STUDIEORDN ING for. Kemi. og Kommunikation CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Relaterede dokumenter
STUDIEORDNING for Kemi og Matematik

STUDIEORDNING for Fysik og Kemi

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Pædagogik & Uddannelsesstudier og Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

STUDIEORDNING for Virksomhedsstudier og Kommunikation

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

STUDIEORDNING for Kemi og Miljøbiologi

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Kommunikation

STUDIEORDNING for. Kemi .,F. Medicinalbiologi CAN D.SCI ENT. ROSKILDE Ui1IVERSITET

STUDIEORDNING for Molekylærbiologi og Kommunikation

STUDIEORDNING for Journalistik og Kommunikation

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

STUDIEORDNING for Kommunikation og Arbejdslivsstudier

Fagmodul i Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik

STUDIEORDNING for Kommunikation og Performance design

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

STUDIEORDNING for. Fysik. Kommunikation CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UN!VERSITET

STUDIEORDNING for Kemi og Medicinalbiologi

STUDIEORDNING for Kommunikation og Globale studier

Danskfagligt projektorienteret

Fagmodul i Kemi. Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår sidst i dokumentet.

STUDIEORDNING for Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

STUDIEORDNING for Fysik og Historie

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2018

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Fagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

STUDIEORDN ING for Kemi. Matematik CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNiVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

STUDIEORDNING for Kommunikation og Psykologi

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

DRDN ING for. Miljobiologi D.SCI ENT. ROSKILDE Ul

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi

Fagmodul i Dansk. Formål

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Moderne Europastudier,

Fagmodul i Dansk. Formål

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Pædågogik& Uddannelsesstudiér

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Transkript:

STUDIEORDN ING for I, Kemi og Kommunikation CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 TiteL 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgang5krav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektonienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. UddanneLsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen 5.3 4. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige provevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 BeståeLseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 KLageadgang 8. Ikrafttrædelses- og ovengangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

1. Om uddannelsen Kandidatuddannetsen cand.scient. i Kemi og Kommunikation er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige fag, hvoraf Kemi udgør fag i og Kommunikation udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Kommunikation er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i kemi, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning at problemstillinger under anvendelse at begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for faget, samt kvalifikationer til præsentation at resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde i kemi åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i historisk, kulturel og teknologisk udvikling samt anvende og udvikle modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Hertil kommer teoretisk og praktisk viden om vilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i uddannelsessektoren, i informations- og dokumentationsafdelinger i sundhedssektoren, i den kemiske eller bioteknologiske industri og i miljø- og arbejdsmiljekontrol sektoren. Kombinationen giver særlige forudsætninger for kommunikationsopgaver der indebærer formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannelsen candscient. i Kemi og Kommunikation giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi, biologisk kemi og fysisk ke-miske metoder Om vilkår og problemstillinger knyttet til kemis traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder inden for udvalgte områder at forskningen i kemi Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte området i kemi Om hvad der konstituerer kemi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, resonnementer og repræsentations- og anskuelsesmøder der er karakteristiske for kemi Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om planlægning og tilrettelæggelse af kommunikati-onsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser til udvalgte målgrupper og mellem aktører Om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Om vilkår og kontekst tor strategiske kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og organisationer : I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger inden for kemi i videnskabelig terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger inden for kemi samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt grundlag 3

at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer i kemi I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller i kemi I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i kemi at bidrage med central viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter I at kunne planlægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som produkter og som processer I at kunne vurdere relevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål I at kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle problemstilleringer med både fagfæller og ikke-specialister Kompetence r: Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i kemi selvstændigt eller i samar-bejde med andre Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i kemi Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder kemi anvendes på Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt Til at kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser i de former der arbejdes med i uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Til at kunne rådgive institutioners, virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informati-onsområdet 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Kommunikation hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Kommunikation er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.scient. i Kemi og Kommunikation Master of Science (MSc) in Chemistry and Communication Studies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 CensorkorpstiLknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi. Uddannelseselementer for Kommunikation hører under censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgorelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhàndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannetsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks, ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannetsens e[ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studleordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktkforøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 5

3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til, kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefal.et studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start Efterår: :?. Speciale 3OECTS FAG i 30 ECTS FAG i FAG 2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 30 ECTS 1. semester på kommunikation 2 va[gfrie kurser til i alt 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus (10 ECTS) Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Strategisk kommunikation (5 ECTS) 2. semester kemi og kommunikation Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Et projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst normeret til 15 ECTS. Projektarbejdet i 3. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). 3. semester på kemi Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A,B eller C) (5 ECTS) Projekt i Modeller og metoder i Kemi (15 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS) 6

