Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Henrik H. Brandt, Nørrebrohallen, Kbh. den 30. januar 2013
Menukort Forret: Pommes fritten som symbol på et nyt syn på idrætten? Hovedret: Skrid pommes frites. Du er ikke længere på mode Idrætshallen Pommes frittens håbløse sidste skanse. Dessert: Bedre mad i idrætslivet kræver bedre idrætsmiljøer.
Idrættens tilbagetog fra pommes fritten I løbet af de seneste 10-15 år har idrætten gradvist givet køb på idrættens egenværdi til fordel for idrættens nytteværdi. I det spil er man parat til at ofre pommes fritten Fra kamp mod statsstyring og nytterationale - til accept af at løse samfundsmæssige opgaver Fra idræt i forening - til forening som et supplement til andre organiseringsformer Fra folkeoplysning for børn og unge - til sundhed og fysisk aktivitet for alle Fra lystbetonet - til nyttebetonet
Det er ikke så længe siden, at sund kost for alvor fik følgeskab af fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har stor betydning for sundheden større betydning end man hidtil har været opmærksom på. Dette har medført og må medføre en øget interesse for området. Et voksende antal børn får ikke motion i hverdagen. Og der sker en stadig stigende polarisering af børnene i grupper af fysisk aktive og fysisk inaktive. Sund hele livet. De nationale mål og strategier for folkesundheden. 2002-2010 (VK-regeringen)
30. januar 2013 Fysisk inaktivitet udfordrer idrættens rolle Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark 7 pct. af alle dødsfald tilskrives fysisk inaktivitet 50.000 tabte leveår Tab i middellevetid, 9-10 måneder Fysisk inaktivitet og leveår: Mænd 8 år/kvinder 10 år 100.000 hospitalsindlæggelser 2,6 mio. praktiserende lægebesøg 3,1 mio. fraværsdage på arbejde 5000 nye førtidspensionister årligt Merforbrug i sundhedsvæsenet: 3,109 mia. kr. Dog spares 226 mio. kr. på tidlig død (fremtidigt forbrug) Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed. Statens Institut for Folkesundhed
30. januar 2013 Fysisk inaktivitet udfordrer idrættens rolle Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark : Andre idræts/kostrelaterede risikofaktorer: Alkohol 15 pct. af alle dødsfald Usund kost 4 pct. af alle dødsfald Forhøjet blodtryk 4 pct. af alle dødsfald Overvægt, 2 pct. af alle dødsfald Glem ikke idrættens sociale styrker i jagten på sundhed: Svage sociale relationer 2 pct. af alle dødsfald Mangelfuld uddannelse 13 pct. af alle dødsfald Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed. Statens Institut for Folkesundhed
Sundhed ændrer idrætspolitikkens fokus 30. januar 2013 100 % 80 % 60 % 40 % Kulturpolitik Forening Frivillighed Uformelle strukturer Sundheds/socialpolitik Institutioner/kontraktpartnere Forpligtende ydelser, procedurer og kvalitetskrav (inkl. Politikker for/krav til sund kost i offentlige idrætsanlæg). 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ Foreningsaktiv
Menukort Forret: Pommes fritten som symbol på et nyt syn på idrætten? Hovedret: Skrid pommes frites. Du er ikke længere på mode Idrætshallen Pommes frittens håbløse sidste skanse. Dessert: Bedre mad i idrætslivet kræver bedre idrætsmiljøer.
Andel aktive Idrætssektoren er generelt en succeshistorie 30. januar 2013 100 % Børn 80 % Voksne 60 % 40 % 20 % 0 % 84 % 86 % 15 % 29 % 42 % 47 % 50 % 56 % 64 % 2007 2011 1964 1975 1987 1993 1998 2007 2011
100 % Er jeres hal bygget til dette idrætsbillede? 30. januar 2013 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ 1964
Forældrene er pressede på tid, men vil gerne 100 % 30. januar 2013 80 % 2011: Farvel til hængekøjen 60 % 40 % 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ 1964 2007 2011
De største børneidrætter er foreningsidrætter 30. januar 2013 50 % 40 % 76 pct. af alle børn er foreningsaktive i en (eller flere) af disse syv idrætter Ikke i forening I forening 30 % 20 % 10 % 0 %
Foreningerne fylder mindre blandt de voksne 30. januar 2013 40 % 30 % 20 % 31 % Knap hver tredje dansker løber regelmæssigt men de fleste løber stadig uden om foreningerne Foreningerne åbne over for nyt indhold Ikke i forening 2011 I forening, 2011 Ikke i forening, 2007 I forening, 2007 10 % 0 % 2 %
Hjemlige kødgryder og energidrik vinder terræn 100 % 30. januar 2013 80 % Jeres primære gæster 60 % Købekraften og beslutningskraften! 40 % Jeres sekundære gæster? 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ Selvorganiseret Foreningsaktiv Aktiv i privat center Aktiv i firmaidræt
7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-18 år 19-21 år 22-24 år 25-27 år 28-30 år 31-35 år 36-40 år 41-50 år 51-60 år 61-70 år 71-80 år 81-96 år 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-18 år 19-21 år 22-24 år 25-27 år 28-30 år 31-35 år 36-40 år 41-50 år 51-60 år 61-70 år 71-80 år 81-96 år % % Børn, unge og kvinder forlader skuden - og når foreningerne mister kunder, gør halcaféerne også Kvinder Mænd Forening Privat Egen hånd Forening Privat Egen hånd 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 15
% Trenden går ikke foreningernes vej 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Forening (nuværende) Forening (forventning) Privat (nuværende) Privat (forventning) På egen hånd (nuværende) På egen hånd (forventning) 30-01-2013 16
% % Børns sport taber til motion Fodbold Håndbold Jogging/motionsløb Aerobic Gymnastik Svømning Styrketræning 70 60 60 50 50 40 30 20 10 0 40 30 20 10 0 30-01-2013 17
Fitness rimer dårligt på friture (Kirkegaard & Østerlund, 2010)
Fitness rimer dårligt på friture - men måske er pommes fritter alligevel at foretrække?
