STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING



Relaterede dokumenter
Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU)

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INFORMATIONSTEKNOLOGI (IT)

Vejledning i projektskrivelse ved faget Salgsteknik

Akademiuddannelse (AU) i International handel og markedsføring

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Kommunom- uddannelsen

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

Kommunom- uddannelsen

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, Rettet den 9. november 2010

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

AKADEMIUDDANNELSE Innovation, produkt og produktion (VVU)

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Postboks Nuuk T: F: E: Akademiuddannelserne

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Eksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Eksamenskatalog for Autoteknolog

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse

Februar Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier. 20BStudieordning for. 21BAkademiuddannelsen (AU) i. 22BLedelse

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i administration. LMH september 2011 Side 1

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Vejledning for modulet

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Finansielle markeder og rådgivning 10. Hovedopgave 15 ECTS Erhvervsøkonomi 5 ECTS

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i International transport og logistik

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Manual om fagprøven på offentlig administration. Fagprøven

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Transkript:

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 46 sider

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1. Indledning... 5 2. Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser (AU)... 6 2.1. Generelle retningslinier... 6 2.2. Dimittendernes titel... 9 2.3. Adgangsbetingelser... 10 2.4. Indledende kurser... 10 2.5. Undervisnings- og arbejdsformer... 10 2.6. Eksamen og bedømmelse... 11 3. Uddannelsens struktur og indhold... 13 3.1. Den generelle model for International Handel og Markedsføring... 13 4. Akademiuddannelse i International Handel og Markedsføring... 14 4.1. Struktur... 14 4.2. Obligatoriske fagmoduler på 1. år... 16 4.3. Valgfrie fagmoduler på 1. år... 20 4.4. Obligatorisk fagmoduler på andet år... 24 4.5. Specialeforløb... 31 4.6. Afsluttende Afgangsprojekt... 33 5. Retningslinier for afgangsprojekt for International Handels og Markedsføring... 35 5.1. Formål med afgangsprojekt... 35 Side 2 af 46 sider

5.2. Afgangsprojektets form og indhold... 35 5.3. Skriftlig del... 36 5.4. Mundtlig del... 37 5.5. Vejledning... 37 5.6. Eksamensbestemmelser... 38 6. Eksamen og bedømmelse... 42 6.1. Uddannelsesafbrud og overgangsordninger fra 1. til 2. del af uddannelsen... 43 7. Overgangsordninger, merit etc.... 44 8. Bilag... 46 8.1. Bilag 1... 46 8.2. Bilag 2: Forside-design for afgangsprojekt (AU)... 46 8.3. Bilag 3... 46 Side 3 af 46 sider

FORORD Formålet med den grønlandske Akademiuddannelse (NI-2) er at forbedre de studerendes erhvervs- og almene kompetencer og at tilgodese de behov, der er på det grønlandske arbejdsmarked for kvalificeret arbejdskraft indenfor det merkantile område. Etableringen af den grønlandske Akademiuddannelse skal ses i sammenhæng med reformeringen, af de erhvervsrettede merkantile uddannelser i Grønland, hvor NI-1 (svarende til en 1-årig HHX) påbegyndte 2002 og NI-2 (svarende til Akademiuddannelsen) påbegyndtes i 2003. Formålet har været at få skabt en progression i uddannelsesstrukturen, samt at sikre en forsat mulighed for livslang læring gennem videreuddannelse og erhvervserfaring. Akademiuddannelserne (NI-2) åbner således mulighederne for at studere videre på diplomuddannelserne i Danmark. De nye uddannelser får betegnelsen Grønlandsk Akademiuddannelse tilføjet det valgte speciale, eksempelvis International Handel & Markedsføring. Studieordningen for den grønlandske Akademiuddannelse er så vidt muligt tilpasset studieordningen bag den danske Akademiuddannelse, der er udarbejdet af de danske Erhvervsakademier (2006). Dog har det været nødvendigt at tilpasse den grønlandske Akademiuddannelse til de særlige forhold, der kendetegner det grønlandske arbejdsmarked og uddannelsesstruktur, herunder arbejdsmarkedet relativt beskedne størrelse. Den grønlandske og danske Akademiuddannelse har samme faglige niveau i de enkelte fagmoduler. Antallet af fagmoduler som den studerende skal gennemføre for at opnå dimittendtitlen som Akademiuddannet, er ligeledes det samme. For at sikre, at den grønlandske Akademiuddannelse ækvivalerer den danske faglige standard, er der etableret et samarbejde med Ålborg Handelsskole. Samarbejdet skal ligeledes tilgodese en dialog på alle niveauer, der vedrører uddannelsen for at sikre en kontinuerlig udvikling i såvel den administrative praksis som i den pædagogiske planlægning, gennemførsel og evaluering. Samarbejdet er således etableret for at opnå en kvalitetssikring af uddannelsen. I modsætning til den danske Akademiuddannelse, der er opbygget som en videregående voksenuddannelse (VVU), har den grønlandske Akademiuddannelse karakter af en kort videregående uddannelse (KVU), der bygger på princippet om vekseluddannelse dvs. integrerede skole og virksomhedsophold. Endvidere har det været nødvendigt at reducere udbudet af valgfrie fagmoduler, fordi vi forventer et relativt beskedent antal studerende ved sammenligning med danske forhold. Uddannelsen udbydes af Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk. Den til enhver tid gældende studieordning er tilgængelig på skolens hjemmeside www.ninuuk.gl. Side 4 af 46 sider