Start Forår: Speciale 30 ECTS FAG1 30 ECTS FAG1 i FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 30 ECTS 1. semester på kommunikation 2 valgfrie kurser til i alt 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus. (10 ECTS) Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Strategisk kommunikation (5 ECTS) 2. semester kemi og kommunikation Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Kursus i Videregående metode (A, B eller C) (5 ECTS) Et projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst normeret til 15 ECTS. Projektarbejdet i 3. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). 3. semester på kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialtelt (A, B eller C) (5 ECTS) Projekt i Modeller og metoder i kemi (15 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECIS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelsese[ementer Formål Start efterår Formål 1. semester (Kommunikation): Semesteret har til formål at den studerende skat tilegne sig mere dybtgående viden om de pro-btemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling at begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdig-heder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering at kommunikations- og in-formationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Semesteret omfatter Projekt (15 ECTS) i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektet kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktiktorløb Kursus (5 ECTS) Strategisk kommunikation 2 valgfrie kurser (10 ECTS), hvoraf det ene kan være et værkstedskursus. Formål 2. semester (kemi og Kommunikation) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og et specialfelt. Sideløbende udbygges den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til 7

strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling at begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører Semesteret omfatter Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialtelt (A, B eller C) (5 ECTS) Kommunikation Projekt Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektarbejdet i 2. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Medmindre den studerende har været i en praktik. Formål 3. semester (Kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse at kemiske metoder og modeller Semesteret omfatter Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Projekt i Modeller og metoder i kemi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Start forår Formål 1. semester (Kommunikation) Semesteret har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de pro-blemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling at begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdig-heder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering at kommunikations- og in-formationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Semesteret omfatter Projekt (15 ECTS) i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS). Projektet kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb Kursus (5 ECTS) Strategisk kommunikation 2 valgfrie kurser (10 ECTS), hvoraf det ene kan være et værkstedskursus. Formål 2. semester (Kemi og kommunikation) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode. Sideløbende udbygges den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering at kommunikations- og intormationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeting mellem relevante aktører Semesteret omfatter Kemi KursusiOrganiskkemi(1OECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) Kommunikation Projekt Strategisk kommunikation i en faglig kontekst 11(15 ECTS). Projektarbejdet i 2. semester kan efter godkendelse i Studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Medmindre den studerende har været i en praktik. Formål 3. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og et specialfelt, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse at kemiske metoder og modeller. Semesteret omfatter 8

i Kursus Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Projektarbejde med temaet Modeller og metoder (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) 5.2 Uddarinel.sesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Kemi og så Kommunikation Titel Undervisningssprog ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Kemisk specialfelt A (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Viden Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Kompetencer. Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellem Undervisnings- og arbejdsform 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Forudsætning for deltagelse Prøveform Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået 9

Censur Intern Tite[ Undervisningssprog ECTS-normering Kemisk specialfelt B (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Viden Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Læringsudbytte/ Kompetencer bedømmelseskriterier. Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Overordnet indhold Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellem Undervisnings- og arbejdsform. 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Der gives en take horne opgave 2½ døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet Prøveform Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelse af take home opgaven og efterfølges af en samtale, hvor skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset, kan inddrages. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Censur Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Undervisningssprog ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Kemisk specia[felt C (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Viden Et specielt felt i kemi., En specifikt kemisk synsvinkel pa et emneomrade Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng 10

Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Komp ete n c er Læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver og de skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kurset Lærebøger, personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser og regnetekriiske hjælpemidler Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog ECTS-normering Videregående kemisk metode A Advanced Chemical methods A (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Formå[srettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Læringsudbytte/ Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske bedømmelseskriterier metoder Opnå relevante data ved formå[srettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formå[srettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formå[srettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og taboratorieøvelser og Undervisnings- og arbejdsform. mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Forudsætning for deltagelse Prøveform Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset 11

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Censur Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog ECTS-normering Videregående kemisk metode B Advanced Chemical methods B (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse at kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Læringsudbytte/ Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske bedømmelseskriterier metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og Undervisnings- og arbejdsform. mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Generel beherskelse at basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Der gives en take-home opgave 2Y2 døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet. Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelser at take-home opgaven og kan efterfølgende inddrage skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl votering. Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog ECTS-normering Videregående kemisk metode C Advanced Chemical methods C (Kemi) Engelsk Vaigkursus 5 ECTS 12