Pommes fritter i hallen er ikke usunde - hvis der (næsten) aldrig kommer nogen i caféen (med penge)! Til træning var indtaget af mad og drikke generelt lavt indenfor de forskellige kategorier med undtagelse af postevand og frugt. Det kunne derfor konkluderes, at mad og drikkekulturen til træning levede op til de officielle anbefalinger. Kilde: Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage og til stævner. Kræftens Bekæmpelse 2007
30. januar 2013 Børn og voksne bruger forskellige faciliteter Børn Voksne 60 % 40 % 50 45 45 34 34 33 37 26 25 24 20 % 13 15 16 13 14 17 10 1112 10 8 7 7 7 4 0 %
Brug af idrætsfaciliteter skifter gennem livet 30. januar 2013 100 % Idrætsbyggeri/-baner Fitnesscenter ell. lign. Udendørs/offentlige områder Hjemme/i haven 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
60 % Almindelige idrætshaller tiltrækker mest børn - og børn køber ikke ret meget i caféen efter træning 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
Særlige haller/lokaler til idræt trækker i de små - men vil mor og far blive og spise i svømmehallen efter træning? 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
Særlige udendørs anlæg til idræt er mest for børn - men kommer børn og deres forældre nogensinde i boldklubbens klubhus? 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
Nogle idrætskulturer er mere pressede end andre på frivillighed Indekstal for udvalgte idrætsgrenes problemer med at rekruttere frivillige. Bordtennis ligger på gennemsnittet
Men fitnesscentre er for unge, mor og far - og de solgte sikkert gerne øl og fritter, hvis kunderne efterspurgte det 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
Menukort Forret: Pommes fritten som symbol på et nyt syn på idrætten? Hovedret: Skrid pommes frites. Du er ikke længere på mode Idrætshallen Pommes frittens håbløse sidste skanse. Dessert: Bedre mad i idrætslivet kræver bedre idrætsmiljøer.
Sund mad kræver mere trafik i idrætsmiljøerne 100 % 80 % 60 % Ældre 40 % 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ Selvorganiseret Foreningsaktiv Aktiv i privat center
men mere trafik i de offentlige idrætsmiljøer og dermed bedre mad i de offentlige idrætsmiljøer kræver en total og gennemgribende forandring i mange kommuners og idrætsfaciliteters måde at tænke idræt på I det spil er fokus på sundere kost i idrætsmiljøerne kun symptombehandling!