1. INDLEDNING Denne studieordning for en grønlandsk Akademiuddannelse i International Handel & Markedsføring er udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik på baggrund af studieordningen fra de danske Erhvervsakademier. Derved sikres det, at de studerende ved studieskift godskrives de beståede fagmoduler, der ækvivalerer tilsvarende fagmoduler ved andre institutioner, samt at de grønlandske studerende efterfølgende får adgang til efter- og videreuddannelse i det danske uddannelsessystem. Studieordningen har til formål at give den studerende og arbejdsgiveren en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførsel, evaluering mv. I bilag 1 er der en oversigt over de danske regler, der ligger til grund for den danske studieordning, herunder bekendtgørelser, eksamensregler, kvalitetskrav mv. I det omfang de danske regler ikke er overført direkte til denne studieordning fremgår det eksplicit af studieordningen og er angivet med en note betegnelse. I vejledningen af den studerende understøttes studieordningen og bekendtgørelsen af andre uddannelses- og institutionsspecifikke vejledninger eksempelvis eksamensreglement, vejledning i projektskrivning m.m. Denne studieordning er gældende for Niuernermik Ilinniarfik og træder i kraft 1. august 2006 og er tilgængelig på vores hjemmeside www.ninuuk.gl. Studieordningen har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår dels af ovennævnte bekendtgørelse om videregående voksuddannelser inden for det merkantile område dels af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres inden for den givne ramme af andre uddannelses- og institutionsspecifikke regler og vejledninger, f.eks. eksamensreglement, vejledning i projektskrivning, specialeforløb m.m. Side 5 af 46 sider

2. FÆLLES REGLER OG RETNINGSLINJER FOR MERKANTILE AKADEMIUDDANNELSER (AU) 2.1. GENERELLE RETNINGSLINIER 2.1.1. ADGANGSBETINGELSER Følgende adgangskrav er gældende for optagelse på uddannelsen: 1. En relevant erhvervsuddannelse 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse, NI 1 uddannelse, EVU- eller ITA-uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3. Og en ansættelseskontrakt med en virksomhed, som er godkendt af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk. 2.1.2. UDDANNELSENS FORMÅL OG MÅL Det overordnede formål med uddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører International handel og markedsføring i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. Formålet med 1. del (1. år) er at give den studerende et fagligt og pædagogisk grundlag med henblik på at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor International Handel & Markedsføring. Formålet med 2. del (2. år) er at give en faglig specialisering inden for International Handel & Markedsføring, der relaterer til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv. 2.1.3. UDDANNELSENS VARIGHED OG ECTS POINTSYSTEMET (EUROPEAN CREDIT TRANSFER SYSTEM) Uddannelsen er en toårig erhvervsrettet fuldtidsuddannelse, der bygger på veksel uddannelsesprincippet, hvor der veksles mellem skole og praktikophold, således at de teoretiske moduler integreres med de praktiske arbejdsopgaver, som den studerende arbejder med i virksomheden. Side 6 af 46 sider

Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, hvor der for de teoretiske og praktiske moduler tildeles 60 ECTS point hver, således at der samlet tildeles 120 ECTS-point for den toårige uddannelse. Gennemføres der kun dele af uddannelsen tildeles der point, for hvert fagmodul, hvor der har været afholdt eksamen. Hvert fagmodul udløser 10 point, og der er 6 moduler i alt. Efter endt uddannelse godskrives der også 60 point for de praktiske moduler, der er oparbejdet ved virksomhedsforløbene. ECTS pointsystemet er en kvantitativ værdi, der udregnes efter den arbejdsbelastning, der er forbundet med at gennemføre det pågældende fagmodul og/eller projekter. Systemet sikrer mulighed for sammenlignelighed mellem europæiske uddannelser og for at meritere point i forhold til andre videregående uddannelser i Danmark og udlandet. 2.1.4. KVALITETSSIKRING Uddannelsens kvalitet og løbende kvalitetsudvikling sikres på samme måde som angivet i den danske bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne nr. 635 af 30. juni 2000 (kvalitetsbekendtgørelsen). Niuernermik Ilinniarfik er gennem Ålborg handelsskole koblet til det kvalitetssystem, der er etableret af Erhvervsakademierne i Danmark. Derudover etableres der et samarbejdsforum mellem studerende og arbejdsgivere i den forsatte kvalitetsudvikling af uddannelsen herunder for at sikre en god transfer og kobling mellem den læring, der foregår på skolen og i virksomhederne. AKADEMIUDDANNELSE SOM PROFILFORLØB De danske erhvervsakademier har sammen med arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet sammensat en række moduler, der tilsammen danner en faglig profil. Her er et eller flere fagmoduler obligatoriske. Inden for det merkantile område findes der i øjeblikket følgende uddannelser med profil: Finansiel rådgivning (Financial Counselling) Informationsteknologi (Information & Communication Technology) International handel og markedsføring (International Marketing) International transport og logistik (International Transportation and Logistics) Kommunikation og formidling (Business Communication) Side 7 af 46 sider

Ledelse (Leadership & Management) Økonomi og ressourcestyring (Business Economics) Hvor der er valgmuligheder tilstede, kan den studerende enten vælge mellem fagmoduler, som er specielt udviklet til profilen, og som toner uddannelsen i en bestemt retning, eller også vælge andre fagmoduler inden for det merkantile område. Institutionen kan også godkende valg af ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Reglerne vil fremgå af studieordningerne for den enkelte profiluddannelse. Ansøgere, som har bestået en merkonomuddannelse efter nuværende eller tidligere regler, kan gennemføre et profilforløb hvis de optages på en påbygningsforløb bestående af Specialeforløb og Afgangsprojekt. De skal i forbindelse med deres merkonomuddannelse tillige have bestået fag, som tilsammen ækvivalerer de obligatoriske fagmoduler, som indgår i profilforløbet. AKADEMIUDDANNELSE UDEN PROFILFORLØB Her kan den studerende under hensyntagen til eventuelle faglige bindinger mellem fagene selv sammensætte sin uddannelse af de fag, der falder ind under det merkantile fagområde, som det er afgrænset ovenfor. I bilag 4 er vist en samlet oversigt over de fag, som er omfattet af det merkantile fagområde. Endvidere kan institutionen godkende, at den studerende i sin sammensætning af moduler kan vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Ønsker en studerende at gennemføre en akademiuddannelse uden profilforløb, vælger han eller hun i forbindelse med specialeforløbet selv emne inden for det eller de fag, som man ønsker at fordybe sig i. Den studerende skal gennemføre sit afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i den uddannelse, som der er sammensat, herunder specialeforløbet. Der stilles de samme metodemæssige krav til afgangsprojektet som ovenfor omtalt. MERKONOMUDDANNELSE En merkonomuddannelse efter nuværende ordning omfatter 4 fagmoduler inden for det merkantile område. I bilag 4 er vist en oversigt over fagmoduler, som er omfattet af det merkantile område. Side 8 af 46 sider