Viden Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse at kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Læringsudbytte/ Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske bedømmelseskriterier metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig 3 timers stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter udarbejdet i løbet at kurset Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Undervisningssprog ECTS-normering Organisk Kemi Organic Chemistry (Kemi) Engelsk Kursus 10 ECTS Viden Organisk kemisk nomenklatur Organisk kemiske forbindelsers struktur Organisk kemiske forbindelsers reaktivitet Håndtere organiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Læringsudbytte/ Udføre kemisk syntese efter en forskrift bedømmelseskriterier Udføre målinger og eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Kompetencer Beskrive reaktionsmekanismer for organisk kemiske reaktioner Tolke målinger på organisk kemiske forbindelser Tolke måleresultater og udfald at kemiske eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Struktur at organisk kemiske forbindelser Funktionelle grupper og deres reaktivitet og reaktioner Overordnet indhold. Reaktionsmekanismer Identifikation at reaktionsprodukter ud fra måledata Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser 13

4 timers skriftlig stedprøve. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Opgaveformuteringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret Individuel Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Undervisningssprog ECTS-normering Uorganisk kemi (Kemi) Engelsk Kursus 10 ECTS Viden Grundstofferne i det periodiske system og deres forbindelser Molekyler, salte og koordinationsforbindelser Metalion-ligand vekselvirkninger Håndtere uorganiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Læringsudbytte/ Udføre kemisk syntese efter en forskrift bedømmelseskriterier Udføre målinger og eksperimenter der involverer uorganisk kemiske forbindelser Kompetencer Beskrive stabilitet og reaktivitet at koordinationsforbindelser Tolke målinger på koordinationsforbindelser Tolke måleresultater og udfald at kemiske eksperimenter der invo[verer koo rd ina ti o nsfo r binde Ise Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Struktur og bindingsforhold at uorganisk kemiske forbindelser Dannelse at koordinationsforbindelser. Metoder til beskrivelse at koordinationsforbandetsers fysiske egenskaber Identifikation at reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser. Forudsætning for deltagelse. Basalt kendskab til uorganisk kemiske forbindelsers struktur, nomenklatur og. reaktivitet, kemisk termodynamik og kinetik, bindingsteori. 4 timers skriftlig stedprøve. Prøveform.. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet at kuret Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Censur Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Projekt i Modeller og metoder (Kemi) Undervisningssprog ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS 14

Viden De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling. Relevante eksperimenteile/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. Og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske! analytiske metoder. Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Læringsudbytte/ Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. bedømmelseskriterier Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Kompetencer Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Sætte sig ind i et problemområde ved studiet af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet De studerende formulerer en problemstilling under vejledning af den tilknyttede underviser på baggrund af relevante metoder og modeller. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i Løbet af projektperioden at kunne nå til forsk nin gsf ro nten. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektet skal indeholde et væsentligt element af design og udførelse af relevante eksperimenter eller beregninger til belysning projektets problemstilling og give argumenter for hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der er udeladt. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data. Projektet udarbejdes i grupper af 2-6 studerende, under vejledning af den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. Prøveform De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for 15

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Censur 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Undervisningssprog ECTS-normering Projektorienteret praktikrapport (Kemi) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling. Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. Forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske! analytiske metoder. Kendskab til den del at erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt genstandsområde der er omfattet af kemi. Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Læringsudbytte/ Kritisk kunne reflektere over den praksis der er i en konkret bedømmelseskriterier arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i kemi Kompetencer Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Kunne diskutere betydningen at de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet Kunne deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver i organisationer/virksomheder efter praktikken, hvor fagtigheden og kompetencerne fra kemistudiet bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden. Kunne være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Overordnet indhold. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere deres jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor kemiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en kemi faglig problemstilling der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft... Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element at refleksion over faget kemis funktion i relation til praktikstedet, herunder hvilke metoder og modeller der er anvendt til at besvare problemstillingen. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker, refleksioner og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data. 16

Undervisnings- og arbejdsform. Som hovedreget sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra kemi. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted., som også vejlederen skal underskrive. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres... Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Det Projektorienterede praktikforløb i kemi bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektets faglige område. Prøveform n er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturtiste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Censur 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Strategisk kommunikation (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Obligatorisk kursus ECTS-normering 5 ECTS Viden Læringsudbytte/..... Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan bedømmelseskriterier..,... bidrage til at forsta betingelserne for strategisk kommunikation 17

