-609.4183 75649.1220 152046.2760 720523.7099 6187262.6750 648110.5780 1184279.7440 6008 84.6150 29.8188 75450.3930 152654.4910 720710.3912 6187874.8200 648321.3739 1184883.8814 6009-78.8250 15.2747 75296.7730 152596.8710 720865.1510 6187820.2436 648473.8162 1184823.2156 6010-85.9111 646.4178 75121.4800 153203.2590 721028.4315 6188430.0987 648661.1444 1185425.9929 6011 55.6178 637.6685 75260.2160 153232.5740 720889.1160 6188456.6649 648523.0196 1185458.0633 Tabel 4 - Landmålte punkter 6

Koordinaterne som er markeret med fed skrift er målt med GPS. Koordinaterne til punkterne i (i kursiv) indmålt vha. totalstation ud fra de gamle fikspunkter. De resterende koordinater er transformeret med udgangspunkt i de landsdækkende koordinater, f.eks. er UTM og DKTM koordinaterne til punkt 6010, fundet ved at transformere System34 koordinaterne. Til transformationen er anvendt KMSTrans2 v.2.1 fra Geodatastyrelsen. 4.2 Beregning af plan Helmert transformationen Til beregning af Helmert transformationsparametrene for de enkelte transformationer, blev der anvendt en simpel udjævning efter mindste kvadraters metode. Til udregning af spredning på vægtenheden og middelfejlen (indpasningsspredningen) er anvendt følgende formler 2 : Spredning på vægtenheden: σ 0EEEE = f i=1 r E i 2 + r Ni 2 2f 4 Middelfejlen (indpasningsspredningen): σ 0EEEE = f i=1 r E i 2 + r Ni 2 f 2 Hvor: rr EE eeee rrrrrrrrrrrrrrrrrrrr ii XX kkkkkkkkkkkknnnnnnnnnn rr NN eeee rrrrrrrrrrrrrrrrrrrr ii YY kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk f eeee aaaaaaaaaaaaaaaa aaaa ffællllllllllllllllllllr I tabel 3 ses spredningen og middelfejlen på beregningerne af plan Helmert transformationerne. Fra Til UTM32 UTM32 DKTM 3 DKTM 3 Spredning 0.01897 0.01897 0.01933 0.01933 0.01905 0.01905 Middelfejl (m) 0.02682 0.02682 0.02734 0.02734 0.02694 0.02694 Tabel 5 - Nøjagtighederne af plan Helmert transformationerne. 2 Kilde: Jensen, Karsten; Landmåling i Teori og Praksis. Aalborg Universitet, 2. udgave, 2005. ISBN 87-90893-96-4 7