Det er dog også muligt at vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. En merkonomuddannelse kan også helt eller delvist bestå af fagmoduler, som er bestået efter tidligere studieordninger inden for det merkantile område. En merkonomuddannelse efter nuværende og tidligere ordninger giver endvidere adgang til at gennemføre en akademiuddannelse ved at bestå et påbygningsforløb, der består af Specialeforløb og Afgangsprojekt, jf. omtalen i afsnit 4.2. For at blive optaget på påbygningsforløbet skal den studerende samtidigt opfylde adgangskravene til akademiuddannelsen, jf. afsnit 3.4. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. AKADEMIUDDANNELSE SOM FLEKSIBEL EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE De enkelte fagmoduler i akademiuddannelserne kan også bruges som fleksibel uddannelse, der på et relativt højt niveau kan imødekomme aktuelle behov for efter- eller videreuddannelse inden for mange forskellige fagområder. Som studerende behøver man ikke at sigte mod at gennemføre enten en merkonomuddannelse eller en akademiuddannelse. Man kan vælge at følge undervisningen og gå til eksamen i enkeltstående fagmoduler. 2.2. DIMITTENDERNES TITEL En bestået akademiuddannelse giver adgang til titlen AU efterfulgt af profilbetegnelsen International Handel og Markedsføring (AU står for akademiuddannet) Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in International Marketing. På grønlandsk er uddannelsens navn NI 2, Niuernermut Ilinniarqqinneq Grønlandsk Akademiuddannelse i International Handel og Markedsføring. Side 9 af 46 sider

2.3. ADGANGSBETINGELSER Institutionen kan ud fra en konkret vurdering af uddannelsesmæssige forudsætninger optage ansøgere med uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelsesmæssige adgangskrav. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler eller afsluttet uddannelsen til merkonom efter tidligere regler herom, kan optages i et påbygningsforløb, hvis de opfylder adgangskravene til en merkantil akademiuddannelse. Dog kan relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. For at gennemføre en akademiuddannelse som profilforløb skal den gennemførte merkonomuddannelse indeholde fag, som tilsammen ækvivalerer det eller de obligatoriske fag i den pågældende profil. De nærmere regler er medtaget under omtalen af overgangsregler og merit i de respektive studieordninger. 2.4. INDLEDENDE KURSER Indledende kurser kan eventuelt tilbydes uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget på et fagmodul. Der er tale om studieforberedende kurser, der har til formål at forbedre grundlaget for at gennemføre et eller flere fagmoduler. De indledende kurser har alle et omfang af 1/12 årsværk. 2.5. UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Fælles for alle modulforløb ved uddannelsen er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold, hvilket er det centrale aspekt i en vekseluddannelse. Det bør tilstræbes, at praktikvirksomhederne inddrages ved uformning af rammerne for projektarbejde og i udformning af selve projektet. Der lægges således vægt på, at lærerne har praktisk erfaring inden for fagområdet, og at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Endelig stiller Niuernermik Ilinniarfik en koordinator til rådighed, som sikrer koordineringen mellem og til de enkelte virksomheder. Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet og samarbejdsevne. Side 10 af 46 sider

I undervisningen indgår der derfor faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gæsteforelæsninger, case-behandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. Koblingsopgaverne på første år af NI-2 Akademiuddannelsen har ligeledes dette sigte. Koblingsopgaverne er en essentiel og obligatorisk del af NI-2 uddannelsen for at opnå faglig og praksis synergieffekt mellem teori (skoleophold) og praksis (praktikophold). Koblingsopgaverne skal derfor afleveres og godkendes af den pågældende faglærer, hvis den studerende skal indstilles til eksamen. Ved mangelfuld aflevering vil studerende få en skriftlig advarsel, og praktikstedet vil blive orienteret. For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række opgaver til aflevering. For fag med skriftlig eksamen er formålet med opgaveløsningen endvidere at forberede sig til eksamen. Her vil antallet af opgaver normalt være større end i fag uden skriftlig eksamen. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling. 2.6. EKSAMEN OG BEDØMMELSE Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen i Danmark er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser (som Niuernermik Ilinniarfik har valgt at følge): Bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område (Merkonom og AU) Bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 ændret ved bekendtgørelse. nr. 890 af 22. november 1995, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen) På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, et eksamensreglement, der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne Side 11 af 46 sider

om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. Alle fagmoduler og afgangsprojektet afsluttes med eksterne prøver, medens specialeforløbet afsluttes med en intern prøve. Alle prøver bedømmes individuelt. Der henvises i øvrigt til skolens eksamensplan. Side 12 af 46 sider

3. UDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD 3.1. DEN GENERELLE MODEL FOR INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING Uddannelsen er struktureret i en første del (1.år) og en anden del (2.år), der hver består af 3 teoretiske fagmoduler. Hvert fagmodul udløser 10 ECTS point. På første del er fagmodulerne Afsætning og Organisation obligatoriske, og som det 3. fagmodul vælges der imellem Erhvervsøkonomi, Statistik eller Logistik. På anden del er samtlige 3 fagmoduler obligatoriske nemlig Markedsføring, Specialeforløb og Afsluttende Eksamensprojekt. Som det fremgår af fagbeskrivelserne, er der brede rammer indenfor Specialeforløbet og det Afsluttende Eksamensprojekt. Oversigt over strukturen i NI-2 uddannelsen med udgangspunkt i Akademiuddannelsen i International Handel & Markedsføring: 1. år Intro Praktik Afsæt og Org + Stat / Log / EØ Praktik Afsæt og Org + Stat / Log / EØ Eksamen 2. år Praktik Markedsføring Praktik Eksamen Selvvalgt emne Praktik Afsluttende projekt Eksamen 1. år: 3 Introduktionsuger, 15 undervisningsuger á 24 lektioner, 2 eksamensuger og 5 ugers ferie 2. år: 15 undervisningsuger á 24 lektioner, 3 eksamensuger og 5 ugers ferie Antal lektioner i undervisningsperioderne svarer til en belastning på 20-23 lektioner á 45 min. pr. undervisningsuge. Den studerende skal være 29 uger i virksomheden i hvert uddannelsesår. De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Specialeforløbet giver den studerende en specialisering. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for den uddannelsesmæssige profil, som den studerende har valgt. De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Side 13 af 46 sider

4. AKADEMIUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING Denne del af studieordningen beskæftiger sig med de overordnede regler og retningslinjer for afvikling af uddannelsen i International Handel og Markedsføring. Endvidere er der en beskrivelse af de moduler, der indgår som en obligatorisk del af uddannelsen. 4.1. STRUKTUR NI 2 i International Handel og Markedsføring er opbygget således: 4 fagmoduler á 10 ECTS-point Specialeforløb 10 ECTS-point Afgangsprojekt 10 ECTS-point Fagmodulerne omfatter 2 obligatoriske moduler og 1 valgfrit modul: 1) Afsætning 2) Organisation 3) Markedsføring 4) 1 valgfrit modul Det valgfrie fagmodul vælges mellem fagmodulerne Erhvervsøkonomi, Statistik eller Logistik. De obligatoriske fagmoduler er beskrevet på de følgende sider i denne studieordning. Specialeforløbet i International Handel og Markedsføring skal give den studerende mulighed for yderligere at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Skolen tilrettelægger specialeforløbet ved enten at udbyde et eller flere forløb, hvor man beskæftiger sig med centrale og aktuelle emner inden for International Handel og Markedsføring, eller ved at lade den studerende selv vælge emne inden for uddannelsens overordnede formål. Side 14 af 46 sider

Sideløbende med den faglige fordybelse er der i specialeforløbet indlagt undervisning i videnskabsteori og metodelære. For en mere detaljeret redegørelse vedrørende tilrettelæggelse og afvikling af specialeforløbet henvises der til skolens vejledning. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for International Handel og Markedsføring. Den studerende skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises en uddybende beskrivelse af kravene til afgangsprojektet i skolens vejledning for tilrettelæggelse og afvikling af afgangsprojektet. Nedenfor følger en beskrivelse af emnerne i de obligatoriske og valgfrie fagmoduler i for International Handel og Markedsføring. Side 15 af 46 sider