Mere trafik kræver fleksible, veldrevne, trygge, lokale idrætsmiljøer Januar 2013 Stor betydning Nogen betydning Lille betydning Ved ikke Jeg kan træne/motionere på stedet, når jeg selv ønsker det Faciliteten/stedet er indrettet efter den aktivitet, som jeg foretrækker at dyrke Faciliteten / stedet er velholdt og ren Det er trygt og sikkert at færdes i og omkring faciliteten / stedet Faciliteten/stedet hører til i det lokalsamfund, hvor jeg bor Der er let adgang til natur eller grønne områder Der er kort afstand til det sted, hvor jeg træner/motionerer Faciliteten/stedet har moderne udstyr og rekvisitter til den aktivitet, jeg foretrækker Faciliteten/stedet er pænt og inspirerende (æstetisk) Der er gode omklædnings- og badefaciliteter Faciliteten/stedet har et højt serviceniveau Mine venner/familie bruger også faciliteten/stedet (jeg dyrker motion her for at være sammen med andre) Der er gode opholdsrum og klublokaler til socialt samvær før og efter træningen Der er mulighed for at gå til forskellige kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter samme sted Der er et godt cafeteria eller lign. 66% 65% 64% 51% 51% 51% 50% 42% 35% 33% 24% 24% 10% 6% 4% Kilde: Borgerundersøgelse i dansk kommune +16 år, 2012 0% 25% 50% 75% 100%
Mere trafik kræver blik for barrierer 50 40 30 20 10 38 21 Interesse 16 18 19 21 12 50 40 30 20 10 18 22 Praktiske forhold 12 10 8 5 3 0 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ 0 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Tidsmangel Kropslig barriere 50 40 30 20 10 0 43 27 28 18 17 12 2 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ 50 40 30 20 10 0 37 21 15 16 11 8 8 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+
Mere trafik kræver blik for demografi Der bliver færre børn, flere unge, færre i arbejdsstyrken og flere ældre +30,4 % + 0,4 % +19,2 % + 0,7 % Landsdel Hovedstad 2012 2020 0-9 år 202.848 200.712 10-19 år 193.059 197.719 20-29 år 241.848 288.250 30-39 år 252.907 245.670 40-49 år 251.539 242.238 50-59 år 202.881 235.506 60-69 år 192.947 180.200 70-79 år 109.621 155.060 80-89 år 54.407 61.779 90 år + 12.429 13.328
Mere trafik kræver fokus på salg og kommunikation l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk
Brugernes behov ændrer sig hele tiden 30. januar 2013 Det kræver investeringer og viden at følge med Nogle fremtidsbud: - exergaming stiller krav til investeringer på fitnessområdet - sundhedsydelser, motivation og nye målgrupper stiller krav til personale/rum - fitness-koncepter kommercialiseres og presser foreninger - outdoor-bølgen udfordrer centrets rolle som centrum for idrætsdeltagelsen (men det kan løses ) - fodbold har et uudnyttet potentiale (men konflikter truer) - idrætsskoler/åbent hus for alle aldersgrupper har potentiale (men det kræver markedsføring og de rette folk) - gruppen af stakeholdere/kunder bliver stadigt større (men de traditionelle brugere sidder måske stadig på magten og fokus?) foreninger, skoler,. sundhed, institutioner, firmaer, individuelle brugere/centermedlemmer, eventmagere, private instruktører/udbydere etc.
30. januar 2013 Fra servicerollen til entreprenørrollen Foreningerne er kun en af mange indholdsleverandører - hvem bestemmer? Foreningen, kommunen, borgerne/brugerne, inspektøren, bestyrelsen - hvad er målet? At styrke foreningerne? at styrke lokalområdet? at skabe den maksimale idrætsdeltagelse? at hjælpe det lokale idrætsflagskib? at skabe profit (og til hvem?) - hvem kan/skal levere idrætten? - skal/kan idrætscentret understøtte udfordrede foreninger eller selv tage over? - skal/kan idrætscentret selv udbyde idræt til nye/oversete målgrupper? - skal/kan idrætscentret selv udvikle/afvikle idrætstilbud? - skal/kan idrætscentret selv have og selv uddanne ledere/instruktører?
30. januar 2013 Data, kommunikation og it er magt Formår/tør/tillades centret/kommunen at bruge de data, der genereres? - Ved centret/kommunen, hvad der foregår/ikke foregår? - Kan/må centret/kommunen reagere på ledig kapacitet/forskydninger i behov? - Har centret/kommunen en direkte kanal til brugerne og bliver den brugt? - Kan man blive medlem af centret (eller kun af foreningerne?) - Er centret/kommunen proaktivt i forhold til at sælge/udbyde events/ledig kapacitet?
Det er komplekst at lede store idrætsanlæg Ledelsesmæssige udfordringer i faciliteterne: - arkitektur, indretning, teknik - personalets kompetencer og motivation til nye opgaver - opgør med gamle strukturer uden at ødelægge det, der virker Med andre ord: Vi skriger ikke kun på sund mad i hallerne. Vi skriger af sult efter: Systematisk indsamling og analyse af data om idrætsfaciliteter. Eks. om kapacitetsudnyttelse og driftsøkonomi på tværs af idrætsfaciliteter Forskning i betydning af ledelses/ejerformer og kommunale tilskudsformer Viden om ny teknologi, bookingsystemer, sociale medier etc. Viden om idrætsvaner/tendenser og deres betydning for idrætsmiljøerne Mere viden om beslægtede områder som kultur, sundhed, udstillinger, hotel og restaurationsdrift etc.., der også betyder noget for faciliteternes drift Udveksling af best practice, nøgletal/branchebevidsthed, debat. Efteruddannelse, uddannelse og vilje til at udfordre gamle strukturer i foreninger, organisationer og kommuner osv. osv. 30. januar 2013
Tak for mad! Forret: Pommes fritten som symbol på et nyt syn på idrætten? Hovedret: Skrid pommes frites. Du er ikke længere på mode Idrætshallen Pommes frittens håbløse sidste skanse. Dessert: Bedre mad i idrætslivet kræver bedre idrætsmiljøer Skrub af mad: Få kommentarer eller spørgsmål? henrik.brandt@idan.dk, 3266 1030, 2921 0972