Indblik de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering at strategisk kommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab Færdighed i at definere, analysere og eval.uere effekten at strategisk kommunikation. Færdighed i at afdække kommunikationsproblemer, identificere interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samt færdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deres mulige konsekvenser. Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodiske tilgange til at analyse af organisationers brug at strategisk kommunikation. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation Studiet at strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andre aktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det er en tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, manage ment, marketing, branding og kultur. løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modeller og begreber inden for strategisk kommunikation. Overordnet indhold.. Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typer at organisationer. Målet med kurset er at gøre de studerende i stand tit at analysere organisationers og andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer, kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern og ekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiske kom mu ni katio nsti ltag. Undervisnings- og arbejdsform Kurset kan bestå af en blanding at forelæsninger, diskussioner, peer feedback og øvelser (bl.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for det aktuelle kursusudbud vil fremga ved kursets start Prøveform En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete kursusplan ved kursets start. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Hjælpemidler til eksamen Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Ingen Ved kursusafslutning 18

Tt i e [ Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog ECTS-normering Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder (Kommunikation) Dansk Valgfrit kursus De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kan anvendes til undersøgelse af emneområdet Kendskab tit aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfaglige begreber og termer af relevans for emneområdet Læringsudbytte/ i at analysere en konkret problemstilling i bedømmelseskriterier kommunikationsfagtige termer i anvendelse af relevant teori på en konkret kommunikationsfaglig problemstilling i anvendelse af relevante metoder tit undersøgelse af den kommunikationsfaglige problemstilling Kompetencer Kompetence tit at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Overordnet indhold Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden om et afgrænset emneområde af relevans for kommunikation og information i en faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og under sogelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Ho[dundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bla, i form afhjemmeopgaver. Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efter ku rsu sa fs lut ni ng. Hjælpemidler til eksamen Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titet Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgfrit kursus Der vil være tale om kurser som f.eks. mundtlig retorik, mundtlig præsentation med powerpoint -støtte, produktion og præsentation af en poster, video 19

ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. produktion, lydproduktion eller anden audio-visuel produktion. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiske metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstiltingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig tit det aktuelle medie i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt tit specifikke malgrupper.., Færdighed at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk retleksivt med egen praksis Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper. Kompetence Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning at de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bla, i form at hjemmeopgaver. Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer feks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og tremlæg-gelse at opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav tit den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursets, indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen at det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med mundtlig prøve det efterfølgende semester Prøveform. Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation som kan omfatte et produkt (poster, powerpoint -præsentation eller lign) med kritisk retleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion.. Prøveformen skal mutiggøre en individuel bedømmelse at den enkelte studerende. Prøven har en varighed at 30 min, inkl. votering Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Censur 7-trins-skalaen Ingen Titet Værkstedskursus med skriftlig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgfrit kursus 20

ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Der vil være tale om kurser som f.eks. Journalistisk formidling, Akademisk skrivning, Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og lign. Web-formidling Digital publicering og lign. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS Viden Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt. til specifikke ma[grupper.,. Færdighed i at arbejde pa en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis. Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig tit kommunikation at viden tit forskellige måtgrupper. Kompetencer Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bla. i form af hjemmeopgaver. Forudsætninger for at kunne ga tit. eksamen Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse at opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursets, indhold og mat, og fremgar at beskrivelsen at det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsog og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftlig prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår et eller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere, pjecer, plakater, web-sider m.v.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion over arbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider å 2.400 trykenheder (inkl. Mellemrum). Forside, indhotdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte produkter medregnes ikke. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmetse Censur Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efter kursusafslutningen. Individuel 7-trins-skalaen Ingen 21

Titel ECTS-normering Projekt i strategisk kommunikation i en faglig kontekst i (Kommunikation) Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte måtgrupper Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og Læringsudbytte/ informationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmateriale bedømmelseskriterier Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod kommunikation af viden tit en eller flere nærmere afgrænsede må Igru pper Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations eller informationsproces, der sigter mod formidling af eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning med brugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/eller kommunikations- og informationsaktiviteter Kompetence Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye losningsmodeller Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet Overordnet indhold Projekt om et selvvatgt problem i relation til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering at en kommuni kationsproces. 22