4.2. OBLIGATORISKE FAGMODULER PÅ 1. ÅR 4.2.1. AFSÆTNING Faget er obligatorisk på International Handel og Markedsføring. Omfang 10 ECTS-point. Eksamensform: 4 timers skriftlig eksamen. Særlige adgangsforudsætninger: Ingen. Skriftlige arbejder: Der stilles afleveringsopgaver svarende til omfanget af 5 eksamensopgaver. Projektopgave: Der udarbejdes et obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. INDHOLD Markedsføringsbegrebet Virksomhedens strategiske planlægningsproces Virksomhedens eksterne forhold Købsadfærd Markedsføringsstrategi E-business MÅL Markedsføringsbegrebet får forståelse af markedsføringsbegrebet og markedsføringsfunktionens rolle i virksomheden får kendskab til aktuelle udviklingstendenser inden for markedsføring Side 16 af 46 sider

Virksomhedens strategiske planlægnigsproces får kendskab til virksomhedens strategiske platform og planlægningsproces, herunder samspillet mellem virksomhedens strategiske forretningsmæssige grundlag og markedsføringsfunktionen samt forholdet til virksomhedens øvrige beslutnings- og planlægningsniveauer Virksomhedens eksterne forhold opnår forståelse af de betydende faktorer I virksomhedens nær- og fjernmiljø, der sætter den studerende i stand til at vurdere konsekvenserne i forhold til virksomhedens markedsføringsindsats Købsadfærd opnår kendskab til konsument- og producentmarkedet og kan anvende viden om kundernes købsadfærd med henblik på at analysere og tilrettelægge virksomhedens markedsføringsindsats, herunder kendskab til relationsmarkedsføring og samarbejde i netværk Markedsføringsstrategi kan gennemføre en segmenteringsproces på såvel producent- som konsumentmarkedet. De opstillede segmenter skal kunne vurderes og prioriteres i forbindelse med valg af målgruppe har forståelse af indholdet i de enkelte handlingsparamete og sammenhængen mellem disse. Den studerende skal kunne redegøre for anvendelsen af handlingsparametrene over for såvel mellemhandlere som slutbrugere Side 17 af 46 sider

E-business opnår kendskab til E-business som begreb specielt relateret til markedsføring 4.2.2. ORGANISATION Faget er obligatorisk på International Handel og Markedsføring. Omfang 10 ECTS-point. Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkendt projekt. Særlige adgangsforudsætninger: Ingen. Skriftlige arbejder: Der stilles afleveringsopgaver svarende til omfanget af 5 eksamensopgaver. Projektopgave: Der udarbejdes et obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. INDHOLD Ledelsesteori Virksomhedens organisering Beslutningsprocesser Kultur Innovation Projektstyring Organisationsudvikling og læring MÅL Ledelsesteori kan anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning kan vurdere metoder til udvikling af personligheden og individets samspil i grupper Side 18 af 46 sider

Virksomhedens organisering kan analysere sammenhængene mellem virksomhedens organisering og dens situation kan vurdere alternative organisationsformer Beslutningsprocesser kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens beslutningsprocesser kan vurdere samspillet mellem virksomhedens beslutningsprocesser og struktur Kultur kan udarbejde en kulturanalyse for en virksomhed kan vurdere organisationskulturen Innovation kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens innovation kan vurdere konsekvenser af ændringer i organisationen Projektstyring kan analysere styring af projekter Side 19 af 46 sider

4.3. VALGFRIE FAGMODULER PÅ 1. ÅR 4.3.1. LOGISTIK Faget er valgfrit på International Handel og Markedsføring. Omfang 10 ECTS-point. Eksamensform: 4 timers skriftlig eksamen. Særlige adgangsforudsætninger: Ingen. Skriftlige arbejder: Der stilles afleveringsopgaver svarende til omfanget af 5 eksamensopgaver. Projektopgave: Der udarbejdes et obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. INDHOLD Forsyningskæden Logistisk effektivitet Logistisk analyse MÅL Forsyningskæden kan analysere samarbejdsrelationer mellem parter i de integrerede logistikkæder med henblik optimering af den samlede ressourceudnyttelse kan vurdere problemstillinger på strategisk, taktisk og operationelt niveau i relation til den samlede forsyningskæde Logistisk effektivitet kan analysere virksomhedens logistikservice og logistikomkostninger kan vurdere virksomhedens logistiske effektivitet Side 20 af 46 sider

Logistisk analyse kan udarbejde logistikanalyser kan vurdere forskellige økonomiske og tekniske analyseformers anvendelighed i konkrete situationer i forsyningskæden 4.3.2. STATISTIK Faget er valgfrit på International Handel og Markedsføring. Omfang 10 ECTS-point. Eksamensform: 4 timers skriftlig eksamen. Særlige adgangsforudsætninger: Ingen, men der anbefales Matematik på B niveau. Skriftlige arbejder: Der stilles afleveringsopgaver svarende til omfanget af 5 eksamensopgaver. Projektopgave: Der udarbejdes et obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. INDHOLD Statistiske modeller Regressionsanalyser og antalstabeller MÅL Statistiske modeller kan anvende forskellige metoder til udvælgelse af stikprøver kan vurdere usikkerhed (konfidensintervaller) kan foretage afprøvninger af hypoteser kan beregne nødvendige stikprøvestørrelser til sikring af analysens pålidelighed Side 21 af 46 sider

Regressionsanalyser og antalstabeller kan anvende modeller til forklaring af lineære sammenhænge kan arbejde med konfidensintervaller og hypotesetest for modellernes parametre kan gennemføre test i én- og todimensionale antalstabeller og fortolke sammenhænge 4.3.3. ERHVERVSØKONOMI Faget er valgfrit på International Handel og Markedsføring. Omfang 10 ECTS-point. Eksamensform: 4 timers skriftlig eksamen. Særlige adgangsforudsætninger: Ingen, men der anbefales Matematik på B niveau. Skriftlige arbejder: Der stilles afleveringsopgaver svarende til omfanget af 5 eksamensopgaver. Projektopgave: Der udarbejdes et obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. INDHOLD Virksomhedsanalyse Investering og finansiering Økonomistyring Cost/benefit analyser MÅL Virksomhedsanalyse At den Studerende har indsigt i relevant regnskabslovgivning kan vurdere eksterne årsregnskaber, herunder kvalitative informationer om virksomheder Side 22 af 46 sider

har indsigt i andre rapporteringsformer, herunder kvalitets- og videnregnskaber, sociale regnskaber og miljøregnskaber kan anvende indsamlede informationer til en samlet risikovurdering af virksomheden Investering og finansiering kan anvende principper for valg mellem forskellige investeringsforslag kan udarbejde forslag til valg af finansiering Økonomistyring At den Studerende har indsigt i virksomhedens markedsmæssige situation bestemt af efterspørgsels-,konkurrence- og omkostningsforhold har indsigt i værdikæder kan anvende forskellige metoder til økonomisk optimering kan udarbejde resultat-, likviditets- og balancebudgetter, herunder vurdere virkningen af ændringer i budgetforudsætninger, samt foretage budgetopfølgning Cost/benefit analyser kan anvende cost/benefit analyser på praktiske problemstillinger Side 23 af 46 sider

4.4. OBLIGATORISK FAGMODULER PÅ ANDET ÅR 4.4.1. MARKEDSFØRING Faget er obligatorisk på International Handel og Markedsføring. Omfang 10 ECTS-point. Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport. Særlige adgangsforudsætninger: De obligatoriske fagmoduler på 1. år. Skriftlige arbejder: Der stilles afleveringsopgaver svarende til omfanget af 5 eksamensopgaver. Projektopgave: Der udarbejdes et obligatorisk gruppeprojekt eller individuelt projekt, der skal godkendes. INDHOLD Virksomhedens internationalisering Markedsanalyse Prognoser Parameteranvendelse Markedsføringsplanlægning MÅL Virksomhedens internationaliseringg får en forståelse af virksomhedens internationaliseringsproces, eksportmotiver, eksportberedskab, valg af markeder, etableringsform samt forholde sig til følgende for virksomhedens almene drift kan vurdere virksomhedens makroomverden kan vurdere virksomhedens mikroomverden, herunder efterspørgselsforhold, konkurrenceforhold og distribution Side 24 af 46 sider